MASTER FATMAN. Få en federe JUL FREMTIDENS HJEMLØSE? nr. 92 december HUS FORBI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MASTER FATMAN. Få en federe JUL FREMTIDENS HJEMLØSE? nr. 92 december 2009 1 HUS FORBI"

Transkript

1 hus forbi nr. 92 december 2009 pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb kun af sælgere med synligt id-kort BO ju le B n FREMTIDENS HJEMLØSE? KU N JUL IH US Få en federe og DY FO sa L RB ng A I en N e MASTER FATMAN HUS FORBI nr. 92 december

2 h u sfo r bi leder UDGIVER: Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Stig Tarnow REDAKTØR-TEAM: Tina Juul Rasmussen, tlf Karen Pedersen, tlf Redaktionssekretær Simon Ankjærgaard, tlf SALGSMEDARBEJDER: Leif Baran, tlf DEBATINDLÆG OG ANNONCER: Næste nummer udkommer den 1. januar BIDRAG: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. DISTRIBUTION: Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser om abonnement på tlf eller FORSIDEFOTO: Jeppe Michael Jensen/Scanpix LAYOUT: salomet grafik TRYK: Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG: LÆSERTAL: (2. halvår 2008) jf. Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE: ca. 500 ISSN: OM HUS FORBI: Hus Forbi udkom første gang i 1996, avisen kommer nu en gang om måneden. Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det, man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Jul hel året? danskere søgte julehjælp hos Frelsens Hær sidste år. Det var ny rekord. En meget kedelig én af slagsen. Andre humanitære organisationer kan fortælle om samme tendens. De møder flere og flere, der har brug for hjælp ikke kun ved juletid og de er ikke i tvivl om, at fattigdommen i Danmark er vokset. Det er de fattiges minister, socialminister Karen Ellemann (V), til gengæld. Hun mener nemlig ikke, det er sikkert, at der er blevet flere fattige. De fattige er bare blevet dygtigere til at søge hjælp, mener ministeren: Det er glædeligt, hvis den stigende efterspørgsel på f.eks. julehjælp er udtryk for, at de svagest stillede danskere er blevet bedre til at bruge de glimrende tilbud, som den frivillige, sociale sektor tilbyder. Fattigdom handler om andet end penge, har ministeren påpeget ved flere lejligheder. Men fattigdom handler i høj grad også om penge. Og at vi har fattigdom i Danmark, viser sig netop ved, at stadig flere mennesker - Men hvad så når julen lige om lidt er forbi, lysene brændt ned, og den sidste marcipan er spist. Kunne vi brede noget af gavmildheden ud til resten af året? Blive bare lidt bedre til at dele ud af vores overskud også på en helt almindelig grå tirsdag. stiller sig op i køen hos de humanitære organisationer for at få råd til den julemiddag og (nogle få af) de gaver under træet, som de fleste af os tager som en selvfølge i juletiden. Jul dufter af gløgg, gran og stearinlys. Julen er en tid, hvor de fleste af os ser frem til at hygge os i familiens skød. Men måske også en tid, hvor vi måske lukker os lidt om os selv og lukker dem, der ikke har en familie eller et sted at bo, ude (i kulden). Jul dufter også af gavmildhed. Julemåneden er den måned på året, hvor vi, når det handler om at få pungen op af lommen, er mest generøse over for dem, der ikke har noget sted at bo. Restauranter og cafeer inviterer på julemad og underholdning for hjemløse. Din lokale Hus Forbi-sælger får måske en ekstra halvtredser. Og tak for det! Men hvad så når julen lige om lidt er forbi, lysene brændt ned, og den sidste marcipan er spist. Kunne vi brede noget af gavmildheden ud til resten af året? Blive bare lidt bedre til at dele ud af vores overskud også på en helt almindelig grå tirsdag, sådan som f.eks. Master Fatman, sanger og entertainer, plæderer for og selv praktiserer. Han har simpelthen 20 sæt nøgler til sin lejlighed i omløb, så mennesker, der har brug for det, kan komme forbi og få en bid mad og bo hos ham i en periode. De fleste af dem, Fatman byder indenfor i varmen, kommer fra udlandet. Og måske kunne vi også lære lidt her. Der er nemlig forskel på at være hjemløs dansker og hjemløs udlænding i vores land. En forskel, der bliver ekstra synlig, jo mere nattetemperaturen falder. Mange udenlandske hjemløse, fra især Østeuropa, kan se frem til igen i år at skulle hutle sig igennem vinteren. De må ikke overnatte på herberger og natvarmestuer i de store byer. Sociale og humanitære organisationer, der får støtte fra det offentlige, risikerer at miste statsstøtten, hvis de lukker hjemløse uden dansk statsborgerskab ind. Det siger loven desværre stadigvæk. Ikke meget hjerterum dér. Derfor står en række private sociale og kirkelige organisationer igen i år bag et vinter-nødherberg for udenlandske hjemløse i København. Nødherberget skal bemandes af helt almindelige danskere. Danskere, som ikke bare vil stå og se på, at nogle efterlades ude i kulden. Heller ikke efter jul. God læselyst. Karen Pedersen og Tina Juul Rasmussen Hus Forbis redaktørteam Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kr. om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 92 december 2009

3 indhold 7 Stor stigning i julehjælpen De fattige er blevet bedre til at søge hjælp, mener socialministeren Hjemløse skal væk fra gaden Otte kommuner er klar til at sætte hjemløsestrategien i værk. Røg i køkkenet Henrik Andersen tester ny kogebog for hjemløse og enlige. Skibsdrømme Polske hjemløse vil sejle jorden rundt i selvbygget skib. noter klumme Det der klima-noget. kommentar Forbrugeradfærd i krisetider. Luk døren op for en hjemløs Vi er sat i verden for at være sammen, mener Master Fatman Krigen sætter spor Hjemvendte soldater med krigstraumer kan blive fremtidens hjemløse. Bob Dylan og julen Eksklusivt interview med legenden om julen og dens sange. - At få brudt isolationen og ensomheden, som mange står med, når de får egen bolig, er en kæmpe opgave. Jul i hjemløseland Hvordan holder man jul, når man ikke har sit eget sted at bo? 18 Livet blev et andet end parcelhus, kone og børn, som Leif El engang drømte om for børn og unge Hvor får hjemløse hjælp? vorherres køkkenhave billede fra gaden foto Holger Henriksen Glædelig jul, brormand. Et kys på kinden fra Linda får en grå decemberdag til at se lidt mindre grå ud. 32 historie fra gaden Christine Zaabalawi fra Odense vil have hjælp til at komme ud af stofferne. HUS FORBI nr. 92 december

4 Vi er sat på jorden for at være sammen Master Fatman synes, at verdens goder er fordelt helt skævt. Derfor har han omkring 20 nøgler til sin hoveddør i omløb og serverer med glæde mad til dem, der banker på. af Birgitte Ellemann Höegh foto Vibeke Toft Ned til søerne på Nørrebro og op ad en trappe holder Master Fatman, Tykmesteren eller bare Morten Lindberg til i en ret stor lejlighed under taget. Hver anden uge bor hans søn, Wilhelm, her også. Og så er der alle de andre. Indimellem, når Fatman selv låser sig ind i sin lejlighed, hænger der folk ud, han ikke har mødt før, og ser fjernsyn eller spiser en mad ude i hans køkken. Sådan har det været i de seneste seks år. Morten har nemlig valgt at dele ud af sine egne goder, som han synes, det er urimeligt, at andre mennesker ikke har del i. Han har mere end 20 sæt nøgler til lejligheden i omløb og fire værelser åbne for mennesker, der har brug for det. I øjeblikket gælder det to brasilianske mænd, en kvinde fra Mozambique og en indonesisk kvinde med et barn. Og ellers kommer folk bare forbi. Federe med selskab En spinkel brasiliansk fyr med dreadlocks og milde øjne åbner døren og viser mig gennem gange og stuer med grønne og gule gulve, forbi billeder i kradse farver, der hænger tætpakket på væggene, tingeltangel i guld og sølv, et klaver belæsset med 200 videofilm og en sølvchesterfieldsofa. Hen til et bordtennisbord, hvor Morten Lindberg tager imod med et hej og et stort kram. Vi går ud i køkkenet. En anden brasiliansk fyr hilser med en buket lyserøde roser i hånden, som han sætter i en vase på bordet. Morten veksler et par ord med ham på portugisisk. De laver kylling med kokosmælk sammen. - Vi er sat her på jorden for at være sammen. Det er en rimelig stor falliterklæring ikke at kunne rumme andre mennesker. Og når man er alene, vokser ens egotanker bare. Master Fatman Morten byder på te, og så begynder han at fortælle hele tiden med et glad-i-låget-tvist på læben. Undervejs går strømmen i lejligheden flere gange. Det er der heldigvis nogen i huset, der fikser. - Jeg synes, det er meget hyggeligere at stå op, når her er mennesker. Og når man lige har slugt den første danske privatlivsfrygt, er det da meget federe, at nogen har taget alle æggene, at der er skidt lidt på toiletbrættet eller brændt en gryde af med noget afrikansk mad. Jeg har brug for at være mere large. Og så har jeg rejst meget og ved, hvordan det er at være fattig. Vi danskere lever i en total overflod, og det kan ikke passe. Hvis man basicly er så heldig, som vi er i den her del af verden, burde der være mere at dele ud af alt andet er noget pis, siger han uden at se særlig vred ud. Flere slags fattige Så Master Fatman køber ind og sørger for, at der er mad nok i køleskabet til, at man kan lave både varm mad til frokost og aften. Og de, der er i huset, tilbereder gerne maden faktisk så gerne, at man skal kæmpe for at komme til gryderne. - Det er jo mennesker, der kommer med ikke engang ti kroner på lommen, og som ellers skal hutle sig gennem tilværelsen. De er her i tre måneder ad gangen, for så siger Schengen-aftalen (om bevægelighed over grænserne i Europa, red.), at de skal ud af Schengen-området i tre måneder, før de må komme igen. Nogle af dem forsøger at finde arbejde jeg hjælper dem måske med lidt småjob hos venner, der skal ud at spille eller også sætter de mine plader i stand. - Nogle af dem har svært ved at forstå, at der står folk på gaden her i Danmark og sælger aviser, fordi de ikke har et sted at bo for her 4 HUS FORBI nr. 92 december 2009

5 kan man gå hen på et værested og få noget mad. Og det har jeg også svært ved at forklare. - Det er jo bare mennesker, der er fattige på en anden måde, indskyder journalisten. - Det er en fin måde at sige det på. Det tror jeg, at jeg vil svare næste gang, siger Morten. Hos ham er det primært mennesker fra Afrika og Brasilien, der får husly. For han har altid været vild med brasiliansk musik, kender et par sambadansere, rejser en del i Brasilien, hvor han ud over at høre musik driver to børnehaver for egne penge og derigennem har lært en masse mennesker at kende. En spritter ved middagsbordet Første gang, Morten havde en hjemløs inden for sine døre, boede han i en lejlighed i Nyhavn og havde besøg af sit band, som skulle fejre et eller andet. De havde ænder og champagne på bordet. - Det var en pæn lejlighed i et pænt kvarter med arkitekter i opgangen. Og så kom der en mand op og sagde, at der lå en spritter nede i opgangen, og om vi ikke kunne gå ned og hælde ham ud. I stedet tog vi ham indenfor, gav ham et bad og noget tøj og tog ham med ind til middagsbordet, hvor han blev sat ned blandt os andre og pludselig bare lignede en af os. Der var ingen, der stillede spørgsmålstegn ved, hvem han var, så han var sammen med os hele aftenen. Det var sgu da lidt af en social opstigning, hvis man ser på det på den måde, siger Morten. Anden gang var det hans søn, der insisterede. Morten har altid lært ham, at man deler alt selv sin slikpose, skal Wilhelm ikke regne - Når man lige har slugt den første danske privatlivsfrygt, så er det da meget federe, at nogen har taget alle æggene, at der er skidt lidt på toiletbrættet eller brændt en gryde af med noget afrikansk mad. Master Fatman med at have for sig selv, og hans dyne går også på omgang, når han ikke er hjemme. - Da han var lille, lå der en dag en fyr nede i kælderskakten og var overpisset. Wilhelm sagde til mig, at vi vel hellere måtte hjælpe ham, og så var jeg nødt til at vække ham. Han stank det vildeste, men ville gerne have noget mad, da vi endelig fik ham op i lejligheden. Glem egotankerne Wilhelm er nu ni år og har boet på skift hos sine forældre, siden han var tre. Hans mor og far er fortsat med at være venner og har rejst en del sammen. - Så han har været vant til at se verden og har ikke noget problem med, at der er mennesker omkring ham. Nogle gange vil han selvfølgelig bare have sin far, og så lukker vi en dør og er sammen, fortæller Morten. Men hvad med Fatman selv? Er der ikke dage, hvor han har nok af mennesker, der sidder i sofaen med madder? - Nej. Hvis jeg er nede, er det noget inden i mig, men det skal ikke spejles i mig. Vi er sat her på jorden for at være sammen. Det er en rimelig stor falliterklæring ikke at kunne rumme andre mennesker. Og når man er alene, vokser ens egotanker bare. Trænger jeg virkelig til at være alene, tager jeg et bad eller chiller i bordtennisrummet. Jeg synes, man får en hel masse ud af at bo sammen med mennesker, der ikke er som én selv. Man får øje på sig selv. Hvor large er jeg, og hvad er egentlig vigtigt for mig? Indtil videre er der ikke sket særlig meget. Jeg har fået stjålet nogle penge, været Master Fatman sørger for, at køleskabet er fyldt op, så de hjemløse, der bor hos ham, altid kan lave varm mad. Ofte er der kamp om gryderne. master fatman Født 1965 på Fyn og hedder egentlig Morten Lindberg. Sanger, entertainer, dj, kultur- og mediepersonlighed. Har indspillet en række plader. Fik 2136 stemmer med sit Kosmiske Parti ved kommunalvalget i København i Kilde: HUS FORBI nr. 92 december

6 skide sur og raset ud, men der er ingen, der har slået mig ihjel eller har slået Wilhelm. Luk døren op for en hjemløs Maden er ved at være færdig. Morten er selv supervegetar, og på væggen har han malet en ko og skrevet Dejlige venner? Jer spiser vi ikke, men nu står der kylling på bordet, og det mener Morten, at han er nødt til at acceptere, for er man fra Brasilien, så spiser man kød! Han steger i hast nogle fiskefrikadeller til sig selv, og så samles de beboere, der er i huset, omkring bordet og sender maden høfligt rundt til hinanden. Vi taler om de forskelliges baggrunde og de forlader bordet igen, efterhånden som de er færdige med at spise, og går ud på deres forskellige værelser. En enkelt bliver i køkkenet og rydder op. - Tænk, hvis alle på Østerbro tog en hjemløs inden for deres døre? Så var der ikke længere nogle hjemløse i København, er Mortens sidste ord denne dag. - Når man er så heldig, som vi er i Danmark, burde der være mere at dele ud af, mener Fatman. Selv har han fire værelser stående, hvor folk kan komme og bo. Det er mest mennesker fra Afrika og Brasilien, der nyder godt af gæstfriheden. - Jeg synes, man får en hel masse ud af at bo sammen med mennesker, der ikke er som én selv. Man får øje på sig selv. Hvor large er jeg, og hvad er egentlig vigtigt for mig? Master Fatman Fatmans større jul tips til en tykkere og Tænk, hvis vi alle åbnede døren for en hjemløs Mindre kan også gøre det. Her følger Morten Lindbergs bud på, hvordan du kan være lidt mere næstekærlig i denne juletid. Bud, der rækker lidt længere end til kun at lukke dit hjem og hjerte op for svigermor Brug det fra alle de kringlede juletraditioner, du selv synes er fedt. Drop alt det andet. Inviter kun venner og familie, du virkelig har lyst til at se. Man kan sagtens mærke, hvis man ikke er rigtig velkommen. Inviter fire, du ikke kender, eller nogle, du ved har brug for lidt kærlighed og socialt samvær på netop sådan en aften. Det kan være svært, irriterende og upraktisk, men gør det alligevel! Hold juleaften med så mange som muligt. 5 6 Hvis du har fokus på, hvor meget julen koster, bliver den dyr. Tænk hellere på samværet, glæden, at I skal danse til gamle funk-plader og kaste med konfekt så bliver julen billigere, end du tror. 1. juledag er det ud på gaden og dele ud af det, der blev tilovers. Glem sofaen og børne-tv børnene skal nemlig med og gør det til en del af julen, at man deler det, man har. 6 HUS FORBI nr. 92 december 2009

