Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne

Transkript

1 Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Rapport - udviklingsprojekt April 2013 Milnersvej Hillerød Tel Fax

2 - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Rapport udviklingsprojekt Version Forfattere: Mira El-Souri, Pernille Dam, Pia Hagde, Hanne Herborg, Lene Lauridsen, Lotte Stig Nørgaard, Kirsten Pultz, Charlotte Rossing, Morten Sodemann

3 Rapport Version Pharmakon, april 2013 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

4 Forord Rapporten beskriver resultater fra evalueringen af udviklingsprojektet: Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne. I projektet blev der udviklet og afprøvet en individuelt tilpasset farmaceutisk rådgivningsydelse. Rådgivningsydelsen leveres af apoteket og har fokus på sikker og effektiv implementering af lægemiddelbehandlinger for nydanskere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Det var projektets mål at afprøve og evaluere rådgivningsydelsen i en tværfaglig samarbejdsmodel mellem apotek og jobcenter, med henblik på at vurdere samarbejdsmodellens egnethed, samt at teste den kortsigtede effekt af modellen. Projektets afprøvning forløb i perioden november maj 2012 i Esbjerg og Aarhus Kommuner. Rapporten beskriver således udviklingen, afprøvningen, de gennemførte indsatser, de kortsigtede effekter af den farmaceutiske rådgivningsydelse og deltagernes vurdering af ydelsen. Resultaterne er lovende og danner baggrund for læring og tilpasning i forhold til implementeringsdelen af projektet. Rapporten henvender sig til beslutningstagere med ansvar for at tildele socialt udsatte og sårbare grupper sundhedsfremmende tilbud. Desuden henvender rapporten sig til alle sundhedsprofessionelle, der arbejder med og har interesse for målgruppen. Projektet er gennemført med basis på Pharmakon, Apotekernes Uddannelsescenter. Der blev nedsat en projektgruppe, som delte ansvaret for projektets gennemførelse og agerede som faglig sparring under projektforløbet. I projektgruppen indgik: - Hanne Herborg, udviklingschef, Pharmakon - Charlotte Rossing, afdelingsleder, Pharmakon - Lotte Stig Nørgaard, lektor, Københavns Universitet - Lene Lauridsen, farmaceut, Sct. Hans & Vollsmose Apotek, Odense - Pia Hagde, projektmedarbejder, Jobcenter Esbjerg - Morten Sodemann, professor i Indvandrermedicin, leder af Indvandrermedicinsk klinik ved Odense Universitetshospital Projektet blev støttet af Sundhedsstyrelsens satspulje, Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper og medfinansieret af Danmarks Apotekerforening og Pharmakon. Tak til borgere og deltagere fra jobcentre, apoteker og almen praksis, som har bidraget til projektets gennemførelse. 3

5 4

6 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Figurfortegnelse... 6 Tabelfortegnelse... 7 Bilagsoversigt... 7 Kapitel 1 - Resumé Baggrund Formål og delmål Design og metode Resultater Konklusion og perspektivering Kapitel 2 - Baggrund Problembeskrivelse Hvad ved vi om løsninger? Formål Målgruppe Organisering Projektgruppe Finansiering Kapitel 3 - Design og metode Enheder Rådgivningsydelsen Kompetenceløft og støtteredskaber Udvikling og afprøvning af samarbejdsmodel Implementeringsstøtte til apoteker Evaluering Evaluerings- og dokumentationsredskaber Redskaber til kommunikation Databehandling og statistik Etik Kapitel 4 - Resultater Virkningsevaluering Beskrivelse af enheder, herunder de inkluderede borgere ved start Oplysninger fra stamkort: Oplysninger fra start-spørgeskemaet Udvikling og afprøvning af ydelsen Projektforløb i Aarhus Projektforløb i Esbjerg Implementerbarhed Pharmakon

7 4.4.1 Antal leverede samtaler Mulige problemer med lægemiddelbehandlingen Identificerede lægemiddelrelaterede fund Apoteksfarmaceuternes anbefalede interventioner Tidsforbrug De kortsigtede effekter graders-analyserne Patientoplevede effekter Borgernes arbejdsevne Borgernes helbredsstatus Borgernes compliance Borgernes concordance Borgernes praktiske problemer med medicinen De inkluderede borgeres tilfredshed med projektet Apoteksfarmaceuternes tilfredshed med projektet og vurderede effekter Jobcentrenes tilfredshed med projektet og vurderede effekter De praktiserende lægers tilfredshed med projektet og vurderede effekter Opsummering af forskelle mellem Esbjerg og Aarhus Kapitel 5 - Diskussion Implementerbarhed Effekt Metodediskussion Design Evaluering Kapitel 6 - Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering Referenceliste Figurfortegnelse Figur 1 Oversigt over projektets formål, ressourcer, aktiviteter, præstationer samt den kortsigtede virkning af projektet Figur 2 De inkluderede borgeres oprindelseslande Figur 3 Skitse over samarbejdsmodellen i Aarhus Figur 4 Skitse over samarbejdsmodellen i Esbjerg Figur 5 Antal og art af lægemiddelrelaterede fund Figur 6 Overblik over de anbefalede interventioner Figur 7 Farmaceutvurderede effekter Figur 8 Jobcentrets vurderede effekter Pharmakon

8 Tabelfortegnelse Tabel 1 Overblik over faktisk benyttede evalueringsparametre, datakilder og indsamlingstidspunkt Tabel 2 Beskrivelse af de inkluderede borgere Tabel 3 Selvrapporterede sygdomme/symptomer Tabel 4 De inkluderede borgeres compliance ved start Tabel 5 Forbrug af lægemidler fra borgernes oprindelseslande Tabel 6 Praktiske problemer hos de inkluderede borgere ved start Tabel 7 Antal udførte samtaler Tabel 8 Overblik over mulige problemer vedr. lægemiddelbehandlingen ved de 4 samtaler Tabel 9 Overblik over de forslåede interventioners temaer samt hvordan de fordeler sig over de 4 samtaler Tabel 10 Farmaceutens gennemsnitlige tidsforbrug pr. samtale inkl. dokumentation Tabel 11 Farmaceutens gennemsnitlige tidsforbrug pr. samtale ekskl. dokumentation Tabel 12 Patientoplevede effekter hos dem, der har fået alle 4 samtaler Tabel 13 Den gennemsnitlige arbejdsevne ved hhv. start og slut hos de borgere, der modtog hele ydelsen Tabel 14 Gennemsnitligt selvvurderet helbred ved hhv. start og slut hos de borgere, der modtog hele ydelsen Tabel 15 Complianceproblemer ved hhv. start og slut hos de borgere, der modtog hele ydelsen Tabel 16 Compliancescore ved hhv. start og slut for de borgere, der modtog hele ydelsen, samt p-værdierne ved parret t-test Tabel 17 Borgernes concordance vurderet som en slutmåling Tabel 18 Praktiske problemer med medicinen ved hhv. start og slut Tabel 19 Tilfredshed med deltagelse i projektet blandt de inkluderede borgere Tabel 20 Opsummering af forskelle mellem Esbjerg og Aarhus Bilagsoversigt Bilag 1 Projektbeskrivelse Bilag 2 Virkningsevalueringsskema Pharmakon

9 8

10 Kapitel 1 - Resumé 1.1 Baggrund På jobcentre i Danmark oplever medarbejderne, at især deres nydanske borgere spørger dem om hjælp, fordi de har problemer med at overskue deres medicin og med at efterleve behandlingsanvisninger. Non-compliance anses som et stort og væsentligt problem i denne sammenhæng. Manglende implementering af lægemiddelbehandling, og dermed ikke optimal effekt, kan gøre det vanskeligt at vurdere borgerens reelle helbredssituation og den deraf følgende arbejdsevne. Det opleves af jobcentrene, at disse borgere af denne grund hænger fast i systemet gennem længere tid end nødvendigt. To danske pilotprojekter blandt nydanske medicinbrugere har afdækket stor hyppighed af lægemiddelrelaterede problemer a, som det var muligt at løse i et samarbejde mellem patient, apotek og læge. Der er desuden evidens for, at man ved at skræddersy målrettede apoteksbaserede interventioner kan skabe løsninger og opnå mere sikker og effektiv medicinbrug. 1.2 Formål og delmål At forbedre målgruppens helbredsstatus og arbejdsevne gennem en individuelt tilpasset rådgivningsydelse med fokus på sikker og effektiv implementering af lægemiddelbehandlinger. Projektet består af et udviklingsprojekt og et implementerings- og forankringsprojekt. Formålet med udviklingsprojektet var at udvikle og afprøve en rådgivningsydelse og at oparbejde erfaring med denne. Ydelsen skulle desuden evalueres formativt for at undersøge, om rådgivningsydelsen kan implementeres i den pågældende målgruppe. Rådgivningsydelsen blev leveret af apoteksfarmaceuter. I projektbeskrivelsen er følgende delmål opsat: at udvikle rådgivningsydelsen Sikker og effektiv medicinbrug (1) til at omfatte nydanskere i lægemiddelbehandling, omfattende: en målrettet medicingennemgang rådgivning om medicinbrug, compliance, concordance b og egenomsorg opfølgning etablering af lægesamarbejde at udvikle og afprøve evalueringsredskaber og metoder til dataindsamling at gennemføre og evaluere rådgivningsydelsen med 40 nydanskere at afprøve og evaluere rådgivningsydelsen i en tværfaglig samarbejdsmodel med kommunal forankring i et jobcenter, mhp. at vurdere samarbejdsmodellens egnethed at undersøge, om der kan vises en forbedring af helbredsmål, arbejdsevne, lægemiddelanvendelse, vurderede effekter (deltagere og fagpersonale) og deltagertilfredshed at indsamle beskrivende cases og udarbejde læringspointer til eventuel forbedring af rådgivningsydelsen og samarbejdsmodellen. Udvikling og evaluering af ydelse og redskaber Implementerbarhed Effekt a b Lægemiddelrelaterede problemer defineres som: En uønsket situation, som patienten oplever, der skyldes eller mistænkes at skyldes lægemiddelterapi, og som indebærer eller muligvis indebærer problemer for det ønskede resultat af lægemiddelbehandlingen. I denne rapport bruges begrebet lægemiddelrelaterede fund i stedet for, for at understrege i kommunikationen, at der blot er tale om mulige lægemiddelrelaterede problemer Concordance defineres som en proces omfattende medicinordination og medicinbrug, der er baseret på partnerskab (mellem patient og sundhedsprofessionel) 9

11 1.3 Design og metode Projektet er et formativt udviklingsstudie, hvor programmet Sikker og effektiv medicinbrug blev tilpasset og afprøvet i to kommuner hos en ny målgruppe og justeret løbende. I projektet blev lokale modeller for samarbejde mellem apotek og jobcenter udviklet og afprøvet. Formålet med at bruge dette design var at opnå den bedst mulige læring og tilpasning af samarbejdsmodellerne omkring rådgivningsydelsen. Virkningsevaluering (Realistic Evaluation) blev benyttet som analysemetode til at samle projektets resultater og anskue sammenhængen mellem aktiviteter, præstationer og de kortsigtede virkninger af samarbejdsmodellerne vedrørende ydelsen i de forskellige settings. Ved projektstart blev der gennemført et kompetenceløft for apoteksfarmaceuter omfattende levering af rådgivningsydelsen, kommunikation gennem tolk og kendskab til målgruppen og deres situation. Rådgivningsydelsen Ydelsen bestod af 4 samtaler. Indholdet i de 4 samtaler var: 1) at få patientens historie om sygdom og medicin 2) en medicingennemgang baseret på patientens personlige elektroniske medicinprofil c samt vedkommendes medbragte medicin 3) patientundervisning om medicin og behandling 4) en opfølgningssamtale med fokus på fastholdelse af positive ændringer. Samarbejdsmodel Der blev etableret en samarbejdsmodel mellem de aktører, der forestod den praktiske afvikling af rådgivningsydelsen: medarbejdere på jobcenter, apoteksfarmaceuter, personale tilknyttet sundhedscenter, tolke samt praktiserende læger. Samarbejdsmodellen blev tilrettelagt i samarbejde med aktørerne ved en workshop. Samarbejdsmodellen blev forankret i en arbejdsgruppe i hver af de deltagende kommuner. Der blev anvendt tolk efter behov. Samtalerne skulle placeres på det lokale sundhedscenter med det formål at henvise borgere, der måtte have brug for sundhedstilbud, som sundhedscenteret tilbød dertil. Borgernes praktiserende læger blev involveret ved behov. c Den Personlige Elektroniske Medicinprofil er en oversigt, som findes på internettet, over den medicin, som en borger køber på apoteket. Den omfatter oplysninger om bl.a., hvilken medicin der er købt hvornår. Listen går 2 år tilbage 10

12 1.4 Resultater Figur 1 viser et overblik over projektets formål, ressourcer, aktiviteter, præstationer og den kortsigtede virkning. Figur 1 Oversigt over projektets formål, ressourcer, aktiviteter, præstationer samt den kortsigtede virkning af projektet 11

13 Udvikling og evaluering af ydelse og redskaber Ydelsen blev udviklet og afprøvet med 26 nydanskere. Der blev udviklet og afprøvet evalueringsredskaber og metoder til dataindsamling. Nogle viste sig ikke egnet til målgruppen. Disse blev så vidt muligt tilpasset. Implementerbarhed Der blev udviklet og afprøvet lokale samarbejdsmodeller mellem borgere, apotek, jobcenter, tolke samt almen praksis i de to kommuner. Farmaceuten identificerede relevante lægemiddelrelaterede fund (gennemsnitligt 4,5 pr. borger). Farmaceuten identificerede en række problemer med lægemiddelanvendelsen, herunder problemer med motivation, viden, vaner og praktiske problemer med medicin. Der blev implementeret en række interventioner til løsning af de fundne problemer i et samarbejde med borger og praktiserende læge. Logistik og organisering af samtalerne oplevedes som ressourcekrævende. I Esbjerg påtog jobcentret sig den logistiske opgave med at booke tolke, borgere og farmaceut til samtalerne. I Aarhus blev opgaven udført af apoteket. I Esbjerg blev sagsbehandleren på jobcentret involveret i opfølgningen af og støtte til implementeringen af interventionerne og de forslåede ændringer. Denne model blev anbefalet af alle deltagere. Effekt Ydelsen blev vurderet relevant af målgruppen selv, af jobcentrene og af apotekerne. Kontanthjælpsmodtagerne var generelt mere stabilt medicinerede og havde mere overskud til og større udbytte ved deltagelse i projektet end sygedagpengemodtagere. Der blev ikke påvist signifikante forbedringer i helbredsstatus og arbejdsevne. Der blev påvist forbedringer i compliance, concordance og viden. Der blev påvist en signifikant positiv ændring i borgernes compliance (ved en parret t-test). 53 % af borgerne syntes, at deres viden i forhold til at deltage i beslutninger om deres behandling blev forbedret. Patientoplevede effekter viste, at over 50 % af borgerne syntes, at deres viden om sygdom og medicin samt deres evne til at tage deres medicin blev forbedret. Metodemæssige begrænsninger Dette projekt var designet som et udviklingsprojekt, hvor der var mulighed for løbende tilpasning af ydelsen samt af samarbejdsmodellen omkring den. Lokalt var der derfor frihed i forhold til etablering af den samarbejdsmodel, som de involverede parter syntes var relevant. Der var løbende sparring mellem Pharmakon, apotekerne og jobcentrene om levering af ydelsen, og der blev etableret lokale arbejdsgrupper, der sikrede, at samarbejdet mellem parterne fungerede, og at evt. problemer løbende blev løst. Der blev inkluderet 26 borgere i projektet, hvilket gav mulighed for at afprøve ydelsen og tilpasse den målgruppen. Antallet var dog for lille til at kunne måle signifikante ændringer i helbred og arbejdsevne. Der var udfordringer ved evalueringsredskaberne i forhold til at indsamle data fra borgerne. Det var en udfordring at ramme en evalueringsform, der både gav de ønskede data, gav mening for borgerne og fungerede med tolkning. 12

14 1.5 Konklusion og perspektivering Konklusion Ydelsen blev tilpasset og afprøvet med 26 nydanskere og førte til signifikant forbedring af compliance og forbedringer i concordance, tryghed ved medicin, viden om medicin og sygdom samt evnen til at tage medicinen korrekt. Der kunne ikke indenfor dette begrænsede studie vises effekt på helbred og arbejdsevne. Der blev undervejs udviklet en enkel samarbejdsmodel mellem jobcenter og apotek om ydelsen, hvor jobcentret tog del i opfølgningen med borgerne. Apotekerne, jobcentrene og borgerne var tilfredse med ydelsen og syntes, at den var relevant. Perspektivering Ydelsens indhold, varighed og omfang er passende og relevant for målgruppen. Anbefalingen er derfor at gå videre til implementeringsprojektet med følgende tilpasninger: Kontanthjælpsmodtagere er den anbefalede målgruppe, idet de var mere villige og havde større overskud til at deltage i projektet. De havde desuden større udbytte af ydelsen. Samarbejdsmodellen i Esbjerg, hvor samtalerne foregik på jobcentret, og hvor jobcentret tog del i opfølgningen med borgeren, havde flere fordele og er således den anbefalede samarbejdsmodel. Det anbefales, at jobcentret påtager sig den logistiske opgave at organisere samtalerne. De kender borgerne og har i forvejen tilknytning til de relevante tolke. Det anbefales så vidt muligt at bruge teletolkning i stedet for tolkning ved fremmøde. Det vil løse lidt af problematikken vedrørende at få fat i ledige tolke. Det vil desuden være ressourcebesparende. Der var visse evalueringsredskaber, som viste sig svære at bruge hos målgruppen. Disse skal tilpasses yderligere, således at brug af skalaer så vidt muligt undgås og erstattes af andre former for spørgsmål og svarmuligheder. På langt sigt kan ydelsen være med til at skabe en sammenhæng i den social- og sundhedsfaglige indsats for denne målgruppe. Projektet giver nogle erfaringer med enkle samarbejdsmodeller mellem de to instanser. Ydelsen, hvis fokus er sikker og effektiv implementering af lægemiddelbehandlinger, kan med fordel ses i sammenhæng med en række andre sundhedsindsatser som kommunen tilbyder denne målgruppe. Desuden viser projektets resultater at det vil give mening at målgruppen for ydelsen udvides, således at eksempelvis etniske danskere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet også omfattes. 13

15 14

16 Kapitel 2 - Baggrund 2.1 Problembeskrivelse På jobcentre i Danmark oplever medarbejderne, at især deres nydanske borgere spørger dem om hjælp, fordi de har problemer med at overskue deres medicin og med at efterleve behandlingsanvisninger. Non-compliance anses som et stort og væsentligt problem i denne sammenhæng. Manglende implementering af lægemiddelbehandling kan gøre det vanskeligt at vurdere den reelle helbredssituation og den deraf følgende arbejdsevne. Dette kan bevirke, at nydanskerne hænger fast i systemet gennem længere tid. Der findes ingen litteratur, der beskriver omfang, årsager og sammenhæng mellem compliance- /concordance-problemer og arbejdsevne blandt nydanskere d. Dog har to danske pilotprojekter blandt nydanske medicinbrugere afdækket stor hyppighed af lægemiddelrelaterede problemer e, som det var muligt at løse i et samarbejde mellem patient, apotek og læge (2, 3). Problemet er imidlertid erkendt af fagpersoner, der arbejder med nydanskere og erhvervsafklaring. Jobcenter Esbjerg peger således på, at de mangler et sted at henvise klienterne til, hvor de kan få støtte til implementering af deres lægemiddelbehandling med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne. Fra undersøgelser ved vi, at nydanskere og mennesker med nedsat arbejdsevne ofte har mange helbredsproblemer (4). Der er tale om personer, der har behov for flerdimensionelle interventioner, hvor lægemiddelbehandlingen ofte vil indgå som en vigtig del af behandlingen og løsningsmodellen (5). Lægemidler, som ikke tages, virker ikke. Compliance med den aftalte behandling er således en af forudsætningerne for at opnå helbredsforbedringer, som kan være afgørende for en forbedring af arbejdsevne, og på længere sigt for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er imidlertid ofte en udfordring at opnå sikker og effektiv implementering af lægemiddelbehandlinger. Non-compliance er således hyppig i alle sygdoms- og befolkningsgrupper. Især blandt kronisk syge er forekomsten (30-50 %) høj og stigende med øget kompleksitet i medicineringen (6). Forekomsten af non-compliance antages at være mindst lige så stor blandt nydanskere som i alle andre befolkningsgrupper. Det er for alle patientgrupper dokumenteret, at problemer med compliance og concordance involverer mange faktorer, eksempelvis faktorer relateret til patienten selv (både affektive, kognitive og adfærdsmæssige), sygdommen, behandlingen, socioøkonomiske forhold, sundhedssystemet og forholdet til de sundhedsprofessionelle (7). For nydanskere med helbredsproblemer og nedsat arbejdsevne er disse problemer yderligere forstærket gennem sprogligt betingede kommunikationsbarrierer og ved, at både kulturbetingede og individuelle opfattelser af medicin kan afvige fra behandlerens opfattelser og være ukendte for behandlerne, ligesom manglende viden ofte udgør et stort problem. En del af målgruppen vil være sårbare på grund af fysiske og psykiske traumer, der er tilstødt, før de kom til Danmark, hvilket også kan forstærke behovet for støtte til implementering af behandlinger. d e Jobcenter Esbjerg, en specialkonsulent fra projektet PROAKRA, et integrations- og beskæftigelsesprojekt for nydanskere under Askovgården samt en socialrådgiver fra Københavns Kommune og en fagperson fra Århus Kommunes jobcenter Lægemiddelrelaterede problemer (LRP) defineres som: En uønsket situation, som patienten oplever, og som skyldes eller mistænkes at skyldes lægemiddelterapi, og som indebærer eller muligvis indebærer problemer for det ønskede resultat af lægemiddelbehandlingen. LRP inddeles ofte i: ubehandlet indikation, problemer med effekt eller sikkerhed 15

17 De kommunale jobcentre observerer mange problemer og får mange henvendelser om problemer med medicinbrug, som de sjældent kan intervenere relevant for. Der er således behov for en lægemiddelfagligt funderet indsats, som kan bidrage til sikker og effektiv medicinbrug for denne sårbare gruppe. 2.2 Hvad ved vi om løsninger? I forhold til compliance og concordance har flerdimensionelle løsningsmodeller samt medicingennemgang til identifikation og løsning af lægemiddelrelaterede problemer vist effekt (8). Der er evidens for, at man ved at skræddersy målrettede apoteksbaserede interventioner kan skabe løsninger og opnå mere sikker og effektiv medicinbrug (9,10,11,12,13,14). Det er også i de førnævnte pilotprojekter vist, at disse modeller kan bidrage til løsninger af tilsvarende problemer for nydanskere. Der er imidlertid ikke i dag viden om, hvorvidt disse ydelser kan tilpasses nydanske klienter på jobcentre som et tilbud, der kan støtte dem i deres medicinbrug (concordance, compliance og egenomsorg), sikre, at behandlingsmål nås, og på sigt øge helbredsresultat og arbejdsevne. 2.3 Formål Projektet består af et udviklingsprojekt og et implementeringsprojekt. Formålet med projektet er at forbedre målgruppens helbredsstatus og arbejdsevne gennem en individuelt tilpasset rådgivningsydelse med fokus på sikker og effektiv implementering af lægemiddelbehandlinger. Denne rapport afrapporterer kun resultater fra udviklingsprojektet. Formålet med udviklingsprojektet var at udvikle og afprøve en rådgivningsydelse og at oparbejde erfaring med denne. Ydelsen skulle desuden evalueres formativt for at undersøge, om rådgivningsydelsen kan implementeres i den pågældende målgruppe. I projektbeskrivelsen er følgende delmål opsat: at udvikle rådgivningsydelsen Sikker og effektiv medicinbrug 1 til at omfatte nydanskere i lægemiddelbehandling, omfattende: en målrettet medicingennemgang rådgivning om medicinbrug, compliance, concordance f og egenomsorg opfølgning etablering af lægesamarbejde at udvikle og afprøve evalueringsredskaber og metoder til dataindsamling at gennemføre og evaluere rådgivningsydelsen med 40 nydanskere at afprøve og evaluere rådgivningsydelsen i en tværfaglig samarbejdsmodel med kommunal forankring i et jobcenter, mhp. at vurdere samarbejdsmodellens egnethed at undersøge, om der kan vises en forbedring af helbredsmål, arbejdsevne, lægemiddelanvendelse, vurderede effekter (deltagere og fagpersonale) og deltagertilfredshed at indsamle beskrivende cases og udarbejde læringspointer til eventuel forbedring af rådgivningsydelsen og samarbejdsmodellen. Udvikling og evaluering af ydelse og redskaber Implementerbarhed Effekt f Concordance defineres som en proces omfattende medicinordination og medicinbrug, der er baseret på partnerskab (mellem patient og sundhedsprofessionel) 16

18 2.4 Målgruppe Målgruppen for rådgivningsydelsen var nydanskere med ikke-vestlig baggrund, som er tilknyttet et jobcenter, og som er i lægemiddelbehandling med mindst 3 lægemidler eller er i behandling med færre end 3 lægemidler og har problemer med anvendelsen af dem. 2.5 Organisering Projektet blev gennemført med basis på Pharmakon, Apotekernes Uddannelsescenter, i regi af Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse (FKL) ved PharmaSchool, Københavns Universitet. Afprøvningen forløb over 7 måneder (november maj 2012). 2.6 Projektgruppe Der blev etableret en projektgruppe, som havde ansvaret for projektets gennemførelse. I projektgruppen indgik: - Hanne Herborg, udviklingschef, Pharmakon - Charlotte Rossing, afdelingsleder, Pharmakon - Lotte Stig Nørgaard, lektor, Københavns Universitet - Lene Lauridsen, farmaceut, Sct. Hans & Vollsmose Apotek, Odense - Pia Hagde, projektmedarbejder, Jobcenter Esbjerg - Morten Sodemann, professor i Indvandrermedicin, leder af Indvandrermedicinsk klinik ved Odense Universitetshospital Følgegruppe Der er nedsat en følgegruppe til implementeringsprojektet. Følgegruppens opgave er at følge projektets gennemførelse fagligt og organisatorisk, komme med ideer og forslag, der kunne bidrage til et vellykket forløb for alle parter, samt bidrage til udvikling af projektets model for tværfagligt samarbejde. I følgegruppen indgår: - Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør, Danmarks Apotekerforening - Anne Kahns, apoteker, Esbjerg Jerne Apotek - Bethina Danielsen, teamleder, Centralforvaltningen, Jobcenter Kolding - Lene Oleander Møller, afsnitsleder, RevaHuset/koordineret tværfaglig indsats, Odense Kommune - Kim Nguyen, sociallæge, Odense Kommune - Mussa Utto, integrationskonsulent, Esbjerg Kommune 2.7 Finansiering Projektet blev støttet af Sundhedsstyrelsens satspulje, Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper med 2,9 mio. kr. og medfinansieret af Danmarks Apotekerforening og Pharmakon. 17

19 18

20 Kapitel 3 - Design og metode Projektet var designet som et formativt udviklingsprojekt, hvorved programmet Sikker og effektiv medicinbrug blev tilpasset og afprøvet hos en ny målgruppe og justeret løbende i to kommuner. I projektet blev lokale modeller for samarbejde mellem apotek og jobcenter udviklet og afprøvet. Formålet med at bruge dette design var at opnå den bedst mulige læring og tilpasning af samarbejdsmodellerne ved rådgivningsydelsen. Virkningsevaluering (Realistic Evaluation) 15,16 blev benyttet som analysemetode til at samle projektets resultater og anskue sammenhængen mellem aktiviteter, præstationer og de kortsigtede virkninger af samarbejdsmodellerne vedrørende ydelsen i de forskellige settings (se bilag 1 og figur 1). Ved projektstart blev der gennemført et kompetenceløft for farmaceuter i forhold til leveringen af rådgivningsydelsen, kommunikation gennem tolk og i forhold til målgruppen og deres situation (beskrevet yderligere under afsnit 2.3). 3.1 Enheder Målet var at inkludere 40 nydanskere med ikke-vestlig baggrund tilknyttet et jobcenter, og som var i lægemiddelbehandling for mindst én langvarig sygdom. Det var desuden målet, at etablere et samarbejde med to kommuner til henvisning af borgere, samt et samarbejde med lokale apoteker til levering af ydelserne. 3.2 Rådgivningsydelsen Ydelsen bestod af 4 samtaler. Indholdet i de 4 samtaler var: 1) at få patientens historie om sygdom og medicin 2) en medicingennemgang baseret på patientens personlige elektroniske medicinprofil g samt vedkommendes medbragte medicin 3) patientundervisning om medicin og behandling 4) en opfølgningssamtale med fokus på fastholdelse af positive ændringer. Der blev anvendt tolk efter behov. Som udgangspunkt skulle alle borgere, der valgte at deltage, bruge tolk, medmindre sagsbehandleren vurderede, at borgeren ikke havde denne behov. Samtalerne skulle placeres på det lokale sundhedscenter med det formål at henvise borgere, der måtte have brug for sundhedstilbud, som sundhedscenteret tilbød dertil. Første samtale: Patientens egen historie vedrørende sygdom og medicinsk behandling Formålet var at få indblik i patientens hverdagsliv og medicinbrug og at sikre, at patientens egen fortælling blev hørt og anvendt som udgangspunkt for rådgivningsforløbet. I samtalen fik farmaceuten patientens historie vedrørende sygdom og behandling samt skabt et overblik over patientens samlede medicinering, som grundlag for medicingennemgang. Der blev desuden identificeret nogle problemområder og evt. lavet en plan for løsning af det problem, som patienten selv ser som størst. Patienten blev bedt om at medbringe sin medicin til første samtale, og farmaceuten havde inden samtalen fået overblik over patientens medicin via patientens Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM). Anden samtale: Medicingennemgang Inden samtalen havde farmaceuten gennemgået patientens medicinering samt evt. identificeret compliance- og andre mulige lægemiddelrelaterede problemer. Under samtalen blev der fulgt op g Den Personlige Elektroniske Medicinprofil er en oversigt, som findes på internettet, over den medicin, som en borger køber på apoteket. Den omfatter oplysninger om bl.a., hvilken medicin der er købt hvornår. Listen går 2 år tilbage 19

21 på planen for løsning af det for patienten største problem. Derudover blev der i samarbejde med patienten fundet mulige løsninger til de verificerede compliance- samt andre lægemiddelrelaterede problemer. Der blev lagt et mål og en plan for evt. medicinændring og løsning af problemer. Patientens praktiserende læge blev involveret efter behov. Desuden blev der i et samarbejde med patienten lagt en plan for, hvilke emner ville blive gennemgået ved patientundervisning. Her blev der taget udgangspunkt i patientens behov for viden og færdigheder og i patientens ønsker. Tredje samtale: Patientundervisning om medicin og behandling Patientundervisning blev tilrettelagt og afholdt. Indhold og emne blev tilpasset den enkelte borgers behov og evner. Fokus kunne være compliance-/concondance-problemer, lægemidler eller sygdom. Det kunne også være undervisning om tilskudssystem, substitution eller det danske sundhedsvæsen. Fjerde samtale: Motivation og fastholdelse Formålet var opfølgning/justering på mål og plan for løsning af compliance-/concordanceproblemer og andre lægemiddelrelaterede problemer. Der blev lagt fokus på patientens motivation for behandling og/eller livsstilsændringer samt på fastholdelse af positive adfærdsændringer. Der blev fulgt op på mål og planer fra gang til gang. 3.3 Kompetenceløft og støtteredskaber I forbindelse med projektet blev der udarbejdet nedenstående støtteredskaber: Manual Der blev udarbejdet en manual for ydelsen. Manualen indeholdt baggrund, evidensgrundlag, retningslinje samt instruktion for gennemførelse af ydelsen. Informationsmateriale samt samtykkeerklæring til borgere Der blev udarbejdet en informationsfolder samt en samtykkeerklæring til borgerne. Informationsfolderen indeholdt en kort beskrivelse af projektet, hvad det indebar at deltage, tidsramme samt formelle fakta om projektorganisering. Samtykkeerklæringen indeholdt oplysninger om anonymitet mm. både informationsfolderen, og samtykkeerklæringen blev oversat til de 5 største fremmedsprog i Esbjerg og Aarhus. De 5 sprog var arabisk, somalisk, tyrkisk, bosnisk og vietnamesisk. Personlig Elektronisk Medicinprofil De inkluderede borgere gav samtykke til, at apoteksfarmaceuterne i projektet fik adgang til deres personlige elektroniske medicinprofil (PEM). Dette blev brugt af apoteksfarmaceuterne som et redskab til at få overblik over deres medicin. Et udskrift af PEM ved projektstart samt ved projektafslutning blev trukket og sendt til brug ved evalueringen. Stamkort Et stamkort blev udfyldt af jobcentret ved inklusion af borgerne. Stamkortet indeholdt kontaktoplysninger på borgeren, vedkommendes praktiserende læge samt kontaktperson på jobcentret. Derudover indeholdt stamkortet oplysninger om borgerens oprindelsesland, jobsituation og sygdomme. Interviewguides og instruktioner Til hver af de 4 samtaler blev der udarbejdet en interviewguide/instruktion om emner, der skulle/kunne berøres. 20

22 Systemmodel og løsningsmodellen Systemmodellen (1) er en model, der beskriver årsagsfaktorer til non-compliance og nonconcordance. Løsningsmodellen beskriver mulige løsninger til complianceproblemerne. Disse oversigter blev brugt i samtalerne med patienten. Undervisningsplancher, internetsider og complianceteknologier Undervisningsplancher om depression, muskel-skelet-sygdomme, smerte, type 2-diabetes, hjertekar-sygdomme, astma og KOL samt compliancestøtte blev udarbejdet til brug ved patientundervisningen. Apoteksfarmaceuterne rådede også over en liste over relevante hjemmesider, som de kunne henvise patienterne til. Herudover kunne apoteksfarmaceuterne introducere patienterne for complianceteknologier, som apoteket kunne tilbyde, eksempelvis doseringsæsker og dosisdispensering. Kompetenceløft af projektfarmaceuter Der blev afholdt to dages kompetenceløft for de apoteksfarmaceuter, der leverede ydelserne. De 4 apoteksfarmaceuter kom fra hhv. fra Esbjerg Jerne Apotek og Aarhus City Vest Apotek. De fik undervisning i de begreber og redskaber, der ligger bag programmet Sikker og effektiv medicinbrug. De fik desuden undervisning i forhold til målgruppen af en apoteksfarmaceut, Lene Lauridsen, der har erfaring med medicingennemgang for nydanskere 2. Derudover blev der undervist i tolkesituationen af en lektor i kommunikation, Marie Nytoft. Ydelsen som helhed, herunder tolkesituationen, blev først demonstreret, og derefter blev der brugt en del tid på træning via cases. Evalueringen af kompetenceløftet viste en tilfredshed på 4,8 på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er utilfredsstillende, og 5 er meget godt. 3.4 Udvikling og afprøvning af samarbejdsmodel Der blev etableret en samarbejdsmodel mellem de aktører, der forestod den praktiske afvikling af rådgivningsydelsen: medarbejdere på jobcenter, apoteksfarmaceuter, personale tilknyttet sundhedscenter, tolke samt praktiserende læger. Formålet med etableringen af samarbejdsmodellen var at øge implementeringen af lægemiddelbehandlingen hos målgruppen, ligesom samarbejdsmodellen havde som mål at øge kendskabet til hinandens kompetencer samt at udvikle hensigtsmæssige og ressourcelette kommunikationsveje. Samarbejdsmodellen blev tilrettelagt i samarbejde med aktørerne ved en workshop ved projektstart. Samarbejdsmodellen blev forankret i en arbejdsgruppe i hver af de deltagende kommuner. Arbejdsgruppen skulle løbende afholde møder for at sikre samarbejdets fremdrift og, levering af rådgivningsydelser, samt for at løse evt. praktiske problemer løbende. 3.5 Implementeringsstøtte til apoteker For at lette den løbende kommunikation imellem apoteksfarmaceuterne og mellem apoteksfarmaceuterne og projektgruppen på Pharmakon blev der etableret et Sharepoint på internettet. Kun deltagende apoteksfarmaceuter og projektgruppen havde adgang til Sharepoint, som indeholdt de dokumenter, der vedrørte ydelsen, samt et diskussionsforum. Desuden blev der afholdt et erfa-møde samt et opfølgende møde med apoteksfarmaceuterne for at sikre leveringen af ydelsen og løbende identificere evt. problemer hermed. 21

23 3.6 Evaluering Til vurdering af implementerbarhed blev følgende data indsamlet: interventionsregistreringer fra apotek om lægemiddelrelaterede fund, andre problemer med lægemiddelbehandlingen, anbefalede interventioner, lægemiddelændringer forelagt og implementeret af læge og/eller patient, samt tidsforbrug. Desuden blev der indsamlet data ved 1. hhv. 4. samtale om patienternes medicinbrug, helbredsstatus og arbejdsevne. Ved 4. samtale blev der desuden spurgt til patienternes tilfredshed med deltagelse i projektet. Ved projektets afslutning blev der indsamlet data vedrørende tilfredshed blandt patienternes praktiserende læger gennem en spørgeskemaundersøgelse. Der blev foretaget telefoninterview med alle deltagende apoteksfarmaceuter samt medarbejdere og ledelse fra jobcentre. Efterfølgende blev der lavet en meningskondensering af interviewene. Der blev herfra udvalgt nogle citater, der var så repræsentative for svartyperne på problemstillingerne som muligt. Udover udvikling og afprøvning af samarbejdsmodeller angående rådgivningsydelsen indgik en undersøgelse af de kortsigtede virkninger af interventionen som led i projektet. Der blev derfor indsamlet data vedrørende de inkluderede patienters vurderede effekter. Dette skete gennem triangulering. Det vil sige, at udover indsamling af oplysninger om patientens selvoplevede effekter blev den enkelte patients sagsbehandler samt den farmaceut, der udførte samtalerne med patienten, bedt om at vurdere effekterne af interventionen hos den enkelte patient. Der blev lavet en case for hver borger inkluderet. Alle datakilder, der omhandler den enkelte borger blev benyttet i en triangulering, herefter kaldt 360 graders-analyse. Dette for at validere og underbygge de vurderede effekter, som blev afrapporterede af jobcenter, apotek og borgeren selv. Herudover kunne casene benyttes til at identificere karakteristika hos borgere, der havde størst udbytte af ydelsen. Tabel 1 viser et overblik over de faktisk benyttede evalueringsparametre. Evalueringsparametrene kan opdeles på vurdering af hhv. implementerbarhed og effekt. 22

24 Datakilde Indsamlingstidspunkt Implementerbarhed Antal leverede ydelser Antal og art af identificerede problemer med lægemiddelbehandlingen Antal og art af lægemiddelrelaterede fund Antal og art af anbefalede interventioner Antal og art af anbefalede løsninger og lægens accept af dem Projektforløb i Esbjerg Projektforløb i Aarhus Interventionsregistreringer fra apotek Orientering til læge Referater, logbog over kontakter Løbende Løbende Løbende Tidsforbrug apotek Interventionsregistreringer fra apotek Løbende Effekt Vurderede effekter patienter Compliance Praktiske problemer Selvvurderet arbejdsevne Selvvurderet helbredsstatus Tilfredshed blandt deltagere Concordance Vurderede effekter jobcenter Arbejdsevne Helbredsstatus Medicinbrug Vurderede effekter apoteksfarmaceuter Arbejdsevne Helbredsstatus Medicinbrug Relevans af ydelsen hos den enkelte patient Tilfredshed blandt aktører Jobcenter Apotek Læge Spørgeskema om helbred, medicinbrug og arbejdsevne Spørgeskemaundersøgelse og telefoninterview om vurderede effekter for patienterne Spørgeskemaundersøgelse om vurderede effekter for patienterne Telefoninterview med apotek og jobcenter Spørgeskemaundersøgelse om lægernes tilfredshed med projektet Start og slut Slut Slut Slut Slut Tabel 1 Overblik over faktisk benyttede evalueringsparametre, datakilder og indsamlingstidspunkt 23

25 3.7 Evaluerings- og dokumentationsredskaber Interventionsregistrering Der blev som dokumentation af apotekets aktivitet i forbindelse med rådgivningsydelsen udviklet en interventionsregistrering, der kunne dokumentere identificerede complianceproblemer og andre lægemiddelrelaterede fund, foreslåede interventioner, løsningsforslag til lægemiddelrelaterede fund, lægemiddelrelaterede fund forelagte og accepterede af lægen. Apoteket skulle desuden registrere den tid, de brugte på forberedelse, afholdelse og dokumentation af rådgivningsydelsen. Spørgeskema om helbred, medicinbrug og arbejdsevne Ved første samtale blev patienten bedt om at udfylde et spørgeskema. Dette skete i et samarbejde med tolken. Spørgeskemaet afdækkede patientens helbredsstatus, arbejdsevne, kliniske værdier og patientens samt lægens tilfredshed med dem, compliance og praktiske problemer med medicin. Ved fjerde samtale skulle patienten udfylde et lignende spørgeskema med tilføjelse af flere spørgsmål som afdækkede patientens tilfredshed med deltagelse i projektet, concordance samt patientens selvoplevede effekter (herunder på sygdom, viden om sygdom og medicin, viden om livsstils indflydelse på sygdom, symptomer, medicinbrug, livskvalitet, arbejdsevne, forhold til læge og forhold til apotek). Til hjælp ved udfyldelse af spørgeskemaerne blev der udarbejdet en række visuelle skalaer. Telefoninterview med apotek og jobcenter Der blev gennemført telefoninterview med de deltagende farmaceuter fra apotekerne. Overordnede emner var: ydelsens effekt, eksternt samarbejde, personligt udbytte, ydelsens udførelse, intern organisering og ledelsesforhold. Der blev ligeledes gennemført telefoninterview med jobcentrene. Overordnede emner var: relevans og egnethed af ydelse, ydelsens effekt, inklusionsprocessen, ressourceforbruget, intern organisering vedr. projektet, samarbejde med apoteket samt personlige opfattelser og tilfredshed med projektet. Spørgeskemaundersøgelse om vurderede effekter for patienterne Der blev udarbejdet et generisk spørgeskema om vurderede effekter til apoteksfarmaceuter og patienternes sagsbehandlere, som svarede til de spørgsmål patienterne selv besvarede. Spørgeskemaundersøgelse om lægernes tilfredshed med projektet Der blev udarbejdet et spørgeskema til borgernes praktiserende læger for at afdække deres tilfredshed med projektet. Overordnede emner var: generel opfattelse af projektet, vurdering af projektets positive effekter, mulige negative konsekvenser af projektet, vurdering af samarbejdet med apoteket samt forslag til ændringer. 3.8 Redskaber til kommunikation I denne rapport benyttes betegnelserne patient hhv. borger om de inkluderede borgerere, alt efter i hvilken sammenhæng de bliver beskrevet. I jobcentersammenhæng kaldes de borgere, mens de i apotekssammenhæng bliver kaldt patienter. Opsummering af samtaler Der blev lavet et redskab til opsummering af aftaler og planer med patienten. Patienten kunne få en kopi af den efter hver samtale. I praksis blev det vurderet af apoteksfarmaceuterne, at de fleste patienter ikke kunne læse og forstå det skrevne. Redskabet blev brugt af apoteksfarmaceuterne til at opsummere for sig selv og for patienten efter hver samtale og som en del af deres egen forberedelse til næste samtale. Opsummeringerne blev samlet og brugt som en del af evalueringen (360 graders-analyserne). Orientering til læge Der blev udarbejdet en orienteringsblanket til lægerne, som skulle fungere som en mulig kommunikation mellem apotek og den praktiserende læge. På blanketten gav apoteket en 24

26 opsummering til lægen og eventuelle forslag til løsninger af de lægemiddelrelaterede fund. Lægen blev bedt om at vurdere relevansen samt skrive, hvad resultatet af henvisningen blev. 3.9 Databehandling og statistik I analyser, der sammenligner borgernes compliance og praktiske problemer med medicin ved henholdsvis opstart og afslutning, inkluderedes kun de borgere, hvor de relevante data var til stede ved både opstart og afslutning. Ved sammenligning af grupper af borgere, hvor analysevariablen var kontinuert (fx alder), blev anvendt parret t-test. En statistisk signifikant forskel krævede p 0,05. Alle analyser blev foretaget i IBM SPSS Statistics Base 17.0 for Windows Etik Projektet blev anmeldt til Datatilsynet. I projektperioden blev der udleveret borgerinformation om projektet og indsamlet samtykker for de inkluderede borgere, herunder samtykke til apotekernes brug af PEM (den Personlige Elektroniske Medicinprofil) h. Både borgerinformation samt samtykke var tilgængelige i de fem største sprog i de to kommuner. I projektperioden blev lægemiddeldata og helbredsoplysninger om borgerne indhentet fra borgerne selv. Endvidere blev der trukket PEM på borgerne fra apotekerne for, at disse kunne få et overblik over, hvilke lægemidler de inkluderede borgere fik fra apoteket. Under projektforløbet i Esbjerg blev det vurderet nødvendigt, at borgerens sagsbehandler tog del i opfølgningen og på den måde assisterede i implementering af de forslåede ændringer af farmaceuten. Derfor blev der lavet et tillægssamtykke, der sikrede borgerens samtykke til at sagsbehandler og farmaceut udvekslede oplysninger om helbred og medicin, og at sagsbehandler assisterede med opfølgningen. h PEM er den Personlige Elektroniske Medicinprofil. Den Personlig Elektronisk Medicinprofil er en oversigt, der findes på internettet, over den medicin, som borgeren køber på apoteket. Den omfatter oplysninger bl.a. om, hvilken medicin er købt hvornår. Listen går 2 år tilbage 25

27 26

28 Kapitel 4 - Resultater 4.1 Virkningsevaluering I figur 1, på følgende side, ses et overblik over projektets ressourcer, aktiviteter, præstationer samt den kortsigtede virkning. Den kortsigtede virkning er et resultat af alle de aktiviteter og præstationer, der blev afholdt sammenholdt med de eksterne faktorer, der også spiller ind. I bilag 1 er virkningsmekanismer, facilitatorer og barrierer beskrevet. En gennemgang af projektets resultater følger i de følgende afsnit 4.2 Beskrivelse af enheder, herunder de inkluderede borgere ved start Der blev inkluderet følgende apoteker og jobcentre i projektet. Deltagende apoteker: Aarhus City Vest Apotek Deltagende jobcentre: indsats i ) Esbjerg Jerne Apotek Esbjerg Jobcenter (kontanthjælpsmodtagere, der modtager håndholdt Aarhus Jobcenter (sygedagpengeafdeling) Desuden blev der etableret et samarbejde med Kolding Tolkeservice samt Tolkeservice Aarhus Kommune om projektet. Borgernes praktiserende læger blev involverede efter behov enten af farmaceuten eller af borgeren selv. Der blev inkluderet 26 borgere fra Esbjerg og Aarhus Oplysninger fra stamkort: Der blev inkluderet 26 borgere, 10 i Esbjerg (kontanthjælpsmodtagere j ) og 16 i Aarhus (sygedagpengemodtagere k ). De havde en gennemsnitsalder på 43 år (25-62). Borgerne fra Esbjerg var lidt ældre og havde en gennemsnitsalder på 47 år (37-62), mens borgerne fra Aarhus havde et gennemsnitsalder på 41 år (25-55). Der var 9 mænd (35 %), og 17 kvinder (65 %). Esbjerg Aarhus I alt Antal borgere Alder - min. - maks. - gennemsnit ± std. afv. Køn - kvinder - mænd ± 8,7 2 (20) l 8 (80) ± 8,4 7 (44) 9 (56) Antal frafald Tabel 2 Beskrivelse af de inkluderede borgere ± 8,9 9 (35) 17 (65) I alt var der et frafald på 7 borgere i løbet af projektforløbet. En del af dem udeblev fra samtalerne og blev efterfølgende ekskluderet, da farmaceuten ikke kunne få kontakt til dem. Apoteksfarmaceuterne i Aarhus gav til udtryk ved slutevalueringen af projektet, at de screenede nogle borgere ud efter 1., 2. eller 3. samtale, da de vurderede, at der ikke var yderligere behov for rådgivning. i Håndholdt indsats indebærer, at jobkonsulenten foretager den nødvendige opfølgning i forhold til den konkrete borger. Det betyder, at der afholdes samtaler med borgeren med jævne mellemrum j Kontanthjælp udbetales til borgere, der i en periode ikke er i stand til at forsørge sig selv og sin familie ( k Sygedagpenge udbetales til borgere, der bliver syge og ikke får fuld løn under sygdom, er ledige og bliver syge, eller som selvstændig bliver syg og er forsikret ( l Tallene i parentes angiver procent i forhold til gruppen (dvs. hhv. Esbjerg, Aarhus og i alt) 27

29 Figur 1 Oversigt over projektets formål, ressourcer, aktiviteter, præstationer samt den kortsigtede virkning af projektet 28

30 I nedenstående tabel ses de sygdomme og/eller symptomer, der enten blev opgivet af borgeren selv, eller af jobcentret ved inklusion. 85 % af de inkluderede borgere led af smerter, herunder hovedpine, rygsmerter samt kroniske smerter efter uheld. 50 % havde depression. En borger kunne angive flere sygdomme/symptomer. Sygdom/symptom Antal Procentdel (n=26) Smerter Depression Forhøjet blodtryk 8 31 Mavesår og/eller symptomer på det 8 31 Søvnproblemer 5 19 Type 2-diabetes 4 15 Svimmelhed 4 15 Tabel 3 Selvrapporterede sygdomme/symptomer Borgernes oprindelseslande kan ses af nedenstående figur. Der var flest borgere fra Tyrkiet Borgernes oprindelseslande Aarhus Esbjerg Figur 2 De inkluderede borgeres oprindelseslande Oplysninger fra start-spørgeskemaet Borgerne skulle udfylde et spørgeskema ved 1. samtale om deres helbred, medicinbrug og arbejdsevne. Borgerens helbredsstatus m målt ved start var 27,9 (±21,5) på en EuroQoL-skala fra 0 til 100, hvor 100 svarer til den bedst tænkelige helbredstilstand, og 0 svarer til den værst tænkelige helbredstilstand. Til vurdering af arbejdsevne blev dele af et valideret redskab (WAI-indeks) benyttet. Dette redskab var tidligere oversat og brugt af arbejdsmiljøinstituttet. Borgerne blev bedt om at vurdere deres arbejdsevne ved første samtale på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder, at borgeren ikke er i stand til at arbejde, og 10 er borgerens arbejdsevne, da den var bedst. Borgernes gennemsnitlige arbejdsevne ved start var 2,8 (n=24). Desuden blev borgerne spurgt specifikt til deres arbejdsevne m Euro-Qol. Se under metode 29

31 i forhold til hhv. fysiske og mentale krav i deres erhverv på en skala fra 1 til 5, hvor 1 svarer til meget dårlig, og 5 svarer til meget godt. Borgernes gennemsnitlige arbejdsevne i forhold til de fysiske krav i deres erhverv var 1,9 (n=25) og 2,4 (n=25) i forhold til de mentale krav i deres erhverv. Nedenstående tabel viser en række tænkte situationer, hvor borgerne skulle angive, hvor tit de oplevede den enkelte situation, hvor 1 betyder altid, og 5 betyder aldrig. Mange borgere havde complianceproblemer ved start. 60 % af borgerne havde besvær med at huske at tage deres medicin. Compliance ved start (n=25) Antal (procent) 1 Altid Aldrig Generel Jeg tager al min medicin nøjagtig som aftalt med lægen 14 (56) 1 (4) 8 (32) 1 (4) 1(4) Tilsigtet selvregulering Jeg holder pauser med min medicin 2 (8) 1 (4) 4 (16) 1 (4) 16 (64) Jeg tager mindre medicin, end jeg har aftalt med lægen Jeg tager mere medicin, end jeg har aftalt med lægen 2 (8) 3 (12) 0 1 (4) 18 (72) 1 (4) 4 (16) 1 (4) 1 (4) 17 (68) Jeg vælger at springe en dosis over 0 1 (4) 1 (4) 2 (8) 20 (80) Jeg holder op med at tage min medicin, når jeg føler, at min sygdom er under kontrol Jeg holder op med at tage min medicin, hvis jeg gør noget andet, der har en positiv virkning på min sygdom (fx rygestop, motion, vægttab, kostændring) 2 (8) 1 (4) 4 (16) 0 17 (68) 2 (8) (72) Utilsigtet Jeg glemmer generelt at tage min medicin 1 (4) 4 (16) 5 (20) 4 (16) 11 (44) Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg ikke er hjemme Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg har travlt Jeg har besvær med at huske at tage min medicin 0 5 (20) 4 (16) 3 (12) 13 (52) 1 (4) 5 (20) 2 (8) 5 (20) 11 (44) 6 (24) 2 (8) 4 (16) 3 (12) 10 (40) Utilsigtet effektvurderet Jeg holder op med at tage min medicin, hvis jeg oplever bivirkninger af medicinen Jeg holder op med at tage min medicin, hvis jeg ikke tror, den virker 5 (20) 1 (4) 2 (8) 1 (4) 16 (64) 4 (16) 1 (4) 3 (12) 2 (8) 14 (56) Tabel 4 De inkluderede borgeres compliance ved start 30

32 Udover disse parametre blev borgerne spurgt om, hvorvidt de bruger lægemidler fra deres oprindelseslande. Kun to af de 26 borgere rapporterede, at de enten havde taget medicin fra oprindelseslandet i stedet for medicin udskrevet af danske læger, eller taget dem sammen. Compliance ved start (n=25) Antal (procent) 1 Altid Aldrig Jeg tager medicin fra mit oprindelsesland i stedet 0 1 (4) 0 1 (4) 23 (92) Jeg tager medicin fra mit oprindelsesland sammen med den medicin, jeg får i 0 1 (4) 1 (4) 0 23 (92) Danmark Tabel 5 Forbrug af lægemidler fra borgernes oprindelseslande Borgerne oplevede praktiske problemer med medicinen. En del af problemerne såsom besværligheder med at læse etiket og brugsanvisning kan skyldes den sproglige barriere; men der var også en del andre problemer som bivirkninger, ubehagelig smag af medicin, substitution samt udgifter til medicin. Praktiske problemer med medicinen (n=25) Antal (procent) Ja Nej Besvær med at synke medicin 5 (20 %) 20 (80 %) Besvær med at åbne emballagen 4 (16 %) 21 (84 %) Besvær med at få medicinen ud af emballagen 3 (12 %) 22 (88 %) Ubehagelig smag af medicinen 12 (48 %) 13 (52 %) Bivirkninger, der giver problemer 12 (48 %) 13 (52 %) Besvær med at læse etiketten 12 (48 %) 13 (52 %) Besvær med at læse brugsvejledningen i pakken 16 (64 %) 8 (32 %) Usikkerhed om, hvornår medicinen skal tages 10 (40 %) 14 (56 %) Usikkerhed om skiftende navn og pakning på medicin (substitution) Jeg synes, at udgifterne til receptmedicin er en økonomisk byrde for mig Tabel 6 Praktiske problemer hos de inkluderede borgere ved start 9 (36 %) 14 (56 %) 15 (60 %) 9 (36 %) 31

33 4.3 Udvikling og afprøvning af ydelsen Projektforløb i Aarhus I Aarhus blev der etableret et samarbejde med en sygedagpengeafdeling, hvor alle borgere tilknyttet var sygedagpengemodtagere. Borgere, der opfyldte projektets inklusionskriterier blev henvist til rådgivningsydelsen, efter at de blev orienteret om projektet, og hvad det indebar. Ved projektstart foregik rådgivningssamtalerne på det lokale Sundhedscenter. Det blev umiddelbart modtaget positivt både af apoteket og af medarbejdere på Sundhedscentret. Det viste sig dog at være ressourcekrævende. Udeblivelser og forsinkelser af borgere til samtalerne gjorde, at ydelsens placering blev flyttet til apoteket. Her kunne apoteksfarmaceuterne udføre deres daglige arbejde på apoteket i tilfælde af udeblivelser og forsinkelser. Koordineringen af ydelsen, herunder bestilling af tider til samtalerne og bestilling af tolke blev foretaget af apoteksfarmaceuterne. Der blev afholdt to arbejdsgruppemøder, hvor der deltog repræsentanter fra apotek, jobcenter, tolkeservice samt lægepraksis. Her blev projektets fremdrift drøftet og evt. udfordringer taget op og løst. Figur 3 Skitse over samarbejdsmodellen i Aarhus Projektforløb i Esbjerg Der blev etableret et samarbejde med en projektafdeling for kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg. Projektafdelingen yder håndholdt indsats til borgerne. Den håndholdte indsats defineres som et individuelt særligt tilrettelagt forløb, som over tid (kort eller lang sigt) skal gøre borgerne i stand til selv at varetage egne problemstillinger, eksempelvis i forhold til arbejde, selvforsørgelse, helbredsforhold, integration mv. Metoden er båret af relationspræget pro- og interaktiv kontakt og proces mellem den professionelle og borger. Socialrådgiveren har oftest hyppig kontakt med den enkelte borger. Jobcentret henviste borgere, der opfyldte inklusionskriterierne til ydelsen. I begyndelsen var ydelsen placeret i det lokale sundhedscenter. Det blev i starten positivt modtaget af både apoteket 32

34 og sundhedscentret. Det viste sig hurtigt, at udeblivelser og forsinkelser af borgere gav en del spildtid for apoteksfarmaceuterne. Derudover ønskede jobcentret at assistere med opfølgningen. Det vil sige, at jobcentret gerne ville støtte borgerne i at implementere evt. ændringsforslag, som farmaceuten foreslog. Jobcentret ville også påtage sig den logistiske opgave om at bestille tolk mm. Ydelsen blev derfor flyttet til jobcentrets lokaler. Udveksling af oplysninger mellem farmaceut og sagsbehandler foregik dog kun efter aftale med borgeren og med et skriftligt samtykke, som også gav sagsbehandleren mulighed for at assistere med opfølgning. Placeringen af samtalerne på jobcentret bevirkede desuden, at der løbende blev holdt møder mellem apotek og jobcenter vedrørende projektets fremdrift. Samarbejdsmodellen i Esbjerg er skitseret i nedenstående figur. Figur 4 Skitse over samarbejdsmodellen i Esbjerg 4.4 Implementerbarhed Antal leverede samtaler 73 % af de deltagende borgere fik ydelsens 4 samtaler. Antal leverede samtaler Samtale Antal Procent af total 1. samtale % 2. samtale % 3. samtale % 4. samtale % Tabel 7 Antal udførte samtaler 33

35 4.4.2 Mulige problemer med lægemiddelbehandlingen Apoteksfarmaceuterne skulle afdække, hvilke mulige problemer med lægemiddelanvendelsen lå hos borgerne. Mulige problemer lå primært i viden og opfattelser hos de deltagende borgere. 1. samtale 2. samtale 3. samtale 4. samtale Total Problemer med vaner Problemer med viden og opfattelser: (74) n (84) (49) (47) (254) medicin og behandling sygdommen betydningen af compliance forebyggelse og egenomsorg Selvmonitorering apoteket og sundhedsvæsen Problemer med motivation Problemer med medicin Total Tabel 8 Overblik over mulige problemer vedr. lægemiddelbehandlingen ved de 4 samtaler Identificerede lægemiddelrelaterede fund Der blev i alt identificeret 117 lægemiddelrelaterede fund (LRF), hvilket svarer til 4,5 LRF er pr. borger. Der blev identificeret LRF er hos 24 borgere, dvs. at der blev identificeret LRF er hos 92 % af borgerne. For borgere, der havde LRF er, var gennemsnittet 4,9 LRF er pr. borger [1;12]. I Esbjerg var gennemsnittet 5,9 LRF er pr. borger, og i Aarhus var gennemsnittet på 3,6. De hyppigste LRF er var bivirkninger, underforbrug hos patienten samt uhensigtsmæssigt præparatvalg. Uhensigtsmæssigt præparatvalg kunne både omfatte lægemiddelordinationer som ikke var hensigtsmæssige grundet eksempelvis kontraindikationer, eller at borgeren selv havde et forbrug af noget håndkøbsmedicin, som var kontraindiceret. n Tallene i parentes ud for hovedpunktet Problemer med viden er en summering af underpunkterne 34

36 Lægemiddelrelaterede fund Mulige bivirkninger Complianceproblemer underforbrug Muligt uhensigtsmæssigt præparatvalg Mulige ubehandlede indikationer Forkert teknisk anvendelse Complianceproblemer overforbrug Mulig overdosering Mulig medicin uden begrundet indikation Mulige interaktioner Figur 5 Antal og art af lægemiddelrelaterede fund For at vurdere, hvor mange af apoteksfarmaceuternes forslag til ændringer i borgernes lægemiddelbehandling blev forelagt, accepteret og implementeret af borgernes praktiserende læger, blev der indsamlet data herom. Der var forskellige registreringsmønstre i Esbjerg og i Aarhus I Esbjerg blev de forslag, som kun skulle implementeres af borgeren uden indblanding af lægen (eks. huskestøtte til at tage medicinen) registreret som implementeret, hvis de blev implementeret, hvor i Aarhus var det kun de forslag, der blev forelagt lægen, der blev registreret under implementeret, hvis de blev implementeret. Herudover kan vi ikke sige noget om, hvorvidt det var farmaceuten, der tog kontakten til lægen, eller om det var borgeren selv, der skulle gøre det. Der blev registreret mange henvendelser i forhold til de svar, der blev modtaget fra lægen. Det kunne sagtens skyldes, at nydanskeren havde glemt/ikke fik fulgt op med lægen mellem samtalerne. Omfanget af dette kan umuligt opgøres. Derfor kan vi ikke sige noget generelt om, hvorledes lægehenvendelser blev modtaget, og om hvorvidt de anbefalede løsninger blev accepterede og implementerede Apoteksfarmaceuternes anbefalede interventioner Apoteksfarmaceuterne leverede individuelt tilpassede interventioner med udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer. I Tabel 9 gives et overblik over, hvordan interventionerne, der blev foreslået/anbefalet, var fordelt mellem temaerne: vaner, viden og opfattelser, motivation og medicin. Interventioner indenfor temaet: 1. samtale 2. samtale 3. samtale 4. samtale Total Vaner Viden og opfattelser Motivation Medicin Total Tabel 9 Overblik over de forslåede interventioners temaer samt hvordan de fordeler sig over de 4 samtaler 35

37 Tabellen viser, at det primært drejede sig om interventioner indenfor temaet medicin, herunder samtaler med borgeren om bivirkninger, symptomer mm. Derudover var der en del interventioner indenfor temaet viden og opfattelser, herunder patientundervisning i diverse sygdomme eller i det danske sundhedsvæsen mm. det kan tydeligt ses, at alle interventionsforslag tages i brug. De enkelte former for interventioner og omfanget af dem kan ses i Figur 5. Anbefalede interventioner Vaner Viden og opfattelser Motivation Medicin Praktisk brug Samtale om interaktioner Samtale om symptomer Samtale om dosering Samtale om bivirkninger Samtale om valg af medicin Henvist til læge Fælles aftaler Støtte fra familie Støtte til livsstilsændring Motiverende samtale Henvist til sundhedscentret Skriftlig information Introduceret til relevante hjemmesider Undervisning i Medicinprofilen Undervisning i substitution Rådgivning om tilskudssystem Undervisning i depression Undervisning i diabetes Undervisning i muskelskeletsygdomme Undervisning i astma Undervisning i hjertekarsygdomme Mundtlig information Støtte fra sundhedsprofessionel Selvmonitorering Individuelle huskeregler Brug af dagbog Sms påmindelse Doseringsæske Dosisdispensering Figur 6 Overblik over de anbefalede interventioner 36

38 4.4.5 Tidsforbrug Tidsforbruget på de enkelte samtaler blev registreret af apoteksfarmaceuterne. Af nedenstående tabel fremgår det, hvor lang tid farmaceuten havde brugt på de enkelte samtaler, med og uden dokumentation. Det gennemsnitlige tidsforbrug pr. ydelse var således 6,6 timer inklusiv dokumentation, og 5,5 timer uden dokumentation. Jobcentret havde ikke på samme måde registreret tidsforbruget i forbindelse med projektet. Ved de afsluttende telefoninterview nævnte flere sagsbehandlere, at den administrative opgave vedrørende bestilling af tolk og booking af møder med apoteksfarmaceuterne havde været tidskrævende. Tidsforbrug med dokumentation Samtale 1 Samtale 2 Samtale 3 Samtale 4 (farmaceut) Tid (minutter) 112,72 106,48 85,37 90,78 Tabel 10 Farmaceutens gennemsnitlige tidsforbrug pr. samtale inkl. dokumentation Tidsforbrug uden dokumentation Samtale 1 Samtale 2 Samtale 3 Samtale 4 (farmaceut) Tid (minutter) 98,40 88,48 70,53 74,11 Tabel 11 Farmaceutens gennemsnitlige tidsforbrug pr. samtale ekskl. dokumentation 4.5 De kortsigtede effekter De kortsigtede effekter af ydelsen blev opgjort ved resultater fra borgernes slutspørgeskema, telefoninterview med apoteksfarmaceuterne og jobcentrene, spørgeskema om vurderede effekter til apoteksfarmaceuterne og jobcentrene samt slutspørgeskema til borgernes praktiserende læger. Analyserne blev foretaget således, at startmålingerne for de borgere, der er faldet fra projektet, blev ekskluderede graders-analyserne Udover analyserne på de inkluderede borgere som gruppe, blev der lavet en 360 graders-analyse for hver af borgerne, hvor samtlige datakilder blev inkluderet. Dette for at validere og underbygge de vurderede effekter, som blev afrapporterede af jobcenter, apotek og borgeren selv. Herudover kunne casene benyttes til at identificere karakteristika hos borgere, der havde størst udbytte af ydelsen. Her følger 3 cases, som er lavet på baggrund af 360 graders-analyser. Case 1 En mand i 60 erne af asiatisk oprindelse havde smerter i hoved og knæ samt type 2-diabetes. Desuden led han af hoste i længere tid. Umiddelbart havde vedkommende ikke problemer med at tage sin medicin, men havde manglende viden om sygdom og medicin og havde problemer med motivation og tryghed ved sin medicin. Han var i behandling med 4 slags hostemedicin. Han havde et dagligt forbrug af Pectyl Stærke (hostestillende præparat indeholdende opioid). Han var sat i behandling med inhalationsmedicin (Pulmicort; syntetisk glukokortikoid beregnet til lokal behandling i luftvejene), men kunne ikke bruge den korrekt og var aldrig blevet instrueret i at bruge den. Han tog Panodil og Ibumetin for sine smerter, men havde ikke gavn af dem. Ved stærke smerter havde han nogle gange taget Ibumetin og Ibuprofen samtidigt (mulig overdosering, da begge præparater indeholder samme lægemiddelstof). Han var usikker på, hvad tid han skulle tage sin medicin, og manglede viden om substitution. 37

39 Farmaceuten instruerede ham i, hvordan man anvender inhalationsmedicin. Han blev instrueret i at aflæse på beholderen, om den er tom. Han holdt op med at tage Pectyl Stærke. Han tager ikke længere Ibumetin og Ibuprofen samtidig. Farmaceuten anbefalede ham at begynde at gå ture udover at tage smertestillende medicin, idet det vil have en positiv indflydelse på hans diabetes. Han begyndte at gå op til en time dagligt. Han oplevede forbedringer i sin sygdom, viden om sygdom og medicin, evne til at bruge medicinen rigtigt samt fik mere tryghed ved medicinen. Jobcentret oplyste at han nu kunne deltage i aktivering. Case 2 En kvinde i 40 erne af mellemøstlig oprindelse led af smerter i hoved, knæ, højre arm, ben, skuldre og hofte. Hun havde desuden depression og var i behandling med 4 slags antidepressiva. Hun tog Diclofenac (Non-steroidt antiinflammatorisk middel) ved stærke smerter og supplerede med Panodil. Farmaceuten registrerede desuden, at hun havde ubehandlet neglesvamp, der efter borgerens mening, ikke kunne behandles grundet interaktion med noget af hendes depressionsmedicin. Både læge og psykiater blev kontaktet af farmaceuten med henblik på at finde en hensigtsmæssig lægemiddelbehandling mod neglesvamp, der ikke påvirkede borgerens antidepressive behandling. Hun kom i svampebehandling og fik begyndende effekt af det. Hendes datter blev inviteret med til en af samtalerne med henblik på at hjælpe moderen med at dosere sin medicin i en doseringsæske, således at hun kunne huske at tage sin medicin. Hun fik det bedre, begyndte at huske sin medicin bedre, fik mærkbar forbedring af sine symptomer. Hun fik mere viden, men følte ikke, at hendes arbejdsevne blev forbedret. Det gjorde jobcentret til gengæld. Case 3 En mand i 50 erne af asiatisk oprindelse havde arm-, fod-, og nakkesmerter efter bilulykke. Han manglede motivation til at tage medicin, da den indeholdt kemikalier. Han var sygedagpengemodtager. Ved stærke smerter tog han dog 2 tabletter Pamol fem gange dagligt, hvilket er en overdosering. Borgeren skulle til MR-skanning og evt. opereres i nakke og ryg. Der blev lagt en plan for forløbet af lægen. Udover at han fik viden om medicin og større tryghed ved at tage den, havde ydelsen ikke yderligere effekt på hans helbred. Han var midt i et udredningsforløb. Der er generelle tendenser i 360 graders-analyserne. Borgere, der fik udbytte af ydelsen, var kendetegnet ved, at de fik mærkbar effekt på deres symptomer af ydelsen, mere tryghed ved behandling samt forbedring af viden og compliance. Nogle har fået styrket kommunikationen med sundhedsprofessionelle (concordance). Mobilisering af netværk viste sig også positiv flere steder. Nogle borgere angav ingen effekt på arbejdsevnen, selvom jobcentret og farmaceuten gjorde det. De borgere, der ikke fik særlig stort udbytte af ydelsen, var kendetegnet ved, at de typisk var sygedagpengemodtagere. Sygedagpengemodtagere havde ikke det samme udbytte af ydelsen som kontanthjælpsmodtagere. Mange af dem var midt i et udredningsforløb og havde derfor svært ved 38

40 at forholde sig til implementering af behandlingen, når de ikke var udredt. Mange sygedagpengemodtagerne udgik af projektet. Det var der forskellige årsager til. Nogle havde et begrænset medicinforbrug og havde ikke problemer med lægemiddelanvendelsen. Andre var for dårlige helbredsmæssigt og kunne ikke overskue deltagelse i projektet. De borgere, der ikke gennemførte hele forløbet syntes at have et ringere resultatbillede Patientoplevede effekter Patientoplevede effekter fremgår af nedenstående tabel. Parametre, hvor mere end halvdelen af borgerne svarede forbedret, er markerede. Det gælder forbedringer i forhold til viden om sygdom og medicin, evnen til at tage medicinen rigtigt samt borgernes opfattelse af apotekets faglige viden og mulighed for at hjælpe ved problemer med medicinen. Patientoplevede effekter (n=18) Forbedret Uændret Forværret Min opfattelse af apotekspersonalets faglige viden Min opfattelse af apotekets mulighed for at hjælpe mig med problemer med min medicin Min evne til at bruge min medicin rigtigt Min viden om medicinens virkning på min sygdom Min viden om den indflydelse min livsstil har på min sygdom Min viden om min sygdom Min tryghed ved at bruge min medicin Min sygdom Mine symptomer Mit forhold til min læge Min livskvalitet Min arbejdsevne Tabel 12 Patientoplevede effekter hos dem, der har fået alle 4 samtaler Borgernes arbejdsevne Arbejdsevnen blev desuden opgjort som gennemsnit ved hhv. start- og slut. Startmålingerne fra de borgere, der ikke modtog hele ydelsen blev ekskluderet af denne analyse. Tabel 13 viser, at der på gruppebasis var en lille forbedring i arbejdsevnen generelt og i arbejdsevnen i forhold til de fysiske krav i borgernes erhverv. Arbejdsevnen i forhold til de mentale krav i borgernes erhverv blev forværret. Ingen af de nævnte ændringer er signifikante ved en parret t-test. 39

41 Arbejdsevne opgjort for de borgere, der modtog hele ydelsen Start Slut Borgerens arbejdsevne sammenlignet med, da den var bedst n (start)=18, n (slut)=15 På en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder, at borgeren ikke er i stand til at arbejde, og 10 arbejdsevnen, da den var bedst. Borgerens vurdering af sin arbejdsevne i forhold til de fysiske krav i sit erhverv n (start)=18, n (slut)=18 På en skala fra 1 til 5, hvor 1 betyder meget dårlig, og 5 betyder meget god. Borgerens vurdering af sin arbejdsevne i forhold til de mentale krav i sit erhverv n (start)=18, n (slut)=18 På en skala fra 1 til 5, hvor 1 betyder meget dårlig, og 5 betyder meget god. 2,6 2,7 1,7 1,9 2,3 1,8 Tabel 13 Den gennemsnitlige arbejdsevne ved hhv. start og slut hos de borgere, der modtog hele ydelsen Borgernes helbredsstatus Borgerne skulle vurdere deres helbred ved start og slut via spørgeskemaet. Startmålinger for borgere, der er faldet fra, blev ekskluderet fra denne analyse. Tabel 14 viser en lille, ikke signifikant, forbedring i borgernes helbred. Selvvurderet helbred for de borgere, der modtog hele ydelsen Tabel 14 Start (n=16) 26,1 (±21,8) Slut (n=16) 26,8 (±15,3) Gennemsnitligt selvvurderet helbred ved hhv. start og slut hos de borgere, der modtog hele ydelsen 40

42 4.5.5 Borgernes compliance I nedenstående tabel fremgår antal og andel af borgere, der havde complianceproblemer ved start og slut. Startmålingerne for borgere, der er faldet fra, blev ekskluderet af denne analyse. Ændringer i positiv retning er markeret med mørk farve, ændringer i negativ retning er markeret med lys farve. Complianceproblemer (n=18) Start Slut a. Jeg tager al min medicin nøjagtig som aftalt med lægen 9 (50 %) 4 (22 %) b. Jeg glemmer generelt at tage min medicin 11 (61 %) 7 (39 %) c. Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg ikke er hjemme 9 (50 %) 5 (28 %) d. Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg har travlt 9 (50 %) 6 (33 %) e. Jeg holder pauser med min medicin 6 (33 %) 3 (17 %) f. Jeg tager mindre medicin, end jeg har aftalt med lægen 6 (33 %) 1 (6 %) g. Jeg tager mere medicin, end jeg har aftalt med lægen 5 (28 %) 5 (28 %) h. Jeg vælger at springe en dosis over 3 (17 %) 0 (0 %) i. Jeg har besvær med at huske at tage min medicin 11 (61 %) 7 (39 %) j. Jeg holder op med at tage min medicin, når jeg føler, at min sygdom er under kontrol k. Jeg holder op med at tage min medicin, hvis jeg gør noget andet, der har en positiv virkning på min sygdom (fx rygestop, motion, vægttab, kostændring) l. Jeg holder op med at tage min medicin, hvis jeg oplever bivirkninger af medicinen m. Jeg holder op med at tage min medicin, hvis jeg ikke tror, den virker 5 (28 %) 5 (28 %) 2 (11 %) 4 (22 %) 7 (39 %) 5 (28 %) 8 (44 %) 6 (33 %) n. Jeg tager medicin fra mit oprindelsesland i stedet 1 (6 %) 2 (11 %) o. Jeg tager medicin fra mit oprindelsesland sammen med den medicin, jeg får i Danmark 1 (6 %) 3 (17 %) Tabel 15 Complianceproblemer ved hhv. start og slut hos de borgere, der modtog hele ydelsen Ved at beregne en compliancescore kan man sammenligne compliance ved start og slut. Compliancescoren er en sum af alle parametre fra a til o (15-75 points). En parret t-test viser, at der er signifikant positiv ændring af compliancescoren fra start til slut. 41

43 Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige compliance beregnet for hver af parametrene på gruppebasis. Desuden blev der foretaget en parret t-test, hvis formål var at undersøge, om der var signifikante forbedringer på individbasis. Testen viser en signifikant positiv ændring på parametrene markeret grønne. Gennemsnitlig compliancescore (n=18) Start Slut P- værdi Ved parret t-test Generel Jeg tager al min medicin nøjagtig som aftalt med lægen 3,83 4,72 0,007 Tilsigtet selvregulering Jeg holder pauser med min medicin 4,06 4,83 0,039 Jeg tager mindre medicin, end jeg har aftalt med lægen Jeg tager mere medicin, end jeg har aftalt med lægen 4,00 4,89 0,042 4,22 4,17 0,905 Jeg vælger at springe en dosis over 4,67 5,00 0,111 Jeg holder op med at tage min medicin, når jeg føler, at min sygdom er under kontrol k. Jeg holder op med at tage min medicin, hvis jeg gør noget andet, der har en positiv virkning på min sygdom (fx rygestop, motion, vægttab, kostændring) 4,22 4,17 0,912 4,56 4,44 0,794 Utilsigtet Jeg glemmer generelt at tage min medicin 3,72 4,39 0,062 Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg ikke er hjemme Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg har travlt Jeg har besvær med at huske at tage min medicin 3,94 4,44 0,120 3,89 4,28 0,351 3,28 4,11 0,020 Tilsigtet effektvurderet Jeg holder op med at tage min medicin, hvis jeg oplever bivirkninger af medicinen Jeg holder op med at tage min medicin, hvis jeg ikke tror, den virker Tabel 16 3,72 3,89 0,721 3,89 3,89 1,000 Compliancescore ved hhv. start og slut for de borgere, der modtog hele ydelsen, samt p-værdierne ved parret t-test 42

44 4.5.6 Borgernes concordance Der blev vist forbedringer på concordance hos borgerne. De største ændringer var, at 53 % syntes, at deres viden i forhold til at kunne deltage i beslutninger om deres behandling var forbedret, og at 50 % syntes, at deres evne til at kunne udføre de aftaler, der var lavet om deres behandling, var forbedret. Concordance (n=18) Forbedret Uændret Forværret Min tilfredshed med de beslutninger, der er blevet taget om min behandling Min medindflydelse på at beslutte, hvad der skal gøres ved min behandling Min evne til at kunne udføre de aftaler, der er lavet om min behandling Min viden i forhold til at kunne være med til at tage beslutninger om min behandling Den måde, der bliver lyttet til min mening om behandlingen af min(e) sygdom(me) Tabel 17 Borgernes concordance vurderet som en slutmåling 7 (39 %) 11(61 %) 0 8 (44 %) 10 (56 %) 0 9 (50 %) 9 (50 %) 0 9 (53 %) 8 (47 %) 0 6 (33 %) 11 (61 %) 1 (6 %) 43

45 4.5.7 Borgernes praktiske problemer med medicinen Både ved start- og slutspørgeskemaet blev borgerne spurgt, om de oplevede nogle af de i tabellen nævnte praktiske problemer med deres medicin. I nedenstående tabel ses resultatet for de borgere, der modtog hele ydelsen. Forbedringer er markeret med mørk farve, forværringer med lys farve. Størst ændring sås for, at der var færre borgere, der var usikre om, hvornår medicinen skulle tages ved slut. Praktiske problemer (n=18) Start Slut Besvær med at synke medicin 4 (22 %) 4 (22 %) Besvær med at åbne emballagen 4 (22 %) 4 (22 %) Besvær med at få medicinen ud af emballagen 3 (17 %) 3 (17 %) Ubehagelig smag af medicinen 8 (44 %) 9 (50 %) Bivirkninger, der giver problemer 10 (56 %) 9 (50 %) Besvær med at læse etiketten 10 (56 %) 9 (50 %) Besvær med at læse brugsvejledningen i pakken 13 (72 %) 12 (67 %) Usikkerhed om, hvornår medicinen skal tages 8 (44 %) 4 (22 %) Usikkerhed om skiftende navn og pakning på medicin (substitution) 7 (39 %) 8 (44 %) Jeg synes, at udgifterne til receptmedicin er en økonomisk byrde for mig Tabel 18 Praktiske problemer med medicinen ved hhv. start og slut 12 (67 %) 14 (78 %) De inkluderede borgeres tilfredshed med projektet Ved slutspørgeskemaet blev borgerne spurgt om deres tilfredshed med deltagelse i projektet. 89 % var enten tilfredse eller meget tilfredse. Ingen var utilfredse eller meget utilfredse. Borgernes tilfredshed med projektet (n=18) Antal (procent) Meget tilfreds 6 (33 %) Tilfreds 10 (56 %) Neutral 2 (11 %) Utilfreds 0 Meget utilfreds 0 Tabel 19 Tilfredshed med deltagelse i projektet blandt de inkluderede borgere Apoteksfarmaceuternes tilfredshed med projektet og vurderede effekter Interview med de fire apoteksfarmaceuter, der leverede rådgivningsydelsen, viste, at de generelt var tilfredse med ydelsen. De vurderede, at borgerne, der modtog ydelsen, fik større viden om deres sygdom og behandling, og at de fik støtte til at huske at tage deres medicin. Det generelle det er, at der er blevet løftet vidensmæssigt i forhold til deres medicinering. Nogen havde en basis viden, men er blevet løftet endnu mere. Der er meget forskel på, hvor det er løftet fra og til. (Esbjerg) 44

46 De er selv mest glade for, at de får noget at vide om den medicin, de får. Hvad den gør, og hvad den ikke gør. Substitution er også et stort problem. De har været rigtig glade for at få snakket om det. Nu ved de, at de skal være opmærksomme på indholdsstofferne. De får normalt heller ikke tilbudt TPI på apoteket pga. manglende kommunikation. Nogle kommer med medicin fra sygehuset og tør ikke tage det. (Esbjerg) Enormt godt at have snakket meget med dem. De er sindssyg dårlige til at huske, grundet psykiatriske behandlinger. Det gælder alt i deres liv, ikke kun medicin. Det med at huske at tage medicin, det er et problem, de næsten alle har. (Esbjerg) Apoteksfarmaceuterne fra Aarhus vurderede dog, at for de borgere, der kun var i behandling med få lægemidler, var ydelsen ikke så relevant. De synes, at det var hyggeligt og godt at gennemgå deres medicin, men der var ikke nogle ahaoplevelser. De fik ikke ret meget medicin. (Aarhus) Med hensyn til ydelsens placering syntes alle apoteksfarmaceuter, at sundhedscentret umiddelbart var et godt sted. De fik større kendskab til centrets medarbejdere og de forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, centret tilbød. Apoteksfarmaceuterne nævnte, at det kun var ressourcemæssigt spild grundet udeblivelser og forsinkelser, der gjorde, at ydelsen blev flyttet derfra. Desuden gav koordineringen med sundhedscentret om lån af lokaler et ekstra lag af logistik. I Aarhus blev ydelsen flyttet til apoteket. Apoteksfarmaceuterne var tilfredse med placeringen af ydelsen der, da de på den måde for det første kunne undgå spildtid ved udeblivelser og forsinkelser og for det andet kunne gøre brug af apotekets faciliteter og adgang til håndkøbsmedicin mm. Nogen af dem har jeg haft på apoteket. Jeg følte at det var meget bedre omgivelsesmæssigt. Folk er trygge for at det foregik på apotek for det handler om medicinen. Hvis der eksempelvis er bivirkninger som kan løses ved køb af noget i håndkøb, så får de det med. Nogle gange fik de prøver med. Det er mere optimalt at placere det der. Der er adgang til kopi og pc og et rum til rådighed. (Aarhus) I Esbjerg blev ydelsen flyttet til jobcentret. Her fik apoteksfarmaceuterne også gode erfaringer, da logistikken blev overladt til jobcentret, som fik opgaven om at bestille tolke til samtalerne. Desuden fik borgerne mulighed for at få støtte af jobcentret til at implementere ændringer foreslået af farmaceuten. Til at starte med: synes jeg at det der med jeg kunne snakke i lang tid og uden at der sker noget. Det der med at ringe til læge, fået nye recepter, få købt noget på apotek, alle de her ting er for svært for borgerne. Det hjalp at inddrage støttepersoner på jobcentret. Indtil vi flyttede til jobcentret var det svært. (Esbjerg) Apoteksfarmaceuterne i Aarhus blev spurgt om, hvad de synes om at placere samtalerne på jobcentret, som de gjorde i Esbjerg. Det var der blandede meninger om. Det er slet ikke en god ide at placere ydelsen på jobcentret. Patienten vil være utryg. Det skal være et neutralt sted. (Aarhus) Det betyder ikke noget med placeringen. Rent praktisk er det nemmere for os at sidde på apotek, med mindre at det er noget med, at man købes fri og i den og den tid kunne sidde på jobcentret. (Aarhus) Omfanget af og formen på samarbejdet med borgernes læger var forskelligt i Esbjerg og i Aarhus. 45

47 Vi har snakket om patienterne. Det har været positivt. Det har sådan en oplevelse: pyha, de var lettede, altså lægerne, over at de har snakket med nogen om deres medicin med tolk. Jeg ringede jo bare. Hvad tænker du om sådan og sådan? Meget bevidst om kommunikation - det er mig, der blander mig. Jeg er ikke klog på noget i den sammenhæng. Jeg har skrevet en blanket til psykiateren på vegne af patienten. Der gik et par dage, og så ringede han. (Esbjerg) Meget lidt samarbejde med læge. De fleste har jeg spurgt: vil du henvende dig til læge, eller skal jeg, og de fleste vil helst selv. Ingen reaktioner fra læge ellers. (Aarhus) Farmaceuternes erfaring med tolkningen var generelt god. De (tolkene) har forklaret meget om kultur. Det må du gerne, og det her gør de, fordi de nu har tillid til dig. Jeg har brugt tolkene som sparring. (Esbjerg) Kvaliteten af tolkningen var varierende, men der var mulighed for at bestille en ny tolk til anden gang, hvis problemer opstod. (Aarhus) I nedenstående tabel fremgår de farmaceutvurderede effekter. Mest markant er, at mindst halvdelen af de inkluderede borgere, efter apoteksfarmaceuternes mening, fik forbedret deres compliance, tryghed ved deres medicin, viden om deres sygdom og medicin, samt evnen til at tage medicinen korrekt. Farmaceutvurderede effekter, n=26 Evne til at tage medicin korrekt Motivation Tryghed ved medicin 8 18 Viden om medicin 5 21 Viden om sygdom Medindflydelse på lægemiddelbehandling Forværret Uændret Egenomsorg Symptomer Forbedret Compliance Kvaliteten af lægemiddelbeh. Arbejdsevne Helbredsstatus Figur 7 Farmaceutvurderede effekter 46

48 Jobcentrenes tilfredshed med projektet og vurderede effekter Jobcentrenes erfaringer blev indsamlet ved interview med lederen af sygedagpengeafdelingen samt den sagsbehandler, der fungerede som intern tovholder for projektet (Aarhus). I Esbjerg blev erfaringerne indsamlet ved interview med to projektmedarbejdere (socialrådgivere) fra projektafdelingen for håndholdt indsats til kontanthjælpsmodtagere. Relevans af ydelse Samtlige interviewede gav udtryk for, at ydelsen var relevant og havde et relevant omfang, indhold og varighed. De vurderede desuden, at apoteket var en relevant samarbejdspartner. Vi laver jo håndholdt indsats overfor den målgruppe. Det her går fint ind og komplementerer det, vi i forvejen gør for denne her gruppe. (Esbjerg, medarbejder 1) Rigtig relevant. Vi har ikke tænkt på apoteket før som nogen, der kunne hjælpe borgeren med deres forståelse af medicin og sygdom. (Aarhus, leder) De borgere, der havde haft mulighed for at melde tilbage om ydelsen til deres sagsbehandler, havde været glade for at deltage. I de tilfælde, hvor vi har haft dem med i projektet har det været relevant. Behovet er nok større i kontanthjælpsafdelingen, fordi folk er dårligere. (Aarhus, medarbejder) Alle adspurgte vurderede, at målgruppen med fordel kan udvides til at omfatte andre borgere tilknyttet kommunale beskæftigelsesindsatser. Det kunne fx være etnisk danske borgere, grønlændere, unge medicinbrugere mv. Mere åbne rammer for inklusion. Alle uanset etnicitet og også mulighed for henvisning af borgere, der har et uhensigtsmæssigt forbrug af håndkøbsmedicin. Ægtefæller har ofte også problemer. Kan man lave en helhedsorienteret indsats på familieniveau, hvis der er behov? (Aarhus, medarbejder) Der var inklusionsvanskeligheder i Aarhus. Det kan skyldes at de ansatte i sygedagpengeafdelingen så deres borgere sjældnere, end de gjorde i Esbjerg. De adspurgte i Aarhus forklarer inklusionsvanskeligheder i de følgende citater. Vores udfordring har været, at de er sygemeldte og har travlt med at komme tilbage i arbejde. De har en identitet som nogen, der har forstået tingene. Derfor har det været svært at overbevise borgerne om, at de skulle komme til ydelsen. Det er rigtig mange, der har takket nej. De kunne nok have haft gavn af det. De føler sig måske stigmatiserede. Man kunne godt forestille sig, at det kunne handle om alle sygedagpengemodtagere, uanset etnicitet. (Aarhus, leder) Vi har set mange med en pakke med medicin, som de har lagt på bordet gennem årene, så der er da grundlag for det. Det har så alligevel vist sig at være svært at finde klienterne. Det er nok måske, fordi der er så mange andre ting, de skal gå til, og så er der nogen, der synes, at lægen har styr på det, og det vil de hellere snakke med lægen om. (Aarhus, medarbejder) Effekt af ydelsen I Esbjerg, hvor de så den enkelte borger flere gange ugentligt, havde de haft mulighed for at være mere involveret i implementeringen af den enkeltes lægemiddelbehandling, ligesom de på nærmeste hold kunne følge borgernes fremskridt. Her gav de udtryk for, at borgerne generelt var blevet tryggere ved deres medicin; de begyndte at stille spørgsmål til deres behandling og være mere aktive ved den. De oplevede, at borgernes compliance blev forbedret, at de så bedre ud og virkede friskere, når de mødte til aktivering, samt når de gik hjem. Det var også oplevelsen, at de havde mindre sygefravær fra deres aktivering, og at der var tendens til bedre arbejdsevne. En af medarbejderne på jobcentret i Esbjerg fortæller om ydelsens effekt: 47

49 Vi kan se effekten af det i sammenhæng med andre tiltag. Arbejdsevnen er blevet bedre og kan måske blive bedre over tid. Over tid kan man måske se økonomiske fordele ved, at folk indtager den medicin, der bliver udskrevet til dem. Et eller andet sted burde lægerne kunne mærke en aflastning. De er generelt mere trygge ved medicinen og forstår den og er trygge ved den. (Esbjerg, medarbejder 1) Vi har kunnet se for et flertal af dem, der har været igennem (selvom det er et begrænset antal) en effekt på, at de er mere trygge ved deres medicin, at de tager medicinen som foreskrevet, og at det betyder, at de over tid faktisk får det bedre og bliver bedre til at klare arbejde. Fx de, der havde svært ved at klare en arbejdsdag på 3 timer, kan nu bedre klare de tre timer uden at blive helt kvæstede. På den lange bane kommer de måske derhen, hvor de kan arbejde nogle flere timer. Tidshorisonten er for kort til at kunne sige det. Men tendensen er der. (Esbjerg, medarbejder 1) Jeg synes at for de borgeres vedkommende, der har haft et lidt længere forløb stadigvæk relativt korte forløb de går bedre herfra, de virker knap så medtagede. De ser bedre ud! De kan producere lidt mere. De har ikke så meget fravær. Og ser synligt bedre ud! Og viser lidt overskud får pludselig farvet hår. Små tegn på, at der er nogen ting, der pludselig er anderledes, end de var før. Så kan man diskutere, hvilke parametre der er blevet skruet på. Men jeg vil påstå, at medicinknappen har været den eneste knap, der er skruet på i det tidsrum, og at det har en effekt. (Esbjerg, medarbejder 1) Jobcentret i Esbjerg påpeger, at der kan være mulige forklaringer på, at effektbilledet er anderledes, når man spørger borgerne selv. Hvordan de selv oplever det, er noget helt andet; det er jeg ikke sikker på, at vi er enige om. Der er nogle andre parametre inde over; her kan folk fortælle en anden historie om, hvor god deres erhvervsevne er. Det kunne være, at hvis de gav udtryk for, at de havde det væsentligt bedre, så ville vi måske forlange, at de kom i praktik. Det synes nogen, er dejligt, men det er der andre, der synes, at det ikke var det, de ville. (Esbjerg, medarbejder 1) I Aarhus ser effektbilledet hos både leder og medarbejder anderledes ud. Vi har ikke kunne se effekt; det er jo så få. Nogen synes ikke, det har rykket for dem. Andre har været rigtig glade for indsatsen. Men det er jo meget sjældent, at lige præcis en ting giver en effekt i vores arbejde. Det er den samlede indsats. Paletten af indsatser. Det er et supplement til at få nogle ting til at lykkes. (Aarhus, leder) Logistik omkring ydelsen Nogle af de interviewede gav udtryk for, at logistikken ved ydelsen var vanskelig. De øvrige syntes, at ydelsen var forbundet med en del logistik, men fandt det ikke på samme måde problematisk de anså det mere som et vilkår. En foreslog, at logistikken ved booking og rekvirering af tolk kunne overdrages til en HK-medarbejder i jobcentret. Vi har brugt meget tid på at snakke om projektet og finde løsninger på inklusionsproblemerne. Specielt (medarbejderne) har brugt meget tid. Mere tidskrævende end jeg havde regnet med. Jeg havde regnet med, at det ville sælge sig selv. (Aarhus, leder) Det er jo et koordineringsarbejde, som man skal være villig til at tage på sig. Det kunne jo godt være en HK er, der gjorde det. (Esbjerg, medarbejder 1) Det er kun første gang, det kræver logistik; for de næste gange aftaler de selv næste samtale. Det er vigtigt at aftale næste møde. Det ansvar ligger hos dem. (Esbjerg, medarbejder 1) Samarbejde mellem borgere, jobcentre og apoteker Samtlige interviewede pegede på muligheden for, at farmaceuten sad en fast dag/½ dag på jobcentret som en ønskværdig mulighed. De pegede på, at henvisningen så kunne blive lettere for 48

50 jobcentret. At det muligvis kunne forebygge udeblivelser. Det ville også kunne styrke overlevering af information og opfølgning mellem farmaceut og jobcenter. I Esbjerg blev ydelsens placering rykket til jobcentret, og jobcentret kunne tage del i opfølgningen med borgeren. Her er en bemærkning i forhold til dette. Det kunne vi se, da vi flyttede projektet til jobcentret der faldt ro over projektet, og borgerne blev mere rolige. Det var lettere for borgerne. Der er mulighed for opfølgning. Hvis der har været ændringer, så har det været lettere, fordi vi har haft borgeren tættere ved. De oplever en større interesse i aktiviteten fra sagsbehandlerens side, og det opleves som motiverende både fra borgerens og sagsbehandlerens side. Det er bare teknik. Men det betyder rigtig meget. (Esbjerg, medarbejder 1) Borgerne troede, at vi snakkede sammen i forvejen. Vi er jo inde over så mange andre parametre i deres liv, så for dem var det naturligt, at når vi havde henvist dem, så kunne vi også hjælpe dem med det. I forhold til udveksling af oplysninger har borgeren sagt at kunne ske, efter de var gået. Det har været borgernes valg. De har ikke haft brug for selv at være til stede. (Esbjerg, medarbejder 1) En anden medarbejder i Esbjerg savner endnu en opfølgningssamtale, efter at borgeren er afsluttet. En opfølgningssamtale efter 3-4 måneder vil være godt. Fordi vi følger op på, om de nu har flere spørgsmål, og om de bruger doseringsæske, og om de har adskilt kalk og jern osv.; men vi er jo ikke lægemiddelkyndige. Derfor er det vigtigt, at en fagperson kan gå ind og vurdere implementeringen. (Esbjerg, medarbejder 2) Jobcentrene var tilfredse med samarbejdet med apoteket. Duperet over farmaceuternes engagement og viden. Brænder for at hjælpe den her gruppe. (Esbjerg, medarbejder 2) Apoteket er jo en ny samarbejdspartner, så det er jo super, at vi kan det. At vi kan komme med hver vores ekspertise på den enkelte borger og løfte i fællesskab, for at borgeren får mere livskvalitet og kommer tættere på arbejdsmarkedet. (Esbjerg, medarbejder 2) I Aarhus var de også tilfredse med samarbejdet med apoteket. Apoteket har overblikket over alle de forskellig typer medicin og ved, hvordan de har indvirkning på hinanden. De har sat tid af til en ordentlig snak. Vi ved jo godt, hvor stærkt det går oppe hos lægen. De kan kun tage en ting af gangen. Det er et godt supplement til den praktiserende læge. (Aarhus, medarbejder) Kun roser til apoteket. De har gået meget op i det. (Aarhus, medarbejder) Betaling af ydelsen Overlevering af oplysninger mellem farmaceut og jobcenter om forhold, der kunne have relevans for borgerens jobsituation, syntes at være en forudsætning for, at kommunerne vil betale for en rådgivningsydelse. De interviewede gav udtryk for, at det ikke var umuligt, at kommunerne vil betale for en rådgivningsydelse svarende til den, der blev afprøvet. Ja, hvis det er relevant for borgeren, så vil man godt (betale). Ligesom vi tilbyder afklaringssamtaler med psykolog for eksempel. Så det kunne jeg godt kunne forestille mig. (Esbjerg, medarbejder 1) 49

51 Hvis vi havde erfaringen med, at det virkede, så ville det være muligt (at betale den). Men lige nu har vi ikke erfaringen med den idé. (Aarhus, leder) Der blev sendt elektroniske spørgeskemaer til jobcentrene vedrørende vurderede effekter hos de inkluderede borgere. De blev bedt om at udfylde et spørgeskema pr. borger. Jobcenter Esbjerg besvarede i alt for 7 borgere. Aarhus Jobcenter blev rykket for besvarelsen flere gange, men grundet organisatoriske ændringer var det svært for projektets kontaktperson at indsamle disse data ved projektafslutningen. Der kom kun en besvarelse fra Aarhus Jobcenter, som ikke blev medtaget her, men under 360 graders-analysen af denne ene borger. Jobcentrets vurderede effekter (Esbjerg, n=7) Evne til at tage medicin korrekt Motivation Tryghed ved medicin Viden om medicin Viden om sygdom Egenomsorg Symptomer Efterlevelse af lægemiddelbeh. Arbejdsevne Helbredsstatus Ved ikke Forværret Uændret Forbedret Figur 8 Jobcentrets vurderede effekter De jobcentervurderede effekter viser, at jobcentret i Esbjerg så effekter hos borgerne, herunder viden, motivation og tryghed ved medicinen, egenomsorg og compliance (efterlevelse af lægemiddelbehandlingen) De praktiserende lægers tilfredshed med projektet og vurderede effekter Der blev sendt spørgeskemaer ud til alle de inkluderede borgeres praktiserende læger (i alt 23 læger/lægehuse). Der kom besvarelser fra i alt 8 praktiserende læger (besvarelsesprocent: 35), 7 af disse var fra Aarhus (besvarelsesprocent i Aarhus er 57). Besvarelserne viste, at lægerne havde ringe kendskab til projektet. Derfor var der generelt sparsomt med data at hente. En af lægerne havde en positiv opfattelse af projektet og skrev, at nogle af borgerne har behov for ekstra vejledning. En anden læge havde en negativ opfattelse af projektet. Vedkommende syntes, at det var forstyrrende, og at han/hun ikke havde brug for det. I forhold til udbyttet af projektet var der en af lægerne, der skrev: Patienten føler det legalt at vende tilbage og spørge om medicin bivirkninger/dosering m.m. To af lægerne var delvis enige i, at de brugte mindre tid på at forklare patienten om medicinen. 4 læger syntes ikke at kunne mærke en ændring hos patienterne som følge af projektet. 50