MASTER FATMAN. Få en federe JUL FREMTIDENS HJEMLØSE? nr. 92 december HUS FORBI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MASTER FATMAN. Få en federe JUL FREMTIDENS HJEMLØSE? nr. 92 december 2009 1 HUS FORBI"

Transkript

1 hus forbi nr. 92 december 2009 pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb kun af sælgere med synligt id-kort BO ju le B n FREMTIDENS HJEMLØSE? KU N JUL IH US Få en federe og DY FO sa L RB ng A I en N e MASTER FATMAN HUS FORBI nr. 92 december

2 h u sfo r bi leder UDGIVER: Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Stig Tarnow REDAKTØR-TEAM: Tina Juul Rasmussen, tlf Karen Pedersen, tlf Redaktionssekretær Simon Ankjærgaard, tlf SALGSMEDARBEJDER: Leif Baran, tlf DEBATINDLÆG OG ANNONCER: Næste nummer udkommer den 1. januar BIDRAG: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. DISTRIBUTION: Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser om abonnement på tlf eller FORSIDEFOTO: Jeppe Michael Jensen/Scanpix LAYOUT: salomet grafik TRYK: Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG: LÆSERTAL: (2. halvår 2008) jf. Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE: ca. 500 ISSN: OM HUS FORBI: Hus Forbi udkom første gang i 1996, avisen kommer nu en gang om måneden. Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det, man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Jul hel året? danskere søgte julehjælp hos Frelsens Hær sidste år. Det var ny rekord. En meget kedelig én af slagsen. Andre humanitære organisationer kan fortælle om samme tendens. De møder flere og flere, der har brug for hjælp ikke kun ved juletid og de er ikke i tvivl om, at fattigdommen i Danmark er vokset. Det er de fattiges minister, socialminister Karen Ellemann (V), til gengæld. Hun mener nemlig ikke, det er sikkert, at der er blevet flere fattige. De fattige er bare blevet dygtigere til at søge hjælp, mener ministeren: Det er glædeligt, hvis den stigende efterspørgsel på f.eks. julehjælp er udtryk for, at de svagest stillede danskere er blevet bedre til at bruge de glimrende tilbud, som den frivillige, sociale sektor tilbyder. Fattigdom handler om andet end penge, har ministeren påpeget ved flere lejligheder. Men fattigdom handler i høj grad også om penge. Og at vi har fattigdom i Danmark, viser sig netop ved, at stadig flere mennesker - Men hvad så når julen lige om lidt er forbi, lysene brændt ned, og den sidste marcipan er spist. Kunne vi brede noget af gavmildheden ud til resten af året? Blive bare lidt bedre til at dele ud af vores overskud også på en helt almindelig grå tirsdag. stiller sig op i køen hos de humanitære organisationer for at få råd til den julemiddag og (nogle få af) de gaver under træet, som de fleste af os tager som en selvfølge i juletiden. Jul dufter af gløgg, gran og stearinlys. Julen er en tid, hvor de fleste af os ser frem til at hygge os i familiens skød. Men måske også en tid, hvor vi måske lukker os lidt om os selv og lukker dem, der ikke har en familie eller et sted at bo, ude (i kulden). Jul dufter også af gavmildhed. Julemåneden er den måned på året, hvor vi, når det handler om at få pungen op af lommen, er mest generøse over for dem, der ikke har noget sted at bo. Restauranter og cafeer inviterer på julemad og underholdning for hjemløse. Din lokale Hus Forbi-sælger får måske en ekstra halvtredser. Og tak for det! Men hvad så når julen lige om lidt er forbi, lysene brændt ned, og den sidste marcipan er spist. Kunne vi brede noget af gavmildheden ud til resten af året? Blive bare lidt bedre til at dele ud af vores overskud også på en helt almindelig grå tirsdag, sådan som f.eks. Master Fatman, sanger og entertainer, plæderer for og selv praktiserer. Han har simpelthen 20 sæt nøgler til sin lejlighed i omløb, så mennesker, der har brug for det, kan komme forbi og få en bid mad og bo hos ham i en periode. De fleste af dem, Fatman byder indenfor i varmen, kommer fra udlandet. Og måske kunne vi også lære lidt her. Der er nemlig forskel på at være hjemløs dansker og hjemløs udlænding i vores land. En forskel, der bliver ekstra synlig, jo mere nattetemperaturen falder. Mange udenlandske hjemløse, fra især Østeuropa, kan se frem til igen i år at skulle hutle sig igennem vinteren. De må ikke overnatte på herberger og natvarmestuer i de store byer. Sociale og humanitære organisationer, der får støtte fra det offentlige, risikerer at miste statsstøtten, hvis de lukker hjemløse uden dansk statsborgerskab ind. Det siger loven desværre stadigvæk. Ikke meget hjerterum dér. Derfor står en række private sociale og kirkelige organisationer igen i år bag et vinter-nødherberg for udenlandske hjemløse i København. Nødherberget skal bemandes af helt almindelige danskere. Danskere, som ikke bare vil stå og se på, at nogle efterlades ude i kulden. Heller ikke efter jul. God læselyst. Karen Pedersen og Tina Juul Rasmussen Hus Forbis redaktørteam Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kr. om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 92 december 2009

3 indhold 7 Stor stigning i julehjælpen De fattige er blevet bedre til at søge hjælp, mener socialministeren Hjemløse skal væk fra gaden Otte kommuner er klar til at sætte hjemløsestrategien i værk. Røg i køkkenet Henrik Andersen tester ny kogebog for hjemløse og enlige. Skibsdrømme Polske hjemløse vil sejle jorden rundt i selvbygget skib. noter klumme Det der klima-noget. kommentar Forbrugeradfærd i krisetider. Luk døren op for en hjemløs Vi er sat i verden for at være sammen, mener Master Fatman Krigen sætter spor Hjemvendte soldater med krigstraumer kan blive fremtidens hjemløse. Bob Dylan og julen Eksklusivt interview med legenden om julen og dens sange. - At få brudt isolationen og ensomheden, som mange står med, når de får egen bolig, er en kæmpe opgave. Jul i hjemløseland Hvordan holder man jul, når man ikke har sit eget sted at bo? 18 Livet blev et andet end parcelhus, kone og børn, som Leif El engang drømte om for børn og unge Hvor får hjemløse hjælp? vorherres køkkenhave billede fra gaden foto Holger Henriksen Glædelig jul, brormand. Et kys på kinden fra Linda får en grå decemberdag til at se lidt mindre grå ud. 32 historie fra gaden Christine Zaabalawi fra Odense vil have hjælp til at komme ud af stofferne. HUS FORBI nr. 92 december

4 Vi er sat på jorden for at være sammen Master Fatman synes, at verdens goder er fordelt helt skævt. Derfor har han omkring 20 nøgler til sin hoveddør i omløb og serverer med glæde mad til dem, der banker på. af Birgitte Ellemann Höegh foto Vibeke Toft Ned til søerne på Nørrebro og op ad en trappe holder Master Fatman, Tykmesteren eller bare Morten Lindberg til i en ret stor lejlighed under taget. Hver anden uge bor hans søn, Wilhelm, her også. Og så er der alle de andre. Indimellem, når Fatman selv låser sig ind i sin lejlighed, hænger der folk ud, han ikke har mødt før, og ser fjernsyn eller spiser en mad ude i hans køkken. Sådan har det været i de seneste seks år. Morten har nemlig valgt at dele ud af sine egne goder, som han synes, det er urimeligt, at andre mennesker ikke har del i. Han har mere end 20 sæt nøgler til lejligheden i omløb og fire værelser åbne for mennesker, der har brug for det. I øjeblikket gælder det to brasilianske mænd, en kvinde fra Mozambique og en indonesisk kvinde med et barn. Og ellers kommer folk bare forbi. Federe med selskab En spinkel brasiliansk fyr med dreadlocks og milde øjne åbner døren og viser mig gennem gange og stuer med grønne og gule gulve, forbi billeder i kradse farver, der hænger tætpakket på væggene, tingeltangel i guld og sølv, et klaver belæsset med 200 videofilm og en sølvchesterfieldsofa. Hen til et bordtennisbord, hvor Morten Lindberg tager imod med et hej og et stort kram. Vi går ud i køkkenet. En anden brasiliansk fyr hilser med en buket lyserøde roser i hånden, som han sætter i en vase på bordet. Morten veksler et par ord med ham på portugisisk. De laver kylling med kokosmælk sammen. - Vi er sat her på jorden for at være sammen. Det er en rimelig stor falliterklæring ikke at kunne rumme andre mennesker. Og når man er alene, vokser ens egotanker bare. Master Fatman Morten byder på te, og så begynder han at fortælle hele tiden med et glad-i-låget-tvist på læben. Undervejs går strømmen i lejligheden flere gange. Det er der heldigvis nogen i huset, der fikser. - Jeg synes, det er meget hyggeligere at stå op, når her er mennesker. Og når man lige har slugt den første danske privatlivsfrygt, er det da meget federe, at nogen har taget alle æggene, at der er skidt lidt på toiletbrættet eller brændt en gryde af med noget afrikansk mad. Jeg har brug for at være mere large. Og så har jeg rejst meget og ved, hvordan det er at være fattig. Vi danskere lever i en total overflod, og det kan ikke passe. Hvis man basicly er så heldig, som vi er i den her del af verden, burde der være mere at dele ud af alt andet er noget pis, siger han uden at se særlig vred ud. Flere slags fattige Så Master Fatman køber ind og sørger for, at der er mad nok i køleskabet til, at man kan lave både varm mad til frokost og aften. Og de, der er i huset, tilbereder gerne maden faktisk så gerne, at man skal kæmpe for at komme til gryderne. - Det er jo mennesker, der kommer med ikke engang ti kroner på lommen, og som ellers skal hutle sig gennem tilværelsen. De er her i tre måneder ad gangen, for så siger Schengen-aftalen (om bevægelighed over grænserne i Europa, red.), at de skal ud af Schengen-området i tre måneder, før de må komme igen. Nogle af dem forsøger at finde arbejde jeg hjælper dem måske med lidt småjob hos venner, der skal ud at spille eller også sætter de mine plader i stand. - Nogle af dem har svært ved at forstå, at der står folk på gaden her i Danmark og sælger aviser, fordi de ikke har et sted at bo for her 4 HUS FORBI nr. 92 december 2009

5 kan man gå hen på et værested og få noget mad. Og det har jeg også svært ved at forklare. - Det er jo bare mennesker, der er fattige på en anden måde, indskyder journalisten. - Det er en fin måde at sige det på. Det tror jeg, at jeg vil svare næste gang, siger Morten. Hos ham er det primært mennesker fra Afrika og Brasilien, der får husly. For han har altid været vild med brasiliansk musik, kender et par sambadansere, rejser en del i Brasilien, hvor han ud over at høre musik driver to børnehaver for egne penge og derigennem har lært en masse mennesker at kende. En spritter ved middagsbordet Første gang, Morten havde en hjemløs inden for sine døre, boede han i en lejlighed i Nyhavn og havde besøg af sit band, som skulle fejre et eller andet. De havde ænder og champagne på bordet. - Det var en pæn lejlighed i et pænt kvarter med arkitekter i opgangen. Og så kom der en mand op og sagde, at der lå en spritter nede i opgangen, og om vi ikke kunne gå ned og hælde ham ud. I stedet tog vi ham indenfor, gav ham et bad og noget tøj og tog ham med ind til middagsbordet, hvor han blev sat ned blandt os andre og pludselig bare lignede en af os. Der var ingen, der stillede spørgsmålstegn ved, hvem han var, så han var sammen med os hele aftenen. Det var sgu da lidt af en social opstigning, hvis man ser på det på den måde, siger Morten. Anden gang var det hans søn, der insisterede. Morten har altid lært ham, at man deler alt selv sin slikpose, skal Wilhelm ikke regne - Når man lige har slugt den første danske privatlivsfrygt, så er det da meget federe, at nogen har taget alle æggene, at der er skidt lidt på toiletbrættet eller brændt en gryde af med noget afrikansk mad. Master Fatman med at have for sig selv, og hans dyne går også på omgang, når han ikke er hjemme. - Da han var lille, lå der en dag en fyr nede i kælderskakten og var overpisset. Wilhelm sagde til mig, at vi vel hellere måtte hjælpe ham, og så var jeg nødt til at vække ham. Han stank det vildeste, men ville gerne have noget mad, da vi endelig fik ham op i lejligheden. Glem egotankerne Wilhelm er nu ni år og har boet på skift hos sine forældre, siden han var tre. Hans mor og far er fortsat med at være venner og har rejst en del sammen. - Så han har været vant til at se verden og har ikke noget problem med, at der er mennesker omkring ham. Nogle gange vil han selvfølgelig bare have sin far, og så lukker vi en dør og er sammen, fortæller Morten. Men hvad med Fatman selv? Er der ikke dage, hvor han har nok af mennesker, der sidder i sofaen med madder? - Nej. Hvis jeg er nede, er det noget inden i mig, men det skal ikke spejles i mig. Vi er sat her på jorden for at være sammen. Det er en rimelig stor falliterklæring ikke at kunne rumme andre mennesker. Og når man er alene, vokser ens egotanker bare. Trænger jeg virkelig til at være alene, tager jeg et bad eller chiller i bordtennisrummet. Jeg synes, man får en hel masse ud af at bo sammen med mennesker, der ikke er som én selv. Man får øje på sig selv. Hvor large er jeg, og hvad er egentlig vigtigt for mig? Indtil videre er der ikke sket særlig meget. Jeg har fået stjålet nogle penge, været Master Fatman sørger for, at køleskabet er fyldt op, så de hjemløse, der bor hos ham, altid kan lave varm mad. Ofte er der kamp om gryderne. master fatman Født 1965 på Fyn og hedder egentlig Morten Lindberg. Sanger, entertainer, dj, kultur- og mediepersonlighed. Har indspillet en række plader. Fik 2136 stemmer med sit Kosmiske Parti ved kommunalvalget i København i Kilde: HUS FORBI nr. 92 december

6 skide sur og raset ud, men der er ingen, der har slået mig ihjel eller har slået Wilhelm. Luk døren op for en hjemløs Maden er ved at være færdig. Morten er selv supervegetar, og på væggen har han malet en ko og skrevet Dejlige venner? Jer spiser vi ikke, men nu står der kylling på bordet, og det mener Morten, at han er nødt til at acceptere, for er man fra Brasilien, så spiser man kød! Han steger i hast nogle fiskefrikadeller til sig selv, og så samles de beboere, der er i huset, omkring bordet og sender maden høfligt rundt til hinanden. Vi taler om de forskelliges baggrunde og de forlader bordet igen, efterhånden som de er færdige med at spise, og går ud på deres forskellige værelser. En enkelt bliver i køkkenet og rydder op. - Tænk, hvis alle på Østerbro tog en hjemløs inden for deres døre? Så var der ikke længere nogle hjemløse i København, er Mortens sidste ord denne dag. - Når man er så heldig, som vi er i Danmark, burde der være mere at dele ud af, mener Fatman. Selv har han fire værelser stående, hvor folk kan komme og bo. Det er mest mennesker fra Afrika og Brasilien, der nyder godt af gæstfriheden. - Jeg synes, man får en hel masse ud af at bo sammen med mennesker, der ikke er som én selv. Man får øje på sig selv. Hvor large er jeg, og hvad er egentlig vigtigt for mig? Master Fatman Fatmans større jul tips til en tykkere og Tænk, hvis vi alle åbnede døren for en hjemløs Mindre kan også gøre det. Her følger Morten Lindbergs bud på, hvordan du kan være lidt mere næstekærlig i denne juletid. Bud, der rækker lidt længere end til kun at lukke dit hjem og hjerte op for svigermor Brug det fra alle de kringlede juletraditioner, du selv synes er fedt. Drop alt det andet. Inviter kun venner og familie, du virkelig har lyst til at se. Man kan sagtens mærke, hvis man ikke er rigtig velkommen. Inviter fire, du ikke kender, eller nogle, du ved har brug for lidt kærlighed og socialt samvær på netop sådan en aften. Det kan være svært, irriterende og upraktisk, men gør det alligevel! Hold juleaften med så mange som muligt. 5 6 Hvis du har fokus på, hvor meget julen koster, bliver den dyr. Tænk hellere på samværet, glæden, at I skal danse til gamle funk-plader og kaste med konfekt så bliver julen billigere, end du tror. 1. juledag er det ud på gaden og dele ud af det, der blev tilovers. Glem sofaen og børne-tv børnene skal nemlig med og gør det til en del af julen, at man deler det, man har. 6 HUS FORBI nr. 92 december 2009

7 Når man er på kontanthjælp, kan det være en kamp at skrabe penge sammen til julemad og gaver. Sidste år fik over fattige danskere julehjælp fra Frelsens Hær. De forventer, at endnu flere søger hjælp i år. foto Jens Dresling / Polfoto Rekordmange søger julehjælp Antallet af danskere, der søger om julehjælp, er steget voldsomt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der er blevet flere fattige, mener socialminister Karen Ellemann de fattige er bare blevet bedre til at søge om hjælp. Det er de humanitære organisationer langtfra enige i. af Morten Bruun og Tine Seibæk Når en række humanitære organisationer her i december uddeler julehjælp, vil vi endnu en gang opleve en stigning i antallet af fattige, som på den måde får et kærkomment tilskud til at fejre højtiden. Det viser de foreløbige prognoser i hvert fald, og i eksempelvis Frelsens Hær er tendensen velkendt: For ni år siden hjalp den kirkelige organisation personer med at komme igennem julen. Sidste år var antallet en stigning på over 60 pct. De fik bl.a. gavekort til indkøb af madvarer og julegodter. Lars Lydholm, informations- og forvaltningschef i Frelsens Hær, er ikke i tvivl om hvorfor: - Udviklingen skyldes, at der er blevet flere fattige herhjemme, siger han. Bruger tilbud bedre Sådan behøver man imidlertid ikke tolke tallene ifølge indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V). Hun mener, at det lige så godt kan handle om, at de fattige er blevet bedre til at søge julehjælp. - Og det er glædeligt, hvis den stigende efterspørgsel på f.eks. julehjælp er udtryk for, at de svagest stillede danskere er blevet bedre til at bruge de glimrende tilbud, som den frivillige sociale sektor tilbyder. Deres uvurderlige hjælp er målrettet lige præcis de mennesker, som af den ene eller anden grund lever på kanten af samfundet, siger Karen Ellemann under EU s grænse Du siger, at de fattige er blevet bedre til at bruge mulighederne. Du ser det ikke som udtryk for, at gruppen er vokset? - Nej, ikke nødvendigvis. Jeg kan ikke sige, om der er blevet flere eller færre. Jeg vil blot anerkende, at der er et behov for det fantastiske stykke arbejde, som den frivillige sociale sektor udfører, siger Karen Ellemann. Og det gør hun, til trods for at de seneste rapporter fra såvel SFI, Det Nationale Center for Velfærd, som AE-Rådet (tidligere Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, red.) dokumenterer en stigning i antallet af fattige i Danmark. Således viser AE-Rådets undersøgelse, der blev offentliggjort for knap et halvt år siden og baserer sig på Finansministeriets dataoplysninger, at antallet af danskere, der lever under EU s definition på en fattigdomsgrænse, på otte år er vokset fra til personer heraf er børn. Frelsens Hær og ASF-Dansk Folkehjælp to af de organisationer, der altså roses af ministeren er da heller ikke i tvivl, når de præsenteres for ministerens opfattelse af julehjælpen: Det kan da godt være, at den øgede efterspørgsel skyldes mere opmærksomhed. Men den skyldes i endnu højere grad, at endnu flere har fået behov for hjælpen. Fattige er blevet fattigere - Samtidig kan vi se, at deres rådighedsbeløb er blevet mindre, i takt med at der er blevet indført starthjælp og loft over kontanthjælpen. De fattige er med andre ord blevet fattigere, siger Lars Lydholm, Frelsens Hær. Klaus Nørlem, generalsekretær i ASF-Dansk Folkehjælp, supplerer: - Og det er ikke kun julen, folk gerne vil have hjælp til. Det gælder f.eks. også vores ferietilbud. Vi får mange flere spontane henvendelser end for otte år siden. For to år siden modtog ASF- Dansk Folkehjælp 600 godkendte ansøgninger fra børnefamilier. Sidste år var det tal steget til eller over fire gange så mange. Familierne typisk enlige forsørgere skal på forhånd godkendes af deres socialforvaltning. De modtager gavekort til mad, legetøj og sportsudstyr for i gennemsnit kr. I januar sætter Hus Forbi på fokus på fattigdommen i Danmark i anledning af EU s fattigdomsår Her kan du bl.a. møde den enlige mor på kontanthjælp, flygtningefamilien på starthjælp og den hjemløse mand. Og socialminister Karen Ellemann fortæller, hvorfor hun stadig ikke vil støtte en dansk fattigdomsgrænse. HUS FORBI nr. 92 december

8 eksklusivt interview Julehilsen fra en vrissen nisse interview Bill Flanagan oversat og bearbejdet til dansk af Danni Travn Modet til at gå egne veje har været Bob Dylans vigtigste brændstof i hans snart 50-årige karriere. Han begyndte at spille elektrisk rock, da alle så ham som den akustiske sangs Messias. Han blev religiøs, da alle troede, han var den mest kyniske kritiker af alle etablissementer. Og på daglig basis spiller han koncerter, hvor han nytolker sine klassiske sange til ukendelighed for dem, der bare gerne vil synge med på Blowin In the Wind. Nu hvor han befinder sig på én af sin karrieres højeste tinder med fire kunstneriske og kommercielle succesalbum i træk, nu hvor han vinder den ene pris efter den anden og indtager alverdens kunsthaller med sine tegninger, og nu hvor han igen anses som så cool som i 1960 erne, vælger han at udgive et julealbum. Et helt oprigtigt julealbum med titlen Christmas In The Heart, som hylder højtiden og dens sange. Der er dog mening med galskaben. Alle Bob Dylans indtægter fra albumsalget går til The World Food Programme (FN s fødevareprogram, red.), Feeding America, der bl.a. deler madkuponer ud til USA s millioner fattige, og hjemløseorganisationen Crisis UK. I forbindelse med udgivelsen af Christmas In The Heart har han givet et sjældent interview, eksklusivt til verdens hjemløseaviser. Her fortæller han på sin typisk ordknappe og skarpe facon først og fremmest om sit forhold til julen, men også om rap, Edith Piaf og de anmeldere, som aldrig har forstået ham. christmas in the heart foto Sony Music Christmas In The Heart indeholder 15 sange, herunder en genoplivning af gamle klassikere som Here Comes Santa Claus, Have Yourselves A Merry Little Christmas og Winter Wonderland. Det er Bob Dylans 34. studiealbum siden debutalbummet fra Udkommet på Sony Music. Al overskuddet fra salget går til verdens fattige. 8 HUS FORBI nr. 92 december 2009

9 Bob Dylan har netop udsendt sit første julealbum, og alle indtægterne går til at brødføde verdens fattige. I et eksklusivt interview med Hus Forbi fortæller han om sit eget forhold til højtiden. Har du tænkt på at lave et julealbum længe? - Ja, det har jeg ofte haft i tankerne. Ideen kom i første omgang fra Walter Yetnikoff, da han var direktør for Columbia Records (Dylans pladeselskab, red.). Men han var ikke konkret. Desuden var der altid en overflod af plader på den tid af året, så jeg kunne ikke se, hvordan en fra mig kunne gøre en forskel. Hvordan var julen dér, hvor du voksede op? - Altså, det var masser af sne, bjælder, sangere, der gik fra dør til dør, slæder i gader, byens klokker, der ringede, krybbespil. Alt det dér. Din familie var jødisk følte du dig nogle gange uden for al spændingen omkring jul? - Nej, overhovedet ikke. Hvad er en god julemiddag for dig? Kartoffelmos og sovs, stegt kalkun og grønsager, skysovs, stegt kalkun og smørstegte grønkål og roeblade, dressing med smuldrede kiks, majsbrød og tranebærsauce.. Har du holdt jul i udlandet og studset over, hvordan det bliver fejret andre steder? - Jeg var engang i Mexico City, og de gør meget i at lave rekonstruktioner af Josef og Maria, som leder efter et sted at sove. Hvordan bruger du ugen mellem jul og nytår? - På ikke at lave noget måske lidt refleksion. Hvorfor synes du, at julen har bedre sange end andre højtider? - Det ved jeg ikke. Det er et godt spørgsmål. Måske er det, fordi det er verdensomspændende, og alle kan relatere til det på deres egen personlige måde. Når musikere laver julealbum, forsøger de ofte at lægge en ny vinkel ned over det. Du har lavet klassiske julesange i traditionelle arrangementer. Vidste du, da du startede, at du ville spille dem lige på? - Ja, helt sikkert. Der var ikke andre måder at spille dem på. De hér sange er en del af mit liv, ligesom folkesange. Dem skal du også bare spille lige på. Det er, som om der sker noget nyt, når din stemme står op imod den meget fløjlsbløde baggrund af sangere og det gammeldags arrangement. Det tilføjer en ny dimension. Når du synger I ll Be Home For Christmas lyder det virkelig fortvivlet - som om du sad i fængsel, og du synger dette i dit eneste tilladte telefonopkald. Bruger du nogensinde skuespiller-greb, når du fremfører en sang? - Ikke i højere grad end Willie (Nelson, red.) eller Nat King Cole ville gøre. De her sange behøver ikke megen skuespilleri. De spiller på en måde sig selv. Er der nogle julesange, som du kan lide, men ikke indspillede? - Ikke rigtigt. Det hér er dem, jeg havde lyst til at indspille. Tanken var at tage de bedste. Christmas Blues er en gammel Dean Martinsang. Hvad tiltrak dig ved den? - Det er bare en smuk sang. Must Be Santa er en rigtig hoppende polka. Jeg har aldrig hørt den sang før. Hvor har du hørt den henne? - Jeg hørte den for mange år siden på én af disse hér Sing Along with Mitch -plader. Men min version kommer fra et band, som hedder Brave Combo. En eller anden sendte deres plade til os. De er et band fra Texas, som tager almindelige sange og ændrer måden, du opfatter dem på. Du burde høre deres version af Hey Jude. Har du hørt Christmas On Death Row, rap-julepladen? - Nej, det tror jeg ikke. Hører du rap-musik? - Jeg hører ikke rap-radiostationer, jeg sætter ikke rap på jukeboksen, jeg går ikke til rapkoncerter. Så jeg tror ikke, jeg lytter så meget til rap. Hvad mener du om rap? - Jeg elsker rim for rims skyld. Det, synes jeg, er en utrolig kunstform. At høre dig synge Adeste Fideles minder mig om at være alterdreng ved midnatsmessen. Præsterne skulle lede sangen, og det gjorde ingenting, om de kunne synge eller ej de skrålede bare. Har du nogensinde sunget på et fremmed sprog før? - Jeg har sunget på fransk, italiensk og spansk. Gennem årene har Columbia bedt mig om at lave plader på de sprog, og jeg har indspillet noget hist og hér. Men ingen af de sange er blevet udgivet. Det er en svær beslutning, om bob dylan Døbt Robert Allen Zimmermann, født 24. maj 1941 i Minnesota, USA. Sangskriver, guitarist, sanger, kunstner, forfatter og skuespiller. Debuterede i 1962 med albummet Bob Dylan og har siden udgivet mere end 30 studiealbum. Blev kendt for sine indignerede protestsange som Blowin In The Wind og Masters Of War. Anses som en af folk- og rockmusikkens vigtigste skikkelser, både som poet og komponist. Har siden slutningen af 80 erne turneret flittigt, hvorfor hans turne bliver kaldt The Nerverending Tour (Den uendelige turne). Har besøgt Danmark i flere omgange. Fik i 2001 en Oscar for sangen Things Have Changed fra filmen Wonder Boys (2000). Fik i 2008 Pulitzerprisen som anerkendelse for sin betydning for amerikansk populærmusik og kultur. Blev i 2009 indstillet til Nobels litteraturpris. Udkom i 2004 med selvbiografien Chronicles, Volume One ( Krøniker, Bind 1 ). foto Polfoto Læs mere på HUS FORBI nr. 92 december

10 jeg skal indspille en oversættelse af én af mine egne sange eller en sang, som er skrevet på ét af de sprog jeg hælder mest til det sidste. Jeg har altid haft lyst til at indspille nogle Edith Piaf-sange. La Vie en Rose? - Yeah. Den og et par andre. Sous le Ciel de Paris, Pour Moi Tout Seule og måske et par stykker mere. Hvad forhindrede dig i at gøre det? - Altså, jeg kan høre mig selv synge dem i mit hoved, men jeg har brug for nogle til at skrive arrangementerne. Og jeg kan ikke se, hvem der skal gøre det. Har du nogensinde sat dig ned for at skrive en julesang? - Det har jeg aldrig gjort. Det er dog værd at overveje. Du har børnebørn. Hvad tror du, de vil få ud af den hér plade? Har du i processen tænkt over, at dine børnebørn vil spille den for deres børn om mange år? - Jeg ved ikke, hvad mine børnebørn synes om nogen af mine plader. Jeg ved ikke engang, om de har hørt dem. Måske de ældste. Indtægterne fra Dylans julealbum forventes at kunne betale for fire millioner måltider mad, som skal gives til 1,4 millioner mennesker hen over julen. foto Columbia Records The Chicago Tribune mente, det hér album skulle have været mere respektløst. Er det ikke at misse pointen? - Selvfølgelig er det det, men det er også en ansvarsløs påstand. Er der ikke respektløshed nok i verden? Hvem har brug for mere? Endda ved juletid. Hvorfor valgte du at give overskuddet fra albummet til Feeding America, Crisis UK og The World Food Programme? - Fordi de giver mad direkte til mennesker. Der er ingen militær organisation, intet bureaukrati og ingen statsmagt at beskæftige sig med. Sender du stadig julekort? - Det har jeg ikke gjort i et stykke tid. Har du et yndlingsjulealbum? - Måske Louvin Brothers. Jeg kan lide alle de religiøse juleplader. Og dem på latin. Det er sange, jeg sang som dreng. En del mennesker kan lide de ikke-religiøse (juleplader, red.). - Religion er ikke tiltænkt alle. Hvilken type gaver giver du? - Jeg prøver at matche gaven med mennesket. Du er langt mere loyal over for de hér melodier, end du er over for melodier i dine egne sange. Tænkte du, at man ikke måtte rode for meget med de hér sange? - Ikke hvis du vil komme ind til hjertet af dem. Du ved, nogle mennesker vil synes, at det er ment ironisk, når Bob Dylan laver et julealbum. For mig lyder det, som om det er et af dine mest oprigtige album. Var der nogen fra pladeselskabet eller management, som var imod idéen? - Nej, det var mit pladeselskab, som insisterede på, at jeg skulle gøre det. Hvorfor nu? - Det passede bare ind i min løbebane nu. På det hér tidspunkt. Faktisk tror jeg ikke, at jeg ville have været erfaren nok tidligere. Nogle kritikere ser ud til at have svært ved at finde ud af, hvad pladen drejer sig om. Nogle af de hér sange virker ironiske. Mener han virkelig glædelig jul? Er der en ironi i sangene? - På ingen måde. Sådanne kritikere står udenfor og kigger ind. De er ikke en del af det publikum, jeg spiller for. De mangler mavefornemmelse for mig og mit arbejde, hvad jeg kan og ikke kan hele spændvidden. Selv på det her tidspunkt ved de ikke, hvor de skal gøre af mig. Køber du dem i sidste øjeblik? - Altid. Giver du nogle praj om, hvad du kunne tænke dig at få fra din familie? - Niks. Deres velbefindende det er rigelig gave for mig. Tiden er løbet fra os, men jeg bliver nødt til at spørge: Hvad er den bedste julegave, du har fået? - Lad mig se Ah, ja, jeg tror, det var en kælk. også på lærred When I Paint My Masterpiece ( Når jeg maler mit mesterværk ), sang Dylan, da han tidligere i år gav koncert i København. Siden 1960 erne har Dylan også været en flittig billedkunstner, men først i de senere år er han begyndt at udstille. Statens Museum for Kunst forbereder p.t. en stor særudstilling med Bob Dylan i efteråret Her kan man se et stort udvalg af værker, som endnu ikke har været udstillet andre steder. taget som hjemløs Da Bob Dylan i sommer holdt koncert uden for New York, gik han en aftentur i regnvejret og kiggede på et hus, der var til salg. Naboer tog ham for at være hjemløs og ringede til politiet. Den unge, kvindelige betjent havde aldrig hørt om Bob Dylan, og da han ikke kunne vise id, arresterede hun ham. Det lykkedes dog Dylan at få hende til at køre hen til sit hotel, hvor hans band kunne sige god for ham. Ifølge det lokale politi tog Dylan episoden med ophøjet ro. brandt og dylan Bob Dylans sange går aldrig af mode. Lige nu kan man høre den danske rockpoet, TV-2-forsangeren Steffen Brandt fortolke et udvalg af Dylans tekster live i en teaterkoncert på Betty Nansen Teatret i København. Med på scenen er også skuespilleren Trine Dyrholm og et hold dansere. Teaterkoncerten Baby Blue spiller frem til den 23. januar. på ensomhedens boulevard I et radioprogram hos BBC fortalte Bob Dylan tidligere i år, at han forhandler med et par selskaber om at blive stemmen på deres GPS, der skal guide bilister rundt. - Jeg burde sikkert gøre det, for uanset hvilken vej jeg vælger, så ender jeg altid det samme sted på ensomhedens boulevard, sagde Dylan i programmet. Kilde: Politiken.dk Kilde: Avisen.dk - kap 10 HUS FORBI nr. 92 december 2009

11 indsamling til øst-herberg Igen i år samler foreningen Natnød (organisationer på hjemløseområdet m.fl.) ind til at drive et vinterherberg for udenlandske hjemløse i København. Udlændingene må ikke overnatte på væresteder eller herberger, som får offentligt støtte i Danmark i praksis stort set alle. - Det vil vi lave om på. Vi vil ændre lovgivningen, så udenlandske hjemløse og handlede kvinder også kan få hjælp på værestederne, siger politikerne Pernille Rosenkrantz-Theil og Anne Vang (begge S). De bakker også op om indsamlingen. De seneste to vintre har især østeuropæiske hjemløse haft glæde af tag over hovedet i vintermånederne, takket være det private nødherberg. Nødherberget åbner efter planen til januar og bemandes igen i år af frivillige. Læs mere på Du kan også blive medlem af gruppen Ingen ude i kulden på facebook.com fattigdommen vokser i europa Den økonomiske krise er ved at udvikle sig til en social krise med voksende fattigdom selv i lande og i befolkningsgrupper i Europa, som ikke plejer at døje med massive sociale problemer. Det konkluderer en rapport fra Det Internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåneselskaber, som har spurgt over 40 lokale Røde Kors-selskaber i Europa og Centralasien om krisens konsekvenser. Krisen rammer hårdest i befolkningsgrupper, som i forvejen er udsatte, dvs. enlige forsørgere, migranter og minoriteter. Værst ser det ud i de østeuropæiske lande, men også vesteuropæiske EU-lande og de nordiske lande mærker krisen især i form af arbejdsløsheden, der betyder massiv nedgang i indtægt. I EU er der 21,8 mio. ledige. Kilde: Kristeligt Dagblad De Rodløse Fotograf Helga C. Theilgaard udstiller 30 meter høje portrætter af hjemløse. - Drej hovedet lidt, og kig så ind i kameraet. Der skal mere liv i øjnene. Du har det i dig, Palle. Fotograf Helga C. Theilgaard sætter en polaroid i sit kamera og venter. Ingen siger noget. Palle rykker utålmodigt kroppen. Klik. Polaroiden er fremkaldt i løbet af et halvt minut, så Helga kan straks se, hvordan det endelige billede ser ud. Det er lige i skabet. Vi er til fotosession i Helgas atelier. Hun er i gang med et stort fotoprojekt, hvor hun laver rå og nøgne portrætter af 30 hjemløse. Hus Forbisælgeren Palle er en af dem. Projektet hedder De Rodløse og består af en fotoudstilling og en fotobog med hjemløseportrætterne. Alle kan blive hjemløse De 30 modeller kommer fra byer i hele Danmark og er nøje udvalgt. - Jeg er gået efter mennesker, der afspejler noget råt, kærligt og skrøbeligt. Derefter har jeg valgt hjemløse ud med så forskellige baggrunde som muligt, fortæller Helga Theilgaard og uddyber: - Jeg vil gerne rykke ved den gængse opfattelse af hjemløse og vise, at alle kan risikere at havne i hjemløshed. Undervejs i processen har jeg f.eks. talt med en lægefrue fra Århus, der tidligere har haft et overklasseliv, men hvor alt pludselig gik skævt, så hun endte i hjemløshed. Helga Theilgaards hjemløseportrætter bliver blæst op i et format på halvanden gange to meter og udstilles på Kongens Nytorv i København fra 15. januar Det er planen, at udstillingen derefter skal på turné til Esbjerg, Århus, Ålborg og Odense. Fotobogen De Rodløse et fotografisk projekt om hjemløse i Danmark udkommer samtidig med udstillingen i København. - rind Helga Theilgaard (f. 1976) er uddannet fotograf hos Rigmor Mydtskov og på fotoskolen Fatamorgana. Hun arbejder med store, fotografiske projekter. Projekt De Rodløse er blevet til i samarbejde med projektleder og fundraiser Joanna Din Mitchew. Læs mere på og hjemløse skal hjælpes på sprøjten Mange hjemløse er i risikozonen for at blive rigtig syge og dø af H1N1, fordi deres sundhedstilstand generelt er ringere end gennemsnittets. Men det har Sundhedsstyrelsen ikke taget højde for i sine epidemi-planer. Hjemløse skal selv sørge for at få vaccine-prikket hos egen læge. For mange vil det være svært, fordi de ofte har en dårlig kontakt med sundhedssystemet. Rådet for Socialt Udsatte er derfor i kontakt med Københavns Kommune om, hvordan man bedst muligt når ud til de hjemløse. Kilde: Avisen.dk rygestop for socialt udsatte Socialt udsatte ønsker i næsten lige så høj grad som andre rygere at kvitte smøgerne. Men kommunerne er ikke gearet til at hjælpe dem. Et nyt projekt, Røgfrihed for alle under Sund By skal støtte kommunerne i at arbejde med rygestop over for socialt udsatte, hjemløse, misbrugere og andre. 87 pct. af socialt udsatte ryger hver dag mod 24 pct. af befolkningen generelt. Socialt udsatte lever mindst 10 år kortere end andre, og den væsentligste årsag er rygning. Blandt misbrugere af hårde stoffer og alkohol er der flere, der dør af rygning end af deres primære misbrug. Kilde: ftf-pris til rådet for socialt udsatte Rådet for Socialt Udsatte fik i november den ene halvdel af FTF s pris Rådet fik prisen for sit vedvarende arbejde med at skaffe dokumentation og debat om udsatte gruppers forhold i Danmark. Prisen på kr. har rådet givet videre til værestedet Perronen i Nykøbing Falster. Den anden halvdel af FTF s pris gik til den filippinske fagforeningsleder Annie Garon. Notesiden er redigeret af Tina Juul Rasmussen og Karen Pedersen HUS FORBI nr. 92 december

12 Når Frank Meulengracht falder i en sort hul, er det livsnødvendigt at kunne tage ud til kolonihaven og være alene. Fysisk arbejde kan lindre PTSD en, fortæller han. Krig gør noget ved én 39-årige Frank Meulengracht har været i krig i flere omgange i Bosnien og Irak. Godt hjemme igen fik han store psykiske problemer og siden diagnosen PTSD. Men han havde svært ved at erkende, at han havde brug for hjælp. PTSD Post Traumatisk Stress Disorder. En tilstand, som kan ramme mennesker, der har været udsat for ekstreme begivenheder, i krig, katastrofe, ved ulykker o.l. Den kan opstå umiddelbart i forbindelse med begivenheden eller langt senere. Symptomerne er søvnproblemer, mareridt, aggressivitet, lydfølsomhed, erindringsglimt, svigtende korttidshukommelse, angst mv. En tredjedel af soldater, som har været i kamp, har symptomer på PTSD seks år efter krigshandlingerne. 22 soldater fik i 2008 tildelt Arbejsskadeerstatning som følge af PTSD. Kilde: og HHKF, Hærens Konstabel- og Korporalforening 12 HUS FORBI nr. 92 december 2009

13 af Helle Jørler foto Flemming Schiller - Død! Svaret smælder ud i det lille, hyggelige kolonihavehus. På spørgsmålet om, hvad der var sket, hvis ikke Frank Meulengracht, tidligere soldat i Bosnien og Irak, havde fået hjælp til at håndtere de psykiske eftervirkninger. Frank Meulengracht har PTSD (se side 12). Men det tog meget lang tid for ham at erkende, at den var gal. Og mere tid at erkende, at han måtte have professionel hjælp. - Jeg er jo en mandemand. Soldat, for pokker! Kendt for at bevare roen i kriser og dén, som kollegerne kunne hælde deres hoved til. Hele min familie er i militæret og kan klare det. Så alt det der psykolog og psykiaternoget, er ikke noget, jeg har behov for. Tænkte jeg. - Og det er problemet med mange soldater: Det er umuligt at hjælpe mennesker, som ikke er parate. Vi soldater er nok nogle af dem, som nødigst vil tro, at selv vi kan knække. Vi har jo valgt det her job. Og vi elsker livsstilen. Men der er grænser, siger Frank Meulengracht, en stor og hærdebred mand på 39 år. Livsnødvendig ventil Kolonihaven er hans fristed. Her er han alene og tryg ved dét. Kan hvile efter behov. Som han må se i øjnene, at han hyppigt har brug for. Der har været mange kameler at sluge for en tidligere rask dreng. F.eks. at måtte søge om offentlig forsørgelse, fordi han ikke kan arbejde. - Jeg kan ikke være blandt mange mennesker, hvor jeg føler mig fanget. Kan ikke tåle høje, pludselige lyde: Døre, der smækker, smæld e.l. Som soldat trænes man i at være ekstremt observerende på alt; også dét, der foregår bag dig. Det bliver meget svært at slappe dybt af. Man får søvnproblemer, mareridt, svedeture. Man får ekstremt kort lunte og kan blive skræmmende aggressiv. Man bliver bange for at gøre vold på andre eller sig selv. Vågner rædselsslagen, vækker sin familie og tror, at fjenden er ved at omringe huset. Og det går ud over familielivet på mange planer. Især når man som Frank har en baby i huset. - Det er enerverende at høre på babygråd ret længe ad gangen. Og et bump på en seng kan lyde lidt som nedslag af granater. Så nogle gange beder min kæreste mig simpelthen om at tøffe ud i min hule her. Det er afsindigt vigtigt at have en ventil, når man har PTSD. Her spørger ingen eller stiller krav. Sjælefreden forbi Frank Meulengracht blev ansat i Forsvaret næsten lige efter sin værnepligt. Han ryddede for ammunition på Vestamager, hvilket bestemt ikke var ufarligt, men var supertilfreds og på rette hylde. Han tog da også gerne til Bosnien på fredsbevarende mission to gange et halvt år i 1999 og Det gik udmærket. I 2004 blev han sendt til Irak på fredsskabende mission, som er mere dramatisk. Her skulle Frank Meulengracht være minerydder, et meget farligt præcisionsarbejde. - Jeg kan ikke være blandt mange mennesker, hvor jeg føler mig fanget. Kan ikke tåle høje, pludselige lyde: Døre, der smækker, smæld. Som soldat trænes man i at være ekstremt observerende på alt. Frank Meulengracht, tidligere soldat Da de landede, og 50 grader i skyggen sparkede luften ud af dem, anede han, at det her ville blive anderledes, som han udtrykker det. Og da ledelsen opfordrede delingen til at skrive testamente for at have ro i sjælen, indså han, at det var alvor: krig. Det gik o.k., så længe soldaterne havde helle i lejren, der var bevogtet på alle måder. Men på et tidspunkt blev den beskudt af formodede Al-Qaeda-raketter i flere døgn, hvor de danske soldater måtte blive i en bunker. Herefter var der ingen sjælefred. - Det gør noget ved én, siger Frank Meulengracht neddæmpet. Men stadig havde han ingen symptomer og endda overskud til at støtte kammerater. Sand på pulten Da han kom hjem efter et halvt år, havde han den obligatoriske samtale med Forsvarets Psykologtjeneste. Og begyndte dagen efter på et hf-kursus. - Dér sad jeg med blyant i stedet for våben. Det var en ufattelig kontrast nærmest som at havne på en anden planet. Fra mit hår dryssede der sand fra Irak ned på min pult. Efter hf tog han et kursus som livvagt og begyndte at arbejde. Dér begyndte det at gå skævt. Mareridtene begyndte. Han fik raserianfald, som han blev angst for skulle komme ud af kontrol. Fik gentagne flashbacks fra felten, f.eks. med en væltet kampvogn. Fik svedeture. Led af søvnløshed. Han begyndte at bruge alkohol for at dæmpe angsten, og det blev en ond cirkel. Han blev skilt fra sin daværende kæreste, som han har sin 15-årige datter med, og måtte sygemelde sig. Kollegerne fra udsendelsen havde han ikke kontakt til. - Og hvis vi havde haft kontakt, så ville vi have holdt facaden alle som én, mener han. Norge blev vendepunktet En dag læste Frank Meulengracht om PTSD på nettet. - Jeg havde 19 af de 21 symptomer, der var nævnt! Da begyndte det at dæmre. Hos min praktiserende læge fik jeg beroligende medicin. Det virkede i begyndelsen, men aftog. Efter et år ophørte sygedagpengene, og Frank Meulengracht skulle ud at arbejde. Men kunne ikke, måtte han indse. Han søgte hjælp hos Hærens Konstabel- og Korporalforening, som henviste ham til en psykolog og psykiater. Han fik en anden slags medicin og kom med på en tur til Norge med kolleger, som har været udsendt. - Dén tur blev vendepunktet. Alle fortalte om det samme helvede, og jeg tabte kæben af forbløffelse. Og lettelse. Nu kunne jeg få en diagnose og var parat til det og kunne komme videre derfra. I dag har Frank Meulengracht det meget bedre. Har fået en ny kæreste og endnu en datter, som nu er halvandet år. Men han ved, at der er lang vej igen til et normalt liv. Og han mener det, når han siger, at han ikke havde overlevet, hvis han ikke havde fået hjælp. her kan soldater få hjælp Forsvarets Psykologtjeneste: Hjemvendte soldater får en obligatorisk samtale og bliver evt. vist videre til yderligere psykologhjælp, bl.a. på Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center på Rigshospitalet. HKKF, Hærens Konstabel- og Korporalforening: Tilbyder rådgivning og psykologhjælp og har netop ansat en veteran til at være konsulent for kolleger. KSO, Kammeratstøtteordningen under Danmarks Internationale Veteranforening: Har til formål at opfange tidligere soldater med psykiske efterreaktioner, som ikke selv opsøger det offentlige system. HUS FORBI nr. 92 december

14 Fremtidens hjemløse? Soldater, der vender hjem fra krig, risikerer at blive tikkende bomber i familien og på gaden, hvis ikke de får hjælp i tide. Selv flere år efter hjemkomsten kan de blive psykisk syge. foto Polfoto af Helle Jørler I marts 2009 så politiet i København sig nødsaget til at skyde en sindsforstyrret mand, som gik amok med en sabel, da de kom for at hente og tvangsindlægge ham. Manden var tidligere soldat på Balkan. Nogle soldater får psykiske problemer, når de vender hjem fra krigszoner og skal til at leve et almindeligt liv igen. Nogle udvikler den alvorlige kroniske lidelse posttraumatisk stress-syndrom (PTSD). Soldater beder ikke gerne om hjælp, men hvis de ikke får den, kan de psykiske problemer i værste fald føre til social deroute med misbrug, vold og hjemløshed til følge. Det ved vi fra USA, hvor mange veteraner fra Vietnamkrigen, Irak og Afghanistan i dag er hjemløse. Risikoen for, at ubehandlede traumatiserede krigsveteraner kan blive løsgående missiler og måske nogle af fremtidens hjemløse i Danmark, er bestemt til stede, mener Henrik Steen Andersen. Han er psykiater på Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center på Rigshospitalet (hvor man beskæftiger sig med militærpsykiatri, red.). Men han klapper dog også hesten. Danmark er ved at lære det - Danmark er så småt begyndt at fatte, hvad det vil sige at være en krigsførende nation og indse, at der følger hjælp til veteraner med. Heldigvis er det kun fem til ti procent af et hold soldater, som får behandlingskrævende problemer. I hvert fald af dem, som overhovedet kommer i kontakt med behandlere. Antallet vokser selvfølgelig, jo flere vi sender af sted over årene, siger Henrik Steen Pedersen og uddyber: - Vi kan nok blive endnu bedre til at se dem, som melder sig, godt an. Men jeg vil mene, at en gennemsnitlig dansk soldat er en fornuftig ung m/k, som repræsenterer gennemsnitsbefolkningen, til forskel fra USA og UK, hvor soldaterne tit er socialt belastede unge, som i forvejen har levet på ydersiden af samfundet. De danske soldater vil ofte have rimelige muligheder for at tilpasse sig, når de kommer hjem til det civile liv igen, fordi de har et socialt netværk og især, hvis de føler anerkendelse fra befolkningen for deres indsats. Kan leve med PTSD Hjemvendte soldater får en obligatorisk samtale hos Forsvarets Psykologtjeneste med tilbud om at vende tilbage senere, hvis de får brug for det. Nogle bliver henvist til yderligere hjælp hos privatpraktiserende psykologer eller til Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center. Henrik Steen Andersen behandler som regel de sværest belastede soldater. I de seneste 15 år har han haft nogle hundrede i behandling. P.t. har han Behandlingen består af en kombination af medicin og samtaleterapi. - Det varierer meget, hvor længe og hyppigt soldaterne har brug for behandling. Som regel aftager frekvensen af samtalerne efterhånden. De kan få det væsentligt bedre, og de lærer at gebærde sig med PTSD, men det kan aldrig viskes ud, som om intet var hændt, forklarer han. - Og det er helt sikkert, at hvis de ikke får behandling, kan de ende som tikkende bomber i familier og på gaden. særligt disponeret? - Menneskesindet vil aldrig i fuldt omfang være i stand til at forberede sig på krig og katastrofers grusomhed. Men nogle har muligvis større risiko end andre for at udvikle PTSD, fortæller Faezeh Zand, psykolog med omfattende erfaring i krigstraumer. P.t. forsker hun for Københavns Universitet i samarbejde med HKKF, Hærens Konstabel- og Korporalforening, i at finde en metode til på forhånd at kunne vurdere, om en soldat er særligt disponeret for PTSD. Projektet bliver sponseret af Trygfonden. 14 HUS FORBI nr. 92 december 2009

15 Man er svag, hvis man beder om hjælp Franklin Eller kom hjem fra Irak-krigen i sommer og endte hurtigt på gaden i Californien. Job har han ikke udsigt til, og samtidig kæmper den 24-årige eks-soldat for at overvinde de psykiske mén fra tiden i Irak. af Tine Boel foto Peter Zappel På den ene af hans lange tynde arme er tatoveret ordene Death before Dishonor (frit oversat: Hellere dø end at være en kujon). 24-årige Franklin Eller kom hjem fra Irakkrigen i juli efter 15 måneder. Han ville gerne være blevet, men da han har mistet en del af hørelsen og skadet både skulder og knæ, var det ikke muligt. I stedet landede han midt i Californiens økonomiske krise. Job kunne han ikke få, og han hverken kunne eller ville bo hos sin far og stedmor. Så nu bor han midlertidigt på et firemands rum i et herberg for hjemløse veteraner i byen Menlo Park. Tænk på noget andet Franklin Eller er blot én ud af mange amerikanske soldater, der ender på gaden, når de kommer hjem fra krig. I dag er den nationale Veterans Day, og flere ældre veteraner fra Vietnam sidder i sofaer og ser tv på en enorm fladskærm i herbergets fællesrum. Tidligere tog det typisk nogle år, før en del af soldaterne fra Vietnam endte på gaden. Men med de unge hjemvendte fra Irak og Afghanistan går det hurtigt. - Det sværeste ved at komme hjem er, at alle forventer, at vi hurtigt skal komme tilbage til det normale. Men du kan ikke gå fra at være i en enorm adrenalinrus og tilbage til hverdagen hurtigt. Det kan ingen. Og folk forstår ikke, hvilke oplevelser vi har været igennem. Det er Franklin Eller har både fysiske og psykiske mén af krigen. - Det handler om ikke at tænke på det ubehagelige, så er det lettere at klare, siger han. jo ikke som et videospil, man bare kan slukke for igen, siger Franklin Eller. En langhåret, åbenlyst aggressiv fyr i rummet vil pludselig have Franklin til at komme med. - Du behøver ikke tale med de folk, råber han. Vi beder fyren om at gå, og imens gemmer Franklin ansigtet i hænderne som et skræmt barn, der forsøger ikke at græde. Da fyren er væk, kæmper han sig tilbage til interviewet. Svært at få job Franklin Eller fortæller, at han kommer fra en familie, hvor næsten alle har tjent i USA s hær siden tidligt i 1700-tallet. Hans onkler var f.eks. i Vietnam. - Jeg har psykiske problemer på grund af nogle af de ting, jeg har set i krigen. Men min familie har lært mig, hvordan jeg håndterer det. Det handler bare om ikke at tænke på det ubehagelige, så er det lettere at klare, siger han. Der findes hjælp og rådgivning til tidligere soldater i USA i højere grad nu, end da folk kom hjem fra Vietnam med krigstraumer. - Problemet er, at mange af os har lært, at hvis man beder om hjælp, er man svag, siger Franklin Eller. Selv mener han, at det eneste, der reelt kan hjælpe ham, er et job. Men med en arbejdsløshed på over ti pct. i Californien og tårnhøje huslejer er det svært. Så ud over de psykiske problemer, ofte suppleret med et misbrug, gør den nuværende krise det ikke nemmere for krigsveteranerne at komme hjem og finde deres egne ben. - Vi, der har tjent i krig, burde komme foran i køen til job. Men mange arbejdsgivere vil hellere ansætte en person fra gaden end én, der har erfaring fra en krigszone. Og det gør det ikke bedre, at Californien er fuld af hippier, der ikke har respekt for folk, der har været i krig. Jeg har f.eks. oplevet, at folk har kastet flasker efter mig og kaldt mig babymorder, siger Franklin Eller. hjemløse veteraner i usa 23 pct. af USA s hjemløse er krigsveteraner. Op mod halvdelen har tjent i Vietnamkrigen, mange af de andre enten i Golfkrigen eller krigene i Irak og Afghanistan. Der er ca hjemløse krigsveteraner i USA på en given dag, men man regner med, at op mod veteraner oplever hjemløshed i løbet af et år. Mange har PTSD (posttraumatisk stress) eller andre psykiske problemer. Nogle har fysiske skader. En del har et alkoholmisbrug, og mange ender i fængsel, ofte på grund af vold. Kilde: National Coalition for Homeless Veterans, www. nchv.org HUS FORBI nr. 92 december

16 jul i hjemløseland Hvordan holder man jul, når man ikke har sit eget sted at bo? Og hvad står der på ønskesedlen? Hus Forbi spurgte fem beboere på forsorgshjemmet Skansegården i Hillerød. af Birgitte Svennevig foto Flemming Schiller bjarne nielsen, 51 år Fejrede traditionel jul med sin niece og hendes mand og børn sidste år. Spiste julemiddag med and og flæskesteg, men savnede de brunede kartofler. Spillede pakkeleg og fik et gavekort på 500 kr. Hvad ønsker du dig til jul i år? - Det er svært at svare på, for jeg kommer til at tænke for meget på, at det snart er jul. Jeg har fået opbygget et lille netværk, som betyder rigtig meget for mig. Vi hjælper hinanden. per lindgaard riel, 40 år I behandling for depression, som påvirker hans hukommelse, så han kan ikke huske julen sidste år. Har fire børn på 7, 13, 15 og 17 år, som han fejrer jul med hvert andet år som regel også sammen med sin mor, der bor lidt uden for Kolding. Regner med at holde stille jul på Skansegården i år. Hvad ønsker du dig til jul i år? En alkoholbehandling. 16 HUS FORBI nr. 92 december 2009

17 tom christensen, 32 år Har stået i kokkelære, så han styrede den traditionelle julemenu med det hele hos forældrene sidste år. Så en film i fjernsynet med sin søster, da forældrene var smadrede og gik tidligt i seng efter for meget hvidvin og øl dagen igennem. Synes ikke, at man skal drikke sig i hegnet juleaften, men hygge sig f.eks. med at spille kort. Holder jul på Skansegården i år - uden vin. Hvad ønsker du dig til jul i år? - Fred i verden. At mine børn får det godt. Et par blå Adidas-sko, der hedder håndbold special, som jeg bruger til indendørs fodbold og til at gå i om sommeren. marika vingbjerg, 38 år Fejrede jul på Skansegården sidste år og klædte sig pænt på til julemiddagen med lang kjole, høje hæle og makeup. Spillede banko og terningeleg og vandt så mange pakker havregryn og müsli, at hun spiste det i månedsvis bagefter. Holder også jul på Skansegården i år. Hvad ønsker du dig til jul i år? - Jeg vil gerne tilbage og arbejde med heste på galopbanen, hvor jeg har arbejdet tidligere. jette laustsen, 39 år Har ikke lyst til at være sammen med sine forældre og søskende til jul. Lå i sengen på sit værelse på Vesterbro med influenza sidste år og spiste småkager og appelsiner fra en julepakke fra Kirkens Korshær, fordi hun ikke havde gryder til at tilberede hamburgerryggen i. Så en julekoncert i fjernsynet. Hvad ønsker du dig til jul i år? - Ting til min nye lejlighed i Hillerød, noget pænt julepynt, nye møbler, et hyggeligt hjem, fred og ro. HUS FORBI nr. 92 december

18 Livet blev et andet Leif El har set mere af Moder Jord end de fleste. Men den skred under ham, da hans kone blev gravid med en anden, mens han var i Grønland. Engang mindede Leifs drømme om de fleste andres: Kone, børn og parcelhus. Men tilværelsen bød på meget andet. Leif fik set det meste af verden, inden han fandt Møltrup Optagelseshjem, hvor han i dag bor sammen med 120 andre enlige mænd. af Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen (foto) Ét dramatisk øjeblik kan være med til at definere et liv. For 68-årige Leif Andersen, eller Leif El, som han altid hedder i daglig tale, indtraf dét, da han fandt sin kone i sengen med en anden mand. - Det var et chok. Jeg var virkelig forgabt i hende, og det var planen i hvert fald min plan at det for altid skulle være hende og mig. Jo, hun var mit livs kærlighed. Den dag i dag mere end 40 år efter tænker han stadig på hende. Hun hed Anne Katrine, hun var fra Fredericia, og hun var buttet. - Men hun var min buttede kone, siger han. Det med den fremmede mand i dobbeltsengen kunne Leif El måske med tiden have tilgivet hende. Dét med maven var straks sværere at se bort fra. For den voksede. Og det havde den gjort nogle måneder, mens Leif El havde været på Grønland for at tjene penge til familien. - Hun var gravid med den her fyr, så der var ikke så meget at stille op. Vi gik direkte ned til myndighederne, fik ordnet skilsmissepapirerne og var bagefter på restaurant at spise. Efter middagen fulgte jeg hende hjem til Fritz, som fyren hed: Så makker, nu er hun din. Og så gik jeg på druk! Kvindfolk og eventyrlyst Leif El blev fast inventar på den lokale beverding i Fredericia. Han gav den i rollen som vennernes ven i en grad, så den kvindelige bartender hjalp ham med at forvalte gavmildheden, når han blev for beruset. Hun tog simpelthen pungen og bestemte, hvem der skulle beskænkes, så han ikke blev helt ruineret. Kvinder var der også en del af i den periode. Men ingen som Anne Katrine. - Jeg tog vel nærmest pis på kvindfolkene. Jeg lod, som om jeg var interesseret i dem og så var jeg alligevel ikke. Det var min billige form for hævn, siger han med et skævt smil, der kun vanskeligt kommer til syne i det - Vi gik direkte ned til myndighederne og fik ordnet skilsmissepapirerne og bagefter på restaurant at spise. Efter middagen fulgte jeg hende hjem til Fritz, som fyren hed: Så makker nu er hun din. Og så gik jeg på druk! Leif El furede ansigt, der er dækket af et stort busket skæg. Selvom han gjorde et par hæderlige forsøg, lykkedes det aldrig Leif El at gå helt i hundene. Eventyrlysten, modet på livet og rastløsheden vandt over selvdestruktionen. I mange år arbejdede han som rejsemontør og fik set sin del af verden. Nogle gange gik det vildt for sig. Som da han sammen med nogle kolleger bestilte et taxafly til at flyve alle mand fra Saudi Arabien til Thailand på weekend, hvor der var alle de damer og alle de portere, som var svære at opstøve i den saudiske ørken. I den periode var der penge på lommen. Men ikke længe ad gangen. - Det materielle har aldrig interesseret mig. Penge er til for at blive brugt. Blev luksusvagabond Når Leif El kom hjem fra sine mange udlandsrejser, lod han sig nogle gange forføre af forestillingen om at leve et normalt liv. Men det med at slå sig til ro er svært, når man har et uroligt hjerte. Han prøvede og levede et stykke tid med en kvinde. Men der gik for meget 9-17 i det hele, og han følte, at væggene rykkede sammen om ham. Landevejen begyndte at kalde. - I nogle år var jeg vel det, man kan kalde en luksusvagabond. Men jeg har da også prøvet at gå en hel vinter uden en krone på lommen. Til sidst fandt han den boform, der var som skabt til ham. De seneste 12 år har han boet på forsorgshjemmet Møltrup Optagelseshjem ved Vildbjerg i Vestjylland sammen med 120 andre enlige mænd. - Vi har et unikt sammenhold. Og dem, der ikke kan lide at være alene hjemme, har altid nogen omkring sig, forklarer Leif El, der bor i to smalle værelser i en af de røde barakker. Her er han omgivet af minderne om et liv på farten. Ja, man under sig over, at så meget kan klemmes sammen på så få kvadratmeter. Væggene og reolerne bærer især præg af Leif Els engagement i hjemløses og de skæve eksistensers livsvilkår. Han har gennem mange 18 HUS FORBI nr. 92 december 2009

19 - Det er ikke os, der er noget galt med. Det er samfundet udenfor, der er gakgak. Leif El år været aktiv i de hjemløses landsorganisation, SAND, og har været initiativtager til at etablere et råd for socialt udsatte i Herning Kommune. Plus en bunke andre ting. Som han siger: - Det er ikke os, der er noget galt med. Det er samfundet udenfor, der er gakgak. Forbereder den sidste rejse Tidligere tog han nogle gange til Århus og flippede lidt ud og sov under en presenning bag ved Den Gamle By. Men nu er han ved at være for gammel til den slags. Faktisk er han både mentalt og praktisk i gang med at forberede sig til den sidste bolig: Han har reserveret plads på den nærliggende kirkegård i Timring. Her har Møltrups beboere deres eget hjørne med indtil videre 110 gravsten. Den ældste er fra Under den ligger Thorvald, der blev 31 år. - Jeg håber på at blive her lidt endnu, men man ved jo aldrig med den slags, bemærker Leif El. Før vi forlader ham, spørger vi en sidste gang til kærligheden, der aldrig rustede. Desværre har han ikke et foto af Anne Katrine. Kun i sit hoved. - Hun lever stadig, og jeg har talt med hende om dét. Hun siger bare: Leif, du er ved at blive gammel, når du stadig går og spekulerer på den slags. De seneste mange år har Leif El boet på Møltrup Optagelseshjem. Væggene i hans to små værelser bærer præg af hans glødende engagement i hjemløse og skæve eksistensers vilkår. I november stillede han op til kommunalvalget for SF i Herning Kommune, men blev ikke valgt ind. HUS FORBI nr. 92 december

20 Hjemløse skal væk fra gaden Otte kommuner er nu klar til at sætte regeringens hjemløsestrategi i værk. Socialministeren har store forventninger til indsatsen. Men østeuropæerne må klare sig selv. af Birgitte Rørdam Hjemløsheden i Danmark skal bringes ned og på længere sigt afskaffes. Det er det ambitiøse mål for regeringens hjemløsestrategi, som nu skal føres ud i livet af otte af landets kommuner. Hver kommune har lavet en handleplan, skrevet kontrakt med regeringen og fået en sum penge til at gennemføre planerne. Hjemløsestrategien, der sættes i værk over de næste fire år, handler om at lave konkrete tilbud om støtte og forskellige former for boliger til de omkring hjemløse, der lige nu er i Danmark. Eksempelvis skal antallet af gadesovere i 2013 være 64 procent lavere end i dag. Strategien handler også om at afprøve og dokumentere, hvilke redskaber der virker, hvis vi skal komme hjemløsheden til livs, forklarer indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V). Hun har store forventninger til strategien, fordi den på flere måder adskiller sig fra, hvad man tidligere har forsøgt. - Det særlige ved denne indsats er, at vi i dag ved, hvor mange hjemløse vi har, og hvor i Danmark de befinder sig. Det gør, at kommunerne har kunnet komme med nogle meget konkrete og gennemarbejdede bud på, hvilke indsatser der er relevante lige netop i deres kommune, og derfor er indsatserne også forskellige i de otte kommuner, siger hun og tilføjer: - Og så følger der jo endog meget betydelige midler med. Rammerne til realiseringen er sikret. Når København eksempelvis får 210 millioner kroner til at gennemføre deres mål, så tror jeg på, at det lykkes. Handler ikke kun om bolig Karen Ellemann ved godt, at det er vanskeligere at afskaffe hjemløsheden end at skabe rammer for det. - Hjemløshed har mange og komplekse forklaringer, og bag det kan der gemme sig alle mulige følgevirkninger og diagnoser. At få brudt isolationen og ensomheden, som mange står med, når de får egen bolig, er en kæmpe opgave. Jeg er helt klar over, at støtten skal række ud over det at placere den enkelte i egen bolig. Vi taler om en langsigtet indsats, og derfor er det også interessant, at vi undervejs via Rambøll Management opsamler og udveksler viden om, hvad der fungerer, siger ministeren. I Esbjerg (en af otte kommuner, red.) glæder de sig over, at der nu kommer fokus på de mest udsatte borgere. Her blev der registreret 125 hjemløse ved den seneste hjemløsetælling fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Esbjerg Kommune vil især sætte ind med skæve boliger, flere botilbud, opsøgende arbejde i forhold til unge og en mere massiv indsats over for folk med dobbeltdiagnoser (sindslidelse - At få brudt isolationen og ensomheden, som mange står med, når de får egen bolig, er en kæmpe opgave. Jeg er helt klar over, at støtten skal række ud over det at placere den enkelte i egen bolig. Karen Ellemann, indenrigs- og socialminister (V) og misbrug, red). Det fortæller socialpædagog Karin Egholm, der er hentet ind som projektleder på hjemløsestrategien frem til I kraft af strategien har vi nu formuleret en række helt konkrete mål, som indebærer, at vi rent faktisk får færre hjemløse, siger hun. Brugerne inddraget Esbjerg Kommune har valgt at tage udgangspunkt i, hvad de udsatte selv mener, de har brug for. En arbejdsgruppe har været rundt på alle herberger, pensionater og forsorgshjem og interviewet brugerne. - Vi har fra starten været opmærksomme på at inddrage brugerne. Uden det tror jeg, at indsatsen kunne være ligegyldig. Vi har spurgt alle steder, hvad der skal til for at hjælpe dem, og så har vi indrettet indsatserne, så de passer til det, borgerne har efterspurgt. Derfor håber jeg da også, at de hjemløse selv vil opleve, at deres livsvilkår bliver forbedret, forklarer Karin Egholm. Også i Københavns Kommune glæder de sig over de muligheder, der følger med strategien. I hovedstaden er der ifølge hjemløsetællingen godt hjemløse. Her skal som noget af det største over de næste fire år bygges 125 særboliger og etableres 20 alternative plejehjemspladser til hjemløse misbrugere. Desuden skal der oprettes en række akutpladser til hjemløse, misbrugende kvinder, som ofte holder sig væk fra de almindelige herberger, hjemløsestrategien flere særboliger 1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden. 2. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men have tilbudt andre løsninger efter Serviceloven eller Almenboligloven. 3. Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end tre-fire måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte. 4. Der skal være en løsning på boligsituationen, inden man løslades fra fængsel, udskrives fra sygehus eller et behandlingstilbud. De otte kommunerne, der deltager i hjemløsestrategien, er: København, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Albertslund, Esbjerg, Randers, Århus og Odense. En stor del af pengene fra hjemløsestrategien skal gå til at etablere særlige boliger med støtte til hjemløse. Århus: Har fået i 85 mio. kr. Skal bygge 12 særboliger. Esbjerg: Har fået 20 mio. kr. Skal bygge 20 særboliger. København: Har fået 210,7 mio. kr. Skal bygge 125 særboliger. Albertslund: Har fået 11.2 mio. kr. Skal bygge 8 særboliger. Frederiksberg: Har fået 20,7 mio. kr. Skal bygge 20 særboliger Høje-Taastrup: Har fået 12,6 mio. kr. Skal bygge 10 skæve boliger. Odense: Har fået 27,6 mio. kr. Skal bygge 0 særboliger. Randers: Har fået 17,8 mio. kr. Skal bygge 17 særboliger. 20 HUS FORBI nr. 92 december 2009

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe!

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe! Du danske sommer Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgne piger ved hver en strand Hold kæft. Hold kæft deroppe! Mer, mer, I skal holde

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Kilde nr. 37: Veteranernes vilkår

Kilde nr. 37: Veteranernes vilkår Kilde nr. 37: Veteranernes vilkår Jyllands-Posten, 20.06.2010 Det begyndte for alvor med Balkan-veteranerne. Det er fortsat med de danske soldater fra Irak-krigen. Det fortsætter med de hjemvendte fra

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

LEKTIE. Jesu helbredelses fest. Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper dem, der er syge.

LEKTIE. Jesu helbredelses fest. Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper dem, der er syge. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 2 Jesu helbredelses fest Ugens tekst og referencer: Luk 4,38-44. Den store Mester, kap. 27. Huskevers: Jeg var syg, og I tog jer af mig. (Matt 25,36) Hovedformålet er, at

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Med kurs mod kærligheden

Med kurs mod kærligheden Med kurs mod kærligheden Dating-junglen: Henrik Gehrt opgav de krævende danske kvinder og søgte i stedet en østeuropæisk. Hans nye kæreste er fra Ukraine, og alt virker bedre og nemmere Af Rikke Struck

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere