NOGLE REGLER OM TV-TEKSTNING. af Ib Lindberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOGLE REGLER OM TV-TEKSTNING. af Ib Lindberg"

Transkript

1 NOGLE REGLER OM TV-TEKSTNING af Ib Lindberg Disse sider rummer nogle af de elementære regler for TV- og video-tekstningens æstetik. Det er ikke regler, der er konstrueret ved et skrivebord. De er udformet gennem mange års arbejde, primært på Danmarks Radio. Man kan naturligvis altid diskutere, om tekstningskvaliteten på DR er så unikt god, at den kan danne forbillede for alt andet. Den er det nok i sine øjeblikke. Men først og fremmest er det teksterne på DR, der - i kraft af deres markedsmonopol i mange år - har skabt den tekstningstradition, vi har i Danmark, og uanset hvad konkurrerende foretagender mener, er det den standard, de bør følge (og i de fleste tilfælde har prøvet at følge). I de femten år, jeg selv har været tekster, har jeg medvirket til at oplære mange nye tekstere, dels på DR, dels på Dansk Video Tekst, og de bedste af disse tekstere lever efter disse regler i deres daglige arbejde. De gør det ikke ukritisk og fantasiløst, og som man vil se af de efterfølgende sider, er reglerne for tekstning et redskab, man kan arbejde selvstændigt med; de er ikke et sæt fodlænker. Og tekstning er også et relativt kreativt arbejde. Disse sider giver ingen anvisninger på det tekniske. De fortæller ikke, hvordan tekstmaskinerne arbejder, og hvordan man arbejder med tekstmaskinerne. Det lærer man bedst ved praktisk arbejde og ikke ved et teorihæfte. Og det er i øvrigt ikke specielt svært. Reglerne er primært tænkt for oversættere, der ikke har beskæftiget sig med tekstning tidligere. For tekstere, der kommer til os med en vis erfaring, vil disse sider fortælle mange ting, der er elementær viden, og som i nogle tilfælde ligefrem kan virke patroniserende. Men selv om vi helst lader vore tekstere arbejde inden for meget vide rammer af selvstændighed, har vi som firma lagt en æstetisk standard, som vi helst ser, at alle følger. Derfor bør selv erfarne tekstere, der er nye i huset, også læse disse sider igennem, så de ved, hvad vi forventer af dem. EKSPONERING Vi arbejder på Screen-anlæg. På disse anlæg kan der rummes omkring 35 anslag pr. linie. Dette afhænger af bogstavvalget. Der er brede bogstaver (MMM), og der er smalle bogstaver (ililil). Antallet af bogstaver er imidlertid ligegyldigt. Der findes en ramme, inden for hvilken tekstlinierne skal rummes. Men som tommelfingerregel siger vi, at en fuld dobbeltliniet tekst rummer 70 anslag. Vi regner med en eksponeringstid på 12 anslag pr. sekund. Det betyder, at en fuld dobbeltliniet tekst skal stå på skærmen i seks sekunder. Seks-sekunders reglen er teksterens første og vigtigste arbejdsregel.

2 En tekst, der er kortere end de 70 anslag, skal stå tilsvarende kortere, men ikke altid proportionalt kortere (Det tager et stykke tid at flytte øjnene ned til en ny tekst og orientere sig i denne. Det betyder, at en kort tekst skal stå på skærmen en anelse længere tid - forholdsmæssigt - end en lang tekst.). En regel siger følgende: En fuld dobbeltliniet tekst: 5-7 sekunder. En fuld enkeltliniet tekst: 3 sekunder. Ingen tekst bør stå på skærmen i mindre end 2 sekunder. UNDTAGELSER FRA EKSPONERINGSREGLEN: 1) Tekstning af et genkendeligt sprog: Jo mindre eksotisk et sprog er, des mere støtte kan seeren hente i lydsiden, og des kortere kan man tillade sig at eksponere sine tekster. Tekstning af norsk eller svensk kan forløbe væsentligt hurtigere end tekstning af japansk eller russisk. 2) Meget præcist placerede og meget korte tekster kan holdes helt ned til lidt over et sekund ("Ja" - "Nej " - "Tak" - "Goddag" - "Farvel" - John" - "Mary"). Men forudsætningen er, at disse tekster ligger utrolig præcist på dialogen. Hyppigt kan sådanne mini-tekster dog med fordel undlades. 3) Tekster, der rummer megen gentagelse, kan tåle kortere eksponering: Hvis f.eks. en persons navn har været nævnt (og skrevet) adskillige gange tidligere, læses det ikke længere, når I bruger det for 117. gang. "Dr. Hackenbush" tæller derfor ikke længere som 14 anslag, men måske som 2 eller 3. 4) Dårligt opstillede og opdelte tekster kan kræve ekstra læsetid. Vi betoner altid nødvendigheden af, at man disponerer de to tekstlinier læsevenligt (herom mere senere), men det kan ikke altid lade sig gøre, og man kan ende med en tekst, der simpelt hen er vanskelig at læse, og som derfor kræver et sekunds tid mere på skærmen. 5) Usædvanlig lange ord i en tekst kræver ekstra læsetid. 6) Usædvanlig fakta-rige tekster kræver ekstra læsetid, f.eks. Kl , den 28/4 1946, kom den 25-årige Pjotr til Mszczonów. 7) Husk endelig, at en kort tekst bedre tåler for lang eksponeringstid end en lang tekst tåler for kort eksponeringstid. Gamle, rutinerede tekstere slipper ofte fint af sted med syv-otte sekunders tekster, fordi de har erfaring og mod til at lade teksten hvile, og publikum vil sjældent opdage dette "temposkift", fordi teksteren sørger for at være dækket ind af dialogen.

3 RETSKRIVNING OG TEGNSÆTNING: Dette er ikke så indviklet. 1) Vi følger den nyeste danske retskrivning. 2) Vi sætter gammeldags sætningstegn (såkaldt "kryds-og-bolle"- tegnsætning). ad 1) Dette punkt er selvfølgelig indlysende. Vi skriver "autenticitet" og ikke "autencitet". Vi skriver "sjakal" og ikke "jackal". Vi skriver lige så gerne "majonæse" som "mayonnaise". Der er ting, der er forkerte, og som vi retter, men som ikke giver hjerteslag, hvis de slipper igennem. Vi retter "kavalleri" til "kavaleri". Vi retter "impressario" til "impresario". Men vi anser det for uvæsentlige retskrivningsfejl. Der er ting, der er forkerte, og som vi ikke retter, men som vi eventuelt påtaler. Vi foretrækker at "om bord", "alle sammen" og "i øvrigt" skrives i to ord, men vi gider ikke rette den slags petitesser. 5 ad 2) Vor erfaring siger os, at en længere sætning bliver klarest opdelt, hvis man bruger kryds-og-bolle tegnsætning. Vi ved godt, at den såkaldte pause-kommatering i stigende grad vinder indpas (også i Dansk Sprognævn), men det er ikke vores opgave at være banebrydere; det er vores opgave at levere tekster, som flest muligt mennesker kan læse på kortest mulig tid. Den gammeldags tegnsætning er et glimrende hjælpemiddel hertil. Men vi ligger ikke søvnløse om natten, hvis nogen glemmer et komma i ny og næ, og vi foretrækker for så vidt et komma for lidt frem for et komma for meget. ("Jeg gjorde hvad jeg kunne." er en bedre fejl end "Der var ikke noget, at se på ham.") Hvis I partout vil undlade kommaerne, så del jeres tekster op således, at de manglende kommaer findes på logiske steder: Gudskelov at du kom(,) for jeg har virkelig savnet dig. Og: Kommaerne er unødvendige ved sammenbundne tekster:(selv om I gerne må bruge dem dér): Gudskelov at du kom (,) - / OPDELING AF TEKSTLINIER Et væsentligt punkt, for det er her, vi kan hjælpe seerne meget på vej. Min kollega Peter Nørgård har nogle morsomme eksempler:

4 DUER IKKE: Når hun sagde til, kom han straks. Jeg elsker Dem, måske højere end noget andet. Det skal stå der, men kan det ikke. DUER STRAKS BEDRE: Når hun sagde til, kom han straks. Jeg elsker Dem, måske højere end noget andet. Det skal stå der, men kan det ikke. Sidstnævnte eksempel kaldes - alt efter hvem man har set sig sur på den pågældende dag - "en typisk Sveriges Radio-tekst" eller "en typisk TV-avis tekst". Disse eksempler rummer alt, hvad der behøves siges om dette. I reglen kan en tekst deles et meget logisk sted - f.eks. mellem hoved- og bisætning: Det var smukt gjort af dig, men det hjalp ikke meget. Men reglen har sine undtagelser. Det var helt ud på de små timer, før jeg sov. Det var helt ud på de små timer, før jeg sov. Hvilket eksempel er bedst? Balancen i tekstbilledet er i hvert fald bedre i eksempel to. Der er med andre ord også en balance i tekstbilledet at tage hensyn til. Dog ikke for enhver pris. Jeg mener også, at øl er bedre end vin. Jeg mener også, at øl er bedre end vin. Endelig: Meningen er vigtigere end æstetikken. I vil komme ud for talløse tekster, hvor I skal være glade for at kunne presse meningen ind på de 70 anslag, og så skide være med opdelingen! TEGNSÆTNING I ØVRIGT Tegnene er til, for at man kan opdele et sætning på den bedste og lettest læselige måde; de er et hjælpemiddel til seerne. 1) Undlad den typiske brevskrivnings-kommatering: Han var en håbløs tekster, det mente jeg i hvert fald.

5 Her er der tale om to hovedsætninger. Del dem med et punktum, eller benyt det glimrende tegn semikolon : Han var en håbløs tekster. Det mente jeg i hvert fald. Han var en håbløs tekster; det mente jeg i hvert fald. Brug spørgsmålstegn, når der er tale om et spørgsmål - også selv om dette er retorisk: Gud, er det dig? eller: Gud, er det dig?! UDRÅBSTEGNET er et tegn, som er til stor nytte i tekstning, men som samtidig er det mest overforbrugte og misbrugte tegn til vor rådighed. Hvis man undlader at sætte udråbstegn efter hver anden sætning, kan man til gengæld bruge dette udmærkede tegn, når det kan vise sig nyttigt. Det kan f.eks. benyttes til at markere et tonefald. - Kom nu. - Jeg vil ikke. - Åh jo, kom nu! - Nej, jeg vil ikke! Her har vi en regel: Økonomisér med udråbstegnene. I vil alligevel komme til at bruge dem i rigeligt mål. KONTINUERLIGE TEKSTER Når en mening er så lang, at den ikke kan rummes i én tekst, deler vi den op i flere. Det gøres med bindestreger: Efter den meget milde januar måned i år - - kan vi frygte, at vi får et koldt forår. Sådanne opdelinger bør lægges et sætningslogisk sted, ganske som inddelingen af dobbeltliniede tekster. Efter den meget milde januar måned i år kan vi - - frygte, at vi får et koldt forår. Den duer ikke. Den næste er bedre, men heller ikke for god.

6 Når jeg hellere så hans hæl end hans tå, var det fordi - - han var det dummeste svin, jeg nogen siden har mødt. Det burde have været: Eller: Eller: Nej, bedre: Når jeg hellere så hans hæl end hans tå - - var det, fordi han var det dummeste svin, jeg har mødt i mit liv. Når jeg hellere så hans hæl end hans tå, var det - - fordi han var det dummeste svin, jeg nogen sinde har mødt. Jeg så ham før - - end han så mig. Jeg så ham - - før end han så mig. En gammel DR-regel siger, at hvis man laver mere end tre sammenbundne tekster i træk, har seerne mistet orienteringen. Det er ikke ubetinget sandt. Jeg har mange gange i mit liv - men primært i interviews og lignende programmer - lavet op til en halv snes sammenbundne tekster. Det kan lade sig gøre, forudsat at hver enkelt tekst rummer en klar mening i sig selv - at tekstningen med andre ord forløber i en række sammenbundne hovedsætninger og bisætninger inden for hver tekst. Men reglen siger også, at teksteren - uanset dialogens karakter - bør afslutte sine meninger relativt hyppigt (med et punktum) og tage fat på en frisk.naturligvis kan dramatiske hensyn gøre sig gældende: når Katharine Hepburn snakker som et (usammenhængende) vandfald i "Han, hun og leoparden", vil det kunne tjene et dramatisk formål at gøre tekstningen vandfaldsagtigt usammenhængende. Men det er en undtagelse. KONTINUERLIGE TEKSTER (2. del)

7 Ikke sjældent - og det vil sige mange gange i løbet af en normal tekstningsopgave - kommer man ud for såkaldte "tre-liniede tekster" d.v.s. tekster, hvis samlede varighed er på sekunder, og som derfor skal opdeles i en dobbeltliniet og en enkeltliniet tekst. I 99% af alle tilfælde vil man se teksterne dele op således, at vi først får en dobbeltliniet tekst, og derefter en enkeltliniet. Såfremt der ikke er specielle æstetiske hensyn (billedklip - mere derom senere) er der ingen garanti for, at denne opdeling er korrekt. Det kunne da godt være, at opdelingen ville blive bedre og mere læsevenlig, hvis man startede med den enliniede tekst og lod den fortsætte i den dobbeltliniede: Nej, John, jeg elsker dig ikke, men vi er trods alt gift - - og har to børn sammen. Ville den ikke være bedre, hvis den hed: Nej, John, jeg elsker dig ikke - - men vi er trods alt gift og har to børn sammen. Dette er ikke noget alvorligt problem, men det er en af de alenstokke, jeg (som gammel tekster) måler nye tekstere efter: Er en tekster så fikseret af seks-sekunders reglen, at han/hun først tæller til seks og derefter til resten, eller er vedkommende i stand til at tælle til f.eks. tre og derefter til seks? KONTINUERLIGE TEKSTER (3. del) Der er noget, man ikke kan - og dette er en af de få regler inden for tekstning, som ingen undtagelser har (selv om man ser det hyppigt, selv blandt DRs tekstere): Man kan altså ikke skrive: Man kan ikke hægte en halv tekst sammen med en hel. Tror du virkelig, jeg blev hos dig alle de år - - fordi jeg elskede dig? - Det håbede jeg da. Man kan heller ikke skrive: - Troede du, jeg elskede dig? - Jeg troede det først - - men nu kan jeg se, du kun lever for dit arbejde. Man kan absolut ikke skrive:

8 Tror du virkelig, jeg blev hos dig alle de år - - fordi jeg elskede dig? - Ja, jeg troede det først - - men nu kan jeg se, du kun var ude efter mine penge. Da jeg var ung og ny tekster og begik denne fejl og forsvarede mig med, "at det kan ikke lade sig gøre på andre måder"; fik jeg at vide, "at det kan altid lade sig gøre på den rigtige måde." Det lød arrogant og bedrevidende dengang, men nu ved jeg, at mine lærere havde ret. Det kan altid lade sig gøre på andre måder. Prøv, og I vil opdage det. HVOR MEGET SKAL VI HOLDE OS TIL ORIGINALEN? Meget! 90% af det, vi tekster, er på engelsk, som er et forholdsvis genkendeligt sprog for et dansk publikum. Det hjælper seerne meget, hvis vi binder os så meget op på originalen som muligt. Det betyder, at let genkendelige ord bør gengives korrekt og på det præcise sted i teksten. "No, John, I don't love you anymore" bør derfor gengives med: og ikke med: Nej, John, jeg elsker dig ikke mere. Nej, jeg elsker dig ikke mere, John. I al sin banalitet rummer dette eksempel kernen af en rytmisk korrekt gengivelse af originalen. Eksemplet er så banalt, at det kan lede til endeløse diskussioner, men meningen forbliver den samme: Undlad at lave litterære oversættelser; tænk på, at det, I laver, er en simultan-oversættelse. Problemet bliver endeløst meget større, hvis vi tekster svensk eller norsk. Det bliver tilsvarende mindre, hvis vi tekster swahili eller serbokroatisk, men selv på dybt eksotiske sprog vil der være navne eller vendinger, der ringer i folks øren, og som skal oversættes derefter. Der er mange undtagelser fra denne regel, men de er for ubetydelige til at optegnes her. Det kan være et tekstningsmæssigt kup at oversætte "Bing Crosby" med "Jodle-Birge" i en tegnefilm eller noget lignende. Det kan have en forståelsesmæssig mening at oversætte "250 miles" med "400 km", men hvis selve tallet er en abstrakt størrelse i sammenhængen, kan det betale sig at skrive "250 miles". Dette er et af de områder, hvor den kreative frihed er stor for teksteren, men hvor ansvaret også hviler des tungere på ham/hende.

9 HVOR MEGET SKAL VI HOLDE OS TIL ORIGINALEN? (2. del) Originalen er ikke mindst billedet. Svaret er det samme: meget. Vi må ikke være så optaget af dialogen, at vi glemmer, der er billeder til. Vi - og alle, der har tekstet i deres liv - har ét yndlings-eksempel: Vor heltinde har fået en 40 tons granitsten i hovedet og ligger nu, noget ør, på jorden og vånder sig. Vor helt kommer ilende til og siger den fortvivlede sætning: "Are you all right?" Vor heltinde fejer lokkerne på plads og siger, nikkende: "Yes..." Den hedder på dansk: "Kom du noget til?" Og svaret lyder: "Nej." Den går bare ikke! Madammen nikker! Og så kan hun ikke sige nej. Desuden... "Yes" kan aldrig oversættes med "Nej"! Dette klassiske eksempel - det findes i hver anden film i verden - har mange variationer, som ingen kan huske på stående fod, men som alle til deres rædsel støder på med jævne mellemrum. DER ER MEGET FÅ MULIGHEDER FOR AT GØRE VOLD PÅ DET, DER TYDELIGVIS SKER I BILLEDET, OG DET, DER LET HØRLIGT SIGES I LYDEN. Så I må glemme jeres litterære prætentioner og lave sprogligt kluntede sætninger, der er tro mod billede og lyd. Det er bare ærgerligt. TYPOGRAFI Vi har vore bogstaver, vore tegn og vore accenter. Bogstaver kan varieres ved at skrives med versaler og med kursiv. Det er, hvad vi har. HVORNÅR BRUGER MAN KURSIV? Det gør man, når: 1) Lyden er forvrænget (distorted) f.eks. gennem en radio, gennem et tv-apparat, gennem en højttaler, gennem en telefon. 2) Når nogen synger en sang, og den tekstes. 3) Når vi har brug for at antyde en overordentlig fjernhed: F.eks står vor helt og kigger ud over San Francisco-bugten, og en lille stemme meget langt borte råber om hjælp (vedkommende er faldet ud over rækværket på Golden Gate-broen). Der går et øjeblik, før vor helt bliver opmærksom på det fjerne hjælp-råb. Det kan i så fald med udbytte kursiveres,

10 4) Når der dukker noget vældig eksotisk op i en normal tekst, f.eks når vor rapkæftede helt siger: "This is your last warning, Pedro. Comprende?", og du vælger at skrive: "Det er sidste advarsel, Pedro. Comprende?" 5) når noget skal udhæves (herom mere senere) HVORNÅR BRUGER MAN ALLIGEVEL IKKE KURSIV? Det gør man ikke, når: 1) Telefonsamtalen er så fortvivlende urytmisk klippet, at man ikke kan tekste den pænt på billedklippene, men springer hvert andet sekund fra den ene taler til den anden. Så tekst hellere hele lortet normalt. 2) Når sangen indgår som et led i dialogen, som løse citater el. lign. I så fald kan den være bedre tjent med nogle gåseøjne. 3) Når fjernheden ikke er så stor endda. Vi kursiverer f.eks. ikke en person, der står uden for en dør (men dog off-screen) og siger et eller andet. Man kan sige det banalt på den måde, at hvis en person fysisk er til stede i scenen (om end off-screen) bør vedkommende ikke kursiveres. 4) Når det eksotiske ikke er så eksotisk endda. Hvis vort heltepar beslutter at spise "Coq au vin" til aftensmad, er det ikke helt eksotisk nok til at fortjene en kursiv. TYPOGRAFI (2. del) Hvordan udhæver man noget? Man gør sig selv en tjeneste ved på forhånd at erkende, at vi ikke laver døvetekstninger. Med andre ord: Når nogen skruer bissen på i dialogen, vil publikum - forudsat at filmen ikke er på kinesisk - være i stand til at begribe det ud fra originalen. Prøv derfor at spærre eller udhæve mindst muligt. Men det kan naturligvis være nødvendigt. Det var ikke mit hus, der nedbrændte. Det var dit. Det kan hedde: eller: Det var ikke mit hus, der nedbrændte. Det var dit!

11 Det var ikke mit hus, der nedbrændte. Det var dit. eller: Det var ikke m i t hus, der nedbrændte. Det var d i t. eller: Det var ikke MIT hus, der nedbrændte. Det var DIT. Jeg foretrækker selv s p æ r r i n g e r n e eller kursiverne. Men det er et personligt spørgsmål, som vi ikke ønsker at standardisere. Gør, som I vil, men far med lempe. 12 Endelig kan I - i ord som den, det, her, etc, klare jer med en accent: "Nå, det var dét, du ville?" osv. TYPOGRAFI (3. del) Flytbare tekster og skilte: Elektronik-tekstningen giver os mulighed for at placere teksten i billedet omtrent, hvor vi har lyst. Det er glimrende, men det er næsten ligegyldigt. Vore tekster er - som alle tekster i vore dage - venstrestillede med fast venstremargin, og dér bør de stå. Men der er undtagelser: Hvis nogen skal tekste Eisensteins "Aleksandr Nevskij", vil de opdage, at processionerne i filmen ligger så lavt komponerede i billedet, at teksten vil dække dem totalt, hvis den står på sit normale sted. Nu skal vi heldigvis ikke tekste "Aleksandr Nevskij" så hyppigt, men ind imellem kan vi komme til at dække over så væsentlige ting i billedets bund, at det kan blive nødvendigt at flytte teksten op i billedet eller ud i højre side. Eller noget andet. DETTE VIRKER MEGET FORSTYRRENDE PÅ SEEREN. Undlad derfor at gøre det, undtagen når det er absolut nødvendigt. SKILTE bør tekstes med VERSALER og centreret, men det hænder, at skiltet står ude til venstre eller til højre i billedet, og i så fald kan det se pænt ud, hvis man placerer teksten direkte under skiltet. Skilte er i øvrigt det eneste eksempel, hvor vi gerne accepterer treliniede tekster:

12 FORSIGTIG Hunden er farlig og angriber alle fremmede Der er mulighed, som sagt, for at placere teksten hvor som helst, og den behøver derfor ikke være enten venstrestillet eller centreret, men kan faktisk rykkes nogle nøk til højre eller til venstre ad gangen, så den kommer til at stå lige dér, hvor man ønsker den. TYPOGRAFI (4. DEL) Tegn og accenter: Vi har en hoben forskellige tegn og accenter, som man naturligvis bør benytte på de passende steder. Tegn som $,, % o.l. kan være nyttige og kan spare anslag. Generelt foretrækker vi valutategnene foranstillede (og uden spatiering) f.eks. Og ikke: Røverne stjal $ Røverne stjal $. Dette er et spørgsmål om at være korrekt. Det er ikke et spørgsmål om forståelighed, og den slags småtterier vil derfor være overladt til jeres egen vurdering. Men når I har valgt én måde, så vær konsekvent og gør det på samme måde gennem hele filmen. Det tegn, vi bruger hyppigst i en film, er de tre prikker:... De bruges følgende steder: 1) hvor man i en normal tekst ville bruge en tankestreg: - Hvem spillede hovedrollen? - Ham dér idioten... Stallone. Og bedst som jeg ligger dér, hvem træder så ind?... Min kone! (Da tankestreger i en tekstning benyttes til at binde fortløbende tekster sammen med eller som startstreger i dobbelttekster, bruger vi dem aldrig som tankestreger. Vi bruger altid... i stedet for.) 2) hvor en replik ligesom ikke rigtig afsluttes: John er kommet på hospitalet. Dét er ikke alvorligt, men...

13 - Kunne du ikke gøre det for mig? - Det kunne jeg vel... - Ville du være så sød... - Ja, naturligvis. 3) hvor man normalt binder to tekster sammen med streger, men hvor pausen mellem de to tekster er lovlig lang: Hvis jeg havde vidst, du var sådan en god kok... (spiser en mundfuld mad)... så havde jeg ikke spist hjemmefra. Tre prikker er altid tre prikker. Hvis de kombineres med et tegn, kan tegnet ikke erstatte nogen af prikkerne (en fejl, man hyppigt ser). Altså: Ville du godt...? og ikke: Ville du godt..? Nogle mennesker sætter luft omkring de tre prikker, altså spatierer på hver side af dem, som jeg har gjort i ovenstående eksempler. Det er en vane hos nogle tekstere, som synes, at prikkerne kommer til at stå mindre klemt i tekstbilledet på denne måde. Det er ikke nødvendigt. Man kan gøre, som man vil. Men vær konsekvent! Vore accenter er næsten alle dem, vi har brug for i almindelige europæiske sprog. Jeg synes personligt, vi skal bruge disse accenter så korrekt som muligt. Folk tager ikke skade at se dem: Moët et Chandon - Périgord - Sèvres - La Coruña - Señor - Besançon - Château Chambord... Derimod ville jeg være forbeholden med at bruge accenterne på dansk, men de kan have en vis nytte til udhævning af visse ord: Ham dér idioten... Stallone. Da jeg giftede mig med dig, var det ikke dét, jeg forventede! Der er tekstere, der i den grad har forvandlet deres tekstninger til døve-tekstninger, at der optræder tryk-accenter og kursiver og spærringer flere gange i hver tekst. Dette er en grov og ubehagelig nedvurdering af publikums evne til at følge originaldialogen. Jeg synes, man skal spare på den slags effekter. TYPOGRAFI (5. del) Forkortelser:

14 Hvor mange og hvilke forkortelser kan man benytte? Det er i høj grad en personlig vurdering. Man kan gå så vidt som til at påstå, at teksten "I haven't seen you since you were fourteen." med fordel kunne skrives: Jeg har ikke set dig, siden du var fjorten. Men normalt ville man naturligvis forkorte og skrive "14". Tal er altså en slags forkortelse. Men de er ikke altid acceptable. "All of my three boys died in the war" bør ikke hedde: men: Alle mine 3 drenge faldt i krigen Alle mine tre drenge faldt i krigen. Generelt bør alle talord op til 10 (ti) skrives med bogstaver. Derover bør alle generelt skrives med tal. Men der er undtagelser, som I selv må føle jer frem til. Man ville nok skrive "4. sal" og ikke "fjerde sal". Og så videre. Almindeligt brugte forkortelser er: f.eks. - fx - d.v.s - dvs. - o.l. - etc. - o.s.v. - kr. - hr. - frk. - Mr. - Mrs. - dr. - plus sikkert nogle flere. Disse vil jeg anse for acceptable i så at sige enhver tekst. Der er andre forkortelser, der virker bedre i en fakta-tekst end en fiktionstekst. Det kan være forkortelser som: pga (en af mine yndlingsaversioner) - m.h.t. - mio. - mia. Normalt må det være op til teksterens egen fingerspidsfornemmelse, hvornår man kan tillade sig at bruge forkortelser og hvornår ikke. Jeg synes, at mange forkortelser let gør en tekst klinisk. Og det tåler alle tekster ikke: - Hvorfor gik hun i kloster? - Pga ulykkelig kærlighed. - Jeg vil giftes med dig. - Du elsker mig m.a.o.? Husk endelig, at en stor sammenhobning af smarte forkortelser ofte gør teksten vanskeligere at læse, så det, I vinder i antal anslag, stjæler I fra publikum i forståelse.

15 Talesprogsforkortelser Det vil altid være en smagssag (og dermed et personligt valg), om man vil benytte talesprogets forkortelser; ku', sku', ha', ka', ska', li', etc. Personligt benytter jeg dem aldrig, men jeg er også så konservativ i min måde at tekste på. Hvis jeg forkorter i denne tekst, sku' jeg li'e ku' ha' den på linien. Det ser efter min mening ikke godt ud, og det gør faktisk somme tider teksten sværere at læse. Hvis I derfor benytter disse forkortelser for at kunne formindske antallet af anslag (og dermed øge eksponeringstiden), er valget hyppigt forkert. Men der kan være dramatiske grunde til at benytte disse forkortelser. De kan være et nemt og brugbart middel til (over for publikum) at antyde en persons sprog (at det er mere jævnt end de andre personers). Jeg synes i hvert fald, at forkortelser bør bruges varsomt. Og med konsekvens. Det ser dumt ud, hvis man pænt skriver alle disse ord ud i deres fulde længde for derefter at forkorte dem nogle få steder, hvor man er på røven med pladsen. TYPOGRAFI (6. del) Teksterne indgår som en ret organisk del af tv-billedet. Det er derfor vigtigt, at teksterne er ordentlige at se på. Orden vil først og fremmest sige konsekvens. Hvis man f.eks. har en tekst, der er så enormt ordrig, at der ikke rigtig er plads til tegnene, så er det ikke tegnene, der skal forkortes ud. Det kan ikke nytte, at man igennem en hel tekstning har bundet sine fortløbende tekster sammen med tankestreger for derefter pludselig at udelade disse streger et par gange, hvor der er plads til dem. Der skal være plads til dem, og hvis der ikke er det, så må I ind i teksten og forkorte dér. Eller omformulere den totalt. Det samme gælder for den øvrige tegnsætning. Lav et roligt tekstbillede, som er lettest læseligt, men hvor der (det har vi allerede været igennem) også er en vis balance mellem de to tekstlinier. Sørg for at spatiere korrekt mellem ordene, sådan at vi ikke får dobbeltspatieringer omkring kursiver eller enkeltspatieringer mellem spærrede ord og ikke-spærrede. Lad være med - for at vinde et enkelt anslag - at flytte jeres tekstlinier længere ud til venstre end den normale venstre-margin.

16 Undlad så vidt muligt at dele ord. Hvis I partout må dele ord, så indskrænk jer til at dele sammensatte ord: men aldrig: Han var officer i deres efterretningstjeneste og havde været det i mange år. Han var mangeårigt, fremtrædende medlem af deres efterretningstjeneste. En tekstning, hvor selve det typografiske billede er sjusket - hvor der mangler tegnsætning, helt vilkårligt, hvor der måske er slåfejl, hvor tekstlinierne måske står forskudt for hinanden - påvirker på en underlig måde folks vurdering af det rent oversættelsesmæssige. De sidder med en måske ubevidst følelse af, at tekstningen er håndværksmæssig dårlig, og hvis I så laver blot én oversættelsesfejl eller blot en lidt fri fortolkning, vil reaktionen ofte være den, at jeres tekstning "vrimlede med fejl". PAS DERFOR PÅ JERES ORDEN. "UDENLANDSKE" ORD Det er ikke blot acceptabelt, det er ligefrem almindeligt at benytte fremmede titler fra visse sprog: Mr. - Mrs. - Ms. - Miss - Monsieur - Madame - Mademoiselle (men kun nødigt: M. - Mme - Mlle) Herr - Frau - Fräulein - Señor - Señora - Señorita - Signor - Signora - Signorina. Hvor det efterhånden er helt gængs, at vi benytter de engelske titler, er de andre mere sjældent set, men dog acceptable. Man er velkommen til at bruge de tilsvarende danske betegnelser. Man kan oven i købet somme tider tillade sig at blande: - Må jeg præsentere hr. Dupont? - Mig en fornøjelse, Monsieur. Der er tilfælde, hvor sådanne udenlandske titler skal bidrage med en vis lokalkolorit, og her skal de naturligvis bevares. Når Sally i "Cabaret" taler om "Frau Schneider", er det kun rigtigt at beholde den tyske form. Titler inden for f.eks. militær- og politivæsen (især det sidstnævnte) er ofte radikalt anderledes på udenlandsk, end de er på dansk. Der findes efterhånden vedtagne regler for, hvad disse titler omsættes til på dansk, og disse regler bør så vidt muligt følges.

17 Det gælder specielt med amerikanske politigrader, der jo er militære, og som ikke bør gengives på dansk med militære grader. En række stednavne har fortsat ældre danske (ofte tyske) oversættelser. Prøv at benytte de originale navne, når dette ikke virker krukket: Firenze (ikke Florens - men dog: florentiner), Napoli (napolitaner), men: Rom (ikke Roma). Venedig eller Venezia (lige gode). Russiske og kinesiske stednavne har nu en egen, vedtagen transskription. Den bør benyttes, men ikke ukritisk. I en film om bokseropstanden bør det nok hedde Peking og ikke Beijing. Vogt jer for engelske, svært gennemskuelige udgaver af stednavne: det hedder "Lyon" (ikke "Lyons"), "Marseille" (ikke "Marseilles") etc. Tag med andre ord ikke filmens originalsprog for pålydende helt ukritisk. Hvis en film udspiller sig i Venedig, kan hovedpersonerne ikke drikke eftermiddagskaffe på "St. Mark's Square". De kan eventuelt drikke kaffe på "Piazza San Marco"; de kan under alle omstændigheder drikke kaffe på "Markuspladsen". Enkelte ord, vendinger og titler benyttes ofte til at give en dialog en vis lokalkolorit. Når sådanne "udenlandske" (tredjesprogs) ord er umiddelbart forståelige for et dansk publikum, bør I bevare dem. - Må jeg invitere Dem med hjem? - Få de grabber væk, amigo! - Hvad med lidt amour, frøken? - Forsvind, eller jeg skriger! Graden af forståelighed for tredjesprogs vedkommende er ikke universel. En række spanske og specielt jiddische ord og vendinger er blevet en så fast bestanddel af moderne amerikansk, at vi ikke bare kan gengive dem uoversat: - Gud! Er han virkelig tyrefægter? - Ja, han har cojones. Hvis du ikke holder op med det, skal du få din toches på komedie. (Medmindre disse ord naturligvis efterlader filmens personer i samme undren som publikum: "Hvad har han?" - "Få min hvad på komedie?") På samme måde kan man gengive hele sætninger på "udenlandsk", hvis der helt klart ligger en pointe i det: - Jeg vil gerne have et værelse. - Kein Zimmer. Alles besetzt.

18 Visse tekstere forholder sig kritisk til et eksempel som det sidste. Hvorfor, spørger de, skal man gengive noget, der ikke er en oversættelse, men en afskrift? Det skal man, fordi publikum erfaringsmæssigt hænger ved underteksterne og for det meste kun forstår det talte, fordi disse tekster giver dem nøglen. Hvis man derfor pludselig udelader noget, bliver publikum forvirrede og når i forvirringen ikke at høre, hvad der bliver sagt. De hører og forstår tredjesproget meget bedre, hvis det står afskrevet i en undertekst. EDER OG FRÆKKE ORD Teksterne på DR (hvor jeg er opdraget) har åbenbart ry i visse kredse for at være "tantede" i deres ordvalg. De mennesker, der beskylder os for dette, kan ikke have været til stede i udsendelsesredaktionen på de aftener, hvor en tekster har oversat "fuck" eller "prick" eller "cunt" efter pålydende, og hvor telefonerne pr. tradition har været rødglødende. Det er teksterens opgave at gengive dialogen så troværdigt og præcist som muligt. Derfor skal vi ikke censurere det, der bliver sagt. Men vi skal være klar over to ting: 1) at det skrevne kraftudtryk virker betydeligt voldsommere end det talte, og at de grimme ord derfor bør dæmpes, hvis de skal bevare samme effekt i teksterne, som de har i dialogen. Denne neddæmpning behøver ikke gælde det enkelte ord; den kan lige så vel gælde ophobningen af kraftudtryk. Med andre ord: find en balance, der gør kraftudtrykkene kraftige, og brug gerne, hvis det forekommer at være det rigtigste, sprogets værste gloser; men når Eddie Murphy siger "fuck you" og "fucking" tre tusind gange i løbet af en film, så barber de to tredjedele af gange ud i underteksterne. 2) At danske eder og four letter words har været udsat for mindre inflation end udenlandske og specielt amerikanske. "Kneppe" er stadig væk et meget grimt ord på tv-skærmen, selv om de siger "fuck" i hver anden sætning i nyere amerikanske film. Endelig er der en række "uartige" ord, som vi skal vogte os for, selv om de indgår i vores talesprog: ord som "åndssvag", "spasser" og lignende. Disse ord har været mere ildesete tidligere, end de er nu, fordi de beskrevne minoriteter (ligesom f.eks. bøsserne) har taget de nedvurderende ord i egen mund. Men vi skal stadig bruge dem med varsomhed. OVERSÆTTELSE AF SANGE Hvor meget skal man gøre ud af sangoversættelser? Det afhænger af:

19 1) Sangens egne muligheder 2) Sangens dramatiske funktion Hvis vi tekster en opera eller en operette eller en musical, vil det være en god idé at fastholde det narrative på bekostning af det lyriske. Med andre ord: hvis en sang bærer på (en del af) handlingen, er det vigtigere, at publikum får sangens virkelige indhold end jeres rimede og rytmede, men måske alt for frie gendigtning af den. Hvis I kan være både tekstmæssigt præcise og formelt korrekte, er det naturligvis helt fint. Det er vigtigere, hvis man vil holde sig til nogle af en sangs elementer, at man følger rytmen, end man følger rimene. Specielt hvis de rimende ord ligger i hver sin tekst, vil ikke en kæft opdage alle jeres anstrengelser, hvorimod folk let vil bemærke det, hvis I har oversat en rytmisk distinkt sang rytmisk korrekt. Men det rytmiske korrekte skal ikke være der for enhver pris. Specielt engelske evergreens og andre lette sange har ofte en forbløffende regelret ordstilling, og det vil virke plat, hvis de oversættes med konfirmationssang-agtige, bagvendte ordstillinger. Ofte kan man i banale døgntekster slippe godt af sted med at med kun nogle få, knækprosaagtige ord nede i hjørnet. I visse tilfælde bør man så vidt muligt helt undgå at tekste (hvad stiller man op med "You ain't nothing but a hound dog"?) Men det kan være umådelig flot, hvis man slår ørerne ud og laver en super, sangbar gendigtning på dansk af "Night and Day". Man skal bare ikke glemme, at det er enormt tidkrævende og ikke altid umagen og pengene værd. Sangtekster skrives næsten altid med kursiv, helst også med tegnsætning. Eventuelt kan man udelade de sammenbindende streger. REDIGERING AF TEKSTER Tekstning er lig med komprimering. Det er kun sjældent, at der i en film tales så langsomt, at man kan få revl og krat med i oversættelsen. Komprimeringen er ikke automatisk identisk med telegramsprog. Den bør foretages sådan, at alle de vigtige elementer i originalen bevares i teksten. F.eks. denne fem-sekunders tekst: som blev til: He obviously finds out where nurses are working then waits for a chance to get at them. Han opsporer sygeplejersker og ligger på lur efter dem.

20 Eller: som blev til: This is the third nurse murder committed in this area in the last two weeks. På 14 dage er tre sygeplejersker blevet myrdet i dette område. Eller denne 2½-sekunds tekst: som blev til: Sam will be back as soon as he can. Sam lovede at skynde sig. Man kan vinde tid ved at fjerne gentagelser. F.eks.: - What the hell are you doing here? - What I'm doing? I'm looking for you, stupid! som kan blive til: - Hvad fanden laver du her? - Jeg leder efter dig, dumme! Man kan vinde afgørende meget tid i en ping-pong dialog ved at skære den ene person helt ud: - He rode along all day looking for his heifer. - Did he find it then? - Yeah, it was down by the river. som kan blive til (på seks sekunder): Han ledte hele dagen efter sin kvie.... Han fandt den nede ved floden. Men somme tider går en dialog så rask, at hele sætninger må fjernes: I think I saw Joe yesterday. Though I can't be altogether sure. He looked very much changed. (seks sekunder)

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner Ingvild Sandnes Hjerterystelse 24 refleksioner Indhold Hej og velkommen!... 7 Mellem steder... 11 Livet i limbo... 15 Uro... 19 But I still haven t found what I m looking for... 23 Du må bare satse...

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

4. oktober 1956. Bare hun nu er der. Tredje sal til venstre. Hr. Burma? Nestor Burma? Ja, det er mig.

4. oktober 1956. Bare hun nu er der. Tredje sal til venstre. Hr. Burma? Nestor Burma? Ja, det er mig. 4. oktober 1956 Bare hun nu er der Tredje sal til venstre. Hr. Burma? Nestor Burma? Ja, det er mig. 3 Mit navn er Colin, Auguste Colin, eller Nikolson med K, det er mit kunstner navn Siger det Dem noget?

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler

SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler SPILLETS GANG The Brætgame kan spilles af 2-6 spillere. Inden spillets start vælger hver spiller en spillefigur (Fritz, Hansi, Gynther,

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997.

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997. Design til skærmen Af Kim Pedersen og Pernille Hansen Medieudformning Første skridt i medieudformningen er udarbejdelse af et flowchart. I modsætning til fx en trykt brochure, har brugeren i en skærmbaseret

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

FILM: ERNST & LYSET, 1996

FILM: ERNST & LYSET, 1996 ERNST OG LYSET dialogliste FILM: ERNST & LYSET, 1996 FILM MEDIER UNDERVISNING Producent: Kim Magnusson Instruktører: Anders Thomas Jensen og Tomas Villum Jensen Manus: Anders Thomas Jensen Fotograf: Jens

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe!

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe! Du danske sommer Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgne piger ved hver en strand Hold kæft. Hold kæft deroppe! Mer, mer, I skal holde

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Amino Annonceguide. Annonceguiden er et uddrag af Martin Thorborgs bog E-pusher og med hans 14 års e-handels erfaring, så er det en god ide at lytte.

Amino Annonceguide. Annonceguiden er et uddrag af Martin Thorborgs bog E-pusher og med hans 14 års e-handels erfaring, så er det en god ide at lytte. Amino Annonceguide Kære Amino Annoncør Vi er rigtigt glade for at du vil annoncere på Amino og vi vil gøre vores yderste for at du får en god oplevelse og får de kunder du forventer at få og lidt til.

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 4.december

JULEPOSTHUSET. 4.december STHUSET afs. 4 side 1 JULEPOSTHUSET 4.december "" LYD: CLS GADE CLS KÆLDERLOKALE (ikke beton/cement) Klokke til døren i butikken Fløjtekedel Cykelklokke (CLS GADE) Du store stempelpude! - Postmester Juhl-Pedersen

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Montreal cognitive assessment. Administrations og scoringsinstruktion

Montreal cognitive assessment. Administrations og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) Administrations og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) er blevet designet som et hurtigt screeningsinstrument til lettere kognitive forstyrrelser.

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk

firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk idefasen Ideer til fi rmaet. Brainstorms innovativt åbent friskt nyt overraskende genkendeligt eksperimenterende anderledes originalt ægte udviklende hvidt kærligt

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker 1. Med vilje at forårsage fysisk skade på en selv, som følge af impulsive handlinger Tanker om at springe ud fra et højt vindue Tanker om at springe

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

15 helt sikre måder du mister kunder på. en miniguide du ikke skal følge!

15 helt sikre måder du mister kunder på. en miniguide du ikke skal følge! 15 helt sikre måder du mister kunder på en miniguide du ikke skal følge! Kom for sent. Opfør dig som om mobiltelefonen ikke er opfundet, og undlad at forsøge at give besked om din forsinkelse. Vis din

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Turen til Kroatien 2014.

Turen til Kroatien 2014. Torsdag 21/8: Turen til Kroatien 2014. Kl 16:45 holder vi ved Færgen i Rødby,i god tid.det viser sig at vi for første gang må vente, vi kan ikke komme med før kl 17:45. Vel ankommet til Femeren,går turen

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR KURSUS I FREMTIDSFORSKNING 1 VELKOMMEN - TIL DIN MENINGSFULDE FREMTID Kapitel 1, som du sidder med, byder på

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere