Den Danske Flåde 1914
|
|
- Valdemar Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Michael H. Clemmesen, brigadegeneral (pens.) seniorforsker ved Center for Militærhistorie Indledning Den Danske Flåde 1914 Da krigen brød ud i august 1914 var Danmark neutralt. Denne neutralitet og landets overlevelse blev opfattet som direkte truet af det forhold, at Tyskland og England, som Storbritannien blev kaldt dengang, var modstandere. Begge var nu sømagter, og der var risiko for, at englænderne ville søge ind gennem stræderne eller måske gå i land ved Esbjerg for at true Kielerkanalen, så tyskerne ikke kunne flytte deres flåde mellem Østersøen og Nordsøen. Risikoen for et indtrængningsforsøg var øget af, at Rusland var Englands og Frankrigs allierede. En kontrol over Stræderne ville gøre et direkte samarbejde mellem Tysklands fjender muligt. Flådens hovedstyrke, 1. Eskadre ved beredskabsankerpladsen ud for Klampenborg. (foto: Holger Damgaard, Det Kongelige Bibliotek) Den danske hærledelse så det som sandsynligt, at Tyskland ville komme et indtrængningsforsøg i forkøbet ved at sikre sig kontrollen over Danmark. Det ville ske ved et kupangreb mod København ved krigsudbruddet eller mere sandsynligt som en landsætning tæt ved hovedstaden fulgt af et bombardement som englænderne havde gjort i Flådeledelsen kunne ikke udelukke denne mulighed og samarbejdede med hæren om modforanstaltninger samtidig med, at man forberedte at kunne imødegå en engelsk anvendelse af indre danske farvande ved Storebælt som baseområde for operationerne i Østersøen. Den operative danske flådechef, viceadmiralen, opfattede det dog som sandsynligt, at det engelske indtrængningsforsøg først ville komme efter et større søslag i Nordsøen, hvor den tyske slagskibsflåde havde lidt nederlag. Den radikale mindretalsregering og specielt dens forsvarsminister, P. Munch, havde ingen forventninger eller meninger om, hvad der ville ske. Det ville i hans øjne være frugtesløst og
2 irrelevant at forsøge. Men uanset, hvilken stormagt der rykkede ind i Danmark, skulle de danske styrker kun markere neutraliteten, ikke forsvare landet. Dette var også tilfældet, hvis begge parter valgte at operere på dansk territorium. Men da De Radikale regerede som en mindretalsregering, der havde lovet kongen at administrere 1909-forsvarslovene loyalt, kunne man ikke offentliggøre sin hensigt. Men man kunne ved et truende angreb undlade at mobilisere hæren, så landet kunne føre forsvarskrig. Den dominerende Kommanderende Admiral, viceadmiral Otto Kofoed-Hansen. (Forsvarets Biblioteks digitale fotosamling) Cheferne og deres ansvar Munchs leder af Marineministeriet var dets meget dygtige direktør, kommandør Vilhelm Jøhnke. Han havde ansvaret for den overordnede forvaltning af økonomien og materiellet. Derudover forvaltede ministeriet direkte alt fast personel. Dette var fastholdt på trods af, at den operative chef, viceadmiral Otto Kofoed-Hansen så dette som uhensigtsmæssigt, da han for at have ansvar også måtte have effektiv enhedsledelse. Kofoed-Hansen var ansvarlig for planlægningen af de operative neutralitets- og krigsforberedelser, for uddannelsen af de udrustede enheder samt for at føre forberedelserne ud i livet efter formering af sikringsstyrken eller fuld mobilisering. Derefter skulle han lede det maritime forsvar ved et angreb på landet. Ledelsen af flådens operative indsats skete traditionelt fra et af de største
3 skibe, men, som jeg vil beskrive, forberedte Kofoed-Hansen at kunne føre overordnet kommando fra et operationscenter i land. En eller flere eskadrechefer ville føre flådens kampenheder, minelæggerne samt flotiller sammensat af de nye torpedobåde. Viceadmiralen beholdt dog den direkte kommando over kaptajn Hjalmar Rechnitzers hurtigt voksende flotille af små undervandsbåde og vandflyvere, og han bevarede også direkte kontrol over farvandsovervågningen og stationsskibe placeret i nøglepositioner som ved Esbjerg og i Lillebælt. Flådens meget lille stab under kommandør Thomas Vilhelm Garde var i fredstid underlagt ministeriet samtidig med, at den støttede viceadmiralen i hans operative planlægning, men ved formering af sikringsstyrken eller mobilisering dannede Gardes folk kernen i admiralens operationscenter. Chefen for Orlogsværftet, kontreadmiral Georg Zachariae. Værftet, der var Københavns største arbejdsplads, dannede hele værnets tekniske og produktionsmæssige støtte- og udviklingsstuktur. Det løste den næsten umulige opgave at holde værnets meget gamle og teknisk ustabile materiel operation under stadig fornyelse. (Familieeje)
4 Kofoed-Hansen havde kun ansvaret for at lede flådens udrustede enheder, ikke for disses klargøring. Alt ansvar for at klargøre, udruste og bemande enhederne og derefter støtte de store skibe og de mindre fartøjer lå hos Chefen for Orlogsværftet, den gamle kontreadmiral George Zachariae. Værftet, der da var Københavns største og teknologisk førende virksomhed, var direkte underlagt Marineministeriet. Den sidste centrale chef var kontreadmiral Anton Evers, der i foråret 1914 var blevet chef for Den flydende Defension på Københavns Red. Evers havde kommandoen over forsvaret af hovedstaden og dens havn mod trusler fra søsiden. For at løse denne opgave fik han ved formering af sikringsstyrken eller mobilisering kommandoen over kystforterne fra hæren samt små minefartøjer samt gamle kanonbåde, torpedobåde og patruljebåde fra flåden. Han skulle få udlagt de minefelter og etablere nærvarsling uden for havnen, der sikrede den mod kup, og derefter lede havnens forsvar. Han havde to foresatte chefer. Som chef for Københavns Befæstnings Søfront var han underlagt fæstningschefen, dvs. normalt den kommanderende general for den sjællandske øgruppe, der efter formering af sikringsstyrken var hærens overgeneral. Men Evers dækkede samtidig flådens eneste base og både hans gamle enheder og hans kystforter skulle kunne bidrage til det maritime forsvar i Sundet. I denne rolle var Evers underlagt den dominerende og viljestærke Kofoed-Hansen. Lynetten var kommandostation og basehavn for Den flydende Defension på København Red, dvs. hovedstadens forsvar til søsiden. Billedet viser divisionens fartøjsmateriel, gamle torpedobåde og patruljebåde samt små minefartøjer. Man ser også materiel fra kystartilleriregimentets oplægning i havnen. (Forsvarets Biblioteks digitale fotosamling)
5 Flådens ansatte og værnepligtige 1909-loven for Søværnets Ordning fastlagde flådens bemanding i den mindste detalje for hver enkelt personelkategori. Således var antallet af faste søofficerer fra viceadmiral til løjtnant fastlagt til at være 144. Tilsvarende var der lagt loft for hver anden kategori af fastlønnede, fra ingeniører over underofficerer og fastansatte menige til håndværkere på Orlogsværftet. Officererne skulle ud over flådens nyere enheder linjen bemande reservens gamle fartøjer og placere chefer på de største statsfartøjer, som flåden planlagde at bevæbne og anvende som hjælpeskibe. Ingen syntes at have forudset, at værnet skulle kunne opretholde et beredskab i meget lang tid. Der var heller ikke tænkt på, at man skulle finde officerspersonel til nye elementer som den flyvetjeneste, der blev oprettet efter lovens vedtagelse, og det situations- og operationsrum. Dette blev fra efteråret 1912 oprettet på Søværnets Kaserne for at støtte viceadmiralen i hans udnyttelse af de nye muligheder, som radioen gav i meldings- og kommandovirksomheden. Antallet af søofficerer var lille, men ved arbejde med tidens dokumenter får man indtrykket af et på alle områder dygtigt korps, der ikke mindst på alle tekniske områder var veluddannet og innovativt arbejdede med at forbedre materiel og udrustning samt anvendelsesprocedurer. Ud over søofficerskorpset beskrev lovteksten, kategori for kategori, i detaljen hvorledes Maskinkorpset var bemandet med ingeniører, maskinister og fyrbødere på forskelligt lønniveau. Det samme skete for Artillerikorpsets bemanding med underofficerer, konstabler og hornblæsere samt for Matros- og Søminekorpsets sammensætning af underofficerer, matroser og minematroser. Da værnets skoler ikke havde en egen bemandingsnorm var den sidste af de større dele af søværnets organisation Zachariaes Orlogsværft. Med sine ingeniører, håndværkere, eget politi og brandvæsen, kontorfolk, designere og mange andre specialer nåede bemandingen på værftet op på små 800 personer. Ud over det faste personel afhang flådens muligheder af den bedst mulige anvendelse af det relativt begrænsede antal værnepligtige, som hvert år blev uddannet til de mindre komplicerede funktioner. Herunder indgik de af statsskibenes og den store handelsflådes officerer, der fik reserveofficersgrad i flåden. Det forhold, at Danmark i 1914 fortsat i meget høj grad var en søfartsnation, gjorde det ikke vanskeligt at udskrive unge mænd med den rigtige baggrund.
6 Tre af flådens første fuldt anvendelige undervandsbåde. 2DEN APRIL, der var betalt af indsamlede midler, NYMFEN og THESIS. Her i beredskab i Helsingør havn i 1915, klar til at bekæmpe en britisk bombardementsflåde. Bemalingen og flaget på periskopet er et resultat af risikoen for at blive antaget som fjendtlig af de krigsførendes flåder. (Forsvarets Biblioteks digitale fotosamling) Skibe og mindre fartøjer og andet materiel Flådens linjes rygrad bestod efter de ældre søofficerers opfattelse af tre kystpanserskibe af HERLUF TROLLE-klassen samt panserbatteriet SKJOLD. Sammen med de to små gamle krydsere GEJSER og HEJMDAL og de to minelæggere var panserskibene de eneste krigsskibe, der kunne gennemføre lidt længere varende indsats og operere i dårligt vejr. Ikke mindst de unge og yngre søofficerer havde i modsætninger til de gamle den opfattelse, at flådens kampkraft byggede på de ni-ti nye torpedobåde samt ikke mindst på styrken af undervandsbåde, der med bygningen af Bklassen ville nå op på tolv enheder inden for et par år. Efter udrustning af undervandsbådene med radio og gyrokompasser og blev de viceadmiralens væsentlige mulighed for at kunne operere mobilt mod angribende landgangs- og bombardementsstyrker. Den lille, men voksende, styrke af vandflyvere var knyttet til undervandsbådsflotillen og fik rekognoscerings- og forbindelsesopgaver. I øvrigt forberedte flåden gennem udlægning af minefelter at vanskeliggøre fremmede flådeoperationer mod København. De forberedte spærringer, der skulle kunne armeres og desarmeres via kabler, kunne suppleres med miner udlagte af torpedobådene, herunder på svensk farvand, for at hæmme en bombardementsflådes bevægelsesfrihed. De gamle torpedobåde og patruljebåde fra flådens reserve, hvoraf mange var meget små, skulle indgå i Defensionen som vagtfartøjer. I samme styrke indgik også de små minefartøjer, der kunne udlægge og vedligeholde de minespærringer, der dækkede Københavns havn. Inspektionsskibe og andre statsskibe, som blev inddraget af flådens som hjælpeskibe, kunne dels anvendes som kommando- eller depotskibe
7 for styrker af mindre fartøjer, der blev anvendt fra provinshavne, eller som radioudrustede stationsskibe i væsentlige farvande. Fire mindre statsskibe var planlagt anvendt underlagt hæren. Trusler og forberedelser Kupangreb mod København Lige siden slutningen af 1890 erne havde ikke mindst hærens ledelse set Forsvarets lave beredskab som dets største svaghed, efter man havde fået bygget fæstningen. Hæren var en ren uddannelsesstyrke for rekrutter, der kun havde samlede enheder ved de større øvelser, der normalt fandt sted efter genindkaldelser om efteråret. I vinterhalvåret havde rådede hæren kun over den lille styrke, der passede heste og materiel. På dette tidspunkt var flådens beredskab ikke meget bedre. Man havde kun en større og rimeligt veduddannet styrke under de eskadreøvelser i efteråret, der afsluttede årets uddannelsesaktiviteter. Marinens ledende unge intellektuelle, den daværende premierløjtnant Henri Wenck, havde i et foredrag i Søløjtnantselskabet i marts 1900 beskrevet, hvordan tyskerne ville kunne erobre den danske hovedstad gennem en kuplandsætning i havnen, som det reelt skete fyrre år senere. Den eneste umiddelbare mulighed for at imødegå denne trussel ville efter hans opfattelse være, at hærens kystartilleris vintermandskab blev koncentreret på Middelgrundsfort, så man her kunne opretholde i et konstant beredskab med bemanding af forskellige typer skyts.
8 En skitse fra Defensionen udarbejdet i 1910 og opdateret 1912 visende de telefonbøjer i nærheden af Middelgrund og Charlottenlund forter mod nord og Kastrup Fort mod syd, som de gamle torpedo- og patruljebåde lå ved hver nat. Viser også de fast lyskegler fra forternes projektører. Der blev under Sikringsperioden også anvendt telefonbøjer på højde med Drogden og ud for Kalveboderne. (Rigsarkivet) Trusselsopfattelsen afspejlede reelt periodens tyske planlægning. På dette tidspunkt så den tyske flåde det som afgørende at have kontrol over Danmark ved starten af en konflikt mod England. Dette skulle ske ved at man sikrede sig kontrol over København, før den danske hær blev mobiliseret og bemandede fæstningen. Mulighederne for at få mobiliserede værnepligtige til København skulle hindres af tyske flådestyrker i Storebælt, Kattegat og Smålandsfarvandet samt ved landsætningen af et armékorps ved Køge, der ved en hurtig fremrykning til Roskilde kunne afbryde jernbanen til København. Samtidig gik man direkte mod de danske beslutningstagere ved
9 at true med et skibsbombardement af København fra Sundet og ved en landsætning af et andet armékorps ved Dragør, der ved en ilmarch til Slotsholmen udnyttede der forhold, at fæstningens forter på Amager aldrig var blevet bygget. Den danske hærledelse havde forudset en landsætningen ved Dragør, men så den som en forberedelse til at etablere bombardementsbatterier på Amager, der kunne række bymidten. I det hele taget syntes hærledelsen i modsætning til Wenck ikke at kunne frigøre sig for idéen om, at 1807-forløbet ville gentage sig. Begge værns fokus havde i årtiet før 1914 været koncentreret om at kunne imødegå truslen mod København ved et krigsudbrud. For hærens vedkommende skete det ved at samle flest mulige garnisoner på Sjælland. Så kunne man lettere og hurtigt klargøre en sikringsstyrke, der kunne sikre og bemande befæstningens nøgleværker samt beskytte en mobilisering. Derudover opbyggede hæren en efterretningstjeneste, der skulle varsle om invasionsforberedelser i de tyske havne. Flådens del blev for det første en opbygning af det faste mandskab, så man kunne bemande de afgørende dele af værnets sikringsstyrke, herunder først og fremmest undervandsbåde og nogle af de nye torpedobåde. Den umiddelbare varsling skulle også ske ved telegrafiske meldinger fra hærens og flådens fælles kystudkigstjeneste, ved meldinger fra den søofficer, der var kaptajn på postdamperen Korsør-Kiel samt ved udrustning af fyrskibe og statsskibe med radio, så man kunne få varslingsmeldinger fra farvandene, herunder ikke mindst fra Sundet nord og syd for København. Under krisen i efteråret 1912 etableredes så det lille situationsrum på Søværnets Kaserne, der kunne samle de meldinger, der ankom fra Orlogsværftets radio samt telegrafisk fra kystudkigsorganisationen. Situationsrummet samarbejdede med den officersdøgnvagt i Generalstaben, der var etableret året før for at kunne alarmere nøglepersonel ved kritiske efterretninger fra udlandet. Nærvarslingen og forsvaret af Københavns Havn var kontreadmiral Evers Defensions opgave. Adgangen til havebassiner var blokeret med bomme og kæder. I dagtimerne lå de fleste af hans gamle torpedo- og patruljebåde i Lynettehavnene og andre ved Dragør, men om natten lå bådene forankrede ved telefonbøjer i en fremskudt halvcirkel foran adgangene til havnen fra syd og specielt nord. Her lå de som lytte- og observationsposter, støttet af kystbefæstningernes projektører, hvis lyskegler lyste i en fast retning, så skibe på vej mod byen ville blive observeret og meldt fra bådene. I tåge var man henvist til at virke som lytteposter. Tysk landsætning i Køge Bugt Som allerede nævnt havde Tyskland omkring århundredeskiftet planer om at sætte et korps i land ved Køge tidligt nok til at hindre den mobiliserende danske hærs samling til København. Senere, hvor man fra den tyske hærs side afviste muligheden af et kup, blev angrebsplanens hovedlandsætning rettet mod Korsør, den sjællandske havn nærmest ved Kiel. Det var også den
10 naturlige base for en direkte kontrol med Storebæltskysterne og herfra og fra Sprogø med adgangen til Østersøen. Men som allerede beskrevet forventede både flåden og specielt den danske hær, at tyskerne ville rette deres operationer mod hovedstaden, hvis de så kontrol over dansk territorium som akut nødvendig. Derfor ville deres landgang finde sted tæt ved hovedstaden, dvs. på Østsjælland. Køge Bugt var det mest sandsynlige landgangssted, Fakse Bugt den sekundære mulighed. En 1912-skitse fra flådens øvelse i at imødegå en tysk landgang i Køge Bugt. (Rigsarkivet) Imødegåelsen af denne landgangstrussel blev det centrale emne for flådens og hærens samarbejde før krigen. Det var denne opgave, der blev øvet og analyseret ved krigsspil og øvelser. Angreb på transportskibene var den første og primære rolle for de nye undervandsbåde. En landsætning i Køge Bugt ville med stor sandsynlighed blive ledsaget af et skibsbombardement af byen fra bugten, og dette skulle vanskeliggøres af et meget stort anti-bombardementsminefelt syd for Amager og af de nye kystbefæstninger ved Dragør, Kongelunden og Mosede. Samtidig skulle hæren sikre København mod en kuplandsætning med skibsbåde rettet mod Kalveboderne.
11 Britisk (eller tysk) skibsbombardement af København fra Sundet Flådeledelsen havde den opfattelse, at hvis briterne ville tvinge Danmark til stille landets territorium til rådighed for deres operationer, ville de som i 1807 gøre dette gennem bombardement af København, og den letteste og mest effektive måde ville være at anvende tungt skibsartilleri. De nye søbefæstninger nord for byen Tårbækfort og Saltholms Flakfort - skulle sammen med Middelgrundfort og minefeltet nord for dette fort samt hastigt udlagte minefelter, eskadren og undervandsbådsflotillen være klar til at imødegå et sådant bombardement. Flådens primære beredskabsankerplads var derfor valgt ud for Klampenborg. Defensionens skitse fra 1911 både visende både de faste adgangsminespærringer (den sydlige ved Dragør blev ikke udlagt) og de planlagte anti-bombardementsspærringer. Man forudså også om nødvendigt at minere svensk farvande ved anvendelse af torpedobåde. (Rigsarkivet)
12 I efteråret 1914 var undervandsbådsstyrken blevet så stor, at Kofoed-Hansen besluttede, at den var klar til at blive indsat i denne opgave. Et par af bådene blev derfor stationeret i Helsingør. Hvis man fik melding om en bombardementsflåde på vej, deployerede flotillen undervandsbådene i en lang perlerække fra Gilleleje til umiddelbart nord for Middelgrunden. Det betød, at bombardementsflåden gentagne gange på vej mod syd ville blive udsat for torpedoangreb. Det var under en øvelse af denne planlagte indsættelse, at den danske undervandsbåd HAVMANDEN midt i oktober 1914 blev opfattet som en tysk ubåd og forsøgt torpederet af den britiske undervandsbåd E-11. Britisk anvendelse af dansk indre farvande som base for operationer mod Tyskland i Østersøen Hvis den britiske flåde skulle operere ind i Østersøen havde den behov for baser i beskyttede farvande, hvor krigsskibene kunne ankre og blive forsynet med brændstof, primært kul. De nye søforter, der efter 1909-lovene skulle bygges ved Hårbølle, på Masnedø, på Vejrø og ved Helholm skulle støtte flådens indsats mod britiske neutralitetskrænkelser, der havde dette formål, samt samtidig sikre, at flåden have en sikret forlægningsrute gennem Storestrømmen og Grønsund mellem Storebælt og Sundet. I sommeren 1914 blev havnen på Masnedø gjort klar til at støtte en lille styrke af torpedobåde og undervandsbåde, der herfra skulle støtte neutralitetshåndhævelsen i Smålandsfarvandet. De neutralitetsregler, som Danmark sammen med Sverige og Norge havde offentliggjort i december 1912, bestemte, hvordan international lov ville blive håndhævet i indre danske farvande og i de internationale stræder.
13 Skitse fra september 1914, hvor undervandsflotillens deployering mod en britisk bombardementsflåde blev øvet. Senere under krigen muliggjorde den voksende styrke af undervandsbåde, at der også kunne placeres et par stykker i Storebælt i Slipshavn ved Nyborg. (Rigsarkivet) Britisk anvendelse af Esbjerg Men hensyn til flådens indsats uden for København og i Storebælt betragtede Kofoed-Hansen det som afgørende, at de danske væbnede styrker markerede, at man ikke passivt ville tolerere en britisk anvendelse af Esbjerg. Det var både muligt at forestille sig, at havnen ville blive anvendt som destroyerbase til støtte for en tæt blokade af den tyske flåde og som udgangspunkt for en landoperation mod Kielerkanalen. Danmark have både halvofficielle tyske udtalelser og friske efterretninger som understregede den tyske interesse, og viceadmiralen ville gøre sit for at undgå, at tyskerne rykkede ind i Danmark for at løse opgaven selv. Derfor blev der ved krigsudbruddet
14 placeret et inspektionsskib med radio og en rutineret chef i havnen, og der gennemførtes forberedelser til en hurtig minering af Grådyb. Kofoed-Hansen havde i øvrigt sammen med den kommanderende general i Jylland sikret, at Esbjerg var bevogtet af en bataljon, der med lidt feltartilleri dækkede adgangen til havnen. Tysk anvendelse af Lillebælt Med grænsen ved Kongeå havde Tyskland kontrollen over den sydlige del af Lillebælts vestkyst, og Kofoed-Hansen optræden ved krigsudbruddet demonstrerer, at han var klar over, at fri anvendelse af bæltet blev set som nødvendig for den tyske flåde. Det ganske vist snævre, men dybe, stræde var Højsøflådens primære vej fra Kiel til Kattegat. Flåden begrænsede sig til at opretholde tilstedeværelse med et radioudrustet stationsskib og i øvrigt gennemføre en lille symbolsk minering et sted, som ikke anvendtes af den tyske flåde. Indsatsen i Limfjorden Hærens hovedstyrke var med gennemførelsen af 1909-hærloven blev samlet på Sjælland for at løse neutralitetsforsvarsopgaverne her. Den begrænsede hærstyrke, der var afsat til Jylland, forudså ved en tysk indrykning hurtigt at vige tilbage til Limfjorden og om nødvendigt gå tilbage til øen Mors for at tage den endelige kamp her. Forsvaret af øen afhang af, at man kunne hindre, at tyskerne kunne sætte over fra Salling eller senere Thy med improviserede midler. Derfor måtte de danske styrker kontrollere fjorden. Det krævede to ting. Indsejlingen fra Vesterhavet ved Thyborøn og specielt fra Kattegat ved Hals eller andre steder øst for Aalborg skulle lukkes. Derudover skulle fjorden omkring øen om natten afpatruljeres af bevæbnede danske fartøjer. Hæren havde forgæves forsøgt at få flåden til at stille et par ældre panserskibe til rådighed, og løsningen blev at bevæbne fire mindre statsskibe med let skyts, overføre normal besætning og officerer til flåden og sætte mobiliserede skibsartillerister ombord som supplement. Samtidig blev en pensioneret søofficer placeret hos landsdelens kommanderende general som rådgiver.
15 Redningsdamperen VESTERHAVET var et af de fire små statsskibe, der blev forberedt til indsættelse i Limfjorden til støtte for den jyske hærs forsvar af Mors. Her besætningen og en af de to 37 mm revolverkanoner, som skibene blev bevæbnet med. (Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg) Klargøringen af Sikringsstyrken samt august-oktober 1914: Om aftenen den 31. juli var den internationale krise blevet så alvorlig, at den danske regering besluttede at indkalde flådens og kystartilleriets sikringsstyrke og derigennem etablere et kupforsvar af Københavns Havn. Dette betød, at Kofoed-Hansen blev chef for Flådens Overkommando, hvor staben blev dannet af Flådens Stab. Hermed overtog viceadmiralen som planlagt kommandoen over flådens operative indsats. Samtidig overtog kontreadmiral Evers ledelsen af det samlede forsvar af København mod søsiden og etablerede sin kommandostation på Lynetten for sine fartøjer og kystartilleriregimentets værker. Alle flådens skibe og fartøjer bortset fra inspektionsskibene ved Island og Esbjerg blev om aftenen 31. juli beordret til at sejle til Orlogsværftet for at blive udrustet til krig, og næste dag understregede viceadmiralen i sin operative ordre, at den farligste trussel ville være et tysk angreb med landsætning på Sjællands østkyst. Imod regeringens klart meddelte ønske fastholdt han, at flåden skulle imødegå et sådant angreb med alle midler. Samme dag sendtes en torpedobådsdivision med tre nye både plus to undervandsbåde til Masnedø med et radiobærende statsskib som kommandoskib for at sikre neutralitetshævdelse i Smålandsfarvandet. Flådens personel, herunder de hjemsendte værnepligtige ankom hurtigt, og kontreadmiral Zachariaes velforberedte klargøringsmaskine på Orlogsværftet gik i gang. 23 timer efter regeringsbeslutningen var både eskadren og undervandsflotillen klar og eskadren forlod Holmen for at sejle til sin beredskabsankerplads som neutralitetsvagt. Det oplagte materiel fra flådens linje blev klart inden for det
16 næste par døgn, hvorefter man gik i gang med Defensionens gamle materiel, hvoraf det meste hurtigt ankom til Lynettehavnen og blev indsat som planlagt. 19. august var hele flåden klar. Minespærringen nord for Middelgrundsfort var blevet færdig 6. august, medens bombardementsspærringen i Køge Bugt først blev klar den 12. Om morgenen 5. august modtog man melding om, at tyskerne minerede den sydlige del af Storebælt mellem Lolland og Langeland, og den tyske gesandt overdrog den danske regering, hvad denne opfattede som et ultimativt krav om at spærre gennemsejlingsfarvandene mod begge krigsførende parter, dvs. mod et britisk gennemtrængningsforsøg. Viceadmiralen arbejdede aktivt for den beslutning om at efterleve det tyske ønske, fordi han så dette som en vej til at holde Danmark ude af krigen. Da regeringen fulgte hans anbefaling, sendte han halvdelen af flådens kampkraft til Storebælt, hvor den dannede 2. Eskadre under kommandør Garde. Torpedobådene ved Masnedø sluttede sig til styrken, hvis opgave var at lægge minespærringer mellem Korsør og Nyborg og derefter forsvare dem mod britisk gennemtrængningsforsøg. Både Kong Christian X, marineminister Munch, eskadrechefen Garde og kommandør Jøhnke i Marineministeriet var modstander af viceadmiralens ordre om, at man skulle kæmpe mod en britisk styrkes passageforsøg, men udenrigsminister Erik Scavenius støttede Kofoed-Hansen, fordi hans ordre gjorde dansk neutralitet troværdig i Tysklands øjne. Ordren blev fastholdt og dannede derefter som befalingen om at kæmpe mod et landgangsforsøg hovedrammen for flådens neutralitetsindsats under krigen. Minelæggeren LOSSENs skitse over det minefelt, som den lagde i Østre Rende i Storebælt ud for Korsør fra 6. august (Rigsarkivet)
17 Artiklen sammenfatter de relevante dele af forfatterens to bøger: Den lange vej mod 9. april. Historien om de fyrre år før den tyske operation mod Norge og Danmark i Odense Det lille land før den store krig. De danske farvande, stormagtsstrategier, efterretninger og forsvarsforberedelser omkring kriserne Odense For et filmklip om marinen 1914, se:
Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen
Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et
Læs mereHistorien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats.
Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats. 1 Viceadmiral Otto Kofoed Hansens strategiske opfattelse var både blevet klarlagt under hans indsats i Forsvarskommissionen
Læs meremen jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915
Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed
Læs mereHærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp
HOVEDPUNKTERNE Hærens grundopfattelse under kampagnen i 1870 1880 erne Flådens oprindelige syn Højres grundopfattelse Venstres grundopfattelse Kühnels variation Kofoed Hansens opfattelse De radikales dominerende
Læs mereMichael H Clemmesen Version 30. januar 2008. (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1
Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008 (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1 Køge blev under 1. Verdenskrig inddraget i det fremskudte forsvar af København,
Læs mereKANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,
HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereFOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45. Forord af Hans Christian Bjerg.
FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45 Forord af Hans Christian Bjerg. Udgivet af Søværnet 1995 Indholdsfortegnelse Forord ved overarkivar H. C. Bjerg 11 I. Indledning. 17 Af kommandør
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der
Læs mereDenne lille historie drejer sig i alt væsentligt om tre søofficerer: Kommandør Thomas Vilhelm Garde: Chef for Flådens lille Stab i Marineministeriet,
Denne lille historie drejer sig i alt væsentligt om tre søofficerer: Kommandør Thomas Vilhelm Garde: Chef for Flådens lille Stab i Marineministeriet, polarforsker, (født 1859 og således 53 år gammel i
Læs mereDe punkter af betydning, jeg vil dække, med en slide til hver.
Billedet er fra matrosoprøret i Kiel i 1918, den voldsomt pinlige ydmygelse af Den Kejserligske Marine, en plet på æren, der måtte renses, selv om det betød marinens undergang. Kun derved ville den tyske
Læs mereMin baggrund: 1964-2004: officer i hæren sluttende som brigadegeneral og rektor for det baltiske forsvarsakademi 1981-: Historiker med fokus på
Min baggrund: 1964-2004: officer i hæren sluttende som brigadegeneral og rektor for det baltiske forsvarsakademi 1981-: Historiker med fokus på nordeuropæisk militærhistorie 1890-1940 Bogen kom i 2010
Læs mereDanmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde
Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland
Læs mereTruslen mod Danmark i den kolde krig
Truslen mod Danmark i den kolde krig Forelæsning 27 10 2005 for Kungl Krigsvetenskapsakademien & Kungl Örlogsmannasällskapet 1 Tak for indbydelsen. Det er en stor ære at få mulighed at forelæse for denne
Læs mereDansk forsvar under tysk dominans
1 Dansk forsvar under tysk dominans Kampen om magten over forsvarspolitikken. 1872-1905 i Michael H. Clemmesen Fra byggeriet af Garderhøjfortet. Den politiske og teknologiske ramme Frankrig blev i 1870
Læs mereSlovakiske mobile enheder i Rusland
Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt
Læs mereMarkering af Slaget ved Lyngør i Norge
Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK
Læs mereBekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande
Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bkg. nr. 274 af 3. april 2009 og bkg. nr. 1439
Læs mereTÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER/OKTOBER 2014. DEN FØRSTE VERDENSKRIG Amager forberedte sig til krig
TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER/OKTOBER 2014 DEN FØRSTE VERDENSKRIG Amager forberedte sig til krig DEL 1 NUMMER 5 / 2014 FORSIDE: Officer ved Sikringsstyrken formentlig sammen med
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereDette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af
1 2 3 Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af erfaringen og anden viden. 4 5 Muligheden vælges (eks.
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereSlaget om Vesteuropa 1940 en kronologi
Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele
Læs mereH.P. Hanssen den danske generalstabs stjerneagent Z i Berlin 1
Michael H. Clemmesen H.P. Hanssen den danske generalstabs stjerneagent Z i Berlin 1 8 3 2012 Den sønderjyske leder, medlem af den tyske Rigsdag fra 1906, Hans Peter Hanssen. Den danske generalstabs agent
Læs mereB: Kommer vi tilbage til.
1 2 A: Kommer vi tilbage til. B: Kommer vi tilbage til. C: Er et dogme med rødder i 1864, 9. april og Irak Afghanistan traumet: Militære krav og professionalisme er derfor irrelevant og er blevet afviklet
Læs mereIkke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015
Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold FE vurderer på baggrund af den nuværende tendens
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereTysk planlægning mod Danmark 1892-1940
Foredraget med noter findes på www.clemmesen.org Tysk planlægning mod Danmark 1892-1940 Det var et sammenhængende forløb med en planlægning, der stadig udviklede sig og når muligt blev konkretiseret. Den
Læs mere(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli Spørgsmål nr. 162:
(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli 28 Spørgsmål nr. 162: Kan forsvarsministeren redegøre for udviklingen i fordeling af ansatte i forsvaret samlet set og i de tre værn opdelt på dels officerer, andre
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret
Læs mereTak for invitationen.
Tak for invitationen. Det er nu anden gang, at jeg er blevet inviteret til at holde et foredrag på grundlag af bogen. Det er en betydelig udfordring at skulle udvælge elementer, så man fik en rimeligt
Læs mereMin Far - en sømand i allieret tjeneste.
Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars
Læs mereMål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018
Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske
Læs mereHistorisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mere: Grundlaget fastlægges: Schlieffen vinder accept af, at Danmark som udgangspunkt betragtes som neutralt, dvs. at hæren ikke skal afse
De Radikale havde i 1913 overtaget regeringsmagten for at få gennemført den nye grundlov, og for at få magten havde man lovet Christian X at administrere 1909 Forsvarslovene loyalt. Men man var grundlæggende
Læs mereTunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse
Michael H Clemmesen 13 01 2010 Tunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse Ideen om et bygge en fremskudt fæstningslinje i passet mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord var ikke ny, men
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereArtikel til KHT nr. 3, 2011: Deadline 3/10 2011
Michael H. Clemmesen Brevduer og fyrtårnsbesøg. Russisk efterretningsaktivitet og interesse i Danmark op mod 1. Verdenskrig. Denne artikel er den første af tre, som Ole Haaber opfordrede mig til at skrive,
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereTemarute: Atlantvolden (26 km)
Temarute: Atlantvolden (26 km) DK Denne cykeltur fører jer rundt til nogle af de mest markante anlæg, der blev opført af den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Mange steder på Fanø ses stadig
Læs mereKommentar til flytningen af Gunnar Thorson og Mette Miljø til Frederikshavn.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 356 Offentligt OMTRYK Kommentar til flytningen af Gunnar Thorson og Mette Miljø til Frederikshavn. Jeg er premierløjtnant og chef for Miljøfartøjet Marie
Læs mereKAMPEN OM ØSTERSØEN. Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid Af FINN ASKGAARD
KAMPEN OM ØSTERSØEN Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid 1654-60 Af FINN ASKGAARD Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København 1974 Indholdsfortegnelse Fortale. 5 Forfatterens forord
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereBaggrunden, krigen, resultatet
Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni
Læs mereHelsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE
Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør
Læs mereMODSTANDSBEVÆGELSENS ARMBIND
MODSTANDSBEVÆGELSENS ARMBIND Tekst & billede: Preben Eriksen Modstandsarmbind - Hærarmbind type I som kendes på det hvide bånd med det indvævede M.I. M.I. står for Materielintendanturen, som varetog hærens
Læs mereAnmeldelse. Fregatten PEDER SKRAM. Indledning. Et besøg på PEDER SKRAM. Anmeldt af Per Finsted
Anmeldelse Fregatten PEDER SKRAM Anmeldt af Per Finsted Indledning Med Mastekranen og Rigets Flag som nogle af sine nærmeste naboer, har fregatten PEDER SKRAM fået en markant placering på Holmen, til stor
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega
Læs mereBreakdown of pilotage areas in Danish waters
reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries
Læs mereFørste MFP-flotille er nu operativ
jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu
Læs mereFLÅDEN 500 ÅR Svenningsen, Stig Roar; Christensen, Andreas Aagaard; Østergaard Hansen, Pernille
university of copenhagen Københavns Universitet FLÅDEN 500 ÅR Svenningsen, Stig Roar; Christensen, Andreas Aagaard; Østergaard Hansen, Pernille Publication date: 2010 Citation for published version (APA):
Læs mereDanmark i verden i tidlig enevælde
Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store
Læs mereOverdækningen af fæstningen mod den nye trussel. Opbygningen af Københavns luftforsvar 1915-1918.
Michael H. Clemmesen 19/12 2008 Overdækningen af fæstningen mod den nye trussel. Opbygningen af Københavns luftforsvar 1915-1918. Det er kendt fra et antal overensstemmende efterretninger, at det danske
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04
RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne
Læs mereSituations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan
Læs mereHELGENÆS: RYES SKANSER
HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev
Læs mereSERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2017:7 12. december Fritidssejlerturisme 2017
STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2017:7 12. december 2017 1 pct. færre både lagde til i de danske havne Fritidssejlerturisme 2017 Resumé: I maj-september 2017 var der 426.400 gæstebådsovernatninger
Læs mereFra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2
Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Sat og tryk:
Læs mereEksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen.
Eksplosionen i Flensborg 14. juni 1945 - Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Marinehistorisk Tidsskrift nr, 4, november 2002, bragte en artikel af undertegnede, der
Læs mereOm læring og indsigt fra krig
Om læring og indsigt fra krig (Særnummer af Fra Krig og Fred) Dansk Militærhistorisk Kommission og Forsvarsakademiet Bind I Artikel: Dansk neutralitetshævdelse 1914-18: Om at lære tilpasning og at tage
Læs mereMed Trygjollen på tur til Bornholm
Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd).
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereDen danske Hær Veterinærtjenesten
Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932
Læs mereHavet ud for den danske vestkyst er fuld af dramatiske historier fra den første verdenskrig. Her har du en af dem.
Havet ud for den danske vestkyst er fuld af dramatiske historier fra den første verdenskrig. Her har du en af dem. Den fantastiske historie om hjælpekrydseren Meteor og dens usædvanlige chef S/S Vienna
Læs mereArtikel til KHT nr. 1, 2012
Konsuler i Strandvejsvillaer og MI1c s svendestykke. Britisk efterretningsaktivitet i Danmark op mod 1. Verdenskrig. Denne artikel er så den anden af mine tre biprodukter fra det kommende bogprojekt om
Læs mereDanske Orlogsskibe 1870-1943
Danske Orlogsskibe 1870-1943 2004 M a r i n e k a l e n d e r Panserskibet HELGOLAND 1878-1907 Mønstring på dækket af Panserbatteriet HELGOLAND Panserbatteriet, der blev søsat på 14-årsdagen for den danske
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs mereStations dimensionering på Djursland anno 2013.
Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse
Læs mereDet lille land før den store krig
Det lille land før den store krig Michael H. Clemmesen Det lille land før den store krig De danske farvande, stormagtsstrategier, efterretninger og forsvarsforberedelser omkring kriserne 1911 13 Syddansk
Læs mereKronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan?
lu k vin due t Offe n tliggjort 2 9. a pril 2 0 0 4 0 3 : 0 0 Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan? Af Jørn Olesen, kontreadmiral, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste De
Læs mereNOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER
Forsvarsudvalget 2018-19 FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER Dato: 29. januar
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt
Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den
Læs mereKøbenhavns Befæstning en attraktion i verdensklasse
Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion
Læs mereSlipshavn kort fortalt
Slipshavn kort fortalt Tidligere: Pakhus I dag: Fritidshus for kursister Tidligere: Jernbanestation I dag: Navigationssimulator og undervisning Tidligere: Hangar I dag: Opbevaring Tidligere: Lodseriets
Læs mereSæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereIndledning. Søværnets Operative Kommando har siden 06 gennemført Havmiljøvogterkampagnen Stop
Indledning Søværnets Operative Kommando har siden 06 gennemført Havmiljøvogterkampagnen Stop Olien. Den har aldrig været tilmeldt IAA i sin oprindelige form- og heller ikke i sin nuværende form. Vi har
Læs mereHohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.
Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer
Læs mereFacitliste til før- og eftertest
Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store
Læs mere2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september
Læs mereTorstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereKönigsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".
Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereOle Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal
Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative
Læs mereGallup om danskernes paratviden
TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereFLÅDESTATION KORSØR holder åbent hus lørdag den 22. august 2015 Fra kl. 10-16
FLÅDESTATION KORSØR holder åbent hus lørdag den 22. august 2015 Fra kl. 10-16 Flådestation Korsør holder åbent hus lørdag den 22. august kl. 10-16 som led i de Maritime Kulturdage i Korsør. Korsør vil
Læs mereSæsonprogram 2013/2014
Ringkøbing Skjern Smedegade 2 B FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 W W W. FISKERIETSHUS.DK Sæsonprogram 2013/2014 Klik ind på www.maritim-viden.dk eller www.facebook.com/groups/maritimviden Ringkøbing Skjern
Læs mereBeredskabsplan Nekselø
Dato: 13/4 2018 Rev: Initialer: TC/LH Beredskabsplan Nekselø Side 1 af 6 1. Indledning. 2. Beredskabets opbygning 3. Brandalarm 4. Stormflod 5. Olieforurening på kystnære områder 6. Krisehjælp 7. Uddannelse
Læs mereDANMARK I DEN KOLDE KRIG
INDLÆG i CEPOS 14 SEP 2005 OM DIIS-UDREDNINGENS TRUSSELSAFSNIT DANMARK I DEN KOLDE KRIG 1 Udredningens oprindelige forsideudkast rekonstrueret Den kolde krig i Europa fra 60ernes midte VEST 1) Samfund
Læs mereMine småhistorier er i alt væsentligt korte resuméer af historier fra de to bøger fra Syddansk Universitetsforlag fra 2010 og fra tidligere i år.
Mine småhistorier er i alt væsentligt korte resuméer af historier fra de to bøger fra Syddansk Universitetsforlag fra 2010 og fra tidligere i år. 1 Først meget kort om den strategiske ramme: Externe maritime
Læs mereForsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -
Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil
Læs mereAngrebet. Styrker og planer. 2. udgave ved udgiver Keld Yding, Svendborg, 2014. angrebet@takys.dk. www.angrebet.dk
1 Angrebet Styrker og planer 2. udgave ved udgiver Keld Yding, Svendborg, 2014 angrebet@takys.dk www.angrebet.dk Bogen er beskyttet i henhold til lov om ophavsret 2 2. udgave er delt i 3 bind. Opmarch
Læs mereMARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK
Ringkøbing Skjern Smedegade 2 B FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Sæsonprogram 2012/2013 Klik ind på www.maritim-viden.dk eller www.facebook.com/groups/maritimviden Ringkøbing Skjern
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold
Læs mereFiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet
Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,
Læs mereNationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse
Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs merePer Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG
Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960
Læs mere