7 Når man er på kontanthjælp, kan det være en kamp at skrabe penge sammen til julemad og gaver. Sidste år fik over fattige danskere julehjælp fra Frelsens Hær. De forventer, at endnu flere søger hjælp i år. foto Jens Dresling / Polfoto Rekordmange søger julehjælp Antallet af danskere, der søger om julehjælp, er steget voldsomt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der er blevet flere fattige, mener socialminister Karen Ellemann de fattige er bare blevet bedre til at søge om hjælp. Det er de humanitære organisationer langtfra enige i. af Morten Bruun og Tine Seibæk Når en række humanitære organisationer her i december uddeler julehjælp, vil vi endnu en gang opleve en stigning i antallet af fattige, som på den måde får et kærkomment tilskud til at fejre højtiden. Det viser de foreløbige prognoser i hvert fald, og i eksempelvis Frelsens Hær er tendensen velkendt: For ni år siden hjalp den kirkelige organisation personer med at komme igennem julen. Sidste år var antallet en stigning på over 60 pct. De fik bl.a. gavekort til indkøb af madvarer og julegodter. Lars Lydholm, informations- og forvaltningschef i Frelsens Hær, er ikke i tvivl om hvorfor: - Udviklingen skyldes, at der er blevet flere fattige herhjemme, siger han. Bruger tilbud bedre Sådan behøver man imidlertid ikke tolke tallene ifølge indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V). Hun mener, at det lige så godt kan handle om, at de fattige er blevet bedre til at søge julehjælp. - Og det er glædeligt, hvis den stigende efterspørgsel på f.eks. julehjælp er udtryk for, at de svagest stillede danskere er blevet bedre til at bruge de glimrende tilbud, som den frivillige sociale sektor tilbyder. Deres uvurderlige hjælp er målrettet lige præcis de mennesker, som af den ene eller anden grund lever på kanten af samfundet, siger Karen Ellemann under EU s grænse Du siger, at de fattige er blevet bedre til at bruge mulighederne. Du ser det ikke som udtryk for, at gruppen er vokset? - Nej, ikke nødvendigvis. Jeg kan ikke sige, om der er blevet flere eller færre. Jeg vil blot anerkende, at der er et behov for det fantastiske stykke arbejde, som den frivillige sociale sektor udfører, siger Karen Ellemann. Og det gør hun, til trods for at de seneste rapporter fra såvel SFI, Det Nationale Center for Velfærd, som AE-Rådet (tidligere Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, red.) dokumenterer en stigning i antallet af fattige i Danmark. Således viser AE-Rådets undersøgelse, der blev offentliggjort for knap et halvt år siden og baserer sig på Finansministeriets dataoplysninger, at antallet af danskere, der lever under EU s definition på en fattigdomsgrænse, på otte år er vokset fra til personer heraf er børn. Frelsens Hær og ASF-Dansk Folkehjælp to af de organisationer, der altså roses af ministeren er da heller ikke i tvivl, når de præsenteres for ministerens opfattelse af julehjælpen: Det kan da godt være, at den øgede efterspørgsel skyldes mere opmærksomhed. Men den skyldes i endnu højere grad, at endnu flere har fået behov for hjælpen. Fattige er blevet fattigere - Samtidig kan vi se, at deres rådighedsbeløb er blevet mindre, i takt med at der er blevet indført starthjælp og loft over kontanthjælpen. De fattige er med andre ord blevet fattigere, siger Lars Lydholm, Frelsens Hær. Klaus Nørlem, generalsekretær i ASF-Dansk Folkehjælp, supplerer: - Og det er ikke kun julen, folk gerne vil have hjælp til. Det gælder f.eks. også vores ferietilbud. Vi får mange flere spontane henvendelser end for otte år siden. For to år siden modtog ASF- Dansk Folkehjælp 600 godkendte ansøgninger fra børnefamilier. Sidste år var det tal steget til eller over fire gange så mange. Familierne typisk enlige forsørgere skal på forhånd godkendes af deres socialforvaltning. De modtager gavekort til mad, legetøj og sportsudstyr for i gennemsnit kr. I januar sætter Hus Forbi på fokus på fattigdommen i Danmark i anledning af EU s fattigdomsår Her kan du bl.a. møde den enlige mor på kontanthjælp, flygtningefamilien på starthjælp og den hjemløse mand. Og socialminister Karen Ellemann fortæller, hvorfor hun stadig ikke vil støtte en dansk fattigdomsgrænse. HUS FORBI nr. 92 december

8 eksklusivt interview Julehilsen fra en vrissen nisse interview Bill Flanagan oversat og bearbejdet til dansk af Danni Travn Modet til at gå egne veje har været Bob Dylans vigtigste brændstof i hans snart 50-årige karriere. Han begyndte at spille elektrisk rock, da alle så ham som den akustiske sangs Messias. Han blev religiøs, da alle troede, han var den mest kyniske kritiker af alle etablissementer. Og på daglig basis spiller han koncerter, hvor han nytolker sine klassiske sange til ukendelighed for dem, der bare gerne vil synge med på Blowin In the Wind. Nu hvor han befinder sig på én af sin karrieres højeste tinder med fire kunstneriske og kommercielle succesalbum i træk, nu hvor han vinder den ene pris efter den anden og indtager alverdens kunsthaller med sine tegninger, og nu hvor han igen anses som så cool som i 1960 erne, vælger han at udgive et julealbum. Et helt oprigtigt julealbum med titlen Christmas In The Heart, som hylder højtiden og dens sange. Der er dog mening med galskaben. Alle Bob Dylans indtægter fra albumsalget går til The World Food Programme (FN s fødevareprogram, red.), Feeding America, der bl.a. deler madkuponer ud til USA s millioner fattige, og hjemløseorganisationen Crisis UK. I forbindelse med udgivelsen af Christmas In The Heart har han givet et sjældent interview, eksklusivt til verdens hjemløseaviser. Her fortæller han på sin typisk ordknappe og skarpe facon først og fremmest om sit forhold til julen, men også om rap, Edith Piaf og de anmeldere, som aldrig har forstået ham. christmas in the heart foto Sony Music Christmas In The Heart indeholder 15 sange, herunder en genoplivning af gamle klassikere som Here Comes Santa Claus, Have Yourselves A Merry Little Christmas og Winter Wonderland. Det er Bob Dylans 34. studiealbum siden debutalbummet fra Udkommet på Sony Music. Al overskuddet fra salget går til verdens fattige. 8 HUS FORBI nr. 92 december 2009

9 Bob Dylan har netop udsendt sit første julealbum, og alle indtægterne går til at brødføde verdens fattige. I et eksklusivt interview med Hus Forbi fortæller han om sit eget forhold til højtiden. Har du tænkt på at lave et julealbum længe? - Ja, det har jeg ofte haft i tankerne. Ideen kom i første omgang fra Walter Yetnikoff, da han var direktør for Columbia Records (Dylans pladeselskab, red.). Men han var ikke konkret. Desuden var der altid en overflod af plader på den tid af året, så jeg kunne ikke se, hvordan en fra mig kunne gøre en forskel. Hvordan var julen dér, hvor du voksede op? - Altså, det var masser af sne, bjælder, sangere, der gik fra dør til dør, slæder i gader, byens klokker, der ringede, krybbespil. Alt det dér. Din familie var jødisk følte du dig nogle gange uden for al spændingen omkring jul? - Nej, overhovedet ikke. Hvad er en god julemiddag for dig? Kartoffelmos og sovs, stegt kalkun og grønsager, skysovs, stegt kalkun og smørstegte grønkål og roeblade, dressing med smuldrede kiks, majsbrød og tranebærsauce.. Har du holdt jul i udlandet og studset over, hvordan det bliver fejret andre steder? - Jeg var engang i Mexico City, og de gør meget i at lave rekonstruktioner af Josef og Maria, som leder efter et sted at sove. Hvordan bruger du ugen mellem jul og nytår? - På ikke at lave noget måske lidt refleksion. Hvorfor synes du, at julen har bedre sange end andre højtider? - Det ved jeg ikke. Det er et godt spørgsmål. Måske er det, fordi det er verdensomspændende, og alle kan relatere til det på deres egen personlige måde. Når musikere laver julealbum, forsøger de ofte at lægge en ny vinkel ned over det. Du har lavet klassiske julesange i traditionelle arrangementer. Vidste du, da du startede, at du ville spille dem lige på? - Ja, helt sikkert. Der var ikke andre måder at spille dem på. De hér sange er en del af mit liv, ligesom folkesange. Dem skal du også bare spille lige på. Det er, som om der sker noget nyt, når din stemme står op imod den meget fløjlsbløde baggrund af sangere og det gammeldags arrangement. Det tilføjer en ny dimension. Når du synger I ll Be Home For Christmas lyder det virkelig fortvivlet - som om du sad i fængsel, og du synger dette i dit eneste tilladte telefonopkald. Bruger du nogensinde skuespiller-greb, når du fremfører en sang? - Ikke i højere grad end Willie (Nelson, red.) eller Nat King Cole ville gøre. De her sange behøver ikke megen skuespilleri. De spiller på en måde sig selv. Er der nogle julesange, som du kan lide, men ikke indspillede? - Ikke rigtigt. Det hér er dem, jeg havde lyst til at indspille. Tanken var at tage de bedste. Christmas Blues er en gammel Dean Martinsang. Hvad tiltrak dig ved den? - Det er bare en smuk sang. Must Be Santa er en rigtig hoppende polka. Jeg har aldrig hørt den sang før. Hvor har du hørt den henne? - Jeg hørte den for mange år siden på én af disse hér Sing Along with Mitch -plader. Men min version kommer fra et band, som hedder Brave Combo. En eller anden sendte deres plade til os. De er et band fra Texas, som tager almindelige sange og ændrer måden, du opfatter dem på. Du burde høre deres version af Hey Jude. Har du hørt Christmas On Death Row, rap-julepladen? - Nej, det tror jeg ikke. Hører du rap-musik? - Jeg hører ikke rap-radiostationer, jeg sætter ikke rap på jukeboksen, jeg går ikke til rapkoncerter. Så jeg tror ikke, jeg lytter så meget til rap. Hvad mener du om rap? - Jeg elsker rim for rims skyld. Det, synes jeg, er en utrolig kunstform. At høre dig synge Adeste Fideles minder mig om at være alterdreng ved midnatsmessen. Præsterne skulle lede sangen, og det gjorde ingenting, om de kunne synge eller ej de skrålede bare. Har du nogensinde sunget på et fremmed sprog før? - Jeg har sunget på fransk, italiensk og spansk. Gennem årene har Columbia bedt mig om at lave plader på de sprog, og jeg har indspillet noget hist og hér. Men ingen af de sange er blevet udgivet. Det er en svær beslutning, om bob dylan Døbt Robert Allen Zimmermann, født 24. maj 1941 i Minnesota, USA. Sangskriver, guitarist, sanger, kunstner, forfatter og skuespiller. Debuterede i 1962 med albummet Bob Dylan og har siden udgivet mere end 30 studiealbum. Blev kendt for sine indignerede protestsange som Blowin In The Wind og Masters Of War. Anses som en af folk- og rockmusikkens vigtigste skikkelser, både som poet og komponist. Har siden slutningen af 80 erne turneret flittigt, hvorfor hans turne bliver kaldt The Nerverending Tour (Den uendelige turne). Har besøgt Danmark i flere omgange. Fik i 2001 en Oscar for sangen Things Have Changed fra filmen Wonder Boys (2000). Fik i 2008 Pulitzerprisen som anerkendelse for sin betydning for amerikansk populærmusik og kultur. Blev i 2009 indstillet til Nobels litteraturpris. Udkom i 2004 med selvbiografien Chronicles, Volume One ( Krøniker, Bind 1 ). foto Polfoto Læs mere på HUS FORBI nr. 92 december

10 jeg skal indspille en oversættelse af én af mine egne sange eller en sang, som er skrevet på ét af de sprog jeg hælder mest til det sidste. Jeg har altid haft lyst til at indspille nogle Edith Piaf-sange. La Vie en Rose? - Yeah. Den og et par andre. Sous le Ciel de Paris, Pour Moi Tout Seule og måske et par stykker mere. Hvad forhindrede dig i at gøre det? - Altså, jeg kan høre mig selv synge dem i mit hoved, men jeg har brug for nogle til at skrive arrangementerne. Og jeg kan ikke se, hvem der skal gøre det. Har du nogensinde sat dig ned for at skrive en julesang? - Det har jeg aldrig gjort. Det er dog værd at overveje. Du har børnebørn. Hvad tror du, de vil få ud af den hér plade? Har du i processen tænkt over, at dine børnebørn vil spille den for deres børn om mange år? - Jeg ved ikke, hvad mine børnebørn synes om nogen af mine plader. Jeg ved ikke engang, om de har hørt dem. Måske de ældste. Indtægterne fra Dylans julealbum forventes at kunne betale for fire millioner måltider mad, som skal gives til 1,4 millioner mennesker hen over julen. foto Columbia Records The Chicago Tribune mente, det hér album skulle have været mere respektløst. Er det ikke at misse pointen? - Selvfølgelig er det det, men det er også en ansvarsløs påstand. Er der ikke respektløshed nok i verden? Hvem har brug for mere? Endda ved juletid. Hvorfor valgte du at give overskuddet fra albummet til Feeding America, Crisis UK og The World Food Programme? - Fordi de giver mad direkte til mennesker. Der er ingen militær organisation, intet bureaukrati og ingen statsmagt at beskæftige sig med. Sender du stadig julekort? - Det har jeg ikke gjort i et stykke tid. Har du et yndlingsjulealbum? - Måske Louvin Brothers. Jeg kan lide alle de religiøse juleplader. Og dem på latin. Det er sange, jeg sang som dreng. En del mennesker kan lide de ikke-religiøse (juleplader, red.). - Religion er ikke tiltænkt alle. Hvilken type gaver giver du? - Jeg prøver at matche gaven med mennesket. Du er langt mere loyal over for de hér melodier, end du er over for melodier i dine egne sange. Tænkte du, at man ikke måtte rode for meget med de hér sange? - Ikke hvis du vil komme ind til hjertet af dem. Du ved, nogle mennesker vil synes, at det er ment ironisk, når Bob Dylan laver et julealbum. For mig lyder det, som om det er et af dine mest oprigtige album. Var der nogen fra pladeselskabet eller management, som var imod idéen? - Nej, det var mit pladeselskab, som insisterede på, at jeg skulle gøre det. Hvorfor nu? - Det passede bare ind i min løbebane nu. På det hér tidspunkt. Faktisk tror jeg ikke, at jeg ville have været erfaren nok tidligere. Nogle kritikere ser ud til at have svært ved at finde ud af, hvad pladen drejer sig om. Nogle af de hér sange virker ironiske. Mener han virkelig glædelig jul? Er der en ironi i sangene? - På ingen måde. Sådanne kritikere står udenfor og kigger ind. De er ikke en del af det publikum, jeg spiller for. De mangler mavefornemmelse for mig og mit arbejde, hvad jeg kan og ikke kan hele spændvidden. Selv på det her tidspunkt ved de ikke, hvor de skal gøre af mig. Køber du dem i sidste øjeblik? - Altid. Giver du nogle praj om, hvad du kunne tænke dig at få fra din familie? - Niks. Deres velbefindende det er rigelig gave for mig. Tiden er løbet fra os, men jeg bliver nødt til at spørge: Hvad er den bedste julegave, du har fået? - Lad mig se Ah, ja, jeg tror, det var en kælk. også på lærred When I Paint My Masterpiece ( Når jeg maler mit mesterværk ), sang Dylan, da han tidligere i år gav koncert i København. Siden 1960 erne har Dylan også været en flittig billedkunstner, men først i de senere år er han begyndt at udstille. Statens Museum for Kunst forbereder p.t. en stor særudstilling med Bob Dylan i efteråret Her kan man se et stort udvalg af værker, som endnu ikke har været udstillet andre steder. taget som hjemløs Da Bob Dylan i sommer holdt koncert uden for New York, gik han en aftentur i regnvejret og kiggede på et hus, der var til salg. Naboer tog ham for at være hjemløs og ringede til politiet. Den unge, kvindelige betjent havde aldrig hørt om Bob Dylan, og da han ikke kunne vise id, arresterede hun ham. Det lykkedes dog Dylan at få hende til at køre hen til sit hotel, hvor hans band kunne sige god for ham. Ifølge det lokale politi tog Dylan episoden med ophøjet ro. brandt og dylan Bob Dylans sange går aldrig af mode. Lige nu kan man høre den danske rockpoet, TV-2-forsangeren Steffen Brandt fortolke et udvalg af Dylans tekster live i en teaterkoncert på Betty Nansen Teatret i København. Med på scenen er også skuespilleren Trine Dyrholm og et hold dansere. Teaterkoncerten Baby Blue spiller frem til den 23. januar. på ensomhedens boulevard I et radioprogram hos BBC fortalte Bob Dylan tidligere i år, at han forhandler med et par selskaber om at blive stemmen på deres GPS, der skal guide bilister rundt. - Jeg burde sikkert gøre det, for uanset hvilken vej jeg vælger, så ender jeg altid det samme sted på ensomhedens boulevard, sagde Dylan i programmet. Kilde: Politiken.dk Kilde: Avisen.dk - kap 10 HUS FORBI nr. 92 december 2009

11 indsamling til øst-herberg Igen i år samler foreningen Natnød (organisationer på hjemløseområdet m.fl.) ind til at drive et vinterherberg for udenlandske hjemløse i København. Udlændingene må ikke overnatte på væresteder eller herberger, som får offentligt støtte i Danmark i praksis stort set alle. - Det vil vi lave om på. Vi vil ændre lovgivningen, så udenlandske hjemløse og handlede kvinder også kan få hjælp på værestederne, siger politikerne Pernille Rosenkrantz-Theil og Anne Vang (begge S). De bakker også op om indsamlingen. De seneste to vintre har især østeuropæiske hjemløse haft glæde af tag over hovedet i vintermånederne, takket være det private nødherberg. Nødherberget åbner efter planen til januar og bemandes igen i år af frivillige. Læs mere på Du kan også blive medlem af gruppen Ingen ude i kulden på facebook.com fattigdommen vokser i europa Den økonomiske krise er ved at udvikle sig til en social krise med voksende fattigdom selv i lande og i befolkningsgrupper i Europa, som ikke plejer at døje med massive sociale problemer. Det konkluderer en rapport fra Det Internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåneselskaber, som har spurgt over 40 lokale Røde Kors-selskaber i Europa og Centralasien om krisens konsekvenser. Krisen rammer hårdest i befolkningsgrupper, som i forvejen er udsatte, dvs. enlige forsørgere, migranter og minoriteter. Værst ser det ud i de østeuropæiske lande, men også vesteuropæiske EU-lande og de nordiske lande mærker krisen især i form af arbejdsløsheden, der betyder massiv nedgang i indtægt. I EU er der 21,8 mio. ledige. Kilde: Kristeligt Dagblad De Rodløse Fotograf Helga C. Theilgaard udstiller 30 meter høje portrætter af hjemløse. - Drej hovedet lidt, og kig så ind i kameraet. Der skal mere liv i øjnene. Du har det i dig, Palle. Fotograf Helga C. Theilgaard sætter en polaroid i sit kamera og venter. Ingen siger noget. Palle rykker utålmodigt kroppen. Klik. Polaroiden er fremkaldt i løbet af et halvt minut, så Helga kan straks se, hvordan det endelige billede ser ud. Det er lige i skabet. Vi er til fotosession i Helgas atelier. Hun er i gang med et stort fotoprojekt, hvor hun laver rå og nøgne portrætter af 30 hjemløse. Hus Forbisælgeren Palle er en af dem. Projektet hedder De Rodløse og består af en fotoudstilling og en fotobog med hjemløseportrætterne. Alle kan blive hjemløse De 30 modeller kommer fra byer i hele Danmark og er nøje udvalgt. - Jeg er gået efter mennesker, der afspejler noget råt, kærligt og skrøbeligt. Derefter har jeg valgt hjemløse ud med så forskellige baggrunde som muligt, fortæller Helga Theilgaard og uddyber: - Jeg vil gerne rykke ved den gængse opfattelse af hjemløse og vise, at alle kan risikere at havne i hjemløshed. Undervejs i processen har jeg f.eks. talt med en lægefrue fra Århus, der tidligere har haft et overklasseliv, men hvor alt pludselig gik skævt, så hun endte i hjemløshed. Helga Theilgaards hjemløseportrætter bliver blæst op i et format på halvanden gange to meter og udstilles på Kongens Nytorv i København fra 15. januar Det er planen, at udstillingen derefter skal på turné til Esbjerg, Århus, Ålborg og Odense. Fotobogen De Rodløse et fotografisk projekt om hjemløse i Danmark udkommer samtidig med udstillingen i København. - rind Helga Theilgaard (f. 1976) er uddannet fotograf hos Rigmor Mydtskov og på fotoskolen Fatamorgana. Hun arbejder med store, fotografiske projekter. Projekt De Rodløse er blevet til i samarbejde med projektleder og fundraiser Joanna Din Mitchew. Læs mere på og hjemløse skal hjælpes på sprøjten Mange hjemløse er i risikozonen for at blive rigtig syge og dø af H1N1, fordi deres sundhedstilstand generelt er ringere end gennemsnittets. Men det har Sundhedsstyrelsen ikke taget højde for i sine epidemi-planer. Hjemløse skal selv sørge for at få vaccine-prikket hos egen læge. For mange vil det være svært, fordi de ofte har en dårlig kontakt med sundhedssystemet. Rådet for Socialt Udsatte er derfor i kontakt med Københavns Kommune om, hvordan man bedst muligt når ud til de hjemløse. Kilde: Avisen.dk rygestop for socialt udsatte Socialt udsatte ønsker i næsten lige så høj grad som andre rygere at kvitte smøgerne. Men kommunerne er ikke gearet til at hjælpe dem. Et nyt projekt, Røgfrihed for alle under Sund By skal støtte kommunerne i at arbejde med rygestop over for socialt udsatte, hjemløse, misbrugere og andre. 87 pct. af socialt udsatte ryger hver dag mod 24 pct. af befolkningen generelt. Socialt udsatte lever mindst 10 år kortere end andre, og den væsentligste årsag er rygning. Blandt misbrugere af hårde stoffer og alkohol er der flere, der dør af rygning end af deres primære misbrug. Kilde: ftf-pris til rådet for socialt udsatte Rådet for Socialt Udsatte fik i november den ene halvdel af FTF s pris Rådet fik prisen for sit vedvarende arbejde med at skaffe dokumentation og debat om udsatte gruppers forhold i Danmark. Prisen på kr. har rådet givet videre til værestedet Perronen i Nykøbing Falster. Den anden halvdel af FTF s pris gik til den filippinske fagforeningsleder Annie Garon. Notesiden er redigeret af Tina Juul Rasmussen og Karen Pedersen HUS FORBI nr. 92 december

12 Når Frank Meulengracht falder i en sort hul, er det livsnødvendigt at kunne tage ud til kolonihaven og være alene. Fysisk arbejde kan lindre PTSD en, fortæller han. Krig gør noget ved én 39-årige Frank Meulengracht har været i krig i flere omgange i Bosnien og Irak. Godt hjemme igen fik han store psykiske problemer og siden diagnosen PTSD. Men han havde svært ved at erkende, at han havde brug for hjælp. PTSD Post Traumatisk Stress Disorder. En tilstand, som kan ramme mennesker, der har været udsat for ekstreme begivenheder, i krig, katastrofe, ved ulykker o.l. Den kan opstå umiddelbart i forbindelse med begivenheden eller langt senere. Symptomerne er søvnproblemer, mareridt, aggressivitet, lydfølsomhed, erindringsglimt, svigtende korttidshukommelse, angst mv. En tredjedel af soldater, som har været i kamp, har symptomer på PTSD seks år efter krigshandlingerne. 22 soldater fik i 2008 tildelt Arbejsskadeerstatning som følge af PTSD. Kilde: og HHKF, Hærens Konstabel- og Korporalforening 12 HUS FORBI nr. 92 december 2009

13 af Helle Jørler foto Flemming Schiller - Død! Svaret smælder ud i det lille, hyggelige kolonihavehus. På spørgsmålet om, hvad der var sket, hvis ikke Frank Meulengracht, tidligere soldat i Bosnien og Irak, havde fået hjælp til at håndtere de psykiske eftervirkninger. Frank Meulengracht har PTSD (se side 12). Men det tog meget lang tid for ham at erkende, at den var gal. Og mere tid at erkende, at han måtte have professionel hjælp. - Jeg er jo en mandemand. Soldat, for pokker! Kendt for at bevare roen i kriser og dén, som kollegerne kunne hælde deres hoved til. Hele min familie er i militæret og kan klare det. Så alt det der psykolog og psykiaternoget, er ikke noget, jeg har behov for. Tænkte jeg. - Og det er problemet med mange soldater: Det er umuligt at hjælpe mennesker, som ikke er parate. Vi soldater er nok nogle af dem, som nødigst vil tro, at selv vi kan knække. Vi har jo valgt det her job. Og vi elsker livsstilen. Men der er grænser, siger Frank Meulengracht, en stor og hærdebred mand på 39 år. Livsnødvendig ventil Kolonihaven er hans fristed. Her er han alene og tryg ved dét. Kan hvile efter behov. Som han må se i øjnene, at han hyppigt har brug for. Der har været mange kameler at sluge for en tidligere rask dreng. F.eks. at måtte søge om offentlig forsørgelse, fordi han ikke kan arbejde. - Jeg kan ikke være blandt mange mennesker, hvor jeg føler mig fanget. Kan ikke tåle høje, pludselige lyde: Døre, der smækker, smæld e.l. Som soldat trænes man i at være ekstremt observerende på alt; også dét, der foregår bag dig. Det bliver meget svært at slappe dybt af. Man får søvnproblemer, mareridt, svedeture. Man får ekstremt kort lunte og kan blive skræmmende aggressiv. Man bliver bange for at gøre vold på andre eller sig selv. Vågner rædselsslagen, vækker sin familie og tror, at fjenden er ved at omringe huset. Og det går ud over familielivet på mange planer. Især når man som Frank har en baby i huset. - Det er enerverende at høre på babygråd ret længe ad gangen. Og et bump på en seng kan lyde lidt som nedslag af granater. Så nogle gange beder min kæreste mig simpelthen om at tøffe ud i min hule her. Det er afsindigt vigtigt at have en ventil, når man har PTSD. Her spørger ingen eller stiller krav. Sjælefreden forbi Frank Meulengracht blev ansat i Forsvaret næsten lige efter sin værnepligt. Han ryddede for ammunition på Vestamager, hvilket bestemt ikke var ufarligt, men var supertilfreds og på rette hylde. Han tog da også gerne til Bosnien på fredsbevarende mission to gange et halvt år i 1999 og Det gik udmærket. I 2004 blev han sendt til Irak på fredsskabende mission, som er mere dramatisk. Her skulle Frank Meulengracht være minerydder, et meget farligt præcisionsarbejde. - Jeg kan ikke være blandt mange mennesker, hvor jeg føler mig fanget. Kan ikke tåle høje, pludselige lyde: Døre, der smækker, smæld. Som soldat trænes man i at være ekstremt observerende på alt. Frank Meulengracht, tidligere soldat Da de landede, og 50 grader i skyggen sparkede luften ud af dem, anede han, at det her ville blive anderledes, som han udtrykker det. Og da ledelsen opfordrede delingen til at skrive testamente for at have ro i sjælen, indså han, at det var alvor: krig. Det gik o.k., så længe soldaterne havde helle i lejren, der var bevogtet på alle måder. Men på et tidspunkt blev den beskudt af formodede Al-Qaeda-raketter i flere døgn, hvor de danske soldater måtte blive i en bunker. Herefter var der ingen sjælefred. - Det gør noget ved én, siger Frank Meulengracht neddæmpet. Men stadig havde han ingen symptomer og endda overskud til at støtte kammerater. Sand på pulten Da han kom hjem efter et halvt år, havde han den obligatoriske samtale med Forsvarets Psykologtjeneste. Og begyndte dagen efter på et hf-kursus. - Dér sad jeg med blyant i stedet for våben. Det var en ufattelig kontrast nærmest som at havne på en anden planet. Fra mit hår dryssede der sand fra Irak ned på min pult. Efter hf tog han et kursus som livvagt og begyndte at arbejde. Dér begyndte det at gå skævt. Mareridtene begyndte. Han fik raserianfald, som han blev angst for skulle komme ud af kontrol. Fik gentagne flashbacks fra felten, f.eks. med en væltet kampvogn. Fik svedeture. Led af søvnløshed. Han begyndte at bruge alkohol for at dæmpe angsten, og det blev en ond cirkel. Han blev skilt fra sin daværende kæreste, som han har sin 15-årige datter med, og måtte sygemelde sig. Kollegerne fra udsendelsen havde han ikke kontakt til. - Og hvis vi havde haft kontakt, så ville vi have holdt facaden alle som én, mener han. Norge blev vendepunktet En dag læste Frank Meulengracht om PTSD på nettet. - Jeg havde 19 af de 21 symptomer, der var nævnt! Da begyndte det at dæmre. Hos min praktiserende læge fik jeg beroligende medicin. Det virkede i begyndelsen, men aftog. Efter et år ophørte sygedagpengene, og Frank Meulengracht skulle ud at arbejde. Men kunne ikke, måtte han indse. Han søgte hjælp hos Hærens Konstabel- og Korporalforening, som henviste ham til en psykolog og psykiater. Han fik en anden slags medicin og kom med på en tur til Norge med kolleger, som har været udsendt. - Dén tur blev vendepunktet. Alle fortalte om det samme helvede, og jeg tabte kæben af forbløffelse. Og lettelse. Nu kunne jeg få en diagnose og var parat til det og kunne komme videre derfra. I dag har Frank Meulengracht det meget bedre. Har fået en ny kæreste og endnu en datter, som nu er halvandet år. Men han ved, at der er lang vej igen til et normalt liv. Og han mener det, når han siger, at han ikke havde overlevet, hvis han ikke havde fået hjælp. her kan soldater få hjælp Forsvarets Psykologtjeneste: Hjemvendte soldater får en obligatorisk samtale og bliver evt. vist videre til yderligere psykologhjælp, bl.a. på Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center på Rigshospitalet. HKKF, Hærens Konstabel- og Korporalforening: Tilbyder rådgivning og psykologhjælp og har netop ansat en veteran til at være konsulent for kolleger. KSO, Kammeratstøtteordningen under Danmarks Internationale Veteranforening: Har til formål at opfange tidligere soldater med psykiske efterreaktioner, som ikke selv opsøger det offentlige system. HUS FORBI nr. 92 december

14 Fremtidens hjemløse? Soldater, der vender hjem fra krig, risikerer at blive tikkende bomber i familien og på gaden, hvis ikke de får hjælp i tide. Selv flere år efter hjemkomsten kan de blive psykisk syge. foto Polfoto af Helle Jørler I marts 2009 så politiet i København sig nødsaget til at skyde en sindsforstyrret mand, som gik amok med en sabel, da de kom for at hente og tvangsindlægge ham. Manden var tidligere soldat på Balkan. Nogle soldater får psykiske problemer, når de vender hjem fra krigszoner og skal til at leve et almindeligt liv igen. Nogle udvikler den alvorlige kroniske lidelse posttraumatisk stress-syndrom (PTSD). Soldater beder ikke gerne om hjælp, men hvis de ikke får den, kan de psykiske problemer i værste fald føre til social deroute med misbrug, vold og hjemløshed til følge. Det ved vi fra USA, hvor mange veteraner fra Vietnamkrigen, Irak og Afghanistan i dag er hjemløse. Risikoen for, at ubehandlede traumatiserede krigsveteraner kan blive løsgående missiler og måske nogle af fremtidens hjemløse i Danmark, er bestemt til stede, mener Henrik Steen Andersen. Han er psykiater på Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center på Rigshospitalet (hvor man beskæftiger sig med militærpsykiatri, red.). Men han klapper dog også hesten. Danmark er ved at lære det - Danmark er så småt begyndt at fatte, hvad det vil sige at være en krigsførende nation og indse, at der følger hjælp til veteraner med. Heldigvis er det kun fem til ti procent af et hold soldater, som får behandlingskrævende problemer. I hvert fald af dem, som overhovedet kommer i kontakt med behandlere. Antallet vokser selvfølgelig, jo flere vi sender af sted over årene, siger Henrik Steen Pedersen og uddyber: - Vi kan nok blive endnu bedre til at se dem, som melder sig, godt an. Men jeg vil mene, at en gennemsnitlig dansk soldat er en fornuftig ung m/k, som repræsenterer gennemsnitsbefolkningen, til forskel fra USA og UK, hvor soldaterne tit er socialt belastede unge, som i forvejen har levet på ydersiden af samfundet. De danske soldater vil ofte have rimelige muligheder for at tilpasse sig, når de kommer hjem til det civile liv igen, fordi de har et socialt netværk og især, hvis de føler anerkendelse fra befolkningen for deres indsats. Kan leve med PTSD Hjemvendte soldater får en obligatorisk samtale hos Forsvarets Psykologtjeneste med tilbud om at vende tilbage senere, hvis de får brug for det. Nogle bliver henvist til yderligere hjælp hos privatpraktiserende psykologer eller til Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center. Henrik Steen Andersen behandler som regel de sværest belastede soldater. I de seneste 15 år har han haft nogle hundrede i behandling. P.t. har han Behandlingen består af en kombination af medicin og samtaleterapi. - Det varierer meget, hvor længe og hyppigt soldaterne har brug for behandling. Som regel aftager frekvensen af samtalerne efterhånden. De kan få det væsentligt bedre, og de lærer at gebærde sig med PTSD, men det kan aldrig viskes ud, som om intet var hændt, forklarer han. - Og det er helt sikkert, at hvis de ikke får behandling, kan de ende som tikkende bomber i familier og på gaden. særligt disponeret? - Menneskesindet vil aldrig i fuldt omfang være i stand til at forberede sig på krig og katastrofers grusomhed. Men nogle har muligvis større risiko end andre for at udvikle PTSD, fortæller Faezeh Zand, psykolog med omfattende erfaring i krigstraumer. P.t. forsker hun for Københavns Universitet i samarbejde med HKKF, Hærens Konstabel- og Korporalforening, i at finde en metode til på forhånd at kunne vurdere, om en soldat er særligt disponeret for PTSD. Projektet bliver sponseret af Trygfonden. 14 HUS FORBI nr. 92 december 2009

15 Man er svag, hvis man beder om hjælp Franklin Eller kom hjem fra Irak-krigen i sommer og endte hurtigt på gaden i Californien. Job har han ikke udsigt til, og samtidig kæmper den 24-årige eks-soldat for at overvinde de psykiske mén fra tiden i Irak. af Tine Boel foto Peter Zappel På den ene af hans lange tynde arme er tatoveret ordene Death before Dishonor (frit oversat: Hellere dø end at være en kujon). 24-årige Franklin Eller kom hjem fra Irakkrigen i juli efter 15 måneder. Han ville gerne være blevet, men da han har mistet en del af hørelsen og skadet både skulder og knæ, var det ikke muligt. I stedet landede han midt i Californiens økonomiske krise. Job kunne han ikke få, og han hverken kunne eller ville bo hos sin far og stedmor. Så nu bor han midlertidigt på et firemands rum i et herberg for hjemløse veteraner i byen Menlo Park. Tænk på noget andet Franklin Eller er blot én ud af mange amerikanske soldater, der ender på gaden, når de kommer hjem fra krig. I dag er den nationale Veterans Day, og flere ældre veteraner fra Vietnam sidder i sofaer og ser tv på en enorm fladskærm i herbergets fællesrum. Tidligere tog det typisk nogle år, før en del af soldaterne fra Vietnam endte på gaden. Men med de unge hjemvendte fra Irak og Afghanistan går det hurtigt. - Det sværeste ved at komme hjem er, at alle forventer, at vi hurtigt skal komme tilbage til det normale. Men du kan ikke gå fra at være i en enorm adrenalinrus og tilbage til hverdagen hurtigt. Det kan ingen. Og folk forstår ikke, hvilke oplevelser vi har været igennem. Det er Franklin Eller har både fysiske og psykiske mén af krigen. - Det handler om ikke at tænke på det ubehagelige, så er det lettere at klare, siger han. jo ikke som et videospil, man bare kan slukke for igen, siger Franklin Eller. En langhåret, åbenlyst aggressiv fyr i rummet vil pludselig have Franklin til at komme med. - Du behøver ikke tale med de folk, råber han. Vi beder fyren om at gå, og imens gemmer Franklin ansigtet i hænderne som et skræmt barn, der forsøger ikke at græde. Da fyren er væk, kæmper han sig tilbage til interviewet. Svært at få job Franklin Eller fortæller, at han kommer fra en familie, hvor næsten alle har tjent i USA s hær siden tidligt i 1700-tallet. Hans onkler var f.eks. i Vietnam. - Jeg har psykiske problemer på grund af nogle af de ting, jeg har set i krigen. Men min familie har lært mig, hvordan jeg håndterer det. Det handler bare om ikke at tænke på det ubehagelige, så er det lettere at klare, siger han. Der findes hjælp og rådgivning til tidligere soldater i USA i højere grad nu, end da folk kom hjem fra Vietnam med krigstraumer. - Problemet er, at mange af os har lært, at hvis man beder om hjælp, er man svag, siger Franklin Eller. Selv mener han, at det eneste, der reelt kan hjælpe ham, er et job. Men med en arbejdsløshed på over ti pct. i Californien og tårnhøje huslejer er det svært. Så ud over de psykiske problemer, ofte suppleret med et misbrug, gør den nuværende krise det ikke nemmere for krigsveteranerne at komme hjem og finde deres egne ben. - Vi, der har tjent i krig, burde komme foran i køen til job. Men mange arbejdsgivere vil hellere ansætte en person fra gaden end én, der har erfaring fra en krigszone. Og det gør det ikke bedre, at Californien er fuld af hippier, der ikke har respekt for folk, der har været i krig. Jeg har f.eks. oplevet, at folk har kastet flasker efter mig og kaldt mig babymorder, siger Franklin Eller. hjemløse veteraner i usa 23 pct. af USA s hjemløse er krigsveteraner. Op mod halvdelen har tjent i Vietnamkrigen, mange af de andre enten i Golfkrigen eller krigene i Irak og Afghanistan. Der er ca hjemløse krigsveteraner i USA på en given dag, men man regner med, at op mod veteraner oplever hjemløshed i løbet af et år. Mange har PTSD (posttraumatisk stress) eller andre psykiske problemer. Nogle har fysiske skader. En del har et alkoholmisbrug, og mange ender i fængsel, ofte på grund af vold. Kilde: National Coalition for Homeless Veterans, www. nchv.org HUS FORBI nr. 92 december

16 jul i hjemløseland Hvordan holder man jul, når man ikke har sit eget sted at bo? Og hvad står der på ønskesedlen? Hus Forbi spurgte fem beboere på forsorgshjemmet Skansegården i Hillerød. af Birgitte Svennevig foto Flemming Schiller bjarne nielsen, 51 år Fejrede traditionel jul med sin niece og hendes mand og børn sidste år. Spiste julemiddag med and og flæskesteg, men savnede de brunede kartofler. Spillede pakkeleg og fik et gavekort på 500 kr. Hvad ønsker du dig til jul i år? - Det er svært at svare på, for jeg kommer til at tænke for meget på, at det snart er jul. Jeg har fået opbygget et lille netværk, som betyder rigtig meget for mig. Vi hjælper hinanden. per lindgaard riel, 40 år I behandling for depression, som påvirker hans hukommelse, så han kan ikke huske julen sidste år. Har fire børn på 7, 13, 15 og 17 år, som han fejrer jul med hvert andet år som regel også sammen med sin mor, der bor lidt uden for Kolding. Regner med at holde stille jul på Skansegården i år. Hvad ønsker du dig til jul i år? En alkoholbehandling. 16 HUS FORBI nr. 92 december 2009

17 tom christensen, 32 år Har stået i kokkelære, så han styrede den traditionelle julemenu med det hele hos forældrene sidste år. Så en film i fjernsynet med sin søster, da forældrene var smadrede og gik tidligt i seng efter for meget hvidvin og øl dagen igennem. Synes ikke, at man skal drikke sig i hegnet juleaften, men hygge sig f.eks. med at spille kort. Holder jul på Skansegården i år - uden vin. Hvad ønsker du dig til jul i år? - Fred i verden. At mine børn får det godt. Et par blå Adidas-sko, der hedder håndbold special, som jeg bruger til indendørs fodbold og til at gå i om sommeren. marika vingbjerg, 38 år Fejrede jul på Skansegården sidste år og klædte sig pænt på til julemiddagen med lang kjole, høje hæle og makeup. Spillede banko og terningeleg og vandt så mange pakker havregryn og müsli, at hun spiste det i månedsvis bagefter. Holder også jul på Skansegården i år. Hvad ønsker du dig til jul i år? - Jeg vil gerne tilbage og arbejde med heste på galopbanen, hvor jeg har arbejdet tidligere. jette laustsen, 39 år Har ikke lyst til at være sammen med sine forældre og søskende til jul. Lå i sengen på sit værelse på Vesterbro med influenza sidste år og spiste småkager og appelsiner fra en julepakke fra Kirkens Korshær, fordi hun ikke havde gryder til at tilberede hamburgerryggen i. Så en julekoncert i fjernsynet. Hvad ønsker du dig til jul i år? - Ting til min nye lejlighed i Hillerød, noget pænt julepynt, nye møbler, et hyggeligt hjem, fred og ro. HUS FORBI nr. 92 december

18 Livet blev et andet Leif El har set mere af Moder Jord end de fleste. Men den skred under ham, da hans kone blev gravid med en anden, mens han var i Grønland. Engang mindede Leifs drømme om de fleste andres: Kone, børn og parcelhus. Men tilværelsen bød på meget andet. Leif fik set det meste af verden, inden han fandt Møltrup Optagelseshjem, hvor han i dag bor sammen med 120 andre enlige mænd. af Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen (foto) Ét dramatisk øjeblik kan være med til at definere et liv. For 68-årige Leif Andersen, eller Leif El, som han altid hedder i daglig tale, indtraf dét, da han fandt sin kone i sengen med en anden mand. - Det var et chok. Jeg var virkelig forgabt i hende, og det var planen i hvert fald min plan at det for altid skulle være hende og mig. Jo, hun var mit livs kærlighed. Den dag i dag mere end 40 år efter tænker han stadig på hende. Hun hed Anne Katrine, hun var fra Fredericia, og hun var buttet. - Men hun var min buttede kone, siger han. Det med den fremmede mand i dobbeltsengen kunne Leif El måske med tiden have tilgivet hende. Dét med maven var straks sværere at se bort fra. For den voksede. Og det havde den gjort nogle måneder, mens Leif El havde været på Grønland for at tjene penge til familien. - Hun var gravid med den her fyr, så der var ikke så meget at stille op. Vi gik direkte ned til myndighederne, fik ordnet skilsmissepapirerne og var bagefter på restaurant at spise. Efter middagen fulgte jeg hende hjem til Fritz, som fyren hed: Så makker, nu er hun din. Og så gik jeg på druk! Kvindfolk og eventyrlyst Leif El blev fast inventar på den lokale beverding i Fredericia. Han gav den i rollen som vennernes ven i en grad, så den kvindelige bartender hjalp ham med at forvalte gavmildheden, når han blev for beruset. Hun tog simpelthen pungen og bestemte, hvem der skulle beskænkes, så han ikke blev helt ruineret. Kvinder var der også en del af i den periode. Men ingen som Anne Katrine. - Jeg tog vel nærmest pis på kvindfolkene. Jeg lod, som om jeg var interesseret i dem og så var jeg alligevel ikke. Det var min billige form for hævn, siger han med et skævt smil, der kun vanskeligt kommer til syne i det - Vi gik direkte ned til myndighederne og fik ordnet skilsmissepapirerne og bagefter på restaurant at spise. Efter middagen fulgte jeg hende hjem til Fritz, som fyren hed: Så makker nu er hun din. Og så gik jeg på druk! Leif El furede ansigt, der er dækket af et stort busket skæg. Selvom han gjorde et par hæderlige forsøg, lykkedes det aldrig Leif El at gå helt i hundene. Eventyrlysten, modet på livet og rastløsheden vandt over selvdestruktionen. I mange år arbejdede han som rejsemontør og fik set sin del af verden. Nogle gange gik det vildt for sig. Som da han sammen med nogle kolleger bestilte et taxafly til at flyve alle mand fra Saudi Arabien til Thailand på weekend, hvor der var alle de damer og alle de portere, som var svære at opstøve i den saudiske ørken. I den periode var der penge på lommen. Men ikke længe ad gangen. - Det materielle har aldrig interesseret mig. Penge er til for at blive brugt. Blev luksusvagabond Når Leif El kom hjem fra sine mange udlandsrejser, lod han sig nogle gange forføre af forestillingen om at leve et normalt liv. Men det med at slå sig til ro er svært, når man har et uroligt hjerte. Han prøvede og levede et stykke tid med en kvinde. Men der gik for meget 9-17 i det hele, og han følte, at væggene rykkede sammen om ham. Landevejen begyndte at kalde. - I nogle år var jeg vel det, man kan kalde en luksusvagabond. Men jeg har da også prøvet at gå en hel vinter uden en krone på lommen. Til sidst fandt han den boform, der var som skabt til ham. De seneste 12 år har han boet på forsorgshjemmet Møltrup Optagelseshjem ved Vildbjerg i Vestjylland sammen med 120 andre enlige mænd. - Vi har et unikt sammenhold. Og dem, der ikke kan lide at være alene hjemme, har altid nogen omkring sig, forklarer Leif El, der bor i to smalle værelser i en af de røde barakker. Her er han omgivet af minderne om et liv på farten. Ja, man under sig over, at så meget kan klemmes sammen på så få kvadratmeter. Væggene og reolerne bærer især præg af Leif Els engagement i hjemløses og de skæve eksistensers livsvilkår. Han har gennem mange 18 HUS FORBI nr. 92 december 2009

19 - Det er ikke os, der er noget galt med. Det er samfundet udenfor, der er gakgak. Leif El år været aktiv i de hjemløses landsorganisation, SAND, og har været initiativtager til at etablere et råd for socialt udsatte i Herning Kommune. Plus en bunke andre ting. Som han siger: - Det er ikke os, der er noget galt med. Det er samfundet udenfor, der er gakgak. Forbereder den sidste rejse Tidligere tog han nogle gange til Århus og flippede lidt ud og sov under en presenning bag ved Den Gamle By. Men nu er han ved at være for gammel til den slags. Faktisk er han både mentalt og praktisk i gang med at forberede sig til den sidste bolig: Han har reserveret plads på den nærliggende kirkegård i Timring. Her har Møltrups beboere deres eget hjørne med indtil videre 110 gravsten. Den ældste er fra Under den ligger Thorvald, der blev 31 år. - Jeg håber på at blive her lidt endnu, men man ved jo aldrig med den slags, bemærker Leif El. Før vi forlader ham, spørger vi en sidste gang til kærligheden, der aldrig rustede. Desværre har han ikke et foto af Anne Katrine. Kun i sit hoved. - Hun lever stadig, og jeg har talt med hende om dét. Hun siger bare: Leif, du er ved at blive gammel, når du stadig går og spekulerer på den slags. De seneste mange år har Leif El boet på Møltrup Optagelseshjem. Væggene i hans to små værelser bærer præg af hans glødende engagement i hjemløse og skæve eksistensers vilkår. I november stillede han op til kommunalvalget for SF i Herning Kommune, men blev ikke valgt ind. HUS FORBI nr. 92 december

20 Hjemløse skal væk fra gaden Otte kommuner er nu klar til at sætte regeringens hjemløsestrategi i værk. Socialministeren har store forventninger til indsatsen. Men østeuropæerne må klare sig selv. af Birgitte Rørdam Hjemløsheden i Danmark skal bringes ned og på længere sigt afskaffes. Det er det ambitiøse mål for regeringens hjemløsestrategi, som nu skal føres ud i livet af otte af landets kommuner. Hver kommune har lavet en handleplan, skrevet kontrakt med regeringen og fået en sum penge til at gennemføre planerne. Hjemløsestrategien, der sættes i værk over de næste fire år, handler om at lave konkrete tilbud om støtte og forskellige former for boliger til de omkring hjemløse, der lige nu er i Danmark. Eksempelvis skal antallet af gadesovere i 2013 være 64 procent lavere end i dag. Strategien handler også om at afprøve og dokumentere, hvilke redskaber der virker, hvis vi skal komme hjemløsheden til livs, forklarer indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V). Hun har store forventninger til strategien, fordi den på flere måder adskiller sig fra, hvad man tidligere har forsøgt. - Det særlige ved denne indsats er, at vi i dag ved, hvor mange hjemløse vi har, og hvor i Danmark de befinder sig. Det gør, at kommunerne har kunnet komme med nogle meget konkrete og gennemarbejdede bud på, hvilke indsatser der er relevante lige netop i deres kommune, og derfor er indsatserne også forskellige i de otte kommuner, siger hun og tilføjer: - Og så følger der jo endog meget betydelige midler med. Rammerne til realiseringen er sikret. Når København eksempelvis får 210 millioner kroner til at gennemføre deres mål, så tror jeg på, at det lykkes. Handler ikke kun om bolig Karen Ellemann ved godt, at det er vanskeligere at afskaffe hjemløsheden end at skabe rammer for det. - Hjemløshed har mange og komplekse forklaringer, og bag det kan der gemme sig alle mulige følgevirkninger og diagnoser. At få brudt isolationen og ensomheden, som mange står med, når de får egen bolig, er en kæmpe opgave. Jeg er helt klar over, at støtten skal række ud over det at placere den enkelte i egen bolig. Vi taler om en langsigtet indsats, og derfor er det også interessant, at vi undervejs via Rambøll Management opsamler og udveksler viden om, hvad der fungerer, siger ministeren. I Esbjerg (en af otte kommuner, red.) glæder de sig over, at der nu kommer fokus på de mest udsatte borgere. Her blev der registreret 125 hjemløse ved den seneste hjemløsetælling fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Esbjerg Kommune vil især sætte ind med skæve boliger, flere botilbud, opsøgende arbejde i forhold til unge og en mere massiv indsats over for folk med dobbeltdiagnoser (sindslidelse - At få brudt isolationen og ensomheden, som mange står med, når de får egen bolig, er en kæmpe opgave. Jeg er helt klar over, at støtten skal række ud over det at placere den enkelte i egen bolig. Karen Ellemann, indenrigs- og socialminister (V) og misbrug, red). Det fortæller socialpædagog Karin Egholm, der er hentet ind som projektleder på hjemløsestrategien frem til I kraft af strategien har vi nu formuleret en række helt konkrete mål, som indebærer, at vi rent faktisk får færre hjemløse, siger hun. Brugerne inddraget Esbjerg Kommune har valgt at tage udgangspunkt i, hvad de udsatte selv mener, de har brug for. En arbejdsgruppe har været rundt på alle herberger, pensionater og forsorgshjem og interviewet brugerne. - Vi har fra starten været opmærksomme på at inddrage brugerne. Uden det tror jeg, at indsatsen kunne være ligegyldig. Vi har spurgt alle steder, hvad der skal til for at hjælpe dem, og så har vi indrettet indsatserne, så de passer til det, borgerne har efterspurgt. Derfor håber jeg da også, at de hjemløse selv vil opleve, at deres livsvilkår bliver forbedret, forklarer Karin Egholm. Også i Københavns Kommune glæder de sig over de muligheder, der følger med strategien. I hovedstaden er der ifølge hjemløsetællingen godt hjemløse. Her skal som noget af det største over de næste fire år bygges 125 særboliger og etableres 20 alternative plejehjemspladser til hjemløse misbrugere. Desuden skal der oprettes en række akutpladser til hjemløse, misbrugende kvinder, som ofte holder sig væk fra de almindelige herberger, hjemløsestrategien flere særboliger 1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden. 2. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men have tilbudt andre løsninger efter Serviceloven eller Almenboligloven. 3. Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end tre-fire måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte. 4. Der skal være en løsning på boligsituationen, inden man løslades fra fængsel, udskrives fra sygehus eller et behandlingstilbud. De otte kommunerne, der deltager i hjemløsestrategien, er: København, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Albertslund, Esbjerg, Randers, Århus og Odense. En stor del af pengene fra hjemløsestrategien skal gå til at etablere særlige boliger med støtte til hjemløse. Århus: Har fået i 85 mio. kr. Skal bygge 12 særboliger. Esbjerg: Har fået 20 mio. kr. Skal bygge 20 særboliger. København: Har fået 210,7 mio. kr. Skal bygge 125 særboliger. Albertslund: Har fået 11.2 mio. kr. Skal bygge 8 særboliger. Frederiksberg: Har fået 20,7 mio. kr. Skal bygge 20 særboliger Høje-Taastrup: Har fået 12,6 mio. kr. Skal bygge 10 skæve boliger. Odense: Har fået 27,6 mio. kr. Skal bygge 0 særboliger. Randers: Har fået 17,8 mio. kr. Skal bygge 17 særboliger. 20 HUS FORBI nr. 92 december 2009

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

SATELLITTEN SCT. KNUDS SKOLE Julen 2008

SATELLITTEN SCT. KNUDS SKOLE Julen 2008 SATELLITTEN SCT. KNUDS SKOLE Julen 2008 INDHOLD Side 3-4 Side 5-6 - 7 Side 8-9 - 10 Side 11 Leder v/ Alice Møberg, 9. klasse Julemarked Lucia-optog og krybbespil Juledigte Til alle jer fra alle os her

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Jo mere vi er sammen

Jo mere vi er sammen Jo mere vi er sammen 1992 Resumé: Vi forlod sidste år prokuristen i en tilstand af frydefuld nabokærlighed, der blev vakt til live af et par grinende barneøjne, efter at han havde fået det meste af en

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering. 1. Begrundelse for valg af emne

Indholdsfortegnelse. 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering. 1. Begrundelse for valg af emne tozzy Osbournet Indholdsfortegnelse 1. Begrundelse for valg af emne 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering 6. litteraturliste 1. Begrundelse for valg af emne Jeg har

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup Hanne Johnsen Område: Hinnerup Profil: Jeg er ny i Hinnerup - og glæder mig til at høre og skrive om hverdagen her. Jeg har job i en fagforening. Jeg er glad for min cykel, vild med musik og politik -

Læs mere

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller Et nisseskuespil for børn i indskolingen Nis skal giftes Medvirkende: Nis Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller I skal bruge: To store puder

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Skriftlig del Læseforståelse 1

Skriftlig del Læseforståelse 1 Skriftlig del Læseforståelse 1 Navn (PR-nummer ato Prøvenummer Prøveafholdende udbyder Prøvegruppenummer Tilsynsførendes underskrift !, Instruktion:. svar. Cykelsmeden Jakob Hansen på 60 år bor i en lille

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere