Moderne driftsfællesskab 100 års jubilæum for Tidsskrift for Frøavl Genomisk Selektion nyt værktøj

Transkript

1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r A U G U S T - S E P T E M B E R I I N r. 1 I å r g a n g Moderne driftsfællesskab 100 års jubilæum for Tidsskrift for Frøavl Genomisk Selektion nyt værktøj

2 2 Indhold 3 Lederen 4 Svenstrup og Giesegård Landbrug 7 Tidsskrift for Frøavl 100 år 8 8 Årets delegeretmøder 10 Efterårsbehandling i frømarken 4 13 Genomisk Selektion 14 Vinterrapssorter fra DLF-TRIFOLIUM Nyheder Frøavl T I d S S k R I f T f o R AUGUS T - SEP TEMBER I 2011 I NR. 1 I 100. å RGA NG Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Tlf.: Fax: Mobil.: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Moderne driftsfællesskab 100 års jubilæum for Tidsskrift for Frøavl Genomisk Selektion nyt værktøj Frøhøsten fik en god start i de tidlige arter. Her er det bakkesvingel på Giesegård Gods på Midtsjælland, der høstes den 6. juli. Læs mere om Giesegård og Svenstrup Godser i artiklen inde i bladet Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Inspektør Mogens Worre-Jensen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 3 Søren Halbye Koncerndirektør for salg og marketing Veloverstået sæson Det europæiske lager er nu atter i balance kunne også være overskriften til denne leder. Vi kan se tilbage på en veloverstået sæson 2010/11. Vi var ved indgangen til 2010/11 klar over, at der var mulighed for, at markedet igen var på vej på rette spor, idet sæsonen 2009/10 sluttede ganske pænt. Tilbage i 2008 besluttede vi os for en kur, der skulle holde igen på høstarealerne til høst 2010 og 11. Kuren virkede, avlerne tog den medicin, der skulle til for at få reduceret frølagrene, og vi har igen fået en sund balance mellem udbud og efterspørgsel. Vi har oplevet 12 måneder med et generelt rigtig godt forbrug. Specielt vores vigtige engrosmarked Tyskland har vist en imponerende vækst sammenlignet med året før, men også i flere andre af vore store aftagerlande har der været et godt forbrug. Hvis vi kigger på de enkelte segmenter, har landbrugssegmentet haft den største vækst, hvorimod væksten på det professionelle plænegræsmarked har været mindre. Salget til det private hobbymarked har ligget på det samme niveau som sidste år med en pil opad. Det var også året, hvor vi etablerede vores nye datterselskab i Rusland, og vi kan glæde os over, at vi i sæsonen 2010/11 også opnåede det hidtidige bedste salg til det russiske marked. Det er vores vurdering, at den russiske landbrugssektor står foran et opsving. Samarbejdet mellem Danmark og Rusland er intensiveret ikke mindst på landbrugssiden, og den foreløbige kulmination kommer, når kongefamilien besøger Rusland i starten af september. Centralregeringen i Rusland har besluttet at øge investeringerne i landbrugssektoren, hvilket uden tvivl bliver en fordel for os, der forhåbentlig kan udmønte sig i en stigende afsætning. Den seneste tids uro på det finansielle verdensmarked skaber fornyet usikkerhed om fremtiden. Denne usikkerhed vil også ramme græsfrøindustrien og vil få indflydelse på de kommende år. Det er for nuværende svært at vurdere, hvor store konsekvenser krisen vil få på vores afsætning. Det skal dog understreges, at udgangspunktet for den kommende sæson er fundamentalt i orden. Det baserer vi på de to små høstår i 2010 og 11 og et godt forbrug, der har tæret på lagerbeholdningerne og skabt balance i markedet. Vi vurderer også, at der til forskel fra 2008 er mindre frø i distributionskanalen hos vore kunder, så derfor er udgangspunktet mere positivt. DLF-TRIFOLIUM er en global aktør, og ved at udnytte vores tilstedeværelse på mange forskellige markeder og i mange forbrugssegmenter skal vi fortsætte med at finde de områder, hvor der er vækst, og hvor vi kan promovere og sikre afsætning af vores frø og koncepter til gavn for os alle. Vi har igen fået en sund balance mellem udbud og efterspørgsel

4 Bedriftsbesøg 4 Moderne driftsfællesskab med lange traditioner for græsfrø Joachim Duus Stud. agro Birthe Kjærsgaard Avlschef Østdanmark Svenstrup og Giesegård Landbrug dyrker græsfrø og fremavlskorn i et pløjefrit dyrkningssystem med fokus rettet både på effektivitet og velpassede afgrøder. De to godser har høstet fordele ved sammenlægningen, mener både ejerne og driftslederen Svenstrup Gods har været et yndet udflugtsmål siden Frederik II opførte et jagthus på stedet. I 1751 overtog slægten Neergaard, Svenstrup Gods og gennem ni generationer er godset gået i arv fra far til søn. I dag ejes Svenstrup Gods af Christian Baron Wedell-Neergaard, der i 2001 kunne fejre godsets 250 års jubilæum. I 1705 blev godset Giesegård oprettet ved en kongelig bevilling. Enkegrevinde Anna Sophie Schack købte godset i 1736 og opførte den nuværende hovedbygning i Senere blev flere nærliggende ejendomme opkøbt, deriblandt Juellund. I 1821 overtog Henrik Adolph Brockenhuus stamhuset. Giesegård og Juellund godser ejes i dag af Michael greve Brockenhuus-Schack. Bakkesvingel er den første frøafgrøde, der er høstklar i starten af juli I det smukke midtsjællandske landskab, cirka 30 kilometer vest for Køge bugt, ligger godserne Svenstrup og Giesegård placeret med omkring 15 kilometers afstand. Svenstrup ligger lige øst for Borup i et område præget af marker, skove og enge. Giesegård ligger ved Slimminge, hvor landskabet generelt er fladt, skovrigt og tydeligt præget af lang tids herregårdslandbrug. Der er gennem mange år blevet dyrket græsfrø på Giesegård, og godset har en lang tradition for frøavl. Klimaet og jordboniteten er gunstigt for frøavl, og der har været dyrket hvidkløver, engrapgræs, flere svingelarter og rajgræs på de gode jorder omkring Giesegård og Juellund. Ekspertisen inden for frøavl gør, at Giesegård var blandt de første til at dyrke bakkesvingel i Danmark, og denne art er dyrket kontinuerligt gennem mange år. Også Svenstrup gods har tradition for frøgræs. Det lidt kolde klima her betyder, at avlen især har været lagt på alm. rajgræs. Driftsfællesskab siden 2006 I 2006 indgik godserne et driftssamarbejde, der benævnes Svenstrup og Giesegård Landbrug I/S. Ved indgåelse af driftssamarbejdet indgik en fælles maskinpark og en overordnet dyrkningsstrategi, hvor begge godsers jorder blev set som en samlet enhed. Jordtyperne på de to ejendomme blev defineret, og sædskiftet blev sammensat udelukkende ud fra, hvad der var mest lukrativt at dyrke på de givne arealer. Driftsfællesskabet drives ud fra devisen om, at en hektar er en hektar, uanset hvor den befinder sig, fortæller driftsleder Henrik Severin, som står for driften af landbruget, der i alt beskæftiger syv personer. Indtil for nylig stod Henrik Severin selv for den overordnede styring af driftssamarbejdets 2150 hektar plante- avl og den daglige ledelse, men han har nu fået hjælp af en forvalter. Udover de mange hektar planteavl er der desuden på Svenstrup Gods en moderne og effektiv svinebesætning med produktion af både søer og slagtesvin. En hektar er en hektar Pløjefri dyrkning foreneligt med frøavl Samtidig med sammenlægning af driften indførtes pløjefri jordbehandling forud for langt de fleste afgrøder. Et ønske om en mere rationel, rettidig og effektiv dyrkningsform lå til grund for denne beslutning. Derudover var den faglige udfordring ved at udelade ploven en ikke ubetydelig grund, samtidig med at den nye dyrkningsform er med til at skærpe interessen hos de ansatte på bedriften. Mest på grund af græsfrøet blev der beholdt en plov i driftssamarbejdet. Siden da har ploven dog vist sig unødvendig og i dyrkningssæsonen 2010/2011 har ploven ikke været i jorden på nogle af driftsfællesskabets jorder. De seneste års erfaringer har vist, at avlen af græsfrø på Svenstrup og Giesegård landbrug godt kan lade sig gøre udelukkende ved harvning, blot overkørslerne foregår rettidigt og grejet er af den rigtige kvalitet. Pløjefri maskinpark med høj kapacitet Ved indgåelsen af driftsfællesskabet gennemgik maskinparken en rationalisering. Det blev gjort for at spare på omkostningerne og øge effektiviteten. Henrik Severin fremhæver især de to Horsch harver

