Evaluering af trafiksikkerhedsrevision

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af trafiksikkerhedsrevision"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Evaluering af trafiksikkerhedsrevision Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI) Troels Vorre Olsen, Via Trafik Ulrik Valentin Hansen, Via Trafik Rune Elvik, Transportøkonomisk institutt (TØI) Abstrakt Via Trafik og Transportøkonomisk institutt (Norge) har for Vejregelgruppen for Trafiksikkerhed foretaget en evaluering af trafiksikkerhedsrevision i Danmark. Formålet med evalueringen var at undersøge, om trafiksikkerhedsrevision fortsat er rentabelt, undersøge brugernes holdning til systemet og undersøge om systemet kan forbedres. Evalueringen er gennemført som en effektundersøgelse af gennemførte trafiksikkerhedsrevisioner i Danmark og en spørgeskemaundersøgelse blandt revisorer, projekterende og bygherrer. Effektvurderingen er gennemført som en med-uden evaluering. Det vil sige, hvor mange personskadeuheld der vil være, uden at revisionen blev gennemført, sammenlignet med, hvor mange personskadeuheld der vil være, når revisionen er gennemført, og tiltag/løsningsforslag er implementeret. I alt indgår der 28 revisioner i analysen. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter 68 revisorer, 63 bygherrer og 49 projekterende. Evalueringen viser, at trafiksikkerhedsrevision stadig er et godt og rentabelt virkemiddel til at reducere antallet af uheld i Danmark. I de 28 undersøgte revisioner er der fundet et samlet benefit-cost forhold på 1,25 og en samlet uheldsbesparelse på 2,2 personskadeuheld pr. år. Evalueringen viser, at der er stor tilfredshed blandt revisorer, bygherrer og projekterende med trafiksikkerhedsrevisionssystemet. Ingen af de tilsammen 165 adspurgte har tilkendegivet, at de er utilfredse med revisionsprocessen. Den alt dominerende holdning blandt bygherrer og projekterende er, at trafiksikkerhedsrevision forbedrer projekterne, og der er generelt stor tilfredshed med de revisioner, der bliver udført. Evalueringen viser dog, at der er flere områder, hvor der er mulighed for at forbedre systemet, bl.a. information, uvildighed og kvalitetssikring. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

2 Baggrund og formål En gammel talemåde lyder, at der må lig på bordet, før der sker noget. Det gælder også i nogen grad i trafiksikkerhedsarbejdet, hvor man i eksempelvis sortplet- og grå strækningsarbejdet udbedrer lokaliteter med mange og/eller alvorlige trafikulykker. Det gælder imidlertid ikke for trafiksikkerhedsrevision. Ved en trafiksikkerhedsrevision foretages en systematisk gennemgang af vej- og trafikplaner fra et trafiksikkerhedsmæssig synspunkt for at identificere og fjerne uhensigtsmæssigheder, fejl og mangler før anlægget bygges eller tages i brug og dermed forebygge at ulykkerne sker. Revisionen kan gennemføres på forskellige planniveauer. Gennemgangen foretages af en uddannet og uafhængig trafiksikkerhedsrevisor. Danmark var i midten at 1990-tallet et af de første lande som indførte metoden. I dag benyttes metoden i de fleste vestlige lande, og der findes utallige lærebøger og anbefalinger om, hvorfor og hvordan trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres, for eksempel den danske håndbog i trafiksikkerhedsrevision og - inspektion fra 2011 (Vejdirektoratet 2011). Selv om metoden er udbredt, findes der kun få evalueringer af den. Studierne er typisk fra midten og slutningen af 1990-tallet og starten af 2000-tallet, og de er gennemført i forbindelse med, at forskellige lande har ønsket at indføre metoden. Ingen af studierne er publiceret i videnskabelige tidsskrifter. I 1995 blev der eksempelvis gennemført en evaluering af nogle indledende revisioner som en del af arbejdet med at implementere metoden i Danmark (Jørgensen m.fl. 1995). Vejregelgruppen for trafiksikkerhed har derfor bedt danske Via Trafik og norske Transportøkonomisk institutt (TØI) om at foretage en evaluering af nye danske trafiksikkerhedsrevisioner. Evalueringen har overordnet omfattet følgende fire delopgaver: 1. Litteraturstudie af erfaringer og effektstudier fra andre lande. 2. Effektundersøgelse af trafiksikkerhedsrevision inklusiv cost-benefit-analyse. 3. Trafiksikkerhedsrevisorernes brug af systemet. 4. Holdninger til systemet for trafiksikkerhedsrevisioner blandt brugere og bestillere. Resultatet af evalueringen er publiceret af Hansen m.fl. (2013). Nærværende artikel sammenfatter evalueringen med fokus på de metodemæssige udfordringer relateret til del 2. Resultatet fra de andre dele beskrives også kort. Der henvises til evalueringsrapporten for mere information. Tidligere effektstudier Som indledningsvis beskrevet findes der mange lærebøger og anbefalinger om, hvorfor og hvordan man bør gennemføre trafiksikkerhedsrevision. Derimod findes det generelt få studier af effekterne og omkostningerne ved trafiksikkerhedsrevision. De fleste studier er fra midten og slutningen af 1990 erne og starten af 2000 erne gennemført i forbindelse med, at man implementerede trafiksikkerhedsrevision i forskellige lande. Der er ikke fundet nogen relevante nyere studier, og de nyere kilder som er fundet, er egentlig bare kilder, som refererer til tidligere studier. En undtagelse er USA. Her har man i slutningen af 2000 erne gennemført pilotstudier af trafiksikkerhedsrevision i mange amerikanske stater og byer (se eksempelvis: Disse omhandler dog i sjældent grad effekter og omkostninger, men i større grad erfaringer med hensyn til type trafiksikkerhedsproblemer som identificeres, foreslåede tiltag, proces og lignende. Ingen af studierne er publiceret som videnskabelige artikler, men har mere karakter af at være såkaldt grå litteratur. Med få undtagelser har det ikke været muligt at fremskaffe de oprindelige kilder. De fleste gennemgåede kilder er sekundære kilder, der refererer til hinanden. Gennemgangen består derfor primært af kilder som faktaark, lærebøger, præsentationer, andre litteraturstudier og lignende. Denne gennemgang omfatter kun trafiksikkerhedsrevision og ikke trafiksikkerhedsinspektion, som i Danmark tidligere blev kaldet for revision af eksisterende vej. Inkluderer man også inspektion vil man få nogle, men ikke mange, flere kilder i gennemgangen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

3 Idet mange af tallene for effekter og omkostninger er fundet i sekundære kilder er det ofte lidt uklart, hvordan de konkret er estimeret, og hvad de dækker over. Tallene kan være estimeret på forskellige måde, og disse forskellige metoder kan i sig selv betyde forskellige resultater. Både effekter og omkostninger kan også variere meget afhængig af lokalitetens størrelse og kompleksitet, og af hvilke og hvor mange trin revisionen foretages for. Gennemgangen viser, at trafiksikkerhedsrevision kan reducere antal uheld med optil % eller ca. 1 2,5 uheld pr. revideret lokalitet (BASt 2002, Elvik m.fl. 2013, Jørgensen m.fl. 1995, Katkus 2012, Surrey Country Council 1994). Man opdeler normalt omkostningerne ved trafiksikkerhedsrevision i 1) øget tidsforbrug for revisor, 2) øget tidsforbrug for projekterende, 3) eventuelle forsinkelser i planlægnings- og byggeproces og 4) ændringer i anlægsomkostninger. Omkostningerne kan variere meget afhængig af blandt andet størrelsen på projektet og hvornår i planlægningsprocessen ændringer gennemføres. Omkostningerne knyttet til gennemførsel af trafiksikkerhedsrevision (tidsforbrug) er sammenfattet i tabel 1 for flere lande. Tidsforbruget for revisorer varierer ifølge danske, engelske og amerikanske studier mellem 10 og 250 timer med et typisk tidsforbrug på timer. Jørgensen m.fl. (1995) har undersøgt og beskrevet det ekstra tidsforbrug for de projekterende. Denne varierer mellem 20 og over 900 timer med et typisk tidsforbrug på ca. 70 timer. Dette betyder at de samlede tidsomkostningerne variere meget fra kr helt op til over kr pr. revision. Dette svarer til omkring 0,1-1,0 % af anlægsomkostningerne. Tidsforbruget er af naturlige årsager størst for store projekter, både fordi der er mere, som skal revideres, og fordi der ofte foretages flere revisioner af store projekter. Ændrede anlægsomkostninger vil selvfølgelig variere meget. I de gennemgåede studier har denne varieret mellem kr og kr med en typisk værdi på kr. Den samlede omkostning til øget tidsforbrug og ændret anlægsomkostninger svarer ofte til 0,5-4,0 % af anlægsomkostningerne, se tabel 1. Revisionsomkostninger ekskl. ændret anlægsomkostninger (danske kr pr. revision) Revisionsomkostninger ekskl. Revisionsomkostninger inkl. ændret ændret anlægsomkostninger anlægsomkostninger (procent af anlægsomkostningerne) (procent af anlægsomkostningerne) Danmark ,2 % 1,35 % Norge - 0,1-1,0 % - England ,5 % 0,5-3 % Holland Tyskland << 1,0 % - Østrig (pr. km vejlængde) 0,1-0,15 % - Tjekkiet Portugal % (af planlægningsomkostningerne) USA Australien ,2 % (gennemsnitlig) < 4 % New Zealand - - < 4 % Tabel 1. Omkostninger ved trafiksikkerhedsrevision i forskellige lande (Elvik m.fl. 2013, SWOV 2009, FHWA 2006, Matena, Löhe og Vaneerdewegh 2005, Lutschounig, Nadler og Mocsari 2005, ETSC 1997, 2005, ADB 2003, Jordan 2003, Jørgensen m.fl. 1995). En stor fordel med trafiksikkerhedsrevision er, at ulykker kan forebygges før de sker, og at fejl og mangler ved vejen kan udbedres før vejen bliver anlagt. Dermed bliver trafiksikkerhedsarbejdet ofte både effektivt og billigt. Med udgangspunkt i nogle af de tidligere beskrevne trafiksikkerhedseffekter og omkostninger til revision og ændret anlægsomkostninger er det foretaget cost-benefit-analyser af trafiksikkerhedsrevision i Danmark, Norge, Tyskland, Østrig, England, Skotland, Australia, New Zealand og Jordan. Tabel 2 sammenfatter resultaterne. Det er meget stor forskel på lønsomheden fra projekt til projekt, og benefit-cost-forholdet varierer således mellem 1,2 og 242 i de forskellige evalueringsstudier. De meget høje værdier synes utroværdige, men da originalkilderne og baggrundsmaterialet ikke har været til rådighed, har Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

4 det ikke været muligt at undersøge dette nærmere. Bemærk også, at der for nogle lande, eksempelvis Norge og New Zealand, er fundet forskellige estimater på lønsomheden uden, at de bagvedliggende data om sikkerhedseffekter og omkostninger er beskrevet i de gennemgåede kilder. Benefit-cost-forhold Jordan 1,2 Norge 1,34 Danmark 1,46 Skotland 14 England 15 New Zealand 20 Østrig 50 Tyskland 4 99 Australien Tabel 2. Resultatet af cost-benefit-analyser af trafiksikkerhedsrevision i forskellige lande rangeret efter størrelse på forholdet (Elvik m.fl. 2013, Pfeiffer 2013, SWOV 2009, ETSC 2005, Rosebud 2003, ADB 2003, Jordan 2003, Macaulay og Mcinerney 2002, Jørgensen m.fl. 1995). Effektundersøgelse metode Indsamling og valg af cases Vi har via sendt forespørgsel til trafiksikkerhedsrevisorer om at besvare et webbaseret spørgeskema. Skemaet omfatter en række spørgsmål vedrørende omfang og indhold af gennemførte revisioner samt spørgsmål omkring revisionsprocessen. Revisorerne er også spurgt, om de efterfølgende, efter anmodning, vil levere relevant materiale om de gennemførte revisioner til brug i evalueringen. Forespørgsel er sendt til danske revisorer på revisorlisten. Der kom i alt tilsagn fra 16 revisorer om i alt 58 cases. Det ville være for omfattende at foretage analyse af alle 58 cases. Vi vurderede, at der skulle indgå minimum 25 cases for at kunne gennemføre en pålidelig effektvurdering. For at sikre information/data vedrørende minimum ca. 25 cases er der sendt forespørgsel om at få data om 35 revisioner, da det erfaringsmæssig ofte er personer som ikke svarer på sådanne henvendelser, eller der er revisioner, som af forskellige grunde ikke er velegnet til at inkludere i evalueringen. Vi valgte de 35 revisioner således, at vil ville få et bredt og repræsentativt udsnit med hensyn til: Alle revisionstrin (1-5) Store, mellemstore og mindre projekter Hele landet (geografisk spredning) Forskellige revisorer (fra forskellige kommuner, firmaer, vejcentre mv.) Stats- og kommuneveje Eksisterende veje, vedligeholdelsearbejder, lokalplaner, trafiksikkerhedsarbejder mv. Strækninger, kryds, cykelstier, fortove, pladser, omprofilering mv. Dataindsamling For at få information om de 35 cases har vi sendt til de 16 aktuelle revisorer, der vi har bedt om revisionsrapporter og eventuelt andet relevant materiale. Vi har sendt rykkere op til to gange for at få svar. Vi har i alt fået materiale om 31 af de 35 cases. Vi har af forskellige grunde valgt bare at inkludere 28 af de 31 cases i evalueringen. Vi henviser til Hansen m.fl. (2013) for information om de 28 cases. For at kunne estimere revisionsomkostningernes andel af de samlede anlægsomkostninger er det nødvendigt med data om anlægsomkostningerne. Disse fremgår ikke af revisionsrapporterne eller andet tilsendt materiale, og der er derfor sendt supplerende spørgsmål til revisorerne. Der er i alt modtaget information om den samlede anlægsomkostning for 24 af de 28 cases. For de fire tilfælde, hvor vi ikke har Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

5 fået information om anlægsomkostninger, er anlægssummen vurderet med udgangspunkt i gennemsnitlige priser for forskellige typer tiltag. I henhold til anbefalingerne for udarbejdelse af trafiksikkerhedsrevisions-rapporter beskriver rapporterne ikke meget om selve projektet, men går direkte på at beskrive generelle og specifikke problemer/løsninger og bemærkninger/anbefalinger. Rapporterne er med andre ord skrevet til de projekterende og bygherre. Det betyder, at rapporterne er lidt indforståede, og at mange informationer om projektet eller lokaliteten, som kan have relevans for evalueringen, ikke kan læses af rapporterne. For eksempel er der flere tilfælde, hvor omfang og udformning af projektet ikke kendes. Vi har, hvor det er relevant og muligt, forsøgt at indhente supplerende information om udstrækning via kortmateriale tilgængelig på internettet. Beregning af benefits Benefits omfatter i denne vurdering udelukkende besparelse i uheld og tilskadekomne og ikke andre mulige benefits som eksempelvis rejsetid, støj, luftforurening, energiforbrug eller CO2-udslip (som også kan være negative). Dette skyldes, at disse andre mulige benefits efter al sandsynlig er minimale i forhold til uheldsbesparelserne. Mere langsigtede og generelle benefits som eksempelvis forbedret kundskab om sikkerhed og bedre processer for planlægning og bygning af vejanlæg er ej heller inkluderet. Forbedringen i trafiksikkerhed kan ikke måles direkte. Uheldsbesparelsen er med andre ord en forventet hypotetisk besparelse. Vurderingen foretages i princippet som en med-uden evaluering. Det vil sige en vurdering af, hvor mange uheld af forskellig alvorlighedsgrad der vil være med og uden gennemført revision og tiltag implementeret. Denne vurdering er imidlertid vanskelig at foretage, idet vi pr. definition aldrig kan vide, hvor mange uheld der ville have været, hvis revisionen ikke er blevet gennemført. Vurderingen kompliceres yderligere af, at vi i dette projekt heller ikke har data for ulykkessituationen på steder, hvor revisionerne er gennemført. Dette skyldes, at det for nyere projekter, som denne evaluering er baseret på, endnu ikke findes nogen eller tilstrækkelig ulykkesdata. Idet vi ikke kender uheldsniveauet hverken med eller uden gennemført revision, tages der udgangspunkt i gennemsnitlig uheldstæthed for forskellige stræknings- og krydstyper. De nuværende danske uheldsmodeller er opdelt i 23 såkaldte ap-typer for kryds og 15 ap-typer for strækninger. De nyeste modeller er baseret på uheldsdata fra (Vejdirektoratet 2001, 2012, Hemdorff 2012). De 28 revisioner, som er inkluderet i analysen, er foretaget i Denne periode svarer ca. til den periode, som er benyttet ved estimering af uheldsmodellerne. Vi tager derfor direkte udgangspunkt i disse uheldsmodeller. Et væsentlig spørgsmål ved denne tilgang er, hvornår man har det gennemsnitlige antal uheld. Det er flere muligheder: Det gennemsnitlige uheldsniveau findes uden/før trafiksikkerhedsrevisionen. Revisionen medfører derfor, at lokaliteten går fra at have et gennemsnitlig niveau til at have et niveau, som er mindre/bedre end gennemsnittet for tilsvarende lokalitet. Det gennemsnitlige uheldsniveau findes med/efter trafiksikkerhedsrevisionen. Revisionen medfører derfor, at lokaliteten går fra at have et niveau som er større/dårligere for tilsvarende lokalitet til at have et gennemsnitligt niveau. Det gennemsnitlige uheldsniveau findes hverken uden eller med trafiksikkerhedsrevisionen. Uden/før revision er niveauet lidt større/dårligere end gennemsnittet og med/efter revision er niveauet lidt mindre/bedre end gennemsnittet for tilsvarende lokalitet. Vi mener, at det sidste punkt er mest sandsynligt. Argumentet for dette er, at trafiksikkerhedsrevision vil: 1) Kunne finde og løse direkte fejl/problemer som gør, at lokaliteten ikke lever op til gennemsnitlig standard (har dårligere uheldsniveau end gennemsnittet) og 2) kunne komme med forslag til forbedringer som gør, at lokaliteten bliver sikrere end gennemsnittet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

6 De gennemsnitlige uheldsmodelestimerede uheldstal kan med andre ord ikke direkte bruges. Vi har ikke andre værdier at anvende, og vi antager derfor, at uheldsniveauet i uden/før situationen er 10 % højere end det gennemsnitlige uheldsniveau for tilsvarende lokalitet. Det er ikke alle typer steder, som er dækket af uheldsmodellerne. Det kan eksempelvis være busholdepladser, stibroer og parkeringspladser. For disse steder har vi foretaget en kvalificeret vurdering af, om lokaliteterne kan tænkes at have et højere eller lavere uheldsniveau end de mest sammenlignelige lokalitetstyper, som er inkluderet i uheldsmodellerne. Hvis revisionen omfatter flere lokalitetstyper som eksempelvis en strækning med flere kryds, summeres normalværdierne for de forskellige lokaliteter. Den trafiksikkerhedsmæssige effekt i procent (den såkaldte førsteordens effekt) af de forskellige tiltag vurderes om muligt med udgangspunkt i en række kataloger, som har sammenfattet effekterne af mange forskellige tiltag (Elvik m.fl. 2013, Høye, Elvik og Sørensen 2011, Jensen, Andersson og Herrstedt 2010, Jensen 2008, Safetynet 2009). Gennemgangen omfatter effekten på personskadeuheld frem for effekten på tilskadekomne. Dette skyldes, at uheldsmodellerne kun omfatter uheld og ikke tilskadekomne, og de forskellige effektkataloger omfatter også i højere grad uheld end tilskadekomne. Mange af problemerne og løsningerne omfatter forskellige tiltagsvarianter, hvor vi ikke har nogen dokumenteret viden om den trafiksikkerhedsmæssige effekt. Det er typisk forskellige detailændringer af udformningen, som kan tænkes at have en lille, men positiv betydning. Det kan især være kombinationen af mange mindre detailændringer, som samlet set kan tænkes at have en positiv effekt. For denne typetiltag sættes effekten som udgangspunkt til en reduktion på 3 %. Ved større tiltag, hvor vi ikke kender effekten, foretages en kvalificeret ekspertvurdering. Nogle tiltag omfatter kun nogle ulykkestyper, trafikantgrupper eller delområder af det samlede projekt. Her vurderer vi, hvor stor en del af det samlede antal uheld tiltaget omfatter og reducerer effekten tilsvarende. Det betyder, at nogle tiltag kun får en effekt på 0-1 %. Eksempelvis vil en ændring af et enkelt skilt på en lang strækning have en så lille effekt på det samlende antal uheld, at effekten er tilnærmelsesvis nul. Populært sagt kan man ikke spare det samme trafikuheld flere gange. Det betyder, at effekten af de forskellige tiltag normalt ikke kan adderes. En undtagelse er tiltag som virker på helt forskellige delområder og/eller uheldstyper. Den kombinerede, samlede effekt af alle de forslåede tiltag estimeres som udgangspunkt ved brug af metoden beskrevet af Elvik (2009). Effekten estimeres ved at multiplicere restfaktoren for hvert tiltag med hinanden. Restfaktoren beregnes som 1 minus effekten. Restfaktoren for en effekt på 5 % uheldsreduktion er 0,95. Beregningen for eksempelvis tre tiltag med effekter på 3 %, 10 % og 15 % er 0,97 * 0,90 * 0,85 = 0,74. Effekten fås som 1 0,74 = 0,26 = 26 %. Studier viser imidlertid, at denne effekt ofte er for høj som følge af korrelation. Elvik (2009) anbefaler derfor, at man korrigerer for korrelation ved at opløfte de 0,74 i den højeste effekt, som er inkluderet i beregningen. Det vil her sige 0,85. Den samlede effekt fås derfor som 1-0,74 0,85 = 0,226 = 23 %. Denne metode er her (hvor det er relevant) benyttet til beregning af den samlede effekt af de foreslåede trafiksikkerhedstiltag. Til beregning af benefits ved sparede uheld og tilskadekomne benyttes de transportøkonomiske enhedspriser, som seneste er blevet opdateret i 2010 (DTU 2010). Vurderingen tager som tidligere beskrevet udgangspunkt i personskadeuheld. Det vil sige, at det er de ca. 4,9 mio. kr pr. sparet personskadeuheld, som benyttes i beregningen. Beregning af costs Følgende tre elementer indgår i estimeringen af omkostninger: Tidsforbrug for revisor. Øget tidsforbrug for projekterende til sagsbehandling og omprojektering. Ændringer i anlægsomkostninger. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

7 Andre mulige omkostninger er ikke inkluderet i vurderingen, da vi ikke har nogen dokumenteret viden vedrørende disse. Det kan eksempelvis være forsinkelser i planlægnings- og byggeproces, samt ændret drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Vi har heller ikke inkluderet tidsforbrug til bygherre. Fastsættelse af tidsforbruget for revisor og projekterende er baseret på resultat fra litteraturstudien og i dialog med Vejdirektoratet. Vi vurderer, at revisor i gennemsnit bruger 20, 40 og 80 timer på henholdsvis mindre, mellemstore og store projekter, mens projekterende bruger henholdsvis 30, 60 og 120 timer. Vi vurderer, at de projekterendes timeforbrug i gennemsnit er 50 % højere end revisors, idet de projekterendes timeforbrug både omfatter sagsbehandling og eventuelt (mindre) omprojekteringer. Timesatsen vil variere fra firma til firma og afhænge af, om revision og projektering foretages af privat firma eller offentlig myndighed. Til beregning af tidsomkostningerne har vi brugt en gennemsnitlig timesat på 1000 kr/time eks. moms. Ændringer i anlægsomkostninger fastsættes ud fra gennemsnitspriser for de forskellige tiltag. Disse er fundet i kilderne; (Elvik m.fl. 2013, Kolbenstvedt m.fl. 2013, Jensen, Andersson og Herrstedt 2010, Jensen 2008 og Statens vegvesen 2005), og i dialog med Vejdirektoratet. Mange tiltag er unikke tiltag, som der ikke findes gennemsnitspriser for. Anlægspriser for mange tiltag vil også variere meget afhængig af det konkrete projekt. For sådanne tiltag har vi givet et kvalificeret skøn. Tiltag, som omfatter ændring af placering af planlagte skilte, afmærkning eller andre faciliteter som eksempelvis busskur på plantegninger, regnes som udgangspunkt ikke at tilføre projekterne nogle ekstraudgifter. Effektundersøgelser resultater Foreslåede tiltag I de 28 revisioner er der i alt foreslået 191 løsninger og endnu flere anbefalinger. Det svarer til, at der i gennemsnit er blevet forslået næsten syv tiltag i hver revision. Antallet af tiltag for hver revision varierer mellem 1 og 26 tiltag. For 13 revisioner har vi bemærkninger fra projekterende og/eller bygherre. Vi kan her i nogen grad vurdere, hvorvidt de foreslåede tiltag er implementeret. De 13 revisioner omfatter 119 tiltag, og det ser ud til at 79 af disse (2/3) i større eller mindre grad er blevet implementeret. For de resterende 15 revisioner ved vi ikke, om og hvilke tiltag som er implementeret. Andelen vil sandsynligvis være ca. den samme som ved de 13 andre revisioner. Vi har dog inkluderet alle tiltagene i den videre evaluering, idet vi ikke ved, hvilke konkrete tiltag som har fået henholdsvis positiv og negativ vurdering. Det betyder, at evalueringen omfatter 151 tiltag, svarende til i gennemsnit 5,4 tiltag for hver revision. Oprindelig var det tænkt, at vi kunne bruge en række standardværdier for tiltagene, men gennemgangen har vist, at tiltagene er meget forskellige og ofte helt unikke. Det betyder, at det har været nødvendig at foretage en separat vurdering af anlægsomkostninger og effekter for hvert enkelt tiltag. Benefits For at kunne estimere sparede personskadeuheld har vi for hver projekt-lokalitet vurderet antal årlige personskadeuheld uden revision. Det samlede antal personskadeuheld for de 28 lokaliteter er vurderet til at være 15,6 svarende til i gennemsnit 0,56 uheld pr. år pr. lokalitet. Effekterne (førsteorden) for hvert af de 151 tiltag er vurderet til at variere mellem 0 og 42 % med et gennemsnit på ca. 4 %. Den trafiksikkerhedsmæssige effekt for de 28 revisioner er vurderet til at være en årlig besparelse i personskadeuheld på ca. 14 %. Det svarer til 2,2 personskadeuheld af de 15,6 personskadeuheld uden revision. Alle revisioner giver en besparelse og denne varierer mellem 6 % og 47 % (mellem 0,01 og 0,54 uheld pr. år). De 2,2 sparede personskadeuheld svarer til en besparelse på ca. 10,8 mio. kr. Besparelsen er i gennemsnit ca kr og varierer mellem ca kr og 2,7 mio. kr. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

8 Den estimerede besparelse er noget lavere end den besparelse på 2,4-2,6 materielskade- og personskadeuheld pr. år pr. lokalitet som Jørgensen m.fl. (1995) fandt. Med den markante sikkerhedsforbedring, der har været i de ca. 15 år mellem de to undersøgelse, er det imidlertid ventet, at uheldsbesparelsen i absolutte tal vil være væsentlig mindre i 2012 end i Vi kender ikke den procentvise reduktion i 1995, og det er derfor ikke mulig at sammenligne 2012-resultaterne med denne. Ældre, udenlandske undersøgelser har fundet, at trafiksikkerhedsrevision reducerer antal uheld med op til %. Vi har fundet en noget lavere effekt. Det er imidlertid naturligt, at effekten vil falde over tid, som følge af en øget trafiksikkerhedsviden i branchen. Samtidig er der grund til at stille spørgsmål ved rigtigheden af vurderingen i disse ældre udenlandske studier. Ifølge Trafikksikkerhetshåndboken (Elvik m.fl. 2013) giver generel forbedring af eksisterende vej en reduktion i antal personskadeuheld på ca %, mens forbedring af sorte pletter og grå strækninger giver en reduktion i antal personskadeuheld på ca %. At trafiksikkerhedsrevision giver en reduktion som svarer til den generelle forbedring af eksisterende vej, og er lidt mindre end forbedring af ulykkesbelastede steder, synes troværdigt. Costs De øgede anlægsomkostninger for de 151 tiltag udgør i alt ca. 6 mio. kr. Dette varierer mellem kr og kr. Minus betyder, at projektet bliver billigere. Det kan eksempelvis være at fjerne nogle tiltag/udformninger som et helleanlæg. Der er kun tre tilfælde, hvor vi har vurderet, at den foreslåede løsning vil gøre projektet billigere. I 30 tilfælde er det vurderet at løsning ikke vil bidrage til en øgning af anlægsomkostningerne. Øgede anlægsomkostninger for hver af de 28 revisioner varierer mellem kr og 1,2 mio. kr med et gennemsnit på kr. Tidsomkostningerne for revisor og projekterende er på i alt 2,65 mio. med et gennemsnit på lidt under kr. Tidsomkostningerne er vurderet at variere mellem og pr. revision. De samlede omkostninger til tid og øgede anlægsomkostninger er ca. 8,7 mio. kr. Tidsomkostningerne udgør ca. en tredjedel. De samlende omkostninger varierer fra ca kr til ca. 1,4 mio. kr pr. revision. De samlede omkostninger ved revisionen udgør i alt ca. 0,3 % af de samlede anlægsomkostninger. Tallet varierer mellem 0,04 % og 19 %. Andelen er mindst for de største projekter. De tre største projekter udgør over 86 % af den samlede anlægssum for de 28 projekter og har derfor afgørende betydning for andelen. Ser vi kun på de 25 mindre og mellemstore projekter udgør de samlede omkostninger til revisionen ca. 1,5 % af de samlede anlægsomkostninger. Tidsomkostningerne udgør 0,6 %-point og øgede anlægsomkostninger udgør 0,9 %-point. Litteraturgennemgangen viste, at tidsomkostningerne normalt udgør op til 1 %, mens tidsomkostningerne plus øgede anlægsomkostninger normalt udgør op til ca. 4 %. Vi finder næsten den samme andel, men lidt lavere, hvis vi bare ser på de mindre og mellemstore projekter. Sammenlignes værdien med den tilsvarende værdig fundet i den danske 1995-undersøgelse (1,35 %) ses det, at de to værdier er næsten ens. De fundne værdier stemmer med andre ord relativt godt overens med tidligere fund for mindre og mellemstore projekter. Inkluderer vi de meget store projekter får vi en noget mindre andel. Det er også værd at bemærke, at tidsforbrug og de øgede anlægsomkostninger i forhold til de samlede anlægsomkostninger er ca. de samme her som fundet i andre undersøgelser (tidsforbrug udgør ca % af de samlede øgede omkostninger). Cost-benefit De estimerede benefits og costs betyder, at revisionerne samlet set har et benefit-cost-forhold på 1,25. Brøkerne for de 28 revisioner varierer mellem 0,2 og 3,4. For en enkelt revision er der en negativ brøk på 0,4. Det vil sige, at summen af øget tidsforbrug og anlægsomkostninger er negativ (man har sparet penge). Litteraturgennemgangen viste, at dette forhold varierer meget fra undersøgelse til undersøgelse, hvor de høje forhold dog synes utroværdige. Det estimerede benefit-cost-forhold svarer ca. til tidligere beregnede forhold fra studier fra Jordan, Danmark og Norge, som også synes som de mest troværdige. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

9 Følsomhedsanalyse Denne evaluering kan kun gennemføres, hvis man foretager en række kvalificerede vurderinger af både effekter og omkostninger. Det betyder, at resultaterne af evalueringen er forbundet med en række usikkerheder. For at vurdere styrken af resultatet og størrelsen af usikkerhederne har vi foretaget en række følsomhedsanalyser, hvor vi har ændret forskellige indgangsparametre i analysen. Hvilke forudsætninger vi har ændret, og hvilken betydning det har for resultatet, er sammenfattet i tabel 3. Vi har i alt ændret på fire forskellige forhold; antal uheld før revision, tidsforbrug, øgede anlægsomkostninger og sparede uheld. Hvis vi kombinerer alle disse får vi i worst case (situation 9) en uheldsreduktion på ca. 8 % og et benefit-cost-forhold på ca. 0,4, og i best case (situation 10) en uheldsreduktion på ca. 20 % og et benefit-cost-forhold på ca. 4,0. Vi ser, at uheldsreduktionen i de fleste tilfælde vil være 8-20 %, og at benefit-cost-forholdet med stor sandsynlighed vil være 1-1,5. Selv med relativt store, men ikke urealistiske, ændringer af forudsætningerne ser det dermed ud til, at trafiksikkerhedsrevision vil have en positiv effekt på 8-20 % og i de fleste tilfælde vil have et benefit-cost-forhold større end 1. Ændrede forudsætninger Reduktion i personskadeuheld Benefit-cost forhold 0. Ingen ændringer 14,2 % 1,25 1. Uheldstal før revision er lig normal uheldstal 14,2 % 1,14 2. Uheldstal før revision er 1,25 * normal uheldstal 14,2 % 1,42 3. Tidsforbrug er øget med 50 % 14,2 % 1,08 4. Tidsforbrug er reduceret med 50 % 14,2 % 1,47 5. Øget anlægsomkostninger er øget med 50 % 14,2 % 0,93 6. Øget anlægsomkostninger er reduceret med 50 % 14,2 % 1,91 7. Trafiksikkerhedseffekt af tiltag er reduceret med 50 % 7,7 % 0,68 7. Trafiksikkerhedseffekt af tiltag er øget med 50 % 19,7 % 1,74 9. Kombination af 1, 3, 5 og 7 (worst case) 7,7 % 0, Kombination af 2, 4, 6 og 8 (best case) 19,7 % 3,95 Tabel 33. Ændrede forudsætninger og hvilken betydning det har for effekt og benefit-cost-forhold. Repræsentativitet Denne evaluering omfatter 28 trafiksikkerhedsrevisioner. Det vil sige over dobbelt så mange revisioner som indgik i 1995-undersøgelsen (Jørgensen m.fl. 1995). Revisionerne er gennemført i , men især i Revisionerne er gennemført på trin 1-5, men især trin 2-3 og de omfatter både statslige og kommunale projekter. Projekterende har både været statslig, kommunal og privat. Revisionerne er gennemført af Vejdirektoratet, Odense kommune og seks forskellige private ingeniører/konsulentfirmaer. Projekterne stammer fra hele landet og findes både i by- og landområder. Projekterne omfatter projekter med en anlægssum ned til omkring 0,1 mio. kr og op til over 1 mia. kr. Det er mange forskellige typer projekter; forskellige krydstyper (X-kryds, T-kryds, rampe og rundkørsel), regulering (signal og vigepligt), strækninger (bystrækning, omfartsvej, boulevard, motorvej, cykelsti) og andet (bro, helleanlæg, støjskærm, busholdeplads). På denne baggrund forventes det, at revisionerne udgør et repræsentativt udsnit af revisionerne gennemført i Danmark. Brugerundersøgelser I perioden fra november 2012 til februar 2013 er der gennemført tre separate spørgeskemaundersøgelser rettet mod henholdsvis trafiksikkerhedsrevisorer, bygherrer og projekterende. Formålet med undersøgelserne var at kortlægge brugen af trafiksikkerhedsrevisioner i Danmark og udpege eventuelle problemer eller områder, hvor der er behov for forbedringer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

10 I alt besvarede 68 ud 123 adspurgte revisorer spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 55 %. 62 ud af de 68 revisorer har gennemført én eller flere revisioner. Herudover har 63 bygherrer besvaret spørgeskemaet. Heraf har 57 anvendt trafiksikkerhedsrevision. 49 projekterende har besvaret spørgeskemaet. Blandt disse har 46 anvendt trafiksikkerhedsrevision. Der er generelt stor tilfredshed med revisionssystemet blandt revisorer, projekterende og bygherrer. Den alt dominerende holdning blandt bygherrer og projekterende er, at trafiksikkerhedsrevision forbedrer projekterne, og generelt er der stor tilfredshed med de revisioner, der bliver udført. Ingen af de adspurgte har tilkendegivet, at de er utilfredse med systemet. Evalueringen viser dog, at der er flere områder, hvor der er mulighed for at forbedre systemet. I alt er der peget på syv områder: 1. Information til bygherrer 2. Definition af problemer og bemærkninger 3. Afhandlingsmøder 4. Uvildighed 5. Sluterklæringer 6. Kvalitetssikring 7. Efteruddannelse Undersøgelsen viser, at der stadig er behov for at udbrede kendskabet til trafiksikkerhedsrevision og dets fordele. Næsten en tredjedel af bygherrerne mener, at der findes personer i deres organisation, der ikke kender til trafiksikkerhedsrevision. Undersøgelsen viser, at revisorer ofte har svært ved at skelne mellem problemer og bemærkninger og i vid udstrækning benytter flere forskellige definitioner af et problem. I den sammenhæng viser undersøgelsen, at når projekterende eller bygherre fravælger et løsningsforslag til et problem, er det relativt ofte som følge af, at de vurderer, at revisors løsningsforslag ikke forbedrer trafiksikkerheden i forhold til det projekterede. Der kan derfor være behov for at stramme op på brugen af betegnelsen problem, så et løsningsforslag til et problem klart fremstår som noget, der forbedrer trafiksikkerheden, og samtidig øge antallet og adgangen til effektstudier øges, så revisor får lettere ved at henvise til konkret viden. Undersøgelsen viser, at revisorer kun medtages fire ud af ti gange, når uenigheder skal afklares. Ofte afklares uenigheder i samråd mellem bygherre og projekterende eller udelukkende af bygherre selv. Det bør derfor overvejes, om revisionsprocessen skal ændres, så der stilles krav om afhandlingsmøder (evt. telefonmøder ved mindre projekter), inden bygherren tager sin endelig beslutning. Undersøgelsen indikerer endvidere, at der kan være behov for at se nærmere på, hvordan det kan sikres, at revisor opfattes som 100 % uvildig, hvis revisor og projekterende kommer fra samme organisation. Cirka en ud af otte mener, at der forringer revisionen, hvis revisor og projekterende kommer fra samme organisation. Undersøgelsen viser, at det er i mindre end halvdelen af alle revisioner, at der udarbejdes sluterklæringer. Det anbefales at undersøge nærmere, hvad barrieren er for udarbejdelse af sluterklæringer, og hvorvidt det bør føre til ændringer af revisionssystemet på dette punkt. Undersøgelsen viser, at det er langt fra i alle revisioner, at der foretages faglig kvalitetssikring eller revisionerne gennemføres som en del af et team, som anbefalet i revisionshåndbogen. Det anbefales at iværksætte tiltag for at øge omfanget af kvalitetssikring. Undersøgelsen viser, at cirka halvdelen af revisorerne efterspørger efteruddannelse. Der efterspørges især seminarer, hvor faglig viden præsenteres og diskuteres. Det anbefales derfor, at muligheden for at afholde seminarer/netværksmøder med henblik på vidensdeling og erfaringsudvikling undersøges nærmere. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

11 Konklusion Evalueringen viser, at trafiksikkerhedsrevision stadig er et godt og rentabelt virkemiddel til at reducere antallet af uheld i Danmark. I de 28 undersøgte revisioner er der fundet et samlet benefit-cost forhold på 1,25 og en samlet uheldsbesparelse på 2,2 personskadeuheld pr. år. Det estimerede benefit-cost-forhold svarer cirka til tidligere beregnede forhold i studier fra Jordan, Danmark og Norge. Herudover er der generelt stor tilfredshed med revisionssystemet blandt revisorer, projekterende og bygherrer. Ingen af de adspurgte har tilkendegivet, at de er utilfredse med systemet. Der er dog stadig områder, hvor der kan være behov for forbedringer. Undersøgelsen peger på, at projekterende og bygherrer ikke altid anerkender revisors løsningsforslag som en forbedring af trafiksikkerheden i forhold til det projekterede. Dette stiller spørgsmålstegn ved, om vidensgrundlaget for revisorernes løsningsforslag er godt nok, og hvordan det i så fald kan forbedres. Undersøgelsen indikerer endvidere, at der kan være behov for at se nærmere på, hvordan det kan sikres, at revisor opfattes som 100 % uvildig, hvis revisor og projekterende kommer fra samme organisation. Cirka en ud af otte mener, at der forringer revisionen, hvis revisor og projekterende kommer fra samme organisation. Endeligt viser undersøgelsen, at der stadig er behov for at udbrede kendskabet til trafiksikkerhedsrevision og dets fordele. Næsten en tredjedel af bygherrerne mener, at der findes personer i deres organisation, der ikke kender til trafiksikkerhedsrevision. Referencer ADB (2003). Road safety audit for road projects An operational tool kit, Asian Development Bank (ADB), juni BASt (2002). Sicherheitsaudit für Strassen (SAS) in Deutschland. Berichte der BASt; Verkehrstechnik Heft V98. DTU (2010). Transportøkonomiske Enhedspriser, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport, Data- og Modelcenter, Regneark version 1.3, juli 2010, e%20enhedspriser.aspx (set januar 2013). Elvik Rune (2009). An exploratory analysis of models for estimating the combined effects of road safety measures, Accident Analysis & Prevention, Volume 41, Issue 4, July 2009, side Elvik, Rune; Høye, Alena; Sørensen, Michael Wøhlk Jæger og Vaa, Truls (2013). Trafikksikkerhetshåndboken, kapitel 10.8 Trafikksikkerhetsrevisjon og -inspeksjon (revideret 2009), Transportøkonomisk institutt, Oslo, (set 2013). ETSC (1997). Road safety Audit and safery impact assessment, European Transport Safety Council (ETSC), august 1997, ETSC (2005). ETSC Fact Sheet Road Safety Audit, nummer 05, European Transport Safety Council (ETSC), juli 2005, (set januar 2013). FHWA (2006). FHWA Road Safety Audit Guidelines. FHWA-SA-06-06, Federal Highway Administration, US Department of Transportation. Hansen, Ulrik Valentin; Olsen, Troels Vorre; Sørensen, Michael W. J. og Elvik, Rune (2013). Evaluering af trafiksikkerhedsrevision i Danmark, Via Trafik og Transportøkonomisk institutt, Hemdorff, Stig (2012). AP-parametre til uheldsmodeller baseret på data for , 22. oktober 2012, Vejdirektoratet, København. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

12 Høye, Alena; Elvik, Rune og Sørensen, Michael Wøhlk Jæger (2011). Trafikksikkerhetsvirkninger av tiltak, TØI rapport 1157/2011, Transportøkonomisk institutt, Oslo. Jensen, Søren Underlien (2008). Effektkatalog viden til bedre trafiksikkerhed, Trafitec, september Jensen, Søren Underlien; Andersson, Puk Kristine og Herrstedt, Lene (2010). Håndbog Trafiksikkerhed Effekter af vejtekniske virkemidler, Vejdirektoratet, juni 2010, København. Jordan, Phillip (2003). The benefits of Road safety audit in the motorising world, Piarc World Road Congress, oktober 2003, Durban, Sydafrika. Jørgensen, N. O.; Andersen, Klaus Bach; Christensen, Jørgen; Pedersen, Jannick, Østergaard, Leon og Nilsson, Puk Kristine (1995). Trafiksikkerhedsrevisionsprojektet. Evaluering. Det eksterne panels rapport. Rapport nr. 33. Vejdirektoratet, København. Katkus, Mindauga (2012). Cost-Benefit Analysis in Road Safety Audit Procedure, Baltris Road Safety, Palanga 29. August 2012, (set januar 2013). Kolbenstvedt, Marika; Amundsen, Astrid, Aas, Harald og Sørensen, Michael Wøhlk Jæger (2013). Tiltakskatalog.no Transport, miljø og klima, (set 2013). Lutschounig, S., Nadler, H. & Mocsari, T. (2005). Description of the current practice of RSI. Report D5.1, Ripcord-Iserest. Macaulay, J. & Mcinerney, R. (2002). Evaluation of the proposed action emanating from road safety audits. Australian Road Research Board, Austroads, Sydney. Matena, S., Löhe, U. & Vaneerdewegh, P. (2005). Road Safety Audit Current Practice. Report D4.1, Ripcord-Iserest. Pfeiffer, L. (2013). Road Safety Audit Introduction of the methodological workflow RSA part 1, Support for Implementing Measures for the South East Core Regional Transport Network Multi Annual Plan (set januar 2013). Rosebud (2003). Screening of efficiency assessment experiences report state of the art. Report D2, WP1, Rosebud (Road Safety and Environmental Benefit-Cost and Cost-effectiveness Analysis for use in Decision making. Safetynet (2009). Cost-benefit analysis, European Road Safety Oberservatory, Staten vegvesen (2005). Trafikksikkerhetsrevisjon og inspeksjoner, Håndbok 222, veiledning, Veg og trafikkavdelingen, Trafikksikkerhetsseksjonen, Surrey Country Council (1994). Road safety Audit: An investigation into casualty savings Discussion report. Surrey Country Council Highways management Division. SWOV (2009). The Road Safety Audit and Road Safety Inspection, SWOV Fact sheet, SWOV, Leidschendam, mai Vejdirektoratet (2001). Håndbog i trafiksikkerhedsberegninger brug af uheldsmodeller og andre vurderinger, rapport 220, Vejdirektoratet, september 2001, København. Vejdirektoratet (2011). Håndbog - Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, Vejdirektoratet, Vegregelgruppen, december 2011, Vejdirektoratet (2012). Håndbog grundlag for udformning af trafikarealer, anlæg og planlægning, høringsudgave, Vejregelrådet, januar Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse Vidensbehov Trafik, Transport og Logistik (TTL)

Spørgeskemaundersøgelse Vidensbehov Trafik, Transport og Logistik (TTL) Transportøkonomisk Forening Spørgeskemaundersøgelse Vidensbehov Trafik, Transport og Logistik (TTL) Foreløbige resultater fra undersøgelse blandt TØF s medlemmer Transportøkonomisk Forening, TØF, har i

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION MAJ 2014

HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION MAJ 2014 HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HVAD ER TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION (TSI)? Systematisk gennemgang af eksisterende veje. Afdække forhold, som er til fare for trafikanterne Forslag til hvordan trafiksikkerheden

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Farver og striber - gode cykeltiltag i bykryds

Farver og striber - gode cykeltiltag i bykryds Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Skal potensmodellen lægges på hylden?

Skal potensmodellen lægges på hylden? Skal potensmodellen lægges på hylden? T R A F I K D A G E 2 0 1 4 A A L B O R G U N I V E R S I T E T K A T R I N E T E R P N I E L S E N, C O W I O G C A M I L L A S L O T H A N D E R S E N, A A U KATRINE

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE 2 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE 10 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT MIDEM 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1) INDLEDNING OG BAGGRUND 2) FAKTA OM PROJEKTET

EVALUERINGSRAPPORT MIDEM 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1) INDLEDNING OG BAGGRUND 2) FAKTA OM PROJEKTET 2. marts 2011 EVALUERINGSRAPPORT MIDEM 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1) Indledning og baggrund 2) Fakta om projektet 3) Evalueringens metode 4) Projektets mål 5) Resultat og analyse 1) INDLEDNING OG BAGGRUND

Læs mere

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus Kursusbeskrivelser Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus Kalender Kursusdage i 2014 2. halvår Trin 1 Trin 2 Trin 3 Webinars August 13. København 15. Aarhus 27. København 10. København

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

EMUC Network Meeting 26/11-2014

EMUC Network Meeting 26/11-2014 EMUC Network Meeting 26/11-2014 Agenda Historik Hvordan udvikler A2SEA ISM systemerne i Crew bådene? Hvordan auditerer A2SEA deres ISM system ombord op skibene? Hvordan implementeres ISM / i skibene med

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Revision giver bonus på bundlinjen

Revision giver bonus på bundlinjen Revision giver bonus på bundlinjen Dansk Erhverv har i samarbejde med FSR danske revisorer gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres syn på værdien af revision. Resultaterne

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Dvs. konklusionen er, at A får tildelt Vejle Fjord og B får tildelt Vestfyn, da denne kombination giver den højeste, vægtede sum af pointtal.

Dvs. konklusionen er, at A får tildelt Vejle Fjord og B får tildelt Vestfyn, da denne kombination giver den højeste, vægtede sum af pointtal. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. august 2014 14/08340-9 Leif Hald Pedersen lhp@vd.dk 7244 3606 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende udbud PLA-PA.R001 og PLA-PA.R002 Ny bane

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler. Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft

Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler. Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft Effekten af udvidet periodisk syn på person- og varebiler Ninette Pilegaard Inger Marie Bernhoft December 2012 Effekten af udvidet periodisk syn af person- og varebiler Notat 8 2012 Af Ninette Pilegaard

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Trafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island

Trafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed i Island NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed - Status 4 personer døde i trafikken i 2014 1,2

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2014 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Fase 2 programmeringer

Fase 2 programmeringer TRAFIKLEDELSE - ITS Fase 2 programmeringer af trængselspletter I forlængelse af s screeninger af fremkommeligheden på statsvejnettet og trængselspletanalyser gennemføres der såkaldte fase 2 programmeringer

Læs mere

Jobindex Kundetilfredshed 2010

Jobindex Kundetilfredshed 2010 Jobindex Kundetilfredshed 2010 1. Kundetilfredshedsundersøgelse hos Jobindex 2010 I efteråret 2010 gennemførte Jobindex en online spørgeskemaundersøgelse blandt vores 1000 største kunder, der skulle belyse,

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere