Danskernes holdning til SKAT, skattesystemet og skattemoralen

Transkript

1 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 201 Offentligt 30. maj 2007 Rapport SKAT Hovedcenter Østbanegade København Ø Indsats Indsatsudvikling og analyse Louise Pram Nielsen Louise.Nielsen@SKAT.dk Tlf Søren Pedersen Soren.Pedersen@SKAT.dk Tlf Danskernes holdning til SKAT, skattesystemet og skattemoralen Sammenfatning Det er målsætningen på Finansloven, at måltallet for borgernes tilfredshed med SKAT skal fastholdes på uændret niveau i forhold til den måling, der blev gennemført i efteråret Niveauet i 2004 var et indeks på 0,56 på en skala gående fra 1 for meget utilfreds til + 1 for meget tilfreds. Øvrige trin på skalaen er utilfreds 0,5, hverken utilfreds eller tilfreds 0 og tilfreds + 0,5. Et niveau på 0,56 er således udtryk for en pæn tilfredshed med SKAT. Resultatet af målingen for 2006 er 0,56 dvs. præcis samme resultat som i 2004 og et resultat, som svarer til kravet på Finansloven for 2007 til SKAT har dermed indfriet et af de to effektmål, som skal opgøres i 2007 i forhold til Finansloven. Det uændrede indeks på 0,56 dækker imidlertid over relativt store ændringer på nogle af de spørgsmål, der indgår i indekset. F.eks. er tilfredsheden med telefonbetjeningen faldet fra 0,77 i 2004 til 0,51 i 2006 givetvis pga. de tekniske problemer med telefonerne i forbindelse med fusionen mellem Told og Skat og de kommunale skattevæsener. Dette fald i tilfredsheden er imidlertid omvendt blevet opvejet af en stigning i bl.a. tilfredsheden med de digitale løsninger, SKAT stiller til rådighed i forbindelse med indberetning af selvangivelsen. En anden væsentlig konklusion er, at danskernes skattemoral er stigende. Der er stadig en udbredt accept af sort arbejde i befolkningen. Men der er siden 1990 erne sket et markant dyk i accepten, hvad enten der er tale om udførelse eller køb af sort arbejde. Faldet i accepten af sort arbejde er fortsat fra 2004 til Accepten af skattesnyd er ligeledes faldet svagt fra 2004 til Ver03 Side 1 / 65

2 Navnlig blandt de unge er der sket et bemærkelsesværdigt fald i accepten af sort arbejde og skattesnyd. Dette hænger givetvis sammen med, at de unge har taget kampagnen mod sort arbejde og skattesnyd til sig. For første gang er der stillet spørgsmål om holdningen til at sælge og købe illegalt importerede øl og sodavand i kiosker og grønthandlere m.v. Der er ikke den store accept i befolkningen, hverken til at sælge eller købe illegalt importerede øl og sodavand. Køb er svagt mere accepteret end salg. Rapporten viser også, at der er sket en stigning i andelen af befolkningen, der vurderer risikoen for at blive opdaget ved sort arbejde som meget stor eller ret stor fra 13 pct. i 2004 til 17 pct. i Risikoen ved at snyde i skat vurderes noget højere. Således finder 25 pct. denne risiko meget stor eller ret stor. Dette er stort set uændret i fht. 2004, hvor denne andel lå på 24 pct. i Det er faktisk lidt bemærkelsesværdigt, at vurderingen af risikoen ved at arbejde sort er steget samtidig med, at vurderingen af risikoen ved at snyde i skat er uændret set i lyset af den dårlige presseomtale, som SKAT har været ude for efter fusionen med de kommunale skattevæsener, hvor det er blevet fremhævet, at 2006 bliver et skattefrit år. De danske skatteborgere forholder sig til en række udsagn om skattesystemet. I 2006 erklærede 42 pct. sig enige i, at skatterne er alt for høje, mens 33 pct. er uenige. Dermed er andelen af danskere, som synes at skatterne er alt for høje faldet markant, idet der i 2004 var 55 pct., som erklærede sig enige. Endelig viser rapporten at danskerne generelt er tilfredse med skattevæsnet. Det gælder både tilliden til, at skattevæsenet beregner skatten rigtigt og til, at skattevæsenet er fair og retfærdigt. Side 2 / 65

3 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING INDLEDNING SAMMENLIGNINGSGRUNDLAGET SIGTELINJER OG INDEKS FOR BORGERNES TILFREDSHED MED SKAT BEREGNINGSMETODE UDVIKLINGEN I KUNDETILFREDSHEDEN SKATTEMORALEN OG OPFATTELSEN AF RISIKOEN VED OG ÅRSAGERNE TIL SKATTESNYD MORALEN PÅ SKATTEOMRÅDET VURDERING AF RISIKOEN VED AT SNYDE I SKAT ELLER ARBEJDE SORT ÅRSAGER TIL SKATTESNYD OG SORT ARBEJDE DANSKERNES HOLDNING TIL SKATTESYSTEMET OG SKATTEVÆSENET HOLDNINGEN TIL SKATTESYSTEMET HOLDNINGEN TIL SKATTEVÆSENET HOLDNINGEN TIL SKATTEVÆSENETS KONTROL DANSKERNES BRUG AF SKATTEVÆSENETS SERVICETILBUD HENVENDELSER TIL SKATTEVÆSENET BRUG AF VEJLEDNINGER OG PJECER UDFYLDELSE AF SELVANGIVELSEN UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG LITTERATURLISTE BILAG BILAGSTABELLER INDEKS FOR UDVALGTE SPØRGSMÅL SPØRGESKEMAET Side 3 / 65

4 Tabeller og figurer TABEL 1. FREMGANGSMÅDE VED BEREGNING AF INDEKSET TABEL 2. INDEKS FOR HVERT AF DE UDVALGTE SPØRGSMÅL FIGUR 1. DANSKERNES HOLDNING TIL UDVALGTE EMNER 1981, 1990, 1997, 1999, 2000, 2004 OG GENNEMSNIT FIGUR 2. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET AT SNYDE I SKAT, SÅFREMT MAN HAR MULIGHEDEN FORDELT PÅ KØN OG ALDER I 1997, 2000, 2004, 2005 OG GENNEMSNIT. 16 FIGUR 3. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLENE AT SNYDE I SKAT, SÅFREMT MAN HAR MULIGHEDEN, EN PRIVAT HUSHOLDNING FÅR UDFØRT SORT ARBEJDE AF EN PRIVATPERSON ELLER EN PRIVAT HUSHOLDNING FÅR UDFØRT SORT ARBEJDE AF EN ANDEN VIRKSOMHED FORDELT EFTER SKATTESAMARBEJDE I GENNEMSNIT FIGUR 4. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLENE EN PRIVAT HUSHOLDNING FÅR UDFØRT SORT ARBEJDE AF EN PRIVATPERSON OG EN PRIVAT HUSHOLDNING FÅR UDFØRT SORT ARBEJDE AF ET FIRMA FORDELT PÅ KØN OG ALDER I 2004/2005 OG GENNEMSNIT FIGUR 5. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLENE ET FIRMA FÅR UDFØRT SORT ARBEJDE AF EN PRIVATPERSON OG ET FIRMA FÅR UDFØRT SORT ARBEJDE AF ET ANDET FIRMA FORDELT PÅ KØN OG ALDER I GENNEMSNIT FIGUR 6. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLENE KIOSKER OG GRØNTHANDLERE SÆLGER ILLEGALE ØL OG SODAVAND OG AT KØBE ØL ELLER SODAVAND, SOM MAN FORMODER ELLER VED ER INDFØRT UDEN OM DET DANSKE MOMS- OG AFGIFTSSYSTEM FORDELT PÅ KØN OG ALDER I GENNEMSNIT FIGUR 7. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLENE KIOSKER OG GRØNTHANDLERE SÆLGER ILLEGALE ØL OG SODAVAND OG AT KØBE ILLEGALE ØL ELLER SODAVAND HOS KIOSKER OG GRØNTHANDLERE FORDELT PÅ SKATTESAMARBEJDER I GENNEMSNIT FIGUR 8. ANDEL AF DANSKERE, SOM HAR KENDSKAB TIL FASTE UDSALGSSTEDER, HVOR DET INDEN FOR DE SENESTE FIRE UGER HAR VÆRET MULIGT AT KØBE ØL OG SODAVAND, SOM ER IMPORTERET UDEN OM DET DANSKE MOMS- OG AFGIFTSSYSTEM FIGUR 9. ANDELEN AF BEFOLKNINGEN, DER VURDERER RISIKOEN FOR EKSTRA REGNING OG SKATTEBØDER M.V. SOM MEGET STOR ELLER RET STOR, HVIS MAN UDFØRER SORT ARBEJDE ELLER SKATTESNYD. PROCENTVIS FORDELING FIGUR 10. ANDELEN AF BEFOLKNINGEN, DER VURDERER RISIKOEN FOR EKSTRA REGNING OG SKATTEBØDER M.V. SOM MEGET STOR ELLER RET STOR, HVIS MAN UDFØRER SORT ARBEJDE ELLER SKATTESNYD FORDELT PÅ REGIONER TABEL 3. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET, OM HVORFOR DER FINDES SKATTESNYD OG SORT ARBEJDE FIGUR 11. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET VI HAR ET ENKELT SKATTESYSTEM FOR LØNMODTAGERE SAMMENLIGNET SVENSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET VI HAR ETT ENKELT SKATTESYSTEM FIGUR 12. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET VI HAR ET ENKELT SKATTESYSTEM FOR VIRKSOMHEDER SAMMENLIGNET SVENSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET VI HAR ETT ENKELT SKATTESYSTEM Side 4 / 65

5 TABEL 4. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET INDKOMSTSKATTEN ER ALT FOR HØJ SAMMENLIGNET MED 2004 OG FIGUR 13. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET I DAG ER SELVANGIVELSEN EN ENKEL SAG AT KLARE FOR FOLK SOM MIG FRA 2006 SAMMENLIGNET MED 2004 OG 1998 OG SVENSKERNES HOLDNING TIL DET ER LÄTT AT DEKLARERA FIGUR 14. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET JEG HAR TILLID TIL AT SKATTEVÆSNET BEREGNER MIN SKAT RIGTIGT FRA 2006 SAMMENLIGNET MED 2004 OG FIGUR 15. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET I DANMARK BETALER ALLE ELLER NÆSTEN ALLE DEN SKAT, DE SKAL SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVENSKERNES HOLDNING TIL I SVERIGE BETALAR ALLA ELLER NÄSTAN ALLA DEN SKATT DE SKA FIGUR 16. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET HVAD SYNES DE ALT I ALT SKAT FUNGERER DVS. DE ANSATTE VED MYNDIGHEDEN OG DEN MÅDE, DE UDFØRER DERES ARBEJDSOPGAVER PÅ? SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVENSKERNES HOLDNING I TABEL 5. HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET OM SKAT STILLER FOR FÅ, FOR MANGE ELLER TILSTRÆKKELIGT MED SPØRGSMÅL TIL DEM, SOM SELVANGIVER DERES INDKOMST FOR AT KUNNE FORETAGE EN EFFEKTIV KONTROL SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVENSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET TROR DU ATT SKATTEVERKET STÄLLER TILLRÄCKLIGT MED FRÅGOR TILL DE SOM DEKLARERAT FÖR ATT KUNNA UTÖVA EFFEKTIV KONTROLL I SAMBAND MED DEKLARATIONSGRANSKNINGEN? TABEL 6. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET OM SKAT UDFØRER EN ENSARTET KONTROL FOR ALLE, SKAT TRÆFFER ENSARTEDE AFGØRELSER I SAMMENLIGNELIGE SAGER, OG SKAT SIKRER RETSSIKKERHEDEN FOR ALLE I FIGUR 17. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET OM SKAT GENNEMGÅENDE ER FAIR OG RETFÆRDIG TABEL 7. HENVENDELSER TIL SKATTEVÆSENET INDEN FOR DET SIDSTE ÅR TABEL 8. BEFOLKNINGENS TILFREDSHED MED HHV. DEN TELEFONISKE, SKRIFTLIGE OG PERSONLIGE KUNDEBETJENING I DANMARK I 2006 SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVERIGE FIGUR 18. DANSKERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET JEG HAR NEMT VED AT FÅ FAT I DE VEJLEDNINGER OG PJECER, JEG HAR BRUG FOR SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVENSKERNES HOLDNING TIL JEG HAR LÄTT AT FÅ TAG I DE BROSCHYRER OCH BLANKETTER JEG BEHÖVER 43 FIGUR 19. DANSKERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET SKATS VEJLEDNINGER OG PJECER INDEHOLDER DEN INFORMATION, JEG HAR BRUG FOR SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVENSKERNES HOLDNING TIL SKATTEVERKETS BROSCHYRER INNEHÅLLER DEN INFORMATION JAG BEHÖVER FIGUR 20. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET SKATS VEJLEDNINGER OG PJECER ER TIL AT FORSTÅ SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVENSKERNES HOLDNING TIL SKATTEVERKETS BROSCHYRER OCH BLANKETTER ÄR BEGRIPLIGA FIGUR 21. DANSKERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅLET ALT I ALT ER SKATS VEJLEDNINGER OG PJECER ER GODE SAMMENLIGNET MED 2004 OG SVENSKERNES HOLDNING TIL TOTALT SETT ÄR SKATTEVERKETS BROSCHYRER OCH BLANKETTER BRA Side 5 / 65

6 FIGUR 22. DANSKERNES BESVARELSE AF SPØRGSMÅLET DA DE SIDSTE GANG FIK EN SELVANGIVELSE, UDFYLDTE DE DA SELVANGIVELSEN, ELLER FORETOG DE DEM IKKE NOGET FIGUR 23. DANSKERNES BESVARELSE AF SPØRGSMÅLET HVIS DE UDFYLDTE SELVANGIVELSEN, ANVENDTE DE TASTSELV VIA TELEFON ELLER INTERNET ELLER SENDTE DE SELVANGIVELSEN MED POSTEN FIGUR 24. DANSKERNES VURDERING AF SPØRGSMÅLET, OM DE OPLEVER DET SOM EN FORENKLING I FORHOLD TIL TIDLIGERE AT LEVERE SELVANGIVELSEN OVER TASTSELV VIA TELEFONEN ELLER INTERNETTET ELLER BLOT AT SKULLE TJEKKE TALLENE PÅ SELVANGIVELSEN. GENNEMSNIT TABEL 9. STIKPRØVESTØRRELSE OG SVARPROCENT I SKATS UNDERSØGELSE TABEL 10. SVARPERSONERNE OG HELE BEFOLKNINGENS FORDELING PÅ KØN I TABEL 11. SVARPERSONERNE OG HELE BEFOLKNINGENS FORDELING PÅ ALDER I TABEL 12. SVARPERSONERNE OG HELE BEFOLKNINGENS REGIONALE FORDELING I BILAGSTABEL 1. HVIS TELEFONISK KONTAKT, HVOR TILFREDS ELLER UTILFREDS ER DE DA MED DEN TELEFONISKE KUNDEBETJENING BILAGSTABEL 2. HVIS SKRIFTLIG KONTAKT VIA BREV, TELEFAX ELLER E-POST, HVOR TILFREDS ELLER UTILFREDS ER DE DA MED DEN SKRIFTLIGE KUNDEBETJENING BILAGSTABEL 3. HVIS PERSONLIG KONTAKT, HVOR TILFREDS ELLER UTILFREDS ER DE DA MED DEN PERSONLIGE KUNDEBETJENING BILAGSTABEL 4. JEG HAR TILLID TIL, AT SKAT BEREGNER MIN SKAT KORREKT BILAGSTABEL 5. I DAG ER SELVANGIVELSEN EN ENKEL SAG AT KLARE FOR FOLK SOM MIG BILAGSTABEL 6. JEG HAR NEMT VED AT FÅ FAT I DE VEJLEDNINGER OG PJECER, JEG HAR BRUG FOR BILAGSTABEL 7. SKATS VEJLEDNINGER OG PJECER INDEHOLDER DEN INFORMATION, JEG HAR BRUG FOR BILAGSTABEL 8. SKATS VEJLEDNINGER OG PJECER ER TIL AT FORSTÅ BILAGSTABEL 9. ALT I ALT ER SKATS VEJLEDNINGER OG PJECER GODE BILAGSTABEL 10. SKAT TRÆFFER ENSARTEDE AFGØRELSER I SAMMENLIGNELIGE SAGER BILAGSTABEL 11. SKAT SIKRER RETSSIKKERHEDEN FOR BORGERE OG VIRKSOMHEDER BILAGSTABEL 12. I HVILKEN GRAD OPLEVER DE DET AT LEVERE SELVANGIVELSEN OVER TELEFONEN VIA TASTSELV SOM EN FORENKLING I FORHOLD TIL TIDLIGERE BILAGSTABEL 13. I HVILKEN GRAD OPLEVER DE DET AT LEVERE SELVANGIVELSEN OVER INTERNETTET VIA TASTSELV SOM EN FORENKLING I FORHOLD TIL TIDLIGERE BILAGSTABEL 14. SKAT ER GENNEMGÅENDE FAIR OG RETFÆRDIG BILAGSTABEL 15. MENER DE, AT RISIKOEN FOR DEN ENKELTE, DER SNYDER I SKAT, ER STOR ELLER LILLE Side 6 / 65

7 1. Indledning SKAT har i november og december 2006 fået foretaget en interviewbaseret spørgeskemaundersøgelse af danskernes skattemoral og holdning til skattesystemet og skattevæsenet. Undersøgelsen kan på overordnet niveau belyse effekten af SKATs indsats, herunder indgår en række af spørgsmålene i beregningen og overvågningen af det kundetilfredsindeks, der er et af SKATs måltal på Finansloven. Denne rapport er den anden af SKATs undersøgelser af danskernes skattemoral samt borgernes holdning til skattesystemet og skattevæsenet. I 2005 blev en tilsvarende undersøgelse gennemført Danskernes skattemoral samt holdning til skattesystemet og skattevæsenet (Told- og Skattestyrelsen, 2005) 1, og det er hensigten, at undersøgelsen fremadrettet gentages hvert andet år. Besvarelserne på en række af spørgsmålene indgår i en vægtet gennemsnitsberegning, som resulterer i det kundetilfredsindeks, der er et af SKATs overordnede måltal på Finansloven. På det overordnede niveau bliver der således udarbejdet et indeks for skatteborgere eller virksomheders kundetilfredshed, som der fremadrettet skal foretages opfølgning på i relation til SKATs indsats. I kapitel 2 redegøres for beregningsmetoden og udviklingen i indekset. I det følgende kapitel præsenteres derpå de nye resultater fra undersøgelsen af danskernes skattemoral samt opfattelse af risikoen for at blive opdaget af skattemyndighederne, hvis de udfører sort arbejde eller skattesnyd (kapitel 3). Dernæst fremstilles danskernes holdning til skattesystemet, skattevæsenet og skattemyndighedernes kontrol (kapitel 4). Rapporten afsluttes med danskernes henvendelse til skattevæsenet og brug af hjemmeside, vejledninger og pjecer m.v. (kapitel 5). 1.1 Sammenligningsgrundlaget Resultaterne vil så vidt muligt blive sammenlignet med den første udgave af denne undersøgelse fra 2005 og enkelte andre tidligere danske undersøgelser. Der bliver derudover sammenlignet med tilsvarende undersøgelser, foretaget af det svenske skattevæsen Allmanhetens synpunkter på skattesystemet, skattefusket och myndighetarnes kontroll (Skatteverket, ). Spørgsmålene er formuleret af kontoret for Indsatsudvikling og analyse i SKAT. Der er i videst muligt omfang søgt at fastholde enslydende spørgsmål i forhold til den første undersøgelse fra 2005 for netop at sikre sammenligneligheden. En del af spørgsmålene er stærkt inspireret af tilsvarende undersøgelser, som det svenske Skatteverket har gennemført med jævne mellemrum siden 1990 erne i Sverige. Der er derudover også anvendt tidligere danske spørgsmål stillet af forskere ved universiteterne og Rockwool Fondens Forskningsenhed. Fordelen ved at anvende 1 Rapporten kan downloades på Side 7 / 65

8 tidligere anvendte spørgsmål er at udvide sammenligningsgrundlaget, hvor resultaterne i SKATs undersøgelse sættes i perspektiv i forhold til tidligere undersøgelser. Inden interviewene blev gennemført, blev der afholdt instruktionsmøde med interviewerne, som forud havde modtaget skriftlig instruktion til de spørgsmål, der krævede nærmere forklaring. Det bemærkes, at der er tale om trænede interviewere, som oftest får et svar fra respondenten. Det begrænser andelen af svar som ved ikke og uoplyst ganske betragteligt. I de tilsvarende svenske undersøgelser modtager respondenterne et spørgeskema, som de selv skal udfylde og returnere, hvorved besvarelserne i højere grad er præget af en større andel ved ikke svar sammenlignet med de danske undersøgelser. Side 8 / 65

9 2. Sigtelinjer og indeks for borgernes tilfredshed med SKAT SKATs nye indsatsstrategi har medført et behov for nye måltal. Det skyldes, at de hidtidige måltal vedrørende antallet af kontroller og reguleringer ikke harmonerer med ideen bag en mere forebyggende indsatsstrategi. Der vil derfor fremover i stedet blive udarbejdet målinger på dels overordnet, dels operationelt niveau. Måltallene på overordnet niveau består i Skatteborgernes holdning til skattevæsenet Virksomhedernes holdning til skattevæsenet Underdeklaration af personlig indkomst Ud fra denne undersøgelse kan borgernes opfattelse af skattevæsenet og de tilbud, som stilles til rådighed, opgøres. Der er tale om en omfattende gennemsnitsberegning, som vil blive præsenteret nedenfor (afsnit 2.1). Det er målsætningen, at udviklingen i indekset skal være uændret. Der bliver derfor redegjort for udviklingen i forhold til første gang måltallet blev beregnet i 2005 (afsnit 2.2). 2.1 Beregningsmetode Der beregnes ud fra udvalgte spørgsmål, som drejer sig om skatteborgernes tilfredshed med skattevæsenet, en indikator på linje med Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator. De udvalgte spørgsmål, som inddrages i beregningen, vedrører kun forhold, som SKAT har en indflydelse på. 2 Indekset består således af besvarelserne på spørgsmål til tilfredsheden med kundebetjeningen i SKAT (spm. 2a-2c) og SKATs vejledninger og pjecer (spm. 5a-5d). Ligeledes tillid til, at skattevæsenet beregner skatten korrekt (spm. 4d), at SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager (spm. 11b), og at skattevæsenet opleves som fair og retfærdigt (spm. 13). Dernæst om selvangivelsen er en enkel sag at klare for skatteyderne (spm. 4f) samt tilfredsheden med at selvangive via TastSelv set i forhold til tidligere (spm. 8-9). Endelig om opfattelsen af risikoen for at blive opdaget, hvis man snyder i skat (spm. 15). Første trin i beregningen består i at opdele svarene på hvert enkelt spørgsmål i positive og negative svar og tildele dem passende vægte. Det betyder i praksis, at antallet af dem, som er Helt enige ( Helt uenige ) ganges med +1 (-1), mens antallet af dem, som erklærer sig Enig ( Uenig ) ganges med +½ (-½). De respondenter, som er Hverken enige eller uenige ganges med nul. Dermed indgår kun respondenter med en mening om sagen i indekset. Hvis andelen af negative svar nøjagtig svarer til andelen af positive svar bliver indekset på det pågældende spørgsmål nul. 2 Hele spørgeskemaet er gengivet i bilag 7.2 Side 9 / 65

10 Næste trin består i at summere de vægtede positive og negative svar og dividere med en vægtet sum, hvor antallet af respondenter, som er Helt enige eller Helt uenige ganges med +1, og antallet af respondenter, som er Enig eller Uenig indgår med vægten +½, jf. tabel 1. Det bemærkes, at hvis respondenterne fordeler sig ligeligt på tværs af positive og negative svar bliver indekset for det pågældende spørgsmål nul. Hvis der helt hypotetisk kun var afgivet positive (negative) svar, ville indikatoren tilsvarende blive +1 (-1). Tabel 1. Fremgangsmåde ved beregning af indekset Svar Vægt Spm. 2a Gennemsnit Antal Tæller Nævner 1. Meget utilfreds Utilfreds ½ 47-23,5 23,5 3. Tilfreds ½ ,5 90,5 4. Meget tilfreds I alt Indeks 0,51 0,56 Anm.: I tælleren tildeles de negative svar negative vægte, mens de tilsvarende vægte i nævneren er positive. Tælleren (nævneren) beregnes som summen af det vægtede antal, og indekset beregnes som tælleren divideret med nævneren. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december Det samlede indeks for de 15 udvalgte spørgsmål beregnes endelig som et simpelt gennemsnit af indikatorerne for de enkelte spørgsmål, jf. tabel 1. I 2006 resulterer det overordnede indeks således i 0, Udviklingen i kundetilfredsheden Det er målsætningen, at måltallet for både skatteborgerne og virksomhedernes holdning til skattevæsenet fastholdes på uændret niveau i forhold til tidligere år. Det samlede indeks er uændret på 0,56 i undersøgelserne i 2004 og De overordnede indeks udgør som nævnt et simpelt gennemsnit af indekset beregnet ud fra hvert af de enkelte 15 spørgsmål. I bilagstabellerne 1-15 i bilag 7.1 fremgår svarfordelingen på hvert de enkelte spørgsmål. Det overordnede indeks dækker over betydelige ændringer på visse spørgsmål, som tilsammen trækker i hver sin retning, hvorved indekset forbliver uændret fra 2004 til 2006, jf. tabel 2. Side 10 / 65

11 Tabel 2. Indeks for hvert af de udvalgte spørgsmål Hvis telefonisk kontakt, hvor tilfreds eller utilfreds er De da med den telefoniske kundebetjening - Hvis skriftlig kontakt via brev, telefax eller e-post, hvor tilfreds eller utilfreds er De da med den skriftlige kundebetjening - Hvis personlig kontakt, hvor tilfreds eller utilfreds er De da med den personlige kundebetjening 0,51 0,77 0,71 0,69 0,85 0,81 - Jeg har nemt ved at få fat i de vejledninger og pjecer, jeg har brug for 0,75 0,85 - SKATs vejledninger og pjecer indeholder den information, jeg har brug for 0,72 0,72 - SKATs vejledninger og pjecer er til at forstå 0,50 0,45 - Alt i alt er SKATs vejledninger og pjecer gode 0,69 0,63 - Jeg har tillid til, at SKAT beregner min skat korrekt 0,67 0,65 - SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager 0,12 0,10 - SKAT sikrer retssikkerheden for borgere og virksomheder 0,38 0,44 - SKAT er gennemgående fair og retfærdig 0,64 0,61 - I dag er selvangivelsen en enkel sag at klare for folk som mig 0,54 0,44 - I hvilken grad oplever De det at levere selvangivelsen over telefonen via Tast- Selv som en forenkling i forhold til tidligere - I hvilken grad oplever De det at levere selvangivelsen over internettet via Tast- Selv som en forenkling i forhold til tidligere 0,94 0,91 0,94 0,89 - Mener De, at risikoen for den enkelte, der snyder i skat, er stor eller lille -0,54-0,56 Indeks (Gennemsnit) 0,56 0,56 Anm.: Det overordnede indeks er beregnet som et simpelt gennemsnit af indekset for de enkelte 15 spørgsmål. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 samt Told og Skattestyrelsen (2005). De mest positive besvarelser er skatteborgernes holdning til, om det at levere selvangivelsen over internettet eller telefonen via TastSelv er blevet enklere i forhold til tidligere, hvor indeksberegningen i begge spørgsmål resulterer i 0,94, jf. tabel 2. Der er sket en forholdsvis kraftig stigning i skatteborgernes holdning til, om selvangivelsen er en enkel sag at klare fra 0,44 i 2004 til 0,54 i De positive besvarelser vedrørende selvangivelsen viser med al tydelighed, at SKATs forenklingsbestræbelser herunder på TastSelv, påskønnes af borgerne. I perioden imellem oktober/november 2004 til november/december 2006 har SKAT f.eks. udviklet og lanceret Skattemappen på TastSelv, der bl.a. gør selvangivelsen endnu lettere. I november/december anvender borgerne TastSelv i forbindelse med ændring af forskudsopgørelsen. SKAT og TastSelv har oplevet at få en del goodwill på for- Side 11 / 65

12 skudsopgørelsen i forbindelse med lanceringen af muligheden for selv at kunne printe sit eget skattekort umiddelbart efter man har indtastet ændringer til forskudsopgørelsen via TastSelv. Det kan ikke afvises, at der eksisterer en smule begrebsforvirring hos respondenterne, og at de positive tilkendegivelser i svarene på spørgsmålet vedrører forskudsopgørelsen. Dette ændrer ikke ved en positiv udvikling i borgernes opfattelse af SKATs opgavehåndtering. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at skatteborgerne i både 2004 og 2006 er meget tilfredse med den personlige kundebetjening, der resulterer i indeks på henholdsvis 0,81 og 0,85. På udsagnet om SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige er indekset stort set uændret på 0,10 i 2004 og 0,12 i Der er altså ikke en markant tiltro i befolkningen til, at SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager. I den forbindelse skal det bemærkes, at 17 pct. svarer ved ikke i begge år (se evt. tabel 6). Det må i sagens natur også være svært for almindelige mennesker at svare på dette spørgsmål, da folk jo i begrænset omfang har kendskab til, hvordan sagerne behandles. Omvendt viser udviklingen i indeksene, at der er sket et betydeligt fald i skatteborgernes tilfredshed med den telefoniske kundebetjening fra 0,77 i 2004 til 0,51 i 2006, jf. tabel 2. Da spørgsmålet kun er stillet til de personer, der rent faktisk har været i telefonisk kontakt med SKAT indenfor det seneste år, hænger det givet sammen med, at der var en del tekniske og bemandingsmæssige problemer med telefonerne i forbindelse med fusionen med de kommunale skatteforvaltninger den 1. november Det var f.eks. i perioder meget svært for kunderne at komme igennem til SKAT og tale med de relevante personer. Med hensyn til udsagnet om, at SKAT sikrer retssikkerheden, er der også sket et faldt fra et indeks på 0,44 i 2004 til 0,38 i Andelen af svarpersonerne, der er enige i, at SKAT sikrer retssikkerheden, er altså målt på dette spørgsmål faldet fra 2004 til 2006 (se også kommentarer til tabel 6 senere). Beslægtet med spørgsmålet om retssikkerheden er der også stillet et spørgsmål, om befolkningen opfatter skattevæsenet som fair og retfærdigt. Det fremgår af tabel 2 (og figur 17), at der fra 2004 til 2006 er sket en stigning i indekset (og andelen), der anser skattevæsenet for fair og retfærdigt Hvis der som i tabel 2 alene ses på dem, der har en mening om sagen, altså ekskl. ved ikke/nægter fås, at indekset på spørgsmålet stiger (svarer altså til stigende tillid til SKAT som værende fair og retfærdigt ). Det er tidligere forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, Gunnar Viby Mogensen (2003), der har fundet spørgsmålet, som oprindeligt blev stillet i 1982 af Gallup, frem. Om svarene fra den gang skriver Viby Mogensen (2003, s. 316): I betragtning af de flere af hinanden uafhængige analyseresultater fra få år i forvejen, nævnt ovenfor, om at fire ud af fem skatteborgere fandt de love, skat- Side 12 / 65

13 tevæsenet var sat til at forvalte, uretfærdige, er der altså tale om en ganske bemærkelsesværdig tillidserklæring til dem, der var sat til at forvalte disse love. Denne tillidserklæring må altså siges fortsat at være gældende. Det overordnede indeks for skatteborgernes holdning til udvalgte spørgsmål om SKAT er som nævnt på 0,56 i 2006 og i I spørgeskemaundersøgelsen, som blev gennemført blandt virksomhederne i 2005 (SKAT, 2006) kunne indekset beregnes til 0,55. Dette tal kan dog ikke helt sammenlignes med indekset for skatteborgerne, idet indekset for virksomhedernes holdning til skattevæsenet ikke beregnes på nøjagtig de samme spørgsmål. Side 13 / 65

14 3. Skattemoralen og opfattelsen af risikoen ved og årsagerne til skattesnyd De danske skatteborgeres skattemoral har betydning for, om skatteborgerne ønsker at efterleve skattereglerne og dermed betale den skat, de skal. Ligeledes vil danskernes opfattelse af risikoen ved at blive opdaget i at snyde i skat eller udføre sort arbejde have betydning for, om man rent faktisk snyder i skat eller arbejder sort. I det følgende præsenteres resultaterne af undersøgelsens spørgsmål vedrørende danskernes skattemoral (afsnit 3.1). Derpå følger danskernes vurdering af risikoen ved at blive afsløret i at snyde i skat eller udføre sort arbejde (afsnit 3.2). I afsnit 3.3 undersøges, hvad danskerne ser som mulige årsager til skattesnyd og svarene på de forskellige spørgsmål rangordnes. 3.1 Moralen på skatteområdet Siden begyndelsen af 1980 erne er der blevet gennemført forskellige undersøgelser af den danske befolknings vurdering af lovbrud på skatteområdet, som er sammenfattet af Gunnar Viby Mogensen i Appendiks 1. Moral på skatteområdet. Danske erfaringer i Søren Pedersens bog fra 1997 Skyggeøkonomien i Vesteuropa. Målinger og resultater fra udvalgte lande. Der er dermed mulighed for at vurdere moralen på skatteområdet. Disse målinger er bl.a. blevet gennemført af Peter Gundelach og Ole Riis for årene 1981 og 1990 i deres undersøgelse af Danskernes værdier. Undersøgelsen af danskernes værdier er senest blevet opdateret i Desuden er der gennemført en del undersøgelser af opinionsinstitutterne Observa/Sonar med flere forskellige mål for perioden Dertil kommer, at Rockwool Fondens Forskningsenhed i 1998 gennemførte en stor undersøgelse omkring Borgerne og lovene ved Jørgen Goul Andersen, hvor der også blev stillet spørgsmål om holdningen til bl.a. skattesnyd og sort arbejde. Udvalgte dele af denne undersøgelse blev gentaget i 2000, jf. Sanne Lund Clement (2001). Spørgsmålene vedrørende skattemoralen i denne undersøgelse er inspireret af disse tidligere danske undersøgelser. Det bliver således muligt at tegne et billede af danskernes moral på skatteområdet helt tilbage til begyndelsen af 1980 erne. Endvidere sammenholdes moralen på skatteområdet med danskernes holdning til en række andre udvalgte emner. I undersøgelserne lød spørgsmålsformuleringen I hvor høj grad billiger De følgende handlinger? Jeg vil bede Dem svare ved at bruge en skala, der går fra 1 til 10, hvor 1 betyder billiger slet ikke og 10 betyder billiger i høj grad den pågældende handling. I SKATs undersøgelse skal svarpersonerne i første omgang forholde sig til syv handlinger. Handlingerne omfatter Modtage sociale ydelser, man ikke har krav på, Undlade at købe billet til offentlig transport (f.eks. bus/tog), Gå over for Side 14 / 65

15 rødt lys, Snyde i skat, såfremt man har muligheden, At tage og køre en bil, der tilhører en anden og At få udført sort arbejde. Få udført sort arbejde er i denne udgave af undersøgelsen udvidet til En privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson og En privat husholdning får udført sort arbejde af en virksomhed. Sondringen er inspireret af Rockwool Fondens Forskningsenhed, som foretager en tilsvarende opdeling i sine undersøgelser, jf. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. April Der er for hver enkelt handling beregnet et gennemsnit af svarpersonernes angivelse. Jo lavere gennemsnit for de enkelte handlinger, jo mere tager man afstand fra den givne handling. Resultaterne af svarene er vist i figur 1. Det fremgår af figur 1, at det værste man ifølge danskerne kan gøre, er At tage og køre en bil, der tilhører en anden (gennemsnit 1,1). Det næstværste er At modtage sociale ydelser, man ikke har krav på (gennemsnit 1,5) og At undlade at købe billet til offentlig transport (gennemsnit 1,9). Figur 1. Danskernes holdning til udvalgte emner 1981, 1990, 1997, 1999, 2000, 2004 og Gennemsnit Snyde i skat såfremt man har muligheden Udføre sort arbejde 3.1 Sort arbejde 4.3 Gå over for rødt lys Få udført sort arbejde Undlade at købe billet til 2.1 offentlig transport Modtage sociale ydelser, man ikke har krav på At tage og køre en bil, der tilhører en anden ToldSkat 2004 RFF 2004 RFF 2005 SKAT Anm.: Spørgsmålet lød: I hvor høj grad billiger De hver af disse handlinger. Svarpersonen bedes angive et tal mellem 1 ( billiger slet ikke ) og 10 ( billiger i høj grad ). Der er set bort fra ved ikke svar. Tallene for 2004 og 2006 vedrører de årige for at kunne sammenligne direkte med Jørgen Goul Andersens og Sanne Lund Clements resultater fra hhv og RFF er en forkortelse for Rockwool Fondens Forskningsenhed. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 16a-g), Told- og Skattestyrelsen (2005) (Figur 1), Peter Gundelach og Ole Riis (1992), Peter Gundelach (2002), Jørgen Goul Andersen (1998), Sanne Lund Clement (2001) samt Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. April I forhold til disse tre handlinger var det i begyndelsen af perioden lidt mere accepteret At snyde i skat, såfremt man har muligheden (gennemsnit 2,4). Men generelt kan man ikke sige, at skattesnyd er særligt accepteret. Der er endvidere Side 15 / 65

16 sket et statistisk signifikant fald i accepten af At snyde i skat, såfremt man har muligheden fra år 2000, der i 2006 er faldet til periodens laveste (gennemsnit 1,9), hvilket er det samme som At undlade at købe billet til offentlig transport, jf. figur 1. Det stemmer tillige godt overens med Rockwool Fondens Forskningsenheds resultater, hvor gennemsnittet for 2004 og 2005 på det samme spørgsmål om at snyde i skat var på 2,0, jf. Rockwool Fondens Forskningsenhed (2006). Danskerne accepterer handlinger som at udføre eller købe sort arbejde mere end skattesnyd, men accepten af sort arbejde er dog stærkt faldende. I 2006 er danskernes accept af At få udført sort arbejde faldet til samme niveau, som accepten af At gå over for rødt lys (gennemsnit 3,3), jf. figur 1. I SKATs undersøgelser er der markant forskel på kvinder og mænd samt unge og gamles accept af at Snyde i skat, såfremt man har muligheden. Det fremgår af figur 2, hvordan gennemsnittene for accepten er fordelt på køn og alder. Mændene har en markant højere accept end kvinderne om end denne forskel er snævret ind over perioden. Figur 2. Danskernes holdning til spørgsmålet At snyde i skat, såfremt man har muligheden fordelt på køn og alder i 1997, 2000, 2004, 2005 og Gennemsnit. 3, RFF 2005 RFF ,5 2 2,5 2, ,9 2,1 2 1,7 1,7 1,7 1,6 2,9 2,7 2,7 2,6 2,4 2,4 2,3 2,3 2,3 2,3 2,1 1,9 2,8 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2, ,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,8 2,0 1,9 1,9 1,8 1,7 1,7 1,5 1 Alle Kvinder Mænd Anm.: Spørgsmålet lød i let omskrevet form: I hvor høj grad billiger De at snyde i skat såfremt man har muligheden. Svarpersonen angiver et svar på en skal fra 1 ( billiger slet ikke ) til 10 ( billiger i høj grad ). Der er set bort fra ved ikke og nægter svar. For at kunne sammenligne med tidligere undersøgelser er aldersafgrænsningen år. Kilde: Sanne Lund Clement Borgerne og lovene II. Aalborg Universitet. SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 og Told- og Skattestyrelsen Danskernes skattemoral samt holdning til skattesystemet og skattevæsenet. Specialkørsel fra Rockwool Fondens Forskningsenhed på baggrund af deres offentliggørelse i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. April Side 16 / 65

17 Faldet i accepten af skattesnyd er sket stort set over alle aldersgrupper. Relativt set er faldet dog størst for de unge i alderen år. I alle undersøgelserne frem til og med 2005 ses det, at jo yngre danskerne er, desto større accept er der af skattesnyd. Det er bemærkelsesværdigt, at i 2006 er denne hidtidige klare tendens til højere accept af skattesnyd blandt de unge nu ikke længere til stede. I 2006 ligger de unges accept af skattesnyd således helt på niveau med de andre aldersgrupper. Den generelt faldende accept af skattesnyd hænger formentlig sammen med de vedvarende kampagner under FairPlay, hvor SKAT i samarbejde med andre myndigheder gennemfører meget målrettede kontrolaktioner mod sort og illegalt arbejde, hvor der afsløres en del problemer med at overholde lovgivningen på skatte og afgiftsområdet. Det store fald i de unges accept af skattesnyd skyldes antageligt, at de unge har opfanget budskaberne i kampagnen Tænk hvis alle arbejdede sort, som startede i november 2005 med reklamer og go-cards netop rettet mod de unge, der gør opmærksom på, at hvis man ikke betaler skat, er der ingen svømmehaller og en lukket skadestue blot for at nævne et par eksempler. Disse reklamer blev fulgt op af reklamer i tv, der blev vist i marts/april Danskernes holdning til at få udført sort arbejde er som tidligere nævnt mere accepteret end holdningen til at snyde i skat. De tidligere undersøgelser om holdningen til At få udført sort arbejde er i år udvidet til fire underkategorier a) En privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson, b) En privat husholdning får udført sort arbejde af en virksomhed, c) En virksomhed får udført sort arbejde af en privatperson, og d) En virksomhed får udført sort arbejde af en anden virksomhed. I 2006 er det langt mere accepteret blandt danskerne, hvis man som privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson (gennemsnit 4,2), end hvis en husholdningen får udført sort arbejde af en virksomhed (gennemsnit 2,4) eller snyder i skat, såfremt muligheden opstår (gennemsnit 1,9), jf. figur 3. I undersøgelserne foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed tegner sig et tilsvarende billede, om end der er en marginalt større accept af som privat person at få udført sort arbejde af en anden privat person (gennemsnit 4,7 i 2005 og 4,9 i 2004). Til sammenligning er det langt mindre accepteret at en privat person får udført sort arbejde af et firma (gennemsnit 2,6 i både 2005 og 2004, jf. Rockwool Fondens Forskningsenhed, April 2006). Side 17 / 65

18 Figur 3. Danskernes holdning til spørgsmålene At snyde i skat, såfremt man har muligheden, En privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson eller En privat husholdning får udført sort arbejde af en anden virksomhed fordelt efter skattesamarbejde i Gennemsnit. 5 Snyde i skat såfremt man har muligheden Privat køber sort arbejde af privat Privat køber sort arbejde af virksomhed 4,5 4 4,2 4 4,2 4,2 4,1 4,5 3,5 3 2,5 2 1,9 2,4 1,7 2,3 2,4 2, ,4 2,1 2,3 1,5 1 Alle Nordsjælland- København Midt- og Sydsjælland Sydjylland-Fyn Midtjylland Nordjylland Anm.: Spørgsmålene lød i let omskrevet form: I hvor høj grad billiger De at Snyde i skat, såfremt man har muligheden, I hvor høj grad billiger De at en privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson og I hvor høj grad billiger De at en privat husholdning får udført sort arbejde af et firma Svarpersonen bedes angive et tal mellem 1 ( billiger slet ikke ) og 10 ( billiger i høj grad ). Der er set bort fra ved ikke svar. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 16d, 16f og 16g). Når det kommer til at snyde i skat, er det mindre accepteret i Nordsjælland- København (gennemsnit 1,7) jf. figur 3. Der er ikke nogen markante regionale forskelle i accepten af, at en husholdning får udført sort arbejde af en virksomhed. I Nordjylland er der til gengæld en lidt større accept af en husholdning, der får udført sort arbejde af en privatperson (gennemsnit 4,5). Som tidligere nævnt har Rockwool Fondens Forskningsenhed foretaget en opdeling af spørgsmålet om accept af køb af sort arbejde, så der spørges om privates køb af sort arbejde fra andre private og privates køb af sort arbejde af et firma for at se, om der skelnes mellem disse to handlinger, jf. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. April Denne opdeling er også anvendt i SKATs undersøgelse. I figur 4 er vist resultaterne af Rockwool Fondens undersøgelser fra 2004/ her angivet som et simpelt gennemsnit af undersøgelserne - sammenlignet med SKAT data for 2006 fordelt på køn og alder. Som det ses, har mænd i alle undersøgelserne en mere afslappet holdning til, at en husholdning får udført sort arbejde af en privatperson (gennemsnit 4,3 i 2006) sammenlignet med kvinderne (gennemsnit 4,0 i 2006). Den samme kønsforskel gør sig gældende for accepten af, at en husholdning får udført sort arbejde af en virksomhed, jf. figur 4. Side 18 / 65

19 Figur 4. Danskernes holdning til spørgsmålene En privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson og En privat husholdning får udført sort arbejde af et firma fordelt på køn og alder i 2004/2005 og Gennemsnit. 7 Privat køber sort arbejde af privat; RFF 2004/2005 Privat køber sort arbejde af privat; SKAT 2006 Privat køber sort arbejde af firma RFF; 2004/2005 Privat køber sort arbejde af firma; SKAT ,9 5, ,8 4,2 2,6 2,4 4,6 4 2,4 2,2 5 4,3 2,9 2,5 4,7 3,4 2,9 4,6 3,1 2,7 4,8 4,1 2,6 2,6 4,2 3,7 2,2 2 3,9 3,8 1,9 1,9 1 Alle Kvinder Mænd Anm.: Spørgsmålene lød i let omskrevet form: I hvor høj grad billiger De at en privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson og I hvor høj grad billiger De at en privat husholdning får udført sort arbejde af et firma. Svarpersonen bedes angive et tal mellem 1 ( billiger slet ikke ) og 10 ( billiger i høj grad ). Der er set bort fra ved ikke svar. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 16f og 16g). Selv om privates køb af sort arbejde af andre private er langt mere accepteret end f.eks. at snyde i skat såfremt man har muligheden, er det interessant at bemærke, at der på spørgsmålet om privates køb af sort arbejde fra andre private også er sket et fald i de unges accept fra 2004/2005 til I 2006 undersøgelse er der således næsten ingen forskel i holdningen mellem de årige (gennemsnit 4,7) sammenlignet med de årige (gennemsnit 4,6). Der er næppe tvivl om, at der også her er tale om en effekt af SKATs målrettede kampagner Tænk hvis alle arbejdede sort, netop rettet mod de unge, jf. også omtalen ovenfor. I november 2005 har Gallup for Skatteministeriet gennemført undersøgelser af danskernes holdning til sort arbejde forud for igangsættelsen af de holdningsbearbejdende initiativer under Fairplay 3. Undersøgelsen viser, at unge har en positiv holdning til at udføre sort arbejde end resten af befolkningen. Der var således 41 pct. af de årige, som svarer, at det kan være OK, at udføre sort arbejde. Den tilsvarende andel er 33 pct. for hele befolkningen. På spørgsmålet om accepten af husholdningernes køb af sort arbejde hos en virksomhed er der også sket en mindre udjævning i aldersforskellen fra Rockwool Fondens undersøgelser i 2004/2005 til 2006 om end denne ændring er noget svare end f.eks. på spørgsmålet om accepten af skattesnyd, jf. figur 4. 3 Se Side 19 / 65

20 I forhold til spørgsmålet om privates køb af sort arbejde hos private, er det som tidligere nævnt klart mindre accepteret, hvis en virksomhed benytter sig af sort arbejde, men det er dog svagt mere accepteret, hvis virksomheden får udført sort arbejde af en privatperson (gennemsnit 2,2) sammenlignet med, hvis en anden virksomhed udfører arbejdet (gennemsnit 1,9), jf. figur 5. Det mønster genfindes i tilsvarende undersøgelser gennemført af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Det er svagt mere accepteret, at et firma får udført sort arbejde af en privat person (gennemsnit 2,5 i 2005 og 2,4 i 2004), sammenlignet med et firma, der får udført sort arbejde af et andet firma (gennemsnit 2,1 i både 2005 og 2004, jf. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. April 2006). Figur 5. Danskernes holdning til spørgsmålene Et firma får udført sort arbejde af en privatperson og Et firma får udført sort arbejde af et andet firma fordelt på køn og alder i Gennemsnit. Firma køber sort arbejde af privatperson Firma køber sort arbejde af andet firma 2,8 2,7 2,6 2,4 2,4 2,3 2,4 2,2 2,2 2,2 2 1,9 1, ,9 1,9 1,9 1,8 1,8 1,7 1,6 1,6 1,4 1,2 1 Alle Kvinder Mænd Anm.: Spørgsmålene lød i let omskrevet form: I hvor høj grad billiger De at et firma får udført sort arbejde af en privatperson og I hvor høj grad billiger De at et firma får udført sort arbejde af et andet firma Svarpersonen bedes angive et tal mellem 1 ( billiger slet ikke ) og 10 ( billiger i høj grad ). Der er set bort fra ved ikke svar. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 16h og 16i). Den kønsmæssige forskel i holdningen til husholdningernes køb af sort arbejde, jf. figur 4, genfindes i holdningen til virksomhedernes køb. Forskellen er mest udpræget ved holdningen til, når virksomheder får udført sort arbejde af andre virksomheder, som mændene (gennemsnit 2,4) er mere afslappede overfor sammenlignet med kvinderne (gennemsnit 1,9), jf. figur 5. De årige har den mest afslappet holdning til virksomheders køb af sort arbejde hos både privatpersoner og andre firmaer, jf. figur 5. Der har været stor bevågenhed omkring den illegale handel med øl og sodavand, som er importeret uden om det danske moms- og afgiftssystem, og som sælges Side 20 / 65

21 fra kiosker, grønthandlere m.v. I SKATs undersøgelse er svarpersonerne foruden de syv ovenstående emner i figur 1 for første gang også blevet bedt om at forholde sig køb og salg af illegale øl og sodavand fra kiosker og grønthandlere. Danskerne misbilliger generelt denne form for illegal handel. Det er dog mere accepteret at købe illegale øl eller sodavand (gennemsnit 2,3) sammenlignet med at sælge illegale øl eller sodavand (gennemsnit 1,7), jf. figur 6. Figur 6. Danskernes holdning til spørgsmålene Kiosker og grønthandlere sælger illegale øl og sodavand og at købe øl eller sodavand, som man formoder eller ved er indført uden om det danske moms- og afgiftssystem fordelt på køn og alder i Gennemsnit. Salg af illegale øl og sodavand Køb af illegale øl og sodavand 4 3,6 3,5 3 2,6 2,6 2,6 2,5 2,3 2,2 2 1,7 2 1,9 1,9 1,7 1,8 1,7 1,5 1,5 1,4 1,4 1 Alle Kvinder Mænd Anm.: Spørgsmålene lød i let omskrevet form: I hvor høj grad billiger De at kiosker, grønthandlere mv., der sælger øl eller sodavand, som man formoder eller ved er indført uden om det danske moms- og afgiftssystem og I hvor høj grad billiger De at købe øl eller sodavand, som man formoder eller ved er indført uden om det danske moms- og afgiftssystem Svarpersonen bedes angive et tal mellem 1 ( billiger slet ikke ) og 10 ( billiger i høj grad ). Der er set bort fra ved ikke svar. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 16j og 16k). Der er en betydelig køns- og aldersforskel i holdningen til både køb og salg af illegale øl og sodavand. Mændene har således på linje med kønsfordelingen ovenfor en mere afslappet holdning til salg af illegale øl og sodavand (gennemsnit 1,9) sammenlignet med kvinderne (gennemsnit 1,5). Mændene er også mere afslappede, når det gælder køb af illegale øl og sodavand (gennemsnit 2,6), end kvinderne (gennemsnit 2,0), jf. figur 6. Det er endvidere klart mere accepteret blandt de årige både at sælge (gennemsnit 2,6) og købe (gennemsnit 3,6) illegale øl og sodavand sammenlignet med de øvrige aldersgrupper, jf. figur 6. Dette mønster genfindes i Gallups undersøgelse for Skatteministeriet fra november , hvor 51 pct. af de Se Side 21 / 65

22 årige svarer, at de godt kunne finde på at købe en vare i en forretning, selvom de følte sig overbeviste om, at forretningen snyder med skatter og afgifter. Det er til sammenligning kun 22 pct. af hele befolkningen. Der er ikke markante regionale forskelle i holdningen til køb og salg af illegale øl og sodavand, men der er en svag tendens til, at det er mere accepteret at sælge (gennemsnit 1,9) og købe (gennemsnit 2,4) illegale øl og sodavand i Nordsjælland-København, jf. figur 7. Figur 7. Danskernes holdning til spørgsmålene Kiosker og grønthandlere sælger illegale øl og sodavand og at købe illegale øl eller sodavand hos kiosker og grønthandlere fordelt på skattesamarbejder i Gennemsnit. Salg af illegale øl og sodavand Køb af illegale øl og sodavand 3 2,5 2,3 2,4 2,2 2,1 2,2 2,4 2 1,7 1,9 1,8 1,6 1,7 1,7 1,5 1 0,5 0 Alle Nordsjælland- København Midt- og Sydsjælland Sydjylland-Fyn Midtjylland Nordjylland Anm.: Spørgsmålene lød i let omskrevet form: I hvor høj grad billiger De at kiosker, grønthandlere mv., der sælger øl eller sodavand, som man formoder eller ved er indført uden om det danske moms- og afgiftssystem og I hvor høj grad billiger De at købe øl eller sodavand, som man formoder eller ved er indført uden om det danske moms- og afgiftssystem Svarpersonen bedes angive et tal mellem 1 ( billiger slet ikke ) og 10 ( billiger i høj grad ). Der er set bort fra ved ikke svar. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 16j og 16k). SKAT har i foråret 2006 fået foretaget en undersøgelse af danskernes køb af øl og sodavand, herunder spørges til kendskabet til forretninger, der forhandler illegalt importerede øl og sodavand. Undersøgelsen var i store træk en opdatering af analyseinstituttet GfKs undersøgelse for Bryggeriforeningen fra året før. Undersøgelsen viser, at hver tiende dansker (11 pct.) i 2006 har kendskab til faste udsalgssteder som kiosker mv., hvor der sælges illegale øl, mens 14 pct. af danskerne tilsvarende har kendskab til salg af illegale sodavand, jf. figur 8. Side 22 / 65

23 Figur 8. Andel af danskere, som har kendskab til faste udsalgssteder, hvor det inden for de seneste fire uger har været muligt at købe øl og sodavand, som er importeret uden om det danske moms- og afgiftssystem 30% GfK (2005) SKAT (2006) 25% 20% 15% 10% 5% % Kendskab til udsalgssteder, der sælger illegale øl Kendskab til udsalgssteder, der sælger illegale sodavand Anm.: Spørgsmålsformuleringen følger stort set GfKs fra 2005 og lød, Det er muligt at importere øl og sodavand til Danmark fra andre lande uden om det danske moms- og afgiftssystem. Illegalt importerede øl og sodavand kan have en række særlige kendetegn. Der udbetales f.eks. ikke pant for emballagen, drikkevarerne kan være i andre emballager end dem, vi kender i Danmark, og varedeklarationen kan være udenlandsk. Har du kendskab til kiosker, minimarkeder, grønthandlere eller privatadresser, hvor det inden for de sidste fire uger har været muligt at købe øl og sodavand, som er importeret uden om det danske moms- og afgiftssystem? Kilde: Analyseinstituttet GfKs undersøgelse i 2005 for Bryggeriforeningen samt SKATs interviewundersøgelse i 2006 af danskernes køb af øl og sodavand. Der kan sammenlignet med GfKs tilsvarende undersøgelse fra 2005 konstateres et betydeligt fald i kendskabet til udsalgssteder, som sælger illegale øl og sodavand. Her svarede 15 pct., at de havde kendskab til faste udsalgssteder som kiosker mv., der sælger illegale øl, mens 23 pct. kendte udsalgssteder, som sælger illegale sodavand, jf. figur Vurdering af risikoen ved at snyde i skat eller arbejde sort Det har været en fast bestanddel af Rockwool Fondens Forskningsenheds undersøgelser af det sorte arbejde at stille spørgsmål til både dem, der har arbejdet sort samt til dem, der ikke har arbejdet sort, om hvordan de vurderer risikoen for, at skattemyndighederne opdager det og evt. uddeler efterregning og bøder m.v. I Told- og Skattestyrelsens undersøgelse fra 2004 blev der stillet et helt enslydende spørgsmål. Samtidig blev der som noget nyt også stillet et spørgsmål, hvor der spørges til vurderingen af risikoen ved at blive opdaget, hvis man udfører skattesnyd. Spørgsmålet om vurderingen af risikoen for opdagelse ved at udføre skattesnyd blev medtaget for at se, om befolkningen skelner imellem risikoen for opdagelse mellem skattesnyd og sort arbejde. Det viste sig, at befolkningen faktisk opfatter risikoen for at blive opdaget som større, hvis man snyder i skat sammenlignet med at udføre sort arbejde. Spørgsmålene er gentaget i SKATs under- Side 23 / 65

24 søgelse fra 2006 for at se, om der er sket ændringer i opfattelsen af risikoen for at blive opdaget ved at arbejde sort eller snyde i skat, idet en faldende opfattelse af risikoen kan føre til mere sort arbejde eller skattesnyd. I 2006 angiver 17 pct. af danskerne med en mening om sagen (dvs. ekskl. ved ikke og uoplyst ), at risikoen for at blive opdaget i at udføre sort arbejde som meget stor eller stor, mens den tilsvarende andel var 13 pct. i 2004, jf. figur 9. Der er altså tale om en pæn stigning fra 2004 til 2006 i andelen, der vurderer risikoen ved at blive opdaget af SKAT, hvis man arbejder sort, som stor eller meget stor. Danskernes opfattelse af risikoen ved at blive opdaget i skattesnyd er stort set uændret på niveau med resultatet af den tilsvarende undersøgelse i nu 25 pct. i 2006 mod 24 pct. i 2004, der vurderer risikoen som stor eller meget stor - jf. figur 9. Figur 9. Andelen af befolkningen, der vurderer risikoen for ekstra regning og skattebøder m.v. som meget stor eller ret stor, hvis man udfører sort arbejde eller skattesnyd. Procentvis fordeling Procent / Sort arbejde Skattesnyd Anm.: Spørgsmålsformuleringerne lød: Mener De, at risikoen for den enkelte, der udfører sort arbejde, er stor eller lille samt De, der snyder i skat, løber jo en vis risiko for, at skattevæsen og toldvæsen opdager det, og uddeler efterregning og måske bøder m.v. Mener De, at risikoen for den enkelte, der snyder i skat, er stor eller lille? Svarkategorierne var: Meget stor, Ret stor, Ret lille og Meget lille. Der er set bort fra ved ikke og uoplyst. Tallet for 2004/2005 vedr. risikoen ved sort arbejde er et simpelt gennemsnit beregnet på baggrund af svarene i Nyt fra Rockwool Fondens Fondens Forskningsenhed. April 2006 eksklusiv ved ikke / nægter at svare. Kilde: SKATs interviewundersøgelse af skatteborgere foretaget i november og december 2006 (Spm. 15 og 17), Told- og Skattestyrelsen (2005) (Figur 5), Søren Pedersen (1999) og Søren Pedersen (2003). Det er faktisk lidt bemærkelsesværdigt, at vurderingen af risikoen ved at arbejde sort er steget samtidig med at vurderingen af risikoen ved at snyde i skat er uændret set i lyset af den dårlige presseomtale, SKAT har været ude for efter fusionen med de kommunale skattevæsener. Side 24 / 65