Opsamling af regnvand fra tage til brug for wc skyl og tøjvask

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsamling af regnvand fra tage til brug for wc skyl og tøjvask"

Transkript

1 Notat Opsamling af regnvand fra tage til brug for wc skyl og tøjvask Formålet med notatet er, at belyse fordele og ulemper ved at stille krav om anvendelse af regnvand fra tage til toiletskyl og tøjvask i Hillerød Kommune. CACE, By og Miljø Hillerød Kommune 15. juni

2 Indhold 1.0 LOVGIVNING Hjemlen findes i planloven Hvor må tagvandet anvendes til toiletskyl og tøjvask? SÅDAN FUNGERER ET REGNVANDSANLÆG Sådan fungerer anlægget Hvilke krav skal det opfylde? MILJØFORDELE VED AT ANVENDE TAGVAND Hvorfor spare på vandet? ANDRE MILJØPROBLEMSTILLINGER Er der risiko for forurening af drikkevandet? Forringes drikkevandskvaliteten? Toiletskyl og tøjvask kontra nedsivning Er opsamling af tagvand løsningen på klimaproblemerne? BETYDNING FOR ARKITEKTUREN Grønne tage OMKOSTNINGER FORBUNDET MED INSTALLATION AF REGNVANDSANLÆG Eksempel på besparelse i et parcelhus Eksempel på besparelse i en etageejendom Besparelse for erhvervsbyggeri OMKOSTNINGER FOR SAMFUNDET ERFARINGER FRA ANDRE KOMMUNER KONKLUSION

3 Planloven giver mulighed for at stille krav om anvendelse af regnvand fra tage til toiletskyl og tøjvask. Det er en måde at spare på grundvandet. Formålet med notatet er, at belyse fordele og ulemper ved at stille krav om anvendelse af regnvandet, i forbindelse med lokalplanlægningen. 1.0 Lovgivning 1.1 Hjemlen findes i planloven Hjemlen til at stille krav om anvendelse af tagvand er defineret i planlovens 15, der omhandler de krav kommunen kan stille for ibrugtagning af ny bebyggelse. Lov om planlægning, 15, stk. 2: I en lokalplan kan der optages bestemmelser om: Nr. 25: Installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse., Nr. 11: Tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. I vejledning om lokalplanlægning beskrives lovgivningen på følgende måde: Vandforsyningsloven 1 åbner mulighed for at bruge opsamlet regnvand fra tage i wc skyl og vaskemaskiner. En lokalplan kan fastsætte bestemmelser om installation af anlæg til opsamling af regnvand til brug for wcskyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Det kan både være som fællesanlæg og som enkeltstående ved hver parcel. Der kan ikke stilles krav om opsamling af regnvand til brug ved tøjvask og wc skyl til institutionsbyggeri for særligt udsatte personer, f.eks. skoler, dag og døgninstitutioner, hoteller og bygninger med offentlig adgang og der er ikke hjemmel i planloven til at stille krav om brug af det 2 ( 15, stk. 2, nr. 9, 11 og 25 3 ). De regnvandsmængder, der vil kunne opsamles er ikke altid tilstrækkelige til at svare for den nødvendige forsyning med vand til wc og tøjvask. I områder med forholdsvis store tagflader og en mere ekstensiv udnyttelse, fx produktions eller lagerhaller kan regnvandsopsamling være en mulighed, medens andre måder at håndtere regnvandet på fx ved nedsivning kan være mere oplagte i andre typer af områder, [Citat: Vejledning om Lokalplanlægning for boligområder, By og Landskabsstyrelsen 2009]. 1 Der står ikke noget om opsamling af regnvand til toiletskyl og tøjvask i vandforsyningsloven. Det fremgår derimod af bekendtgørelse nr om vandkvalitet, at der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet til det opsamlede regnvand. 2 Så længe der er en besparelse må man forvente, at anlægget benyttes, når først det er installeret. 3 Planloven 3

4 1.2 Hvor må tagvandet anvendes til toiletskyl og tøjvask? Som det fremgår af ovenstående, er der en række undtagelser, hvor tagvandet ikke må anvendes til toiletskyl og tøjvask 4. I et eksisterende enfamilieshus er det tilladt at installere et regnvandsanlæg uden ansøgning til myndigheder. Efter ansøgning hos myndigheder er det tilladt at installere anlæg til opsamling af regnvand følgende steder: Nye enfamiliehuse, nye etageboliger, nye og gamle fællesvaskerier i etageboliger, møntvaskerier, kontorer, hvor der kun er adgang for kontorets ansatte, arbejdssteder med fast brugerkreds, som f.eks. virksomheders personaletoiletter og fælles vaskemaskiner, universiteter, tekniske skoler, separate gymnasier og VUC centre. I følgende bygninger er det ikke tilladt: Hospitaler, beskyttede boliger, plejehjem (alle wc er og vaskemaskiner), andre døgninstitutioner, daginstitutioner (vuggestueer, børnehaver, skolefritids ordninger og fritidshjem), forsamlingshuse, skoler (som folkeskoler og private skoler), wc er, hvor der er adgang for offentligheden, offentlige tilgængelige toiletter i forbindelse med biograf og teater, foredrag og lignende, restauranter, cafeteriaer, hoteller mv. sportshaller/idrætsanlæg, svømmehaller, øvrige bygninger med adgang for offentligheden. 2.0 Sådan fungerer et regnvandsanlæg 1. Filter på tilløbsledning 2. Beroliget indløb til regnvandstank 3. Regnvandstank 4. Svømmende indsugning med filter til pumpen 5. Sugeledning 6. Selvansugende pumpe 7. Kontraventil (kan være monteret i pumpen(6) 8. Vandlås på overløb fra tank 9. Automatisk styreenhed 10. Magnetventil på vandforsyningsledning 11. Drikkevandsefterfyldning til regnvandstank via luftgab eller anden tilbagestrømningssikring (type AA eller AB) 12. Sikring mod tilbagestuvning i overløb fra tank 13. Sikring mod tilbagestuvning i overløb fra filter 14. Vandmåler på vandforsyningsledning 15. Vandmåler på lokalt forsyningssystem (regnvandsledning) 16. Kontraventil 17. Tilbagestrømningssikring (overløbsventil) type BA 18. Vandmåler på den enkelte bolig 19. Kontraventil i forbindelse med vandmåler (18) 20. Aftapningsventil 21. Vandlås Figur 1: Kilde: Rørcentret I forbindelse med en dispensationssag, har miljøstyrelsen i 1997 udarbejdet er notat, der lægger op til, at der kan gives dispensation til etablering af regnvandsanlæg f.eks. ved opførelse af en ny skole. 4

5 2.1 Sådan fungerer anlægget Vandet løber fra taget gennem et filter, der fjerner blade og urenheder fra tagvandet, typisk et lodret filter i nedløbsrøret. Herfra løber vandet til en regnvandstank, der kan være placeret i et køligt kælderrum eller i jorden uden for bygningen. For at begrænse bakterievækst, må temperaturen ikke overstige 18 o C. Tanken er udformet, så bundslam og flydeslam ikke suges ind i toilettet eller vaskemaskinen. I længerevarende tørre perioder hvor tanken løber tør, forsynes en cisterne med drikkevand, som så kan levere rent vand til toiletter og tøjvask 5. Cisternen er udstyret med en kontraventil og luftgab. Vandledninger med tagvand skal være tydeligt mærket med ikke drikkevand, så der ikke laves fejlkoblinger mellem regnvandsledningerne og drikkevandsystemet. For at kunne kontrollere hvor meget regnvand der anvendes, kan forsyningen kræve, at der sættes en vandmåler på ledningen fra regnvandstanken. Det er ikke nødvendigt i Hillerød Kommune, da besparelsen i afgifter baseres på vandforbruget. Det kan dog forventes, at Hillerød Forsyning vil stille krav om at anlæggene forberedes til målere, da afgiftstrukturen kan ændre sig i fremtiden. Vedligeholdelse af et regnvandsanlæg kræver typisk, at filtrene tømmes et par gange om året og at tagrenden oprenses for blade. Man kan også forvente, at vandtanken skal rengøres for bundslam efter 5 10 års anvendelse. 2.2 Hvilke krav skal det opfylde? Regnvand må kun opsamles fra tagflader. Tage med ny bitumen belægning (tagpap), græs, mos, strå og kobber er uegnede til opsamling af regnvand. Zink bør også udelades, da der udvaskes stoffer til vandet. Rørcenteranvisningen angiver, at det er vigtigt, at regnvandet ikke i længere tid har været i kontakt med biologisk nedbrydelige materialer. Derfor bør der ikke før tanken være bagfald på tagrender, bladfang over tagrender, løvfang over tagnedløbet eller nedløbsbrønd på tagnedløb. Årsagen til at Bitumen belægning ikke er velegnet til opsamling af regnvand er, at der de første måneder frigives farve fra belægningen til vandet, som gør vandet uegnet til tøjvask i en periode. Der er derfor risiko for at vaskemaskinen ikke tilkobles, i forbindelse med installation af anlægget. Der er delte meninger om grønne tage med græs og lignende kan anvendes til opsamling af regnvand. Da Rørcenter anvisning 003 nævner græs og mos som uegnet tagbelægning, til opsamling af regnvand, anbefaler By og Miljø, at der først stilles krav om opsamling af regnvand fra grønne tage, når der foreligger dokumentation for, at det er sikkert at anvende vandet 6. Forbindelser til kloakledninger skal udføres af en autoriseret kloakmester. Forbindelsen fra styreenheden til toiletterne og tilkoblingen af drikkevand til styreenheden, skal udføres af en autoriseret VVS mester. Reglerne for udførelse af regnvandsanlæg findes i DS 439 og DS 432 samt i Rørcenter anvisning 003 Brug af regnvand til wc skyl og vaskemaskiner i bolig. 5 Illustrationen på foregående side viser dog et anlæg uden cisterne. 6 I forbindelse med lokalplanlægningen af Faste Batteri II i København, har man valgt både at stiller krav om opsamling af regnvand til toiletskyl og tøjvask og grønne tage med en taghældningen under 30 grader. 5

6 3.0 Miljøfordele ved at anvende tagvand Da kravet om at anvende tagvand kun kan stilles, i forbindelse med nyplanlagte boligområder og erhvervsområder, vil effekten her og nu af at opsamle regnvand være forholdsvis begrænset, hvis man ser på vandforbruget samlet set. Over tid kan det dog få stor betydning, da et typisk parcelhus med 4 beboere alene kan spare op til ca. 68 m 3 rent drikkevand om året, ved at anvende tagvand til toiletskyl og tøjvask 7. I parcelhusområder er der samtidig et stort potentiale i at opsamle tagvand til havevanding. Når vi sparer på drikkevandet bidrager vi til at sikre rent urenset grundvand i vandhanen i fremtiden. I områder, hvor regnvand ikke kan nedsives, vil et regnvandsanlæg fungere som forsinkelsesbassin og bidrage til at forhindre overløb, hvor urenset spildevand ellers ender direkte i naturen. Ud over vandbesparelsen har regnvand også den fordel, at det indeholder langt mindre kalk end vandværksvand. Derfor kan der samtidigt spares sæbe, i forbindelse med tøjvask og man undgår kalkaflejringer i vaskemaskinen. Energiforbruget er nogenlunde det samme for et lokalt regnvandsanlæg, som det er, når vandet leveres fra vandværket. Der bruges energi til pumper, både ved traditionel forsyning af drikkevand og ved brug af regnvand. Energiforbruget ligger mellem 0,3 og 0,5 kwh per m 3, når man bruger regnvand, og på 0,37 kwh per m 3, når man bruger drikkevand [Miljøstyrelsen, 2002]. 3.1 Hvorfor spare på vandet? Kommunerne, særligt i Hovedstadsområdet, risikerer at få væsentlige problemer med at sikre rent grundvand i fremtiden. I Danmark lukkes der ca. 100 vandboringer om året primært pga. pesticidforurening. Samtidig angiver Vandplanerne, at vi flere steder indvinder mere grundvand end der dannes nyt. Problemet med overindvindingen af grundvand er særligt stort i Hovedstadsområdet, fordi nettonedbøren og grundvandsdannelsen er betydelig mindre her, end den er i den vestlige del af Danmark samtidig med, at befolkningstætheden og dermed vandforbruget er størst i Hovedstadsområdet. Overindvindingen af grundvand over længere tid kan fører til sænkning af grundvandspejlet. Det kan bl.a. give problemer med frigivelse af stoffer fra jorden til grundvandet. Hillerød Forsyning angiver dog, at grundvandsspejlet de senere år er hævet i Hillerød by, men selvom der ikke indvindes mere grundvand end der dannes, kan indvindingen godt give anledning til miljøproblemer. Når der indvindes meget vand trænger vandet hurtigere ned til de dybere liggende grundvandsmagasiner og jordens rensende effekt mindskes. Dermed stiger risikoen for at grundvandet forurenes med pesticider. Forbruger vi meget vand mindskes også vandtilførslen til vores vandløb, og vandløb risikerer at tørre ud, [Naturstyrelsen, 2011]. I Vandplanerne betragtes den udnyttelige grundvandsresurse som 35% af grundvandsdannelsen bl.a. af hensyn til vandføringen i vandløb. Hvis et vandløb tørrer ud, går det ud over dyre og plantelivet, hvor mange dyr og planer er afhængig af vand i vandløbet. Vi ved endnu ikke præcist, i forbindelse med hvilke vandboringer, der indvindes for meget grundvand i Hillerød Kommune. Størstedelen af kommunens vand indvindes inden for vandoplandet for Isefjord og Roskilde Fjord. Vandplanerne beskriver grundvandsdannelsen for de enkelte vandoplande. 7 Vandforbruget pr parcelhus, i eksisterende byggeri i Hillerød, er ikke så stort som i et nyt boligområde, da der for det meste kun bor 1 2 personer i den enkelte ejendom. 6

7 Tabellen på næste side viser udnyttelsesgraden for de enkelte indvindingsområder, i forslaget til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord: Hillerød Kommune har vandboringer inden for forkomsterne , , og Som det fremgår af tabellen, angiver forslaget til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord en væsentlig overindvinding af grundvand i vandområdet Det er dog ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige, hvor meget af vandet fra denne forekomst der reelt indvindes i Hillerød Kommune. 4.0 Andre miljøproblemstillinger 4.1 Er der risiko for forurening af drikkevandet? Der kan være en tendens til, at risikoen for forurening af drikkevandet fra tagvand overvurderes pga. erfaringerne fra de tidlige forsøgsanlæg. I dag er risikoen ved installation af et moderne regnvandsanlæg typisk, at sammenligne med tilkoblingen af et helt almindeligt toilet. På linje med toiletter skal regnvandsanlæggene ikke længere godkendes eller kontrolleres af byggemyndigheden, da der er tale om byggeri af begrænset kompleksitet, [Bygningsreglementet, 2010]. Risikoen for forurening af vandforsyningen er gennemgået i miljørapporten, der er udarbejdet i forbindelse med miljøvurderingen af kommuneplantillæg nr Forringes drikkevandskvaliteten? Hillerød Forsyning angiver at vandledningerne stadig skal dimensioneres efter maksimalt vandforbrug, da der skal tages hensyn til påfyldning i meget tørre perioder. Det kan føre til en længere opholdstid for vandet i ledningerne. Spørgsmålet er, om en længere opholdstid for vandet i ledningerne fører til dårligere vandkvalitet hos forbrugerne? 7

8 Påfyldning af et moderne regnvandsanlæg stiller ikke de store krav til vandtrykket, bl.a. fordi selvee regnvandstanken, i et moderne anlæg, typisk ikke skal efterfyldes 8. Påvirkningen af vandtrykket i forbindelse med påfyldning af et regnvandsanlæg, kan sammenlignes med belastningen ved påfyldning af en cisterne i et toilet. I forbindelse med nye mindre lokalplanområder, i den eksisterende by, vil det derforr næppe få nogen betydning for vandkvaliteten, indenn for kommuneplanens planhorisont. I nye boligområder installeres modernee vandledninger, hvor risikoen for forringelsee af vandkvaliteten er betydelig mindre end ved ældre vandinstallationer. 4.3 Toiletskyl og tøjvask kontra nedsivning Hvis tagvandet i forvejen føres til nedsivning i faskine, vil opsamling af vandet begrænse nedsivningen og dermed dannelse af nyt grundvand. Grundvandsdannelsenn stammer kun i meget begrænset omfang fra nedsivning i byområder (Se nedenstående illustrationen). Samtidigt er det på nuværende tidspunkt, rent lovgivningsmæssigt, ikke muligt, at forhindre borgerne i at anvende pesticider. Hvorfor det slet ikke er sikkert, at det vil være en fordel at nedsive regnvandet i byområder frem for at anvende det i boligerne. I forbindelse med store nye udstykninger bør det dog undersøges, om det kan få indflydelse på grundvandsdannelsen at fravælge nedsivning af tagvandet. Da drikkevandet typisk stammer fra grundvandsmagasiner, hvor vandet er 40 år eller mere om at nedsive, kan effekten af øget nedsivning først ses i grundvandsdepoterne om mange år, mens en reduktion i indvindingen har en umiddelbar effekt på grundvandstanden. Figur 2: indvindingsopland i forbindelse med vandboringer i Skævinge Ovenstående illustration viser Skævinge vandværks boringer. De farvede området viser hvor grundvandet dannes. Som det fremgår af illustrationen, ligger tre af boringerne inde midt i byen. Alligevel er der primært tale om indvinding af vand, der stammer fra nedsivning uden for Skævinge by. 4.4 Er opsamling af tagvand løsningen på klimaproblemerne? En regnvandstank til opsamling af tagvand fungerer i princippet som et forsinkelsesbassin. Når det regnerr opsamles regnvandet fra taget i tanken, i stedett for at løbe til spildevandssystemet eller nedsivning. Et regnvandsanlæg er typisk underdimensioneret, så det løber over en gang i mellem. På den måde rensess anlægget for flydeslam. Når regnvandstanken er fuld, løber det overskydende vand i stedet til 8 I dag anvendes typisk en cisterne, så regnvand og vandværksvand ikke blandes. Der med er mængden af regnvand der genopfyldes, af gangen, begrænset. 8

9 spildevandssystemet. I en periode med voldsom regn fyldes anlæggene og det overskydende vand opsamles derfor ikke. Et regnvandsanlæg bidrager til at begrænse oversvømmelser forbundet med øget nedbør, men det er ikke løsningen på oversvømmelsesproblemerne. 5.0 Betydning for arkitekturen Når der stilles krav om anvendelse af tagvand til toiletskyl og tøjvask, får det betydning for bygningernes udformning og arkitektur. Hvor meget vand der kan opsamles afhænger af tagmaterialerne og hældningen på taget. Et tegltag med en hældning på 45 grader er ideelt at opsamle regnvandet, mens der f.eks. kan opsamles mindre vand fra et built up tag med tagpap, uden hældning 9. Da tage med ny bitumen belægning (tagpap), græs, mos, strå og kobber ifølge rørcenteranvisningen er uegnede til opsamling af regnvand og da der ligeledes udvaskes stoffer fra zink, er det nødvendigt at stille krav, i lokalplanerne, om, man ikke må anvende disse materialer, i forbindelse med tage, nedløbsrør mv. Tagpap kan dog anvendes i forbindelse med opsamling af tagvand til toiletskyl 10. Herudover er det vigtigt, at stille krav om, at der ikke må være bagfald på tagrender eller løvfang, så man undgår at organisk materiale kommer i forbindelse med det vand man vil opsamle. Ønskes bebyggelser med grønne tage, udelukker det, at man det pågældende sted kan stille krav om opsamling af tagvand til toiletskyl og tøjvask. Det er dog stadig muligt, at opsamle regnvandet til f.eks. havevanding. 5.1 Grønne tage Et grønt tag er et tag med planter som tagbeklædning. De fleste grønne tage er beplantet med græs eller stenurter. Grønne tage kan (som udgangspunkt) kun etableres på flade tage eller tage med en taghældning på maksimalt ca. 30 grader. Da grønne tage vejer kg. pr kvadratmeter kræver de en solid tagkonstruktion, der kan bære taget. [Bolighus, 2011] Grønne tage er en mulighed for at få det grønne ind i en bydel, hvor der ellers ikke er så meget plads til haver og grønne områder. Grønne tage kan være med til at signalere, at det er et område, hvor der er taget særlige miljøhensyn. Et grønt tag optager i gennemsnit ca. 50% af nedbøren som falder på taget [Ibid]. På den måde kan grønne tage bidrage til at løse problemerne med stigende nedbør, men de er, på ingen måde, en garanti for at man undgår oversvømmelser. 6.0 Omkostninger forbundet med installation af regnvandsanlæg I forbindelse med vedtagelse af Spildevandplanen blev det besluttet, at forbrugere, der anvender regnvand fra tage til tøjvask og toiletskyl ikke skal betale forbrugsafgifter for vandet, men at de skal betale afgifter for de første 10 m 3 vand pr. toilet [Spildevandplanen ]. Efterfølgende er det blevet besluttet at indrette betalingsvedtægten, så der ikke skal betales vandafledningsafgift af regnvand til toiletskyl og tøjvask overhovedet. Beslutningen skal evalueres efter 2 år (dvs. i år). 9 En lavere hældning medfører en større afdampning af vand fra taget. En ru overflade holder tilsvarende længere på vandet så en større andel når at afdampe, inden det kan opsamles. 10 Tøjvask er også en mulighed efter nogle måneder, når der ikke længere afgives farve til vandet. 9

10 Det betyder at der i dag ikke betales gebyrer for det regnvand, der anvendes til toiletter og til tøjvask ud over tilslutningsbidrag. Der skal ikke betales tilslutningsbidrag, hvis det overskydende regnvand nedsives. I regneeksemplerne på næste side er det indbygget som en forudsætning, at der ikke betales afgifter for bortskaffelse af tagvandet, men at der fortsat skal betales tilslutningsbidrag, når ikke vandet nedsives 11. I Hillerød by koster vandet 60,2 kr. pr m 3. Heraf er vandprisen 10 kr., 6,25 kr. er statsafgift og 43,95 kr. er vandafledningsafgift. Herudover koster det et engangsbeløb på kr. i tilslutningsbidrag. [Hillerød Forsyning, 2011]. En gennemsnitsborger bruger ca. 50 liter vand om dagen til wc skyl og tøjvask, svarende til 30 40% af det samlede vandforbrug. Størstedelen af disse 50 liter kan erstattes med regnvand, hvis der er tilstrækkeligt tagareal til rådighed. Anvendes vandbesparende wc er (6 liter eller mindre pr. skyl) og nye vaskemaskiner med et lille vandforbrug, falder det erstatbare forbrug til pct. af totalforbruget, [Miljøstyrelsen, 2002]. De seneste tal over forbrugsfordelingen af vand stammer fra en undersøgelse, som København Energi foretog Vandforbruget er siden 1992 faldet med ca. 12%. Vandforbruget pr person er i Danmark ca. 116 liter vand per person i døgnet (42 m 3 ) [DANVA, 2008]. Personlig hygiejne 36 % (47,2 liter) Wc skyl 27 % (35,4 liter) Tøjvask 13 % (17,0 liter) Opvask/rengøring 10 % (13,1 liter) Mad/drikke 7 % (9,2 liter) Øvrigt, lækage og lignende i boliger 7 % (9,2 liter).. I alt pr. person i døgnet 100% (131 liter) [København Energi, 1992] Eksemplerne på næste side tager udgangspunkt i miljøstyrelsens regneeksempler fra publikationen Fra taget til toilettet om brug af regnvand fra tage i wc skyl og vaskemaskiner, udgivet i Regneeksemplerne er justeret med de seneste tal og suppleret med en beregning af tilbagebetalingstiden, på baggrund af vandprisen i Hillerød Kommune. Der er dog to væsentlige forhold, som miljøstyrelsen ikke har taget højde for: De fleste ældre parcelhuse bebos i dag af en eller to personer [Danmarks statistik, 2011]. Forbrugsfordelingen er også forskelligt for et parcelhus, sammenlignet med en etagebolig. I et parcelhusområde indgår havevanding f.eks. i forbrugsfordelingen, mens dryppende toiletter står for en større andel af vandforbruget i etagebyggeri. Hillerød Forsyning har oplyst, at normalforbruget i en ejendom i Hillerød typisk er ca. 120 m 3. Et gennemsnits parcelhus i Hillerød har 2,86 indbyggere. Tages der udgangspunkt i gennemsnitsforbruget pr indbygger i Danmark (42 m 3 pr døgn), som benyttes i udregningerne, giver det et vandforbrug pr hustand på ca. 120 m 3 pr ejendom. For nybyggeri forventes et højere vandforbrug pr husstand, da en typisk børnefamilie består af flere beboere, end en familie hvor børnene er flyttet hjemmefra. I Ullerødbyen bor der f.eks. pt. i gennemsnit 3,7 indbyggere pr parcelhus. Er der færre indbyggere end forudsat i 11 Der er stor forskel på hvordan den enkelte kommune har valgt at give rabat ved ny bebyggelse, som opføres med anlæg til opsamling af tagvand til toiletskyl og tøjvask. 10

11 beregningerne, får det væsentlig indflydelse på besparelsen for den enkelte og dermed tilbagebetalingstiden. 6.1 Eksempel på besparelse i et parcelhus Miljøstyrelsen vurderede det årlige vandforbrug til wc skyl og tøjvask til 18 m 3 per person. Justeret med de nyste tal er gennemsnittet lidt mindre ca. 17 m 3 pr dansker. 18 m 3 svarer til den vandmængde, der kan opsamles fra 40 m 2 tagflade [Miljøstyrelsen, 2002]. Regnvand fra en tagflade på 200 m 2 på et parcelhus kan således dække vandbehovet til wc skyl og tøjvask for en familie på 5 personer. For en gennemsnitsfamilie i et nyt parcelhusområde på 4 personer er det årlige vandforbrug til toiletskyl og tøjvask ca. 68 m 3 (4 * 17 m 3 ). Med en vandpris på 60,2 kr. per m 3 vil en familie på 4 personer kunne spare kr. på vandregningen om året. Årsagen til at besparelsen ikke er større er bl.a., at anlæggene løber over i perioder med meget regn. Typisk vil et anlæg have kapacitet til 21 dages forbrug. Dvs. en hel måned uden regn medfører, at der må anvendes rent drikkevand. Derudover er der fraregnet udgifter til strøm i forbindelse med pumperne og løbende vedligeholdelsesudgifter i anlæggets levetid. Et regnvandsanlæg i et nyt parcelhus kan anskaffes for ca kr. inklusiv moms og installation, [Hillerød Kommune ]. Vi har i nedenstående regneeksempel indlagt som forudsætning, at anlægget kun kan levere 85% af vandet til toiletter og tøjvask, fordi anlægget løber tør og derfor må anvende rent drikkevand i tørre perioder. Vi har desuden indbygget som forudsætning at el udgift til pumper og styring er 500 kr. om året og vedligeholdsudgifter på samlet kr. i anlæggets levetid (30 år) til udskiftning af pumper, filtre, drikkevandsventil og styringsautomatik. Da selve regnvandstanken kan leveres med en garanti på 50 år forudsættes det, at det ikke er nødvendigt at udskifte tanken. Herudover kan der komme udgifter til bortskaffelse af jord, som ikke er indregnet i regneeksempelet. Hvis anlægget med ovenstående forudsætninger finansieres med et 5% annuitetslån er tilbagebetalingstiden ca. 17 år. Da der er indregnet løbende udgifter til f.eks. udskiftning af pumper og da den resterende del af anlægget må forventes af have en betydelig længere levetid end 17 år, er det PT en god investering for den enkelte, hvis anlægget finansieres som en del af huset 13. Et anlæg i en eksisterende bolig er dyrere, da det vil kræve ny rørføring til toiletter og vaskemaskine. Prisen på et anlæg, i et eksisterende parcelhus, er her ca kr. Det giver en tilbagebetalingstid på 59 år og er derfor på nuværende tidspunkt ikke en god investering for den enkelte, med mindre huset i forvejen skal renoveres. 6.2 Eksempel på besparelse i en etageejendom I etageboliger vil det opsamlede regnvand kun dække en del af forbruget, da det anvendelige tagareal pr. lejlighed er mindre end i et enfamiliehus. I en treetagers ejendom med 6 lejligheder per etage, og hver lejlighed i gennemsnit har 2,1 beboere, er vandforbruget til wc skyl og tøjvask ca. 230 m 3 om året. 12 By og miljø har spurgt fire forskellige leverandører af regnvandsanlæg, om priser på anlæg, installation, EL forbrug og vedligeholdelse. 13 Egedal er gået helt væk fra at anvende tilbagebetalingstider, når det gælder lånefinansieret nybyggeri. Når investeringen dækkes af et 30 årigt lån behøver bygherren ikke vente en årrække, på at investeringen har tjent sig hjem. 11

12 Hvis tagarealet er 820 m 2, kan der opsamles 180 m 3 regnvand om året. Det svarer til, at 78 pct. af vandforbruget til tøjvask og wc skyl kan erstattes med regnvand. Et fællesanlæg vil her koste kr. i nybyggeri. Besparelsen vil her være ca kr. om året. Det betyder at tilbagebetalingstiden bliver 8 år, for et regnvandsanlæg til kr. Her er indregnet en EL udgift på 6000 kroner om året og vedligeholdsudgifter på kr. i anlæggets levetid (30 år). For ældre etageboliger er det tvivlsomt, om det kan betale sig at installere regnvandsanlæg, da det vil kræve en større ombygning af huset (gennembrud til rør mv.). 6.3 Besparelse for erhvervsbyggeri Hillerød Rådhus har fået installeret et regnvandsanlæg, hvor regnvandet opsamles i et reservoir på ca. 25 m 3, hvorfra det fordeles i et særskilt rørsystem til bygningens toiletter. Da der er offentlig adgang i stueetagen, må der ikke anvendes regnvand i toiletterne på denne etage. Regnvandsanlægget har kostet kroner og har en tilbagebetalingstid på 22 år. Det er ikke dog muligt at lave et generelt regneeksempel for erhvervsbyggeri, da behovene og byggeforholdene her er meget forskellige. 7.0 Omkostninger for samfundet Størstedelen af borgernes besparelser kommer fra sparet vandafledningsafgift, som finansierer kloakker og spildevandsanlæg. At vandet fra tagene reducerer forbruget af rent grundvand medfører ikke nødvendigvis at der afledes mindre vand til spildevandsystemet. Hvis regnvandet i forvejen nedsives vil spildevandsmængden, der afledes til spildevandssystemet være den samme, mens mængden af regnvand, der nedsives bliver mindre. Derfor er det i sidste ende de øvrige forbrugere, der kommer til at betale udgifterne forbundet med afledning af spildevandet, i områder hvor regnvandet kan nedsives. I den eksisterende by, har det dog ikke den store praktiske betydning for de samlede forbrugsafgifter, da det kun er de nyplanlagte områder der er omfattet af kravet. Over tid kan det være nødvendigt at justere taksterne. 8.0 Erfaringer fra andre kommuner Egedal Kommune (tidligere Stenløse Kommune) var en af de første kommuner til at stille krav om opsamling af tagvand, i forbindelse med et nyt stort boligområde. Erfaringerne fra Stenløse Syd er, at bygherrer har taget kravet til sig og er tilfredse med anlæggene. En hel række kommuner har, på linje med Hillerød Kommune, valgt, at skabe incitament, til at etablere regnvandsanlæg, ved at give rabat på vandafledningsafgiften eller tilslutningsbidrag. Herlev Kommune har, som de første, stillet krav i kommuneplanen, om opsamling af tagvand til wc skyl og tøjvask. Da Herlev Kommune ikke samtidigt giver rabat på vandafledningsafgiften eller tilslutningsbidraget, har kravet mødt modstand. Herlev Kommune har derfor, i flere omgange, fraveget kravet med et kommuneplantillæg. 12

13 Ved at kombinere beslutningen, om ikke at opkræve vandafledningsafgift af tagvandet, med et generelt krav om opsamling af regnvand fra tage, bliver Hillerød Kommune forgangskommune inden for opsamling af tagvand til wc skyl og tøjvask. 9.0 Konklusion Anvendelse af regnvand fra taget løser ikke problemet med overindvinding og forurening af grundvandet alene, men det er et af de få virkemidler kommunen har, til at sikre rent drikkevand i fremtiden. Det er samtidig let at formidle til borgerne, at rent drikkevand ikke skal anvendes i toilettet. By og Miljø anbefaler, at der udarbejdes kommuneplantillæg for opsamling af regnvand fra tage, til brug for wc skyl og tøjvask i boliger og at kommuneplantillægget udformes, så det ikke udelukker etablering af grønne tage. By og Miljø anbefaler desuden, at spørgsmålet om at stille krav om opsamling af tagvand til erhvervsbyggeri og kommunale bygninger tages op, i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan 2013, så der er tid til at inddrage erfaringer og indsamle viden, om opsamling af tagvand fra erhvervsbyggeri og offentlige bygninger. 13

Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger.

Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Af Flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut I løbet af foråret 2000 vil vandforsyningsloven blive ændret således, at det bliver lovligt

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Tema NEDLØBSBRØND FILTER LAGERTANK. Overløb fra

Tema NEDLØBSBRØND FILTER LAGERTANK. Overløb fra Tema d a n m a r k s k o m p l e t t e b o l i g m a g a s i n Genbrug af regnvand er godt for pengepung og miljø. Det får flere og flere boligejere til at installere en regnvandstank, der gør det muligt

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Baggrund et ønske om vandbesparelser 100% af Københavns vand hentes udefra Trækket på vandressourcen omkring

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Fra taget til toilettet - om brug af regnvand fra tage i wc-skyl og vaskemaskiner. Erhvervs- og Boligstyrelsen Miljøstyrelsen

Fra taget til toilettet - om brug af regnvand fra tage i wc-skyl og vaskemaskiner. Erhvervs- og Boligstyrelsen Miljøstyrelsen Fra taget til toilettet - om brug af regnvand fra tage i wc-skyl og vaskemaskiner Erhvervs- og Boligstyrelsen Miljøstyrelsen Indhold 1 Indledning 1. Indledning 3 2. Værd at vide om regnvandsanlæg 4 Spar

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

Brug af regnvandsanlæg. Erfaringsopsamling

Brug af regnvandsanlæg. Erfaringsopsamling Brug af regnvandsanlæg i Danmark Erfaringsopsamling 2014 Titel: Brug af regnvandsanlæg i Danmark Erfaringsopsamling Redaktion: Rambøll Annette Raben Marianne Marcher Juhl Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Københavns Kommune. Opsamling og anvendelse

Københavns Kommune. Opsamling og anvendelse Københavns Kommune Opsamling og anvendelse December 2011 Københavns Kommune Opsamling og anvendelse December 2011 Ref.: Opsamling og anvendelse Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter HAR I STYR PÅ VANDFORBRUGET Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter VI SKAL SPARE PÅ VANDET ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Vi burde egentlig

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

tlt toiletskyl o~ tøjvask

tlt toiletskyl o~ tøjvask .,",\ \\ ) " \ -.. Genarwendelse cif regrwand tlt toiletskyl o~ tøjvask Genanvendelse af regnvand Forsøg med genanvendelse af regnvand til toiletskyl og tøjvask Rent drikkevand er ikke længere en selvfølge.

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet Regnvandshåndtering for grundejere STEVNS følger med klimaet Dit og vores ansvar Som grundejer er du ansvarlig for: At håndtere det regnvand, som falder på din grund At kloakledningen er i orden fra bolig

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg 1. Generel information ejer og beliggenhed af anlæg Adresse for minerenseanlæggets

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

BRUG AF REGNVAND Til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 4. udgave September 2012

BRUG AF REGNVAND Til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 4. udgave September 2012 BRUG AF REGNVAND Til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 4. udgave September 2012 RØRCENTRET BRUG AF REGNVAND Til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 4.

Læs mere

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Søtofte Vandværk, General forsamling 2012. Side 1 of 5 Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Store Merløse Hallen REFERAT 1. Valg af dirigent a. Kenth Poulsen blev valgt til ordstyrer b.

