Evaluering af trafiksikkerhedsrevision

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af trafiksikkerhedsrevision"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Evaluering af trafiksikkerhedsrevision Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI) Troels Vorre Olsen, Via Trafik Ulrik Valentin Hansen, Via Trafik Rune Elvik, Transportøkonomisk institutt (TØI) Abstrakt Via Trafik og Transportøkonomisk institutt (Norge) har for Vejregelgruppen for Trafiksikkerhed foretaget en evaluering af trafiksikkerhedsrevision i Danmark. Formålet med evalueringen var at undersøge, om trafiksikkerhedsrevision fortsat er rentabelt, undersøge brugernes holdning til systemet og undersøge om systemet kan forbedres. Evalueringen er gennemført som en effektundersøgelse af gennemførte trafiksikkerhedsrevisioner i Danmark og en spørgeskemaundersøgelse blandt revisorer, projekterende og bygherrer. Effektvurderingen er gennemført som en med-uden evaluering. Det vil sige, hvor mange personskadeuheld der vil være, uden at revisionen blev gennemført, sammenlignet med, hvor mange personskadeuheld der vil være, når revisionen er gennemført, og tiltag/løsningsforslag er implementeret. I alt indgår der 28 revisioner i analysen. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter 68 revisorer, 63 bygherrer og 49 projekterende. Evalueringen viser, at trafiksikkerhedsrevision stadig er et godt og rentabelt virkemiddel til at reducere antallet af uheld i Danmark. I de 28 undersøgte revisioner er der fundet et samlet benefit-cost forhold på 1,25 og en samlet uheldsbesparelse på 2,2 personskadeuheld pr. år. Evalueringen viser, at der er stor tilfredshed blandt revisorer, bygherrer og projekterende med trafiksikkerhedsrevisionssystemet. Ingen af de tilsammen 165 adspurgte har tilkendegivet, at de er utilfredse med revisionsprocessen. Den alt dominerende holdning blandt bygherrer og projekterende er, at trafiksikkerhedsrevision forbedrer projekterne, og der er generelt stor tilfredshed med de revisioner, der bliver udført. Evalueringen viser dog, at der er flere områder, hvor der er mulighed for at forbedre systemet, bl.a. information, uvildighed og kvalitetssikring. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

2 Baggrund og formål En gammel talemåde lyder, at der må lig på bordet, før der sker noget. Det gælder også i nogen grad i trafiksikkerhedsarbejdet, hvor man i eksempelvis sortplet- og grå strækningsarbejdet udbedrer lokaliteter med mange og/eller alvorlige trafikulykker. Det gælder imidlertid ikke for trafiksikkerhedsrevision. Ved en trafiksikkerhedsrevision foretages en systematisk gennemgang af vej- og trafikplaner fra et trafiksikkerhedsmæssig synspunkt for at identificere og fjerne uhensigtsmæssigheder, fejl og mangler før anlægget bygges eller tages i brug og dermed forebygge at ulykkerne sker. Revisionen kan gennemføres på forskellige planniveauer. Gennemgangen foretages af en uddannet og uafhængig trafiksikkerhedsrevisor. Danmark var i midten at 1990-tallet et af de første lande som indførte metoden. I dag benyttes metoden i de fleste vestlige lande, og der findes utallige lærebøger og anbefalinger om, hvorfor og hvordan trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres, for eksempel den danske håndbog i trafiksikkerhedsrevision og - inspektion fra 2011 (Vejdirektoratet 2011). Selv om metoden er udbredt, findes der kun få evalueringer af den. Studierne er typisk fra midten og slutningen af 1990-tallet og starten af 2000-tallet, og de er gennemført i forbindelse med, at forskellige lande har ønsket at indføre metoden. Ingen af studierne er publiceret i videnskabelige tidsskrifter. I 1995 blev der eksempelvis gennemført en evaluering af nogle indledende revisioner som en del af arbejdet med at implementere metoden i Danmark (Jørgensen m.fl. 1995). Vejregelgruppen for trafiksikkerhed har derfor bedt danske Via Trafik og norske Transportøkonomisk institutt (TØI) om at foretage en evaluering af nye danske trafiksikkerhedsrevisioner. Evalueringen har overordnet omfattet følgende fire delopgaver: 1. Litteraturstudie af erfaringer og effektstudier fra andre lande. 2. Effektundersøgelse af trafiksikkerhedsrevision inklusiv cost-benefit-analyse. 3. Trafiksikkerhedsrevisorernes brug af systemet. 4. Holdninger til systemet for trafiksikkerhedsrevisioner blandt brugere og bestillere. Resultatet af evalueringen er publiceret af Hansen m.fl. (2013). Nærværende artikel sammenfatter evalueringen med fokus på de metodemæssige udfordringer relateret til del 2. Resultatet fra de andre dele beskrives også kort. Der henvises til evalueringsrapporten for mere information. Tidligere effektstudier Som indledningsvis beskrevet findes der mange lærebøger og anbefalinger om, hvorfor og hvordan man bør gennemføre trafiksikkerhedsrevision. Derimod findes det generelt få studier af effekterne og omkostningerne ved trafiksikkerhedsrevision. De fleste studier er fra midten og slutningen af 1990 erne og starten af 2000 erne gennemført i forbindelse med, at man implementerede trafiksikkerhedsrevision i forskellige lande. Der er ikke fundet nogen relevante nyere studier, og de nyere kilder som er fundet, er egentlig bare kilder, som refererer til tidligere studier. En undtagelse er USA. Her har man i slutningen af 2000 erne gennemført pilotstudier af trafiksikkerhedsrevision i mange amerikanske stater og byer (se eksempelvis: Disse omhandler dog i sjældent grad effekter og omkostninger, men i større grad erfaringer med hensyn til type trafiksikkerhedsproblemer som identificeres, foreslåede tiltag, proces og lignende. Ingen af studierne er publiceret som videnskabelige artikler, men har mere karakter af at være såkaldt grå litteratur. Med få undtagelser har det ikke været muligt at fremskaffe de oprindelige kilder. De fleste gennemgåede kilder er sekundære kilder, der refererer til hinanden. Gennemgangen består derfor primært af kilder som faktaark, lærebøger, præsentationer, andre litteraturstudier og lignende. Denne gennemgang omfatter kun trafiksikkerhedsrevision og ikke trafiksikkerhedsinspektion, som i Danmark tidligere blev kaldet for revision af eksisterende vej. Inkluderer man også inspektion vil man få nogle, men ikke mange, flere kilder i gennemgangen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

3 Idet mange af tallene for effekter og omkostninger er fundet i sekundære kilder er det ofte lidt uklart, hvordan de konkret er estimeret, og hvad de dækker over. Tallene kan være estimeret på forskellige måde, og disse forskellige metoder kan i sig selv betyde forskellige resultater. Både effekter og omkostninger kan også variere meget afhængig af lokalitetens størrelse og kompleksitet, og af hvilke og hvor mange trin revisionen foretages for. Gennemgangen viser, at trafiksikkerhedsrevision kan reducere antal uheld med optil % eller ca. 1 2,5 uheld pr. revideret lokalitet (BASt 2002, Elvik m.fl. 2013, Jørgensen m.fl. 1995, Katkus 2012, Surrey Country Council 1994). Man opdeler normalt omkostningerne ved trafiksikkerhedsrevision i 1) øget tidsforbrug for revisor, 2) øget tidsforbrug for projekterende, 3) eventuelle forsinkelser i planlægnings- og byggeproces og 4) ændringer i anlægsomkostninger. Omkostningerne kan variere meget afhængig af blandt andet størrelsen på projektet og hvornår i planlægningsprocessen ændringer gennemføres. Omkostningerne knyttet til gennemførsel af trafiksikkerhedsrevision (tidsforbrug) er sammenfattet i tabel 1 for flere lande. Tidsforbruget for revisorer varierer ifølge danske, engelske og amerikanske studier mellem 10 og 250 timer med et typisk tidsforbrug på timer. Jørgensen m.fl. (1995) har undersøgt og beskrevet det ekstra tidsforbrug for de projekterende. Denne varierer mellem 20 og over 900 timer med et typisk tidsforbrug på ca. 70 timer. Dette betyder at de samlede tidsomkostningerne variere meget fra kr helt op til over kr pr. revision. Dette svarer til omkring 0,1-1,0 % af anlægsomkostningerne. Tidsforbruget er af naturlige årsager størst for store projekter, både fordi der er mere, som skal revideres, og fordi der ofte foretages flere revisioner af store projekter. Ændrede anlægsomkostninger vil selvfølgelig variere meget. I de gennemgåede studier har denne varieret mellem kr og kr med en typisk værdi på kr. Den samlede omkostning til øget tidsforbrug og ændret anlægsomkostninger svarer ofte til 0,5-4,0 % af anlægsomkostningerne, se tabel 1. Revisionsomkostninger ekskl. ændret anlægsomkostninger (danske kr pr. revision) Revisionsomkostninger ekskl. Revisionsomkostninger inkl. ændret ændret anlægsomkostninger anlægsomkostninger (procent af anlægsomkostningerne) (procent af anlægsomkostningerne) Danmark ,2 % 1,35 % Norge - 0,1-1,0 % - England ,5 % 0,5-3 % Holland Tyskland << 1,0 % - Østrig (pr. km vejlængde) 0,1-0,15 % - Tjekkiet Portugal % (af planlægningsomkostningerne) USA Australien ,2 % (gennemsnitlig) < 4 % New Zealand - - < 4 % Tabel 1. Omkostninger ved trafiksikkerhedsrevision i forskellige lande (Elvik m.fl. 2013, SWOV 2009, FHWA 2006, Matena, Löhe og Vaneerdewegh 2005, Lutschounig, Nadler og Mocsari 2005, ETSC 1997, 2005, ADB 2003, Jordan 2003, Jørgensen m.fl. 1995). En stor fordel med trafiksikkerhedsrevision er, at ulykker kan forebygges før de sker, og at fejl og mangler ved vejen kan udbedres før vejen bliver anlagt. Dermed bliver trafiksikkerhedsarbejdet ofte både effektivt og billigt. Med udgangspunkt i nogle af de tidligere beskrevne trafiksikkerhedseffekter og omkostninger til revision og ændret anlægsomkostninger er det foretaget cost-benefit-analyser af trafiksikkerhedsrevision i Danmark, Norge, Tyskland, Østrig, England, Skotland, Australia, New Zealand og Jordan. Tabel 2 sammenfatter resultaterne. Det er meget stor forskel på lønsomheden fra projekt til projekt, og benefit-cost-forholdet varierer således mellem 1,2 og 242 i de forskellige evalueringsstudier. De meget høje værdier synes utroværdige, men da originalkilderne og baggrundsmaterialet ikke har været til rådighed, har Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

4 det ikke været muligt at undersøge dette nærmere. Bemærk også, at der for nogle lande, eksempelvis Norge og New Zealand, er fundet forskellige estimater på lønsomheden uden, at de bagvedliggende data om sikkerhedseffekter og omkostninger er beskrevet i de gennemgåede kilder. Benefit-cost-forhold Jordan 1,2 Norge 1,34 Danmark 1,46 Skotland 14 England 15 New Zealand 20 Østrig 50 Tyskland 4 99 Australien Tabel 2. Resultatet af cost-benefit-analyser af trafiksikkerhedsrevision i forskellige lande rangeret efter størrelse på forholdet (Elvik m.fl. 2013, Pfeiffer 2013, SWOV 2009, ETSC 2005, Rosebud 2003, ADB 2003, Jordan 2003, Macaulay og Mcinerney 2002, Jørgensen m.fl. 1995). Effektundersøgelse metode Indsamling og valg af cases Vi har via sendt forespørgsel til trafiksikkerhedsrevisorer om at besvare et webbaseret spørgeskema. Skemaet omfatter en række spørgsmål vedrørende omfang og indhold af gennemførte revisioner samt spørgsmål omkring revisionsprocessen. Revisorerne er også spurgt, om de efterfølgende, efter anmodning, vil levere relevant materiale om de gennemførte revisioner til brug i evalueringen. Forespørgsel er sendt til danske revisorer på revisorlisten. Der kom i alt tilsagn fra 16 revisorer om i alt 58 cases. Det ville være for omfattende at foretage analyse af alle 58 cases. Vi vurderede, at der skulle indgå minimum 25 cases for at kunne gennemføre en pålidelig effektvurdering. For at sikre information/data vedrørende minimum ca. 25 cases er der sendt forespørgsel om at få data om 35 revisioner, da det erfaringsmæssig ofte er personer som ikke svarer på sådanne henvendelser, eller der er revisioner, som af forskellige grunde ikke er velegnet til at inkludere i evalueringen. Vi valgte de 35 revisioner således, at vil ville få et bredt og repræsentativt udsnit med hensyn til: Alle revisionstrin (1-5) Store, mellemstore og mindre projekter Hele landet (geografisk spredning) Forskellige revisorer (fra forskellige kommuner, firmaer, vejcentre mv.) Stats- og kommuneveje Eksisterende veje, vedligeholdelsearbejder, lokalplaner, trafiksikkerhedsarbejder mv. Strækninger, kryds, cykelstier, fortove, pladser, omprofilering mv. Dataindsamling For at få information om de 35 cases har vi sendt til de 16 aktuelle revisorer, der vi har bedt om revisionsrapporter og eventuelt andet relevant materiale. Vi har sendt rykkere op til to gange for at få svar. Vi har i alt fået materiale om 31 af de 35 cases. Vi har af forskellige grunde valgt bare at inkludere 28 af de 31 cases i evalueringen. Vi henviser til Hansen m.fl. (2013) for information om de 28 cases. For at kunne estimere revisionsomkostningernes andel af de samlede anlægsomkostninger er det nødvendigt med data om anlægsomkostningerne. Disse fremgår ikke af revisionsrapporterne eller andet tilsendt materiale, og der er derfor sendt supplerende spørgsmål til revisorerne. Der er i alt modtaget information om den samlede anlægsomkostning for 24 af de 28 cases. For de fire tilfælde, hvor vi ikke har Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

5 fået information om anlægsomkostninger, er anlægssummen vurderet med udgangspunkt i gennemsnitlige priser for forskellige typer tiltag. I henhold til anbefalingerne for udarbejdelse af trafiksikkerhedsrevisions-rapporter beskriver rapporterne ikke meget om selve projektet, men går direkte på at beskrive generelle og specifikke problemer/løsninger og bemærkninger/anbefalinger. Rapporterne er med andre ord skrevet til de projekterende og bygherre. Det betyder, at rapporterne er lidt indforståede, og at mange informationer om projektet eller lokaliteten, som kan have relevans for evalueringen, ikke kan læses af rapporterne. For eksempel er der flere tilfælde, hvor omfang og udformning af projektet ikke kendes. Vi har, hvor det er relevant og muligt, forsøgt at indhente supplerende information om udstrækning via kortmateriale tilgængelig på internettet. Beregning af benefits Benefits omfatter i denne vurdering udelukkende besparelse i uheld og tilskadekomne og ikke andre mulige benefits som eksempelvis rejsetid, støj, luftforurening, energiforbrug eller CO2-udslip (som også kan være negative). Dette skyldes, at disse andre mulige benefits efter al sandsynlig er minimale i forhold til uheldsbesparelserne. Mere langsigtede og generelle benefits som eksempelvis forbedret kundskab om sikkerhed og bedre processer for planlægning og bygning af vejanlæg er ej heller inkluderet. Forbedringen i trafiksikkerhed kan ikke måles direkte. Uheldsbesparelsen er med andre ord en forventet hypotetisk besparelse. Vurderingen foretages i princippet som en med-uden evaluering. Det vil sige en vurdering af, hvor mange uheld af forskellig alvorlighedsgrad der vil være med og uden gennemført revision og tiltag implementeret. Denne vurdering er imidlertid vanskelig at foretage, idet vi pr. definition aldrig kan vide, hvor mange uheld der ville have været, hvis revisionen ikke er blevet gennemført. Vurderingen kompliceres yderligere af, at vi i dette projekt heller ikke har data for ulykkessituationen på steder, hvor revisionerne er gennemført. Dette skyldes, at det for nyere projekter, som denne evaluering er baseret på, endnu ikke findes nogen eller tilstrækkelig ulykkesdata. Idet vi ikke kender uheldsniveauet hverken med eller uden gennemført revision, tages der udgangspunkt i gennemsnitlig uheldstæthed for forskellige stræknings- og krydstyper. De nuværende danske uheldsmodeller er opdelt i 23 såkaldte ap-typer for kryds og 15 ap-typer for strækninger. De nyeste modeller er baseret på uheldsdata fra (Vejdirektoratet 2001, 2012, Hemdorff 2012). De 28 revisioner, som er inkluderet i analysen, er foretaget i Denne periode svarer ca. til den periode, som er benyttet ved estimering af uheldsmodellerne. Vi tager derfor direkte udgangspunkt i disse uheldsmodeller. Et væsentlig spørgsmål ved denne tilgang er, hvornår man har det gennemsnitlige antal uheld. Det er flere muligheder: Det gennemsnitlige uheldsniveau findes uden/før trafiksikkerhedsrevisionen. Revisionen medfører derfor, at lokaliteten går fra at have et gennemsnitlig niveau til at have et niveau, som er mindre/bedre end gennemsnittet for tilsvarende lokalitet. Det gennemsnitlige uheldsniveau findes med/efter trafiksikkerhedsrevisionen. Revisionen medfører derfor, at lokaliteten går fra at have et niveau som er større/dårligere for tilsvarende lokalitet til at have et gennemsnitligt niveau. Det gennemsnitlige uheldsniveau findes hverken uden eller med trafiksikkerhedsrevisionen. Uden/før revision er niveauet lidt større/dårligere end gennemsnittet og med/efter revision er niveauet lidt mindre/bedre end gennemsnittet for tilsvarende lokalitet. Vi mener, at det sidste punkt er mest sandsynligt. Argumentet for dette er, at trafiksikkerhedsrevision vil: 1) Kunne finde og løse direkte fejl/problemer som gør, at lokaliteten ikke lever op til gennemsnitlig standard (har dårligere uheldsniveau end gennemsnittet) og 2) kunne komme med forslag til forbedringer som gør, at lokaliteten bliver sikrere end gennemsnittet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

6 De gennemsnitlige uheldsmodelestimerede uheldstal kan med andre ord ikke direkte bruges. Vi har ikke andre værdier at anvende, og vi antager derfor, at uheldsniveauet i uden/før situationen er 10 % højere end det gennemsnitlige uheldsniveau for tilsvarende lokalitet. Det er ikke alle typer steder, som er dækket af uheldsmodellerne. Det kan eksempelvis være busholdepladser, stibroer og parkeringspladser. For disse steder har vi foretaget en kvalificeret vurdering af, om lokaliteterne kan tænkes at have et højere eller lavere uheldsniveau end de mest sammenlignelige lokalitetstyper, som er inkluderet i uheldsmodellerne. Hvis revisionen omfatter flere lokalitetstyper som eksempelvis en strækning med flere kryds, summeres normalværdierne for de forskellige lokaliteter. Den trafiksikkerhedsmæssige effekt i procent (den såkaldte førsteordens effekt) af de forskellige tiltag vurderes om muligt med udgangspunkt i en række kataloger, som har sammenfattet effekterne af mange forskellige tiltag (Elvik m.fl. 2013, Høye, Elvik og Sørensen 2011, Jensen, Andersson og Herrstedt 2010, Jensen 2008, Safetynet 2009). Gennemgangen omfatter effekten på personskadeuheld frem for effekten på tilskadekomne. Dette skyldes, at uheldsmodellerne kun omfatter uheld og ikke tilskadekomne, og de forskellige effektkataloger omfatter også i højere grad uheld end tilskadekomne. Mange af problemerne og løsningerne omfatter forskellige tiltagsvarianter, hvor vi ikke har nogen dokumenteret viden om den trafiksikkerhedsmæssige effekt. Det er typisk forskellige detailændringer af udformningen, som kan tænkes at have en lille, men positiv betydning. Det kan især være kombinationen af mange mindre detailændringer, som samlet set kan tænkes at have en positiv effekt. For denne typetiltag sættes effekten som udgangspunkt til en reduktion på 3 %. Ved større tiltag, hvor vi ikke kender effekten, foretages en kvalificeret ekspertvurdering. Nogle tiltag omfatter kun nogle ulykkestyper, trafikantgrupper eller delområder af det samlede projekt. Her vurderer vi, hvor stor en del af det samlede antal uheld tiltaget omfatter og reducerer effekten tilsvarende. Det betyder, at nogle tiltag kun får en effekt på 0-1 %. Eksempelvis vil en ændring af et enkelt skilt på en lang strækning have en så lille effekt på det samlende antal uheld, at effekten er tilnærmelsesvis nul. Populært sagt kan man ikke spare det samme trafikuheld flere gange. Det betyder, at effekten af de forskellige tiltag normalt ikke kan adderes. En undtagelse er tiltag som virker på helt forskellige delområder og/eller uheldstyper. Den kombinerede, samlede effekt af alle de forslåede tiltag estimeres som udgangspunkt ved brug af metoden beskrevet af Elvik (2009). Effekten estimeres ved at multiplicere restfaktoren for hvert tiltag med hinanden. Restfaktoren beregnes som 1 minus effekten. Restfaktoren for en effekt på 5 % uheldsreduktion er 0,95. Beregningen for eksempelvis tre tiltag med effekter på 3 %, 10 % og 15 % er 0,97 * 0,90 * 0,85 = 0,74. Effekten fås som 1 0,74 = 0,26 = 26 %. Studier viser imidlertid, at denne effekt ofte er for høj som følge af korrelation. Elvik (2009) anbefaler derfor, at man korrigerer for korrelation ved at opløfte de 0,74 i den højeste effekt, som er inkluderet i beregningen. Det vil her sige 0,85. Den samlede effekt fås derfor som 1-0,74 0,85 = 0,226 = 23 %. Denne metode er her (hvor det er relevant) benyttet til beregning af den samlede effekt af de foreslåede trafiksikkerhedstiltag. Til beregning af benefits ved sparede uheld og tilskadekomne benyttes de transportøkonomiske enhedspriser, som seneste er blevet opdateret i 2010 (DTU 2010). Vurderingen tager som tidligere beskrevet udgangspunkt i personskadeuheld. Det vil sige, at det er de ca. 4,9 mio. kr pr. sparet personskadeuheld, som benyttes i beregningen. Beregning af costs Følgende tre elementer indgår i estimeringen af omkostninger: Tidsforbrug for revisor. Øget tidsforbrug for projekterende til sagsbehandling og omprojektering. Ændringer i anlægsomkostninger. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

7 Andre mulige omkostninger er ikke inkluderet i vurderingen, da vi ikke har nogen dokumenteret viden vedrørende disse. Det kan eksempelvis være forsinkelser i planlægnings- og byggeproces, samt ændret drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Vi har heller ikke inkluderet tidsforbrug til bygherre. Fastsættelse af tidsforbruget for revisor og projekterende er baseret på resultat fra litteraturstudien og i dialog med Vejdirektoratet. Vi vurderer, at revisor i gennemsnit bruger 20, 40 og 80 timer på henholdsvis mindre, mellemstore og store projekter, mens projekterende bruger henholdsvis 30, 60 og 120 timer. Vi vurderer, at de projekterendes timeforbrug i gennemsnit er 50 % højere end revisors, idet de projekterendes timeforbrug både omfatter sagsbehandling og eventuelt (mindre) omprojekteringer. Timesatsen vil variere fra firma til firma og afhænge af, om revision og projektering foretages af privat firma eller offentlig myndighed. Til beregning af tidsomkostningerne har vi brugt en gennemsnitlig timesat på 1000 kr/time eks. moms. Ændringer i anlægsomkostninger fastsættes ud fra gennemsnitspriser for de forskellige tiltag. Disse er fundet i kilderne; (Elvik m.fl. 2013, Kolbenstvedt m.fl. 2013, Jensen, Andersson og Herrstedt 2010, Jensen 2008 og Statens vegvesen 2005), og i dialog med Vejdirektoratet. Mange tiltag er unikke tiltag, som der ikke findes gennemsnitspriser for. Anlægspriser for mange tiltag vil også variere meget afhængig af det konkrete projekt. For sådanne tiltag har vi givet et kvalificeret skøn. Tiltag, som omfatter ændring af placering af planlagte skilte, afmærkning eller andre faciliteter som eksempelvis busskur på plantegninger, regnes som udgangspunkt ikke at tilføre projekterne nogle ekstraudgifter. Effektundersøgelser resultater Foreslåede tiltag I de 28 revisioner er der i alt foreslået 191 løsninger og endnu flere anbefalinger. Det svarer til, at der i gennemsnit er blevet forslået næsten syv tiltag i hver revision. Antallet af tiltag for hver revision varierer mellem 1 og 26 tiltag. For 13 revisioner har vi bemærkninger fra projekterende og/eller bygherre. Vi kan her i nogen grad vurdere, hvorvidt de foreslåede tiltag er implementeret. De 13 revisioner omfatter 119 tiltag, og det ser ud til at 79 af disse (2/3) i større eller mindre grad er blevet implementeret. For de resterende 15 revisioner ved vi ikke, om og hvilke tiltag som er implementeret. Andelen vil sandsynligvis være ca. den samme som ved de 13 andre revisioner. Vi har dog inkluderet alle tiltagene i den videre evaluering, idet vi ikke ved, hvilke konkrete tiltag som har fået henholdsvis positiv og negativ vurdering. Det betyder, at evalueringen omfatter 151 tiltag, svarende til i gennemsnit 5,4 tiltag for hver revision. Oprindelig var det tænkt, at vi kunne bruge en række standardværdier for tiltagene, men gennemgangen har vist, at tiltagene er meget forskellige og ofte helt unikke. Det betyder, at det har været nødvendig at foretage en separat vurdering af anlægsomkostninger og effekter for hvert enkelt tiltag. Benefits For at kunne estimere sparede personskadeuheld har vi for hver projekt-lokalitet vurderet antal årlige personskadeuheld uden revision. Det samlede antal personskadeuheld for de 28 lokaliteter er vurderet til at være 15,6 svarende til i gennemsnit 0,56 uheld pr. år pr. lokalitet. Effekterne (førsteorden) for hvert af de 151 tiltag er vurderet til at variere mellem 0 og 42 % med et gennemsnit på ca. 4 %. Den trafiksikkerhedsmæssige effekt for de 28 revisioner er vurderet til at være en årlig besparelse i personskadeuheld på ca. 14 %. Det svarer til 2,2 personskadeuheld af de 15,6 personskadeuheld uden revision. Alle revisioner giver en besparelse og denne varierer mellem 6 % og 47 % (mellem 0,01 og 0,54 uheld pr. år). De 2,2 sparede personskadeuheld svarer til en besparelse på ca. 10,8 mio. kr. Besparelsen er i gennemsnit ca kr og varierer mellem ca kr og 2,7 mio. kr. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

8 Den estimerede besparelse er noget lavere end den besparelse på 2,4-2,6 materielskade- og personskadeuheld pr. år pr. lokalitet som Jørgensen m.fl. (1995) fandt. Med den markante sikkerhedsforbedring, der har været i de ca. 15 år mellem de to undersøgelse, er det imidlertid ventet, at uheldsbesparelsen i absolutte tal vil være væsentlig mindre i 2012 end i Vi kender ikke den procentvise reduktion i 1995, og det er derfor ikke mulig at sammenligne 2012-resultaterne med denne. Ældre, udenlandske undersøgelser har fundet, at trafiksikkerhedsrevision reducerer antal uheld med op til %. Vi har fundet en noget lavere effekt. Det er imidlertid naturligt, at effekten vil falde over tid, som følge af en øget trafiksikkerhedsviden i branchen. Samtidig er der grund til at stille spørgsmål ved rigtigheden af vurderingen i disse ældre udenlandske studier. Ifølge Trafikksikkerhetshåndboken (Elvik m.fl. 2013) giver generel forbedring af eksisterende vej en reduktion i antal personskadeuheld på ca %, mens forbedring af sorte pletter og grå strækninger giver en reduktion i antal personskadeuheld på ca %. At trafiksikkerhedsrevision giver en reduktion som svarer til den generelle forbedring af eksisterende vej, og er lidt mindre end forbedring af ulykkesbelastede steder, synes troværdigt. Costs De øgede anlægsomkostninger for de 151 tiltag udgør i alt ca. 6 mio. kr. Dette varierer mellem kr og kr. Minus betyder, at projektet bliver billigere. Det kan eksempelvis være at fjerne nogle tiltag/udformninger som et helleanlæg. Der er kun tre tilfælde, hvor vi har vurderet, at den foreslåede løsning vil gøre projektet billigere. I 30 tilfælde er det vurderet at løsning ikke vil bidrage til en øgning af anlægsomkostningerne. Øgede anlægsomkostninger for hver af de 28 revisioner varierer mellem kr og 1,2 mio. kr med et gennemsnit på kr. Tidsomkostningerne for revisor og projekterende er på i alt 2,65 mio. med et gennemsnit på lidt under kr. Tidsomkostningerne er vurderet at variere mellem og pr. revision. De samlede omkostninger til tid og øgede anlægsomkostninger er ca. 8,7 mio. kr. Tidsomkostningerne udgør ca. en tredjedel. De samlende omkostninger varierer fra ca kr til ca. 1,4 mio. kr pr. revision. De samlede omkostninger ved revisionen udgør i alt ca. 0,3 % af de samlede anlægsomkostninger. Tallet varierer mellem 0,04 % og 19 %. Andelen er mindst for de største projekter. De tre største projekter udgør over 86 % af den samlede anlægssum for de 28 projekter og har derfor afgørende betydning for andelen. Ser vi kun på de 25 mindre og mellemstore projekter udgør de samlede omkostninger til revisionen ca. 1,5 % af de samlede anlægsomkostninger. Tidsomkostningerne udgør 0,6 %-point og øgede anlægsomkostninger udgør 0,9 %-point. Litteraturgennemgangen viste, at tidsomkostningerne normalt udgør op til 1 %, mens tidsomkostningerne plus øgede anlægsomkostninger normalt udgør op til ca. 4 %. Vi finder næsten den samme andel, men lidt lavere, hvis vi bare ser på de mindre og mellemstore projekter. Sammenlignes værdien med den tilsvarende værdig fundet i den danske 1995-undersøgelse (1,35 %) ses det, at de to værdier er næsten ens. De fundne værdier stemmer med andre ord relativt godt overens med tidligere fund for mindre og mellemstore projekter. Inkluderer vi de meget store projekter får vi en noget mindre andel. Det er også værd at bemærke, at tidsforbrug og de øgede anlægsomkostninger i forhold til de samlede anlægsomkostninger er ca. de samme her som fundet i andre undersøgelser (tidsforbrug udgør ca % af de samlede øgede omkostninger). Cost-benefit De estimerede benefits og costs betyder, at revisionerne samlet set har et benefit-cost-forhold på 1,25. Brøkerne for de 28 revisioner varierer mellem 0,2 og 3,4. For en enkelt revision er der en negativ brøk på 0,4. Det vil sige, at summen af øget tidsforbrug og anlægsomkostninger er negativ (man har sparet penge). Litteraturgennemgangen viste, at dette forhold varierer meget fra undersøgelse til undersøgelse, hvor de høje forhold dog synes utroværdige. Det estimerede benefit-cost-forhold svarer ca. til tidligere beregnede forhold fra studier fra Jordan, Danmark og Norge, som også synes som de mest troværdige. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

9 Følsomhedsanalyse Denne evaluering kan kun gennemføres, hvis man foretager en række kvalificerede vurderinger af både effekter og omkostninger. Det betyder, at resultaterne af evalueringen er forbundet med en række usikkerheder. For at vurdere styrken af resultatet og størrelsen af usikkerhederne har vi foretaget en række følsomhedsanalyser, hvor vi har ændret forskellige indgangsparametre i analysen. Hvilke forudsætninger vi har ændret, og hvilken betydning det har for resultatet, er sammenfattet i tabel 3. Vi har i alt ændret på fire forskellige forhold; antal uheld før revision, tidsforbrug, øgede anlægsomkostninger og sparede uheld. Hvis vi kombinerer alle disse får vi i worst case (situation 9) en uheldsreduktion på ca. 8 % og et benefit-cost-forhold på ca. 0,4, og i best case (situation 10) en uheldsreduktion på ca. 20 % og et benefit-cost-forhold på ca. 4,0. Vi ser, at uheldsreduktionen i de fleste tilfælde vil være 8-20 %, og at benefit-cost-forholdet med stor sandsynlighed vil være 1-1,5. Selv med relativt store, men ikke urealistiske, ændringer af forudsætningerne ser det dermed ud til, at trafiksikkerhedsrevision vil have en positiv effekt på 8-20 % og i de fleste tilfælde vil have et benefit-cost-forhold større end 1. Ændrede forudsætninger Reduktion i personskadeuheld Benefit-cost forhold 0. Ingen ændringer 14,2 % 1,25 1. Uheldstal før revision er lig normal uheldstal 14,2 % 1,14 2. Uheldstal før revision er 1,25 * normal uheldstal 14,2 % 1,42 3. Tidsforbrug er øget med 50 % 14,2 % 1,08 4. Tidsforbrug er reduceret med 50 % 14,2 % 1,47 5. Øget anlægsomkostninger er øget med 50 % 14,2 % 0,93 6. Øget anlægsomkostninger er reduceret med 50 % 14,2 % 1,91 7. Trafiksikkerhedseffekt af tiltag er reduceret med 50 % 7,7 % 0,68 7. Trafiksikkerhedseffekt af tiltag er øget med 50 % 19,7 % 1,74 9. Kombination af 1, 3, 5 og 7 (worst case) 7,7 % 0, Kombination af 2, 4, 6 og 8 (best case) 19,7 % 3,95 Tabel 33. Ændrede forudsætninger og hvilken betydning det har for effekt og benefit-cost-forhold. Repræsentativitet Denne evaluering omfatter 28 trafiksikkerhedsrevisioner. Det vil sige over dobbelt så mange revisioner som indgik i 1995-undersøgelsen (Jørgensen m.fl. 1995). Revisionerne er gennemført i , men især i Revisionerne er gennemført på trin 1-5, men især trin 2-3 og de omfatter både statslige og kommunale projekter. Projekterende har både været statslig, kommunal og privat. Revisionerne er gennemført af Vejdirektoratet, Odense kommune og seks forskellige private ingeniører/konsulentfirmaer. Projekterne stammer fra hele landet og findes både i by- og landområder. Projekterne omfatter projekter med en anlægssum ned til omkring 0,1 mio. kr og op til over 1 mia. kr. Det er mange forskellige typer projekter; forskellige krydstyper (X-kryds, T-kryds, rampe og rundkørsel), regulering (signal og vigepligt), strækninger (bystrækning, omfartsvej, boulevard, motorvej, cykelsti) og andet (bro, helleanlæg, støjskærm, busholdeplads). På denne baggrund forventes det, at revisionerne udgør et repræsentativt udsnit af revisionerne gennemført i Danmark. Brugerundersøgelser I perioden fra november 2012 til februar 2013 er der gennemført tre separate spørgeskemaundersøgelser rettet mod henholdsvis trafiksikkerhedsrevisorer, bygherrer og projekterende. Formålet med undersøgelserne var at kortlægge brugen af trafiksikkerhedsrevisioner i Danmark og udpege eventuelle problemer eller områder, hvor der er behov for forbedringer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

10 I alt besvarede 68 ud 123 adspurgte revisorer spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 55 %. 62 ud af de 68 revisorer har gennemført én eller flere revisioner. Herudover har 63 bygherrer besvaret spørgeskemaet. Heraf har 57 anvendt trafiksikkerhedsrevision. 49 projekterende har besvaret spørgeskemaet. Blandt disse har 46 anvendt trafiksikkerhedsrevision. Der er generelt stor tilfredshed med revisionssystemet blandt revisorer, projekterende og bygherrer. Den alt dominerende holdning blandt bygherrer og projekterende er, at trafiksikkerhedsrevision forbedrer projekterne, og generelt er der stor tilfredshed med de revisioner, der bliver udført. Ingen af de adspurgte har tilkendegivet, at de er utilfredse med systemet. Evalueringen viser dog, at der er flere områder, hvor der er mulighed for at forbedre systemet. I alt er der peget på syv områder: 1. Information til bygherrer 2. Definition af problemer og bemærkninger 3. Afhandlingsmøder 4. Uvildighed 5. Sluterklæringer 6. Kvalitetssikring 7. Efteruddannelse Undersøgelsen viser, at der stadig er behov for at udbrede kendskabet til trafiksikkerhedsrevision og dets fordele. Næsten en tredjedel af bygherrerne mener, at der findes personer i deres organisation, der ikke kender til trafiksikkerhedsrevision. Undersøgelsen viser, at revisorer ofte har svært ved at skelne mellem problemer og bemærkninger og i vid udstrækning benytter flere forskellige definitioner af et problem. I den sammenhæng viser undersøgelsen, at når projekterende eller bygherre fravælger et løsningsforslag til et problem, er det relativt ofte som følge af, at de vurderer, at revisors løsningsforslag ikke forbedrer trafiksikkerheden i forhold til det projekterede. Der kan derfor være behov for at stramme op på brugen af betegnelsen problem, så et løsningsforslag til et problem klart fremstår som noget, der forbedrer trafiksikkerheden, og samtidig øge antallet og adgangen til effektstudier øges, så revisor får lettere ved at henvise til konkret viden. Undersøgelsen viser, at revisorer kun medtages fire ud af ti gange, når uenigheder skal afklares. Ofte afklares uenigheder i samråd mellem bygherre og projekterende eller udelukkende af bygherre selv. Det bør derfor overvejes, om revisionsprocessen skal ændres, så der stilles krav om afhandlingsmøder (evt. telefonmøder ved mindre projekter), inden bygherren tager sin endelig beslutning. Undersøgelsen indikerer endvidere, at der kan være behov for at se nærmere på, hvordan det kan sikres, at revisor opfattes som 100 % uvildig, hvis revisor og projekterende kommer fra samme organisation. Cirka en ud af otte mener, at der forringer revisionen, hvis revisor og projekterende kommer fra samme organisation. Undersøgelsen viser, at det er i mindre end halvdelen af alle revisioner, at der udarbejdes sluterklæringer. Det anbefales at undersøge nærmere, hvad barrieren er for udarbejdelse af sluterklæringer, og hvorvidt det bør føre til ændringer af revisionssystemet på dette punkt. Undersøgelsen viser, at det er langt fra i alle revisioner, at der foretages faglig kvalitetssikring eller revisionerne gennemføres som en del af et team, som anbefalet i revisionshåndbogen. Det anbefales at iværksætte tiltag for at øge omfanget af kvalitetssikring. Undersøgelsen viser, at cirka halvdelen af revisorerne efterspørger efteruddannelse. Der efterspørges især seminarer, hvor faglig viden præsenteres og diskuteres. Det anbefales derfor, at muligheden for at afholde seminarer/netværksmøder med henblik på vidensdeling og erfaringsudvikling undersøges nærmere. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

11 Konklusion Evalueringen viser, at trafiksikkerhedsrevision stadig er et godt og rentabelt virkemiddel til at reducere antallet af uheld i Danmark. I de 28 undersøgte revisioner er der fundet et samlet benefit-cost forhold på 1,25 og en samlet uheldsbesparelse på 2,2 personskadeuheld pr. år. Det estimerede benefit-cost-forhold svarer cirka til tidligere beregnede forhold i studier fra Jordan, Danmark og Norge. Herudover er der generelt stor tilfredshed med revisionssystemet blandt revisorer, projekterende og bygherrer. Ingen af de adspurgte har tilkendegivet, at de er utilfredse med systemet. Der er dog stadig områder, hvor der kan være behov for forbedringer. Undersøgelsen peger på, at projekterende og bygherrer ikke altid anerkender revisors løsningsforslag som en forbedring af trafiksikkerheden i forhold til det projekterede. Dette stiller spørgsmålstegn ved, om vidensgrundlaget for revisorernes løsningsforslag er godt nok, og hvordan det i så fald kan forbedres. Undersøgelsen indikerer endvidere, at der kan være behov for at se nærmere på, hvordan det kan sikres, at revisor opfattes som 100 % uvildig, hvis revisor og projekterende kommer fra samme organisation. Cirka en ud af otte mener, at der forringer revisionen, hvis revisor og projekterende kommer fra samme organisation. Endeligt viser undersøgelsen, at der stadig er behov for at udbrede kendskabet til trafiksikkerhedsrevision og dets fordele. Næsten en tredjedel af bygherrerne mener, at der findes personer i deres organisation, der ikke kender til trafiksikkerhedsrevision. Referencer ADB (2003). Road safety audit for road projects An operational tool kit, Asian Development Bank (ADB), juni BASt (2002). Sicherheitsaudit für Strassen (SAS) in Deutschland. Berichte der BASt; Verkehrstechnik Heft V98. DTU (2010). Transportøkonomiske Enhedspriser, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport, Data- og Modelcenter, Regneark version 1.3, juli 2010, e%20enhedspriser.aspx (set januar 2013). Elvik Rune (2009). An exploratory analysis of models for estimating the combined effects of road safety measures, Accident Analysis & Prevention, Volume 41, Issue 4, July 2009, side Elvik, Rune; Høye, Alena; Sørensen, Michael Wøhlk Jæger og Vaa, Truls (2013). Trafikksikkerhetshåndboken, kapitel 10.8 Trafikksikkerhetsrevisjon og -inspeksjon (revideret 2009), Transportøkonomisk institutt, Oslo, (set 2013). ETSC (1997). Road safety Audit and safery impact assessment, European Transport Safety Council (ETSC), august 1997, ETSC (2005). ETSC Fact Sheet Road Safety Audit, nummer 05, European Transport Safety Council (ETSC), juli 2005, (set januar 2013). FHWA (2006). FHWA Road Safety Audit Guidelines. FHWA-SA-06-06, Federal Highway Administration, US Department of Transportation. Hansen, Ulrik Valentin; Olsen, Troels Vorre; Sørensen, Michael W. J. og Elvik, Rune (2013). Evaluering af trafiksikkerhedsrevision i Danmark, Via Trafik og Transportøkonomisk institutt, Hemdorff, Stig (2012). AP-parametre til uheldsmodeller baseret på data for , 22. oktober 2012, Vejdirektoratet, København. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

12 Høye, Alena; Elvik, Rune og Sørensen, Michael Wøhlk Jæger (2011). Trafikksikkerhetsvirkninger av tiltak, TØI rapport 1157/2011, Transportøkonomisk institutt, Oslo. Jensen, Søren Underlien (2008). Effektkatalog viden til bedre trafiksikkerhed, Trafitec, september Jensen, Søren Underlien; Andersson, Puk Kristine og Herrstedt, Lene (2010). Håndbog Trafiksikkerhed Effekter af vejtekniske virkemidler, Vejdirektoratet, juni 2010, København. Jordan, Phillip (2003). The benefits of Road safety audit in the motorising world, Piarc World Road Congress, oktober 2003, Durban, Sydafrika. Jørgensen, N. O.; Andersen, Klaus Bach; Christensen, Jørgen; Pedersen, Jannick, Østergaard, Leon og Nilsson, Puk Kristine (1995). Trafiksikkerhedsrevisionsprojektet. Evaluering. Det eksterne panels rapport. Rapport nr. 33. Vejdirektoratet, København. Katkus, Mindauga (2012). Cost-Benefit Analysis in Road Safety Audit Procedure, Baltris Road Safety, Palanga 29. August 2012, (set januar 2013). Kolbenstvedt, Marika; Amundsen, Astrid, Aas, Harald og Sørensen, Michael Wøhlk Jæger (2013). Tiltakskatalog.no Transport, miljø og klima, (set 2013). Lutschounig, S., Nadler, H. & Mocsari, T. (2005). Description of the current practice of RSI. Report D5.1, Ripcord-Iserest. Macaulay, J. & Mcinerney, R. (2002). Evaluation of the proposed action emanating from road safety audits. Australian Road Research Board, Austroads, Sydney. Matena, S., Löhe, U. & Vaneerdewegh, P. (2005). Road Safety Audit Current Practice. Report D4.1, Ripcord-Iserest. Pfeiffer, L. (2013). Road Safety Audit Introduction of the methodological workflow RSA part 1, Support for Implementing Measures for the South East Core Regional Transport Network Multi Annual Plan (set januar 2013). Rosebud (2003). Screening of efficiency assessment experiences report state of the art. Report D2, WP1, Rosebud (Road Safety and Environmental Benefit-Cost and Cost-effectiveness Analysis for use in Decision making. Safetynet (2009). Cost-benefit analysis, European Road Safety Oberservatory, Staten vegvesen (2005). Trafikksikkerhetsrevisjon og inspeksjoner, Håndbok 222, veiledning, Veg og trafikkavdelingen, Trafikksikkerhetsseksjonen, Surrey Country Council (1994). Road safety Audit: An investigation into casualty savings Discussion report. Surrey Country Council Highways management Division. SWOV (2009). The Road Safety Audit and Road Safety Inspection, SWOV Fact sheet, SWOV, Leidschendam, mai Vejdirektoratet (2001). Håndbog i trafiksikkerhedsberegninger brug af uheldsmodeller og andre vurderinger, rapport 220, Vejdirektoratet, september 2001, København. Vejdirektoratet (2011). Håndbog - Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, Vejdirektoratet, Vegregelgruppen, december 2011, Vejdirektoratet (2012). Håndbog grundlag for udformning af trafikarealer, anlæg og planlægning, høringsudgave, Vejregelrådet, januar Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

EVALUERING AF TRAFIKSIKKERHEDSREVISION. Ulrik Valentin Hansen (Via Trafik) Rune Elvik (TØI)

EVALUERING AF TRAFIKSIKKERHEDSREVISION. Ulrik Valentin Hansen (Via Trafik) Rune Elvik (TØI) EVALUERING AF TRAFIKSIKKERHEDSREVISION Michael W. J. Sørensen (TØI) Troels Vorre Olsen (Via Trafik) Ulrik Valentin Hansen (Via Trafik) Rune Elvik (TØI) Trafikdage, Aalborg Universitet 26. august 2014 1

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Forsker Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt Nordisk Trafiksikkerhedsforum København, 19. november 2009 Civilingeniør,

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø 1 Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Alena Høye, Transportøkonomisk institutt

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Helhedsorienteret inspektion af transportanlæg i byer

Helhedsorienteret inspektion af transportanlæg i byer 1 Helhedsorienteret inspektion af transportanlæg i byer Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Jan U. Hanssen, Transportøkonomisk institutt (TØI), juh@toi.no

Læs mere

Udpegning af grå strækninger i det åbne land

Udpegning af grå strækninger i det åbne land Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udpegning af grå strækninger i det åbne land

Udpegning af grå strækninger i det åbne land Udpegning af grå strækninger i det åbne land Af civilingeniør Michael Sørensen Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Udpegning af grå strækninger i det åbne land Dette paper er lavet på baggrund af

Læs mere

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.

Læs mere

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU AVF-seminar, Vejle Onsdag den 2. nov. 2005 Side

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet

Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Dorte Vistisen Carl Bro as, IMM/CTT på DTU M.Sc., PhD studerende 1 Indledning Selvom der årligt anvendes mange millioner på

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Trafiksikkerhed. December 2015

Trafiksikkerhed. December 2015 Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

Hastighedsdæmpende vejtekniske tiltag Muligheder og effekter

Hastighedsdæmpende vejtekniske tiltag Muligheder og effekter Sikker trafik hastighed sdæmpende vejtekniske tiltag Muligheder og effekter Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt Oslo, Norge mis@toi.no Problemet Danmark og Sverige som eksempel De nordiske lande

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

INSTRUKTION: TRAFIKSIKKERHEDSREVISION

INSTRUKTION: TRAFIKSIKKERHEDSREVISION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL 14. juni 2016 13/19381-1 Per Bundgaard Øster pbos@vd.dk INSTRUKTION: TRAFIKSIKKERHEDSREVISION 1. FORMÅL Formålet med denne instruktion er at beskrive, hvordan og hvornår

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard

Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Nationale Cykelkonference 2016 i Odense Ivan Christensen, tmfich@gladsaxe.dk, Gladsaxe Kommune Investeringer kontra besparelser

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne.

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Forfattere: Niels Agerholm, hyttel-agerholm@stofanet.dk Sofie Caspersen, scas01@plan.aau.dk Harry Lahrmann,

Læs mere

Brugervejledning. Sortpletudpegning i vejman.dk

Brugervejledning. Sortpletudpegning i vejman.dk Brugervejledning Sortpletudpegning i vejman.dk Brugervejledning Version 1 Marts 2009 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat

Læs mere

HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION MAJ 2014

HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION MAJ 2014 HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HVAD ER TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION (TSI)? Systematisk gennemgang af eksisterende veje. Afdække forhold, som er til fare for trafikanterne Forslag til hvordan trafiksikkerheden

Læs mere

Det kommunale sortpletarbejde

Det kommunale sortpletarbejde Paper til Trafikdage 2003, Aalborg Session vedr. trafiksikkerhed Det kommunale sortpletarbejde - resultater fra et forprojekt Sociolog Niels Helberg Analyse Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Indledning

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Seniorforsker Tove Hels, ths@transport.dtu.dk, DTU Transport. Institutleder Niels Buus Kristensen, nbu@transport.dtu.

Seniorforsker Tove Hels, ths@transport.dtu.dk, DTU Transport. Institutleder Niels Buus Kristensen, nbu@transport.dtu. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafik- og transportplanlægning i et korridor- og netperspektiv - tanker og idéer til fremtidig planlægning

Trafik- og transportplanlægning i et korridor- og netperspektiv - tanker og idéer til fremtidig planlægning Trafik- og transportplanlægning i et korridor- og netperspektiv - tanker og idéer til fremtidig planlægning Tirsdag den 23. august 2005 Trafikdage på Aalborg Universitet Torfinn Larsen Afdelingsingeniør

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 UDEN FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse Vidensbehov Trafik, Transport og Logistik (TTL)

Spørgeskemaundersøgelse Vidensbehov Trafik, Transport og Logistik (TTL) Transportøkonomisk Forening Spørgeskemaundersøgelse Vidensbehov Trafik, Transport og Logistik (TTL) Foreløbige resultater fra undersøgelse blandt TØF s medlemmer Transportøkonomisk Forening, TØF, har i

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo

Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo Seniorforsker Michael W. J. Sørensen, mis@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo Forsker Marjan Mosslemi, mmo@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo

Læs mere

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Forfattere: Civilingeniør Trine Fog Nielsen, Grontmij Carl Bro, tfn@gmcb.dk Civilingeniør Marie Thesbjerg, Rambøll Danmark, met@ramboll.dk

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder.

SURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Rådet for sikker trafik undersøger årligt kommunernes kampagneaktiviteter og resultater fra dette bliver der også refereret til i dette notat.

Rådet for sikker trafik undersøger årligt kommunernes kampagneaktiviteter og resultater fra dette bliver der også refereret til i dette notat. N O TAT Trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne I sommeren 2012 lavede KL med hjælp fra Københavns Kommune en spørgeskemaundersøgelse af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne. Formålet var at se i hvor stort

Læs mere

Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode

Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Trafikdage på Aalborg Universitet Mandag den 28. august 2006

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

Dødsulykker med unge i Norge - Fra for dårlige til for gode færdigheder

Dødsulykker med unge i Norge - Fra for dårlige til for gode færdigheder Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

VEJLEDNING TIL VIRKSOMHEDSORDNINGEN TIL

VEJLEDNING TIL VIRKSOMHEDSORDNINGEN TIL VEJLEDNING TIL VIRKSOMHEDSORDNINGEN TIL KOMMUNER Baggrund Forsøget med modulvogntog blev startet i 2008, og er blevet forlænget til udgangen af 2016. Det er kun udvalgte strækninger der er godkendt til

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne.

SURVEY. Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne. Årsregnskaberne 2013 - Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode

Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Rumlestriber Amerikanske erfaringer. Lene Herrstedt Direktør, civilingeniør, Ph.D.

Rumlestriber Amerikanske erfaringer. Lene Herrstedt Direktør, civilingeniør, Ph.D. Rumlestriber Amerikanske erfaringer Præsenteret af Lene Herrstedt Direktør, civilingeniør, Ph.D. Trafitec Forskerparken SCION DTU www.trafitec.dk Brug af rumlestriber i USA Formålet: Stimulering af bilisternes

Læs mere

Håndbog i trafiksikkerhedsrevision

Håndbog i trafiksikkerhedsrevision Håndbog i trafiksikkerhedsrevision Indhold side Derfor... 3 Sådan bruges håndbogen... 4 Introduktion til trafiksikkerhedsrevision... 6 Sådan foregår trafiksikkerhedsrevision... 10 Sådan indføres trafiksikkerhedsrevision...

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen

Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen 1. Baggrunden Rampekryds med stor andel af venstresvingende trafik I Frankrig opfandt man

Læs mere

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt Evaluering af DUS Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt 2010-2012 Modelfoto: Christoffer Askman Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i 2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere