Sundhedsberedskabsplan Norddjurs kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsberedskabsplan Norddjurs kommune"

Transkript

1 Sundhedsberedskabsplan Norddjurs kommune November 2009

2 Sundhedsberedskabsplan for Norddjurs Kommune Indhold Indhold... 1 Forord Indledning Målsætning: Aktivering af sundhedsberedskabet Udløsende årsager Krisestaben: Planen aktiveres af Procedure: Kort varslingstid for indsats Aktivering af nøglepersoner Kommandovej Endelig aktivering Beskrivelse af samarbejdsrelationer Akut Medicinsk Koordinationscenter Samarbejdet mellem sygehuse, Norddjurs kommune og praktiserende læger ved ekstraordinære udskrivelser af patienter Embedslægerne Omkringliggende kommuner Praksislægerne i kommunen Håndtering af informationer om krisen Informationspolitik Intern informationspolitik Ekstern informationspolitik Koordinering af kommunens plejepersonale m.m Kvalitetssikring Øvelser og uddannelse Øvelser Uddannelse Bilag 1. Lægemiddelberedskabet i kommunen Bilag 2. Kriseterapeutisk beredskab Bilag 3. Lovgrundlaget Bilag 4. Nøglepersoner Bilag 5. National trusselsvurdering Bilag 6. Myndighedernes ansvarsområder ved pandemi Bilag 7. Risiko- og sårbarhedsanalyse

3 Actioncard 1. Aktivering af sundhedsberedskabet Actioncard 2. Masseudskrivning, aflastning af sygehuse, anden omsorg for særligt udsatte.. 28 Actioncard 3. Massevaccinationer Actioncard 4. Genhusning af evakuerede ældre, borgere eller ekstraordinært udskrevne patienter Actioncard 5. Støtte ved CBRN-hændelser Actioncard 6. Pandemi Actioncard 7. Voldsomt vejrlig

4 Forord Udarbejdelsen af denne sundhedsberedskabsplan for Norddjurs Kommune er ansvars- og ledelsesmæssigt forankret i kommunens sundhedsafdeling. Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet af en nedsat styregruppe i samarbejde med sundhedsafdelingen. Det følger af lov bekendtgørelse nr. 977 af 26/09/2006 6, stk. 2, at sundhedsberedskabsplanen skal koordineres med kommunens øvrige planlægning på beredskabsområdet. Konkret drejer det sig om planer for redningsberedskabet, regionsrådets plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats samt med de omkringliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner. Denne sundhedsberedskabsplan udgør således en delplan til kommunens overordnede beredskabsplan. Nærværende sundhedsberedskabsplan er udarbejdet på baggrund af håndbogen om sundhedsberedskab, risiko- og sårbarhedsanalyse samt nationale trusselsvurderinger. Derudover er der indhentet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. De operative indsatsplaner indgår i bilagene. Sundhedsberedskabsplanen har været til høring i de omkringliggende kommuner og er vedtaget af kommunalbestyrelsen den Planen skal revideres efter behov og senest inden udgangen af Grenaa, den /

5 1. Indledning I henhold til lov bekendtgørelse nr. 95 af 07/02/ , stk. 1 påhviler det kommunalbestyrelsen at planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Det danske sundhedsberedskab udgøres af sygehusberedskabet, det præhospitale beredskab, lægemiddelberedskabet samt beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Sidstnævnte omfatter i kommunalt regi hjemmepleje, hjemmesygepleje, lokal-, pleje- og omsorgscentre samt sundhedsplejen. Den primære sundhedstjeneste i regions regi omfatter praksislægerne, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter m.v. Det er sundhedsberedskabets opgave så længe som muligt at videreføre de normale samfundsfunktioner eller reetablere disse efter materielle ødelæggelser og skader. I det omfang det er nødvendigt må visse opgaver, efter ledelsens nærmere bestemmelser, udskydes og suspenderes for at de til rådighed værende ressourcer kan anvendes på livsvigtige eller højere prioriterede opgaver. I henhold til beredskabsloven 57 har alle kommunens medarbejdere en beredskabspligt. Alle offentligt ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for sundhedsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. Det kan betyde, at der i en beredskabssituation kan foretages omlægninger og udvidelser af den enkelte medarbejders arbejdstid mv. i det omfang det er nødvendigt. 2. Målsætning: Formålet med sundhedsberedskabet er at sikre, at Norddjurs Kommune kan udvide og omstille sine forebyggelses-, behandlings, og omsorgsopgaver ved ulykker, katastrofer og krig. Endvidere skal det sikres, at de daglige opgaver videreføres. Sundhedsberedskabet skal effektivt og fleksibelt kunne håndtere større ulykker og katastrofer med udgangspunkt i den daglige drift, og dermed hurtigst muligt genoprette kommunens normale funktioner. Dette indbefatter at: Sundhedsberedskabet skal være sammenhængende med det øvrige beredskab i kommunen Sundhedsberedskabet skal sikre en entydig ledelse, koordination og kommunikation mellem de involverede parter Sundhedsberedskabet skal koordineres med Region Midt og de omkringliggende kommuner ved behov Sundhedsberedskabet skal være kendt i den primære sundhedstjeneste og danne udgangspunkt for det videre arbejde med sundhedsberedskabet på de lokale arbejdspladser. 4

6 3. Aktivering af sundhedsberedskabet 3.1 Udløsende årsager Planen skal aktiveres: Når der indtræder ekstraordinære, varslede eller uvarslede hændelser, som kan sætte kommunens sundhedstjeneste under pres. Sådanne hændelser kan være masseudskrivning fra regionens sygehuse, massevaccinationsbehov, aflastning af sygehusene med behandling af lettere tilskadekomne, plejeopgaver ved ekstrem vejrlig m.m. Når Sundhedsstyrelsen eller anden national myndighed erklærer Danmark for et pandemisk ramt område. En pandemi er en epidemi, som rammer store dele af verdens befolkning. Den kan bryde ud, når der f.eks. opstår en type influenzavirus, som ikke er set før hos mennesker. Pandemi siger noget om udbredelsen og ikke noget om alvorligheden Planen kan aktiveres: Når større, udefrakommende, varslede eller uvarslede sygdomsudløsende hændelser rammer kommunen. 3.2 Krisestaben: Krisestaben er ledelsen af Sundhedsberedskabet og består af følgende personer: Velfærdsdirektøren Sekretariatschefen for Velfærdsdirektøren Sundheds- og omsorgschefen Skole- og dagtilbudschefen Socialchefen Beredskabschefen Sekretariatschefen indkalder krisestaben og er ansvarlige for at koordinere arbejdet i en sundhedsberedskabssituation, herunder samarbejde med andre aktører som politi, brand og redning, Region Midt, Sundhedsstyrelsen, praksiskonsulenterne og nabokommunerne. Krisestaben er ansvarlig for at træffe de nødvendige beslutninger vedrørende indsatsen på det berørte område med henblik på, at den pågældende beredskabssituation afhjælpes bedst muligt. Ledere, der har ansvar for den daglige drift i kommunen, har også ansvaret i en ekstraordinær situation. Chefer for berørte områder som for eksempel centerledere, institutionsledere eller skoleledere er vigtige nøglepersoner i forhold til ressourcer. Oversigt over ledere er vedlagt sundhedsberedskabsplanen som bilag 4. 5

7 Personalet i sekretariatsafdelingen yder krisestaben generel sekretariatsbistand i forbindelse med mødeaktiviteter og løbende overvågning af aktuelle hjemmesider. Krisestaben for sundhedsberedskabet koordinerer sit arbejde med ledelsen af det generelle beredskabet, som består af borgmesteren, kommunaldirektøren, involverede direktører, direktionssekretær og beredskabschefen ved behov. Navne og telefonnumre på krisestabens medlemmer fremgår af bilag Planen aktiveres af Én af følgende instanser: Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne, regionens AMKfunktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter), borgmesteren, beredskabslederen eller en af ovenfor anførte funktioners stedfortrædere Procedure: Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne, regions AMK, borgmester, eller beredskabslederen kontakter enten Akut: Pludselig opstået situationer eller ulykker Krisestaben Beredskabschefen Tlf / Egen stab Nødvendige ressourcer Det er borgmesteren, der har det overordnede ansvar 6

8 3.4 Kort varslingstid for indsats Aktivering af denne plan vil kunne ske med kort varsel, f.eks. ved en hedebølgesituation eller en akut masseudskrivning fra sygehusene. Planen skal kunne iværksættes med 1 times varsel på alle tider af døgnet året rundt. Længere varsel må kunne påregnes ved pandemisk relaterede hændelser. 3.5 Aktivering af nøglepersoner Kontaktdata på alle relevante nøglepersoner er vedlagt som bilag 4. Disse nøglepersoner er for en stor dels vedkommende gennemgående i en lang række beredskabsrelaterede sammenhænge foruden sundhedsberedskabet. Ansvaret for opdatering af disse informationer placeres hos de enkelte aftaleholdere. Hver aftaleholder sikre indberetning til sundhedsafdelingen, hver gang der sker ændringer i nøglepersonerne. 3.6 Kommandovej Uanset hvilken sundhedsberedskabsmæssig situation eller hændelse som måtte forekomme, er kommandovejen ens. Kommandovejen ligger forud for alle operative indsatsplaner. Se bilag Endelig aktivering Se operative indsatsplaner i bilag 1 Plan 1: Plan 2: Plan 3: Plan 4: Plan 5: Plan 6: Masseudskrivning Aflastning af sygehuse Plejeopgaver ved hedebølge Anden omsorg for særligt udsatte Massevaccination Midlertidig genhusning af evakuerede, ældre borgere Støtte ved CBRN-hændelser Pandemi Voldsomt vejrlig Formålet med nærværende operative indsatsplaner er at sikre koordinering af de sundhedsberedskabsmæssige hændelser, som Norddjurs Kommune kan stilles overfor. 7

9 4. Beskrivelse af samarbejdsrelationer 4.1 Akut Medicinsk Koordinationscenter Akut medicinsk koordinationscenter har det overordnede ansvar for den medicinske kommunikation og koordination ved større ulykker samt katastrofe- og beredskabsmæssige situationer i Region Midtjylland. Akut medicinsk koordinationscenter vil alarmere Norddjurs kommune, hvis der er behov for at inddrage de praktiserende læger eller pleje- og omsorgsområdet i forbindelse med større hændelser eller katastrofer med mange tilskadekomne. Dette kunne som eksempel være en situation, hvor kommunen må aftage mange patienter fra et hospital på grund af mange tilskadekomne, som har brug for sengepladserne på hospitalet, og hvor kommunen som følge heraf i en periode får det overordnede ansvar for disse patienter. Pr. 1. december 2009 er den tidligere AMK fysisk og organisatorisk placeret på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Vagtcentralen (som blev drevet af Falck) slået sammen til Region Midtjyllands AMK-vagtcentral under Præhospitalet i Århus. Den del af AMK-vagtcentralen, som udgøres af beredskabs-amk har ansvaret for at koordinere hele sundhedsberedskabet ved større ulykker/hændelser. 4.2 Samarbejdet mellem sygehuse, Norddjurs kommune og praktiserende læger ved ekstraordinære udskrivelser af patienter Ekstraordinære udskrivelser og masseudskrivelser Ved behov for ekstraordinære udskrivninger varsles kommunen af Akut medicinsk koordinationscenter. Herefter foregår kontakten vedrørende den enkelte patient mellem de forskellige sygehusafdelinger og nøglepersonerne fra plejeområdet. Da der er tale om ekstraordinære udskrivelser af patienter, som ellers ikke ville have været udskrevet på nuværende tidspunkt, og som måske ikke i forvejen er kendte inden for plejesektoren, skal kontaktpersonerne fra plejeområdet modtage oplysninger om stamdata, tidspunkt for modtagelse, diagnose, omfanget af pleje, evt. sygepleje, mad og drikke, medicin, hjælpemidler, efterfølgende ambulant kontrol og evt. opfølgende besøg af egen læge. Det vil generelt være de mindst syge der udskrives, hvis der opstår et akut behov for mere sygehuskapacitet. De udskrevne patienter ved en masseudskrivelse vil blive fordelt mellem de forskellige plejehjem og plejecentre i kommunen samt eget hjem, hvis dette er muligt. Hvis en sundhedsberedskabssituation gør det nødvendigt, vil Akut medicinsk koordinationscenter iværksætte varsling/information til de praktiserende læger/vagtlæger i Regionen Transport af borgere fra sygehus til eget hjem eller kommunal institution Transport fra sygehusafdelingerne til plejehjem og plejecentre, samt eget hjem varetages forsat af sygehusene, hvis beredskabssituationen opstår. 8

10 4.2.3 Medgivelse af medicin ved udskrivning Medicin medgives patienten til mindst to dage, eller indtil der er mulighed for at skaffe den nødvendige medicin fra apoteket Øvrigt lægemiddelberedskab: Apotekerne er underlagt to bekendtgørelser, der udsteder retningslinjer for apotekernes handlen i krise og krig. Bekendtgørelsen om spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer samt under krise eller krig. Bekendtgørelse om udlevering af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer samt under krise og krig. Bekendtgørelserne træder i kraft, når Lægemiddelstyrelsen modtager besked fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der er to apoteker i Norddjurs Kommune placeret i henholdsvis Grenaa og Auning. Apotekerne vil altid kunne skaffe den fornødne medicin på et døgn, så længe der er tale om almindelig produceret medicin. Speciel blandingsmedicin kan tage flere døgn Modtagelsen af ekstraordinært udskrevne patienter Patienter til eget hjem: Vagthavende sygeplejerske varsler vagthavende personale i det respektive område om at yde hjælp til den ekstraordinære udskrevne patient. Patienter til plejehjem og plejecentre: Vagthavende sygeplejerske varsler vagthavende personale i det respektive område om at modtage og yde hjælp til den ekstraordinære udskrevne patient. Vagthavende sygeplejerske vurderer i samråd med nærmeste leder, om der er behov for ekstra mandskab. 4.3 Embedslægerne Embedslægerne kontaktes ved brug for rådgivning om foreksempel smitsomme sygdomme, hygiejneprocedurer, anvisninger til plejepersonale m.v. 4.4 Omkringliggende kommuner Norddjurs Kommune har klyngesamarbejde med følgende kommuner: Syddjurs, Randers og Favrskov. Der er ikke lavet særskilte aftaler kommunerne imellem. I en aktuel situation koordineres det med nabokommunerne, hvordan den optimale hjælp sikres. Kommunerne er hinanden behjælpelige i det omfang, det er muligt. 9

11 4.5 Praksislægerne i kommunen Ved en ekstraordinær udskrivning af et større antal patienter fra hospitalerne til plejecentre, plejehjem eller eget hjem er det lægerne i plejecentret/plejehjemmets lokalområde eller den hjemmeboende borgers lokalområde, der har til opgave at yde lægehjælp til patienterne. Plejecentrene og plejehjemmene informeres i forbindelse med modtagelsen af patienterne om, hvilken læge de kan benytte. De praktiserende læger i plejecentrene og plejehjemmenes lokalområde har til opgave at yde hjælp på de plejecentre og plejehjem, der indgår i beredskabsplanen. Fordeling af opgaver planlægges af praksiskonsulenterne i kommunen. 5. Håndtering af informationer om krisen 5.1 Informationspolitik I den generelle beredskabsplan for Norddjurs kommune er der vedtaget en kommunikationspolitik, som også er gældende i sundhedsberedskabsplanen Intern informationspolitik Interne informationer varetages af chefer inden for de enkelte områder. Personalet holdes informeret om situationen ved orientering enten i form af en rundsendt situationsmelding eller ved en mundtlig orientering Ekstern informationspolitik Den eksterne information varetages af én fra sundhedsberedskabsplanens krisestab, som bliver udvalgt til at udtale sig. For at undgå misforståelser er det vigtigt, at så få personer som muligt udtaler sig. 6. Koordinering af kommunens plejepersonale m.m. Pleje- og omsorgsområdet koordinerer kommunens samlede plejepersonale. I den forbindelse kan en eventuel omrokering imellem de forskellige plejeinstitutioner blive aktuel. 7. Kvalitetssikring Planlægningen af Norddjurs Kommunes sundhedsberedskab evalueres løbende i forbindelse med sundhedsberedskabshændelser eller øvelser. Ved konkrete beredskabshændelser foretages evaluering i regi af den styregruppe, som har indgået i udarbejdelsen af sundhedsberedskabsplanen. Følgende spørgsmål bør altid indgå i evalueringen: Blev sundhedsberedskabsplanen brugt? 10

12 Hvis JA, i hvilket omfang? Hvis NEJ, hvorfor ikke? Var der dele af planen, som ikke kunne realiseres i praksis? Hvad gik godt? Hvilken læring kan udledes, og er der udfordringer, som skal løses? 8. Øvelser og uddannelse 8.1 Øvelser Som et centralt led i sundhedsberedskabsplanlægningen i Norddjurs Kommune bør der planlægges øvelsesaktiviteter inden for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Sundhedsberedskabsplanen kan med fordel afprøves som papirøvelse. Rigtige hændelser, hvor planen aktiveres, kan træde i stedet for øvelser under forudsætning af behørig evaluering. Krisestaben for sundhedsberedskabet har ansvar for at tage initiativ og planlægge øvelser for relevante personalegrupper og/eller sektorer. Det anbefales, at iværksætte systematiske øvelsesaktiviteter, herunder øvelser som omhandler større og/eller flere samtidige hændelser 1. En øvelse kan vare få timer eller strække sig over en længere periode, herunder alarmeringsøvelse, kommunikationsøvelse, seminarer, workshops m.m. En øvelse skal altid følges op af en evaluering. Evalueringen bør sættes op imod de mål og delmål, som er udarbejdet i forhold til øvelsen. Dermed kan erfaringerne både anvendes til planlægning af fremtidige øvelser og i forhold til kvalitetssikring af den eksisterende sundhedsberedskabsplan. Evalueringsdelen skal betragtes som en integreret del af øvelsesaktiviteten. 8.2 Uddannelse I henhold til bekendtgørelse nr. 977 af 26. september 2006 har regionens leder af sundhedsberedskabet et ansvar for at sikre at personalet, der deltager i sundhedsberedskabet, modtager den nødvendige uddannelse og vedligehold af denne, samt deltager i øvelser. Endvidere er det forventningen, at Region Midtjylland tager initiativ til en årlig temadag for de ansvarlige bag sundhedsberedskabsplanen i hele regionen, så der sker videns deling på tværs af kommunegrænser. 1 Sundhedsstyrelsen (2007). Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning. 11

13 Alle medarbejdere med ledelsesansvar får planen udleveret og gennemgået i forbindelse med deres introduktion. Hver aftaleenhed indenfor plejeområdet sikrer at alt personale er bekendt med sundhedsberedskabsplanens indhold. Endvidere kan det være relevant at arbejde hen imod, at alle relevante medarbejdere ansat i kommunen kan udføre førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, samt at alle udfører deres arbejde under hensyntagende til de for kommunen bestemte hygiejniske principper. 12

14 Bilag 1. Lægemiddelberedskabet i kommunen Lægemiddelberedskabet skal forstås som et beredskab af lægemidler til humant brug, der kan imødekomme de krav til forbrug, forsyning og distribution af lægemidler, som må forudses at kunne opstå i dagligdagen og i tilfælde af ulykker eller større hændelser. Lægemiddelberedskabet omfatter lægemidler, blod, blodprodukter, medicinske gasarter og lægemiddelartikler (utensilier). Forsyningen af lægemidler og medicinsk udstyr ved beredskabsplanlægningen skal dække både sygehusvæsenet inkl. den præhospitale indsats samt den primære sundhedstjenestes behov. Det almindelige daglige lægemiddelberedskab skal således kunne øge eller omstille sin kapacitet, såvel kvalitativt som kvantitativt i forbindelse med visse større hændelser eller skader, f.eks. større ulykker inklusiv CBRN-hændelser. I de tidligere amters sundhedsberedskabsplaner har man taget udgangspunkt i den grundlæggende forudsætning, at de eksisterende forsyninger af lægemidler og medicinsk udstyr på hospitaler ville være tilstrækkelige til at kunne dække behovet ved ulykker og hændelser med endog mange tilskadekomne. Behov for ekstra forsyninger kunne dækkes af andre hospitaler eller fremskaffes via apoteker/hospitalsapoteker. Det vil sige, at amterne generelt ikke har haft en egentlig lægemiddelberedskabsplan. Samme forhold gør sig gældende for Region Midtjylland i dag. 13

15 Bilag 2. Kriseterapeutisk beredskab 2.1 Ved alarmering af Akut medicinsk koordinationscenter I henhold til beredskabsloven 12 har kommunen en forpligtelse til at yde en forsvarlig indsats mod skader på involverede personer, ejendomme og miljøer ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Det er indsatslederen, der efter en konkret vurdering afgør, hvilke foranstaltninger der er behov for at iværksætte. Visse situationer har en sådan karakter, at de nødvendiggør aktivering af et kriseterapeutisk beredskab. Det kriseterapeutiske beredskab træder således i kraft i forbindelse med masseskader eller ulykker og hændelser, hvor behovet for akut psykisk krisehjælp ikke kan dækkes via sundhedsvæsenets almindelige beredskab. Kommunen overtager ansvaret for den kriseterapeutiske indsats, når den akutte fase er overstået. Efter afslutning på sygehusvæsenets indsats kan der være behov for en opfølgende behandling hos egen læge, praktiserende psykolog/psykiater eller specialuddannet præst. Her er det kommunens rolle at sikre, at den optimale opfølgning finder sted. Det kriseterapeutiske beredskab skal aktiveres i forhold til de involverede personer. Ved involverede personer forstås de personer, som er direkte impliceret i ulykken, disses pårørende, visse grupper af tilskuere samt redningsmandskabet. Hjælpen kan bestå i omsorg, støtte, aflastning eller egentlig professionel intervention eller terapi. Reaktionerne fra en krise kan vare i timer, dage eller uger, men hvis de påvirkede personer ikke modtager den fornødne hjælp, kan det vare langt længere og i værste fald blive invaliderende og livstruende. Ved behov for kriseterapeutisk indsats for Norddjurs Kommunens borgere inddrages praktiserende læge eller vagtlæge med henblik på behandling i eget hjem, henvisning til psykolog eller behandling på psykiatrisk afdeling. For Norddjurs Kommunens ansatte benyttes kommunens egne PPR-medarbejdere og psykologer. 14

16 Bilag 3. Lovgrundlaget Kommunernes forpligtigelse til at planlægge et beredskab på sundhedsområdet fremgår af sundhedslovens (LBK nr. 95 af 07/02/2008) 210 og beredskabslovens (LBK nr. 137 af 01/03/2004) 25, stk. 1. Efter beredskabslovens 12 har kommunerne herudover en forpligtigelse til at yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Det kommunale redningsberedskab skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Rammerne for det kommunale ansvar for planlægning af sundhedsberedskabet fremgår nærmere af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 977 af 26/09/ om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab herunder uddannelse af ambulancepersonale m.m. Sundhedsstyrelsen har medio 2007 suppleret bekendtgørelsen med en Håndbog om Sundhedsberedskab og Bilag til Håndbog om Sundhedsberedskab. Oversigt: Sundhedslovens (LBK nr. 95 af 07/02/2008) Beredskabslovens (LBK nr. 137 af 01/03/2004) Epidemiloven (LBK nr. 640 af 14/06/2007) Lægemiddelloven (LBK nr af 12/12/2005) Bekendtgørelse nr. 977 af 26/09/2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab herunder uddannelse af ambulancepersonale m.m. 15

17 Bilag 4. Nøglepersoner 4.1 Krisestaben: Betegnelse Navn Telefonnummer Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Sekretariatschef Sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen Socialchef Hanne Nielsen Beredskabschef Leif Bang Andre relevante nøglepersoner: Betegnelse Navn Telefonnummer Plejecenterleder Helle Thomsen Fuglsanggården Plejecenterleder Digterparken Plejecenterleder Violskrænten Plejecenterleder Bakkely Plejecenterleder Farsøthus Plejecenterleder Glesborg Plejecenter Plejecenterleder Møllehjemmet Inge Bukart Annette O. Eriksen Jytte Skak Karina Kreutzfeldt Birthe Holst Sørensen Jytte Skak

18 Institutions- og skoleledere Område Auning: Doris Bang Område Grenaa: Bente Have Distrikt Rougsø: Henning Hansen Distrikt Vivild: Jonna Nielsen Distrikt Glesborg: Helle Bruun Poulsen Distrikt Vestre/Voldby: Jacob Hørlyck Distrikt Mølle: Erik Vedelsbo Falk Distrikt Toubro: Martin Bak Distrikt Ørum: Karsten Refsgaard Distrikt Allingåbro: Christian Sloth 4.3 Relevante links : Beredskabsstyrelsen: Politiet: Regionmidtjylland: Norddjurs Kommune: Statens kriseinformation Nyhedsindeks Sundhedsportal Brand og Redning

19 Bilag 5. National trusselsvurdering Kilde: PETs Center for Terroranalyse Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) den 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus på Danmark. Der er grupper og personer i Danmark, der har ønske om og kapacitet til med enkle midler at udføre terrorhandlinger i Danmark. Derudover kan grupper i udlandet søge at sende terrorister til Danmark. CTA vurderer endvidere, at der er en betydelig og erkendt terrortrussel mod danskere og danske interesser visse steder i udlandet. Genoptrykningen af Muhammed-tegningerne i februar 2008 har betydet et skærpet fokus på Danmark og danske interesser som mål for terror blandt ledende militante ekstremister i udlandet. CTA vurderer, at genoptrykningen udnyttes ideologisk og propagandamæssigt af al-qaida. Erklæringer fra ledende al-qaida medlemmer understreger al-qaidas strategiske fokus på Danmark og bidrager til at fastholde militante ekstremisters fokus på Danmark og danske interesser. Terrortruslen i Danmark stammer hovedsagelig fra netværk, grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til forskellige former for militant islamistisk ideologi. Det gælder bl.a. al-qaida-relaterede grupper og netværk i Danmark og i udlandet. Terrortruslen i udlandet gælder især i områder, hvor al-qaida-relaterede grupper er aktive, herunder særligt i lande i Nord- og Østafrika, Mellemøsten samt i Pakistan og Afghanistan. Dette understreges blandt andet af terrorangrebet mod den danske ambassade i Pakistan den 2. juni Det er dog vigtigt at bemærke, at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark eller i udlandet fortsat er meget begrænset, hvis man ser bort fra enkelte konfliktzoner. Terrorangreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer, det vil sige uden varsel. Truslen mod Danmark Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år. CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus på Danmark og danske interesser som mål for en terrorhandling. Der er grupper og personer, der har ønske 18

20 om at udføre terrorhandlinger i Danmark. Særligt genoptrykningen af Muhammed-tegningerne i februar 2008 har betydet et skærpet fokus på Danmark, også blandt ledende militante ekstremister i udlandet. I sådanne kredse er der et ønske om at gennemføre terrorhandlinger mod Danmark samt mod danskere og danske interesser i udlandet. Al-Qaida-lederen Usama Bin Ladin fordømte i marts 2008 tegningerne. Al-Qaida offentliggjorde endvidere den 4. september 2008 en længere video, der bl.a. omhandler Muhammed-tegningerne og selvmordsangrebet på den danske ambassade i Pakistan den 2. juni Genoptrykningen udnyttes ideologisk og propagandamæssigt af al-qaida. Erklæringer fra ledende al-qaida medlemmer og relaterede grupper understreger al-qaidas strategiske fokus på Danmark og bidrager til at fastholde militante ekstremisters fokus på Danmark og danske interesser. Terrortruslen i Danmark stammer hovedsagelig fra netværk, grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til forskellige former for militant ekstremistisk ideologi. Det gælder bl.a. al-qaida-relaterede grupper og netværk i Danmark og i udlandet. De seneste års erfaringer fra Danmark og andre europæiske lande viser endvidere, at flertallet af de militante ekstremister er yngre mænd, der er født og opvokset i Vesten. De har ofte gennemgået en radikaliseringsproces, hvor internettet, etablerede ekstremistiske ideologer og karismatiske personer i kombination med venner og personlige netværk samt rejser til udlandet har spillet en betydelig rolle. CTA vurderer, at kapaciteten til at gennemføre et terrorangreb med relativt enkle midler er til stede i Danmark. Samtidig vurderer CTA, at der i visse kredse i Danmark er konkret vilje til at gennemføre terrorangreb. Det understreges bl.a. af den seneste terrorsag fra København, hvor to tiltalte i oktober 2008 blev idømt langvarige fængselsstraffe, men også af terrorsagerne fra Vollsmose og Glostrup, hvor flere personer i 2007 tilsvarende blev idømt langvarige fængselsstraffe for terroraktiviteter. Endelig kan anholdelsen i februar 2008 af tre personer for drabsplaner mod en af tegnerne fra den danske tegningesag nævnes. 19

21 Der findes personer i Danmark med kontakt til militante grupper eller personer i udlandet. Enkelte personer, som er bosiddende i Danmark, er desuden rejst til konfliktzoner i Mellemøsten og Afrika med henblik på at modtage militant træning eller deltage i kamphandlinger mod bl.a. international militær tilstedeværelse og lokale myndigheder. Det er muligt, at nogle af disse personer vil vende tilbage til Danmark og bruge deres færdigheder til at fortsætte med terrorrelaterede aktiviteter. Der er endvidere personer og netværk i Danmark, der medvirker til at finansiere terrorgrupper i udlandet. Truslen mod danskere og danske interesser i udlandet Der er en betydelig og erkendt terrortrussel mod danskere og danske interesser visse steder i udlandet, ikke mindst hvor personer eller interesser umiddelbart kan identificeres som danske. Det gælder især i områder, hvor al-qaida-relaterede grupper er aktive, herunder særligt i lande i Nord- og Østafrika, Mellemøsten samt i Pakistan og Afghanistan. Som al-qaidas angreb mod den danske ambassade i Pakistan den 2. juni 2008 viser, kan danske diplomatiske repræsentationer eller andre åbenlyse danske mål være særligt truet af terrorhandlinger. En række bortførelsessager gennem det seneste år har vist, at der flere steder i verden er en betydelig risiko for bortførelser. Det gælder især i Afghanistan og Pakistan samt visse steder i Mellemøsten og Nord- og Østafrika. CTA vurderer, at også danskere som følge af det skærpede fokus på Danmark blandt militante ekstremistiske grupper kan blive udsat for målrettede bortførelser visse steder i verden. Trods den skærpede terrortrussel mod danskere visse steder i udlandet, vurderer CTA, at den primære terrortrussel mod danskere i udlandet hænger sammen med, at danskere typisk opholder sig på steder, hvor andre vesterlændinge færdes. Disse steder kan generelt være i terroristers søgelys som mulige mål, som det var tilfældet med terrorangrebet på Hotel Marriott i Islamabad i Pakistan den 20. september Potentielle mål for angreb Myndighedernes øgede indsats mod terror har betydet, at det i de seneste år er blevet vanskeligere at ramme højt profilerede og beskyttede mål. Erfaringer fra udlandet viser, at angreb på offentlige transportmidler ofte foretrækkes af terrorister. Det skyldes ikke mindst, at de er let tilgængelige mål, hvor mange mennesker er tæt samlet. Angreb på offentlige transportmidler og trafikknudepunkter har desuden stor psykologisk effekt i offentligheden, fordi det er steder, hvor en stor del af befolkningen ofte kommer, og hvor mange derfor kan se sig selv som potentielle mål. Der er også eksempler på simple angreb mod mål med et klart 20

22 symbolsk eller politisk sigte. Der er kun få eksempler på, at militante ekstremister ser kritisk national infrastruktur i Vesten, f.eks. energi- og transportsektoren, som et mål i sig selv. Ofte synes det afgørende at være, at mange mennesker er samlet på ét sted, f.eks. i indkøbscentre, på hoteller og offentlige pladser. Fremgangsmåde Terrorangreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer, det vil sige uden varsel. Det viser bl.a. erfaringerne fra angrebene i Madrid i 2004 og London i Terrorister anvender typisk hjemmelavede bomber (ofte benævnt Improvised Explosive Device, IED) i deres angreb. Den seneste udvikling tyder imidlertid på, at der i stigende grad anvendes større bomber med en betydelig sprængkraft, og at også relativt beskyttede mål kan blive udsat for angreb. Terrorangrebet mod Hotel Marriott i Islamabad i september 2008 er et eksempel på denne tendens. Terrorister har også anvendt andre fremgangsmåder i forbindelse med terrorangreb, herunder brug af håndvåben og bortførelser. Den type terroraktioner, man så i Madrid i 2004 og London i 2005, dvs. IED er rettet mod offentlige transportmidler, vil formentlig fortsat være en central fremgangsmåde for terrorister. Samtidig er det tydeligt, at terrorgrupper konstant søger at lære af tidligere udførte angreb samt at udvikle nye, overraskende og dermed svært forudsigelige angrebsformer, som det blev set i forbindelse med terrorangrebet i Mumbai i november Selvom terrortruslen er blevet forøget i de seneste år, er det vigtigt at bemærke, at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark eller i udlandet fortsat er meget begrænset, hvis man ser bort fra enkelte konfliktzoner. 21

23 Bilag 6. Myndighedernes ansvarsområder ved pandemi Kilde: Beredskab for pandemisk influenza, national strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet. Udgivet af Sundhedsstyrelsen i april Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Inden for ministerområdet ansvar for planlæggelse af opretholdelse og videreførelse af opgaver inden for sundhedsberedskabet. Sundhedsstyrelsen Hovedansvarlig for pandemiplan. Overordnet ansvarlig for implementering af plan på nationalt plan. Tager stilling til evt. vaccination. Tilsynsmyndighed for primære sundhedstjeneste og sygehusberedskabet. Udmelder pandemifaser. Koordinerer informationsstrømmene. Indkalder til pressemøder. Oprettelse af Hotline under pandemi. Oprettelse og drift af hjemmeside med information om pandemien til befolkningen. Udarbejdelse af instrukser til beslutningstagere m.fl. Statens Serum Institut Udfører overvågning, laboratoriediagnostik og vejledning i forbindelse med pandemiens faser. Pandemigruppen Medvirker til løbende revision af pandemiplan. Lægemiddelstyrelsen Tilsynsmyndighed for lægemiddelberedskabet. Udarbejder nærmere retningslinjer for organisering og distribution af anti-virale midler fra det centrale lager til decentrale modtagere. Registrering af givne influenzavacciner, vaccinationsbivirkninger og brug af antivirale midler. Iværksætter bekendtgørelse om spredning og udlevering af lægemidler under forsyningsmæssige nødssituationer, krise og krig. Ansvarlig for nedsættelse af gruppe til overvejelse af lagerbeholdning af lægemidler under epidemier. Embedslægerne Registrering af syge under præpandemisk (niveau 1-4) alarmperiode. Tilsyn med og udskrivning af anti-viral medicin til kontaktpersoner. Lokal repræsentant for Sundhedsstyrelsen. 22

24 Regionerne i Danmark Planlægning- og driftsansvarlige for sygehus- og lægemiddelberedskabet. Ansvarlige for nedsættelse af epidemikommissioner. Ansvarlige for koordinering af primærkommunernes tilrettelæggelse af beredskabet I den primære sundhedstjeneste. Koordinerer sammen med primærkommunerne evt. massevaccination. Primærkommuner Ansvarlige for beredskabet i primære sundhedstjeneste. Koordinerer sammen med regioner evt. massevaccination. Praktiserende læger Varetager diagnostik, visitation, tilsyn og behandling af patienter, der ikke indlægges. Varetager ordination af antiviral medicin og antibiotika efter gældende retningslinjer til ikke indlagt patienter. Infektionsmedicinske afdelinger Varetager diagnostik, behandling og pleje af indlagte influenzapatienter i præpandemisk alarmperiode. Intern medicinske afdelinger Varetager diagnostik, behandling og pleje af indlagte influenzapatienter i pandemiske perioder. Mikrobiologiske afdelinger og sygehusenes hygiejneorganisationer Rådgiver vedr. Pandemiplanlægning og hygiejniske forholdsregler, isolation m.v. og har en væsentlig rolle i præpandemisk og pandemisk fase vedr. diagnostik og hygiejniske forholdsregler. 23

25 Bilag 7. Risiko- og sårbarhedsanalyse Det fremgår af Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. 12, at den regionale plan for sundhedsberedskab og den præhospitale indsats skal udarbejdes på baggrund af: 1) nationale trusselsvurderinger 2) en lokalt foretaget risiko- og sårbarhedsvurdering. I henhold til Håndbog om sundhedsberedskab bør dimensioneringen af sundhedsberedskabet baseres på disse vurderinger. Jf. 8 i henhold til 12 gælder tilsvarende for kommunerne. Jf. 12 stk. 2 anføres særlige hensyn, der skal inddrages ved risikovurderingen. I stk. 3 anføres særlige hensyn, der skal inddrages ved vurderingen af sårbarheden. Formålet med risiko- og sårbarhedsanalyser er, at afdække særlige indsatsområder, der bør imødegås gennem planlægning og øvelsesvirksomhed. Risikoanalysen fokuserer på risikoen for indtrædelse af hændelser og på konsekvenser. Målet er at forebygge. Det er karakteristisk for risikoanalyser, at de fokuserer på det omgivende samfund. Sårbarhedsanalysen afdækker bl.a. berørte funktioner (når hændelse er sket), og hvilke afhængigheder der kan konstateres. Målet er i sidste ende at kunne opretholde eller genoprette den daglige drift samt styrke systemets robusthed. Det er karakteristisk for sårbarhedsanalyser, at de fokuserer på egen organisations potentielle eller åbenbart sårbare funktioner. Resultatet af risiko- og sårbarhedsanalysen for Norddjurs Kommune kan ses i nedenstående skema, og har dannet baggrund for udarbejdelsen af de forskellige operative planer. 24

26 Sandsynlighed Meget sandsynlig Voldsomt vejrlig Overvejen- Genhusning Massevacci- Pandemi de sand- af evakuere- nationer synlig de borgere Sandsynlig Masseudskrivelser Meget Overvejende usandsynlig usandsynlig CBRNhændelser Begrænsede Moderate Alvorlige Meget alvor- Kritiske kon- konsekven- konsekven- konsekven- lige konse- sekvenser ser ser ser kvenser Konsekvenser Hændelse Actionkort for: Masseudskrivelser - Masseudskrivelser Genhusning Voldsomt vejrlig (skybrud, - Evakuering, indkvartering hedebølje snestorm, orkan m.m.) Voldsomt vejrlig Pandemi - Pandemi: Begrænsning af smitte, hygiejne Massevaccinationer - Massevaccinationer CBRNE-hændelser - Støtte ved CBRNE-hændelser Genhusning af evakuerede - Genhusning borgere 25

27 Store ulykker, terrorhændelser eller omfattende indkvarteringsopgaver kan, hvis de sker i Norddjurs Kommune, have meget alvorlige konsekvenser for kommunens borgere. Disse overvejelser har også omfattet CBRN-hændelser - uheld med kemikalier (chemicals), biologisk (biological),radiologisk (radiological) eller nukleart (nuclear) materiale. CBRN-hændelser kan forekomme som større ulykker, naturlige epidemier, pludseligt opståede uforklarlige sygdomsudbrud eller være en følge af krig eller terrorangreb. Hændelsen kan medføre umiddelbar sygdom eller risiko for efterfølgende sygdom. Kommunens sundhedsberedskab kan i sådanne situationer få til opgave at: aflaste sygehusvæsenet ved at varetage pleje og omsorgsopgaver for ekstraordinært udskrevne patienter medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme deltage i vaccinationer af befolkningen rådgive om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger Sundhedsberedskabets indsatsplaner er tilrettelagt for bedst muligt at kunne afbøde virkningerne af sådanne hændelser. Pandemisk influenza eller andre smitsomme sygdomme er kritiske hændelser. Det er hændelser, som normalt er varslede. I Norddjurs Kommune følger kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse udviklingen i risikobilledet og de tiltag, der gøres på regionalt eller statsligt niveau. Kommunens beredskab afpasses i overensstemmelse hermed. Kommunen har vurderet konsekvenserne af, at også kommunens ansatte rammes under en epidemi. I de situationer disponeres kommunens personalemæssige ressourcer, så pleje- og omsorgsopgaver kan opretholdes. 26

28 Actioncard 1. Aktivering af sundhedsberedskabet Aktivering af Sundhedsberedskabsplanen de første timer: NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 1. Underret og indkald Krisestaben for sundhedsberedskabet Beredskabschefen om aktivering af sundhedsberedskabsplanen. Se procedure side 4. Kontaktliste Bilag 4 Oprettelse af logbog. 2 Møde i Krisestaben. Mødestedet er altid i., hvis Krisestaben ikke andet bliver oplyst 3 Underret og indkald kommunens Kommunikations- Krisestaben medarbejdere. Mødested Kontaktliste Bilag xx 4 Kontakt relevante områdeledere i de berørte områder. Krisestaben Orienter dem kort og bed dem indkalde relevant mandskab Mødet i Krisestaben 5 Få overblik over situationen og den forestående opgave, Krisestaben så alle har samme opfattelse af situationen 6 Vurder om der er behov for at mødes med kommunens Krisestaben kriseledelse fra det generelle beredskab Se Beredskabsplan. 7 Orienter borgmester og Kommunaldirektør Krisestaben 8 Orienter politiet om aktivering af sundhedsberedskabet Krisestaben 9 Orienter Region Midtjyllands stab om aktivering af Krisestaben indsatsen, med mindre Region Midt har foretaget aktiveringen Situationsbedømmelse og prioritering 10 Fremskaf flest mulige informationer om hændelsen og Krisestaben dermed opgaven 11 Fasthold løbende kontakt med AMK (Akut Medicinsk Krisestaben Koordinationscenter) med henblik på informationsindsamling og opdatering af opgaver. 12 Opdater hjemmesiden med relevante oplysninger til Krisestaben borgerne, eventuelt i samarbejde med kommunikationsmedarbejderne Operative Indsatsplaner 13 Slå op på hændelsesspecifik operative indsatsplan og følg denne Krisestaben 27

29 Actioncard 2. Masseudskrivning, aflastning af sygehuse, anden omsorg for særligt udsatte 2.1 Generelt I beredskabsmæssig sammenhæng er der for alle ovenstående hændelser tale om at aktivere de samme udføre-funktioner. Blot kan antal involverede lokalområder variere fra hændelse til hændelse. I Norddjurs Kommune er det valgt at gøre plejecentre og plejehjem til omdrejningspunkt for disse sundhedsberedskabsrelaterede ydelser. På plejecentre og plejehjem er der sundhedsfagligt personale, fornuftige rammer i form af lys, varme, vand m.v. og disse er fint geografisk placeret over hele kommunen. Plejecentrene og plejehjemmene vil således blive anvendt ved masseudskrivning, aflastning af sygehuse, ved behov for anden omsorg for særligt udsatte og ved massevaccinationer. I skemaerne nedenfor har Norddjurs Kommune udelukkende valgt at beskrive ledelsesrelaterede opgaver. Det er en klar forventning til lederne at mest muligt delegeres ud. Men ansvaret for opgavernes udførelse er placeret ved Sundheds- og omsorgschefen Afhjælpende foranstaltninger relevante chefer NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Vurder, om der er behov for at sektionsopdele patienterne i forskellige grupperinger f.eks. af hensyn til fare for smittespredning m.v. Relevante chefer Der er brug for at samle eksempelvis respiratorpatienter (muskelsvind, ALS m.v.) på MAX 2 institutioner af hensyn til nødstrømsanlæg På baggrund af situationsbedømmelsen og de prioriterede opgaver orienteres nu relevante områdeledere om følgende: Relevante chefer Antal forventede patienter til det specifikke område Forventet varighed af patienternes ophold, hvis det kendes Forventet ankomsttidspunkt for hver enkelt patient Særlige behov for pleje, lægetilsyn, hjælpemidler eller andet for hver enkelt patient Områdelederen og visitationskontoret opgør personalebehovet i fællesskab. Områdelederen 28

30 indkalder personale i eget område Ved personaleknaphed orienterer områdelederen Sundheds- og omsorgschefen, som herefter foranlediger, at der skaffer yderligere bemanding, hvis det er muligt. 2.3 Afhjælpende foranstaltninger relevante områdeledere NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Registrerer alle informationer om opgaven og hver Relevante områdeledere enkelt borger Indkald personale i fornødent omfang Relevante områdeledere Udarbejd nødvagtplan for første uge, så der tidligst muligt bliver overblik over personale-knaphed Relevante områdeledere Få opdateret overblik over antal korttidspladser Relevante områdeledere Få opdateret overblik over antal ledige boliger Relevante områdeledere Få opdateret overblik over øvrige mulige lokaler til indkvartering Relevante områdeledere Underret visitationskontor om evt. ledig kapacitet snarest muligt Relevante områdeledere Ressourcer til rådighed: Eget personale 2.4 Afhjælpende foranstaltninger hvert plejecenter og plejehjem NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Registrerer alle informationer om opgaven og hver Plejecenterleder enkelt patient Når opgavens omfang er erkendt, så revurdér og prio- Plejecenterleder 29

31 ritér den samlede indsats for både nytilkomne og ekssterende patienter og brugere Vurdér behov for senge med madrasser, sengelinned og beklædning Plejecenterleder Fremskaf senge, sengelinned og beklædning ved kontakt til hjælpemiddeldepotet Plejecenterleder Vurdér behov for krisehjælp og fremskaf krisepsykolog Plejecenterleder Vurdér behov for pleje og praktisk hjælp i eget hjem, hvis relevant, samt fremskaf det fornødne tilbehør Plejecenterleder Vurdér personalebehov Plejecenterleder Rapporter evt. personaleknaphed til plejechefen løbende Plejecenterleder Indkald personale til plejen Plejecenterleder Klargør lokaler til modtagelse Plejecenterleder Vurdér behov for medicin, forbindinger og lignende Plejecenterleder Fremskaf medicin, forbindinger og lignende ved kontakt til apoteket Plejecenterleder Planlæg forplejning af personale og patienter Plejecenterleder Ressourcer til rådighed: Eget personale Eget køkken Hjælpemiddelcentralen Sædvanlige leverandører Brandvæsenet Ressourcer til transport af materiel: Vejvæsenets personale og materiel Private vognmænd og entreprenørfirmaer Personale og materiel fra brandvæsenet og evt. redningskorps Hjemmeværnets personel og materiel 30

32 Actioncard 3. Massevaccinationer 3.1 Generelt Ansvar for vaccination af borgere, f.eks. i tilfælde af pandemi, påhviler Region Midtjylland. Norddjurs Kommune er imidlertid forpligtet til at sørge for de fysiske vaccinationssteder. Kommunens plejecentre og plejehjem vil indledningsvist blive anvendt som vaccinationssteder og det sundhedsfaglige personale må påregne at skulle vaccinere på delegation fra enten kommunens læger eller anden praktiserende læge. 3.2 Afhjælpende foranstaltninger NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Vurder, om der er behov for at sektionsopdele borgerne i forskellige grupperinger f.eks. af hensyn til fare for smittespredning m.v. Den relevante chef På baggrund af situationsbedømmelsen og de prioriterede opgaver orienteres nu relevante områdeledere om antal forventede patienter til vaccination i det specifikke område Konkret planlægning af vaccinationerne. Udgangspunktet vil være, at der etableres flere vaccinationssteder både i den østlige og vestlige del af kommunen Den relevante chef Den relevante chef Valget af stederne er afhængige af antallet der skal vaccineres og hvilken gruppe der er tale om Koordination med de afdelinger der har behov for vaccination af personale Områdelederen Praktisk planlægning af vaccinationerne Plejecenterlederen Indretning af lokaler til vaccination Plejecenterlederen Planlæg forplejning af personale og patienter Plejecenterlederen Ressourcer til rådighed: Eget personale Hjælpemiddelcentralen Sædvanlige leverandører Ressourcer til transport af materiel: Vejvæsenets personale og materiel Personale og materiel fra brandvæsenet og evt. redningskorps Hjemmeværnets personel og materiel 31

33 Actioncard 4. Genhusning af evakuerede ældre, borgere eller ekstraordinært udskrevne patienter 4.1 Generelt Som udgangspunkt anvendes Norddjurs Kommunes skoler, haller og idrætscentre i tilfælde af behov for genhusning af evakuerede. Imidlertid vil en række ældre borgere have særlige behov, hvorfor indkvartering på et plejecenter eller plejehjem kan være nødvendigt. Indkvartering kan ske i plejecentrene og plejehjemmenes aktivitets- og møderum, samt i boliger til korttidsophold. Herved forstås indkvartering på feltmanér i få dage, f.eks. under en snestorm, hvor færdsel ikke er mulig. Ekstraordinær udskrivelse af patienter omfatter modtagelse, pleje og behandling af patienter fra sygehusene i krisesituationer. Det kan være en krigs- eller terrorsituation eller i forbindelse med større sygdomsudbrud. Indkvarteringen vil i disse tilfælde ske under sygehuslignende forhold i det omfang dette er muligt i den aktuelle situation. 4.2 Minimumskapacitet Det er forventningen, at Norddjurs Kommune skal kunne håndtere 100 ekstraordinært udskrevne patienter med 1 døgns varsel. Af de 100 patienter skal ca. 30 udskrives til eget hjem med hjemmepleje og ca. 70 patienter udskrives til forskellige institutioner. Fordelingen mellem eget hjem og institutioner vil afhænge af den enkelte patients situation/behandlingsstatus, behov for pleje m.v.. 32

34 Actioncard 5. Støtte ved CBRN-hændelser 5.1 Generelt Med CBRN-hændelser forståes hændelser, som er forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk og/eller nukleart materiale. Sådanne hændelser kan eksempelvis opstå som følge af større ulykker, naturlige epidemier eller terrorangreb. Akut medicinsk koordinationscenter og embedslægen skal altid kontaktes ved CBRN-relaterede hændelser eller mistanke om sygdom forårsaget af en sådan. Embedslægens opgave er kontakt og smitteopsporing, samt at informere læger i primærsektoren om smitstoffets natur og forebyggende tiltag. Embedslægens information kan anvendes til rådgivning af borgere, der henvender sig, men som ikke har været udsat for smitte. embedslægen aftaler med Akut medicinsk koordinationscenter og videregiver informationen til primærsektoren, om hvilke undersøgelsesmuligheder der kan etableres, og hvortil personer, der oplever sygdomstegn, skal henvende sig. Centralt for det samlede beredskab på området er de landsdækkende ekspertfunktioner, som kan yde rådgivning og bistand til både centrale og lokale myndigheder. Disse ekspertfunktioner udgøres af: C Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen og Giftlinjen tlf: , Bispebjerg Hospital B Epidemiologisk afdeling og Center for Biologisk Beredskab (CBB) Statens Serum Institut R Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) Sundhedsstyrelsen N Nukleart Beredskab Beredskabsstyrelsen Kommunens opgave vil primært være at aflaste og støtte sygehusvæsenet. Der kan være en risiko for, at de praktiserende læger og evt. hjemmeplejen kan komme i direkte kontakt med patienter, som har været udsat for CBRN-eksponering. Der skal derfor opsættes skilte med adgang forbudt uden henvendelse` ved indgangsdøre til administrationsbygninger, plejecentre og plejehjem, såfremt selvhenvendere kan udgøre en trussel for de ansatte og beboere i den givende situation. Kommunens ansatte skal forholde sig i ro og ikke møde op på skadesstedet, førend Akut medicinsk Koordinationscenter har rettet henvendelse til beredskabstelefonen, eller det civile beredskab har givet besked om, hvad man skal foretage sig i den givende situation. 33

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Norddjurs kommune

Sundhedsberedskabsplan Norddjurs kommune Sundhedsberedskabsplan Norddjurs kommune November 2009 Sundhedsberedskabsplan for Norddjurs Kommune Indhold Indhold... 1 Forord... 2 1. Indledning... 3 2. Aktivering af sundhedsberedskabet... 3 2.1 Udløsende

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune 1. Forord:...2 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...2 2.1. Det kommunale ansvar:...3 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...4 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt

Læs mere

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland v/chefkonsulent Frede Dueholm Nørgaard 16.04.2015 www.regionmidtjylland.dk Lov- og plangrundlaget Ansvaret for sundhedsberedskabet ligger

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Sundhedsberedskabs planen

Sundhedsberedskabs planen Sundhedsberedskabs planen Historik Godkendt af Byrådet 8/1 2013 Skal revideres og godkendes i indeværende byrådsperiode Revisionen har afventet Ny overordnet kommunal beredskabsplan Udmelding af tidsplan

Læs mere

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Planlægning og implementering af sundhedsberedskab Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Torvehallerne i Vejle 21. september 2011 Beredskabsplan og sundhedsberedskab Omfattende krise

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2018 Maj 2018 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Beredskabssamarbejde 0.4 Regionskommunens daglige

Læs mere

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 3 Ajourføring og afprøvning... 3 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Del 1 Organisering af krisestyringen... 3 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning... 4 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Indsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker (herunder epidemier, pandemier og CBRNE hændelser)

Indsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker (herunder epidemier, pandemier og CBRNE hændelser) maj 2018 Indsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker. Herunder epidemier, pandemier og hændelser med kemiske, biologiske eller radioaktive stoffer, nukleart materiale og, eksplosive

Læs mere

maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan

maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan Indholdsfortegnelse 1. Kort beskrivelse af centret opgaver og målgrupper 2. Beskrivelse af centrets kritiske funktioner 3.

Læs mere

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganisationen... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Overordnede opgaver... 5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...

Læs mere

koordinering af sundhedsberedskabet

koordinering af sundhedsberedskabet Dagsordenens punkt 1: Ramme- og hensigtserklæring vedr. sundhedsberedskabet koordinering af sundhedsberedskabet Ved Sundheds- og omsorgschef Lis Kaastrup, Viborg Kommune Og Konsulent Frede Dueholm Nørgaard,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Att.: Udviklingskonsulent Mads Filtenborg Christensen Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. november 2017 Med

Læs mere

1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse,

1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse, Indsatsplan vedr. modtagelse, indkvartering og forplejning under delplan for Center for Ejendomme maj 2018 1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse, indkvartering og forplejning I forbindelse med større

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan 1 - Høringssvar fra Sundhedsstyrelsen Hører til journalnummer: 29.30.10-P15-1-15 Herning Kommune Att: Mie Kaastrup Toft Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan Til Regionssekretariatet Att: Lone Kibsgaard Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan 27. juli 2018 Med mail af 17. maj 2017 har Region Midtjylland

Læs mere

KLU 11. juni Sundhedsberedskabsplan for Tel.:

KLU 11. juni Sundhedsberedskabsplan for Tel.: 1 KLU 11. juni 2019 Sundhedsberedskabsplan for 2019-2023 Side 1 2 Sundhedsberedskabsplanen skal ifølge Sundhedsloven (LBK nr. 913 af 13/07/2010) 210, stk. 1, planlægge og gennemføre foranstaltninger, der

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Norddjurs Kommune. Revideret december 2013

Sundhedsberedskabsplan for Norddjurs Kommune. Revideret december 2013 for Norddjurs Kommune Revideret december 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen... 4 1. Krisestyringsorganiseringen... 5 1. Indledning... 5 1. 1 Overordnede opgaver...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Til Ishøj Kommune Att: Heidi Jensen Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 27. august 2013, har Ishøj Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Med mail af 28. juni 2017 har Høje Taastrup Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på

Læs mere

BILAG 9 MASSEVACCINATION

BILAG 9 MASSEVACCINATION BILAG 9 December 2015 Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf udmeldes af Sundhedsstyrelsen sammen med den overordnede handleplan. Sundhedsstyrelsen er endvidere ansvarlig

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune 1. Forord:...3 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...3 2.1. Det kommunale ansvar:...4 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...5 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen Sundhedsberedskab Hjemmeplejen 2013-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kontakt... 3 Ekstraordinære udskrivninger... 4 Personale... 5 Utensilier

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan Gladsaxe Kommune Kvalitetskonsulent Anette Westphal Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 28. juni 2017 har Gladsaxe Kommune fremsendt kommunens

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 16.10.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Fraværende: Afbud: Michael Gammelgaard Indholdsfortegnelse: 82. Sundhedsberedskabsplan... 3 83.

Læs mere

Håndtering af varsler og alarmer

Håndtering af varsler og alarmer Instruks nr. 1 Håndtering af varsler og alarmer Opgave: Iværksættelse af informationer til relevante chefer og nøglepersoner hurtigst muligt efter at varslet / alarmen er modtaget. Modtagelsen af et varsel

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Region Nordjylland Præhospital og beredskabsenheden Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø E-mail: sundhedsberedskabsplan@rn.dk s rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Med brev af

Læs mere

Beredskabsplan for Holstebro Kommune

Beredskabsplan for Holstebro Kommune Beredskabsplan for Holstebro Kommune Ajourført september 2017 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 1.1 Formål...2 1.2 Sammenhæng mellem niveau I, II og III-beredskabsplaner...2 1.3 Opbygning...2 1.4 Afprøvning

Læs mere

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT Version 11.01.2017 POLITIK FOR FORTSAT DRIFT for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Baggrund for politikken Når alvorlige hændelser som hackerangreb, større forsyningssvigt, forulykket skolebus,

Læs mere

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Dato 24. maj 2006 Til Sundhedsforvaltning Københavns Kommune Sjællandsgade 40 22 København N Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Sundhedsfaglig Afdeling 3348 3814 3348 3829 fkl@hsd.hosp.dk Høringssvar

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan 2014-2017. Godkendt i byrådet den XX

Sundhedsberedskabsplan 2014-2017. Godkendt i byrådet den XX Sundhedsberedskabsplan 2014-2017 Godkendt i byrådet den XX Alarmering af Sundhedsberedskabet i Rebild Kommune Beredskabschefen på tlf. 7011 5511 (Beredskabscenter Aalborgs vagttelefon - døgnbemandet) Beredskabet

Læs mere

Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne

Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne Møde i Klyngestyregruppen i Vestklyngen 22. januar 2018 Elin Høymark, Oversygeplejerske AMK-vagtcentralen www.regionmidtjylland.dk Præhospitalet et

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Nr. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger/ændringsforslag

Sundhedsberedskabsplan Nr. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger/ændringsforslag 1. Sundhedsstyrelsen Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på at indhente rådgivning

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. Herning Kommune 2015

Sundhedsberedskabsplan. Herning Kommune 2015 Herning Kommune 2015 Indholdsfortegnelse: Indhold Forord... 3 Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 4 Indledning... 4 Formål med sundhedsberedskabsplanen... 4 Planens præmisser... 4 Gyldighedsområde...

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Plan for Beredskab og Fortsat Drift. Skanderborg Kommune

Plan for Beredskab og Fortsat Drift. Skanderborg Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Skanderborg Kommune September 2018 Indhold Indledning...3 Ansvarsfordeling... 4 Østjyllands Brandvæsen: Koordinering og rådgivning... 4 Byrådet og direktionen: Plan

Læs mere

Direktionssekretariatet. Beredskabsplan Generel del. Norddjurs Kommune 2013

Direktionssekretariatet. Beredskabsplan Generel del. Norddjurs Kommune 2013 Direktionssekretariatet Beredskabsplan Generel del Norddjurs Kommune 2013 Sidst opdateret den: 17-12-2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Forord og formål... 1 1.2 Planens opbygning... 1 1.3

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL... BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS

Læs mere

Skabelon til indsatsplaner

Skabelon til indsatsplaner Skabelon til indsatsplaner Indsatsplan SMITSOMME SYGDOMME i Handicap Situation Socialområdets tilbud adviseres om udbrud af en særlig smitsom sygdom. En særlig smitsom sygdom udgør specielt en trussel

Læs mere

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT BILAG 6 December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lægemidler 3 1.2 Øget produktion af lægemidler 3 1.3 Medicinsk udstyr 3 1.4 Antidoter 4 1.5 Utensilier

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB Beredskab Værd at vide om beredskab Indledning Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære

Læs mere

Beredskabsplan, brand og evakuering

Beredskabsplan, brand og evakuering Beredskabsplan, brand og evakuering Plejeboligerne Bronzealdervej September 2011 Side 1 Forord Denne delplan er gældende for plejeboligerne på Bronzealdervej og indgår som en del af Odder kommunes samlede

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for

Sundhedsberedskabsplan for Sundhedsberedskabsplan for Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs AKUT AKTIVERING AKUT AKTIVERING AKUT AKTIVERING AKUT AKTIVERING Lene Jensen Omsorgschef 89151200/5116 2201 Kate Bøgh Direktør 8964 2101 /

Læs mere

Den modtagne rådgivning bærer præg af, at der er genbrugt rådgivning til andre kommuner, og at man har glemt at slette irrelevante dele.

Den modtagne rådgivning bærer præg af, at der er genbrugt rådgivning til andre kommuner, og at man har glemt at slette irrelevante dele. GLADSAXE KOMMUNE Bilag 2: Kommentarer til Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Gladsaxe Kommunes sundhedsberedskabsplan NOTAT Dato: 23. juli 2013 Af: Ole Nedahl og Herle Klifoth Kommentarerne til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN FOR VIBORG KOMMUNE

SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN FOR VIBORG KOMMUNE SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN FOR VIBORG KOMMUNE November 2009 Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Udarbejdelse af plan samt organisering... 3 2. AKTIVERING... 4 2.1 Hvornår aktiveres planen?...

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner

Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og 2019-2021 Indledning Holstebro, Skive, Lemvig og har ansvaret for at drive en række samfundsvigtige og kritiske funktioner med direkte påvirkning for

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for

Sundhedsberedskabsplan for Sundhedsberedskabsplan for Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs AKUT AKTIVERING AKUT AKTIVERING AKUT AKTIVERING AKUT AKTIVERING Jens Kjær Souschef 51562360 Kate Bøgh Direktør 8964 2101 / 2010 0213 Søs Fuglsang

Læs mere

Beredskabspolitik. Københavns Kommune

Beredskabspolitik. Københavns Kommune Beredskabspolitik 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse.... 3 Planlægningsgrundlag... 4 Forebyggelse... 4 Uddannelse... 4 Øvelser... 4 Evalueringer... 5 Beredskabsplaner... 5 Bilag:

Læs mere

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Høringsversion Juli 2015 Indhold...1 1. Opgaver...3 1.1 Lægemidler...3 1.2 Øget produktion af lægemidler...3 1.3 Medicinsk udstyr...3 1.4 Antidoter...4

Læs mere

Delplan for T XXXX Institution

Delplan for T XXXX Institution Forord... 2 1.0 Indledning... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Opgaver... 3 1.3 Ansvar... 3 1.4 Gyldighedsområde... 3 1.5 Ajourføring af planen... 3 1.6 Afprøvning af planen... 3 2.0 Aktivering

Læs mere

Referat Kommunalt Lægeligt Udvalgsmøde

Referat Kommunalt Lægeligt Udvalgsmøde Referat Kommunalt Lægeligt Udvalgsmøde Dato: 15. december 2016 Tid: Kl. 16.30 18.30 Sted: Østergade 36, Grenaa Kommunalt Lægeligt Udvalg Navn: Henrik Fendinge Olsen, praktiserende læge Thyge Traulsen,

Læs mere

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER December 2015 Indhold SIDE 1. FORORD 3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen 3 1.2 Beredskabspligt 3 1.3 Beredskabsplanens overordnede

Læs mere

Ramme- og hensigtserklæring:

Ramme- og hensigtserklæring: Notat Ramme- og hensigtserklæring for samarbejdet om sundhedsberedskabet mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation i regionen Ramme- og hensigtserklæring: Der

Læs mere

Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Acadre: Sagsnr. 17/7895 Godkendt i Billund Byråd d. 19.12.2017 0 1 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Definition... 3 1.3 Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK. Kommunerne i Hovestadens Beredskab

Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK. Kommunerne i Hovestadens Beredskab Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK Kommunerne i Hovestadens Beredskab Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 4 Planlægningsgrundlag... 5 Forebyggelse... 5 Uddannelse... 6 Øvelser... 6 Evalueringer...

Læs mere

SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE

SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE 1 jpf Indholdsfortegnelse: 1. Om beredskabsplanen Lovgrundlag side 4 Definition side 4 Formål side 5 Opgaver side 5 Proces side 5 Sundhedsberedskabsplanens ramme

Læs mere

Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: Dato:14 februar 2014 Udarbejdet af: Maiken Klitgaard Høst E-mail: maiken.klitgaard.host@rsyd.dk Telefon: 21 58 99 64 Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. for. Ikast-Brande Kommune

Sundhedsberedskabsplan. for. Ikast-Brande Kommune Sundhedsberedskabsplan for Ikast-Brande Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: Forord... 4 Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 5 Indledning... 5 Formål med sundhedsberedskabsplanen... 5 Planens præmisser...

Læs mere

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune Odense Kommune Beredskabsplan Odense Kommune 11-10-2012 Odense Kommune Internbrug Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Information om beredskabsplanen... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Beredskabsplanens

Læs mere

Krisestøttende beredskab

Krisestøttende beredskab Krisestøttende beredskab Opgave Aalborg kommunes sundhedspersonale skal kende til krisehåndtering og kunne identificere behandlingsbehov både når det gælder psykosocial omsorg og støtte for en kollega

Læs mere

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift 1 Indhold Indledning... 3 Ansvarsfordeling... 4 Østjyllands Brandvæsen: Koordinering og rådgivning... 4 Byrådet og Direktørgruppen: Plan for Beredskab

Læs mere

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 - evalueringsproces, konklusioner og implementering af læringspunkter Øvelsesseminar den 11. maj 2011 Sigrid Paulsen,

Læs mere

Århus Kommunes Indsatsplan for Sundhedsberedskab Opdateret 3. november 2009 kl. 09.00 Århus Kommune Indsatsplan for Sundhedsberedskab

Århus Kommunes Indsatsplan for Sundhedsberedskab Opdateret 3. november 2009 kl. 09.00 Århus Kommune Indsatsplan for Sundhedsberedskab Århus Kommune Indsatsplan for Sundhedsberedskab Udarbejdet af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i samarbejde med Århus Brandvæsens afdeling for Planlægning & Analyse 1 Sundhedsberedskabsplan for

Læs mere

EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

EKSTERNE BEREDSKABSPLAN YARA Danmark A/S Beredskab & Sikkerhed og Østjyllands Politis EKSTERNE BEREDSKABSPLAN for YARA Gødning A/S Tronholmen 59 8960 Randers SØ Revideret: 07022018 Planansvarlig: OPC PLAN Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelse Den operative sundhedsstab (OSS) for Ældre- Handicapforvaltningen har ansvaret for at bedømme situationen og iværksætte relevante tiltag.

Ledelse Den operative sundhedsstab (OSS) for Ældre- Handicapforvaltningen har ansvaret for at bedømme situationen og iværksætte relevante tiltag. Smitsomme sygdomme Opgave Sundhedspersonalet i Aalborg Kommune skal kunne aflaste og støtte regionens sygehuse i situationer med et større udbrud af smitsom sygdom. Der kan være tale om alvorlig farlig

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner. Gyldig fra 1. januar 2018

Politik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner. Gyldig fra 1. januar 2018 Politik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner Gyldig fra 1. januar 2018 Indledning Silkeborg og Viborg kommuner har ansvaret for at drive en række samfundsvigtige og kritiske funktioner med direkte

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. Silkeborg Kommune 2014-2017

Sundhedsberedskabsplan. Silkeborg Kommune 2014-2017 Sundhedsberedskabsplan Silkeborg Kommune 2014-2017 Godkendt af Byrådet 16. december 2013 Birthe Krarup Juhl Johanne Helboe Nielsen Sagsnr.: 13/36622 Analyse & Udvikling Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

Delplan for Gullestrup Skole

Delplan for Gullestrup Skole Forord... 2 1.0 Indledning... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Beredskabsplanens opbygning.. 3 1.3 Opgaver... 4 1.4 Ansvar... 4 1.5 Gyldighedsområde... 4 1.6 Offentliggørelse og opbevaring af

Læs mere

Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010.

Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010. Dato: 06-01-2010 Jour. Nr. 2010-03-60 Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010. 1. Indledning En 28-årig

Læs mere

Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis

Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis Beredskabsplanlægning som grundlag for effektiv indsats ved oversvømmelser Helhedsorienteret beredskabsplanlægning som grundlag for indsatsen dvs.

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Godkendt af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 7. marts 2013 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Overordnede opgaver for sundhedsberedskabet...5 3.0 Organisering

Læs mere

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION BILAG 1 PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION December 2015 Indhold SIDE 1. FORMÅL MED PLANEN 6 1.1 Sundhedsberedskab 6 1.1.1 Aktivering af sundhedsberedskabet 7 1.2 Akut Medicinsk Koordination 7 1.2.1

Læs mere