NOGLE REGLER OM TV-TEKSTNING. af Ib Lindberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOGLE REGLER OM TV-TEKSTNING. af Ib Lindberg"

Transkript

1 NOGLE REGLER OM TV-TEKSTNING af Ib Lindberg Disse sider rummer nogle af de elementære regler for TV- og video-tekstningens æstetik. Det er ikke regler, der er konstrueret ved et skrivebord. De er udformet gennem mange års arbejde, primært på Danmarks Radio. Man kan naturligvis altid diskutere, om tekstningskvaliteten på DR er så unikt god, at den kan danne forbillede for alt andet. Den er det nok i sine øjeblikke. Men først og fremmest er det teksterne på DR, der - i kraft af deres markedsmonopol i mange år - har skabt den tekstningstradition, vi har i Danmark, og uanset hvad konkurrerende foretagender mener, er det den standard, de bør følge (og i de fleste tilfælde har prøvet at følge). I de femten år, jeg selv har været tekster, har jeg medvirket til at oplære mange nye tekstere, dels på DR, dels på Dansk Video Tekst, og de bedste af disse tekstere lever efter disse regler i deres daglige arbejde. De gør det ikke ukritisk og fantasiløst, og som man vil se af de efterfølgende sider, er reglerne for tekstning et redskab, man kan arbejde selvstændigt med; de er ikke et sæt fodlænker. Og tekstning er også et relativt kreativt arbejde. Disse sider giver ingen anvisninger på det tekniske. De fortæller ikke, hvordan tekstmaskinerne arbejder, og hvordan man arbejder med tekstmaskinerne. Det lærer man bedst ved praktisk arbejde og ikke ved et teorihæfte. Og det er i øvrigt ikke specielt svært. Reglerne er primært tænkt for oversættere, der ikke har beskæftiget sig med tekstning tidligere. For tekstere, der kommer til os med en vis erfaring, vil disse sider fortælle mange ting, der er elementær viden, og som i nogle tilfælde ligefrem kan virke patroniserende. Men selv om vi helst lader vore tekstere arbejde inden for meget vide rammer af selvstændighed, har vi som firma lagt en æstetisk standard, som vi helst ser, at alle følger. Derfor bør selv erfarne tekstere, der er nye i huset, også læse disse sider igennem, så de ved, hvad vi forventer af dem. EKSPONERING Vi arbejder på Screen-anlæg. På disse anlæg kan der rummes omkring 35 anslag pr. linie. Dette afhænger af bogstavvalget. Der er brede bogstaver (MMM), og der er smalle bogstaver (ililil). Antallet af bogstaver er imidlertid ligegyldigt. Der findes en ramme, inden for hvilken tekstlinierne skal rummes. Men som tommelfingerregel siger vi, at en fuld dobbeltliniet tekst rummer 70 anslag. Vi regner med en eksponeringstid på 12 anslag pr. sekund. Det betyder, at en fuld dobbeltliniet tekst skal stå på skærmen i seks sekunder. Seks-sekunders reglen er teksterens første og vigtigste arbejdsregel.

2 En tekst, der er kortere end de 70 anslag, skal stå tilsvarende kortere, men ikke altid proportionalt kortere (Det tager et stykke tid at flytte øjnene ned til en ny tekst og orientere sig i denne. Det betyder, at en kort tekst skal stå på skærmen en anelse længere tid - forholdsmæssigt - end en lang tekst.). En regel siger følgende: En fuld dobbeltliniet tekst: 5-7 sekunder. En fuld enkeltliniet tekst: 3 sekunder. Ingen tekst bør stå på skærmen i mindre end 2 sekunder. UNDTAGELSER FRA EKSPONERINGSREGLEN: 1) Tekstning af et genkendeligt sprog: Jo mindre eksotisk et sprog er, des mere støtte kan seeren hente i lydsiden, og des kortere kan man tillade sig at eksponere sine tekster. Tekstning af norsk eller svensk kan forløbe væsentligt hurtigere end tekstning af japansk eller russisk. 2) Meget præcist placerede og meget korte tekster kan holdes helt ned til lidt over et sekund ("Ja" - "Nej " - "Tak" - "Goddag" - "Farvel" - John" - "Mary"). Men forudsætningen er, at disse tekster ligger utrolig præcist på dialogen. Hyppigt kan sådanne mini-tekster dog med fordel undlades. 3) Tekster, der rummer megen gentagelse, kan tåle kortere eksponering: Hvis f.eks. en persons navn har været nævnt (og skrevet) adskillige gange tidligere, læses det ikke længere, når I bruger det for 117. gang. "Dr. Hackenbush" tæller derfor ikke længere som 14 anslag, men måske som 2 eller 3. 4) Dårligt opstillede og opdelte tekster kan kræve ekstra læsetid. Vi betoner altid nødvendigheden af, at man disponerer de to tekstlinier læsevenligt (herom mere senere), men det kan ikke altid lade sig gøre, og man kan ende med en tekst, der simpelt hen er vanskelig at læse, og som derfor kræver et sekunds tid mere på skærmen. 5) Usædvanlig lange ord i en tekst kræver ekstra læsetid. 6) Usædvanlig fakta-rige tekster kræver ekstra læsetid, f.eks. Kl , den 28/4 1946, kom den 25-årige Pjotr til Mszczonów. 7) Husk endelig, at en kort tekst bedre tåler for lang eksponeringstid end en lang tekst tåler for kort eksponeringstid. Gamle, rutinerede tekstere slipper ofte fint af sted med syv-otte sekunders tekster, fordi de har erfaring og mod til at lade teksten hvile, og publikum vil sjældent opdage dette "temposkift", fordi teksteren sørger for at være dækket ind af dialogen.

3 RETSKRIVNING OG TEGNSÆTNING: Dette er ikke så indviklet. 1) Vi følger den nyeste danske retskrivning. 2) Vi sætter gammeldags sætningstegn (såkaldt "kryds-og-bolle"- tegnsætning). ad 1) Dette punkt er selvfølgelig indlysende. Vi skriver "autenticitet" og ikke "autencitet". Vi skriver "sjakal" og ikke "jackal". Vi skriver lige så gerne "majonæse" som "mayonnaise". Der er ting, der er forkerte, og som vi retter, men som ikke giver hjerteslag, hvis de slipper igennem. Vi retter "kavalleri" til "kavaleri". Vi retter "impressario" til "impresario". Men vi anser det for uvæsentlige retskrivningsfejl. Der er ting, der er forkerte, og som vi ikke retter, men som vi eventuelt påtaler. Vi foretrækker at "om bord", "alle sammen" og "i øvrigt" skrives i to ord, men vi gider ikke rette den slags petitesser. 5 ad 2) Vor erfaring siger os, at en længere sætning bliver klarest opdelt, hvis man bruger kryds-og-bolle tegnsætning. Vi ved godt, at den såkaldte pause-kommatering i stigende grad vinder indpas (også i Dansk Sprognævn), men det er ikke vores opgave at være banebrydere; det er vores opgave at levere tekster, som flest muligt mennesker kan læse på kortest mulig tid. Den gammeldags tegnsætning er et glimrende hjælpemiddel hertil. Men vi ligger ikke søvnløse om natten, hvis nogen glemmer et komma i ny og næ, og vi foretrækker for så vidt et komma for lidt frem for et komma for meget. ("Jeg gjorde hvad jeg kunne." er en bedre fejl end "Der var ikke noget, at se på ham.") Hvis I partout vil undlade kommaerne, så del jeres tekster op således, at de manglende kommaer findes på logiske steder: Gudskelov at du kom(,) for jeg har virkelig savnet dig. Og: Kommaerne er unødvendige ved sammenbundne tekster:(selv om I gerne må bruge dem dér): Gudskelov at du kom (,) - / OPDELING AF TEKSTLINIER Et væsentligt punkt, for det er her, vi kan hjælpe seerne meget på vej. Min kollega Peter Nørgård har nogle morsomme eksempler:

4 DUER IKKE: Når hun sagde til, kom han straks. Jeg elsker Dem, måske højere end noget andet. Det skal stå der, men kan det ikke. DUER STRAKS BEDRE: Når hun sagde til, kom han straks. Jeg elsker Dem, måske højere end noget andet. Det skal stå der, men kan det ikke. Sidstnævnte eksempel kaldes - alt efter hvem man har set sig sur på den pågældende dag - "en typisk Sveriges Radio-tekst" eller "en typisk TV-avis tekst". Disse eksempler rummer alt, hvad der behøves siges om dette. I reglen kan en tekst deles et meget logisk sted - f.eks. mellem hoved- og bisætning: Det var smukt gjort af dig, men det hjalp ikke meget. Men reglen har sine undtagelser. Det var helt ud på de små timer, før jeg sov. Det var helt ud på de små timer, før jeg sov. Hvilket eksempel er bedst? Balancen i tekstbilledet er i hvert fald bedre i eksempel to. Der er med andre ord også en balance i tekstbilledet at tage hensyn til. Dog ikke for enhver pris. Jeg mener også, at øl er bedre end vin. Jeg mener også, at øl er bedre end vin. Endelig: Meningen er vigtigere end æstetikken. I vil komme ud for talløse tekster, hvor I skal være glade for at kunne presse meningen ind på de 70 anslag, og så skide være med opdelingen! TEGNSÆTNING I ØVRIGT Tegnene er til, for at man kan opdele et sætning på den bedste og lettest læselige måde; de er et hjælpemiddel til seerne. 1) Undlad den typiske brevskrivnings-kommatering: Han var en håbløs tekster, det mente jeg i hvert fald.

5 Her er der tale om to hovedsætninger. Del dem med et punktum, eller benyt det glimrende tegn semikolon : Han var en håbløs tekster. Det mente jeg i hvert fald. Han var en håbløs tekster; det mente jeg i hvert fald. Brug spørgsmålstegn, når der er tale om et spørgsmål - også selv om dette er retorisk: Gud, er det dig? eller: Gud, er det dig?! UDRÅBSTEGNET er et tegn, som er til stor nytte i tekstning, men som samtidig er det mest overforbrugte og misbrugte tegn til vor rådighed. Hvis man undlader at sætte udråbstegn efter hver anden sætning, kan man til gengæld bruge dette udmærkede tegn, når det kan vise sig nyttigt. Det kan f.eks. benyttes til at markere et tonefald. - Kom nu. - Jeg vil ikke. - Åh jo, kom nu! - Nej, jeg vil ikke! Her har vi en regel: Økonomisér med udråbstegnene. I vil alligevel komme til at bruge dem i rigeligt mål. KONTINUERLIGE TEKSTER Når en mening er så lang, at den ikke kan rummes i én tekst, deler vi den op i flere. Det gøres med bindestreger: Efter den meget milde januar måned i år - - kan vi frygte, at vi får et koldt forår. Sådanne opdelinger bør lægges et sætningslogisk sted, ganske som inddelingen af dobbeltliniede tekster. Efter den meget milde januar måned i år kan vi - - frygte, at vi får et koldt forår. Den duer ikke. Den næste er bedre, men heller ikke for god.

6 Når jeg hellere så hans hæl end hans tå, var det fordi - - han var det dummeste svin, jeg nogen siden har mødt. Det burde have været: Eller: Eller: Nej, bedre: Når jeg hellere så hans hæl end hans tå - - var det, fordi han var det dummeste svin, jeg har mødt i mit liv. Når jeg hellere så hans hæl end hans tå, var det - - fordi han var det dummeste svin, jeg nogen sinde har mødt. Jeg så ham før - - end han så mig. Jeg så ham - - før end han så mig. En gammel DR-regel siger, at hvis man laver mere end tre sammenbundne tekster i træk, har seerne mistet orienteringen. Det er ikke ubetinget sandt. Jeg har mange gange i mit liv - men primært i interviews og lignende programmer - lavet op til en halv snes sammenbundne tekster. Det kan lade sig gøre, forudsat at hver enkelt tekst rummer en klar mening i sig selv - at tekstningen med andre ord forløber i en række sammenbundne hovedsætninger og bisætninger inden for hver tekst. Men reglen siger også, at teksteren - uanset dialogens karakter - bør afslutte sine meninger relativt hyppigt (med et punktum) og tage fat på en frisk.naturligvis kan dramatiske hensyn gøre sig gældende: når Katharine Hepburn snakker som et (usammenhængende) vandfald i "Han, hun og leoparden", vil det kunne tjene et dramatisk formål at gøre tekstningen vandfaldsagtigt usammenhængende. Men det er en undtagelse. KONTINUERLIGE TEKSTER (2. del)

7 Ikke sjældent - og det vil sige mange gange i løbet af en normal tekstningsopgave - kommer man ud for såkaldte "tre-liniede tekster" d.v.s. tekster, hvis samlede varighed er på sekunder, og som derfor skal opdeles i en dobbeltliniet og en enkeltliniet tekst. I 99% af alle tilfælde vil man se teksterne dele op således, at vi først får en dobbeltliniet tekst, og derefter en enkeltliniet. Såfremt der ikke er specielle æstetiske hensyn (billedklip - mere derom senere) er der ingen garanti for, at denne opdeling er korrekt. Det kunne da godt være, at opdelingen ville blive bedre og mere læsevenlig, hvis man startede med den enliniede tekst og lod den fortsætte i den dobbeltliniede: Nej, John, jeg elsker dig ikke, men vi er trods alt gift - - og har to børn sammen. Ville den ikke være bedre, hvis den hed: Nej, John, jeg elsker dig ikke - - men vi er trods alt gift og har to børn sammen. Dette er ikke noget alvorligt problem, men det er en af de alenstokke, jeg (som gammel tekster) måler nye tekstere efter: Er en tekster så fikseret af seks-sekunders reglen, at han/hun først tæller til seks og derefter til resten, eller er vedkommende i stand til at tælle til f.eks. tre og derefter til seks? KONTINUERLIGE TEKSTER (3. del) Der er noget, man ikke kan - og dette er en af de få regler inden for tekstning, som ingen undtagelser har (selv om man ser det hyppigt, selv blandt DRs tekstere): Man kan altså ikke skrive: Man kan ikke hægte en halv tekst sammen med en hel. Tror du virkelig, jeg blev hos dig alle de år - - fordi jeg elskede dig? - Det håbede jeg da. Man kan heller ikke skrive: - Troede du, jeg elskede dig? - Jeg troede det først - - men nu kan jeg se, du kun lever for dit arbejde. Man kan absolut ikke skrive:

8 Tror du virkelig, jeg blev hos dig alle de år - - fordi jeg elskede dig? - Ja, jeg troede det først - - men nu kan jeg se, du kun var ude efter mine penge. Da jeg var ung og ny tekster og begik denne fejl og forsvarede mig med, "at det kan ikke lade sig gøre på andre måder"; fik jeg at vide, "at det kan altid lade sig gøre på den rigtige måde." Det lød arrogant og bedrevidende dengang, men nu ved jeg, at mine lærere havde ret. Det kan altid lade sig gøre på andre måder. Prøv, og I vil opdage det. HVOR MEGET SKAL VI HOLDE OS TIL ORIGINALEN? Meget! 90% af det, vi tekster, er på engelsk, som er et forholdsvis genkendeligt sprog for et dansk publikum. Det hjælper seerne meget, hvis vi binder os så meget op på originalen som muligt. Det betyder, at let genkendelige ord bør gengives korrekt og på det præcise sted i teksten. "No, John, I don't love you anymore" bør derfor gengives med: og ikke med: Nej, John, jeg elsker dig ikke mere. Nej, jeg elsker dig ikke mere, John. I al sin banalitet rummer dette eksempel kernen af en rytmisk korrekt gengivelse af originalen. Eksemplet er så banalt, at det kan lede til endeløse diskussioner, men meningen forbliver den samme: Undlad at lave litterære oversættelser; tænk på, at det, I laver, er en simultan-oversættelse. Problemet bliver endeløst meget større, hvis vi tekster svensk eller norsk. Det bliver tilsvarende mindre, hvis vi tekster swahili eller serbokroatisk, men selv på dybt eksotiske sprog vil der være navne eller vendinger, der ringer i folks øren, og som skal oversættes derefter. Der er mange undtagelser fra denne regel, men de er for ubetydelige til at optegnes her. Det kan være et tekstningsmæssigt kup at oversætte "Bing Crosby" med "Jodle-Birge" i en tegnefilm eller noget lignende. Det kan have en forståelsesmæssig mening at oversætte "250 miles" med "400 km", men hvis selve tallet er en abstrakt størrelse i sammenhængen, kan det betale sig at skrive "250 miles". Dette er et af de områder, hvor den kreative frihed er stor for teksteren, men hvor ansvaret også hviler des tungere på ham/hende.

9 HVOR MEGET SKAL VI HOLDE OS TIL ORIGINALEN? (2. del) Originalen er ikke mindst billedet. Svaret er det samme: meget. Vi må ikke være så optaget af dialogen, at vi glemmer, der er billeder til. Vi - og alle, der har tekstet i deres liv - har ét yndlings-eksempel: Vor heltinde har fået en 40 tons granitsten i hovedet og ligger nu, noget ør, på jorden og vånder sig. Vor helt kommer ilende til og siger den fortvivlede sætning: "Are you all right?" Vor heltinde fejer lokkerne på plads og siger, nikkende: "Yes..." Den hedder på dansk: "Kom du noget til?" Og svaret lyder: "Nej." Den går bare ikke! Madammen nikker! Og så kan hun ikke sige nej. Desuden... "Yes" kan aldrig oversættes med "Nej"! Dette klassiske eksempel - det findes i hver anden film i verden - har mange variationer, som ingen kan huske på stående fod, men som alle til deres rædsel støder på med jævne mellemrum. DER ER MEGET FÅ MULIGHEDER FOR AT GØRE VOLD PÅ DET, DER TYDELIGVIS SKER I BILLEDET, OG DET, DER LET HØRLIGT SIGES I LYDEN. Så I må glemme jeres litterære prætentioner og lave sprogligt kluntede sætninger, der er tro mod billede og lyd. Det er bare ærgerligt. TYPOGRAFI Vi har vore bogstaver, vore tegn og vore accenter. Bogstaver kan varieres ved at skrives med versaler og med kursiv. Det er, hvad vi har. HVORNÅR BRUGER MAN KURSIV? Det gør man, når: 1) Lyden er forvrænget (distorted) f.eks. gennem en radio, gennem et tv-apparat, gennem en højttaler, gennem en telefon. 2) Når nogen synger en sang, og den tekstes. 3) Når vi har brug for at antyde en overordentlig fjernhed: F.eks står vor helt og kigger ud over San Francisco-bugten, og en lille stemme meget langt borte råber om hjælp (vedkommende er faldet ud over rækværket på Golden Gate-broen). Der går et øjeblik, før vor helt bliver opmærksom på det fjerne hjælp-råb. Det kan i så fald med udbytte kursiveres,

10 4) Når der dukker noget vældig eksotisk op i en normal tekst, f.eks når vor rapkæftede helt siger: "This is your last warning, Pedro. Comprende?", og du vælger at skrive: "Det er sidste advarsel, Pedro. Comprende?" 5) når noget skal udhæves (herom mere senere) HVORNÅR BRUGER MAN ALLIGEVEL IKKE KURSIV? Det gør man ikke, når: 1) Telefonsamtalen er så fortvivlende urytmisk klippet, at man ikke kan tekste den pænt på billedklippene, men springer hvert andet sekund fra den ene taler til den anden. Så tekst hellere hele lortet normalt. 2) Når sangen indgår som et led i dialogen, som løse citater el. lign. I så fald kan den være bedre tjent med nogle gåseøjne. 3) Når fjernheden ikke er så stor endda. Vi kursiverer f.eks. ikke en person, der står uden for en dør (men dog off-screen) og siger et eller andet. Man kan sige det banalt på den måde, at hvis en person fysisk er til stede i scenen (om end off-screen) bør vedkommende ikke kursiveres. 4) Når det eksotiske ikke er så eksotisk endda. Hvis vort heltepar beslutter at spise "Coq au vin" til aftensmad, er det ikke helt eksotisk nok til at fortjene en kursiv. TYPOGRAFI (2. del) Hvordan udhæver man noget? Man gør sig selv en tjeneste ved på forhånd at erkende, at vi ikke laver døvetekstninger. Med andre ord: Når nogen skruer bissen på i dialogen, vil publikum - forudsat at filmen ikke er på kinesisk - være i stand til at begribe det ud fra originalen. Prøv derfor at spærre eller udhæve mindst muligt. Men det kan naturligvis være nødvendigt. Det var ikke mit hus, der nedbrændte. Det var dit. Det kan hedde: eller: Det var ikke mit hus, der nedbrændte. Det var dit!

11 Det var ikke mit hus, der nedbrændte. Det var dit. eller: Det var ikke m i t hus, der nedbrændte. Det var d i t. eller: Det var ikke MIT hus, der nedbrændte. Det var DIT. Jeg foretrækker selv s p æ r r i n g e r n e eller kursiverne. Men det er et personligt spørgsmål, som vi ikke ønsker at standardisere. Gør, som I vil, men far med lempe. 12 Endelig kan I - i ord som den, det, her, etc, klare jer med en accent: "Nå, det var dét, du ville?" osv. TYPOGRAFI (3. del) Flytbare tekster og skilte: Elektronik-tekstningen giver os mulighed for at placere teksten i billedet omtrent, hvor vi har lyst. Det er glimrende, men det er næsten ligegyldigt. Vore tekster er - som alle tekster i vore dage - venstrestillede med fast venstremargin, og dér bør de stå. Men der er undtagelser: Hvis nogen skal tekste Eisensteins "Aleksandr Nevskij", vil de opdage, at processionerne i filmen ligger så lavt komponerede i billedet, at teksten vil dække dem totalt, hvis den står på sit normale sted. Nu skal vi heldigvis ikke tekste "Aleksandr Nevskij" så hyppigt, men ind imellem kan vi komme til at dække over så væsentlige ting i billedets bund, at det kan blive nødvendigt at flytte teksten op i billedet eller ud i højre side. Eller noget andet. DETTE VIRKER MEGET FORSTYRRENDE PÅ SEEREN. Undlad derfor at gøre det, undtagen når det er absolut nødvendigt. SKILTE bør tekstes med VERSALER og centreret, men det hænder, at skiltet står ude til venstre eller til højre i billedet, og i så fald kan det se pænt ud, hvis man placerer teksten direkte under skiltet. Skilte er i øvrigt det eneste eksempel, hvor vi gerne accepterer treliniede tekster:

12 FORSIGTIG Hunden er farlig og angriber alle fremmede Der er mulighed, som sagt, for at placere teksten hvor som helst, og den behøver derfor ikke være enten venstrestillet eller centreret, men kan faktisk rykkes nogle nøk til højre eller til venstre ad gangen, så den kommer til at stå lige dér, hvor man ønsker den. TYPOGRAFI (4. DEL) Tegn og accenter: Vi har en hoben forskellige tegn og accenter, som man naturligvis bør benytte på de passende steder. Tegn som $,, % o.l. kan være nyttige og kan spare anslag. Generelt foretrækker vi valutategnene foranstillede (og uden spatiering) f.eks. Og ikke: Røverne stjal $ Røverne stjal $. Dette er et spørgsmål om at være korrekt. Det er ikke et spørgsmål om forståelighed, og den slags småtterier vil derfor være overladt til jeres egen vurdering. Men når I har valgt én måde, så vær konsekvent og gør det på samme måde gennem hele filmen. Det tegn, vi bruger hyppigst i en film, er de tre prikker:... De bruges følgende steder: 1) hvor man i en normal tekst ville bruge en tankestreg: - Hvem spillede hovedrollen? - Ham dér idioten... Stallone. Og bedst som jeg ligger dér, hvem træder så ind?... Min kone! (Da tankestreger i en tekstning benyttes til at binde fortløbende tekster sammen med eller som startstreger i dobbelttekster, bruger vi dem aldrig som tankestreger. Vi bruger altid... i stedet for.) 2) hvor en replik ligesom ikke rigtig afsluttes: John er kommet på hospitalet. Dét er ikke alvorligt, men...

13 - Kunne du ikke gøre det for mig? - Det kunne jeg vel... - Ville du være så sød... - Ja, naturligvis. 3) hvor man normalt binder to tekster sammen med streger, men hvor pausen mellem de to tekster er lovlig lang: Hvis jeg havde vidst, du var sådan en god kok... (spiser en mundfuld mad)... så havde jeg ikke spist hjemmefra. Tre prikker er altid tre prikker. Hvis de kombineres med et tegn, kan tegnet ikke erstatte nogen af prikkerne (en fejl, man hyppigt ser). Altså: Ville du godt...? og ikke: Ville du godt..? Nogle mennesker sætter luft omkring de tre prikker, altså spatierer på hver side af dem, som jeg har gjort i ovenstående eksempler. Det er en vane hos nogle tekstere, som synes, at prikkerne kommer til at stå mindre klemt i tekstbilledet på denne måde. Det er ikke nødvendigt. Man kan gøre, som man vil. Men vær konsekvent! Vore accenter er næsten alle dem, vi har brug for i almindelige europæiske sprog. Jeg synes personligt, vi skal bruge disse accenter så korrekt som muligt. Folk tager ikke skade at se dem: Moët et Chandon - Périgord - Sèvres - La Coruña - Señor - Besançon - Château Chambord... Derimod ville jeg være forbeholden med at bruge accenterne på dansk, men de kan have en vis nytte til udhævning af visse ord: Ham dér idioten... Stallone. Da jeg giftede mig med dig, var det ikke dét, jeg forventede! Der er tekstere, der i den grad har forvandlet deres tekstninger til døve-tekstninger, at der optræder tryk-accenter og kursiver og spærringer flere gange i hver tekst. Dette er en grov og ubehagelig nedvurdering af publikums evne til at følge originaldialogen. Jeg synes, man skal spare på den slags effekter. TYPOGRAFI (5. del) Forkortelser:

14 Hvor mange og hvilke forkortelser kan man benytte? Det er i høj grad en personlig vurdering. Man kan gå så vidt som til at påstå, at teksten "I haven't seen you since you were fourteen." med fordel kunne skrives: Jeg har ikke set dig, siden du var fjorten. Men normalt ville man naturligvis forkorte og skrive "14". Tal er altså en slags forkortelse. Men de er ikke altid acceptable. "All of my three boys died in the war" bør ikke hedde: men: Alle mine 3 drenge faldt i krigen Alle mine tre drenge faldt i krigen. Generelt bør alle talord op til 10 (ti) skrives med bogstaver. Derover bør alle generelt skrives med tal. Men der er undtagelser, som I selv må føle jer frem til. Man ville nok skrive "4. sal" og ikke "fjerde sal". Og så videre. Almindeligt brugte forkortelser er: f.eks. - fx - d.v.s - dvs. - o.l. - etc. - o.s.v. - kr. - hr. - frk. - Mr. - Mrs. - dr. - plus sikkert nogle flere. Disse vil jeg anse for acceptable i så at sige enhver tekst. Der er andre forkortelser, der virker bedre i en fakta-tekst end en fiktionstekst. Det kan være forkortelser som: pga (en af mine yndlingsaversioner) - m.h.t. - mio. - mia. Normalt må det være op til teksterens egen fingerspidsfornemmelse, hvornår man kan tillade sig at bruge forkortelser og hvornår ikke. Jeg synes, at mange forkortelser let gør en tekst klinisk. Og det tåler alle tekster ikke: - Hvorfor gik hun i kloster? - Pga ulykkelig kærlighed. - Jeg vil giftes med dig. - Du elsker mig m.a.o.? Husk endelig, at en stor sammenhobning af smarte forkortelser ofte gør teksten vanskeligere at læse, så det, I vinder i antal anslag, stjæler I fra publikum i forståelse.

15 Talesprogsforkortelser Det vil altid være en smagssag (og dermed et personligt valg), om man vil benytte talesprogets forkortelser; ku', sku', ha', ka', ska', li', etc. Personligt benytter jeg dem aldrig, men jeg er også så konservativ i min måde at tekste på. Hvis jeg forkorter i denne tekst, sku' jeg li'e ku' ha' den på linien. Det ser efter min mening ikke godt ud, og det gør faktisk somme tider teksten sværere at læse. Hvis I derfor benytter disse forkortelser for at kunne formindske antallet af anslag (og dermed øge eksponeringstiden), er valget hyppigt forkert. Men der kan være dramatiske grunde til at benytte disse forkortelser. De kan være et nemt og brugbart middel til (over for publikum) at antyde en persons sprog (at det er mere jævnt end de andre personers). Jeg synes i hvert fald, at forkortelser bør bruges varsomt. Og med konsekvens. Det ser dumt ud, hvis man pænt skriver alle disse ord ud i deres fulde længde for derefter at forkorte dem nogle få steder, hvor man er på røven med pladsen. TYPOGRAFI (6. del) Teksterne indgår som en ret organisk del af tv-billedet. Det er derfor vigtigt, at teksterne er ordentlige at se på. Orden vil først og fremmest sige konsekvens. Hvis man f.eks. har en tekst, der er så enormt ordrig, at der ikke rigtig er plads til tegnene, så er det ikke tegnene, der skal forkortes ud. Det kan ikke nytte, at man igennem en hel tekstning har bundet sine fortløbende tekster sammen med tankestreger for derefter pludselig at udelade disse streger et par gange, hvor der er plads til dem. Der skal være plads til dem, og hvis der ikke er det, så må I ind i teksten og forkorte dér. Eller omformulere den totalt. Det samme gælder for den øvrige tegnsætning. Lav et roligt tekstbillede, som er lettest læseligt, men hvor der (det har vi allerede været igennem) også er en vis balance mellem de to tekstlinier. Sørg for at spatiere korrekt mellem ordene, sådan at vi ikke får dobbeltspatieringer omkring kursiver eller enkeltspatieringer mellem spærrede ord og ikke-spærrede. Lad være med - for at vinde et enkelt anslag - at flytte jeres tekstlinier længere ud til venstre end den normale venstre-margin.

16 Undlad så vidt muligt at dele ord. Hvis I partout må dele ord, så indskrænk jer til at dele sammensatte ord: men aldrig: Han var officer i deres efterretningstjeneste og havde været det i mange år. Han var mangeårigt, fremtrædende medlem af deres efterretningstjeneste. En tekstning, hvor selve det typografiske billede er sjusket - hvor der mangler tegnsætning, helt vilkårligt, hvor der måske er slåfejl, hvor tekstlinierne måske står forskudt for hinanden - påvirker på en underlig måde folks vurdering af det rent oversættelsesmæssige. De sidder med en måske ubevidst følelse af, at tekstningen er håndværksmæssig dårlig, og hvis I så laver blot én oversættelsesfejl eller blot en lidt fri fortolkning, vil reaktionen ofte være den, at jeres tekstning "vrimlede med fejl". PAS DERFOR PÅ JERES ORDEN. "UDENLANDSKE" ORD Det er ikke blot acceptabelt, det er ligefrem almindeligt at benytte fremmede titler fra visse sprog: Mr. - Mrs. - Ms. - Miss - Monsieur - Madame - Mademoiselle (men kun nødigt: M. - Mme - Mlle) Herr - Frau - Fräulein - Señor - Señora - Señorita - Signor - Signora - Signorina. Hvor det efterhånden er helt gængs, at vi benytter de engelske titler, er de andre mere sjældent set, men dog acceptable. Man er velkommen til at bruge de tilsvarende danske betegnelser. Man kan oven i købet somme tider tillade sig at blande: - Må jeg præsentere hr. Dupont? - Mig en fornøjelse, Monsieur. Der er tilfælde, hvor sådanne udenlandske titler skal bidrage med en vis lokalkolorit, og her skal de naturligvis bevares. Når Sally i "Cabaret" taler om "Frau Schneider", er det kun rigtigt at beholde den tyske form. Titler inden for f.eks. militær- og politivæsen (især det sidstnævnte) er ofte radikalt anderledes på udenlandsk, end de er på dansk. Der findes efterhånden vedtagne regler for, hvad disse titler omsættes til på dansk, og disse regler bør så vidt muligt følges.

17 Det gælder specielt med amerikanske politigrader, der jo er militære, og som ikke bør gengives på dansk med militære grader. En række stednavne har fortsat ældre danske (ofte tyske) oversættelser. Prøv at benytte de originale navne, når dette ikke virker krukket: Firenze (ikke Florens - men dog: florentiner), Napoli (napolitaner), men: Rom (ikke Roma). Venedig eller Venezia (lige gode). Russiske og kinesiske stednavne har nu en egen, vedtagen transskription. Den bør benyttes, men ikke ukritisk. I en film om bokseropstanden bør det nok hedde Peking og ikke Beijing. Vogt jer for engelske, svært gennemskuelige udgaver af stednavne: det hedder "Lyon" (ikke "Lyons"), "Marseille" (ikke "Marseilles") etc. Tag med andre ord ikke filmens originalsprog for pålydende helt ukritisk. Hvis en film udspiller sig i Venedig, kan hovedpersonerne ikke drikke eftermiddagskaffe på "St. Mark's Square". De kan eventuelt drikke kaffe på "Piazza San Marco"; de kan under alle omstændigheder drikke kaffe på "Markuspladsen". Enkelte ord, vendinger og titler benyttes ofte til at give en dialog en vis lokalkolorit. Når sådanne "udenlandske" (tredjesprogs) ord er umiddelbart forståelige for et dansk publikum, bør I bevare dem. - Må jeg invitere Dem med hjem? - Få de grabber væk, amigo! - Hvad med lidt amour, frøken? - Forsvind, eller jeg skriger! Graden af forståelighed for tredjesprogs vedkommende er ikke universel. En række spanske og specielt jiddische ord og vendinger er blevet en så fast bestanddel af moderne amerikansk, at vi ikke bare kan gengive dem uoversat: - Gud! Er han virkelig tyrefægter? - Ja, han har cojones. Hvis du ikke holder op med det, skal du få din toches på komedie. (Medmindre disse ord naturligvis efterlader filmens personer i samme undren som publikum: "Hvad har han?" - "Få min hvad på komedie?") På samme måde kan man gengive hele sætninger på "udenlandsk", hvis der helt klart ligger en pointe i det: - Jeg vil gerne have et værelse. - Kein Zimmer. Alles besetzt.

18 Visse tekstere forholder sig kritisk til et eksempel som det sidste. Hvorfor, spørger de, skal man gengive noget, der ikke er en oversættelse, men en afskrift? Det skal man, fordi publikum erfaringsmæssigt hænger ved underteksterne og for det meste kun forstår det talte, fordi disse tekster giver dem nøglen. Hvis man derfor pludselig udelader noget, bliver publikum forvirrede og når i forvirringen ikke at høre, hvad der bliver sagt. De hører og forstår tredjesproget meget bedre, hvis det står afskrevet i en undertekst. EDER OG FRÆKKE ORD Teksterne på DR (hvor jeg er opdraget) har åbenbart ry i visse kredse for at være "tantede" i deres ordvalg. De mennesker, der beskylder os for dette, kan ikke have været til stede i udsendelsesredaktionen på de aftener, hvor en tekster har oversat "fuck" eller "prick" eller "cunt" efter pålydende, og hvor telefonerne pr. tradition har været rødglødende. Det er teksterens opgave at gengive dialogen så troværdigt og præcist som muligt. Derfor skal vi ikke censurere det, der bliver sagt. Men vi skal være klar over to ting: 1) at det skrevne kraftudtryk virker betydeligt voldsommere end det talte, og at de grimme ord derfor bør dæmpes, hvis de skal bevare samme effekt i teksterne, som de har i dialogen. Denne neddæmpning behøver ikke gælde det enkelte ord; den kan lige så vel gælde ophobningen af kraftudtryk. Med andre ord: find en balance, der gør kraftudtrykkene kraftige, og brug gerne, hvis det forekommer at være det rigtigste, sprogets værste gloser; men når Eddie Murphy siger "fuck you" og "fucking" tre tusind gange i løbet af en film, så barber de to tredjedele af gange ud i underteksterne. 2) At danske eder og four letter words har været udsat for mindre inflation end udenlandske og specielt amerikanske. "Kneppe" er stadig væk et meget grimt ord på tv-skærmen, selv om de siger "fuck" i hver anden sætning i nyere amerikanske film. Endelig er der en række "uartige" ord, som vi skal vogte os for, selv om de indgår i vores talesprog: ord som "åndssvag", "spasser" og lignende. Disse ord har været mere ildesete tidligere, end de er nu, fordi de beskrevne minoriteter (ligesom f.eks. bøsserne) har taget de nedvurderende ord i egen mund. Men vi skal stadig bruge dem med varsomhed. OVERSÆTTELSE AF SANGE Hvor meget skal man gøre ud af sangoversættelser? Det afhænger af:

19 1) Sangens egne muligheder 2) Sangens dramatiske funktion Hvis vi tekster en opera eller en operette eller en musical, vil det være en god idé at fastholde det narrative på bekostning af det lyriske. Med andre ord: hvis en sang bærer på (en del af) handlingen, er det vigtigere, at publikum får sangens virkelige indhold end jeres rimede og rytmede, men måske alt for frie gendigtning af den. Hvis I kan være både tekstmæssigt præcise og formelt korrekte, er det naturligvis helt fint. Det er vigtigere, hvis man vil holde sig til nogle af en sangs elementer, at man følger rytmen, end man følger rimene. Specielt hvis de rimende ord ligger i hver sin tekst, vil ikke en kæft opdage alle jeres anstrengelser, hvorimod folk let vil bemærke det, hvis I har oversat en rytmisk distinkt sang rytmisk korrekt. Men det rytmiske korrekte skal ikke være der for enhver pris. Specielt engelske evergreens og andre lette sange har ofte en forbløffende regelret ordstilling, og det vil virke plat, hvis de oversættes med konfirmationssang-agtige, bagvendte ordstillinger. Ofte kan man i banale døgntekster slippe godt af sted med at med kun nogle få, knækprosaagtige ord nede i hjørnet. I visse tilfælde bør man så vidt muligt helt undgå at tekste (hvad stiller man op med "You ain't nothing but a hound dog"?) Men det kan være umådelig flot, hvis man slår ørerne ud og laver en super, sangbar gendigtning på dansk af "Night and Day". Man skal bare ikke glemme, at det er enormt tidkrævende og ikke altid umagen og pengene værd. Sangtekster skrives næsten altid med kursiv, helst også med tegnsætning. Eventuelt kan man udelade de sammenbindende streger. REDIGERING AF TEKSTER Tekstning er lig med komprimering. Det er kun sjældent, at der i en film tales så langsomt, at man kan få revl og krat med i oversættelsen. Komprimeringen er ikke automatisk identisk med telegramsprog. Den bør foretages sådan, at alle de vigtige elementer i originalen bevares i teksten. F.eks. denne fem-sekunders tekst: som blev til: He obviously finds out where nurses are working then waits for a chance to get at them. Han opsporer sygeplejersker og ligger på lur efter dem.

20 Eller: som blev til: This is the third nurse murder committed in this area in the last two weeks. På 14 dage er tre sygeplejersker blevet myrdet i dette område. Eller denne 2½-sekunds tekst: som blev til: Sam will be back as soon as he can. Sam lovede at skynde sig. Man kan vinde tid ved at fjerne gentagelser. F.eks.: - What the hell are you doing here? - What I'm doing? I'm looking for you, stupid! som kan blive til: - Hvad fanden laver du her? - Jeg leder efter dig, dumme! Man kan vinde afgørende meget tid i en ping-pong dialog ved at skære den ene person helt ud: - He rode along all day looking for his heifer. - Did he find it then? - Yeah, it was down by the river. som kan blive til (på seks sekunder): Han ledte hele dagen efter sin kvie.... Han fandt den nede ved floden. Men somme tider går en dialog så rask, at hele sætninger må fjernes: I think I saw Joe yesterday. Though I can't be altogether sure. He looked very much changed. (seks sekunder)

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010 Danseskolen Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole endelig gennemskrivning, august 2010 SC 1. INT. Foyer - Dag (25) og (24)står og venter i foyeren. Louise har langt lyst hår. Hun har stramme bukser,

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Elev-manual til journalistisk arbejdsform

Elev-manual til journalistisk arbejdsform Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Indholdsfortegnelse De 5 klassiske fotofejl Fejl 1 Du er for langt væk Fejl 2 Du er for doven Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Fejl 4 Du tjekker ikke hele motivet Fejl 5 Du bruger din flash forkert

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

4. oktober 1956. Bare hun nu er der. Tredje sal til venstre. Hr. Burma? Nestor Burma? Ja, det er mig.

4. oktober 1956. Bare hun nu er der. Tredje sal til venstre. Hr. Burma? Nestor Burma? Ja, det er mig. 4. oktober 1956 Bare hun nu er der Tredje sal til venstre. Hr. Burma? Nestor Burma? Ja, det er mig. 3 Mit navn er Colin, Auguste Colin, eller Nikolson med K, det er mit kunstner navn Siger det Dem noget?

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

FØLG MED MIG! SERVICE GUIDE SERVICESIMONHJÆLPER :)

FØLG MED MIG! SERVICE GUIDE SERVICESIMONHJÆLPER :) FØLG MED MIG! SIMONHJÆLPER :) TORBENHØYERSIGER :) ER PÅ MISSION SÆT I GANG VI VIL VÆRE BEDST Det er vildt imponerende at se og høre de eksempler på god service, der kommer frem i dette hæfte. Idérigdommen

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Det lover jeg dig -1

Det lover jeg dig -1 Det lover jeg dig -1 Hør, hvad Gud lover Mål: Børnene forstår, at det er vigtigt at være opmærksom, når Gud taler. Del Guds løfter. Guds løfter skaber håb, glæde og begejstring! Tekst: 1. Mos. 15, 1-6

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole Manus navn... Et manuskript af 8CDE Antvorskov Skole 3. Gennemskrivning, marts 2016 SCENE 1 INT DAG KLASSELOKALE: Klassen er i gang med gruppearbejde. De sidder spredt og man kan høre en summen af småsnak.

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 4.december

JULEPOSTHUSET. 4.december STHUSET afs. 4 side 1 JULEPOSTHUSET 4.december "" LYD: CLS GADE CLS KÆLDERLOKALE (ikke beton/cement) Klokke til døren i butikken Fløjtekedel Cykelklokke (CLS GADE) Du store stempelpude! - Postmester Juhl-Pedersen

Læs mere

På forscenen står en stor, gammel lænestol. En vinklet trappe, der kan bestiges, skærer igennem - eller går rundt og bag om bobinetterne.

På forscenen står en stor, gammel lænestol. En vinklet trappe, der kan bestiges, skærer igennem - eller går rundt og bag om bobinetterne. 7 Scenografien består af bobinetter til projektion af lysbilleder og filmklip. Lysbillederne er dokumentar- scenografier, hvorimod filmklippene primært er redigerede scener fra Astas film. På forscenen

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Luk op for Jesus -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Luk op for Jesus -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Luk op for Jesus -4 Jesus ønsker dit hjerte. Mål: Lær børnene, at det er Jesus største ønske, at vi giver vort hjerte til ham. Så vil hele vort liv, alt det vi er, og alt det vi har, tilhøre ham. På den

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen Unge Piger Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008 Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen SC. 1 INT. PIGEVÆRELSE DAG Pigeværelse med seng. Tøj er smidt ud over det hele. Scene skifter mellem

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde!

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde! PRÆDIKEN TRINITATISSØNDAG 15.JUNI 2014 VESTER AABY KL. 9 (DÅB) AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,1-6; Ef.1,3-14; Matth. 28,16-20 Salmer: 749,285, 674,364,355 Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde;

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner Ingvild Sandnes Hjerterystelse 24 refleksioner Indhold Hej og velkommen!... 7 Mellem steder... 11 Livet i limbo... 15 Uro... 19 But I still haven t found what I m looking for... 23 Du må bare satse...

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

GPS 33: DAVID OG GOLIAT

GPS 33: DAVID OG GOLIAT GPS 33: DAVID OG GOLIAT - et dukketeater skrevet af Chris Duwe (inspireret af DTS materiale Anastasis Feb 97) Udgivet i Danmark af Børn & Tro www.børnogtro.dk Historien om David og Goliat bliver fortalt.

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen

Læs mere

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole IPad (Endelige manus) af Taastrup Realskole RIGTIG OG FORKERT SCENE 1 - SKOLE - MORGEN Ida kommer gående ned ad gangen på vej ind til time. Caroline og Anna kommer gående ned ad gangen og opdager Ida.

Læs mere

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og Jørgen Christensen 408-51-750-309 249-482 749 674,1+2+7-11 2.s.e.Påske. 6/4-08. 10.00. Johs. 10,22-30. Der er noget utrolig menneskeligt og genkendeligt over disse menneskers længsel efter vished, da de

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere