baggrund for afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012

Transkript

1 baggrund for afrapportering til forstædernes tænketank marts 2012

2 TÆNKETANKENS VISION FOR DET ØSTLIGE AALBORG TÆNKETANKENS MEDLEMMER: CHARTER Det Østlige Aalborg tilbyder borgere og brugere unikke rammer for et moderne hverdagsliv og et stærkt erhvervsliv med universitet, forskerpark og et kommende universitetshospital, der placerer sig førende inden for sit felt. En afgørende forudsætning for at nærme sig visionen er større sammenhængskraft mellem byområdets dele - fysisk og organisatorisk. Vi ser på Det Østlige Aalborg som et samlet byområde og vil arbejde for at skabe synergi mellem de enkelte organisationers aktiviteter og investeringer ved at se styrkepositioner og udfordringer i en sammenhæng. Ambitionen er at skabe merværdi til hele byområdet. Redskabet er en Tænketank for Det Østlige Aalborg - et ambitiøst forum, hvor fælles viden om visioner og investeringer giver mulighed for koordinering og udvikling indsatserne imellem....konkret VIL VI ARBEJDE FOR AT: I Tænketanken arbejder vi for, at projekter og indsatser i Det Østlige Aalborg bidrager til at: Skabe sammenhængskraft og synergier på tværs af aktører og områder Det Østlige Aalborg er i dag inddelt i enklaver, hvor funktion, brugere og organisation er knyttet til afgrænsede enklaver. Det er et mål, at der i fremtiden er større mobilitet imellem de enkelte områder. I forhold til hverdagslivet handler det om at få områdets brugere til i højere grad at benytte byområdet som deres daglige arena for fritid, arbejde og bosætning. Erhvervsmæssigt skal Det Østlige Aalborgs styrkepositioner synliggøres og udnyttes ved videndeling og samarbejde mellem de forskellige organisationer om fælles udfordringer og potentialer. Region Nordjylland ErhvervsNetværk 9220 NOVI Forskerpark Nordjyllands Trafikselskab TÆNKETANK FOR DET ØSTLIGE AALBORG Det Østlige Aalborg udvikles bæredygtigt fysisk, socialt og økonomisk Det Østlige Aalborg sætter i fremtiden fokus på innovation og demonstration af bæredygtig byudvikling på internationalt niveau - både fysisk, socialt og økonomisk. Nye typer partnerskaber mellem store og små aktører, mellem formelle og uformelle, mellem offentlige og private skal vise nye veje for miljømæssige bæredygtige løsninger (energi, vand og infrastruktur). Nye samarbejder skal aktivere sociale ressourcer og erhvervssamarbejder, der ikke bare ruster området til fremtiden, men viser vejen. Himmerland Boligforening Det Østlige Aalborg tilbyder sig som platform for international videnudvikling, videnklynger og netværk Med universitetet, en meget international lokalbefolkning og en række videnvirksomheder er Det Østlige Aalborg allerede i dag bindeled mellem den globale verden og Aalborg. Dette link skal forstærkes. Forbindelserne skal styrkes lokalt og internationalt, og områdets særlige styrkepositioner udvikles og brandes. Tænketanken vil arbejde for et byområde, der både har kvalitet som arbejds- og uddannelsessted og som bosted. Et vedkommende lokalt miljø med særlig fokus på at skabe gode forhold for tilflyttere (internationale og danske) via attraktive boliger, organiserede og ikke-organiserede fritidstilbud, skoler og institutioner. Aalborg Universitet Bygningsstyrelsen Det østlige Aalborg tilbyder lokale og internationale borgere gode multifunktionelle bymiljøer Det Østlige Aalborg skal demonstrere et innovativt arbejde med udvikling af mulitifunktionelle bymiljøer i forstaden. Målet er bymiljøer, der har tydelig identitet og samlet set tilbyder en mangfoldighed af arbejdspladser, forskellige boligtyper, dagligdags funktioner, kulturelle tilbud og rekreative områder. Bymiljøerne skal både tilbyde hverdagslivets mødesteder og offentlige rum og skabe rammer om videnklynger og erhversmøder. De har en anden karakter end midtbyens, men er meningsbærende og vigtige for områdets fælles identitet og sammenhængskraft. Aalborg Kommune Aalborg Kommune tog i foråret 2011 initiativ til at afholde en række dialogmøder og et fælles kickoff seminar med seks organisationer, der i de kommende år planlægger væsentlige investeringer i Det Østlige Aalborg. Som resultat heraf er aktørerne blevet enige om at etablere en Tænketank for Det Østlige Aalborg, hvor der skal deles viden, ideudvikles og inspireres til en bæredygtig udvikling af Det Østlige Aalborg. På møderne er der dannet grundlag for nærværende charter, der beskriver formålet med tænketanken, og hvad aktørerne vil arbejde for. NOVEMBER 2011

3 MOTIVATION BAG TÆNKETANKEN Frem mod 2020 gennemføres investeringer for omkring 10 mia. i Det Østlige Aalborg. Aktørerne bag de største af disse investeringer er blevet enige om at etablere en tænketank, hvor der deles viden om investeringerne og ideudvikles med henblik på at skabe mest mulig merværdi til hele byområdet - og de enkelte investeringer. Målet er at bidrage til en innovativ, bæredygtig udvikling, der fremmer sammenhængskraften i byområdet gennem synergi mellem eksisterende ankerpunkter og fremtidige store indsatser og investeringer i Det Østlige Aalborg. Det er målet, at Tænketankens medlemmer mødes 2-3 gange om året på direktør/chef niveau. NOVI FORSKERPARK TÆNKETANKENS MEDLEMMER (2011) B. FÆLLES HAVE Ulparibus eum eos eos verspit aribus, cus voluptatqui aut iunt, num ut molume pere natium ad quo blaceriorum reptat. Minverem velit officiis eos eiciam dit, sitaqui doluptatest as quamus eliquibusam qui optatecaero opta ipsam, corepudit ut velit quodis exeratur alibus ut omnis voluptaerum venissit, officid quo millit quid maximai ostiatent verumquatur arit uta nihitam conseque asimusam si volorro dolor alia quidustium. C. AKTIVE FORHAVER NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB Vision: Kollektiv trafik som generator for bæredygtig byudvikling Investering: Højklasset kollektiv transport Mulig realiserng: 2020HIMMERLAND BOLIGFORENING Vision: En grøn og mangfoldig bydel, som byder på varierede boligtilbud, erhverv, gode uderum og et sundheds- og kvartershus Investering: Omfattende renovering Realisering: ERHVERVSNETVÆRK 9220 AALBORG MIDTBY ca HIMMERLAND BOLIGFORENING AALBORG UNIVERSITET / BYGNINGSSTYRELSEN - BÆREDYGTIG BYUDVIKLING - INFRASTRUKTUR - SUNDHED Quo millit quid maximai ostiatent verumquatur arit uta nihitam conseque asimusam si volorro dolor alia quidustium facerep tatiusda cores esendunt que porae lam, occum volorion nonseque estrumquo dio eaquia quat. AALBORG KOMMUNE NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB EKSEMPLER SAMARBEJDSMULIGHEDER:.7 km ERHVERVSNETVÆRK 9220 Vision: At samle erhvervsvirksomhederne i et fælles samarbejde og med relevante erhvervsfora og myndigheder. Investering: Netværksdannelse Realisering: REGION NORDJYLLAND AKTØRERNE I TÆNKETANKEN FOR DET ØSTLIGE AALBORG, NOV TÆNKETANKENS FORMÅL Tænketanken - et ambitiøst forum til videndeling og sparring Forstadens tænketank for Det Østlige Aalborg er et ambitiøst forum, hvor vi som centrale aktører kan dele viden om fremtidige indsatser og fungere som hinandens sparringspartnere. Målet er at skabe et visionært rum, hvor vores ideer og udviklingsplaner diskuteres frit. AALBORG KOMMUNE Vision: En bæredygtig forstad Investering: Konkurrence for Fremtidens Forstad, der afvikles i 2012 Realisering: UNIVERSITETSBOULEVARDEN Tænketanken bidrager til udvikling af fælles mål Tænketankens arbejde skal både være med til at skabe - og realisere - et fælles billede af fremtiden for Det Østlige Aalborg. Der ligger en væsentlig udfordring i at få peget på tiltag, der i praksis kan bidrage til at realisere det fælles mål om at styrke sammenhængskraften i bydelen. Tænketanken har ikke beslutningskompetence, men kan bringe ideer og forslag tilbage i organisationerne til videre drøftelser. Tiltag og undersøgelser kan gennemføres ved etablering af ad hoc arbejdsgrupper/fokusgrupper. Tænketanken skal bidrage til opbygning af bykultur og relationer Handlekraftig og succesfuld opbygning af byområder beror ikke blot på ord og fælles dokumenter. Opbygning af en bykultur, hvor der er tradition for samarbejde, uformel kommunikation og tillid mellem aktørerne, er fundamentet for fælles udvikling. Tænketanken vil arbejde for at opbygge en konstruktiv bykultur i Det Østlige Aalborg gennem åbenhed og imødekommenhed i dialoger og møder. AALBORG UNIVERSITET OG BYGNINGSSTYRELSEN Vision: Vidensamarbejde i verdensklasse og et attraktivt campusmiljø for studerende, forskere og beboere i bydelen Investering: Realisering: NOVI FORSKERPARK Vision: Sammenbinding mellem forskning og innovative virksomheder Investering: Udbygning af forskerpark Realisering: REGION NORDJYLLAND Vision: Nyt universitetshospital med op til 5000 arbejdspladser - tæt samarbejde med NOVI, AAU, erhverv og områdets aktører Investering: Universitetshospital Realisering: 2017

4 VISIONS seminar om udvikling af Det Østlige Aalborg 29. november kl , Fælleshuset Fyrkildevej 126 Kære Alle Vi har nu afholdt kickoff seminar og dialogmøder med alle aktører i vores nyetablerede Tænketank for Det Østlige Aalborg. Igennem hele processen har vi oplevet stor interesse for at se de mange projekter i en sammenhæng og der er luftet mange spændende ideer til, hvordan et samarbejde kan styrke udviklingen af Det Østlige Aalborg. Vi synes det tegner lovende. Nu er vi klar til at sætte i skibet i søen og inviterer derfor til VISIONS-seminar. Seminaret har fire formål: 1) Godkendelse af tænketankens Charter, 2) At få udpeget, hvad Tænketankens møder og indsatser skal koncentreres om det næste år, herunder bidrag til konkurrencen om Fremtidens Forstad, 3) At blive inspireret - og ikke mindst 4) At mødes uformelt og få snakket sammen. Udover en gennemgang af chartret indeholder programmet bl.a. også en lille opgave! Vi vil således gerne have hvert medlem til at overveje, hvad der er det tre vigtigste emner som tænketanken bør tage fat på i Vi bliver forholdsvis mange 2-4 centrale repræsentanter fra hver organisation samt nogle af Aalborg Kommunes interne aktører. Det er vores forhåbning, at vi efter seminaret er klar til at folde netværkets vision og tanker ud som de er beskrevet i chartret. Vi ser frem til at se jer. Med venlig hilsen Christian Bjerg Program 1. Velkomst og introduktion Kl Ved Peder Baltzer Nielsen 2. Forstaden i Det Østlige Aalborg i går og i morgen Kl Ved Henning G. Jensen 3. Underskrivning af fælles charter Kl Hidtidig dialog og underskrivning af Charter ved Christian Bjerg PAUSE - lidt godt til ganen 4. Konkurrencen om Fremtidens Forstad Kl Status på program og information om bedømmelsesproces ved Peder Baltzer Nielsen 5. Hvordan udnytter vi samarbejdets potentiale? Kl Inspirationsoplæg ved Johan Bramsen 6. Tænketankens fremtid Kl Initiativer i Tænketanken Korte aktørbud på de tre vigtigste samarbejdsemner og -relationer til egen virksomhed. Debat 7. Opsamling og næste skridt Kl Tak for i aften Inviterede deltagere Aktører Region Nordjylland ved direktør Dorte Stigaard Aalborg Universitet ved universitetsdirektør Peter Plenge Universitets og Bygningsstyrelsen ved planchef Klaus Kofod-Hansen NOVI ved direktør Jesper Jespersen Boligselskabet Himmerland ved direktør Ole Nielsen Nordjyllands Trafikselskab ved direktør Jens Otto Størup ErhvervsNetværk 9220 ved formand Morten Christensen Forstædernes Tænketank Jens Kvorning, formand og professor på Kunstakademiets Arkitektskole Aalborg Kommune Borgmester Henning G. Jensen Kommunaldirektør Jens Kristian Munk, Borgmesteren Forvaltning Direktør Christian Bjerg, Teknik- og miljøforvaltningen Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen Plan- og Koordineringsgruppen, Aalborg Kommune Tina Adamsen, landinspektør, Teknik- og Miljøforvaltningen Bodil V. Henningsen, arkitekt, Teknik- og Miljøforvaltningen Brian Høj, projektleder, Teknik- og Miljøforvaltningen Anne Mette Boye, konsulent, Bascon Johan Bramsen, Pluss Leadership A/S Tilmelding: Brian Høj, eller brh-teknik@aalborg.dk, senest 22. november 2011

5 Deltagerliste, visionsseminar 29. nov Tænketanken for Det Østlige Aalborg Aalborg Kommune Henning G. Jensen Borgmesterens Forvaltning Jens Kristian Munk Jens-Erik Quortrup Jan Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Christian Bjerg Peder Baltzer Nielsen Peter Mikkelsen Tina Adamsen Bodil Henningsen Maria Skøtt Nicolaisen Brian Høj Ældre- og Handicapforvaltningen Bo Blicher Pedersen Forsyningsvirksomhederne Jane Stampe Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Denise Bakholm Nordjylland Trafikselskab Jens Otto Størup Ole Schleemann Christian Trankjær Aalborg Universitet Keld Toldbod Marianne Hagbarth Bygningsstyrelsen Klaus Kofod-Hansen Himmerland Boligforening Ole Nielsen Sven Buch Ulrich Thagaard Jensen ErhvervsNetværk 9220 Mette Schmidt Region Nordjylland Niels Uhrenfeldt Poul Møller Per Toppenberg NOVI Afbud Konsulent Johan Bramsen, Pluss Leadership Anne-Mette Boye, Bascon

6 Fakta om Det Østlige Aalborg Hvad siger borgerne? 37% mener, at bydelen er blevet et bedre sted at bo i de senere år Bydelens største kvalitet Atraktive grønne områder (35%) Gode indkøbsmuligheder (16%) Gode fritidsfaciliteter (11%) Har alt det, der er brug for i hverdagen (2%) Andet (48%) Bydelens største problem Kriminalitet (36%) Dårligt omdømme (14%) Mange socialt belastede familier (13%) Andet (40%) Ingenting (11%) Tilfreds eller utilfreds? 88% er tilfreds eller meget tilfreds med at bo i bydelen 4% er utilfreds eller meget utilfreds Bydelens vigtigste, nuværende tilbud Indkøbsmuligheder (51%) Skov og grønne områder (26%) Bibliotek (15%) Skole (9%) Sportsanlæg (7%) Andet (40%) Hvad kan gøre bydelen til et bedre sted at bo? Bedre/flere fritids- og kulturtilbud (8%) Butikker (7%) At borgerne tager initiativ til lokale aktiviteter (4%) Andet (57%) Nuværende boligform Ejerbolig (29%), Andelsbolig (8%), Lejebolig (62%) Parcel (29%), Rækkehus (29%), Etagebolig (40%) Hvis jeg kunne vælge frit ville jeg vælge... Ejerbolig (50%), Lejebolig (38%), Andelsbolig (7%) Parcel (44%), Rækkehus (25%), Etagebolig (19%) Hvis jeg kunne vælge frit - ville jeg flytte fra bydelen... Ja (32%) Nej (64%) Kilde: Jysk Analyseinstitut, Telefoninverviews af 253 respondenter, november 2011

7 Det Østlige Aalborg Bydelen i dag Bydelen og dets brugere Mobilitet og jobs Den Internationale bydel Hverdagsliv Bæredygtighed

8 Fremtidens forstad Intro Der er meget fokus på det Østlige Aalborg i disse år og bydelen er genstand for rigtig mange investeringer. Der kan nævnes nyt sygehus, nye butikker, udvidelse af universitet, opførelse af ungdomsboliger, svømmehal, sundhedshus, busbane gennem Universitetsområdet og renoveringsprojekter i den almene boligmasse. I eller i nærheden af bydelen er der placeret mange arbejdspladser og flere kommer til. Bydelen indgår i et samspil med Aalborg by og hele regionen. Dette notat er tænkt som inspiration til Tænketanken i det Østlige Aalborg. Notatet giver langt fra et fuldstændigt billede af bydelen og dets borgere, men er alene tænkt som inspiration til det videre arbejde med at skabe en fælles vision og nogle konkrete samarbejder. Indhold Kort om bydelen Livet i bydelen - set indefra og udefra Jobs og muligheder - arbejdspladser i bydelen Bydelens borgere - hvem er de? Baggrunden bag en Tænketank for det Østlige Aalborg er, at der via et samarbejde kan skabes synergi-effekt mellem de mange investeringer, der sker i bydelen i dag og de kommende mange år. Notatet fokuserer meget kortfattet på bydelen i dag og dens potentialer og vil måske inspirere Tænketankens aktører til nye samarbejder, der kan give merværdi for den enkelte aktør og for den samlede bydel. På er det muligt at finde mere uddybende analyser. Store investeringer på vej - hvordan understøtter de lokalområdet bedst muligt? Giver projekterne anledning til nye samarbejder? Hvordan understøtter byudviklingen investeringerne bedst muligt? Side 2

9 Østre Havn - Planprincipper Kort om bydelen Det Østlige Aalborg består i virkeligheden af 4 bydele: Universitetsområdet, Tornhøj, Smedegård og Nørre Tranders. 5-7 km fra midtbyen finder man det ret store og forskelligartet område, der huser mennesker, universitet og et stærkt erhvervsliv. Med undtagelse af Nørre Tranders er det en forholdsvis ny bydel, som er bygget i et landskab med gode udsigtskvaliteter, der ikke alle steder er lige godt udnyttet. Der findes fortsat uudnyttede områder til byudvikling i området - primært i Universitetsområdet. Nord for Universitetsboulevarden Området nord for Universitetsboulevarden er sammensat af enklaver af forskellige typer af boligområder (parcelhuse, rækkehuse, etagebyggeri), grønne kiler, mindre områder for handel og offentlige servicefunktioner samt flere store erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner ved Langagervej. Syd for Universitetsboulevarden Syd for Universitetsboulevarden ligger universitetsområdet med mindre boliger integreret i en campuslignende struktur. Universitetet har cirka ansatte og studerende. I området er der tillige en videnspark med private virksomheder. I den vestlige del af området ligger Gigantium, som er et nyt idræts- og kulturcenter, der i øjeblikket udbygges med en svømmehal. I den østlige del af området bygges det kommende sygehus med cirka arbejdspladser. Universitetet har og har haft en væsentlig betydning for Aalborgs udvikling generelt, men der er dog ikke umiddelbart et lokalt samspil til bydelen i øvrigt: Universitetet lever i nogen grad sit eget liv. Syd for Universitetsboulevarden ligger desuden Gigantium: et Idræts- og Kulturcenter, hvor der afholdes store kulturelle begivenheder. Gigantium er aktuelt ved at blive udvidet med stor svømmehal og et vandland. Der formodes at være et væsentligt potentiale for at øge den lokale værdi tilknytning og brug af Gigantium. Bydelen har flere bydelscentre, som har stort potentiale til at blive videreudviklet og fornyet. Ung bydel - unge borgere Den procentvise aldersfordeling i det Østlige Aalborg adskiller sig fra hele kommunen ved, at der er en markant højere andel af unge i alderen år. En markant forskel i befolkningssammensætning er også andelen af indvandrere, som er knap 8% for Aalborg Kommune, mens den i det østlige Aalborg er knap 19%. Lav tæthed Såvel befolknings- som bebyggelsestætheden i Det Østlige Aalborg er lav og en fortætning af området kunne være en måde at understøtte byens liv. I de bebyggede områder svarer befolkningstætheden til bydele som Vejgård eller Gug. Bebyggelsestætheden ligger mange steder på beskedne %. Enkelte steder er bebyggelsestætheden højere og er op til 200 % i Universitetsområdet og ved Langagervej (til sammenligning ligger bebyggelsestætheden i Aalborg Midtby på %. Bebyggelsestætheden er generelt højere i områder med erhverv eller institutioner. Letbanens virkeliggørelse vil forudsætte en intensivering med centerdannelser omkring kommende stationer. Bebyggelsestætheden kan gradvis falde i takt med afstand til stationen. I Fingerplanen i København arbejdes med en bebyggelsestæthed for stationsområder på mindst 100 for rammeområder med kontor og centerformål og mindst 40 boliger pr. ha for rammeområder til boligformål (Fingerplan 2007) For mere info: se Fysisk analyse af Det Østlige Aalborg Side 3

10 Livet i bydelen - set indefra og udefra Bydelens særtræk skabes både af bydelens borgere, men også af dem der besøger den. Her følger et ganske kort sammendrag af en snak med borgere og brugere af Det Østlige Aalborg vi har interviewet syv vidt forskellige steder i området. Interviewene giver et førstehånds indtryk af, hvordan bydelen opleves af dem der bor der og dem der arbejder der eller blot er på besøg. Hvordan de bruger bydelen, og hvad deres forventninger er til fremtiden og de mange nye byggeog renoveringsprojekter, der er planlagt i området. Planetcentret Nørre Tranders Trekanten Kulturcenter Tornhøjcentret Med sine forskelligartede funktioner og bebyggelser er projektområdet både et stort mangfoldigt område med vidt forskellige brugere afhængig af, hvor man er i området. I undersøgelsen er der lagt særligt fokus på at tale med bydelens fremtid - de unge, men også at favne mangfoldigheden ved at tale med folk af forskellig etnisk herkomst, der måske både er områdets udfordring men også potentiale. Gigantium Aalborg Universitet Novi Udvalgte lokationer i området De fleste har kun en helt lokal tilknytning De fleste af de 17 personer, der er interviewet bruger eller føler kun et tilhørsforhold til et meget lille område af bydelen tilknyttet enten job, studie eller bolig eller, hvor de gør deres indkøb. Ingen har en oplevelse af, at området har en fælles identitet. Samtidig er det generelle indtryk, at hvis ikke de ønskede tilbud findes i umiddelbar tilknytning til bopælen eller arbejdspladsen, er det i stedet faciliteterne i midtbyen, der benyttes. Der er stort set ingen af dem vi talte med blandt dem, der arbejder eller studerer i bydelen, der bruger området i fritiden. Generelt færdes de kun i og omkring bygninger, de er tilknyttet i forbindelse med arbejde eller studier, og tager efterfølgende direkte hjem eller til midtbyen. Interviewene indikerer, at den største utilfredshed kommer fra dem, der bor i lejet bolig i etagebebyggelserne på eksempelvis Sebbersundvej, mens der i tilstødende områder med gårdhuse eller parcelhuse opleves stor tilfredshed med at bo i stille og rolige omgivelser uden problemer. Der er ikke noget at bo herude efter, der er ikke noget by herude. Der er ikke åbnet op for forskellige service-forretninger som cafeer osv. Jeg ville gerne have et bymiljø herude, hvis jeg skulle bosætte mig her... Det er kun få, der vurderer at bydelen er blevet et bedre eller dårligere sted at være i løbet af de senere år. Enkelte nævner dog, at kriminaliteten tilsyneladende er faldet, mens andre oplever det modsatte. Flere nævner, at bydelen og især de grønne områder ikke længere holdes så pænt som før i tiden og at området føles nedprioriteret af kommunen ift. andre områder som eksempelvis Hasseris. Det grønne er kvaliteten, som kun få bruger Bydelens største kvalitet er ifølge de fleste respondenter de grønne arealer, stisystemerne og placering på kanten af byen. Kun få fortæller, at de rent praktisk bruger de grønne arealer aktivt. Områdets og det vil i denne sam- Det store område opleves meget forskelligt Der er stor forskel på oplevelsen af at bo i Aalborg Øst, som spænder fra stor begejstring over, at det er et fantastisk grønt og åbent sted med plads til alle, til dem der finder stedet utrygt. Nogle peger på nærområdet som et sted, hvor cyklen skal låses fast i et aflåst cykelskur, med mindre man vil risikere at få den stjålet af andre beboere med adgang til skuret. Der bliver jo en masse nye tiltag med det nye sygehus, en masse nye boliger, og det vil nok gøre det attraktivt at bo der, men det kommer også an på, hvordan de nye projekter bliver knyttet sammen med arbejdspladserne og universitetet og bydelen generelt. Det kunne nok skabe noget dynamik herude. Michael, 28 år, Phd studerende på Aalborg Universitet, ikke bosat i området Side 4

11 Livet i bydelen - set indefra og udefra menhæng sige den centrale del af Aalborg Øst - største udfordringer er for de fleste kriminaliteten og bydelens dårlige ry. Modsat er der mange, der ikke personligt har oplevet kriminalitet eller haft følelsen af at føle sig utryg i området, hvilket også illustrerer områdets mangfoldig og forskelle de enkelte bydele imellem. Det dårlige image påvirker Omtalen af Aalborg Øst som et problem i medierne skaber for flere et kunstig problem og en negativ selvopfattelse af området. Enkelte af dem vi talte med udtrykte forundring og irritation over mediernes ofte negative fremstilling af bydelen og havde selv et andet og bedre indtryk af området. For flere af dem der bor i centralt i området, er bydelens dvs. Aalborg Østs dårlige ry altså ufortjent. Flere af dem der bor i de almennyttige boliger udtrykker en generel skepsis over for renoveringerne af boligområderne, hvilket i høj grad hænger sammen med en uvished om konsekvenserne for beboerne selv - og virkningen af renoveringerne i området. Oplevelsen af at bo i den østlige del af Aalborg er meget forskellig og især afhængig af, hvor man bor - og det samme er holdningen og forventningerne til de fremtidige forandringer. Mange af respondenterne, der bor i området og ønsker at blive boende, er meget usikre og forholdsvist negativt indstillede overfor de planlagte renoveringer. De er bange for ikke at have råd til at bo der efter renoveringerne og for at mange af de ting, de sætter pris på ved stedet, ændrer sig. Respondenterne, der arbejder eller studerer i bydelen, er til gengæld positivt stemte og mener, at renoveringerne og især det nye sygehus får stor positiv indflydelse på områdets fremtid. Flere udtrykker håb om, at projekterne vil være med til at skabe mere byliv i bydelen, men har generelt svært ved at pege på, hvordan bydelen som helhed kan drage fordel af projekterne, og hvordan projekterne kan drage fordel af hinanden. Der blev af flere nævnt, at fysiske forbedringer og nye projekter i bydelen ikke vil skabe den ønskede effekt, hvis ikke der samtidig sker en indsats overfor den mentalitet der findes i området, man risikerer, at det nye bliver udsat for hærværk. Sådan nogle projekter betyder vel altid en forbedring, men jeg tror ikke, det er nok alene. Det er ikke nok at lave en masse faciliteter og gøre det mere attraktivt hvis man ikke går ind i selve kernen og får fat i folks tankegang... Så ender det bare med, at alt det nye bliver smadret på et tidspunkt. Inam, 37 år, muslim og mor til syv, under uddannelse til lærer, bosat i området For mere info: se Opsamling på Interviews i Det Østlige Aalborg Der vil jo nok ske en masse mere liv herude...og så vil der også komme nogle flere butikker Når der kommer flere mennesker til kommer der mere byliv. Janni, 24 år, studerende på Aalborg Universitet, ikke bosat i området Side 5

12 Østre Havn - Planprincipper Jobmuligheder Planprincipper Arbejde spiller en central rolle i manges liv, og mulighederne for at få et job har derfor ofte stor betydning for, hvor man vælger at bosætte sig. Villigheden til at pendle er dog større i dag end den var for bare 10 år siden og der pendles længst blandt højtuddannede. Der er dog næppe tvivl om, at det er fordel for en by og måske også en bydel at kunne tilbyde adgang til mange arbejdspladser. Er jobbene tilgængelig indenfor acceptabel transporttid kan byen holde på sine indbyggere og tiltrække nye borgere, men andre kvaliteter som byliv-, og miljø, serviceudbud m.v. spiller selvsagt også en i forhold til bosætning. Den økonomiske krise vil sandsynligvis kunne øge betydning af at bo i et område med adgang til mange arbejdspladser inden for kort pendlingsafstand. Set i det perspektiv er rammebetingelserne gode i og omkring området. Der er særdeles god adgang til arbejdspladser i området. I postnummer 9220 finder man mere end arbejdspladser eller hvad der svarer til knap 13 % af det samlede antal arbejdspladser i Aalborg Kommune. Modsat bor omkring 8% af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) indenfor postnummer 9220, og der findes dermed 1,3 arbejdspladser pr. person. I Aalborg Kommune er der 0,85 arbejdspladser pr. person (25-64 år). Set i forhold til en nyligt foretaget undersøgelse af byer i Region Danmark er arbejdspladsfrekvensen relativ høj i Sættes der alene fokus på projektomådet er antallet af arbejdspladser lavere, men stadig med frekvens på 0,77 arbejdsplads pr. person og viser at området langt fra et rent boligområde, men faktisk byder på en række store og små arbejdspladser. Der er i alt registreret 218 offentlige og private virksomheder i projektområdet. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ansatte og virksomheder efter branche - Projektområde Offentlige tjenester Personlige tjenester Finansiering og forretningsservice Transport, post og tele Handel, hotel og restaurant Bygge og anlæg Energi og vandforsyning Industri Landbrug Antal ansatte Antal virskomheder De to største brancher ift. arbejdspladser er industri og offentlige arbejdspladser. Udenfor området, men stadig i 9220 finder man en række store industrivirksomheder som Aalborg Portland, Siemens Wind Power A/S og Bladt Industries A/S, mens projektområdet er karakteriseret ved byde på to meget viden tunge offentlige arbejdspladser i form af Aalborg Universitet og Region Nordjylland, men også store private videnvirksomheder som Nordjyske medier. Antallet af arbejdspladser er næsten lige fordelt i og udenfor projektområdet i postnummeret 9220, men har således vidt forskellig karakter. Området har en procentvis mindre andel af virksomheder med få ansatte ift. Aalborg Kommune og en større andel af virksomheder med mange ansatte, hvad enten man ser på 9220 samlet eller blot projektområdet. Tre ud af seks virksomheder i Aalborg Kommune med over 500 ansatte findes i 9220 og projektområdet. Aalborg Portland, Siemens Wind Power og Region Nordjylland er lokaliseret i analyseområdet og har alle ansatte. Udenfor området findes Telenor, KMD og Aalborg Psykiatriske Sygehus i samme størrelsesorden, mens Aalborg Sygehus Syd er Aalborg Kommunes største arbejdsplads med knap ansatte. For mere info: se Erhvervsanalyse Det Østlige Aalborg 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Projektområdet 9220 Aalborg Kommune Befolkningstal (25-64 år) Arbejdspladser Arbejdspladser pr. person Virksomhedernes størrelse ift. antal ansatte 1 ansat og ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte derover Projektområde 9220 uden projektområde Aalborg Kommune Side 6

13 Bydelens borgere - hvem er de? Forskellene mellem bydele viser sig ikke kun i bydelens image og struktur. Det afspejler sig også i demografien, for der er væsentlige forskelle på borgerne i fx Hasseris og Aalborg Øst. De demografiske forskelle kan fx bruges til at målrette bosætningsstrategien. Det Østlige Aalborg er en stor bydel, der samler i fire mindre og meget forskellige bydele. Det Østlige Aalborg adskiller sig demografisk på mange måder fra resten af kommunen, men individuelt er der også stor forskel på bydelene. Denne opsamling fokuserer på de demografiske forskelle og ligheder, der bidrager til områdernes særegne karakteristika. DEMOGRAFIEN I DET ØSTLIGE AALBORG - et portræt af befolkningen - Mange unge! Aldersfordelingen svarer også til kommunens, dog med en markant større andel af unge i én bydel -Universitetsområdet. Desuden er andelen af ældre lavere i Det Østlige Aalborg end resten af kommunen, og omkring 60 % af befolkningen er under 40 år - Mange udlændinge! Næsten hver femte person i Det Østlige Aalborg er indvandrer eller efterkommer, hvilket er mere en dobbelt så stor en andel som kommunen, hvor denne befolkningsgruppe kun udgør 8 %. En stor del af indvandrerne i Det Østlige Aalborg stammer fra Asien, er statsløse eller uden oplyst oprindelsesland, men andelen svarer til kommunens. Der er derimod flere Afrikanske indvandrere og efterkommere samt færre fra EU-lande i Det Østlige Aalborg. Kan dette vendes til et potentiale? - Meget høj fraflytningsfrekvens! I 2008 lå den samlet på over 15% mod knap 3% i Aalborg Kommune, dvs. næsten hver 6. af bydelens borgere fraflyttede området på bare 1 år. Generelt er det personer med lav indkomst, der flytter både til og fra Det Østlige Aalborg og kommunen. - Lavere uddannelsesnivau! Befolkningen i Det Østlige Aalborg har generelt et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet for kommunen. Andelen af personer med grundskolen som højeste uddannelsesniveau er næsten 10 % højere i Det Østlige Aalborg end i kommunen, og færre har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. - Lige mange kvinder som mænd! Fordelingen af kvinder og mænd i Det Østlige Aalborg svarer stort set til fordelingen i kommunen - Lav beskæftigelse! Det Østlige Aalborg har en lavere andel af beskæftigede, men også en lavere andel af pensionister. Derudover er der en markant højere andel af personer uden for arbejdsstyrken i Det Østlige Aalborg, ligesom andelen af topledere samt lønmodtagere på højeste og mellemste niveau er markant lavere i Det Østlige Aalborg 13,69% Alle Indvandrere/efterkommere 14,49% 24,12% 18,86% 18,97% Figuren viser andelen af indvandrere og efterkommere i befolkningen - Lav indkomst! I Det Østlige Aalborg er andelen af personer med lav indkomst 13 % højere end kommunens andel. Det Østlige Aalborg har endvidere en lavere andel af personer med en indkomst på mere end kr Mange enlige! Den mest udbredte husstandstype i såvel kommunen som Det Østlige Aalborg er enlige uden børn, og andelen af denne gruppe er stort set ens for begge. Det Østlige Aalborg har derimod en højere andel af enlige med børn, og kommunen har flere par med børn - Det Østlige Aalborg har en markant højere andel af lejeboliger I forhold til kommunen er der 30 % flere lejeboliger. Desuden er der 26 % færre ejerboliger i Det Østlige Aalborg end i kommunen Mange rækkehuse I forhold til kommunen er en stor andel af boligerne i Det Østlige Aalborg er række-, kæde- og dobbelthuse, og andelen af etageboliger er stort set ens. Derimod er andelen af stue- og parcelhuse kun halvt så stor i Det Østlige Aalborg som i hele kommunen, mens andelen af kollegieboliger er højest i Det Østlige Aalborg - Små boliger I Det Østlige Aalborg er andelen af boliger med et areal under 40 kvm tre gange så høj som kommunens andel. Samtidig er andelen af store boliger markant lavere i Det Østlige Aalborg - Lavere bilrådighed Færre husstande i Det Østlige Aalborg har rådighed over bil end for kommunen generelt. For mere info: se Demografisk Analyse Det Østlige Aalborg 7,69% Projektomr. Kommunen Side 7