Motorvejen Skejby - Skødstrup. Åbning 5. september 2008

Transkript

1 Motorvejen Skejby - Skødstrup Åbning 5. september 2008

2 Forord Motorvejen mellem Skejby og Skødstrup åbnes for trafik d. 5. september Den næsten 12 km lange strækning er første etape af det sydlige hængsel til Djursland. Strækningen bliver samtidig en del af Rute 15 mellem Silkeborg og Grenå, og forbinder Østjyske Motorvej (E45) med motorvejen og motortrafikvejen mod Grenå og Ebeltoft. Ved kommunalreformen overtog Vejdirektoratet ansvaret for færdiggørelsen af Djurslandmotorvejen fra Århus Amt. Samarbejdet mellem Århus Amt og Vejdirektoratet var allerede i årene op til kommunalreformen blevet opbygget ved fælles deltagelse i projektforløbet. Vejdirektoratet begyndte desuden at projektere 2. etape i 2005, så overgangen fra amt til stat er helt naturligt sket i tæt samarbejde. Århus Amt tog initiativet til Djurslandmotor-vejen i midten af 1990erne, hvor behovet for at skabe forbindelse mellem Djursland og Østjyske Motorvej blev markant. Amtet gennemførte en VVM undersøgelse, som lå færdig i 1999, og herefter blev et regionplantillæg for hele strækningen mellem Søften og Skødstrup vedtaget i I foråret 2005 begyndte jord- og belægningsarbejderne, og Vejdirektoratet overtog bygherrerollen i Med dette vejanlæg sikres en langt mere direkte rute mellem den sydlige del af Djurs-land og Østjyske Motorvej, og motorvejen forventes samtidig at aflaste den nordlige del af Århus for en del gennem kørende trafik. Desuden vil vejstrækningen aflaste Grenåvej, som i dag er overbelastet. Det vil give større trafiksikkerhed og fremkommelighed til glæde for alle i området. Vejanlægget har, som alle store byggerier, budt på en del udfordringer, men det er lykkedes at få vejen færdig til tiden og indenfor budgettet. Resultatet lever fuldt ud op til intentionerne fra både Århus Amt og Vejdirektoratet om en moderne, smuk og sikker vej i harmoni med omgivelserne. Per Jacobsen Vejdirektør

3 Vejprojektet Den nye forbindelse mellem Skejby og Skødstrup er første etape af det sydlige hængsel til Djursland. Etapen består af næsten 12 kilometer 4-sporet motorvej, der forbinder Søftenvej med motorvejen ved Skødstrup. I de kommende år færdiggøres anden etape, der sikrer motorvejens tilslutning til Østjyske Motorvej (E45). Det nyåbnede vejanlæg skal sikre, at trafikken mellem Djursland og E45 føres udenom det nordlige Århus. Dermed aflastes det lokale vejnet, der tidligere ledte trafikanter fra Rute 15 ind gennem byen. Desuden skal motorvejen fungere som aflastning for den meget trafikerede Grenåvej. En del af trafikken mellem Djursland og Århus vil i fremtiden foregå på Randersvej, via Djurslandmotorvejen, som indfaldsvej til Århus. Vejen er anlagt som en 4-sporet motorvej med nødspor. Ved den valgte linjeføring for vejen er der taget størst mulig hensyn til landskab, natur og kulturmiljøer samt ejendomme og virksomheder i området. Den nye vejforbindelse har sit udgangspunkt nord for Skejby, hvor linjeføringen drejer væk fra den nuværende Søftenvej. 3

4 Linjen passerer Randersvej i god afstand af Lisbjerg, men tæt på den tidligere Lisbjerg Skole. Den løber herefter nord om Terp og syd om Lystrup, langs den nyetablerede Egå Engsø. Vejen fortsætter mod nordøst, syd om Hjortshøj. Lige før tilslutningen til motorvejen syd for Skødstrup føres linjen ind mellem de to små skovpartier, Virup Skov og Kastrup Skov. Der er etableret eller ombygget tilslutningsanlæg ved fire skærende veje, og bygget broer for overføring af tre kommuneveje samt Grenåbanen. Herudover er der bygget fem stibroer samt én større og fem mindre broer til faunapassage. Der er et vestvendt tilslutningsanlæg ved motorvejens tilslutning til Søftenvej. Ved Lisbjerg er der etableret et østvendt tilslutningsanlæg, hvor motorvejen passerer under Randersvej. Lystrupvej, Mejlbyvej og Grenåvej er ført over motorvejen og tilsluttet med ramper i både østlig og vestlig retning. Nord for Terp er Kirkestien til Lisbjerg ført over motorvejen. Nordøst for Terp er Elstedvej ført over, og den er samtidig flyttet omkring 200 meter længere mod øst. Petersmindevej er nord for motorvejen forbundet med Elstedvej, mens Egåvej og Egå Møllevej begge er ført over motorvejen som stier. Hjortshøjvej er ført over motor-vejen, mens Kastrup Skovvej er afbrudt. Der er dog forbindelse til en stibro over motorvejen 350 meter længere mod øst. Foruden disse broer og tunneler er der skabt stiforbindelser på tværs af motorvejen i tilknytning til alle krydsende veje. 4

5 Hvor vejen er gravet ned i terrænet, er skråningerne som hovedregel udført med en bredde, der er to gange højden, mens bredden på dæmningsskråninger er tre gange højden. I perioden fra åbningen af denne første etape til åbningen af anden etape i 2010 bliver motorvejsstatus ophævet umiddelbart øst for tilslutningsanlægget ved Søftenvej. Her glider motorvejen over i Søftenvej som en almindelig 4-sporet landevej. Søftenvej bibeholdes i sit eksisterende tracé med det eksisterende tvær-profil. Den tilladte hastighed på motorvejen er 110 km/t. Trafik Trafikken i det nordlige Århus har tidligere først og fremmest været afviklet på Grenåvej og ringvejssystemet, samt på en lang række mindre veje. Beregninger viser, at den nye motorvej ved åbning vil blive benyttet af biler i døgnet. Heraf vil omkring bilister fortsætte til E45, mens de øvrige vil benytte tilslutningsanlæggene. Trafikmængden vil vokse markant, når tilslutningsanlægget ved Randersvej åbner i slutningen af 2009, hvor op mod biler i døgnet vil benytte dette tilslutningsanlæg som indfaldsvej mod Århus. 5

6 Vejanlæggets historie Siden planlægningen af Den Jyske Motorvej (E45) i 1960 erne har der været tanker om en motorvejsforbindelse mellem Østjyske Motorvej og Djursland. Linjeføringen af strækningen mellem Lisbjerg og Skødstrup, syd om Terp, Lystrup og Hjortshøj, blev i 1971 sikret med byggelinjer I årene siden er trafikken i området steget markant. Især er Grenåvej hårdt belastet, og med biler i et gennemsnitsdøgn er den en af de hårdest belastede strækninger udenfor motorvejsnettet i det østjyske område. Fremkommeligheden for trafikken mellem Djursland og det sydlige og vestlige Århus har derfor været ringe, og behovet for at sikre en bedre forbindelse mellem Djursland og Østjyske Motorvej er vokset støt. Samtidig er behovet for at aflaste Grenåvej som indfaldsvej til Århus steget. På denne baggrund satte Århus Amt i 1997 gang i et undersøgelsesarbejde. Et arbejde, som i juni 2000 mundede ud i en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for den planlagte vejforbindelse. På baggrund af VVM-redegørelsens indstilling vedtog Århus Amt i efteråret 2000 et regionplantillæg for vejanlægget. 6 Amtets vejkontor forestod selv projekteringen af vejen, og Amtsrådet besluttede i september 2002 at godkende projektet og bevilge de nødvendige midler til at gennemføre ekspropriatio-nerne. I marts 2004 blev de første licitationer afholdt, men priserne lå væsentligt højere end forventet, så Amtsrådet aflyste

7 licitationerne. Der blev indarbejdet en række besparelser i projektet, og i begyndelsen af 2005 blev der afholdt en ny licitationsrunde. I slutningen af marts 2005 tog amtsborgmester Johannes Flensted Jensen det første spadestik til Djurslandsmotorvejen. Motorvejen har budt på mange spændende udfordringer, både for de projekterende, rådgiverne og entreprenørerne. Også myndigheds - og organisationsmæssigt har vejprojektet været en udfordring, især fordi kommunalreformen betød, at ansvaret for vejprojektets gennemførelse den 1. januar 2007 blev overdraget fra Århus Amt til Vejdirektoratet Rundkørslen ved IKEA bygges om til et kryds i to niveauer. Krydset åbner i 2009, samtidig med tilslutningsanlægget ved Randersvej Århus glæder sig Den jyske hovedstad vil få stor glæde af Djurslandsmotorvejen, mener borgmester i Århus, Nicolai Wammen. Byen er et vækstcenter, der kræver en tilsvarende udbygning af infrastrukturen, og med motorvejen ledes en større del af trafikken uden om byen, samtidig med at der sikres en god forbindelse til Djursland. - Det nye motorvejstykke vil sikre en rigtig god forbindelse mellem Østjyske Motorvej og Djursland, hvilket betyder, at rigtig meget trafik på alle tider af døgnet og året vil blive ledt uden om Århus. Djursland er jo et af landets mest populære sommerhus - og ferieområder, og en stor del af trafikken dertil har i årevis været ledt gennem det nordlige Århus. Med åbningen af den nye motorvej får trafikanterne kortere transporttid og århusianerne mindre trafik belastning til glæde for alle parter, siger byens borgmester Nicolai Wammen. Han glæder sig også over, at Århus med Djurslandsmotorvejen får en hårdt tiltrængt Ring 3 - altså et supplement til Ringgaden og Ring-vejen. Ring 3 vil bestå af Djurslandsmotor-vejen, Østjyske Motorvej (E45) mellem Søften og Bering og den planlagte Bering - Beder vej Den sidste del af motorvejs forbindelsen, strækningen mellem Søften og Skejby, åbner. Dermed er Østjyske Motorvej (E45) og Djurslandsmotorvejen forbundet. 7

8 Grenåvej og Skejby Den nye motorvej vil også på anden vis aflaste Grenåvej, når en del af de mange myldretidstrafikanter til og fra Århus fremover vil vælge motorvejen som smutvej i stedet. - Det er gode nyheder for de mange trafikanter, som i hverdagen oplever Grenåvej som en ren flaskehals. En anden af byens flaskehalse i myldretidstrafikken har været rundkørslen ved IKEA, og her ser vi frem til en stor lettelse, når først det nye IKEA-kryds og siden hen strækningen Søften-Skejby åbner i 2010, lyder det fra Nicolai Wammen. Fra vikingeby til videnby Nicolai Wammen glæder sig på hele byens vegne til en forbedret infrastruktur, som skal bidrage til at sikre økonomisk vækst og velfærd for hele bysamfundet. - Århus er i rivende udvikling. I løbet af de seneste 10 år har vi budt velkommen til knap flere indbyggere, og runder i år borger nr Samtidig har vi forholdsmæssigt skabt flere nye arbejdspladser end noget andet vækstcenter i landet. Den gamle vikingeby har udviklet sig til en videnby med internationale visioner. Med en målsætning om, at vi inden 2030 kan have flere indbyggere, nye ar-bejdspladser og nye boliger. 8 En sådan udvikling kan og vil ikke lykkes uden en veludbygget infrastruktur, og i den sammenhæng er Djurslandsmotorvejen et meget vigtigt led, og et led, som har stået på vores ønskeseddel meget længe.

9 Århus Lufthavn flytter tættere på Der findes næppe nogen anden virksomhed, der glæder sig mere til åbningen af Djurslandsmotorvejen end Århus Lufthavn. Direktør Ole Paaske håber, at den hurtigere vej til lufthavnen vil betyde flere kunder i butikken. - Lufttransport handler om tidsbesparelse, og lufthavnsdrift er et spørgsmål om beliggenhed i forhold til markederne. Vi ligger fint i forhold til Århus, hvor turen på en god dag tager 35 minutter, men i forhold til kransen af byer omkring Århus - Horsens, Silkeborg og Hobro står lufthavnene i Billund og Aalborg stærkere, erkender direktør for Århus Lufthavn, Ole Paaske. - Med den nye motorvej rykker vi omkring 15 minutter mod sydvest, og flere mennesker får Århus Lufthavn inden for de minutter, der er grænsen for de fleste indenrigskunder. Tager jordtransporten til lufthavnen længere tid, vælger man andre transportformer som tog og bil, og de sidste 10 år har vi tabt kampen om indenrigsmarkedet til bl.a. Storebæltsforbindelsen. Også flere udenrigsrejsende Ifølge Ole Paaske vil udenrigskunder højst tolerere halvanden times jordtransport til lufthavnen, og det har indtil nu betydet omkring én million potentielle kunder til Århus Lufthavn, hvor lufthavnen i Billund har næsten 2,3 millioner. Det er en forskel, der er til at få øje på, også for luftfartselskaberne, når de skal vælge hvilken lufthavn, de vil flyve fra. Efter september 2008 øges antallet af potentielle udenrigsrejsende for Århus Lufthavn til 1,3 millioner, og Ole Paaske tror på, at muligheden for at køre en længere del af turen på motorvejen, vil virke tillokkende på de potentielle kunder. - En motorvej giver næsten 100 procents sikkerhed i planlægningen for vores kunder. De skal ikke længere kalkulere med mulige trafikpropper eller kørsel efter en langsom lastbil. Ny adgangsvej mod vest Via lufthavnens politiske bestyrelse og Djurslands Udviklingsråd har Ole Paaske benyttet enhver anledning til at slå på tromme for en motorvej til Djursland. Og nu er den så en realitet. - I erkendelse af hvor heldige vi er med åbningen af motorvejen, har vi besluttet at forbedre den vestlige adgangsvej til lufthavnen. Det første stykke af vejen forbedres i samarbejde med kommunen og udviklingsrådet, og det sidste stykke anlægger vi en kortere og mere direkte vej ind over området. 9

10 Det er et projekt, der har spøgt i snart 20 år, men på grund af motorvejen og en større aktionærinvestering er tiden nu moden. Den nye adgangsvej gør turen til lufthavnen to kilometer kortere, men for Ole Paaske handler det lige så meget om den psykologiske effekt. - Når man er kommet hurtigt frem på motor-vejen, kan det virke dræbende at skulle køre de sidste kilometer på en smal og snørklet vej. Når adgangsvejen er færdig om et år, vil den sidste del af turen til lufthavnen foregå på en lige og logisk vej. Og hvis motorvejen på et tidspunkt forlænges helt til Kolindkrydset, kan vi ikke ønske os mere, siger Ole Paaske med et smil. Efter at antallet af kunder i 2005 var historisk lavt, er der kommet flere til, så Århus Lufthavn nu betjener omkring flyrejsende (ankomst og afrejse) om året. Hidtil har Århus Lufthavn lagt landings-baner til ni indenrigsrotationer - flyvninger til og fra København - hver dag. Men det antal udvides fra d. 15. september 2008 til 13 på grund af de forbedrede adgangsforhold. Udenrigs- og charterflyvningerne går til 11 forskellige destinationer. Dertil kommer en ikke uvæsentlig fragtflyvning. Lufthavnen råder over 375 ha jord. Der er 120 ansatte i virksomheden, og det gør lufthavnen til én af de største arbejdspladser på Djursland. 10