5 5 DLF-TRIFOLIUM holdt en velbesøgt frømarkvandring i juni, hvor deltagerne blev budt velkommen foran hovedbygningen på Giesegaard som nøglemaskiner. En 8 meter Tiger-harve bruges til den dybere jordbearbejdning og en 12 meter Joker-tallerkenharve anvendes til overfladisk stubbehandling. Henrik Severin pointerer her den store forøgelse af kapaciteten ved en sådan harve. Når det hele kører lige efter høst, kan der med den 12 meter tallerkenharve nås omkring 15 hektar i timen. For at opnå den store kapacitet kræves der trækkraft af en karakter der ikke overgås mange steder i landet. En CAT Challenger MT 875B bæltetraktor med 600 hestekræfter er spændt for, når de to harver skal over de mange hektar. Maskinparken er generelt præget af få, store og forholdsvis nye maskiner, og der kan opretholdes en god driftsøkonomi på de ellers dyre maskiner. En vigtig detalje ifølge Henrik Severin er, at der på samtlige maskiner er monteret centrale smøreanlæg, hvilket øger holdbarheden på maskinerne, samtidig med at de ansattes arbejde lettes. Da driftssamarbejdet først startede ud, var det meningen, at arealet på 2150 hektar skulle høstes med to Lexion 600 mejetærskere. Efter flere år med vanskelige høstbetingelser blev det besluttet at købe en mejetærsker til. Nu høstes der med tre gange 30 fod, og en høstkapacitet på op til 100 hektar om dagen sikrer den nødvendige kapacitet, hvis vejrsituationen spidser til i høst. Gødningen skal fordeles jævnt Optimal fordeling af gødning på græsfrøet har høj prioritet. I frømarkerne køres der først 12 meter inde i marken på forlandet og herefter 36 meter inde, for at minimere overlapning med gødningen. Når der spredes handelsgødning, køres der af to gange i hver sin retning i sprøjtesporet, udelukkende for at fordele gødningen så præcist som muligt. Bedriftens Bredal-gødningsspreder har en kapacitet, der tillader den ekstra kørsel i frømarkerne. Arbejdsbredden for både sprøjte og gødningsspreder er på 24 meter, begrænset af gyllevognens arbejdsbredde. Udlæg i vårsæd bremser græsukrudt Den primære udlægsafgrøde for græsfrøet er vårbyg. For rajgræssets vedkommende sås kornet på normal rækkeafstand og frøet bredsås oven i kornet. Ved etablering af strandsvingel og bakkesvingel sås kornet på dobbelt rækkeafstand, og frøene placeres mellem rækkerne af korn. Når der sås med dobbelt rækkeafstand i strandsvingel, kan både dækafgrøden og strandsvinglens halm snittes uden at skade strandsvinglen, da det snittede materiale falder ned Et par deltagere fra sommermarkvandringen sparkede dæk på de store traktorer mellem rækkerne og omsættes i løbet af efteråret. I dette forår er der for første gang bekæmpet ukrudt i græsfrømarkerne samt udlægsmarker med Catch, der er en blanding af Primus og 2,4D. Effekten har været rigtig tilfredsstillende, konstaterer Henrik Severin. Græsukrudtet syntes ikke at være blevet et problem efter overgangen til pløjefri dyrkning. Udlægsstrategien, hvor alt græsfrø udlægges i vårbyg, tildeles en stor del af æren for dette, og samtidig minimeres forekomsten af spildkorn, hvis der udlægges i vårsæd. Roundup-sprøjtningerne i sædskiftet er helt essentielle, når der praktiseres avl af græsfrø uden brug af plov, understreger Henrik Severin. Visioner for fremtiden Driftsfællesskabets vision er at drive et økonomisk bæredygtigt landbrug med baggrund i de mange hektar. Det store areal gør det muligt at foretage store investeringer i moderne maskiner med en høj teknologi. Teknologien giver mulighed for præcision i overkørsler og behandlinger både til gavn for driftsøkonomien og for miljøet. For miljøet er der eksempelvis etableret randzonebrak, og sidste år blev der tilsået 416 hektar med efterafgrøder. Ligeledes har medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø høj prioriteret. Frem til i dag er den eksisterende drift optimeret. På sigt er driftsfællesskabet åbent for f.eks. nye afgrøder, øget vækst og gerne flere arbejdspladser. Vildstriber, insektvolde og biotopplaner er en naturlig ting på Svenstrup og Giesegaard fortsættes næste side

6 Bedriftsbesøg 6 fortsat fra side 5 Storfrøede arter passer i bedriften Af 2150 hektar på Svenstrup og Giesegård dyrkes de 375 hektar med græsfrø. Arterne omfatter alm. rajgræs, strandsvingel og bakkesvingel. Bedriftens størrelse og dyrkningsprincipper gør, at det fortrinsvis er de storfrøede arter, der dyrkes. Det er en del af beslutningen om at gøre driften af de mange hektar mere effektiv Bakkesvingel er den afgrøde, der høstes først på Svenstrup og Giesegård. Den er med til at skyde høsten tidligt i gang, og samtidig giver den gode muligheder for rettidig etablering af rapsen. Arealet med bakkesvingel er i år 104 hektar af sorten Ridu. Driftsleder Henrik Severin i strandsvingel Filippa Sædskiftet med græsfrø har fortrinsvis været praktiseret på Giesegård, dog er en stor del af det nyudlagte rajgræsareal på 200 ha placeret på Svenstrup gods. Strandsvingel dyrkes på bedriftens bedste jorder og er en afgrøde, Henrik Severin har taget med sig fra sit tidligere virke som driftsleder på Fyn. Da strandsvingel er meget spildsom og modner uensartet, bliver halvdelen af arealet skårlagt i de år, hvor arealet er stort. Det gøres for at komme tidligt i gang og for at give det stående strandsvingel et par dage ekstra, inden det tærskes. Strandsvinglen er en af de nye arter i sædskiftet. Tidligere har sorten Kontiki været dyrket, men til høst i år er for første gang 84 ha af plænesorten Filippa. Henrik Severin er inspireret af, hvorledes strandsvingel dyrkes i USA, hvor der tildeles høj kvælstofmængde og tilsvarende mængder af Moddus. Ud fra samme overbevisning tildeles 180 kg kvælstof pr. ha, og der vækstreguleres konsekvent med Moddus. Erfaringerne med denne strategi er gode, og udbyttet var sidste år ca kg pr. ha renvare i Kontiki. I år var afgrøden tørkestresset i maj, og den blev kun tildelt 0,4 l pr. ha Moddus, hvilket har holdt afgrøden stående. Alm. rajgræs med stabilt udbytte I år har driftsfællesskabet 152 ha alm. rajgræs Neruda, som er en mørk forholdsvis tidlig plænetype, der passer godt ind på ejendommen. Udbyttet har ligget stabilt på kg pr. ha. Desuden aftager rajgræsset den gylle, der produceres, hvilket afgrøden kvitterer godt for. I år er rajgræsset svampebehandlet i forbindelse med ukrudtssprøjtning midt i april med 0,1 l pr. ha Orius og igen midt i juni med 0,2 l pr. ha af både Orius og Bell. Derved er det lykkedes at forhindre kronrust og sortrust i at udvikle sig. Rajgræs høstes kun et år, hvorefter der normalt sås hvede. Jordbearbejdning lige efter frøhøst Når frøafgrøden er høstet, og der skal etableres en ny afgrøde om efteråret, handler det om timing og omhu for at få forberedt et godt såbed. Straks efter mejetærskeren harves der øverligt med Jokerharven. Det er vigtigt, at denne harvning foregår, mens der stadig er fugtigt i de øverste jordlag. Efterfølgende følges op med en eller to overkørsler, igen med Jokeren. Der lægges vægt på, at såbedet er af bedste kvalitet, og der køres derfor hellere en ekstra gang med Jokeren, hvis det er nødvendigt. Henrik Severin påpeger, at tidsforbruget pr. ha er forholdsvis lavt, så en ekstra overkørsel har ikke den store betydning. Efter de overfladiske harvninger nedsprøjtes alle fremspirede spildfrø og ukrudt med Roundup. Når marken er nedvisnet, overkøres arealet med Tiger-harven, der arbejder dybere og mere intensivt, hvorefter der sås en vintersædsafgrøde. Ved etablering af raps monteres en frøsåmaskine på Tiger-harven, hvilket der er gode erfaringer med. Det giver mulighed for at harvning og såning af raps kan klares af én mand, hvilket mindsker arbejdstrykket i den pressede høstperiode. Artiklens medforfatter Joachim Buus inspicerer de 152 ha Neruda rajgræs

7 100 års jubilæum for Tidsskrift for Frøavl 7 Viden og formidling i 100 år Siden juli 1912 er Tidsskrift for Frøavl udkommet fast, og vi indleder nu årgang nr Det er derfor med en god portion ærefrygt, at jeg har bladret i de gamle numre, men også med forbavselse over at flere af de problemer, der er behandlet gennem årene, stadig optager frøavlerne den dag i dag I det første nummer af Tidsskrift for Frøavl kunne man læse, at bestyrelsen havde besluttet, at tiden nu var inde for et fagblad for frøavlen. Et medlemsblad som skulle tilgå DLFs avlere, da frøavlen havde nået en betydning og et omfang herhjemme, så der var brug for et særligt fagblad til varetagelse af frøavlens tarv. Povl Nielsen Karlshøj, som var bestyrelsesformand i DLF fra , ridsede perspektiverne op for det nye frøblad: Nye Ideer vil kunne fremsættes og komme under frugtbar Diskussion, og Avlerne vil i det Hele bestandig kunne holdes oplyst om alt nyt, der fremkommer på Frøavlens Omraade... Alt, hvad der kan tjene til forbedring af Stammerne, nedsættelse af Omkostningerne ved Avlen, Sikring af de gunstigste Vækstforhold, Hindring af Angreb af Skadedyr og Plantesygdomme og af Tab ved uhensigtsmæssig Høstmetode, Opbevaring og Rensning, og sidst men ikke mindst til den gunstigst mulige Ordning af Afsætningsforholdene, vil støtte den danske Frøavls Fremgang, og det er om disse Emner, Medlemsbladet vil skrive. I juli nummeret 1912 kunne man desuden læse, at sommertørken i 1911 og vinterens stærke frost havde givet tynde frømarker, hvilket satte udbytteforventningerne ned i hundegræs, engsvingel og rajgræs samt rødkløver, hvorimod alsike og timote så hæderlige ud. Tidsskrift for Frøavl anno 1986 Tidsskrift for Frøavl anno 1912 For 50 år siden I 1961 kunne man i Tidsskrift for Frøavl læse en artikel, der omhandlede den stærkt stigende anvendelse af mejetærskere til brug i frøafgrøder, og hvilke nye problemer det medførte for avler og firma. Allerede dengang var man meget opmærksom på soldudstyret på de enkelte mejetærskere, og fordelene ved stilbare sold i forhold til faste sold. Samme år havde man et tørt forår og sen nattefrost, hvilket gav hvidaks i en del frømarker. Det fænomen har vi også set i For 25 år siden I 1986 kunne man i maj nummeret af Tidsskrift for Frøavl læse, at man gennem det seneste år har installeret mobiltelefoner i en række af konsulenternes biler. Og erfaringerne til dato er meget positive, da man fra kontoret kan dirigere konsulenterne rundt til avlerne. (Meddelelse fra DLF) I frøgræsserne er det kun hundegræs, der giver et sikkert merudbytte for vækstregulering. I de øvrige græsser har man kun målt små og usikre merudbytter ved brug af Cycocel ekstra eller Terpal, konstaterede konsulent Erling Christoffersen, DLF, Roskilde. Siden dengang er der sket en del fornyelser, både indenfor mobiltelefoner, vækstregulering og konsulentstaben. Design og fornyelse Fra det første nummer af Tidsskrift for Frøavl blev lanceret for 100 år siden, har design og form hen af vejen forandret sig. Torben Borggaard var redaktør i 80 erne, hvor bladet stadig havde sorthvide billeder. Fra 1990 fik tidsskriftet farver og formen blev tilpasset 90 erne under Torben Friis Jensens kreative hænder. Det nuværende udseende har tidsskriftet haft siden starten af Tidsskrift for Frøavl anno 2011 Tidsskrift for Frøavl anno 1990

8 Delegeretmøder 8 Priserne skal op, lød budskabet på årets delegeretmøder Lars Johansen Business Development Manager, Roskilde Ledelsens fokus for 2011/12-sæsonen er at hæve prisniveauet for at sikre konkurrencedygtigheden i frøavlen sammenlignet med korn. Godt salg i 2010/11 og lille høst 2010 har spist af lagrene. Sammenlignet med 2007/08, da kornpriserne også var høje, er frømarkedet i god balance Delegeretmøderne i DLF AmbA blev i år afholdt den 8. og 9. juni på Dansk Planteforædling for Øst og på Hotel Scandic, Kolding for Vest. Møderne var velbesøgte, og da der samtidig var kommet regn, havde humørbarometeret fået et nøk op af. Benny Kirkebække Christensen, formand for DLF AmbA, bød velkommen til møderne og konkluderede bl.a. i sin velkomst, at fremtiden er ikke så sort, som den har været for så vidt angår frømarkedet. Lagrene er blevet reduceret hurtigere, end vi havde kunnet håbe på, så vi står i dag i en meget bedre markedssituation, end vi gjorde for et år siden, sagde formanden. Mødets dagsorden indeholdt en orientering om udviklingen generelt i koncernen samt en markedsrapport og nyheder fra avl. Sluttelig var der indlæg ved Klaus K. Nielsen, direktør for forskning og udvikling i DLF-TRIFOLIUM koncernen, om forsknings- og forædlingsaktiviteterne i et globalt netværk. For de delegerede Øst for Storebælt var der samtidig rundvisning på Dansk Planteforædling, hvilket de delegerede Vest for Storebælt fik i God frøhøst men besværlig rapshøst i 2010 Truels Damsgaard, adm. direktør i DLF-TRIFOLIUM, bemærkede i sit indlæg, at høsten 2010 er blevet høstet og bjærget under gode forhold. Kvaliteten var god, udbytterne høje, og høsten var generel nem at behandle. Salget i 2010/11 er gået bedre end forventet, hvor eksporten i marts 2011 fra Danmark er blevet den største nogensinde i en enkelt måned med tons. Det illustrerer samtidig, at sæsonen bliver stadig mere komprimeret. Kunderne trækker i stigende grad kun frø i takt med, at de skal bruge det, kommenterede Truels Damsgaard. Hvis frøhøsten var nem, så kunne det ikke siges om rapshøsten. De vanskelige høstforhold og efterfølgende håndteringsproblemer har været en dyr affære for såvel landmænd som DLF-TRIFOLIUM. Der er afholdt en række ekstraomkostningerne til bl.a. tørring af den modtagne vare, inden leverance til oliemøllen kunne ske. Vi har gjort meget for at tørre rapsen ned, men alligevel har vi måttet konstatere, at spireprocessen ikke sådan lader sig stoppe. Derfor er vi blevet kvalitetsreguleret for den vare, vi har leveret til Scanola, i større omfang end vi har reguleret landmændene, simpelthen fordi der har været flere spirer ved levering end ved modtagelse, konstaterede Truels Damsgaard. Lagerreduktion godt fundament for prisstigning Især på mødet for de østlige delegerede var der meget fokus på behovet for prisstigninger på frø for fortsat at få lagt frø ud og dermed sikre virksomheden adgang til varer. Anders Mondrup, avlsdirektør, Forædler Niels Roulund viser rundt i plæneforsøgene på Dansk Plantefor- ædling. Plæneforsøgene var stærkt med- taget efter vinterens lange snedække; især de amerikanske sorter blev ramt af sneskimmel, hvorimod de nye tetraploide plænerajgræssorter klarede sig bedst

9 9 Adm. direktør Truels Damsgaard under sit indlæg ved delegeretmødet i vest gennemgik økonomien for høst 2010, som afregnes til højere enhedspriser end Samtidig påvirkes økonomien positivt af høje udbytter, endda meget høje udbytter i bl.a. arterne hvidkløver og rødsvingel. Der henvises i øvrigt til foregående nummer af Tidsskrift for Frøavl, hvor frøavlsøkonomien for høst 2010 er analyseret. Samtidig gennemgik Søren Halbye, salgs- og marktingdirektør for DLF-TRIFOLIUM koncernen, den forventede fremtidige markedsbalance. Det er bemærkelsesværdigt, at lageret i EU kommer fra et rekordniveau pr. 30. juni 2010 lige under tons - svarende til knapt et års forbrug - og forventes næsten halveret pr. 30. juni Nedgangen skyldes både en betydelig reduktion i produktionsarealerne i EU og et godt forbrug. Når man samtidig tager det nuværende kornprisniveau i betragtning, og de udfordringer det giver for tegning af frø særligt i de lande, vi konkurrerer med, så er der et stærkt fundament under prisdannelsen. Produktionen uden for Danmark er under betydeligt pres. Søren Halbye fremhævede især en mangelsituation i fodergræsmarkedet, hvor det er vanskeligt at importere sig til mere frø. På plænegræssiden, især den meget prisfølsomme del af markedet, er udsat for hård importkonkurrence fra især USA. Fokus på konkurrenceevne og bedre priser I forlængelse heraf var det kildne spørgsmål, som mange delegerede søgte svar på, hvor meget stiger priserne så? Kornmarkedet og frømarkedet er ikke forbundne, og der er ingen automatik, som gør, at priserne bevæger sig synkront og svinger lige meget. Anders Mondrup vovede pelsen ved at udtrykke en forventning til, at frøpriserne vil komme til at tangere det historiske højdepunkt fra 2007-høsten i gennemsnit, desuagtet at artsmikset kan være forskelligt i Et bud på prisen for de enkelte arter kunne ikke lokkes ud af avlsdirektøren. Vi står i en markedssituation, som for 2011 er fundamental mere sund end i 2007, hvor det alligevel lykkedes at få givet priserne et betydeligt ryk opad, kommenterede Søren Halbye. Truels Damsgaard markerede i sine afsluttende bemærkninger ledelsens fokusområder. Vi vil i 2011/12 lægge særligt vægt på at sikre konkurrenceevne i frøavlen i forhold til korn gennem et øget prisniveau. Samtidig er det et ledelsesmæssigt fokusområde at få solgt det til rådighed værende frø til de rigtige kunder og med den rigtige margin, fastslog han. Forsyningssituationen in mente vil vi ikke gå efter flygtige markedsandele, men sikre at vi får den pris hjem, som markedet kan bære, sagde Truels Damsgaard. Vi vil lægge særlig vægt på at sikre konkurrenceevnen i frøavlen? Seniorforsker Thomas Didion (tv.) viser forsøg med salttolerance. Nogle sorter/arter dør i takt med at saltindholdet stiger, mens andre overlever. Sidstnævnte er de forædlingsmæssig interessante at arbejde videre med. På den strategiske front er ledelsens fokus for 2011/12 at Avlschef Birthe Kjærsgaard i samtale med Stig Hansen og Mogens Feldthusen i en pause under delegeretmødet i øst udvikle vor distributionsplatform på udvalgte vækstmarkeder, bl.a. Rusland, forfølge relevante opkøbsemner i takt med at mulighederne (forhåbentlig) opstår, fortsat udvikle vor infrastruktur, således at vi vedbliver med at være effektive, hvilket udvidelsen af produktionsafdelingen i Højme, Odense er et led i, og følge udviklingen inden for bioenergi, bl.a. roers anvendelse.

10 TEMA: Efterårsbehandling i frømarken 10 Hvad lærte vi af efterårsbehandlingerne sidste år? Jørn Lund Kristensen Frøavlskonsulent, Stevns Den megen regn i august 2010 besværliggjorde dæksædshøsten og efterlod også en del frømarker i dårlig stand. Den meget våde jord havde svært ved at holde mejetærsker, vogne og halmpressere ovenpå, og vi har set flere eksempler på strukturskader i frømarkerne, der især blev synlige i dette forår Normalt forstår man ved huller i en mark, som områder med ringe plantebestand. På dette billede er en hullet mark også i nedadgående retning De forhold kendte vi ikke sidste efterår, for ellers havde vi nok udført den sidste afpudsning lidt dybere og lidt tidligere, og gødsket de svage udlæg lidt før samt vurderet de sporkørte marker lidt hårdere. Det anbefales normalt at høste dækafgrøden tidligt, så udlægget tidligt kan få lys og tid til at gro. Det er også fornuftigt at høste dækafgrøden tidligt for at undgå for meget aksnedknækning. Sidste år blev vi bekræftet i, at det ikke er godt at høste udlægsmarken tidligt, hvis marken ikke kan bære. Så er det bedre at vente til vandet er væk, og jorden igen har sat sig, da spor og strukturskade kan gøre mindst lige så stor og mere vedvarende skade end udsat efterårsvækst og spildkorn. De, der arbejder med mere eller mindre faste kørespor, havde ikke de samme problemer. Vælger man at lade korntransporten foregå i forageren minimeres strukturskader inde i marken også. Halmpresning, halmvending og halmtransport er vanskeligt i faste kørespor. En del strukturskader kunne iagttages efter halmtransport i De våde høstforhold sidste år gav ikke kun ringe udbytte og dårlig kvalitet i korn, raps og ærter. Også jordstrukturen blev skadet i flere udlægsmarker med negativ påvirkning af frøanlæg og stængeldannelse i nogle marker som resultat. Vinteren kom allerede i november, sneen lå tungt i flere måneder og blev i februar afløst af barfrost med hård og kold blæst, der fjernede den sidste grønne farve fra markerne og gjorde det af med de dårligste rapsmarker i samme ombæring. Rajgræs som den så ud i foråret Jævn, ensartet og uden spildkorn Både halmvogne og teleskoplæssere kørte fast i markerne. Er det et kraftigt udlæg, der står i kornafgrøden og er det et vådt år, så bør en snitning og spredning af dæksædshalm alternativt overvejes. Reetablering af rajgræs i august en del spildkorn, men jævn mark og hullet er væk Reetablering af alm. rajgræs Alm. rajgræs kan etableres i renbestand frem til starten af september. Er der huller eller områder i udlægsmarken af alm. rajgræs, der ikke står tilfredsstillende efter dæksæden, kan der sås efter indtil september. Som det ses på billederne på denne side, kunne der være store huller i rajgræsmarken efter kornhøsten 2010.

11 11 Rødsvingel med tydelige spor efter mejetærsker og halmbjergning. God plantebestand, men manglende frøstængler Hvidaks i rødsvingel pga. frost i starten af maj. Størst skade er set i lavninger, områder med for lang pels fra efteråret i ikke afbrændte marker Disse huller og manglende plantebestand efter halmskår blev i denne mark reetableret i slutningen af august Resultatet blev en mere jævn mark og en bedre plantebestand. I de reetablerede områder kom der desværre også en kraftig fremspiring af spildkorn, der hæmmede de nye rajgræsplanter i efteråret. Den hårde vinter tog dog hurtigt livet af spildkornet, og der blev en pæn rajgræsmark ud af det. Rødsvingel reagerer kraftigt på strukturskade En række rødsvingelmarker har haft modstand fra sidste efterår. Rødsvingel er meget følsom overfor transport. Jo finere plænetype des mere følsom er den. I de værste spor blev planterne skadet så meget, at de helt forsvandt efter vinteren. De skadede planter kunne ikke holde til snedække, nedfrysning og oversvømmelse. Tynde åbne marker er også vanskelige at holde rene for enåring rapgræs og væselhale. Andre rødsvingelmarker havde et tilfredsstillende planteantal også efter vinteren. Men planteudviklingen havde ikke været god nok, for der manglede nogle frøstængler i de skadede planter. Igen er eneste løsning at holde sig fra marken, når den ikke kan bære maskinerne. Afbrænding er og bliver den bedste medicin forud for 2. og 3. års avl af rødsvingel. Desværre blev en del rødsvingelmarker ramt af mange hvidaks i år. De fleste hvidask blev registreret i ikke afbrændte marker, i lavningerne og i områder med lidt for lang pels. I et vådt efterår med dårligt farbare marker er en enkelt afpudsning med fjernelse af materialet bedre end mange afpudsninger. Rødsvingel skal have kvælstof efter slættet, og planterne skal nå at gro, tage farve og fylde sukker i depoterne inden vinteren. Afgræsning med får er også godt i et vådt efterår. Fårene laver ikke strukturskade på samme måde som en traktor. Husk at fårene fjerner en del plantemateriale og dermed næringsstoffer fra markerne. Der er speciel N-norm til afgræsning. Husk at bruge noget ekstra kvælstof til de marker, der afgræsses, ellers er der ikke nok til stængeldannelse. I de senere år har der ikke været problemer med afgræsning ind i november måned, så længe der kun græsses på genvækst, og der ikke græsses i bund. Fårene rydder godt op, og der er ikke konstateret voldsomt med hvidaks efter får. Enkelte marker blev græsset lidt for sent og lidt for hårdt i 2010 og nåede ikke at få fyldt depoterne op med næring efter afgræsning fordi vinteren kom tidligt eller fårene fjernet for sent. Der meldes også om enkelte områder i markerne, der ikke nåede at blive afgræsset, fordi der ikke blev budgetteret med tidlig sne i 2010, da afgræsningsstrategien blev lagt. Hvidløver væksthæmmes i spor En del hvidkløvermarker er også svækket efter høstbesvær og sporkørte marker. De største problemer ses på de stiveste lerjorder samt i de mindste hvidkløversorter bl.a. Rivendel. Vælg den rigtige ukrudtsstrategi i engrapgræs Udlægsmarker efter især ært har været plaget af strukturskade. Og især de finere og lave plænetyper har haft det svært. Yderligere har vinteren 2010/2011 igen vanskeliggjort den planlagte Reglonesprøjtning. Da sneen endelig forsvandt, kunne marken ikke bære traktor og sprøjte, så endnu et spor blev sat i marken. De store våde områder fra efteråret og igen efter vinterens sne gav gode forhold for enårig rapgræs. Og kombinationen af en svag engrapgræs og meget enårig rapgræs giver kvalitetsproblemer. Med Hussar, Agil, Reglone og Monitor er der flere mulige bekæmpelsesstrategier i engrapgræs. Pas på ikke at blive for fastlåst i den valgte strategi. Bekæmp eller reducer græsukrudtet, hvis det er muligt første gang lejligheden byder sig måske bliver det den bedste mulighed. Lidt Hussar og måske lidt Agil i efteråret kan være fornuftigt. Det er jo ikke sikkert, at der bliver mulighed for en perfekt Reglone-sprøjtning til vinter. Transportspor og spor efter lejesæd i dækafgrøde. Hvidkløver Klondike på Møn

12 TEMA: Efterårsbehandling i frømarken 12 Efterårsbehandlinger sådan skal det gøres Jørn Lund Kristensen Frøavlskonsulent, Stevns Udgangspunktet for næste års frøhøst sikres allerede i dette efterår. For at komme med i gruppen af frøavlere med topudbytte til høst 2012 skal arbejdet i efteråret være i top. Planterne, der skal give frø til næste år, skal i dette efterår sikres plads, lys og næring. Derved kan store, kraftige skud med masser af sukker (fruktan) danne frøstængler til næste sommer Lys og plads I 1.års marker er der normalt ikke problemer med lys og plads. Dog kan en høj stub skygge for planterne. Dæksædsstubben skal afpudses dybt til 2-5 cm umiddelbart efter dæksædens høst. Skygge kan også komme fra dæksædshalmen som bør fjernes straks efter høst. Omkring 1. oktober kan kraftige udlæg toptrimmes, så de står i 8-10 cm højde. I kraftige udlæg, hvor dæksædshalmen er blevet spredt og snittet, kan yderligere afpudsning, snitning og spredning være aktuel for at sikre, at halmen kommer i forbindelse med jord og de nye skud kommer frem i lyset. Hvis ikke rotormaskinen kan sprede det afpudsede materiale godt nok i første forsøg, må der køres en gang mere gerne på sned En jævn og ensartet bestand af udlægsplanter er første betingelse for topudbytte. Er der store områder i marken, hvor plantebestanden ikke er i orden, skal den reetableres eller ompløjes. 1. års marker efter høst af dæksæd Der skal være planter nok i marken. Når udlægsmarkens plantebestand vurderes, skal der især være fokus på de tørre, lerede bakketoppe og i våde lavninger og i gødningsoverlapninger, hvor dæksæden måske er gået i leje. Risikoen for ringe plantebestand kan også være efter halmstrengen fra dæksæden eller, hvor såmaskinen har drillet lidt. En hullet uensartet mark med for dårlig plantebestand bør ompløjes og erstattes af anden afgrøde. Kun rajgræsserne og til dels hvidkløver og engsvingel vil kunne reetableres i august og nå at give frø til næste år. Reetablering i de andre frøarter kan fylde huller ud og konkurrere med ukrudtet, men først give normalt frøudbytte til 2. høstår. Husk det er også vanskeligt at holde en uensartet og hullet mark ren. Plantestørrelsen Små planter skal umiddelbart efter høst hjælpes på vej med ca. 30 kg N pr. ha. Det er især aktuelt i rødsvingel, strandsvingel og plænerajgræs udlagt i vårbyg. Men kan også være nødvendigt i plænetyper af rødsvingel og engrapgræs efter udlæg i hvede. En plantes størrelse bør vurderes både over og under jorden. Rodudviklingen skal være i orden, for at planten kan klare vinterens frost og tø. I oktober bør rod/ top forholdet være 1:1. Der bør være lige så meget plante under jorden som over jorden. Engrapgræs skal have synlige underjordiske rodudløbere i sidste halvdel af september, for at planten er stærk nok. Genhøstarealer (2. og flereårsmarker) Lys og plads er en større udfordring i flereårsmarker. I rødsvingel og engrapgræs er afbrænding den bedste måde at få skabt lys og plads til de nye skud. Her taler vi om en god og ensartet afbrænding. En afbrænding skal både fjerne halmen, men især også gammel stub. Ellers er dyb afpudsning at foretrække. Kan afpudseren ikke komme i bund i første hug, eller ligger der klumper af materiale tilbage efter afpudsning, kan det være nødvendigt at køre to gange lige efter hinanden. Er bæreevnen dårlig i marken, kan en senere afpudsning med fjernelse af materialet være et bedre alternativ. Under forudsætning af, at jordens bæreevne bliver bedre! I de grovere græsser som rajgræs, hundegræs, engsvingel og strandsvingel, kan gødskning til efterslæt ligefrem være en fordel. Afpudsning med får er et fornuftigt alternativ til flere afpudsninger. Der bør benyttes foldafgræsning med over 50 får pr. ha og afgræsning bør afsluttes i løbet af dage. Så bliver afgræsningen flot og ensartet. Anvendes der for få får, bliver græsset for langt i nogle områder af marken. Husk at afgræsning med får og fjernelse af slet fra marken også fjerner næringsstoffer, der skal erstattes af gødning. Hvis bare der er får nok, er de et godt alternativ til flere afpudsninger om efteråret

13 Nyt fra forskning og forædling Genomisk Selektion bliver det nye værktøj i planteforædling Christian S. Jensen Seniorforsker, Dansk Planteforædling, St. Heddinge 13 I en ny forskningsalliance med Aarhus Universitet, Institut for Genetik og Bioteknologi, satser DLF-TRIFOLIUM nu stærkt på at implementere teknologien Genomisk Selektion (GS), der forventes at kunne løfte græsforædlingen til nye højder. Metoden sparer tid og øger effektiviteten i forædlingen GS teknikken vil give en højere succesrate for de sorter, der bliver sendt til afprøvning GS består, kort fortalt, i at udvælge nyt forædlingsmateriale på baggrund af planternes DNA-kode (genetisk potentiale) frem for deres forsøgsdata. For at kunne gøre det, må man først klarlægge, hvilke forskelle i DNA-koden der har en positiv eller negativ indvirkning på forskellige afgrødeegenskaber. Det gør man ved at sammenstille DNA-koder for mange planter med deres forsøgsdata fra marken. DLF-TRIFOLIUM har gennem en lang årrække gemt både forsøgsdata og tilhørende frø fra tusindvis af forædlingsfamilier, der udgør et helt unikt materiale for en sådan sammenstilling. Når man har etableret en sammenhæng, kan man beregne enhver plantes genetiske potentiale for en given egenskab, og således udvælge dem med den største forædlingsværdi. Det giver helt nye perspektiver, og vil kunne afhjælpe nogle af forædlingens nuværende begrænsninger. Hvis man i dag f.eks. skal kunne selektere for to egenskaber samtidig, kræver det teoretisk set 400 x 400 markforsøg. For hver ekstra egenskab, skal der ganges igen med 400. En umulig opgave, der i praksis betyder, at man vælger først at selektere for én egenskab (typisk udbytte), mens man for de næste egenskaber må nøjes med den variation, der er tilbage i det udvalgte materiale. Denne opgave kan GS langt bedre håndtere, fordi den kan adskille, hvilke forskelle i arvemassen der styrer hhv. den ene og den anden egenskab. Dermed kan man udvælge de planter, som har den bedste forædlingsværdi for begge egenskaber. På sigt vil GS også kunne reducere antallet af omkostningstunge markforsøg, fordi selektionerne i stigende grad kan foretages på baggrund af genomiske data. Gennembruddet for udvikling af GS skyldes de seneste års kolossale fremskridt inden for DNA aflæsning kombineret med øget computerkraft. GS har allerede revolutioneret kvægavlen, hvor man nu med stor sikkerhed udvælger de bedste avlstyre ud fra deres genetiske avlsværdi, inden de er 1 år gamle. Tidligere indsamlede man data på dyrene og deres afkom i 5-6 år, inden man kunne konkludere, hvilke dyr der havde den bedste avlsværdi. Selv for egenskaber med hidtil lav fremgang, har man med GS gjort store fremskridt. Samtidig spa- rer avlsprogrammerne store staldomkostninger, da dyrene ikke længere skal holdes gående i flere år inden udvælgelsen. Målet for DLF-TRIFOLIUM er nu at udvikle GS teknologien til græsforædling. Til forskel fra husdyravlen, forædles græsser i familier bestående af flere planter og ikke individer. Det stiller andre faglige og tekniske udfordringer, som skal løses sammen med de erfarne og anerkendte forskergrupper ved Aarhus Universitet. Projektets resultater skal danne basis for en ny generation af fodersorter med væsentlige forbedringer på udbytte, frøudbytte, sygdomsresistens og kvælstofudnyttelse til glæde både for avlere, brugere og miljøet. For dansk planteforskning, og Aarhus Universitet i særdeleshed, ligger der ligeledes et stort fremtidigt potentiale. Dette projekt kan blive starten på en stærk, internationalt førende platform for GS i andre plantearter med kompleksgenetik. Projektet startede i sommeren 2010 og løber frem til Det har et samlet budget på 35 mio. kr. og har modtaget finansiel støtte fra Innovationsloven og fra Fødevareministeriets program for Grønne Udviklingsog Demonstrations- Projekter (GUDP). I forædlingen vil GS teknikken spare to-tre år

14 Vinterrapssorter fra DLF-TRIFOLIUM 14 Robuste vinterrapssorter til høst 2012 Ole Grønbæk Produktchef, Odense Prisen på olieraps er stadig høj, så der er god grund til at så vinterraps igen i år. DLF-TRIFOLIUM tilbyder gode, højtydende sorter: Linjesorten Vision samt hybridsorterne Visby og Sherpa, der er bejdset med Elado mod skadedyr Vinterraps i fuld blomst i maj Erfaringer fra 2010 Rettidig såning af vinterraps var vanskelig i efteråret 2010 på grund af det våde vejr og deraf følgende problemer med kornhøst, bjærgning af halm osv. Samtidig var prisen på olierapsfrø forholdsvis høj, så mange blev fristet til at så senere end egentlig planlagt der blev med andre ord taget nogle chancer. Efter vinter blev det klart, at de sent såede marker i mange tilfælde ikke overlevede tilfredsstillende af forskellige årsager, men det er værd at slå fast at raps kun overvintrer, hvis den er godt udviklet om efteråret at tidlig såning første tredjedel af august er at foretrække at der ikke må mangle kvælstof om efteråret at såbed og såteknikken skal være i orden Hybrid eller linjesort? I de danske forsøg har der gennem årene ikke været væsentlig forskel i frøudbyttet mellem de afprøvede linje- og hybridsorter, men hybriderne har nogle fordele, som måske kommer mere klart frem i praksis end i sortsforsøgene: Hurtigere efterårsudvikling, bedre vinterfasthed og hurtigere regenerering efter frost og andre skader. Hybrider er derfor generelt bedre egnede til sen såning, eller hvor forholdene ikke er optimale f.eks. lokaliteter hvor vinteren er hård eller lang. Visby kan klare det meste Hybriden Visby er den mest solgte sort i Tyskland, ligesom den stadig er på toppen i mange andre lande i Nord- og Østeuropa. Det tyder på en god tilpasning til mange forskellige klima- og jordbundsforhold. Efter sæson 2010 er stilen fastholdt, og i gennemsnit af forsøgene i Tyskland var udbyttet 8 pct. over målesorterne. Også i Danmark har Visby mange tilfredse avlere, der beretter om højt udbytte og en sort der er robust samt let at tærske. I Landsforsøg blev facit et forholdstal på 100 med udbytte på henholdsvis 5,1-6,0 og 4,9 tons pr. ha. Visby modner tidligt og ensartet, er egnet til direkte høst og har et lavt indhold af glucosinolater, ca. 12 mmol pr. gram frø. Sherpa årets nyhed Visby er forædlet hos NPZ i Nordtyskland, og her går forædlingen videre. Næste skud på stammen er hybriden Sherpa, der på mange måder minder om Visby, men med forbedringer på en række punkter: Højere udbytte i forsøgene. Landsforsøg 2010 viste et forholdstal på 102 og i sortsafprøvningen var det 103. Bedre resistens overfor sygdomme især phoma (rodhalsråd) Indholdet af glucosinolater endnu lavere, ca. 10 mmol pr. gram frø. Bejdsning med Elado sparer mindst én sprøjtning Visby og Sherpa leveres behandlet med Elado, som tilhører en helt ny generation af bejdsemidler mod skadedyr. I forsøg har Elado vist væsentlig bedre effekt overfor især jordlopper end de hidtil anvendte midler op til 400 kg mere frø pr. ha ved angreb. Forsøgene i blandt andet Danmark har vist en meget god effekt overfor jordlopper og kålfluer, og da virkningen af Elado holder frem til rapsen har 6-8 blade, er i alt fald den første sprøjtning mod skadedyr overflødig. Sammenligner man med marker tilsået med ubejdset udsæd, hvor det ofte er nødvendigt at bekæmpe jordlopper 2-3 gange, er fordelene ved Elado endnu større. fortsættes næste side

15 Nyheder 15 Vision linjesort med udbytte som en hybrid Vision er en meget produktiv linjesort, der i gennemsnit at fem års forsøg 33 i alt har givet ca. 5 tons frø pr. ha (forholdstal 102) og i 2009 rundede sorten de 6 tons. Så potentialet for høj ydelse er i orden. Vision er forædlet i Sverige hos SW Seed og klarer sig også godt i Nordtyskland og England, hvor den er på de anbefalede sortslister. Vision er middeltidlig i blomstring og har middeltidlig-sen modning. Sorten er standfast og har middel afgrødehøjde ved høst. Indholdet af glucosinolater i frøet er lavt, ca. 8 mmol pr. gram frø. Pct. olie i tørstof Plantehøjde, cm Afgrødehøjde ved høst, cm Karakter for lejesæd, 0-10 VISBY* 48, ,1 SHERPA* 48, ,0 VISION 49, ,1 * = Hybrid. Landsforsøg 2010 Sortsforsøgene i 2011 er ikke endelig opgjort, men de foreløbige resultater tyder på, at forsøgene har været præget af en vanskelig vækstsæson med meget usikre resultater til følge. Vinterrraps vil finde vej til mange markplaner til høst 2012 Nyt om Navne Runde fødselsdage 50 år: 22. august 2011 Avlsleder Jørgen Hansen, Højme Jørgen Hansen fylder 50 år den 22. august. Han er født og opvokset på Østfyn og uddannet på Vejlby Landbrugsskole. Jørgen blev ansat som frøavlskonsulent ved DLF-TRIFOLIUM i 1994 og havde inden da arbejdet hos Dæhnfeldt og Plantedirektoratet. Jørgen er meget vellidt blandt avlere og kolleger og omhyggelig med sit arbejde, og sammenholdt med interessen for basisfrøproduktion, var det naturligt, at han i 2010 blev udnævnt til avlsleder, hvor han i samarbejde med Bjarne Østerlund har ansvaret for den danske produktion af basisfrø. Jørgen har stadig kontakt til en del af sine avlere, da han fortsat er frøavlskonsulent på halvtid. Græsfrø er også en del af Jørgens fritidsinteresser, da han på hobbylandbruget ved Kerteminde naturligvis også dyrker frø. Vi ønsker et stort tillykke med dagen. 23. august 2011 Lagerarbejder Henrik Bremholm Larsen, Benløse 26. august 2011 Analyseassistent Gitte Stage, Dyrup 16. september 2011 Lagerarbejder Jan Petersen, Benløse 30. september 2011 Kommunikationschef Stig Oddershede, Roskilde Stig Oddershede runder 50 år den 30. september. Med landbrugsrødder fra Thy og interesse for natur og landbrug, blev hans ansættelse i Trifolium- Silo i 1987 starten på et arbejdsliv med frø, som ud over arbejdet med blomsterne og bierne også har budt på formidling og samarbejde på tværs af frøbranchen. Efter DLF-TRIFOLIUMs dannelse i 1989 var Stig frøavlskonsulent i frøavlens vugge på Stevns med base i Herfølge. I 1997 rykkede han til Nr. Alslev afdelingen som avlschef på Lolland-Falster og Møn, et af Danmarks bedste områder til frøavl. For et år siden tiltrådte han jobbet som kommunikationschef i Roskilde. Stigs store frøerfaring og hans evne til at formidle de gode historier kommer nu et større publikum til gode. 60 år: 24. september 2011 Konsulent Knud Ejler, Prodana Seeds, Dyrup 4. oktober 2011 Lagerarbejder Hans Peter Madsen, Nr. Alslev 25 ÅRS Jubil æum: 1. september 2011 Logistikassistent Claus Erik Nielsen, Roskilde 1. september 2011 Analyseassistent Vinni Munksgaard Lind, Randers 1. oktober 2011 Kontorassistent Jette Christensen, Roskilde

16 Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr Hold på kvælstoffet med efterafgrøder Aktuelle efterafgrøder Olieræddike ARENA* Største kvælstofoptag pr. ha Hurtig etablering Gul sennep BRACO/VALIANT* Største kvælstofoptag pr. ha Hurtig og sikker etablering Meget velegnet - også som mellemafgrøde * ARENA, BRACO og VALIANT har alle ligget i toppen med hensyn til kvælstofoptagelse i forsøgene med sorter af efterafgrøder under Videncenter for Landbrug Kontakt din frøavlskonsulent for at høre nærmere om, hvordan du bedst indpasser efterafgrøder i sædskiftet. Avlskontor Vestdanmark: Avlskontor Østdanmark: DLF-TRIFOLIUM Ny Østergade 9 DK-4000 Roskilde Tlf dlf@dlf.dk Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde