Modul 8 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Klinik for PTSD og Transkulturel psykiatri er tilknyttet afdeling Q, Århus Universitetshospital, Risskov og hører ind under, Psykiatri og Social, Region Midtjylland. Århus Universitetshospital, Risskov er inddelt i 5 afdelinger Afdeling Q, som er afdeling for depression og angst. Afdeling P, som er afdeling for psykoser. Afdeling R, som er afdeling for retspsykiatri. Børne- ungdomspsykiatrisk Center (BUC). Hver afdeling har tilknyttet ambulante enheder. Yderligere oplysninger om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på Klinik for PTSD og Transkulturel psykiatri hører under afdeling Q, som desuden består af fire sengeafsnit, Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Ambulatorium for Mani og Depression, Klinik for OCD og Angstlidelser samt Klinik for Selvmordsforebyggelse. Klinikken ligger på adressen: Sønder allé 33, 8000 Aarhus C. Tlf.: Klinik for PTSD og Transkulturel psykiatri har udrednings- og behandlingsopgaver i forhold til patienter med depression, PTSD samt transkulturelle problemstillinger. Derudover varetager klinikken udredningen og behandlingen af veteraner fra både Region Midt og Nord. I klinikken er der ansat en ledende sygeplejerske, en ledende psykolog, sygeplejersker, psykiatere, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgiver, kulturmedarbejder, en pædagog og sekretærer. Alle henvisninger på patienter, der skal behandles i psykiatrien, bliver sendt til og fordelt til de forskellige behandlingstilbud af Psykiatriens Centrale Visitation (PCV). Er der tvivl om diagnose, eller om patienten hører til psykiatriens målgruppe, udredes patienten først i en af psykiatriens udredningsenheder. Der må højest være en måneds ventetid på udredning (Sundhedsstyrelsens retningslinje). Alle patienter der henvises til Klinik for PTSD - henvises til behandling. Her må der højest være 2 måneders ventetid (Sundhedsstyrelsens retningslinje). Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle De primære samarbejdsparter i Klinik for PTSD og Transkulturel psykiatri er patienten, dennes pårørende, kommunale sagsbehandler, egen læge og andre hospitalsafdelinger. Intern samarbejde Klinik for PTSD og Transkulturel psykiatri er organiseret tværfagligt. Den endelige behandling planlægges på tværfaglige behandlingskonferencer. Side 1 af 10

2 Hver patient bliver tilknyttet en primær behandler (psykolog eller sygeplejerske), som i samarbejde med de andre faggrupper (fysioterapeut, socialrådgiver, pædagog) har ansvaret for at udføre den behandling, der planlægges på de fælles konferencer. I planlægningen af behandlingen gør vi brug af de faglige kompetencer, som hver faggruppe repræsenterer. Klinik for PTSD og Transkulturel psykiatri kan have informationsopgaver af koordinerende og undervisende karakter i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere. Eksternt samarbejde Klinik for PTSD og Transkulturel psykiatri samarbejder med social- og hospistalspsykiatrien, patienternes egen læge, privat praktiserende psykiatere, hjemmeplejen, eksterne tolke, samt kommunale sagsbehandlere. Disse samarbejdsrelationer er essentielle for at bevare kontinuiteten i behandlingsforløbene for den enkelte patient. Patientkategorier/borgerkategorier Patienter der henvises til klinikken er patienter med PTSD, depression samt transkulturelle problemstillinger. Målgruppen i klinikken er patienter med svær psykisk sygdom i alderen fra 15 år. Behandlingerne er på højt specialiseret - og regionsfunktionsniveau. Det er den psykiske tilstand, sværhedsgraden og diagnosen, der er afgørende for om patienten tilhører målgruppen. Patienter med mindre komplekse psykiatriske angstlidelser henvises til behandling i psykiatrien på hovedfunktionsniveau, hos privat praktiserende psykiater eller hos almenpraktiserende læger. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Relationen til patienten er et vigtigt middel til at opnå behandlingsalliance. Der arbejdes fokuseret og struktureret med patientens problemer i forhold til PTSD, depression og komorbiditet. Udredning og behandling planlægges tværfagligt og i samarbejde med patienten. Der dokumenteres i behandlingsplan og EPJ. Målet er at skabe tydelighed og åbenhed omkring behandlingen. Behandlingen af den psykiske syge bør hele tiden være dynamisk og tilpasset patientens tilstand. Målet er at øge patientens egne kompetencer i form af øget sygdomsindsigt, mestring og reduktion af symptomer. Psykoedukation er en del af vores tilbud. Dette kan tilrettelægges som individuel behandling eller i grupper. Mange patienter profiterer af, at møde andre patienter i samme situation. I forbindelse med nyhenviste patienter foregår der indledningsvis et udredningsarbejde i forhold til individuelt at tilpasse behandlingen. Udredningen bliver primært varetaget af vores læger eller psykologer. Klinikkens grundlæggende tilgang til patienten er bredt teoretisk funderet og inspireret af såvel en kognitiv som psykodynamisk tilgang. I sygeplejegruppen arbejder vi med at implementere sygeplejeteorien The Tidal Model. Vi tilstræber os på, at behandlingen er evidensbaseret. Side 2 af 10

3 Der er mange komplekse problemstillinger i den psykiatriske sygepleje til netop denne patientkategori. Sygdom rammer ikke alene patienten, men påvirker hele familien. Patienten og familien skal forholde sig til en alvorlig sygdom, der ofte er forbundet med en række sociale og psykologiske belastninger. En af opgaverne i den tidlige fase er at bibringe patient og eventuelt pårørende viden om sygdommen på en måde, så håbet for patientens fremtid bevares. Ofte har patienten gennem en længere periode været plaget af depressive tanker, dissociative forstyrrelser, hallucinationer, angst og kropslige symptomer, ligesom mange har væsentlige kognitive vanskeligheder. Dette betyder, at patienten udover sygdomssymptomerne kan have oplevet følgende problemstillinger: forpinthed og kaos misbrugsproblemer ensomhed og isolation jeg-svaghed og skyld/skam følelse selvmordsrisiko eller selvskadende adfærd funktionstab svag mestringsstrategi nedsat evne til at varetage basale behov og funktioner herunder kost, hygiejne, bolig, økonomi, job og uddannelse manglende sygdomserkendelse/-accept Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejerskerne i klinikken udøver højt specialiseret sygepleje. Det forventes ikke, at de studerende kan opnå samme niveau. Sygeplejerskens funktion i Klinik for PTSD og Transkulturel psykiatri består primært af tre samtaletyper. 1. sygeplejesamtale, der har til formål at afdække tidligere og aktuelle somatiske problemstillinger, KRAM, medicinafstemme m.m. Sygeplejeforløbssamtaler, der er rettet mod patienter, som ikke kan indgå i psykoterapeutisk forløb hos psykolog og som har behov for bred støtte. Medicinopfølgningssamtaler, der har fokus på psykoedukation omkring medicin så der opnås bedst mulig medicincompliance. Derudover kan alle pt. tilbydes NADA behandling, som varetages af sygeplejerskerne. Nedenstående er områder, som du som studerende kan arbejde med under de kliniske studier. Den første uge følges du med en sygeplejerske til ambulante samtaler og andre aktiviteter og har derfor ikke selvstændige opgaver. Du vil i løbet af den kliniske studieperiode have mulighed for, med stadig større grad af selvstændighed at observere og bidrage til eller udføre sygepleje i relation til nedenstående sygeplejefaglige opgaver/fænomener. De sygeplejefaglige opgaver i et patientforløb er knyttet til etableringsfasen, behandlingsfasen og den afsluttende fase. Side 3 af 10

4 Etableringsfasen Etablere kontakt og tillid, så der kan skabes en bæredygtig alliance Observation herunder anvendelse af udvalgte skemaer Vurdering af patientens psykiske tilstand, psykosociale problemstillinger og funktionsniveau Varetage kontaktpersonfunktionen som studerende Reflektere over egne holdninger, handlinger, tanker og følelser Afklare hvem gør hvad. Eksempelvis arbejdsdeling mellem læge, sygeplejerske og andre faggrupper Deltage i udfærdigelse af behandlingsplan Inddrage netværk herunder familie og professionelle Behandlingsfasen Løbende observation og vurdering af patientens psykiske tilstand Kognitive mestringsstrategier, f.eks. social færdighedstræning, struktur og ugeskemaer Indhente beskrivelse af patientens livshistorie Psykoedukation i forhold til mestring af depression, angst og PTSD symptomer Målrettede samtaler i forhold til mestring af patients dagligdag og lindring af symptomer Støttende samtaler f.eks. kontaine, give håb, lindre og aflede Målrettet kommunikation med patienter med fokus på ensomhed, angst og social isolation Vejledning i forhold til KRAM faktorerne Tilbagefaldsforebyggelse Inddrage samarbejdspartnere efter behov f.eks. bostøtte, sagsbehandler og almen praktiserende læge Understøtte compliance omkring den medicinske behandling observere og vurdere virkning og bivirkning af psykofarmaka Afsluttende fase. Afvikling af relationen til patienten samt udskrivning. Du vil få mulighed for at deltage i forskellige møder eksempelvis behandlingskonferencer, sygeplejefaglige møder, visitationsmøder, netværksmøder og evt. undervisnings for personale. Typiske patientforløb/borgerforløb Klinik for PTSD og Transkulturel psykiatri er organiseret i to teams, der henholdsvis varetager behandlingen af etniske danske og transkuturelle patienter med PTSD og depression, samt et team der varetager behandlingen af danske veteraner. Når patienten bliver henvist til klinikken, visiteres de til de respektive teams. Behandlingen kan omfatte Observation, udredning og diagnosticering Udarbejdelse af behandlingsplan i samarbejde med tværfaglige team, patienten og patientens pårørende Vurdering af den psykiske tilstand og monitorering af den medikamentelle behandling herunder vurdering af bivirkninger Side 4 af 10

5 Samtaler og vejledning med sigte på behandling Psykoedukation individuelt og i grupper Afklaring af kompetencer og sociale færdigheder For nogle patienter vil der være tilbud om psykoterapi individuelt eller i grupper Samarbejde med patientens almen praktiserende læge, hjemmeplejen og pårørende Hjælp til social afklaring gennem kontakt til den kommunale socialforvaltning Familiesamtaler med henblik på hjælp til afklaring af eventuelle problemstillinger i forhold til børn under 18 år, herunder hjælp til formidling af kontakt til den kommunale socialforvaltning Samarbejde med patientens professionelle støttepersoner f.eks. sagsbehandlere, hjemmesygeplejersker og bostøtter Henvisning til anden behandlings- eller støttetilbud Efter første samtale med patienten, der varetages af enten en psykiater eller psykolog, tages behandlingen op på behandlingskonference, hvor der lægges plan for den videre behandling. Alle samtaler, eksklusiv individuel psykoedukation, regulering af medicinsk behandling og anden kontakt vedrørende behandlingen foregår i samarbejde mellem patienten og behandleren. Når behandlingsforløbet afsluttes, overdrages det videre behandlingsforløb oftest til egen læge eller anden sygehusafdeling. Sygeplejemetoder Det kliniske arbejde i klinikken er meget selvstændigt, hvorfor det fordres, at behandleren har en bred klinisk erfaring. En betydelig del af arbejdet baseres på den faglige vurdering, suppleret med observationer eksempelvis via rating-scales. Det samlede behandlingstiltag synliggøres og dokumenteres i den fælles behandlingsplan, der udarbejdes til den enkelte patient. Der arbejdes med forskellige referencer især med fokus på den psykodynamiske og kognitive tilgang. Der arbejdes med: Behandlingsplaner med udgangspunkt i patientens problemer, ressourcer og mål Vurdering af selvmordsrisiko Vurdering af psykisk tilstand ved hjælp af observationer, kommunikation og rating-scales Vurdering af medicinsk compliance ved hjælp af kommunikation og blodprøvekontrol Vurdering af somatisk tilstand ved hjælp af vægtkontrol og standardblodprøver. Der screenes blandt andet for metabolisk syndrom Psykoedukation, individuelt og i grupper Klarlægge tidlige advarselssignaler og symptomer i samarbejde med patienten samt finde strategier, mestringsplaner og handlemuligheder for at forbygge tilbagefald af sygdom symptomer. Side 5 af 10

6 I det kliniske arbejde anvendes sygeplejeprocessen som en integreret del af sygeplejerskernes arbejdsmetode herunder at observere, indsamle data, vurdere og identificere patientens behov for sygepleje, opstille mål for plejen, handle, reflektere og evaluere. Der afholdes tværfaglige møder og konferencer. Der afholdes behandlingskonference to gange i løbet af et patientforløb og derudover ad hoc møder. Der afholdes monofaglig supervision en gang om måneden, hvor der er mulighed for fælles refleksion over enkelte patientforløb. Al dokumentation skrives af alle faggrupper i klinikken i den elektronisk patientjournal (EPJ). Der afventes afklaring af juridiske retningslinjer ved dokumentation i EPJ for sygeplejestuderende. Den studerende aftaler derfor indtil videre dokumentation med klinisk vejleder. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I afdeling Q er der ansat en kvalitets- og udviklingsleder. Denne samarbejder med kvalitetsnøglepersoner ansat i afdeling Q s forskellige enheder, som skal understøtte de kvalitetsfremmende tiltag. At arbejde med kvalitetsudvikling involverer alle medarbejdere, og her har ledelsen og nøglepersonerne en væsentlig implementerings- og undervisningsopgave. Afdeling Q ønsker at fremme den kliniske forskning for alle faggrupper. Et lokalt forskningsråd koordinerer og initierer projekter i afdeling Q. Der ønskes på sigt stillinger delt mellem kliniske opgaver og forskningsopgaver. Aktuelt er der en sygeplejerske ansat med en sådan delt funktion. Som medarbejder har man mulighed for at søge frihed til forskning i perioder, hvor der kan kompenseres økonomisk fra en forskningspulje. Der vil løbende være mange lokale projekter i gang, som også involverer regionalt, nationalt og internationalt samarbejde. Der arbejders lige nu med kvalitetsudvikling knyttet til blandt andet: Selvmordsrisikovurdering/dokumentation ved afslutning af patientforløb Hamiltons Depressionsskala D17 Implementering af behandlingsplaner i ambulant regi Implementering af kvalitetssikring jævnfør DDKM Dansk Depressions Database Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Senest 14 dage før start på de kliniske studier tilsendes den studerende et velkomstbrev med blandt andet mødetider. Det forventes, at den studerende har læst den generelle kliniske studieplan for inden start på klinisk undervisning samt medbringer sin klinikforberedende opgave. Side 6 af 10

7 Den studerende skal være i klinisk undervisning 30 timer ugentligt fordelt på 4 dage. En normal dag starter kl. 8. Studiedage ligger fortrinsvis om fredagen. Den studerende er under klinisk undervisning tilknyttet en fast klinisk vejleder. Den kliniske vejleder vil en til to gange ugentligt deltage i planlægning, evaluering, vejledning og undervisning med de studerende. Ved disse møder drøftes skriftlige studieaktiviteter. Den kliniske vejleder er sammen med den studerende ansvarlig for afvikling af planlægningssamtale, afslutningssamtale, seminar, følgedage med de studerende og intern klinisk prøve. Daglige vejledere vil løbende tilbyde vejledning i form af før-, under-og eftervejledning i relation til konkrete udvalgte patientforløb med henblik på at uddrage læring af praksis. Pædagogisk tilrettelæggelse og tidsmæssige ramme Uge 1 og 2 De første uger bruges til introduktionen i klinikken. Du vil i den første tid i klinikken komme med til samtaler med de faste behandlere. Du skal arbejde med at etablere, vedligeholde og afvikle en professionel kontakt og kommunikation. Der bliver udvalgt 1-2 patienter til dig, hvor du skal fungere som med-kontaktperson sammen med den faste behandler. De første par gange er du sammen med den faste behandler. Derefter skal du selv varetage dele af den ambulante samtale. Planlægningssamtale torsdag i uge 1 Samtalen tager udgangspunkt i de gensidige forventninger. Til samtalen har du skriftliggjort dine overvejelser om dine læringsforudsætninger samt personlige og faglige forudsætninger. Udkast til den individuelle klinisk studieplan afleveres torsdag i uge 2. Du skal beskrive, hvilke mål du vil arbejde med i de forskellige uger, og hvordan du vil opnå disse. Ligeledes skal du beskrive dine overvejelser om teori i relation til mål for ugerne. Efter planlægningsmødet justerer du dit første udkast til den individuelle kliniske studieplan. Uge 5, 6, 7 og 8 Seminar og fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet afvikles på et tidspunkt i denne periode. I forhold til seminarafvikling koordineres dette med underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Intern klinisk prøve ligger indenfor de sidste 2 uger. I uge 3 til 8 arbejdes med: Opøve evnen til at målrette observationer i forhold til patienten Opøve evnen til at redegøre mundtligt og skriftligt for observationer Opøve evnen til at samarbejde om patienten Opøve evnen til at identificere og genkende problemstillinger knyttet til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i forhold til patientforløbene Opøve kontaktpersonsfunktionen, hvor du får mulighed for at deltag i vurdering, planlægning, udførelse, evaluering og dokumentation af patientforløbene Side 7 af 10

8 Iagttage og analysere organisatoriske og samarbejdsmæssige forhold knyttet til patientforløbene Deltage i koordinering af det tværsektorielle samarbejde Det forventes, at du er ansvarlig for gennemførelse af forskellige aktiviteter, som giver dig mulighed for at træne/øve observation og kommunikation og afdække vejlednings og undervisningsbehov. Til sidst i perioden forventes det, at du selvstændigt kan varetage dele af plejen omkring en patient. Den individuelle kliniske studieplan Du udarbejder skriftligt en individuel klinisk studieplan indenfor de 2 første uger af de kliniske studier. Denne kommenteres og godkendes af den kliniske vejleder, og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen har mulighed for at kommentere den. Den individuelle kliniske studieplan evalueres og ajourføres kontinuerligt ved vejledningssamtaler med den kliniske vejleder. Den individuelle kliniske studieplan indgår i Praktikportalen. Planlægningssamtalen Du skal være forberedt skriftligt til planlægningssamtalen samt fremlægge oplæg til den individuelle kliniske studie plan i eportfolio. Ved planlægningssamtalen afstemmes gensidige forventninger og studiemetoder aftales. Vejledningssamtaler Afholdes en gang ugentligt sammen med den kliniske vejleder. Samtalerne kan planlægges som individuel vejledning eller som gruppevejledning. Den individuelle kliniske studieplan skal i forbindelse med vejledningssamtalerne evalueres og ajourføres. I den kliniske undervisning vil du få rig mulighed for at reflektere over egen faglige og personlig udvikling. Gennem relationer til patienter for du mulighed for at få kigget på sin egen andel i disse. Et sådant analysearbejde er en forudsætning for at videreudviklingen af den psykiatriske sygepleje. I forbindelse med vejledningssamtalerne vil der være mulighed for at drøfte, hvorledes du på en konstruktiv og fremadrettet måde kan anvende dine oplevelser fra samarbejdet med patienterne i sin faglige og personlige udvikling. Seminar Du skal deltage i denne planlagte studieaktivitet sammen med en gruppe sygeplejestuderende, underviser fra sygeplejerskeuddannelsen og den kliniske vejleder. Yderligere information findes i modulbeskrivelsen for, bilag 2. Kommunikationsøvelse Er en fastlagt studieaktivitet i de kliniske studier og har fokus på kommunikativ aktivitet. Den konkrete form aftales endeligt med den kliniske vejleder. Evalueringssamtalen Den studerende har forberedt sig skriftligt til evaluringssamtalen med udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan og elektronisk evalueringsskema, som medbringes i 2 eksemplarer til den kliniske vejleder. Side 8 af 10

9 Klinisk undervisning Du forventes som studerende at deltage aktivt i det direkte patientarbejde. Det er eksempelvis ved samtaler med patienter i Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, ved opstart af patientforløb og ved afsluttende samtaler, hvor patientens behandlingstilbud skal overdrages til anden instans. Du har ved deltagelse i samtaler mulighed for før-, under- og eftervejledning og du får dermed rig lejlighed til at udvikle dine kommunikative, relationelle og pædagogiske færdigheder. Forventninger til den studerende Det forventes, at den studerende til vejledning med klinisk vejleder har ajourført Praktikportalen og har forholdt sig til sin individuelle kliniske studieplan, således at disse danner udgangspunkt for vejledningen. Det forventes, at den studerende overholder tidsfristerne for aflevering af opgaver og forbereder sig til opgavegennemgang. Der forventes, at den studerende tager medansvar for egen læring. Den studerende forventes at være opsøgende i forhold til at tilegne sig ny viden og skabe kontakter med samarbejdspartnere internt og eksternt. Det forventes, at den studerende ved afslutningen af studieperioden deltager i en opsamlingssamtale, hvor det kliniske undervisningssted skriftligt og mundtligt evalueres. Det forventes at den studerende udfylder elektronisk evalueringsskema og afleverer et udskrift af dette til klinisk vejleder. Det forventes, at den studerende i tilfælde af sygdom giver besked telefonisk til det kliniske undervisningssted eller til klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder er Shanthi Kondrup, tlf.: ; shankond@rm.dk. Klinisk vejleder er uddannet sygeplejerske i 2000 og har siden da altid arbejdet i psykiatrien herunder med akut psykiatri, intensiv psykiatri, socialpsykiatrisk institution, lukket/sikret afsnit i Retspsykiatrien og siden marts 2014 i det ambulante regi. Klinisk vejleder har i flere år haft funktion som souschef og kvalitetsnøgleperson i retspsykiatrien. Klinisk vejleder er uddannet til funktionen som klinisk vejleder fra Vejle Amt i 2004 og har været vejleder i flere perioder siden da. Har desuden kognitiv grunduddannelse fra 2004 samt flere små uddannelser og kurser. Uddannelsesanvarlig: Lilian Gade Abrahamsen, tlf.: ; liliabra@rm.dk. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturliste med anbefalet litteratur sider tilsendes sammen med velkomstbrev. Du skal læse sider selvvalgt litteratur som skal dokumenteres i Praktikportalen. Side 9 af 10

10 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve skal den studerende være studieaktiv. Det er den kliniske vejleder, der bedømmer studieaktiviteten. Krav til studieaktivitet: den studerende deltager aktivt i det kliniske arbejde. den studerende udarbejder en individuel klinisk studieplan i Praktikportalen, bruger den og ajourfører den kontinuerligt hver uge. den studerende planlægger, udfører, reflekterer over og evaluerer sine patientforløb og patientsamtaler. den studerende er forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. den studerende deltager aktivt i seminarer. den studerende gennemfører kommunikationsøvelsen. den studerende dokumenterer selvvalgt litteratur i Praktikportalen. Udarbejdet af: Klinik for PTSD og Transkulturel psykiatri; Ledende sygeplejerske Bo Stævne, Ledende psykolog Annemarie Gottlieb samt klinisk vejleder Shanthi Kondrup. Godkendt af. November Side 10 af 10