11 En oplevelse at være med Selv for erfarne entreprenører er det noget specielt at være med til at anlægge en motorvej. Vejen sætter markante spor i landskabet, og der er ofte meget fokus på byggeriet i lokalområdet. Det har også været tilfældet på denne motorvej, hvor Brian Klindrup har været projektleder på den ene jord- og belægningsentreprise. Arbejdet med at anlægge den 11 kilometer lange motorvejsstrækning har været fordelt mellem tre entreprenører. Motorvejskonsortiet Arkil-Aarsleff har stået for den midterste af de tre entrepriser en strækning på 4,1 kilometer, der forløber meget tæt på byen Lystrup. Her hedder projektlederen Brian Klindrup. - Det har været rigtigt spændende at være med til. Det er et stort projekt, og fra vores synspunkt har det været komplekst på den måde, at vi har skullet levere en helt færdig vej, bortset fra skilte og nødtelefoner. Så vi har været gennem alle dele af anlægsprocessen. Men derudover er det jo et projekt, der har været en del fokus på, både fra pressen og politikerne, og vi har da haft besøg af tv flere gange, fortæller Brian Klindrup. Han forklarer, at motorvejsbyggeri i princippet ikke er meget anderledes end byggeriet af en mindre kommunevej. - Uanset om det koster 3 eller 100 millioner kroner, er det den samme proces, vi skal igennem. Men vi kan fx ikke bruge en hel dag på at finde løsningen på et problem, for så er der måske brugt kroner i mellemtiden. Og generelt har de beslutninger, vi tager, nogle mere vidtrækkende konse-kvenser. Et langt forløb De første gravemaskiner satte skovlen i jorden i april 2005, så det har været et langt forløb. - Vi fik mere tid til entreprisen, fordi de geotekniske undersøgelser viste, at jordforholdene er meget dårlige i dette område. Jorden har et højt vandindhold, og den er meget vandfølsom. En situation som i hvert fald ikke blev bedre efter de store mængder regn i 2006 og Resultatet var, at jorden blev alt for blød at køre i. Entreprenørens hovedopgave er at udføre projektet med en bar mark, nogle tegninger og en projektbeskrivelse som udgangspunkt. Men der er også andre opgaver. - Vi har fx været meget opmærksomme på, at vi jo fylder meget. Motorvejen ligger meget tæt på Lystrup, og det har vi prøvet at tage hensyn til. Byens beboere lærte os efterhånden at kende, og vi har gjort en del ud af at skabe og holde en god kontakt til dem. 11

12 At sætte spor For Brian Klindrup personligt har motorvejen også en betydning. - Jeg vil selv komme til at bruge den en del privat. Og rent karrieremæssigt har det været en udfordring, jeg kan bruge fremover. Men først og fremmest er det bare sjovt at vide, at man har været med til at sætte sådan et vigtigt spor. De folk, der var med til at bygge Storebæltsforbindelsen, vil altid huske det. Og sådan vil jeg også have det med denne her motorvej. Om tid og trafiksikkerhed Djurslandmotorvejen betyder færre køer og mindre spildtid for mange pendlere. Én af dem er Jesper Strøm, som forventer at kunne skære mellem 5 og 10 minutter af tiden i bilen til og fra arbejde. Jesper Strøm bor i Egå, syd for Grenåvej, og arbejder som gymnasielærer på Skanderborg Gymnasium. Tidligere, når han skulle på arbejde, kørte han i bil ad Grenåvej, gennem det østlige Risskov til IKEA rundkørslen og et stykke ud af Søftenvej, før han mødte motorvejen. - Det tog mig omkring 15 minutter at komme på motorvejen, og hele turen til Skanderborg varede ca. 35 minutter. Nu kan jeg komme hurtigere på motorvejen, og når den bliver færdig helt ud til E45, kommer jeg nok et pænt stykke under den halve time i alt. Det, synes jeg, er helt acceptabelt. Det tager jo lige så lang tid at komme til den anden ende af Århus, siger Jesper Strøm. For tre år siden flyttede han og familien til Egå, og i begyndelsen pendlede han helt til gymnasiet i Herning. - Men vi havde lige fået vores lille søn, og det blev ret uinteressant at bruge 2½ time hver dag på transport. De timer vil man jo hellere have derhjemme, så jeg var glad for at få jobbet i Skanderborg. 12

13 Utålmodige trafikanter er farlige Jesper Strøm er ellers glad for at køre bil, og det stresser ham normalt ikke. - Når man først er på motorvejen, går det nemt, men indtil da kan det godt være lidt anstrengende. Der er næsten altid lange køer ved IKEA-rundkørslen, og folk bliver hurtigt utålmodige. Og utålmodige trafikanter er de mest farlige, lyder det fra den erfarne pendler. Han ved godt, at motorvejsbyggeri ikke er lige populært hos alle. - Men jeg synes, der er meget hykleri omkring motorveje. Vi lever i et samfund, hvor der er fart på, og vi har brug for motorveje. Og motorveje er mere sikre, fordi folk slapper af. Så set fra min verden er de velkomne. En mere sikker Grenåvej Udover tidsbesparelsen og den mere sikre trafik på motorvejen, håber Jesper Strøm på endnu en gevinst ved Djurslandmotorvejen. - Vi bor forholdsvis tæt på Grenåvej, og oplever hver dag, hvor hurtigt og hvor tæt, bilerne kører her. Med en dreng, der på et tidspunkt skal færdes i området på egen hånd, vil det være et stort plus for os, hvis byggeriet af motorvejen også kommer til at betyde en aflastning af trafikken på Grenåvej. 13

14 Fortidens spor gennem Egådalen Der hvor motorvejen nu trækker sit spor, er turen langs Egådalen også blevet en rejse igennem fortiden - en 14 km lang rejse gennem mere end år. Af museumsinspektør Henrik Skousen, Moesgaard Museum Vejen trækker sine spor igennem landskabet en gammel vending fra dengang, færdslen selv skabte vejene. Snarere end veje var der tale om korridorer, hvor man, dikteret af landskab, terræn og vandskel, mest bekvemt kunne komme frem. Med tiden blev disse korridorer til alfarveje, og nogle af dem trækker hovedlinjerne i vore dages vejnet. Da terrænet inde i landet mange steder var svært fremkommeligt, bevægede mennesket sig dog, gennem det meste af oldtiden, frem for alt ad vandvejene. En stor opgave Århus Amt bad i 1997 Moesgård Museum om at lægge planer for de arkæologiske undersøgelser forud for anlæggelsen af de 14 kilometer motorvej mellem Søften og Skødstrup. Og museet var straks klar over, at arkæologerne stod over for en stor og spændende opgave. Vejens linjeføring løber igennem Egådalen, og på de arkæologiske oversigtskort over området var der tegn på mange mulige fund. Museet fik mulighed for, i tracéet for den nye motorvej, at få et arkæologisk snit igennem dalen, og på den måde få ny viden om de forhistoriske bosættelser i området. I bunden af dalen flyder Egåen, som i stenalderen havde sit udløb i den fjord, der fyldte store dele af dalbunden inden for Århus Bugt. Fjorden har været op til 1,5 kilometer bred og strakt sig omkring 5,5 kilometer ind i landet. Fladehugget pilespids af flint 14

15 Sikring af vor fælles forhistorie De fleste af udgravningerne blev foretaget i , inden anlægsarbejdet på motorvejen blev sat i gang. Men også siden er der løbende foretaget udgravninger, efterhånden som anlægsarbejdet er skredet frem. I løbet af en næsten 10 år lang periode har Moesgård Museum således gennemført 25 udgravninger på steder, hvor der inden for vejens linjeføring er fundet skjulte fortidsminder. På den måde er der taget hensyn til og sikret en registrering af de spor fra fortiden, som krydses af motorvejen. Ny viden De mange udgravninger har bragt megen ny og væsentlig viden for dagen. Viden som føjer nye afsnit til Egådalens og vor store, fælles forhistorie. Ved udgravningerne er der især undersøgt mange bopladser fra den sidste del af jægerstenalderen (ca f. Kr.) og fra bondestenalderen (ca f. Kr.), hvor mennesker har bosat sig nær den gamle fjord. Men der er også fundet mange bopladser fra den ældre jernalder (i århundrederne omkring Kr. f.), og ved de seneste undersøgelser i 2008, har vi kunnet føre det nuværende Skejbys historie tilbage til vikingetiden i 800-årene. Grafikken viser motorvejens linieføring gennem Egådalen. som den engang så ud. Prikkerne markerer udgravninger og landsbyer. 15

16 Slagger som miljøgevinst På dele af strækningen er der et stort underskud af egnet råjord, dvs. at der mangler materiale til at bygge dæmningerne. Derfor er der i nogle af dæmningerne anvendt slagger - et affaldsprodukt fra affaldsforbrænding - som fyld. Stor lokal interesse. Lige fra begyndelsen lå det Århus Amt på sinde, at fundene og historierne blev formidlet til offentligheden. En container ved Lystrup var indrettet til museum med en lille udstilling, hvor især skoler og lokalbefolkning løbende kunne følge arkæologernes arbejde og se, hvad der gemte sig under jorden. De to formidlere som var tilknyttet projektet mødte igennem årene mange, som ved containerudstillingen, rundvisninger og særarrangementer interesseret fulgte den arkæologiske proces fra start til slut. Brugen af slagger var ikke oprindeligt med i projektet, for man frygtede, at der ville blive stillet så strenge krav til sikring af miljø og arbejdsmiljø, at det økonomisk og styringsmæssigt ville give for store problemer. I forbindelse med besparelsesrunden blev muligheden dog genovervejet og drøftet med miljømyndighederne, og det blev besluttet at medtage slaggerne som et alternativ til tilførsel af store mængder naturlige råstoffer - sand og grus. 16

17 Det har siden vist sig, at slaggerne var betydeligt lettere at håndtere både anlægsteknisk, miljø- og arbejdsmiljømæssigt end forventet, og de har været absolut økonomisk konkurrencedygtige. Teknisk er slaggerne et udmærket vejbygningsmateriale. De er ikke særligt vandfølsomme, og de har en styrke, som betyder, at koblings-højden - vejens opbygning af tilført materiale - på strækningerne med slagger er reduceret fra omkring 110 cm til 80 cm. Herved er sparet yderligere råstoffer. Slaggerne indeholder miljøfremmede stoffer, og der er derfor truffet foranstaltninger til at sikre, at de skadelige stoffer ikke udvaskes og ender i recipienter eller i grundvandet. Slaggerne er sikret mod indtrængende vand ovenfra ved hjælp af asfaltbelægningen og en lermembran, og mod indtrængende grundvand med en effektiv dræning. Der er indbygget over m3 slagger i motorvejen mellem Skejby og Skødstrup. Det er Vejdirektoratets overordnede politik at stræbe efter at spare på vores knappe råstof-ressourcer, ligesom vi har en samfundspligt til at medvirke til løsning af vores affaldsproblemer. Der er altså god fornuft i at anvende affalds- og restprodukter i vores vejanlæg. 17

18 Fakta om motorvejen Motorvejens udseende u Motorvejens standardbredde er 28 meter u Motorvejen er opdelt i w to kørebaner á 8 meter - inkl. kantbaner á 0,5 meter w to belagte nødspor á 2,5 meter w 5 meter midterrabat inkl. to nødrabatter på 1 meter w to yderrabatter på 1 meter w skråninger og afvandingskonstruktioner Broerne på motorvejen Der er anlagt 29 vej, sti og faunabroer på strækningen. De ni vejbroer omfatter: u Overføring af motorvejsrampe ved Søftenvej u Overføring af Randersvej u Overføring af Elstedvej u Underføring af Elstedvej ved Randersvej u To overføringer af Lystrupvej ved fordelerringen u Overføring af Mejlbyvej u Overføring af Hjortshøjvej u Overføring af Grenåvej De øvrige broer og tunneler omfatter: u En jernbanebro for Grenåbanen u Otte vej- og stitunneler under lokale veje u Fem cykel- og gangbroer u En stor og fem mindre faunapassager 18 Tilslutningsanlæg Tilslutninger til motorvejen sker via tilslutningsanlæg, der er udformet som 2-plans kryds med ensrettede til- og frakørselsramper. Der er anlagt tilslutningsanlæg til motorvejen ved Søftenvej (vestvendt), Randersvej (østvendt), Lystrupvej, Mejlbyvej og Grenåvej. Jord, sand og grus Der er ved motorvejsbyggeriet i alt afgravet, indbygget og udsat mere end m 3 jord, hvilket svarer til vognlæs.derudover er der tilført og indbygget omkring m 3 sand og grus, og der er brugt cirka m 2 asfalt. Økonomi Projekt og tilsyn: 78 mio. Kr. Broer: 112 mio. Kr. Jordarbejde og belægning: 318 mio. Kr. Arealerhvervelse: 32 mio. Kr. Arkæologi: 30 mio. Kr. Udstyr: 30 mio. Kr. Samlet pris: 600 mio. Kr.

19 Sikkerhed og udstyr På vejstrækningen er der etableret følgende udstyr u Dobbeltsidet stålautoværn i motorvejens midterrabat u Enkeltsidet stålautoværn i yderrabatter efter behov u Retroreflekterende vejvisningstavler u Kantbaner med akustisk effekt u Nødtelefoner for hver anden kilometer u Vildthegn i vejskel u Belysning i rundkørsler og tunneler u Støjafskærmining Projektering og udførelse Følgende virksomheder har været involveret i projekteringen: u Skitse- og detailprojekt: Århus Amt og Vejdirektoratet u Geoteknik: Århus Amt og COWI A/S u Broer: Gimsing & Madsen A/S, Grontmij Carl Bro A/S og COWI A/S u Æstetik: Møller og Grønborg A/S u Afvanding: Rambøll A/S u Belysning: Århus Amt u Arkæologi: Moesgaard Museum u Jernbane: Atkins Danmark A/S Følgende virksomheder har været involveret i anlæg af vejen: u Jord og belægning: MT Højgaard A/S, Motorvejskonsor tiet Aarsleff-Arkil og Motorvejskonsortiet K.L. Kristensen-Arkil u Broer: Jorton A/S, MT Højgaard A/S og Arkil A/S u Sporarbejder: Aarsleff A/S u Belysning: Elcon A/S u Tavler: LMK VEJservice A/S u Følgevejvisning: NCC Roads A/S u Nødtelefoner: Bravida Danmark A/S 19

20 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon Telefax Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks Skanderborg Telefon Telefax vd@vd.dk Vejdirektoratet.dk Udgivet af Vejdirektoratet, september 2008 Red.: Carsten Sandgaard Anne Marie Bye Marboe Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Foto: Vejdirektoratet Moesgaard Museum Ole Hartmann Luftfoto: Kartin Gyrocam Layout: Maria Kjær Jepsen - Elevopgave Oplag: 2000 stk. Tryk: Vejdirektoratet, SEK-ISV