Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning
|
|
- Finn Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts
2 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter og kræft Resultatet af den store danske undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning foreligger nu. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om der kunne ses en statistisk sammenhæng mellem 50 Hz magnetfelter i arbejdsmiljøet og hyppigheden af visse kræftformer. Der blev ikke blandt nuværende og tidligere ansatte i 99 danske elselskaber fundet nogen overhyppighed af mandlig brystcancer, leukæmi eller hjernecancer set over en 25-årig periode. Når netop disse tre kræftformer fremhæves, skyldes det, at det er dem, interessen har samlet sig om i tidligere undersøgelser vedrørende magnetfelter og eventuelle sundhedsrisici. Undersøgelsen er udført af Kræftens Bekæmpelse, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning (Cancerregisteret) i samarbejde med Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg. Samlet viste undersøgelsen en ganske lille øgning af det totale antal kræfttilfælde for elforsyningsansatte i sammenligning med befolkningens kræfthyppighed. Dette skyldes primært en svag til moderat øget hyppighed af lungekræft og lungehindekræft (mesoteliom) fortrinsvis blandt medarbejdere, som har arbejdet med asbest. Lungehindekræft er en ret sjælden sygdom. Den har én kendt årsag, og det er netop asbest. Også lungekræft kan forårsages af asbest. Disse sammenhænge har været kendt i en årrække, og der findes i dag udførlige regler for asbesthåndtering. Der er derimod ingen sammenhæng mellem magnetfelter og lungehindekræft eller lungekræft. Med resultatet af den danske undersøgelse må mistanken om en sundhedsrisiko i forbindelse med magnetfelter i arbejdsmiljøet siges at være svækket. 2
3 Stort materiale + gode registre = høj kvalitet Undersøgelsen er lavet på basis af personalearkiver i de enkelte elselskaber. Alle, der har været ansat i et elselskab, det være sig distributions-, transmissions- eller produktionsselskaber i mere end 3 måneder fra begyndelsen af århundredet til 1993, er med i undersøgelsen. Oplysninger om ansættelse og job blev sammenholdt med oplysningerne i det danske Cancerregister, som er enestående i verden, idet alle kræfttilfælde i Danmark siden 1943 er registreret her. For at få et billede af en eventuel sammenhæng mellem magnetfelter i arbejdsmiljøet og kræfthyppighed blev de enkelte jobfunktioner rubriceret efter hvor store felter, der vurderedes at være i deres arbejdsmiljø. Vurderingerne er blandt andet sket med baggrund i Arbejdsmiljøinstituttets kortlægning af 50 Hz magnetfelter i 300 danskeres hverdag fra I alt 129 ansatte i elselskaber deltog i denne kortlægning. Desuden blev det vurderet, om de ansatte har haft arbejde, hvor de har været i kontakt med asbest, idet dette er en kendt årsag til kræft. Oprindeligt var det hensigten at lade denne første fase af undersøgelsen følge af en anden og mere detaljeret fase, hvis der blev fundet en overhyppighed af leukæmi, hjernekræft eller brystcancer. Da der ikke blev fundet en sådan overhyppighed, vil det ikke give mening at iværksætte den anden fase. Sammenhængen mellem asbest og lungehindecancer er kendt og veldokumenteret og giver ikke anledning til yderligere undersøgelser. Mange udenlandske undersøgelser vedrørende magnetfelter og kræfthyppighed bruger de mere usikre dødelighedsregistre. Dødelighedsregistrene registrerer kun, hvor mange der dør af en sygdom. Det er ikke altid det samme som antallet af mennesker, der får sygdommen. Blandt andet for at styrke en sammenlingning med disse undersøgelser har Kræftens Bekæmpelse efterfølgende gennemført en undersøgelse af dødsårsager blandt de ansatte i dansk elforsyning. Den ventes offentliggjort i
4 Tidligere undersøgelser Sundhedsministeriets ekspertgruppe, SEIIS, udgav i 1993 en rapport, som beskrev gruppens vurdering af den hidtidige forskning om eventuel kræftrisiko ved magnetfelter på arbejdspladsen. I rapporten hed det:.. at mistanken om en sammenhæng mellem magnetfelteksponering og forøget risiko for leukæmi er styrket, i særdeleshed på baggrund af den svenske undersøgelse [Birgitta Floderus 1992]. Man har dog også noteret, at der ikke for de nyeste undersøgelser er overensstemmelse. Det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at der i en række undersøgelser af svejsere, som er højt eksponerede, ikke ses overhyppighed af leukæmi... de seneste undersøgelser... ikke har forøget mistanken om en eventuel sammenhæng mellem arbejdsmæssig eksponering for lavfrekvente elektromagnetiske felter og en forøget forekomst af hjernecancer. F.eks. fandt en fransk canadisk undersøgelse (Theriault 1994) af ansatte i to canadiske og et fransk elselskab en overhyppighed for én leukæmitype, men ikke for den samme type, som sås i den nævnte svenske undersøgelse. Der var heller ikke et ensartet billede for de tre selskaber. I det ene canadiske selskab sås ingen overrisiko. En amerikansk undersøgelse (Savitz 1995) fandt en vis overhyppighed for hjernecancer, men ikke for leukæmi blandt ansatte i fem store amerikanske elselskaber. Senest har en engelsk undersøgelse ikke fundet nogen overrisiko blandt ansatte i elforsyningen (Harrington 1997). Siden er flere undersøgelser kommet til, og det står klart, at der stadig ikke er overensstemmelse mellem resultaterne: 4
5 Det nye danske resultat Herunder ses hovedresultater for den danske undersøgelse fordelt på mænd og kvinder. Blandt de ca personer, der deltog, fik 3008 kræft i perioden fra , hvor man skulle have forventet 2825 kræfttilfælde. Som det ses, var der f.eks. 6 færre tilfælde af leukæmi end ventet. For lungehindekræft fandtes 25 tilfælde mere end ventet svarende til 1 ekstra tilfælde om året. Observ. Ventet Rel. hyp. Sikkerhed (95% CI) Leukæmi (m) ,92 0,7-1,2 (k) 3 6 0,50 0,1-1,5 Hjernekræft (m) ,79 0,6-1,0 (k) ,33 0,7-2,2 Brystkræft (m) 2 4 0,50 0,1-1,8 (k) ,08 0,9-1,3 Lungekræft (m) ,14 1,1-1,2 (k) ,48 1,0-2,1 Lungehindek. (m) ,24 2,3-4,5 (k) ingen kvinder fik sygdommen Observ.: det observerede antal tilfælde blandt deltagerne i undersøgelsen. Ventet: det ventede antal tilfælde udfra den generelle hyppighed af kræftformen i befolkningen. Rel.hyp.: Observerede i forhold til ventet. 1,07 viser f.eks., at der observeredes 7% flere tilfælde end ventet. 1,0 viser, at hyppigheden er helt som forventet. Sikkerhed: hvis det første tal er mindre end 1, samtidig med at det andet er større end 1,0, betyder det, at den forhøjede risiko ikke er statistisk sikker. F.eks. er begge tal i intervallet (2,3-4,5) for lungehindekræft større end 1. Altså er resultatet ret sikkert. Er der relativt få tilfælde i en gruppe, vil små tilfældige udsving betyde meget for resultatet og den statistiske usikkerhed. 5
6 Asbest - en kendt problematik Undersøgelsen fandt som nævnt en sammenhæng mellem lungehindekræft og asbest. Denne sammenhæng har været kendt i en årrække, ligesom man har vidst, at asbest kunne forårsage lungekræft og asbestose. Ingen af disse sygdomme forårsages af magnetfelter. Det er vigtigt at bemærke, at den såkaldte latenstid for de nævnte kræftformer er meget lang. Det betyder, at der kan gå meget lang tid, fra man udsættes for asbest til en eventuel sygdom viser sig (latent = skjult). For lungehindekræft kan der gå fra år. Typisk dog omkring 25 år. For lungekræft kan der gå år. De tilfælde, der ses af sygdommene i dag, kan derfor stamme fra arbejde med asbest, der er foregået helt tilbage i 50 erne og 60 erne. Siden 1980 har der i Danmark været forbud mod at fremstille, importere eller anvende asbest eller asbestholdige materialer med visse nærmere beskrevne undtagelser. De specifikke regler er beskrevet af Arbejdsministeriet i Asbestbekendtgørelsen, der angiver 6 en række regler, som alle virksomheder under strafansvar skal følge. Der eksisterer endvidere nøje beskrevne anvisninger og bestemmelser fra Arbejdstilsynet for medarbejderes arbejde med f.eks. asbestsanering, nedrivning m.v. Medarbejdere, der beskæftiges med asbest, registreres og har ret til helbredsundersøgelse før arbejdet begyndes og mindst hvert tredje år derefter, så længe der arbejdes med asbest. Virksomhedernes sikkerhedsorganisationer er gjort bekendt med disse forhold gennem Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 med efterfølgende ændringer, meddelelser og cirkulærer. Kræft som følge af asbestpåvirkning i arbejdet er anerkendt som arbejdsskade, og berettiger derfor til erstatning.
7 Kræfthyppighed i Danmark Mænd Hudkræft* Kræft i lunge Kræft i blærehalskirtel Kræft i urinblære Kræft i tyktarm Kræft i endetarm Kræft i mavesæk Kræft i nyre Kræft i hjerne Lymfekirtelkræft Brystkræft Hudkræft* Kræft i lunge Kræft i tyktarm Kræft i livmoder Kræft i æggestokke Kvinder Leukæmi Lungehindekræft Kræft i endetarm Kræft i livmoderhals Modermærkekræft Kræft i hjerne Leukæmi Lungehindekræft Brystkræft Illustrationerne viser hyppigheden af en række udvalgte kræftformer i den samlede danske befolkning i I Danmark rammes hvert år ca mænd og kvinder af kræft. Leukæmi, hjernekræft og mandlig brystkræft hører, som det ses, til de relativt sjældne. Mandlig brystkræft er endda ekstremt sjælden. I 1993 registreredes 20 tilfælde. Også lungehindekræft er sjælden, 82 danskere ramtes i samme år af denne sygdom. Lungekræft er derimod en af de hyppigste kræftformer med knap 3500 tilfælde om året. For mange kræftsygdomme kender man kun ganske lidt til årsagerne. Dog ved man f.eks., at næsten 90% af alle lungekræfttilfælde skyldes tobak. Kilde: Kræftens Bekæmpelse. Institut for Epidemiologisk Kræftforskning. * Modermækekræft er ikke med i denne kategori. 7
8 Situationen i dag En enkelt undersøgelse kan sjældent bevise noget, men ofte give et godt fingerpeg. Når der blandt godt ansatte i dansk elforsyning ikke findes en overhyppighed af de kræftformer, der i nogle af de tidligere undersøgelser er sat i forbindelse med magnetfelter peger det ikke hen imod, at der skulle være en sundhedsrisiko forbundet med magnetfelterne. Der er stadigvæk heller ikke i den eksperimentelle forskning på dyr og celler opdaget nogen mekanisme, hvorved magnetfelter skulle kunne bidrage til udviklingen af kræft. Den danske undersøgelse har en høj kvalitet, dels på grund af det store antal deltagere og dels på grund af den gode danske registrering af kræfttilfælde. Set under et er der altså i dag endnu mindre end hidtil, der peger på en mulig sundhedsrisiko ved magnetfelter på arbejdspladsen. Magnetfeltudvalget vil dog også i fremtiden opmærksomt følge offentliggørelsen af nye undersøgelser og forskellige ekspertgruppers vurderinger. Blandt andet ventes en dansk/svensk undersøgelse af modstandssvejsere færdiggjort inden for de næste år. Ved denne type svejsning arbejdes der med meget store magnetfelter. Hertil kommer to omfattende projekter, der begge analyserer og supplerer den hidtidige forskning: det amerikanske RAPID-projekt, der ventes afsluttet i 1998 og WHO s (Verdenssundhedsorganisationens) projekt, der afsluttes nogle få år senere. Yderligere oplysninger: Magnetfeltudvalget: Jytte Kaad Jensen, Eltra, Carsten Mathiesen, DEF Jørgen Arleth, Københavns Belysningsvæsen Jørn Grauballe, Midtjyske Net Henrik Lous, Elkraft Rikke Madsen, konsulent Niels Rotne, Elektricitetsrådet, observatør John Petterson, NESA N. E. Uhlemann, Skærbækværket Kræftens Bekæmpelse, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,
Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereCancerregisteret 1995
Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereRisiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger
Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereHELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere
BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer
Læs mereFrisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen
Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask
Læs mere29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder
Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.
Læs mereKapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereSO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.
Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987
Læs mereSundhedsproblemer ved støvudsættelse
Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereAsbestrelaterede sygdomme
Asbestrelaterede sygdomme Charlotte Brauer, overlæge (AMED) 1 Asbestrelaterede sygdomme Kort om asbest Gennemgang af de asbestrelaterede sygdomme og anerkendelser i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra
Læs mereELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED
WHO, fact sheet nr. 263, oktober 2001 (Dansk oversættelse v. Magnetfeltudvalget, Dansk Energi, januar 2002. Original engelsksproget version kan læses på www.who.int/peh-emf) ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereOM MAGNETFELTER. I godt 25 år har det været diskuteret, om magnetfelter ved højspændingsanlæg kan udgøre en sundhedsrisiko.
OM MAGNETFELTER I godt 25 år har det været diskuteret, om magnetfelter ved højspændingsanlæg kan udgøre en sundhedsrisiko. Læs om, hvad magnetfelter er, og få mere at vide om forskningens nyeste resultater.
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereD O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København)
D O M afsagt den 27. juni 2014 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Torben Geneser og Torben Sørensen (kst.)) i ankesag V.L. B 1516 13 A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereOp igennem det 20. århundrede steg brugen af asbest. Det var såvel i bygningsmassen, som i skibe, toge, bremser på biler m.m.
B i l a g d April 2018 Regler og fakta om asbest Om asbestreguleringens udvikling Op igennem det 20. århundrede steg brugen af asbest. Det var såvel i bygningsmassen, som i skibe, toge, bremser på biler
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereTømrerfaglærernes Lærebogsudvalg
Denne PowerPoint er udgivet i håbet om, at alle faglærere vil medvirke til at vi kan få knækket den fortsat stigende kurve i Danmark af asbest relaterede sygdomme Alle billeder af bygninger er taget af
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereEpi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet
Epi brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen Niels Ebbehøj Jens Peter Bonde Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden
Læs mereArbejdsmiljø er vi gode nok til det på arbejdspladserne og de tekniske skoler?
Arbejdsmiljø er vi gode nok til det på arbejdspladserne og de tekniske skoler? AM er vel som det skal være! Er disse eksempler en videreudvikling af det de lærte på teknisk skole? Og sådan kan man jo
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereMAGNETFELTER FRA HØJSPÆNDINGSANLÆG - Viden om virkning på mennesker, februar 2010
Energinetdk MAGNETFELTER FRA HØJSPÆNDINGSANLÆG - Viden om virkning på mennesker, februar 2010 Teknisk baggrundsnotat Energinetdk MAGNETFELTER FRA HØJSPÆNDINGSANLÆG - Viden om virkning på mennesker, februar
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereCANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)
CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereHvor farlig er asbest?
Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereMaja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3
Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mere3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?
3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereÅrsopgørelse. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra
Læs mereKræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser
Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Johnni Hansen Arbejde og Kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Registerkoblinger ATP-registret Ansættelseshistorie
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereCANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )
CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereNye kræfttilfælde i Danmark
RAPPORT 2018 Nye kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2017 Signaturforklaring:. Nul 0,0 Mindre end 0,05 (tal med 1 decimal) af den anvendte enhed (Blank) Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Som
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser
Læs mereSundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem
Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk A/B Steenstrups Allé 13 m.fl.,
Læs mereDesignmanual Branchearbejdsmiljøudvalget Jord til Bord
Designmanual 06-2017 Indhold Visuel profil 3 Logo - til alt materiale 4-5 Logo, BAU version - til f.eks. web og roll-ups 5 Logo - do s and don ts 6-7 Typografier 8 Farver 9-10 Ikoner og dekoration 11 Eksempler
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet,
Læs mereCancerregisteret 2009. Tal og analyse
Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter udgives
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mereArbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)
Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,
Læs mereAfdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte,
Læs mereSamtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.
Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether
Læs mereNye Kræfttilfælde i Danmark
RAPPORT 2017 Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2016 Signaturforklaring:. Nul 0 Mindre end 0,5 (heltal) 0,0 Mindre end 0,05 (tal med 1 decimal) af den anvendte enhed (Blank) Tal kan efter sagens
Læs mereNye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret
Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2015 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdatastyrelsen.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark
Læs mereNye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret
Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2014 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdata.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark fra Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-36
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 17.10.2012 2012/2065(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-36 Sabine Wils (PE494.492v01-00) om sundhedsrisici på arbejdspladsen som følge
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mere06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereKvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:
Læs mereCANCERREGISTERET Tal og Analyse
CANCERREGISTERET 2010 Tal og Analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Dokumentation af Folkesundhed Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DAF@sst.dk Hjemmeside:
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 2. KVARTAL 2017 2017 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 2. kvartal 2017 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018.
Vejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018. 2. Enkelte kræftsygdomme 2.1. Lungekræft (K. 4.1.) Krav til diagnosen For at sygdommen lungekræft kan anerkendes efter
Læs mereHeidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på
Læs mereHvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider
Læs mereNotat: Manglende efterlevelse af regler om håndtering af kemikalier på arbejdspladsen
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del Bilag 3 Offentligt Notat: Manglende efterlevelse af regler om håndtering af kemikalier på arbejdspladsen Chymeia, Roskilde, 14. september 2016 1.0 Opsummering
Læs mere