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Sikring mod kælderoversvømmelser v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Regler fra gammelt afløbsregulativ 20. Højvandslukker Hvor en kælder efter Vej- og Kloakvæsenets skøn er udsat for

Læs mere

Hvilke krav gælder for afløbsledninger på privat grund

Hvilke krav gælder for afløbsledninger på privat grund Hvilke krav gælder for afløbsledninger på privat grund Bygningsreglementet er det juridiske grundlag for byggeri på privat grund, herunder afløbsinstallationer Bygningsreglementet indeholder en række funktionskrav

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Som dokumentation for merforbruget skal der som minimum vedlægges aflæsninger af vandmåleren en gang månedligt.

Som dokumentation for merforbruget skal der som minimum vedlægges aflæsninger af vandmåleren en gang månedligt. EJER Sendes til Provas a/s Modtaget af Forsyningen den Journalnummer Ansøgning om refusion af forsyningsafgifter i forbindelse med vandspild Undertegnede søger om refusion af vandbidrag, statsafgift på

Læs mere

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD DOMEAS 10 VANDSPARERÅD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Montér en spareperlator på din vandhane. Den blander vandet med luft, så strålen virker større og du kan spare over 40% på dit vandforbrug. Køb en vandbesparende

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

BRUG AF REGNVAND til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 2. udgave Juli 2002

BRUG AF REGNVAND til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 2. udgave Juli 2002 BRUG AF REGNVAND til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 2. udgave Juli 2002 RØRCENTRET Rørcenter-anvisning 003: Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger 2. udgave,

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Betalingsregler Verdo Vand A/S

Betalingsregler Verdo Vand A/S Betalingsregler Verdo Vand A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1968 Indholdsfortegnelse 1. Tilslutningsbidrag... 3 1.1 Indledende bestemmelser... 3 1.2

Læs mere

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land 1 SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land, indledning s. 3 Små renseanlæg og rensekrav s. 4 Bundfældningstanke og nye

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Har du haft et brud på din vandinstallation, er der visse betingelser for refusion:

Har du haft et brud på din vandinstallation, er der visse betingelser for refusion: Regler for refusion ved vandspild for boliger Erhvervsvirksomheder skal henvende sig til Esbjerg Forsyning for refusion. Har du haft et brud på din vandinstallation, er der visse betingelser for refusion:

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

DANVA notat om vilkår for målere til brug for afregning af spildevand

DANVA notat om vilkår for målere til brug for afregning af spildevand DANVA notat om vilkår for målere til brug for afregning af spildevand Titel: Udgiver: Udarbejdet af: Vilkår for målere DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg DANVAs Normalregulativgruppe under

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Ansøgning om refusion af afgift af ledningsført vand (statsafgift)

Ansøgning om refusion af afgift af ledningsført vand (statsafgift) Sendes til Vesthimmerlands Vand A/S Th. Eriksens Vej 28 9640 Farsø Forbeholdt Selskabet Sagsnummer: Ansøgning om refusion af afgift af ledningsført vand (statsafgift) Ejeren (udfyldes af ejeren) Undertegnede

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Fremmed boring Hvis golfklubben får ledningsført vand fra et fælles vandværk taler man om vand fra "fremmed boring".

Fremmed boring Hvis golfklubben får ledningsført vand fra et fælles vandværk taler man om vand fra fremmed boring. Marts 2012 VANDAFGIFTER Notatet beskriver generelt de per 1. januar 2012 gældende afgifter vedrørende vandforbrug og spildevand samt muligheder for godtgørelse og tilbagesøgning: A. Vandforbrug: Vandafgift

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Udbudsmateriale. Salg af storparcel til 7 parcelhusgrunde i Ballerup Til klimatilpassede og miljøvenlige enfamiliehuse

Udbudsmateriale. Salg af storparcel til 7 parcelhusgrunde i Ballerup Til klimatilpassede og miljøvenlige enfamiliehuse Udbudsmateriale Salg af storparcel til 7 parcelhusgrunde i Ballerup Til klimatilpassede og miljøvenlige enfamiliehuse JUNI 2013 Parcelhusområder er sjældent særligt miljø- eller klimavenlige, men her er

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Ansøgning om refusion

Ansøgning om refusion Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Telefon: 9829 9000 E-mail: forsyningen@forsyningen.dk www.forsyningen.dk Sendes til Frederikshavn Forsyning A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Modtaget af Forsyningen

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 1. April 2015 Bestyrelsen: Bestyrelsens beretning for 2014 Velkommen til generalforsamlingen i Næsby Vandværk (Den 81) Onsdag den 8. april 2015 Jørgen Skov døde den 7. august 2014 efter lang tids sygdom.

Læs mere

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Slide: 1 Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011 Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Civ. Ing. Lars Isager Hedegaard, Hvidovre Forsyning Slide: 2 Inden vi ser på

Læs mere

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker: Indledning: Blidahlund og Esperancegaarden har valgt at tilslutte sig andre miljøbevidste boligforeninger ved at håndtere regnvand på egen grund og opnå en række fordele., herunder separering af regnvand

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 %

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % 16. december 2009 Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % Har man truffet et valg om at få bygget sit eget hus helt fra bunden, følger der mange beslutninger med; valg af byggestil, husets

Læs mere