Brugen af film i undervisningssammenhæng handler ikke om at se film som en kilde til sandhed i

Transkript

1 Antologiens brug i undervisningssammenhæng Ved Kasper Vandborg Rasmussen Fiktion og fakta Brugen af film i undervisningssammenhæng handler ikke om at se film som en kilde til sandhed i klassisk forstand. De skal i højere grad ses som en mulighed for at afdække nogle problemstillinger, der ellers kan være vanskelige at få hul på. Nogen vil måske trække på smilebåndet, når de hører, at der er film på skemaet. Men i skolesammenhæng har man længe blandet fiktion og fakta. Inden for litteraturen finder vi klassiske hovedværker som 1984 og Animal Farm af George Orwell, Abernes Planet af Pierre Boulle, Fluernes Herre af William Golding og Forbrydelse og Straf af Fjodor Dostojevskij, og i dansk sammenhæng er Jakob Ejersbos Nordkraft og Leif Davidsens Fjenden i spejlet værker, der alle anvender fiktionen som udgangspunkt for en samfundsmæssig analyse. Hvorfor er koblingen mellem netop terrorisme og film relevant i en undervisningssammenhæng? Det korte svar er, at terrorismen i høj grad anvendes som et spændingsmoment i mange Hollywood-film. Der er imidlertid også tungere vejende begrundelser for at koble film og terror sammen. Siden angrebet på World Trade Center og Pentagon har terrorisme været højt placeret på den politiske dagsorden. Ønsket om at bekæmpe terror effektivt har givet sig udtryk i en række nye politiske initiativer. Disse ændringer har haft vidtrækkende konsekvenser for adskillige mennesker og har på mange måder sat nye standarder for, hvorledes vi på det mere personlige plan forholder os til terrorismen som en trussel. Forandrede samfund Terrorisme er ikke noget nyt fænomen, og gennem historien har vi oplevet terrorisme i talrige afskygninger. Efter den 11. september har vi været vidner til både en ny form for terrorisme og en ny måde at sætte fokus på denne terrorisme. Dette radikale paradigmebrud udtrykkes ikke blot

2 ved omfanget af ødelæggelserne og al Qaedas mediebevidste strategi. Terrorismen har fået en global dimension, hvor geografiske begrænsninger (14 al Qaeda-angreb på fire forskellige kontinenter i 2006) ikke længere har samme betydning for udførelsen af angrebene som tidligere (Branner 2006: 59). Al Qaedas dagsorden og ideologi knytter sig til mere abstrakte politiske og religiøse målsætninger, der ikke nødvendigvis accepterer statslige grænser. Al Qaeda er endvidere organiseret i et vidt forgrenet internationalt netværk, der i høj grad anvender moderne teknologi (ibid.: 59-60). Paradigmebruddet ses også i den måde, vi reagerer på denne form for terrorisme. Den daværende amerikanske udenrigsminister Colin Powell beskrev tiden efter den 11. september som en postpost-kold krigs æra, hvori den internationale politik måtte forstås på en ny måde (Olsen 2005: 5). Den Krig mod terror (War on terror), som den daværende amerikanske præsident, George Bush, efterfølgende erklærede (Bush 2001c), må også siges at være led i en ny form for krigsførelse, der ikke var rettet mod bestemte lande eller territorier. Fronterne fremstod langt mere diffuse og gav nogle frihedsgrader i den udenrigspolitik, der senere kunne føres. Paradoksalt nok udmøntede denne retorik sig senere i, at der netop blev ført krige mod bestemte lande, de såkaldte slyngelstater. Med fokus på det retoriske kan det nævnes, at Bush tidligere havde erklæret krig mod både kriminalitet og narkotika ( War against Crime (Bush 2001a) og War on Drugs (Bush 2001b)). Forskellen efter den 11. september består i, at krigserklæringen fik et mere omfattende sigte og blev tilført store summer fra staten. Det øgede fokus på terrorismen har løbende skabt forandringer i vores samfund, og disse forandringer er centrale at analysere for at kunne opnå tilstrækkelig forståelse af samfundsudviklingen. Det er samtidig centralt at få en diskussion af de implikationer, terrorismen har for, hvorledes vi indretter vores samfund. International politik I gymnasiet har undervisningen i international politik op til den 11. september båret præg af, at terrorismen ikke har haft en særlig central position i den måde, man teoretisk har søgt at forklare udviklingstendenser på i det internationale system. Der har været en anerkendelse af, at terrorisme

3 eksisterede som et muligt politisk instrument, men klassisk international politikteori har i højere grad været optaget af et systemisk aktørbegreb end af at behandle terroren eller terrorister som en reel politisk faktor. Man kan i denne sammenhæng på ny stille spørgsmålet: Er verden blevet en anden efter den 11. september? Svaret må være et entydigt ja! Terrorisme er kommet på den politiske dagsorden og er blevet et centralt sikkerhedspolitisk emne specielt i USA, men også i resten af verden (Jacobsen et al. 2006: 46). Mange lande har ændret sikkerhedspolitisk dagsorden, og terrorismen har også skabt et andet grundlag for, hvordan staterne fører politik internt. Terrorbekæmpelsen indebærer altså i højere grad end tidligere et internationalt samarbejde, hvor brugen af ukonventionelle metoder, der udfordrer etablerede normer (herunder retssikkerheden), har set dagens lys, fx de såkaldte præventive krige (Seidenfaden 2005). Og den indebærer en lang række ændringer på nationalt plan ændringer, som også forandrer vores hverdagsliv og vores interaktion med hinanden. Film og pædagogik Antologiens hovedsigte er derfor også at give en indføring i og en diskussion af terror og terrorbekæmpelse i dag. Det sker med udgangspunkt i diskussioner af en række spillefilm. Filmens verden er et godt medie til at facilitere kreativitet og fleksibilitet, og den bidrager på den måde til at skabe et dynamisk læringsmiljø. Brugen af film muliggør endvidere en anderledes tilgang til behandlingen af det overordnede tema. Det kan forhåbentlig virke motiverende i den daglige undervisning. Antologiens pædagogiske og didaktiske tilgang og de tilhørende værktøjer, som den tilbyder, kan fungere som et springbræt til at opnå yderligere indsigt i samfundsfaglige problemstillinger. Antologien sigter mod at få eleverne til at forholde sig kritisk til ikke blot selve stoffet, men også til det omgivende samfund og udviklingen af dette. Vi forstår således ikke læring som blot passiv tilegnelse af viden. Derimod har vi skabt en ramme, der giver mulighed for, at man i læreprocessen kan bevæge sig op gennem de taksonomiske niveauer: fra tilegnelse af fakta over analyse og anvendelse til syntese og vurdering. En produktiv læreproces må bevæge sig på alle niveauer (Damberg 1999: 79-80). Kombinationen af den måde, som kapitlerne netop er bygget op

4 på, og bogens øvrige redskaber i form af let tilgængelige arbejdsspørgsmål og omfattende supplerende litteratur giver mulighed for at kunne følge denne progression. Antologien introducerer en række problemfelter i diskussionen af terror og terrorbekæmpelse. Med udgangspunkt i filmens verden identificeres endvidere en række moralske dilemmaer, som terroren og terrorbekæmpelsen afstedkommer. Filmene kan i kraft heraf motivere til videre læsning og læring. Antologien kan desuden medvirke til at skabe en viden og et begrebsapparat, som kan anvendes til at udvikle samfundsfaglige kompetencer. Vi har med antologien ønsket at tydeliggøre koblingen mellem begreber og teori på den ene side og faktiske samfundsforhold på den anden. Hvad angår det sidstnævnte, sigter antologien mod at belyse forholdet mellem det nationale og det internationale og mod at koble terrordiskussionen til en række sociologiske emner. Filmene, der anvendes i antologien, er primært mainstreamproduktioner, som derfor er lette at gå til. Det giver en mulighed for en genkendelsens glæde hos læseren. Man kan med brugen af filmene trække på den forforståelse, som mange elever har af de centrale spørgsmål, der belyses i antologien. I læringsprocessen kan man derfor nå et skridt videre, end man ellers ville kunne. Man kan tage udgangspunkt i læserens erfaringsverden og bygge oven på, eller simpelthen tematisere det, som eleverne allerede ved, men som de ikke har reflekteret kritisk over. Bogens opbygning Der er anvendt en gennemgående struktur, der skaber en genkendelighed igennem antologien. Antologien rummer to typer af tekster: Bogens første kapitel har en generel og overordnet karakter det handler om filmens samfundsmæssige funktioner og om terrorbegrebet. De resterende kapitler tematiserer hvert et spørgsmål relateret til terror og terrorbekæmpelse på baggrund af en spillefilm. Kapitlerne er bygget op af en indledende præsentation af filmens aktualitet. Herefter følger korte referater af de respektive film med en efterfølgende diskussion af filmens problemstillinger.

5 Til lærere og elever Antologien henvender sig til et bredt udvalg af både undervisere og elever. Der lægges ikke nødvendigvis op til, at bogen læses slavisk fra start til slut, men kapitlerne er placeret i en rækkefølge, der kan medvirke til at skabe en sammenhæng i undervisningen. Antologien er delt op i selvstændige kapitler, der kan pilles ud og inddrages, når undervisningen lægger op til det. Eller de kan læses i den sammenhæng, de er placeret i. Antologien muliggør således en moduleret undervisning. Kernestof Antologien behandler en række emner, der dækker kernestoffet til A- og B-niveau i samfundsfag. Der behandles emner inden for sociologi, hvor bl.a. massemediernes rolle og den politiske meningsdannelse knyttes sammen med spørgsmålet om terrorismens baggrund og karakter. Der er desuden kapitler, der belyser spørgsmål om social differentiering, udviklingen af kulturelle mønstre, social mobilitet og den generelle samfundsudvikling. I forhold til tematiseringen af det politiske behandles emner som magt- og demokratiopfattelser både set i lyset af danske og internationale forhold, begrebers politiske brug og massemediers politiske betydning. I det internationale perspektiv fokuseres der derudover på Danmarks handlemuligheder i det internationale system. Tværfagligt stof Antologien giver også mulighed for et tværfagligt samarbejde, specielt med fagene: dansk (fortællestil, dramaturgiske principper, intertekstualitet, diskursanalyse, brug af billedmediet, genrebegrebet, miljø og samfundskarakteristik) engelsk (man kan vælge at se filmene uden undertekster, mange af dem foregår i USA, og de fleste er lavet af amerikanske instruktører)

6 filosofi (samfundsfilosofi, viden og værdier i det globale videnssamfund, diskussion af filosofiske spørgsmål med udgangspunkt i materiale fra nyere tid, redegørelse og vurdering af etiske aspekter ved sociale eller videnskabelige problemstillinger) samfundsfag (sociologi, international politik og samfundsforhold generelt) billedkunst (film som medie, visualitet) mediefag (film som udtryksform, filmiske virkemidler, filmen som samtidsdiagnose). Opgaver og projekter Terror og film kan endvidere anvendes som afsæt til opgave- og projektbrug herunder både studieretningsopgave, studieretningsprojekt og almen studieforberedelse. Antologien indeholder en række elevaktiverende opgaver efter hvert kapitel og links til supplerende litteratur. Opgaverne bevæger sig på de forskellige taksonomiske niveauer og har karakter af både almindelige arbejdsspørgsmål, der fokuserer på begrebsafklaringer og teoriforståelser, opgaver i form af brug af internettet til uddybende analyser og oplæg til diskussion. Derudover er der koblet en hjemmeside til antologien med links og andet materiale, der løbende vil blive opdateret, så der gives mulighed for hele tiden at kunne koble antologiens indhold til dagsaktuelt materiale. Litteratur: Branner, Hans (2006): Global politik Grundbog til international politik, København: Columbus. Bush, George (2001a): National Crime Victims Rights Week, 2001, 10/4, Bush, George (2001b): Remarks by the President to the Vienna/Madison Community Antidrug Coalition, Vienna, Virginia, 10/5,

7 Bush, George (2001c): Address to a Joint Session of Congress and the American People, Washington D.C., 20/9, Damberg, Erik (1999): Det handler ikke bare om at lære, s i Erik Damberg (red.): Pædagogik & Perspektiv en gymnasial didaktik, København: Gyldendal. Jacobsen, Lone Sandholt, Morten Winther Bülow Nielsen, Rune Heiberg Hansen & Christian Friis Bach (2006): International Politik, København: Gyldendal. Olsen, Gorm Rye (2005): Danmark, 11. september og den fattige verden, København: Columbus. Seidenfaden, Tøger (2005): Fra terrorbalance til terrorkrig, Politiken, 20/11, s. 8.