Opsamling af regnvand fra tage til brug for wc skyl og tøjvask

Transkript

1 Notat Opsamling af regnvand fra tage til brug for wc skyl og tøjvask Formålet med notatet er, at belyse fordele og ulemper ved at stille krav om anvendelse af regnvand fra tage til toiletskyl og tøjvask i Hillerød Kommune. CACE, By og Miljø Hillerød Kommune 15. juni

2 Indhold 1.0 LOVGIVNING Hjemlen findes i planloven Hvor må tagvandet anvendes til toiletskyl og tøjvask? SÅDAN FUNGERER ET REGNVANDSANLÆG Sådan fungerer anlægget Hvilke krav skal det opfylde? MILJØFORDELE VED AT ANVENDE TAGVAND Hvorfor spare på vandet? ANDRE MILJØPROBLEMSTILLINGER Er der risiko for forurening af drikkevandet? Forringes drikkevandskvaliteten? Toiletskyl og tøjvask kontra nedsivning Er opsamling af tagvand løsningen på klimaproblemerne? BETYDNING FOR ARKITEKTUREN Grønne tage OMKOSTNINGER FORBUNDET MED INSTALLATION AF REGNVANDSANLÆG Eksempel på besparelse i et parcelhus Eksempel på besparelse i en etageejendom Besparelse for erhvervsbyggeri OMKOSTNINGER FOR SAMFUNDET ERFARINGER FRA ANDRE KOMMUNER KONKLUSION

3 Planloven giver mulighed for at stille krav om anvendelse af regnvand fra tage til toiletskyl og tøjvask. Det er en måde at spare på grundvandet. Formålet med notatet er, at belyse fordele og ulemper ved at stille krav om anvendelse af regnvandet, i forbindelse med lokalplanlægningen. 1.0 Lovgivning 1.1 Hjemlen findes i planloven Hjemlen til at stille krav om anvendelse af tagvand er defineret i planlovens 15, der omhandler de krav kommunen kan stille for ibrugtagning af ny bebyggelse. Lov om planlægning, 15, stk. 2: I en lokalplan kan der optages bestemmelser om: Nr. 25: Installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse., Nr. 11: Tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. I vejledning om lokalplanlægning beskrives lovgivningen på følgende måde: Vandforsyningsloven 1 åbner mulighed for at bruge opsamlet regnvand fra tage i wc skyl og vaskemaskiner. En lokalplan kan fastsætte bestemmelser om installation af anlæg til opsamling af regnvand til brug for wcskyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Det kan både være som fællesanlæg og som enkeltstående ved hver parcel. Der kan ikke stilles krav om opsamling af regnvand til brug ved tøjvask og wc skyl til institutionsbyggeri for særligt udsatte personer, f.eks. skoler, dag og døgninstitutioner, hoteller og bygninger med offentlig adgang og der er ikke hjemmel i planloven til at stille krav om brug af det 2 ( 15, stk. 2, nr. 9, 11 og 25 3 ). De regnvandsmængder, der vil kunne opsamles er ikke altid tilstrækkelige til at svare for den nødvendige forsyning med vand til wc og tøjvask. I områder med forholdsvis store tagflader og en mere ekstensiv udnyttelse, fx produktions eller lagerhaller kan regnvandsopsamling være en mulighed, medens andre måder at håndtere regnvandet på fx ved nedsivning kan være mere oplagte i andre typer af områder, [Citat: Vejledning om Lokalplanlægning for boligområder, By og Landskabsstyrelsen 2009]. 1 Der står ikke noget om opsamling af regnvand til toiletskyl og tøjvask i vandforsyningsloven. Det fremgår derimod af bekendtgørelse nr om vandkvalitet, at der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet til det opsamlede regnvand. 2 Så længe der er en besparelse må man forvente, at anlægget benyttes, når først det er installeret. 3 Planloven 3

4 1.2 Hvor må tagvandet anvendes til toiletskyl og tøjvask? Som det fremgår af ovenstående, er der en række undtagelser, hvor tagvandet ikke må anvendes til toiletskyl og tøjvask 4. I et eksisterende enfamilieshus er det tilladt at installere et regnvandsanlæg uden ansøgning til myndigheder. Efter ansøgning hos myndigheder er det tilladt at installere anlæg til opsamling af regnvand følgende steder: Nye enfamiliehuse, nye etageboliger, nye og gamle fællesvaskerier i etageboliger, møntvaskerier, kontorer, hvor der kun er adgang for kontorets ansatte, arbejdssteder med fast brugerkreds, som f.eks. virksomheders personaletoiletter og fælles vaskemaskiner, universiteter, tekniske skoler, separate gymnasier og VUC centre. I følgende bygninger er det ikke tilladt: Hospitaler, beskyttede boliger, plejehjem (alle wc er og vaskemaskiner), andre døgninstitutioner, daginstitutioner (vuggestueer, børnehaver, skolefritids ordninger og fritidshjem), forsamlingshuse, skoler (som folkeskoler og private skoler), wc er, hvor der er adgang for offentligheden, offentlige tilgængelige toiletter i forbindelse med biograf og teater, foredrag og lignende, restauranter, cafeteriaer, hoteller mv. sportshaller/idrætsanlæg, svømmehaller, øvrige bygninger med adgang for offentligheden. 2.0 Sådan fungerer et regnvandsanlæg 1. Filter på tilløbsledning 2. Beroliget indløb til regnvandstank 3. Regnvandstank 4. Svømmende indsugning med filter til pumpen 5. Sugeledning 6. Selvansugende pumpe 7. Kontraventil (kan være monteret i pumpen(6) 8. Vandlås på overløb fra tank 9. Automatisk styreenhed 10. Magnetventil på vandforsyningsledning 11. Drikkevandsefterfyldning til regnvandstank via luftgab eller anden tilbagestrømningssikring (type AA eller AB) 12. Sikring mod tilbagestuvning i overløb fra tank 13. Sikring mod tilbagestuvning i overløb fra filter 14. Vandmåler på vandforsyningsledning 15. Vandmåler på lokalt forsyningssystem (regnvandsledning) 16. Kontraventil 17. Tilbagestrømningssikring (overløbsventil) type BA 18. Vandmåler på den enkelte bolig 19. Kontraventil i forbindelse med vandmåler (18) 20. Aftapningsventil 21. Vandlås Figur 1: Kilde: Rørcentret I forbindelse med en dispensationssag, har miljøstyrelsen i 1997 udarbejdet er notat, der lægger op til, at der kan gives dispensation til etablering af regnvandsanlæg f.eks. ved opførelse af en ny skole. 4

5 2.1 Sådan fungerer anlægget Vandet løber fra taget gennem et filter, der fjerner blade og urenheder fra tagvandet, typisk et lodret filter i nedløbsrøret. Herfra løber vandet til en regnvandstank, der kan være placeret i et køligt kælderrum eller i jorden uden for bygningen. For at begrænse bakterievækst, må temperaturen ikke overstige 18 o C. Tanken er udformet, så bundslam og flydeslam ikke suges ind i toilettet eller vaskemaskinen. I længerevarende tørre perioder hvor tanken løber tør, forsynes en cisterne med drikkevand, som så kan levere rent vand til toiletter og tøjvask 5. Cisternen er udstyret med en kontraventil og luftgab. Vandledninger med tagvand skal være tydeligt mærket med ikke drikkevand, så der ikke laves fejlkoblinger mellem regnvandsledningerne og drikkevandsystemet. For at kunne kontrollere hvor meget regnvand der anvendes, kan forsyningen kræve, at der sættes en vandmåler på ledningen fra regnvandstanken. Det er ikke nødvendigt i Hillerød Kommune, da besparelsen i afgifter baseres på vandforbruget. Det kan dog forventes, at Hillerød Forsyning vil stille krav om at anlæggene forberedes til målere, da afgiftstrukturen kan ændre sig i fremtiden. Vedligeholdelse af et regnvandsanlæg kræver typisk, at filtrene tømmes et par gange om året og at tagrenden oprenses for blade. Man kan også forvente, at vandtanken skal rengøres for bundslam efter 5 10 års anvendelse. 2.2 Hvilke krav skal det opfylde? Regnvand må kun opsamles fra tagflader. Tage med ny bitumen belægning (tagpap), græs, mos, strå og kobber er uegnede til opsamling af regnvand. Zink bør også udelades, da der udvaskes stoffer til vandet. Rørcenteranvisningen angiver, at det er vigtigt, at regnvandet ikke i længere tid har været i kontakt med biologisk nedbrydelige materialer. Derfor bør der ikke før tanken være bagfald på tagrender, bladfang over tagrender, løvfang over tagnedløbet eller nedløbsbrønd på tagnedløb. Årsagen til at Bitumen belægning ikke er velegnet til opsamling af regnvand er, at der de første måneder frigives farve fra belægningen til vandet, som gør vandet uegnet til tøjvask i en periode. Der er derfor risiko for at vaskemaskinen ikke tilkobles, i forbindelse med installation af anlægget. Der er delte meninger om grønne tage med græs og lignende kan anvendes til opsamling af regnvand. Da Rørcenter anvisning 003 nævner græs og mos som uegnet tagbelægning, til opsamling af regnvand, anbefaler By og Miljø, at der først stilles krav om opsamling af regnvand fra grønne tage, når der foreligger dokumentation for, at det er sikkert at anvende vandet 6. Forbindelser til kloakledninger skal udføres af en autoriseret kloakmester. Forbindelsen fra styreenheden til toiletterne og tilkoblingen af drikkevand til styreenheden, skal udføres af en autoriseret VVS mester. Reglerne for udførelse af regnvandsanlæg findes i DS 439 og DS 432 samt i Rørcenter anvisning 003 Brug af regnvand til wc skyl og vaskemaskiner i bolig. 5 Illustrationen på foregående side viser dog et anlæg uden cisterne. 6 I forbindelse med lokalplanlægningen af Faste Batteri II i København, har man valgt både at stiller krav om opsamling af regnvand til toiletskyl og tøjvask og grønne tage med en taghældningen under 30 grader. 5

6 3.0 Miljøfordele ved at anvende tagvand Da kravet om at anvende tagvand kun kan stilles, i forbindelse med nyplanlagte boligområder og erhvervsområder, vil effekten her og nu af at opsamle regnvand være forholdsvis begrænset, hvis man ser på vandforbruget samlet set. Over tid kan det dog få stor betydning, da et typisk parcelhus med 4 beboere alene kan spare op til ca. 68 m 3 rent drikkevand om året, ved at anvende tagvand til toiletskyl og tøjvask 7. I parcelhusområder er der samtidig et stort potentiale i at opsamle tagvand til havevanding. Når vi sparer på drikkevandet bidrager vi til at sikre rent urenset grundvand i vandhanen i fremtiden. I områder, hvor regnvand ikke kan nedsives, vil et regnvandsanlæg fungere som forsinkelsesbassin og bidrage til at forhindre overløb, hvor urenset spildevand ellers ender direkte i naturen. Ud over vandbesparelsen har regnvand også den fordel, at det indeholder langt mindre kalk end vandværksvand. Derfor kan der samtidigt spares sæbe, i forbindelse med tøjvask og man undgår kalkaflejringer i vaskemaskinen. Energiforbruget er nogenlunde det samme for et lokalt regnvandsanlæg, som det er, når vandet leveres fra vandværket. Der bruges energi til pumper, både ved traditionel forsyning af drikkevand og ved brug af regnvand. Energiforbruget ligger mellem 0,3 og 0,5 kwh per m 3, når man bruger regnvand, og på 0,37 kwh per m 3, når man bruger drikkevand [Miljøstyrelsen, 2002]. 3.1 Hvorfor spare på vandet? Kommunerne, særligt i Hovedstadsområdet, risikerer at få væsentlige problemer med at sikre rent grundvand i fremtiden. I Danmark lukkes der ca. 100 vandboringer om året primært pga. pesticidforurening. Samtidig angiver Vandplanerne, at vi flere steder indvinder mere grundvand end der dannes nyt. Problemet med overindvindingen af grundvand er særligt stort i Hovedstadsområdet, fordi nettonedbøren og grundvandsdannelsen er betydelig mindre her, end den er i den vestlige del af Danmark samtidig med, at befolkningstætheden og dermed vandforbruget er størst i Hovedstadsområdet. Overindvindingen af grundvand over længere tid kan fører til sænkning af grundvandspejlet. Det kan bl.a. give problemer med frigivelse af stoffer fra jorden til grundvandet. Hillerød Forsyning angiver dog, at grundvandsspejlet de senere år er hævet i Hillerød by, men selvom der ikke indvindes mere grundvand end der dannes, kan indvindingen godt give anledning til miljøproblemer. Når der indvindes meget vand trænger vandet hurtigere ned til de dybere liggende grundvandsmagasiner og jordens rensende effekt mindskes. Dermed stiger risikoen for at grundvandet forurenes med pesticider. Forbruger vi meget vand mindskes også vandtilførslen til vores vandløb, og vandløb risikerer at tørre ud, [Naturstyrelsen, 2011]. I Vandplanerne betragtes den udnyttelige grundvandsresurse som 35% af grundvandsdannelsen bl.a. af hensyn til vandføringen i vandløb. Hvis et vandløb tørrer ud, går det ud over dyre og plantelivet, hvor mange dyr og planer er afhængig af vand i vandløbet. Vi ved endnu ikke præcist, i forbindelse med hvilke vandboringer, der indvindes for meget grundvand i Hillerød Kommune. Størstedelen af kommunens vand indvindes inden for vandoplandet for Isefjord og Roskilde Fjord. Vandplanerne beskriver grundvandsdannelsen for de enkelte vandoplande. 7 Vandforbruget pr parcelhus, i eksisterende byggeri i Hillerød, er ikke så stort som i et nyt boligområde, da der for det meste kun bor 1 2 personer i den enkelte ejendom. 6

7 Tabellen på næste side viser udnyttelsesgraden for de enkelte indvindingsområder, i forslaget til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord: Hillerød Kommune har vandboringer inden for forkomsterne , , og Som det fremgår af tabellen, angiver forslaget til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord en væsentlig overindvinding af grundvand i vandområdet Det er dog ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige, hvor meget af vandet fra denne forekomst der reelt indvindes i Hillerød Kommune. 4.0 Andre miljøproblemstillinger 4.1 Er der risiko for forurening af drikkevandet? Der kan være en tendens til, at risikoen for forurening af drikkevandet fra tagvand overvurderes pga. erfaringerne fra de tidlige forsøgsanlæg. I dag er risikoen ved installation af et moderne regnvandsanlæg typisk, at sammenligne med tilkoblingen af et helt almindeligt toilet. På linje med toiletter skal regnvandsanlæggene ikke længere godkendes eller kontrolleres af byggemyndigheden, da der er tale om byggeri af begrænset kompleksitet, [Bygningsreglementet, 2010]. Risikoen for forurening af vandforsyningen er gennemgået i miljørapporten, der er udarbejdet i forbindelse med miljøvurderingen af kommuneplantillæg nr Forringes drikkevandskvaliteten? Hillerød Forsyning angiver at vandledningerne stadig skal dimensioneres efter maksimalt vandforbrug, da der skal tages hensyn til påfyldning i meget tørre perioder. Det kan føre til en længere opholdstid for vandet i ledningerne. Spørgsmålet er, om en længere opholdstid for vandet i ledningerne fører til dårligere vandkvalitet hos forbrugerne? 7

8 Påfyldning af et moderne regnvandsanlæg stiller ikke de store krav til vandtrykket, bl.a. fordi selvee regnvandstanken, i et moderne anlæg, typisk ikke skal efterfyldes 8. Påvirkningen af vandtrykket i forbindelse med påfyldning af et regnvandsanlæg, kan sammenlignes med belastningen ved påfyldning af en cisterne i et toilet. I forbindelse med nye mindre lokalplanområder, i den eksisterende by, vil det derforr næppe få nogen betydning for vandkvaliteten, indenn for kommuneplanens planhorisont. I nye boligområder installeres modernee vandledninger, hvor risikoen for forringelsee af vandkvaliteten er betydelig mindre end ved ældre vandinstallationer. 4.3 Toiletskyl og tøjvask kontra nedsivning Hvis tagvandet i forvejen føres til nedsivning i faskine, vil opsamling af vandet begrænse nedsivningen og dermed dannelse af nyt grundvand. Grundvandsdannelsenn stammer kun i meget begrænset omfang fra nedsivning i byområder (Se nedenstående illustrationen). Samtidigt er det på nuværende tidspunkt, rent lovgivningsmæssigt, ikke muligt, at forhindre borgerne i at anvende pesticider. Hvorfor det slet ikke er sikkert, at det vil være en fordel at nedsive regnvandet i byområder frem for at anvende det i boligerne. I forbindelse med store nye udstykninger bør det dog undersøges, om det kan få indflydelse på grundvandsdannelsen at fravælge nedsivning af tagvandet. Da drikkevandet typisk stammer fra grundvandsmagasiner, hvor vandet er 40 år eller mere om at nedsive, kan effekten af øget nedsivning først ses i grundvandsdepoterne om mange år, mens en reduktion i indvindingen har en umiddelbar effekt på grundvandstanden. Figur 2: indvindingsopland i forbindelse med vandboringer i Skævinge Ovenstående illustration viser Skævinge vandværks boringer. De farvede området viser hvor grundvandet dannes. Som det fremgår af illustrationen, ligger tre af boringerne inde midt i byen. Alligevel er der primært tale om indvinding af vand, der stammer fra nedsivning uden for Skævinge by. 4.4 Er opsamling af tagvand løsningen på klimaproblemerne? En regnvandstank til opsamling af tagvand fungerer i princippet som et forsinkelsesbassin. Når det regnerr opsamles regnvandet fra taget i tanken, i stedett for at løbe til spildevandssystemet eller nedsivning. Et regnvandsanlæg er typisk underdimensioneret, så det løber over en gang i mellem. På den måde rensess anlægget for flydeslam. Når regnvandstanken er fuld, løber det overskydende vand i stedet til 8 I dag anvendes typisk en cisterne, så regnvand og vandværksvand ikke blandes. Der med er mængden af regnvand der genopfyldes, af gangen, begrænset. 8

9 spildevandssystemet. I en periode med voldsom regn fyldes anlæggene og det overskydende vand opsamles derfor ikke. Et regnvandsanlæg bidrager til at begrænse oversvømmelser forbundet med øget nedbør, men det er ikke løsningen på oversvømmelsesproblemerne. 5.0 Betydning for arkitekturen Når der stilles krav om anvendelse af tagvand til toiletskyl og tøjvask, får det betydning for bygningernes udformning og arkitektur. Hvor meget vand der kan opsamles afhænger af tagmaterialerne og hældningen på taget. Et tegltag med en hældning på 45 grader er ideelt at opsamle regnvandet, mens der f.eks. kan opsamles mindre vand fra et built up tag med tagpap, uden hældning 9. Da tage med ny bitumen belægning (tagpap), græs, mos, strå og kobber ifølge rørcenteranvisningen er uegnede til opsamling af regnvand og da der ligeledes udvaskes stoffer fra zink, er det nødvendigt at stille krav, i lokalplanerne, om, man ikke må anvende disse materialer, i forbindelse med tage, nedløbsrør mv. Tagpap kan dog anvendes i forbindelse med opsamling af tagvand til toiletskyl 10. Herudover er det vigtigt, at stille krav om, at der ikke må være bagfald på tagrender eller løvfang, så man undgår at organisk materiale kommer i forbindelse med det vand man vil opsamle. Ønskes bebyggelser med grønne tage, udelukker det, at man det pågældende sted kan stille krav om opsamling af tagvand til toiletskyl og tøjvask. Det er dog stadig muligt, at opsamle regnvandet til f.eks. havevanding. 5.1 Grønne tage Et grønt tag er et tag med planter som tagbeklædning. De fleste grønne tage er beplantet med græs eller stenurter. Grønne tage kan (som udgangspunkt) kun etableres på flade tage eller tage med en taghældning på maksimalt ca. 30 grader. Da grønne tage vejer kg. pr kvadratmeter kræver de en solid tagkonstruktion, der kan bære taget. [Bolighus, 2011] Grønne tage er en mulighed for at få det grønne ind i en bydel, hvor der ellers ikke er så meget plads til haver og grønne områder. Grønne tage kan være med til at signalere, at det er et område, hvor der er taget særlige miljøhensyn. Et grønt tag optager i gennemsnit ca. 50% af nedbøren som falder på taget [Ibid]. På den måde kan grønne tage bidrage til at løse problemerne med stigende nedbør, men de er, på ingen måde, en garanti for at man undgår oversvømmelser. 6.0 Omkostninger forbundet med installation af regnvandsanlæg I forbindelse med vedtagelse af Spildevandplanen blev det besluttet, at forbrugere, der anvender regnvand fra tage til tøjvask og toiletskyl ikke skal betale forbrugsafgifter for vandet, men at de skal betale afgifter for de første 10 m 3 vand pr. toilet [Spildevandplanen ]. Efterfølgende er det blevet besluttet at indrette betalingsvedtægten, så der ikke skal betales vandafledningsafgift af regnvand til toiletskyl og tøjvask overhovedet. Beslutningen skal evalueres efter 2 år (dvs. i år). 9 En lavere hældning medfører en større afdampning af vand fra taget. En ru overflade holder tilsvarende længere på vandet så en større andel når at afdampe, inden det kan opsamles. 10 Tøjvask er også en mulighed efter nogle måneder, når der ikke længere afgives farve til vandet. 9

10 Det betyder at der i dag ikke betales gebyrer for det regnvand, der anvendes til toiletter og til tøjvask ud over tilslutningsbidrag. Der skal ikke betales tilslutningsbidrag, hvis det overskydende regnvand nedsives. I regneeksemplerne på næste side er det indbygget som en forudsætning, at der ikke betales afgifter for bortskaffelse af tagvandet, men at der fortsat skal betales tilslutningsbidrag, når ikke vandet nedsives 11. I Hillerød by koster vandet 60,2 kr. pr m 3. Heraf er vandprisen 10 kr., 6,25 kr. er statsafgift og 43,95 kr. er vandafledningsafgift. Herudover koster det et engangsbeløb på kr. i tilslutningsbidrag. [Hillerød Forsyning, 2011]. En gennemsnitsborger bruger ca. 50 liter vand om dagen til wc skyl og tøjvask, svarende til 30 40% af det samlede vandforbrug. Størstedelen af disse 50 liter kan erstattes med regnvand, hvis der er tilstrækkeligt tagareal til rådighed. Anvendes vandbesparende wc er (6 liter eller mindre pr. skyl) og nye vaskemaskiner med et lille vandforbrug, falder det erstatbare forbrug til pct. af totalforbruget, [Miljøstyrelsen, 2002]. De seneste tal over forbrugsfordelingen af vand stammer fra en undersøgelse, som København Energi foretog Vandforbruget er siden 1992 faldet med ca. 12%. Vandforbruget pr person er i Danmark ca. 116 liter vand per person i døgnet (42 m 3 ) [DANVA, 2008]. Personlig hygiejne 36 % (47,2 liter) Wc skyl 27 % (35,4 liter) Tøjvask 13 % (17,0 liter) Opvask/rengøring 10 % (13,1 liter) Mad/drikke 7 % (9,2 liter) Øvrigt, lækage og lignende i boliger 7 % (9,2 liter).. I alt pr. person i døgnet 100% (131 liter) [København Energi, 1992] Eksemplerne på næste side tager udgangspunkt i miljøstyrelsens regneeksempler fra publikationen Fra taget til toilettet om brug af regnvand fra tage i wc skyl og vaskemaskiner, udgivet i Regneeksemplerne er justeret med de seneste tal og suppleret med en beregning af tilbagebetalingstiden, på baggrund af vandprisen i Hillerød Kommune. Der er dog to væsentlige forhold, som miljøstyrelsen ikke har taget højde for: De fleste ældre parcelhuse bebos i dag af en eller to personer [Danmarks statistik, 2011]. Forbrugsfordelingen er også forskelligt for et parcelhus, sammenlignet med en etagebolig. I et parcelhusområde indgår havevanding f.eks. i forbrugsfordelingen, mens dryppende toiletter står for en større andel af vandforbruget i etagebyggeri. Hillerød Forsyning har oplyst, at normalforbruget i en ejendom i Hillerød typisk er ca. 120 m 3. Et gennemsnits parcelhus i Hillerød har 2,86 indbyggere. Tages der udgangspunkt i gennemsnitsforbruget pr indbygger i Danmark (42 m 3 pr døgn), som benyttes i udregningerne, giver det et vandforbrug pr hustand på ca. 120 m 3 pr ejendom. For nybyggeri forventes et højere vandforbrug pr husstand, da en typisk børnefamilie består af flere beboere, end en familie hvor børnene er flyttet hjemmefra. I Ullerødbyen bor der f.eks. pt. i gennemsnit 3,7 indbyggere pr parcelhus. Er der færre indbyggere end forudsat i 11 Der er stor forskel på hvordan den enkelte kommune har valgt at give rabat ved ny bebyggelse, som opføres med anlæg til opsamling af tagvand til toiletskyl og tøjvask. 10

11 beregningerne, får det væsentlig indflydelse på besparelsen for den enkelte og dermed tilbagebetalingstiden. 6.1 Eksempel på besparelse i et parcelhus Miljøstyrelsen vurderede det årlige vandforbrug til wc skyl og tøjvask til 18 m 3 per person. Justeret med de nyste tal er gennemsnittet lidt mindre ca. 17 m 3 pr dansker. 18 m 3 svarer til den vandmængde, der kan opsamles fra 40 m 2 tagflade [Miljøstyrelsen, 2002]. Regnvand fra en tagflade på 200 m 2 på et parcelhus kan således dække vandbehovet til wc skyl og tøjvask for en familie på 5 personer. For en gennemsnitsfamilie i et nyt parcelhusområde på 4 personer er det årlige vandforbrug til toiletskyl og tøjvask ca. 68 m 3 (4 * 17 m 3 ). Med en vandpris på 60,2 kr. per m 3 vil en familie på 4 personer kunne spare kr. på vandregningen om året. Årsagen til at besparelsen ikke er større er bl.a., at anlæggene løber over i perioder med meget regn. Typisk vil et anlæg have kapacitet til 21 dages forbrug. Dvs. en hel måned uden regn medfører, at der må anvendes rent drikkevand. Derudover er der fraregnet udgifter til strøm i forbindelse med pumperne og løbende vedligeholdelsesudgifter i anlæggets levetid. Et regnvandsanlæg i et nyt parcelhus kan anskaffes for ca kr. inklusiv moms og installation, [Hillerød Kommune ]. Vi har i nedenstående regneeksempel indlagt som forudsætning, at anlægget kun kan levere 85% af vandet til toiletter og tøjvask, fordi anlægget løber tør og derfor må anvende rent drikkevand i tørre perioder. Vi har desuden indbygget som forudsætning at el udgift til pumper og styring er 500 kr. om året og vedligeholdsudgifter på samlet kr. i anlæggets levetid (30 år) til udskiftning af pumper, filtre, drikkevandsventil og styringsautomatik. Da selve regnvandstanken kan leveres med en garanti på 50 år forudsættes det, at det ikke er nødvendigt at udskifte tanken. Herudover kan der komme udgifter til bortskaffelse af jord, som ikke er indregnet i regneeksempelet. Hvis anlægget med ovenstående forudsætninger finansieres med et 5% annuitetslån er tilbagebetalingstiden ca. 17 år. Da der er indregnet løbende udgifter til f.eks. udskiftning af pumper og da den resterende del af anlægget må forventes af have en betydelig længere levetid end 17 år, er det PT en god investering for den enkelte, hvis anlægget finansieres som en del af huset 13. Et anlæg i en eksisterende bolig er dyrere, da det vil kræve ny rørføring til toiletter og vaskemaskine. Prisen på et anlæg, i et eksisterende parcelhus, er her ca kr. Det giver en tilbagebetalingstid på 59 år og er derfor på nuværende tidspunkt ikke en god investering for den enkelte, med mindre huset i forvejen skal renoveres. 6.2 Eksempel på besparelse i en etageejendom I etageboliger vil det opsamlede regnvand kun dække en del af forbruget, da det anvendelige tagareal pr. lejlighed er mindre end i et enfamiliehus. I en treetagers ejendom med 6 lejligheder per etage, og hver lejlighed i gennemsnit har 2,1 beboere, er vandforbruget til wc skyl og tøjvask ca. 230 m 3 om året. 12 By og miljø har spurgt fire forskellige leverandører af regnvandsanlæg, om priser på anlæg, installation, EL forbrug og vedligeholdelse. 13 Egedal er gået helt væk fra at anvende tilbagebetalingstider, når det gælder lånefinansieret nybyggeri. Når investeringen dækkes af et 30 årigt lån behøver bygherren ikke vente en årrække, på at investeringen har tjent sig hjem. 11

12 Hvis tagarealet er 820 m 2, kan der opsamles 180 m 3 regnvand om året. Det svarer til, at 78 pct. af vandforbruget til tøjvask og wc skyl kan erstattes med regnvand. Et fællesanlæg vil her koste kr. i nybyggeri. Besparelsen vil her være ca kr. om året. Det betyder at tilbagebetalingstiden bliver 8 år, for et regnvandsanlæg til kr. Her er indregnet en EL udgift på 6000 kroner om året og vedligeholdsudgifter på kr. i anlæggets levetid (30 år). For ældre etageboliger er det tvivlsomt, om det kan betale sig at installere regnvandsanlæg, da det vil kræve en større ombygning af huset (gennembrud til rør mv.). 6.3 Besparelse for erhvervsbyggeri Hillerød Rådhus har fået installeret et regnvandsanlæg, hvor regnvandet opsamles i et reservoir på ca. 25 m 3, hvorfra det fordeles i et særskilt rørsystem til bygningens toiletter. Da der er offentlig adgang i stueetagen, må der ikke anvendes regnvand i toiletterne på denne etage. Regnvandsanlægget har kostet kroner og har en tilbagebetalingstid på 22 år. Det er ikke dog muligt at lave et generelt regneeksempel for erhvervsbyggeri, da behovene og byggeforholdene her er meget forskellige. 7.0 Omkostninger for samfundet Størstedelen af borgernes besparelser kommer fra sparet vandafledningsafgift, som finansierer kloakker og spildevandsanlæg. At vandet fra tagene reducerer forbruget af rent grundvand medfører ikke nødvendigvis at der afledes mindre vand til spildevandsystemet. Hvis regnvandet i forvejen nedsives vil spildevandsmængden, der afledes til spildevandssystemet være den samme, mens mængden af regnvand, der nedsives bliver mindre. Derfor er det i sidste ende de øvrige forbrugere, der kommer til at betale udgifterne forbundet med afledning af spildevandet, i områder hvor regnvandet kan nedsives. I den eksisterende by, har det dog ikke den store praktiske betydning for de samlede forbrugsafgifter, da det kun er de nyplanlagte områder der er omfattet af kravet. Over tid kan det være nødvendigt at justere taksterne. 8.0 Erfaringer fra andre kommuner Egedal Kommune (tidligere Stenløse Kommune) var en af de første kommuner til at stille krav om opsamling af tagvand, i forbindelse med et nyt stort boligområde. Erfaringerne fra Stenløse Syd er, at bygherrer har taget kravet til sig og er tilfredse med anlæggene. En hel række kommuner har, på linje med Hillerød Kommune, valgt, at skabe incitament, til at etablere regnvandsanlæg, ved at give rabat på vandafledningsafgiften eller tilslutningsbidrag. Herlev Kommune har, som de første, stillet krav i kommuneplanen, om opsamling af tagvand til wc skyl og tøjvask. Da Herlev Kommune ikke samtidigt giver rabat på vandafledningsafgiften eller tilslutningsbidraget, har kravet mødt modstand. Herlev Kommune har derfor, i flere omgange, fraveget kravet med et kommuneplantillæg. 12

13 Ved at kombinere beslutningen, om ikke at opkræve vandafledningsafgift af tagvandet, med et generelt krav om opsamling af regnvand fra tage, bliver Hillerød Kommune forgangskommune inden for opsamling af tagvand til wc skyl og tøjvask. 9.0 Konklusion Anvendelse af regnvand fra taget løser ikke problemet med overindvinding og forurening af grundvandet alene, men det er et af de få virkemidler kommunen har, til at sikre rent drikkevand i fremtiden. Det er samtidig let at formidle til borgerne, at rent drikkevand ikke skal anvendes i toilettet. By og Miljø anbefaler, at der udarbejdes kommuneplantillæg for opsamling af regnvand fra tage, til brug for wc skyl og tøjvask i boliger og at kommuneplantillægget udformes, så det ikke udelukker etablering af grønne tage. By og Miljø anbefaler desuden, at spørgsmålet om at stille krav om opsamling af tagvand til erhvervsbyggeri og kommunale bygninger tages op, i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan 2013, så der er tid til at inddrage erfaringer og indsamle viden, om opsamling af tagvand fra erhvervsbyggeri og offentlige bygninger. 13