Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Transkript

1 Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne i tilsynsrapporten skal, jf. 22 i Lov om socialtilsyn, fremgå af Tilbudsportalen. Disse oplysninger er markeret med * Socialtilsynets bedømmelse af kvaliteten foretages med udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en 5- trins skala jf. 6 i Lov om socialtilsyn. Kvalitetsbedømmelsen indgår i en kvalitetsvurdering, hvor socialtilsynet, afhængig af tilbudstype og målgruppen, har mulighed for at inddrage andre relevante forhold, der ligger inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i indikatorer og kriterier. Socialtilsynet indhenter og vurderer endvidere øvrige oplysninger, der har betydning for godkendelsen, herunder økonomiske og organisatoriske forhold jf i Lov om socialtilsyn. Oplysningerne indgår i vurderingen af, om tilbuddet samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Tilsynsrapporten og konklusionerne heri indgår i socialtilsynets feedback og opfølgning i forhold til tilbuddet. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. Side 1 af 26

2 1. Stamoplysninger *Tilbuddets navn: *Adresse: *Kontaktoplysninger: *Tilbudstyper: *Målgrupper: Opholdsstedet Rønnebæk Kirkevej Næstved Tlf.: stedet@mail.tele.dk Hjemmeside: 66, stk. 1, nr. 5 (almindeligt socialpædagogisk opholdssted) 10 til 23 år (personlighedsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, omsorgssvigt, indadreagerende adfærd) Pladser i alt: 7 Tilsynsrapporten er udarbejdet af: Dato for tilsynsrapport: Inge Overgaard Jakobsen (Socialtilsyn Øst) Samlet vurdering (jf. 6 og i Lov om socialtilsyn) *Samlet vurdering: Rønnebæk er et privat opholdssted i Næstved Kommune. Tilbuddet har eksisteret siden Målgruppen er børn og unge fra 10 år og op til 23 år, som har psykiske-. sociale- og/ eller indlæringsproblemer. Der er 7 pladser på opholdsstedet, der drives i henhold til Lov om social service 66, stk. 5. Rønnebæk er beliggende på en nedlagt ejendom nær en mindre landsby cirka 5 kilometer uden for Næstved. Side 2 af 26

3 Socialtilsynet har den 19. august 2014 gennemført driftstilsyn på Rønnebæk. Følgende temaer er helt eller delvist gennemgået i kvalitetsmodellen: Uddannelse og beskæftigelse. Selvstændighed og relationer. Målgruppe. Organisation og ledelse. Tilsynet vurderer, at Rønnebæk har stabil kvalitet i tilbuddet i forhold til de gennemgåede temaer. Dette er vurderet ud fra en engageret og faglig kompetent personalegruppe og ledelse, der har et gensidigt godt og udviklende samarbejde i organisationen omkring løsningen af de konkrete opgaver, som Rønnebæk har over for børn og unge. Tilsynet vurderer, at der i organisationen er høj grad af gensidig kendskab til og afhængighed mellem personale og ledelse, hvilket tilsynet vurderer, som en af årsagerne til en stabil og engageret personalegruppe på Rønnebæk. Tilsynet vurderer, at Rønnebæk sikrer, at børn og unge får skolegang, uddannelse eller beskæftigelse ud fra de muligheder og potentiale, de enkelte børn og unge har for dette. Tilsynet vurderer, at børn og unge trænes i selvstændigt at kunne klare sig hen mod en voksentilværelse. Samtidig tager det pædagogiske arbejde afsæt i en klar målsætning om at arbejde med børn og unges relationer til familie, netværk, lokalmiljø og personalet på Rønnebæk. *Afgørelse: Godkendelse afventer Påbud: Opmærksomhedspunkter: Side 3 af 26

4 3. Oplysninger om datakilder Dokumenter: Observation Rønnebæk godkendelse. Tilsynsrapport fra Næstved Kommunes uanmeldte tilsyn i Rønnebæk vedtægter. Tilbudsportalen. Årsberetning i form af 3 referater fra fondens bestyrelsesmøder. Oplysningsskema til driftstilsyn. Personale- og børnelister. Sagsbehandlerliste. Adresseliste over Rønnebæk bestyrelse. Interview Interviewkilder Beboere Ledelse Medarbejdere Side 4 af 26

5 4. Oplysninger om tilsynsbesøg Dato Start: Slut: Oversigt over tilsynsbesøg Tilsynskonsulenter : Kirkevej 9, 4700 Næstved Inge Overgaard Jakobsen Afdelinger Besøgstype Anmeldt Særligt fokus på udvalgte temaer, kriterier eller indikatorer Side 5 af 26

6 5. Bedømmelse og vurdering af kvalitet (jf. 6 i Lov om socialtilsyn) Nedennævnte figur illustrerer tre centrale elementer, der indgår i socialtilsynets vurdering af hvorvidt tilbuddet har fornøden kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Dette afsnit omhandler bedømmelse og vurdering af kvalitet. Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes: For at kunne træffe en afgørelse indhenter og vurderer Socialtilsynet øvrige oplysninger, der har betydning for fortsat godkendelse, herunder oplysninger om økonomiske og organisatoriske forhold jf. Lov om socialtilsyn ( 12-18) samt relaterede lovgivninger fx Lov om social service, retssikkerhedsloven m.m. Kvalitetsvurdering: Socialtilsynet laver en samlet vurdering af kvaliteten ud fra kvalitetsmodellens syv temaer ( 6). I den samlede vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, kan det være relevant at inddrage forhold, der falder inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Kvalitetsbedømmelse: Socialtilsynet bedømmer tilbuddet ud fra kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Side 6 af 26

7 - 5.1 Kvalitetsmodellen I kvalitetsmodellen er både 'Gns. bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. Tema *Uddannelse og beskæftigelse Gns. bedømmelse * Vurdering af tema Udviklingspunkter 4,8 Tilsynet vurderer, at Rønnebæk i høj grad arbejder med at fokusere på målgruppens behov for at få en uddannelse eller komme i beskæftigelse. Dette sker med udgangspunkt i, at målgruppen har forskellig behov og potentialer. Resultaterne for børn og unges skolegang, uddannelse eller beskæftigelse på Rønnebæk vil derfor være forskellige. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Uddannelse og beskæftigelse Kriterium 01: Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse Tilsynet vurderer ud fra interviewet med medarbejdere og ledelse, at børn og unge inddrages i processen omkring ønsker om skole, uddannelse eller beskæftigelse, og derved er det børnene, der gennem selverkendelse når frem til, om deres skole- eller uddannelsesmål er realistiske for dem. Det er tilsynets indtryk, at børn og unge støttes til at udnytte og udfordre sine muligheder bedst muligt, men det er et vilkår, at der er sårbarheder i form af manglende sammenhæng i indsatsen over for den unge i de systemer, der skal tage over, når den unge skal i videre fra folkeskolen til for eksempel en ungdomsuddannelse. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Uddannelse og beskæftigelse Side 7 af 26

8 Indikator 01.a: Tilbuddet 5 (i meget opstiller i samarbejde med høj grad borgerne konkrete mål for borgernes skolegang, uddannelse eller beskæftigelse, og der følges op herpå Medarbejderne beskriver, at der først er der et samarbejde med skolen om det enkelte barns start. Rønnebæk hører på barnets drømme og ideer om skole, uddannelse eller beskæftigelse og forsøger, at hjælpe dem med at finde vejen, til for eksempler drømmen om at blive advokat. Medarbejderne taler med barnet eller den unge om, hvad der skal til for at nå målet, og undervejs kommer der selverkendelse fra barnet eller den unge i forhold til, om målet er realistisk for dem. Medarbejderne oplyser, at når et barn flytter ind i opholdsstedet, er skoleplaceringen som regel ikke på plads, men de arbejder hårdt på, at skoletilbuddet er på plads ved indskrivningen. Rønnebæk har et tæt samarbejde med Gedebjergskolen og bruger dem langt hen ad vejen til børnenes skolegang, men det er ikke altid, at der bliver lyttet opholdsstedet. Medarbejdere og ledelse har erfaringer med, at der kan gå flere måneder, inden skoletilbuddet kommer i orden. Medarbejderne oplyser, at det er opholdsstedet, der sammen med anbringende PPR laver mål for skolegangen. Hvis barnet går på en specielskole, er det skolen, der laver status, og målene sættes derefter. Medarbejderne er altid med ved møder og forældresamtaler. Samarbejdet oplever de er forskelligt fra skole til skole, og generelt vurderer de, at der er en tættere kommunikation med specialskolerne. Medarbejderne beskriver, at der er en mappe på hvert barn med vigtige oplysninger om mål og delmål, og dette gælder også i forhold til skoledelen. Medarbejderne beskriver, at opholdsstedet har problemer med at hjælpe de børn og unge, som kommer på HF, HHX eller i gymnasiet, for her bliver medarbejderne ikke inddraget i skolegangen, ud over det den unge formår at inddrage dem. Ledelsen beskriver, at skoleplaceringen er rimelig på plads så vidt angår folkeskolen, men når folkeskolen ophører, kniber det med at få lavet en plan for det videre forløb, og dermed går opholdsstedet som regel og venter i lang tid. Herved glipper udslusningen fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen. Det er ofte opholdsstedet, der skal sørge for at følge op på målene i børnenes skolegang, og skolen udfylder rammen, beskriver ledelsen. I statusmøder med kommunen er skolen en del af punkterne på dagsordenen. Side 8 af 26

9 Indikator 01.b: Borgerne er i uddannelse, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, eller dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud Indikator 01.c: Børnene/de unge i tilbuddet i den undervisningspligtige alder opfylder undervisningspligten ved at gennemføre et 4 (i høj grad 5 (i meget høj grad For nogle år tilbage, hvor opholdsstedet havde naturlig udskiftning af unge på grund af de unges alder, var vilkårene bedre med hensyn til overgangen til ungdomsliv med videre skole eller uddannelse, tilkendegiver ledelsen. Idet dialogen med den enkelte medarbejder er tæt, kan ledelsen også støtte op omkring børnenes skole, uddannelse eller beskæftigelse. Børnene oplyser, hvilke skoler de går på: Gedebjergskolen ved Næstved. Barnet er glad for skolen. Sydbyskolen tæt ved svømmehalen. Det er lidt op og ned og anderledes, end det barnet kommer fra. Kalbyrisskolen. Barnet er glad for skolen. Børnene beskriver, at det er PPR, pædagogisk psykologisk rådgivning, og kommunen der har bestemt, hvor de skal gå i skole. De har ikke selv bestemt det. Børnene oplyser, at de bliver kørt i skole af opholdsstedet om morgenen. Om eftermiddagen tager de skolebus. Generelt er det sådan, at de køres i starten, og efterfølgende skal de også lære at cykle til og fra skole. De oplyser, at de tit får lavet lektier i skolen. En har læsning og diktat for hver dag. En ung er i STU forløb. To af de tidligere unge på Rønnebæk har gået på universitetet og er blevet psykologer. Ledelsen beskriver, at udgangspunktet er, at de ser på det enkelte barn og dets behov og handler forskelligt fra barn til barn. Dialogen om de unges uddannelse med videre er vigtig, og de justerer løbende. Børnene bliver guidet i forhold til valg af uddannelse, og personalet bruger personalemøde og supervision til at føre dem på vej og støtte dem. Medarbejderne beskriver, at alle børn på Rønnebæk går i skole. Hvis det ikke er det rigtige tilbud barnet har fået, går opholdsstedet ind og hjælper med at få etableret et andet tilbud. I et samarbejde med børnene hjælper Rønnebæk med at finde det rette skoletilbud. Opholdsstedet har erfaring med et barn, som ikke ville i skole. Derfor blev barnet taget ud af skolen Side 9 af 26

10 grundskoletilbud med undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse. og kom i praktik på en rideskole. Det skete i et samarbejde med skolen, som gav barnet hjemmeopgaver for, som barnet skulle lave derhjemme. Det samme barn kom efterfølgende i et særskilt tilbud i sommerhus og fik dermed et helt andet skoletilbud, idet barnet havde dårlige oplevelser med traditionel skolegang. Dette hjalp barnet til at få sin skolegang. Alle gennemfører folkeskolens forløb, og mange får afgangseksamen. Ledelsen beskriver, at hvis der er et skoletilbud, der ikke fungerer, vil de reagere. For eksempel i forhold til den nye skolereform. Personalet tager sig af forældremøder, men skal der mere dialog til, er det ledelsen på Rønnebæk, som kontakter ledelsen på skolerne. Det er overordnet ledelsen, der tager sig af kontakten til skolerne. Opholdsstedet har en god kontakt til Næstved Kommunes skolecenter. Indikator 01.d: Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres undervisningstilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. Medfølgende børn på voksentilbud er i dageller undervisningstilbud Tema Gns. bedømmelse 5 (i meget høj grad Børnene tilkendegiver, at det fungerer fint for dem med skolegang. Men det var lidt svært i starten med skolebussen. For to ud af tre børn, er det et nyt skoletilbud, de er startet på. Den tredje har boet på opholdsstedet i 5 år og gået på Gedebjergskolen i de sidste 4 år. Generelt tager medarbejderne en dialog med børnene, hvis de ikke gider at gå i skole, men de oplever ikke, at de har problemer med, at børnene ikke vil i skole. Hvis de finder ud af, at der er tale om pjæk, bliver der lukket ned for andre aktiviteter. Ledelsen oplyser, at Rønnebæks børn og unge har et stabil fremmøde i skole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud. * Vurdering af tema Udviklingspunkter Side 10 af 26

11 *Selvstændighed og relationer 4,2 Tilsynet vurderer, at Rønnebæk: Er opmærksom på lokalområdets betydning og vedligeholdelse og etablering af venskaber i forhold til udvikling af målgruppens sociale og personlige kompetencer. Sikrer kontinuerlig kontakt til familie og netværk. Sikrer stabilitet og nødvendig voksenkontakt ved primærkontaktpersonssystem samt skaber et miljø, hvor børn og unge finder tillid hos både medarbejdere og ledelse. Træner og vedligeholder praktiske færdigheder hos børn og unge tilpasset det enkelte barns alder med henblik på, at de selvstændigt kan begå sig i voksenlivet. Forsøger at støtte børn og unge i etablering af fritidsaktiviteter og støtter dem i at fastholde aktiviteter. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Selvstændighed og relationer Kriterium 02: Tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed Tilsynet vurderer, at Rønnebæk arbejder med at selvstændiggøre børn og unge ved at hjælpe dem med at tage ansvar for praktiske, personlige, sociale eller familiemæssige relationer og forhold. Det er et vilkår at fastholdelse i fritidsaktiviteter er vanskeligt på grund af børnenes og de unges problematikker. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Selvstændighed og relationer Indikator 02.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, 4 (i høj grad Medarbejderne beskriver, at de arbejder meget målrettet med børnene. De har udviklingsplaner, som de samarbejder med barnet om og arbejder ud fra. Der skrives i statusrapporten, når målene er nået, og målopfyldelsen ses også ved børnesamtale. Når delmål falder væk, er det fordi, målet er nået. Der arbejdes meget individuelt med børnene. De bruger for eksempel gåtur med et barn, der er Side 11 af 26

12 og der følges op herpå meget uroligt. De laver piktogrammer, der sidder på barnets værelse, og nu er barnet nået så langt, at piktogramtavlen måske kan tages væk. Medarbejderne oplyser, at de store børn skal selv gøre rent på deres værelser. Der er et rengøringsskema over, hvad de skal gøre på deres egne værelser. I fællesrummene er der rengøringspersonale. Når de unge er ved at træne flytning, drøfter medarbejderne rengøring og hygiejne med dem, når de laver mad sammen. De store får penge, som de selv skal lave et budget efter. Alle børn vasker deres eget tøj med hjælp, på nær det mindste barn, hvor medarbejderne vasker tøjet. De italesætter meget overfor børnene, hvad barnets problematik er og tager det gradvist, så både de bevidste og ubevidste problematikker hos børnene tages op. På denne måde inddrager medarbejderne børnene i deres problemer. Medarbejderne beskriver, at det handler meget om, at de er åbne og ikke har berøringsangst omkring barnets problemer uden nedgørelse af den kultur, som barnet kommer fra. Pigerne spejler sig meget i hinanden og bruger hinanden i inddragelse af problemer. Ledelsen beskriver, at de fornylig har italesat, at deres børn er ved at blive store. Børnene er blevet gode til at tage dialogen i det daglige, og ledelsen oplever, at der hele tiden sker noget med de store børn. Der er et stort pres på dem, og det er rigtig vigtigt for dem, at ledelsen er der. En del unge lider under deres forældres problemer. Ledelsen referer til, at Rønnebæk har prøvet at minimere alle de mange regler, der er blevet opbygget med tiden. I supervisionen er der brugt meget tid på teenagernes problematikkerne og taklingen af det. Børnene beskriver alle, at de godt ved, hvad de skal arbejde med, men har ikke set en plan for det og har heller ikke været med til at udarbejde en behandlingsplan. Børnene kender deres sagsbehandler, men de synes, at der skiftes ud i sagsbehandlere hele tiden. Et af børnene ved ikke rigtig, om han har Side 12 af 26

13 Indikator 02.b: Borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund Indikator 02.c: Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov herfor kontakt til og 4 (i høj grad 5 (i meget høj grad en sagsbehandler. Børnene beskriver, at de godt kunne tænke sig, hvis de kunne sove længere i hverdagen. I weekenden sover de som regel ikke længere. Børnene får tøjpenge og deres egne lommepenge. Der er en liste over, hvad de selv skal betale til, når de bliver 16 år. Medarbejderne tilkendegiver, at de fleste børn har kontakter og venskaber uden for Rønnebæk. De går i fritidsklub og ungdomsklub. Børnenes venner kan komme på besøg på Rønnebæk. Børnene må ikke sove sammen så ofte i hverdagen. Børnene kan godt finde ud af, at der er forskel på, hvem der må og ikke må. Opholdsstedet vil gerne se børnenes venner, inden de kommer hjem til dem. Medarbejderne skal snakke med venners forældre og have telefonnumre. Opholdsstedet har ture ud af huset i små grupper. De Laver aktiviteter, der styrker børnenes relationer. Aktiviteter ud af huset med teenagespigerne er lidt svært, da de helst vil være derhjemme, beskriver medarbejderne. Fællesture er de gået lidt væk fra, da der er stor forskydning i børnenes alder og dermed forskel på deres interesser og behov. De store kan selv tage en tur i storcenteret, mens de mindste børn i opholdsstedet bliver hjemme og leger. Medarbejderne er omstillingsparate og lytter meget til børnene i forhold til hvilke aktiviteter, de ønsker. I sommerferien bliver de også delt op til for eksempel en tur til Lalandia og en kanotur. Det er et par år siden, at der var en fællestur. I hverdagen er medarbejderne nærværende og tilstede og guider børnene i deres leg, for ellers skrider det, og de bliver uvenner. Medarbejderne oplyser, at der er en fast ringedag til børnenes forældre for de børn, som ikke har telefon. Der er faste besøgsdage i familierne for de børn, som kan komme hjem. Børnene kan altid komme tilbage til Rønnebæk, hvis det bliver nødvendigt. Forældrene er velkomne på Rønnebæk, og Side 13 af 26

14 samvær med deres familie og netværk i dagligdagen Indikator 02.d: Børnene/de unge deltager i fritidsaktiviteter uden for tilbuddet 3 (i middel grad de må efter aftale overnatte. Nogle børn vil gerne have, at medarbejderen ringer op og snakker lidt, og efterfølgende sidder ved siden af, når barnet snakker med sin familie. Medarbejderne oplyser, at det er forskelligt fra barn til barn, hvordan forældrekontakten er. Medarbejderne aftaler, hvem der har kontakten til forældrene. De laver også forældreguidning, der består i, at forældrene kommer til møde sammen med barnet eller den unge, og så bliver de guidet. Ved kontaktbrud er det kommunen, der siger det til forældrene. Overordnet er det leder og primærpædagog, der har kontakt til hjemmet, hvis kontakten er god. Er kontakten ikke god, har leder kontakten og i sidste ende kommunen. Ved et vanskeligt forældresamarbejde tager ledelsen generelt over, da ansvaret ved svære ting er placeret hos ledelsen, beskriver medarbejderne. I forældresamarbejdet har ledelsen erfaret, at det er vigtigt at lade processen arbejde over for forældrene men også over for børnene og de unge. Ledelsen forklarer, at proceduren i forældresamarbejdet starter ved visitationen, hvor Rønnebæk lægger op til, at de gerne vil samarbejde, men de ved også, at nogle forældre ser opholdsstedet som dem, der har fjernet deres barn. Dette gælder særligt ved tvangsfjernelser. Børnene oplyser, at de skal lave aftale mindst en eller to dage før, de ønsker at være sammen med deres venner. De kan overnatte sammen med venner, og man må ikke starte med at tage ud til vennen, før opholdsstedet har set vennen. De nye børn har fået dette at vide ved at spørge om det, og så har de fået det oplyst, da de flyttede ind i opholdsstedet. Børnene beskriver, at de gerne må have deres familie på besøg, men de voksne skal vide det. Børnene kommer hjem hver anden weekend. Det er den samme weekend. Forældre kan spise med på Rønnebæk, når det er aftalt. Medarbejderne oplyser, at børnene selv kan vælge inden for rimlighedens grænse. Ikke alle børn går til noget. Det store problem er at fastholde børnene i fritidsaktivitet. Interessen daler som regel, men medarbejderne hjælper med at komme i gang. Side 14 af 26

15 Ledelsen ser de samme tendenser som personalet, at børnene har svært ved at fastholdes i fritidsaktiviteter, som de er tilmeldt. Det er muligt for børnene fast at have en voksen med til fritidsaktiviteter. Ledelsen beskriver, at nogle af børnene kommer mere i gang med aktiviteter og kontakter end andre. Børnene er bange for at komme til at fremstå utilstrækkelige. Et af børnene har fritidsjob, og opholdsstedet har hjulpet med at skrive en ansøgning. Ledelsen oplever, at det viser sig, at når de kommer ud at bo selv, så har de lært noget af opholdet på Rønnebæk. Derfor gælder det om at se mulighederne i nærmiljøet. Indikator 02.e: Børnene/de unge har venskaber uden for tilbuddet Indikator 02.f: Børnene/de unge har mindst en fortrolig voksen 4 (i høj grad 5 (i meget høj grad Børnene fortæller tilsynet, hvad de laver i deres fritid. En går i fritidsklub. En ønsker at starte til springgymnastik. En kunne godt tænke sig at gå til karate og har før gået til fodbold. En har gået til trommer og tænker på at gå til musik i musikskolen. De må selv vælge aktiviteter, og hvis der er købt udstyr, skal de for det meste gå sæsonen ud. Medarbejderne oplyser, at nogle har venskaber fra før, som opholdsstedet hjælper med at opretholde. Et barn har været på besøg hos nogle veninder uden for opholdsstedet, og veninderne har også været på besøg på Rønnebæk. Et af børnene beskriver, at han har en rigtig god ven fra før, som han gerne vil have kontakt med. Børnene beskriver også, at de har venner, som de ikke ses med, men i stedet skyper de sammen. En snakker også med nogle derfra, hvor han boede før. Børnene beskriver, at de har mange venner fra skolen og fra fritidsklubben. De laver aftaler om at få venner med hjem. Medarbejderne oplyser, at de har kontaktpersonsordning med børn og unge. Der er altid minimum tre medarbejdere på arbejde til 7 børn, og herved oplever medarbejderne og ledelsen, at der er gode muligheder for at dække børnenes behov for voksenkontakt. Side 15 af 26

16 Barnet får ikke en primærkontaktperson lige ved indflytningen. Det drøftes på personalemøde efterfølgende, og årsagen til dette er, at der skal findes det rigtige match mellem barn og medarbejder. Små børn får en primærkontaktperson med det samme, så tilstrækkelig kontakt sikres tidligt i forløbet. Generelt oplever ledelsen, at børnene bruger personalegruppen bredt. Tema *Målgruppe, metoder og resultater Gns. bedømmelse Børnene oplyser, at de har en kontaktperson. De plejer at bruge primærpersonen til aftaler, og hvis der er noget, de godt kunne tænke sig. De oplyser, at de kan snakke med kontaktpersonen om næsten alt, hvis de har problemer, har haft en dårlig dag eller bare vil være sammen med kontaktpersonen. Det er også dem, de køber tøj sammen med. * Vurdering af tema Udviklingspunkter 4,5 Tilsynet vurderer, at både medarbejdere og ledelse er bevidste om, hvilken betydning overholdelse af målgruppen har, for at sikre at Rønnebæk er i stand til at arbejde med de børn og unge, som flytter ind. Tilsynet vurderer, at Rønnebæk overholder sin målgruppe. Rønnebæk har søgt dispensation til målgruppen, hvis der har været tale om overlap på pladser i en periode eller i forhold til alderskriteriet i godkendelsen. Tilsynet har ikke modtaget indberetninger om magtanvendelser over for målgruppen. Tilsynet vurderer, at Rønnebæk metoder understøtter løbende fokus på at forebygge magtanvendelse i Side 16 af 26

17 organisationen ved bevidst dialog og faglige drøftelser om konflikthåndtering, magt og omsorg. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 03: Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Målgruppen på Rønnebæk og de faglige tilgange og metoder, der anvendes over for målgruppen er beskrevet på Tilbudsportalen og i Rønnebæk godkendelse. Ved driftstilsyn har ledelse og medarbejdere refereret til eksempler med målgruppen, der har medført gode resultater for børn og unge, der har haft eller har ophold på opholdsstedet. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 03.a: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, som er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe 4 (i høj grad Det fremgår af den tilsendte dokumentation i forbindelse med driftstilsynet, hvilke problematikker målgruppen har. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 06: Tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser Tilsynet vurderer, at medarbejdere og ledelse er enige om praksis i forhold til magtanvendelse, hvilket understøttes af børnenes beskrivelser om, at de ikke har haft magtanvendelser. Side 17 af 26

18 Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Målgruppe, metoder og resultater Indikator 06.a: Tilbuddets pædagogiske indsats sikrer, at der ikke sker uforholdsmæssigt mange magtanvendelser Indikator 06.b: Tilbuddet dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen 5 (i meget høj grad 5 (i meget høj grad Medarbejderne oplyser, at de har kendskab til magtanvendelsesområdet, men det er meget sjældent, at der er magtanvendelser. De trækker sig frem for at fremprovokere. Det er først, når barnet er til fare for sig selv eller andre, at der ind gribes. Medarbejderne oplyser, at de i situationen fortæller barnet, hvad der vil ske, hvis barnet fortsætter, og medarbejderne foreslår time out for at nedtone barnet. Børnene får af vide, at de skal behandle tingene ordentligt. Medarbejderne mener, at når det ser pænt ud, gør det, at man også passer på tingene. I personalegruppen arbejder de med magt og konflikter samt tomme trusler og konsekvenser. Tilsynet spørger børnene om magtanvendelse. Et af børnene mener, at det er når, hvor man bliver lagt ned og holdt. En har set det en gang. De andre er nye. Børnene har set det på skolen. Børnene oplyser, at bliver talt pænt til dem, og der bliver ikke talt ned til dem. En har oplevet, at en pige talte grimt til en medarbejder, men medarbejderen sagde, at hun skulle tale pænt. Medarbejdere og ledelse tilkendegiver, at de har en fast procedure for, hvordan magtanvendelser håndteres hvis de får en samt, hvordan de arbejder med at forebygge magtanvendelser. Proceduren fremgår af en mappe med retningslinjer og personalepolitik på Rønnebæk. Bekendtgørelse om magtanvendelse og Rønnebæk procedure ved magtanvendelse introduceres ved ansættelse og en gang om året ved akkrediteringen. Hvis der er lavet en magtanvendelse på et barn, gennemgås den efterfølgende på personalemøde. Ledelsen beskriver, at deres fokus er først og fremmest, at de ikke bruger magtanvendelser, da det er sidste udvej, med mindre de bliver angrebet eller skal skille børn. De prøver at lægge et sprogligt niveau og snakker meget med medarbejderne om, at hvis de er meget insisterende, kan det virke fremprovokerende. Ledelsen opfordrer medarbejderne til at sige til børn og unge, hvad medarbejderne vil have, og derefter skal de trække sig. Herved taber Side 18 af 26

19 Tema *Organisation og ledelse Gns. bedømmelse medarbejderne ikke ansigt. Opfølgningen består i følge ledelsen i at komme tilbage til barnet eller den unge en times tid efter og gøre konflikten færdig. I forhold til magtbegrebet nævner ledelsen eksemplet med, at barnet skal have tøj på, så det ikke går udenfor i minusgrader uden den rette påklædning. Ledelsen fremhæver, at det er omsorg frem for magt at vejlede og ende med at bestemme for barnet i sådanne situationer. De mener også, at de håndterer dette på forskellig vis, hvis det er et mindre barn eller en teenager. * Vurdering af tema Udviklingspunkter 4,9 Tilsynet vurderer: At organisationen er under forandring med lederskift, med de ændringer dette kan medføre i forhold til faglig retning eller metodiske tilgang over for målgruppen. At både medarbejdere og ledelse på Rønnebæk arbejder meget bevidst med at sikre, at skiftet bliver en god proces for målgruppen og medarbejderne. At nuværende leder har den nødvendige tid til at overdrage Rønnebæk til den nye leder, der er valgt blandt medarbejderne på Rønnebæk. At Rønnebæk er en sund organisation med høj grad af trivsel blandt børn og unge, medarbejdere og ledelse. Dette vurderer tilsynet ud fra de indhentede data i forbindelse med tilsynsbesøget herunder interview af børn, medarbejdere og ledelse, der alle tilkendegiver, at de er tilfredse med opholdsstedet og arbejdspladsen. Side 19 af 26

20 Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Organisation og ledelse Kriterium 08: Tilbuddet har en faglig kompetent ledelse Tilsynet vurderer, at Rønnebæk har sat en proces i gang med lederskifte inden for de næste par år. Tilsynet vurderer, at ledelsen er opmærksomme på, hvad det kan komme til at betyde af forandringer både i forhold til medarbejdere og skift i ledelsesstil. Tilsynet vurderer, at ledelsen håndterer og arbejder ansvarsfuldt med disse udfordringer. Kommende leder har ikke en lederuddannelse, men tilsynet vurderer, at souschef er meget åben over for at gå i gang med en lederuddannelse, når det ressourcemæssigt er muligt for Rønnebæk. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Organisation og ledelse Indikator 08.a: Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet 5 (i meget høj grad Medarbejderne tilkendegiver, at deres situation med ændringer i ledelsen er lidt ny. Det skal de vænne sig til, særligt fordi de endnu ikke rigtig ved, hvad det indebærer for dem. De har en ledelse, hvor de altid bliver hørt i form, at leder lytter til medarbejdernes ønsker, og de har en god kommunikation sammen. Samtidig har der været uvished om fremtiden i forhold til indskrivninger af børn. Tidligere souschef har taget et valg om, at han ikke vil overtage efter leder. Dels har han ikke en pædagogisk uddannelse, men har erfaring med børn, og dels vil et lederskift blive arbejdskrævende rent tidsmæssigt. Medarbejderne beskriver, at der er åbenhed i organisationen over for den nye leder, som er medarbejdernes tidligere kollega, og han har sagt ja til at blive overdraget til lederrollen på Rønnebæk inden for de næste 1½ år. Medarbejderne oplyser, at de ikke helt kan beskrive, hvor de er henne i forhold til ændringer i ledelsen, og de skal indstille sig på at finde en ny rytme. De tilkendegiver, at det er blandede følelser, de har. Der er fokus fra ledelsen på, at det er følelsesmæssigt svært for medarbejderne at skifte ledelse. Medarbejdergruppen har et godt samarbejde og tager sig af hinanden i den svære situation, de står i lige nu. Side 20 af 26

21 Indikator 08.b: Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere 5 (i meget høj grad Ledelsen beskriver, at der er organisationsændringer på vej, idet leder stopper, efter han har været leder på Rønnebæk i 15 år. Leder går på pension i foråret Årsagen til skiftet er, at nuværende leder traf sin beslutning om, at Rønnebæk også skulle bestå, efter han stoppede, og derved skulle der findes en ny leder. Den nye leder har arbejdet som pædagog på Rønnebæk i 6 år og siden januar 2014 som souschef. Han har ikke en lederuddannelse, men vil gerne i gang med en, når det er muligt. Leder og souschef er nu i gang med at arbejdsfordele, og leder prøver at formidle erfaringen med at drive et opholdssted, for herved at ruste kommende leder af Rønnebæk bedst muligt. Der er ikke noget på skrift om, at der skal ske forandringer. De tror ikke, at skiftet i ledelsen vil betyde noget i grundkulturen på Rønnebæk, men måske i forhold til hvilke teorier, der skal anvendes i behandlingsarbejdet med børn og unge. De drøfter aktuelt ledelsesstrategier, der passer på Rønnebæk. Ledelsen præciserer, at de ser lederskiftet ved, at nuværende leder har valgt en livsstil, og kommende leder har valgt et arbejde. Kommende leder er klar over, at han vil få en anden rolle, idet han er gået fra at være medarbejder til at blive leder i samme organisation. Det er der forventninger forbundet med, og kommende leder ved, at der ligger et stort arbejde i at få præsenteret denne proces på en god måde, så personalet er med. Kommende leder har ambitioner om meget dialog, ansvar og forventninger uden, at det bliver laissez-faire ledelse, og her ser han både muligheder og vanskeligheder. Samtidig er han klar over, at han vil få en anden start end nuværende leder fik ved at starte helt fra bunden og bygge Rønnbæk op. Kulturen ønsker kommende leder skal bibeholdes på Rønnebæk. Medarbejderne oplyser, at de får ekstern supervision, og der er mulighed for individuelt supervision fra deres supervisor, som er psykolog. Alle er med til personalemøder, hvor de har faglig sparring. De prøvede på et tidspunkt at få et netværk i gang med et andet opholdssted, men det er ikke lykkedes. Side 21 af 26

22 Indikator 08.c: Tilbuddet har en kompetent og aktiv bestyrelse 4 (i høj grad Lederne oplyser, at de får supervision sammen med personalet. De har også mulighed for individuel supervision, hvilket ledelsen beskriver, at de godt kan forstille sig kan være nødvendigt. Medarbejderne beskriver, at de har kontakt med Rønnebæk bestyrelse, når bestyrelsesmøder holdes på opholdsstedet. Det er cirka et par gange om året, medarbejderne ser bestyrelsen. Der kan være kontakt til bestyrelsen ud over det, når bestyrelsen for eksempel inviteres til fællesarrangementer på opholdsstedet. Ledelsen synes, at bestyrelsen deltager aktivt. De er så småt begyndt at drøfte fondsovertagelse, idet leder ejer bygningerne på Rønnebæk. Af referater fra bestyrelsesmøder fremgår indhold af bestyrelsesmøderne, der dels har et fagligt indhold i forhold til målgruppen og dels fremgår det, at kommende overtagelse med lederskift også har et fokus. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Organisation og ledelse Kriterium 09: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Ledelsen sikrer, at driften er optimal i forhold til et nødvendigt antal og kompetente medarbejdere, der kan tage sig af målgruppen. Tilsynet vurderer, at ledelsen sikrer generel trivsel og sikkerhed på arbejdspladsen. Side 22 af 26

23 Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Organisation og ledelse Indikator 09.a: Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer 5 (i meget høj grad Medarbejderne beskriver, at de gerne vil have en fast vikar tilknyttet Rønnebæk. Det har de ikke haft i en periode, da normeringen af børn ikke har været fyldt op. Som udgangspunkt hjælper vikaren med de praktiske opgaver i opholdsstedet, indtil de kender vikarens potentiale. Dette gælder også ved nyansættelser. Efterhånden bliver der koblet mere og mere ansvar på medarbejderen. Medarbejderne oplyser, at det er beskrevet, hvordan guidning i arbejdet på opholdsstedet foregår, men de mener, at de godt kan blive bedre her. Det handler om at sikre vidensdeling. Hver vagt slutter med en evaluering, også når der er vikar, men nogen gange går tiden stærkt, tilkendegiver medarbejderne. Børnene oplyser, at midt i sommerferien var der kun en medarbejder på arbejde, men der var alle børn heller ikke hjemme. Generelt synes de, at det har været fint med antal medarbejdere. Medarbejderne hjælper dem med deres problemer og med forskellige ting. Indikator 09.b: Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser Indikator 09.c: Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på 5 (i meget høj grad 5 (i meget høj grad Tilsynet har som en del af datagrundlaget for tilsynsbesøget fået fremsendt en liste over medarbejdernes faglige kompetencer i form af uddannelsesbaggrunde. Det fremgår heraf, at der 5 ud af 8 medarbejdere har en faglig uddannelse som pædagog, lærer og psykoterapeut. Medarbejderne mener, at personalegennemstrømningen er meget lille. En del medarbejdere er startet som vikar og senere blevet tilbudt faste stillinger. Medarbejderne er glade for at arbejde på Rønnebæk og skal nærmest bæres derfra. Det er 2½ år siden, at der sidst blev ansat en medarbejder. Børnene oplyser, at der er den samme medarbejder mindst to gange om ugen, og medarbejderne har arbejdet på Rønnebæk i lang tid. Medarbejderne oplyser, at de sjældent er syge, og generelt er sygdom ikke et stort problem blandt personalet. Side 23 af 26

24 højere niveau i forhold til sammenlignelige arbejdspladser Ledelsen oplyser, at der har været lidt sygdom i forbindelse med en medarbejders kroniske sygdom. Der afsøges løsningsmuligheder for dette. Ledelsen oplyser, at de dækker hinanden ind, og herved bruges vikarer minimalt, men i sommerperioder kan det blive nødvendigt med vikarer, for at få det til at hænge sammen. De har ikke en syge-og fraværspolitik, med de tænker, at det vil være en god idet at få det lavet. APV er senest blevet lavet i Nogle af punkterne er ændret, andre mangler. Arbejdstilsynet har senest været på besøg i maj Ledelsen tilkendegiver, at de har en stabil medarbejdergruppe, hvilket de ser som årsag til et godt arbejdsmiljø med begrænset sygdom. Ledelsen er synlige enten på kontoret eller ude blandt børnene og hos medarbejderne. De praktiserer at være nærværende og være interesseret i medarbejdernes trivsel. De synes, at det er vigtigt, at den indbyrdes kemi er god, idet medarbejderne kan noget forskelligt, og der er stor accept mellem medarbejderne. Når de skal ansætte nyt personale, er de skeptiske, og de har været fuldstændig enige om, hvem der skulle ansættelses. Ledelsen beskriver, at børn såvel som medarbejdere skal have velvære ved at bo og arbejde på Rønnebæk. Metoden til dette er imødekommenhed, dialog og samarbejde på tværs i hele medarbejdergruppen for at undgå grupperinger. Tilbuddets bedømmelse Spindelvævet vises ikke, da vurderingen af ovenstående temaer ikke danner grundlag for en retvisende grafisk fremstilling. 6. Økonomiske og organisatoriske forhold (jf i Lov om socialtilsyn) Side 24 af 26

25 *Bemærkninger til bestyrelsesvedtægter Beskrivelse af tilbuddets bestyrelse Reviderede vedtægter for fonden er godkendt i Civilstyrelsen den 17. september Vedtægterne er tilrettet og sendt til socialtilsynet. Der er skiftet ud i bestyrelsen, og tilsynet har fået en opdateret liste over, hvem der sidder i Rønnebæk bestyrelse. I følge vedtægterne kan medlemmerne af bestyrelsen bestå af 3-5 medlemmer. Aktuelt er der i alt 5 medlemmer, hvoraf det ene medlem er valgt blandt medarbejderne på Rønnebæk. Leder indgår som sekretær i bestyrelsen. *Budgetforudsætninger Årlig omsætning kr ,00 Soliditetsgrad ,00 Overskud 11,00 Ejendomsudgifter 6,00 Lønomkostninger Omkostninger, særlig ekspertise Omkostninger, leder Personaleomsætning 70,00 Lønomkostninger, fast personale 4,00 11,00 Omkostninger, kompetenceudvikling Omkostninger, bestyrelseshonorarer - Sygefravær 67,00 1,00-2,00 Revisionspåtegning Ja Dato for revisionspåtegning Tilbudstype: 66, stk. 1, nr. 5. Takster Side 25 af 26

26 Takstniveau Ydelse Pr. time Pr. stk. Pr. dag/døgn Pr. md. Niveau 1 socialpædagogisk behandling ,00 I alt 0,00 0,00 0, ,00 Side 26 af 26