Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Transkript

1 Idrætskoordinatortræf, Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

2 Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og implicitte normer Normen om rigtig syg Normen om at tilegne sig psykiatriske selvforståelser Betydning for motivation og læring Agnes Ringer, psykolog, ph.d., ekstern lektor. E- mail:

3 En case fra et feltarbejde i distriktspsykiatrien

4 Sanne, en svær patient, borderline, anoreksi, stemmer, 30 tvangsindlæggelser Johanne behandler mig ikke som en psykisk syg person SANNES HISTORIER Zoologisk have med børnene Besøgt døende far i en anden by Imens hun er blevet set i byen hvor hun bor! Johanne: De andre behandlere har sagt det passer ikke, du lyver, men et eller andet sted er der et gran sandhed i de historier. Det har været vigtigt at lade Sanne beholde de historier om hvem hun var og hvad hun vidste og hvad hun kunne - hun er nødt til at fortælle mig at hun er en person med ressourcer som kan gøre mange ting.

5 Johanne: Med tiden har Sanne ikke det samme behov for at fortælle de pudserløjelige historier længere. Nu kan vi i stedet tale om det som historierne er udtryk for: hendes kærlighed til børnene og værdier om at være en god datter. Metaforisk mening i historierne Kontekst og intention

6 Ændring i diagnose: fra borderline til skizofreni En del af det kliniske billede irrationelle vrangforestillinger - symptomer på sygdom Hvis Johanne accepterer at det er vrangforestillinger - svært at fastholde at historierne er meningsfulde i deres kontekst

7 Pudseløjerlige historier Vrangforestillinger Lægger op til mange forskellige tolkninger Fokus på: metaforer, intentionalitet, mening Undersøge historierne fra flere perspektiver Der er et gran sandhed i historierne Lægger op til én korrekt tolkning: patologi Fokus på: symptom Korrigere, virkelighedstilpasse Historierne anses som symptomer, vanskeligt som meningsfulde eller sande

8 bliver afgørende for hvordan personens handlinger og udsagn kan forstås hvordan behandlingen/terapien/støtten foregår Personens deltagelsesmuligheder i psykiatrien Personens identitet og handlemuligheder i hverdagslivet En vifte af forskellige mulige kategorier og fortællinger

9 Sproget er ikke blot en uskyldig afspejling af virkeligheden eller en persons indre kerne. Sproget har sit eget liv Sproget skaber versioner af virkeligheden gennem hvilke vi lærer at opfatte verden, os selv og andre Fx patienter vs. Brugere v. borgere Fx en psykiatrisk diagnose

10 Vi lærer at forstå os selv gennem sproget og de fortællinger der findes om os Forskellige udlægninger er ikke kun en uskyldig refleksion af virkeligheden, men former aktivt vores forståelse af den og af os selv med reelle virkninger/konsekvenser Når en person bliver defineret som psykisk syg kan det lukke ned for andre måder at forstå personen på. Det kan få betydning for hvordan man bliver mødt i psykiatrien og af ens nærmeste. Rosenhan (1973).On being sane in insane places

11 Set som psykisk syg - definere sig selv ud fra den kategori. Stabil og sand identitet definition fra omgivelserne bliver til en personlig orientering Miste troen på handlekræft og påvirkning af omgivelser MOTIVATION: For at vi kan føle os motiveret, er vi nødt til at tro på, at vi kan handle og påvirke vores omverden. Vi er nødt til at føle, at det er os der handler, snarere end at vi bare er henvist til at gør som andre siger.

12 : Sprog og værdier i psykiatrien. Region Sjællands ønske om at få mere viden om sprog og brugerinddragelse i psykiatrien Hverdagslivet i psykiatrien: Hvad vil det sige at være bruger (og medarbejder) i psykiatrien? Hvordan defineres den gode patient? Hvilke implicitte normer er tilstede i mødet patienter og professionelle? Hvad betyder dette for ambitionen om at inddrage brugerne mere aktivt? ekstern lektor.

13 I distriktspsykiatrien og på lukket sengeafsnit 3 måneders deltagerobservation 13 interviews med patienter 11 interviews med tværfaglige professionelle Fokus: tvetydigheder, dilemmaer, normbrud Forskerens positioner

14

15 Psykiatriens historiske ændringer Konstant være på udkig efter hvornår patienterne kan afsluttes Skelne mellem rigtigt syge og ikke rigtigt syge For at blive: præsentere problemerne på en troværdig måde - overbevise om at man er autentisk rigtigt syg

16 Hanna: Jeg har den følelse at når jeg bliver indlagt, jamen så er jeg næsten bange for at rede mit hår ud og se ordentlig ud i tøjet, fordi så kan de ikke forstå hvor syg jeg er indeni. Det er ligesom om de forstår kun det de kan se (mm) altså, hvis man skærer i sig selv eller hvis man er aggressiv, eller man render rundt og rører ved væggene eller sådan noget, så lægger de mærke til det, men hvis man sørger for at holde det hele inde i sig selv så kan de ikke forstå det, så kan de ikke forstå hvordan man kan være så syg. Susanne: Jeg kan ikke engang huske hvad hun [sygeplejersken] sagde, men hun var meget: "Ah, så syg er du heller ikke" (.) men jeg kan ikke klare den modstand som man har mødt mange gange i psykiatrien. Det er ligesom om man skal overbevise dem om at man er syg (.) imens at du skal have hjælp. Så man er bange for at være glad, man er bange for at have en god dag (.) fordi hvad nu hvis de ser det og så tænker: "så har hun det fint"

17 Brugere som opfattes som rigtig syge : Har problemer som fremstår tydeligt psykiatriske Fortæller ikke kun om problemerne, men formår at synliggøre dem Doserer synliggørelsen gådefuldt, skjult, viser ikke for alle og ikke hele tiden Patienter som overdriver opfatter som om de gør det for at få opmærksomhed/manipulere At overbevise om at man er troværdigt rigtigt syg kræver en hårfin balance mellem at synliggøre og usynliggøre

18 Som psykiatribruger er man ofte i risiko for at blive mistænkeliggjort Systemet forlanger, at brugerne er rigtig syge for at få behandling eller støtte Man er nødt til, i hvert fald i nogen grad, at lære koderne for at blive opfattet som troværdigt rigtig syg og hjælpetrængende. Men hvis identiteten som rigtig syg bliver internaliseret - kan det resultere i afmagt og hjælpeløshed.

19

20 Frederik en nem patient Forskeren defineret som behandler/psykolog: Intet bemærkelsesværdigt. Hjernen lavede et spil, psykose, korte svar, afglidende, træt af at tale om det. Men små hints Forskeren som ikke-behandler: Hvis du vil høre? Fortælling om stemmer som abstrakt-spirituelle ikke en sygdom F: Jeg har det lidt som om at de forstår det på én måde, eller på den måde som er den gængse forståelse og jeg forstår det på en helt anden måde og jeg synes ikke rigtigt jeg kan forklare mig ud af sådan at: jeg ser det altså på den her måde i stedet for. Så holder jeg det for mig selv i stedet for og så prøver jeg at undgå at snakke med dem om det Strategi for at håndtere kontakten : undlade at fortælle Beskyttelse mod at opfattes som patient der mangler sygdomsindsigt ikke attraktiv kategori

21 Noel: Hvis du kommer og siger jeg fejler ikke noget så er det et tegn på at du er syg [ ] de ville have mig til et møde med lægen, hvor jeg skulle erkende at jeg var syg (.) Interviewer: Mm, og hvad skete der så? Noel: Så sagde jeg bare Jeg er ikke syg og så sagde de det er din sygdom der får dig til at sige det Interviewer: Hvad tænkte du om det? Noel: Jeg blev målløs må jeg sige fordi det er som at slå i en dyne [ ] kan du ikke se det? Du er helt i deres magt og kontrol.

22 J: buskene følger efter mig og blomsterne og træerne, alt sådan noget, og planterne og det er sgu sandheden A: har du sagt det til nogen fra psykiatrien, de her ting? J: Nej for helvede, så tror de man er bindegal! hehehe A: Det gør de? J: Hehehe, man skal da indespærres. Nej, jeg må lære at leve med at de følger efter mig. E: jeg har oplevet det at når jeg siger angst, så lystrer de bedre, de lystrer bedre når man siger angst fordi så har de medfølelser for en [ ] Hvis du siger sådan noget med 'jeg har angst og jeg er pissebange, og jeg græder lidt og jeg har brug for hjælp' ik', så lytter de bedre til dig [ ] Så man skal pakke det ind på en bestemt måde for at de hører på det.

23 Brugernes oprindelige forståelser for deres problemer afviger ofte fra de professionelles (Kinderman et al., 2006) Brugernes forståelser skal helst ikke afvige for meget For at undgå at blive opfattet som problematisk og for at blive hørt definere sig selv på en måde som er genkendelig

24 Hvis brugerne oplever, at de bliver nødt til at overtage de professionelles definitioner af dem - og af hvad der er rigtigt og forkert- hvordan skal de selv kunne føle sig handlekraftige og motiverede? For at have en motivation er det en forudsætning, at man tror på, at man kan handle og påvirke sin omverden - Hvordan kan medarbejderne i højere grad hjælpe brugerne med at bevare troen på at de har handlekraft? Ideen om, at vi som medarbejdere skal motivere brugerne til noget, bygger på en implicit forståelse af at medarbejderen i højere grad ved hvad der er rigtigt. Men hvordan kan vi undgå, at være formynderiske at tro at vi ved bedst?

25 Sproget er aktivt med til at skabe verden De kategorier vi bruger om borgerne og de fortællinger vi skaber om dem, påvirker hvordan vi forstår og møder dem. Borgerne lærer ofte at tilegne sig de forståelser de professionelle har af dem. Hvis jeg har en fortælling om mig selv som en som intet kan og som er meget syg påvirker det mine opfattede handlemuligheder motivation.

26 Hvad er I kommet til at tænke over i løbet af oplægget om sproget, læring og motivation i psykiatrien? Drøft med sidepersonen i fem minutter Tal om de temaer, I finder inspirerende

27