Rapport. Ballerup Kommunes Borgerpanel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport. Ballerup Kommunes Borgerpanel"

Transkript

1 Rapport Undersøgelse af holdninger og forventninger til den kommunale strukturreform blandt borgere i Ballerup Kommune. Udarbejdet af Lindenberg & Lystrup Februar-marts 2004 Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning Betragtninger omkring brugen af Borgerpaneler... 3 Respondentgruppens fordeling Usikkerhed Interesse for strukturdebatten Skal kommunerne være større? Skal kommunerne løse flere opgaver? Forventninger til strukturændringerne Forventninger til strukturreformens effekter Erfaringer med kontakt til det offentlige Hvor skal opgaverne fordeles fremover, mellem amt og kommune? Skal Ballerup kommune sammenlægges eller samarbejde? Om undersøgelsen Tabeller og spørgsmål Udvalgte krydstabeller Åbne spørgsmål og svar sorteret efter respondenter der giver udtryk for positive forventninger til strukturreformen Åbne spørgsmål og svar sorteret efter respondenter der giver udtryk for negative forventninger til strukturreformen Åbne spørgsmål og svar alle Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 2

3 Indledning. Undersøgelsen er gennemført overfor Borgerpanelet i Ballerup Kommune. Alle, der har lyst og som bor i Ballerup Kommune, kan tilmelde sig panelet. Ved tilmelding udfylder man et kort spørgeskema med navn, alder osv. Der er ingen forpligtelser forbundet med at deltage, og man kan når som helst melde sig ud af panelet. Undersøgelsen er sendt ud til i alt registrerede deltagere, og det samlede antal respondenter som har besvaret hele undersøgelsen udgør 984 personer. Svarprocenten er dermed omkring 80%. Hvis man fraregner de omkring 3-4% af panelmedlemmerne som på survey tidspunktet var enten fraværende eller hvis på undersøgelsestidspunktet var ude af funktion, er den reelle svarprocent tilsvarende højere. Betragtninger omkring brugen af Borgerpaneler. Et panel bestående af borgere i kommunen, kan betragtes som en større personkreds, der kan stilles overfor forskellige spørgsmål, af relevans for kommunens forvaltningsmæssige eller politiske arbejde. Det er ikke formålet med denne rapport, at gå i dybden med betragtninger over anvendelsen af Borgerpanelet, med vi skal kort knytte nogle enkelte kommentarer til panelanvendelsen, som kan give inspiration til yderligere fordybelse. Baggrund for det etablerede panel. Det skal bemærkes, at Borgerpanelet har sin styrke ikke mindst i kraft af, at det overvejende fungerer elektronisk. Besvarelse via elektroniske spørgeskemaer. Disse svar er kombineret med enten telefon eller brevbaserede spørgeskemaer til de der ikke kan eller vil deltage elektronisk. Den overvejende elektroniske bevarelse, er ensbetydende med en række egenskaber, som nævens i det følgende: Nemhed for respondenten. Online (dvs. internetbaserede) undersøgelser er nemmere for respondenterne at medvirke i. Grunden til at det opleves som nemmere for deltagerne er dels, at besvarelsen kan foregå gennem indtastning med det samme, og på det tidspunkt respondenten selv bestemmer. For respondenten er det også nemmere, at der ikke skal foregå kuvertering og postforsendelse af et skriftligt spørgeskema. Set i forhold til telefoniske undersøgelser, får respondenten ved en online-undersøgelse fordelen af ro og tid til besvarelsen sammen med eget valg af tidspunkt for besvarelsen, hvilket næsten aldrig vil kunne gøres optimalt ved en telefonisk besvarelse. At besvarelsen foregår direkte uden f.eks. en telefoninterviewer som forstyrrende mellemled, gør kvaliteten af besvarelsen bedre. Online undersøgelser modtager erfaringsmæssigt højere svarprocenter end skriftlige. Der kan være en række forklaringer på den højere svarprocent, hvoraf nemhed for respondenten er en afgørende variabel. Andre variabler er, at undersøgelsen gennem emnevalg, formulering, nemhed og antal spørgsmål, opleves som let tilgængelig og interessant. Hurtig gennemførelse. Online undersøgelser er i praksis betydeligt hurtigere at gennemføre end skriftlige, netop fordi respondenterne ofte besvarer de fremsendte spørgeskemaer hurtigt. Typisk kommer hovedparten af den samlede besvarelse indenfor de første par dage af undersøgelsen, og det er muligt at gennemføre en afsluttet undersøgelse på få dage. Rationel dataforarbejdning. Online undersøgelser giver visse fordele i relation til databehandling, hvor data foreligger i databaser med analytiske programmer, allerede ved modtagelse fra respondenten. Derved er det muligt at afkorte den tid, der går fra en undersøgelse sættes i gang, til forarbejdning af resultaterne kan påbegyndes. Det er i praksis bevist flere gange, at forholdsvis valide præliminære rapporter, kan leveres indenfor ganske få dage fra en undersøgelse lanceres. Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 3

4 Borgeranalyse eller borgerdialog. Det vil føre for vidt at gå i dybden med emnet her, men det skal fremføres, at Borgerpanelet kan betragtes udfra mindst to anvendelsessynspunkter: det traditionelt analytiske, og det kommunikationsmæssige synspunkt. Analysesynspunktet. Ud fra det analytiske synspunkt, kan Borgerpanelet finde anvendelse i undersøgelser, der har til formål at afdække forskellige forhold i befolkningen som kendskab, forventninger, tilfredshed og synspunkter. For at Borgerpanelet kan finde anvendelse til analytiske formål, stiller det visse krav til panelets sammensætning og dets udvælgelse, hvor der skal tages højde for ting som stikprøvestørrelse, repræsentativitet og stikprøveudvælgelse. Gennem målrettet rekruttering, panelstørrelse og anvendelse, kan Borgerpanelet bruges til en række analyseformål. Ud fra en gængs betragtning af analyse- og stikprøvesynspunktet, kan det retfærdiggøres, at kommunen i en styret proces, udvælger deltagerne til undersøgelsen, for at sikre tilfældighed og repræsentativitet og dermed samtidigt udelukker andre fra deltagelse i panelet. Lidt forenklet sagt, bygger analyse- og stikprøvetankegangen alene på opnåelse af viden, men ikke nødvendigvis på opnåelse af dialog. Det analytiske alene, er derfor kun en del af panelets anvendelsesområde og ikke nødvendigvis det primære, om end det opfylder et anerkendt behov. Dialog og kommunikationssynspunktet. Det andet synspunkt, som vi mener er nok så vigtigt, er Borgerpanelet som redskab til dialog med borgerne. Panelet giver i kraft af de omtalte fordele mulighed for mere frekvente undersøgelser og dermed mulighed for, at borgerne oftere og nemmere kan give deres synspunkter til kende. Ved at bygge panelet op på basis af interesse, frivillighed og deltagelse uden unødvendige begrænsninger, bliver Borgerpanelet et ny invitation til dialog og meningstilkendegivelse. Borgerpanelet bliver dermed en ny åbning til, at befolkningen kan blive hørt. Det skal bemærkes, at det også er den måde, flere oplever Borgerpanelet på som en åbning til dialog og lydhørhed. Ud fra denne tankegang er repræsentativitet og stikprøvenøjagtighed mindre vigtige det er primært lysten til at blive hørt og give sin mening til kende, der er drivkraften. Ligesom borgerhøringer, debatter om lokalplaner, budgetmarkeder osv. aldrig stiller spørgsmål ved, om de deltagende personer i debatten er repræsentative, så vil et Borgerpanel kunne betragtes på samme måde, dvs. som en udvidet form for borgerhøring. Blot med den store forskel, at en sådan undersøgelse, som regel vil være lagt mere repræsentativ end de kendte debat- og dialogformer, man som kommune ellers anvender. En pilotundersøgelse gennemført for Lindenberg & Lystrup i august 2003, overfor ca. 550 personer fra hele landet, påviste, at hovedparten af dem, der var interesserede i at deltage i et primært online baseret Borgerpanel, i stor udstrækning udgjorde det tavse flertal. Det vil sige, hovedparten af de borgerpanel interesserede var personer, som ellers aldrig eller næsten aldrig deltager i debatter, skriver læserbreve eller retter henvendelse til kommenen osv. Det, man ofte omtaler, som det store tavse flertal, kan dermed få en stemme, i kraft af Borgerpanelet. Panelets brug i det kommunale arbejde. For administrationen (forvaltningen) er Borgerpaneler et oplagt redskab, hvormed der kan skabes en bedre kontakt til borgerne, når der skal indhentes respons om kendskab, tilfredshed og holdninger til emner, der berører borgernes dagligdag. Det er især indenfor det administrative arbejde, der nemt kan fremsættes undersøgelser på områder, borgerne kan give meningsfulde svar på i spørgeskemaform. Som et værktøj til belysning af rent politiske spørgsmål, kan et Borgerpanel også finde anvendelse. Men det må anbefales, at der udvises tilbageholdenhed med at bruge et Borgerpanel som led i de politiske beslutningsprocesser. En overvejelse i forhold til Borgerpanelet som et politisk værktøj er, at de problemstillinger politikerne er valgt til at varetage, ofte er så komplekse og nuancekrævende, at de kan være vanskelige at fremlægge i spørgeskemaform. Ved politiske undersøgelser, vil der også kunne opstå en uhensigtsmæssig holdningsbaseret, politisk præget debat i undersøgelsens udformning, fra spørgsmålenes formulering, over stikprøvens udvælgelse til fortolkning af svarene. Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 4

5 Respondentgruppens fordeling. Borgerpanelet består af de borgere i kommunen, som på eget initiativ har tilmeldt sig panelet, enten på kommunens hjemmeside eller via den annoncerede kupontilmelding. I denne undersøgelse, har vi valgt at spørge alle medlemmer af panelet, og ikke fravalgt nogen, f.eks. med henblik på nogen særlig fordeling i forhold til alder, køn osv. Basis for besvarelserne, det vil sige det absolutte antal respondenter der indgår i besvarelsen, er stort set ens for alle spørgsmål hele undersøgelsen igennem. Tabeller også kun vist som procentvise fordelinger. Basis for besvarelsen er mellem 1001 og 984 respondenter. Usikkerhed. Stikprøveusikkerheden for tabellerne - er beregnet på et 95 % signifikansniveau ligger for praktiske formal for de samlede tabeller på 3%-point og nedefter. Ved mindre udsnit ved fordelinger på grupper af svar, kan sikkerhedsniveauet aflæses af nedenstående tabel. Antal respondenter ,02 2,47 2,14 1,91 1,74 1,61 1,56 P ,16 3,39 2,94 2,63 2,40 2,22 2,15 r ,95 4,04 3,50 3,13 2,86 2,65 2,56 o ,54 4,53 3,92 3,51 3,20 2,96 2,86 c ,00 4,90 4,24 3,80 3,46 3,21 3,10 e ,35 5,19 4,49 4,02 3,67 3,39 3,28 n ,61 5,40 4,67 4,18 3,82 3,53 3,41 t ,79 5,54 4,80 4,29 3,92 3,63 3, ,89 5,63 4,88 4,36 3,98 3,69 3, ,93 5,66 4,90 4,38 4,00 3,70 3,58 Standardafvigelse for respondenter Den anden type af usikkerhed, som er den mere systematiske usikkerhed, der f.eks. kommer af metoden hvormed undersøgelsen er gennemført, eller den måde, hvorpå respondenterne er udvalgt, vil der være den kilde til en vis usikkerhed. Den primære kilde til usikkerhed ligger deri, at respondenterne nok har et lidt større engagement og interesse for deres kommune, end den gennemsnitlige borger. Til gengæld er svarprocenten høj, i sammenligning med andre stikprøveundersøgelser, hvilket taler for et mere sikkert resultat. Usikkerheden mener vi ikke er udslaggivende højere, end ved en normal, tilfældig respondentudvælgelse i undersøgelser med lavere svarprocenter. Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 5

6 1. Interesse for strukturdebatten. Interessen for strukturdebatten er høj blandt Ballerups kommunes borgere. Hele 84 % af borgere giver udtryk for at være interesserede, heraf 44 % i høj grad og 40 % i nogen grad interesseret. Derudover viser tallene 13 % af borgerne er lidt interesseret i debatten. Da kun en lille andel på 2 % har svaret enten ikke interesseret eller ved ikke er det sikkert at konkludere, at Ballerup kommunes borgere generelt er ret interesserede i strukturdebatten. Fig. 1. Interesse for strukturdebatten I hvor høj grad interesserer strukturdebatten dig? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad interesseret I nogen grad interesseret Lidt interesseret Ikke interesseret Ved ikke Ubesvaret Nærmere analyser af svarene viser en tydelig tendens til, at ældre borgere er mere interesserede i debatten end yngre. Således er 54% i gruppen over 50 år i høj grad interesserede mens der kun er halvt så mange, 24% i gruppen under 30 der er det. Omvendt er der i gruppen under 30 år 27-32% der er lidt eller ikke interesserede, mens der i gruppen over 50 år, kun er 7-9% lidt eller ikke interesserede. Se også tabellen nedenfor: Alder krydset med I hvor høj grad interesserer strukturdebatten dig? I høj grad interesseret I nogen grad interesseret Lidt interesseret Ikke interesseret Ved ikke år 24% 32% 28% 4% 12% år 23% 51% 23% 4% 0% år 36% 47% 15% 2% 0% år 44% 43% 11% 1% 1% år 59% 32% 9% 0% 0% år 59% 33% 7% 0% 0% 80 år og derover 100% 0% 0% 0% 0% Vandret procentberegning Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 6

7 2.1. Skal kommunerne være større? Dette spørgsmål omhandler borgernes holdning til den kommende strukturreform, ikke kun Ballerup kommune, men kommuner generelt. Et flertal af borgere på 2 ud af hver 3. er enige i, at kommunerne generelt skal være større. På spørgsmålet om hvorvidt kommunerne skal være større end i dag og have mindst indbyggere, erklærer 67 % sig enige. Der er 15 % som er uenige i denne målsætning og 14 % der er hverken enig eller uenige. Så selvom en relativ høj andel af borgerne er for større kommuner er der stadig en andel på 30 % der er imod eller i det mindste ikke direkte tilhængere. Den andel af respondenter, der er for større kommuner skal også ses i lyset af, at Ballerup er en kommune der allerede har flere indbyggere end påkrævet og at et flertal af kommunens borgere derfor ikke selv mener at stå overfor en sammenlægning. Det kan desuden bemærkes, at flere mænd (72%) end kvinder (62%) er tilhængere af større kommuner, ligesom flere kvinder (21%) end mænd (12%) er direkte imod større kommuner Skal kommunerne løse flere opgaver? På spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne i fremtiden skal have ansvar for flere af de offentlige opgaver mener ca. halvdelen af borgerne ja, med 53 % enige, 15 % uenige og 21 % hverken enige eller uenige. Hovedtendensen synes at være, at borgerne mener, kommunen ikke har ansvar for nok af de offentlige opgaver og ønsker en større ansvars- og opgavetildeling. Men der er alligevel en væsentlig gruppe på omkring hver 3. borger, der ikke er enige. Under afsnittet åbne spørgsmål er respondenterne kommet med uddybende kommentarer. Fig. 2. Skal kommunerne være større og løse flere opgaver? I hvor høj grad er du enig i, at kommunerne skal være større og løse flere opgaver? Gælder kommuner generelt. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Kommunerne skal værre større end i dag, dvs. have mindst indbyggere Kommunerne skal have ansvar for flere af de offentlige opgaver end de har i dag 10% 0% Enig Hverkeneller Uenig Ved ikke Ubs. Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 7

8 3. Forventninger til strukturændringerne Til spørgsmålet om hvorvidt strukturændringer kommer til at berøre den enkelte borger, mener et flertal på 68% at det i nogen grad eller høj grad vil komme til at berøre dem. Af den gruppe udgør de som svarer i høj grad 14%. Det er altså relativt få, der i høj grad mener at strukturændringer vil berøre dem, men over halvdelen der mener strukturreformen i nogen grad vil berøre dem. En relativ pæn andel på 30% mener, at strukturændringerne kun i ringe grad eller slet ikke vil berøre dem. Fig. 3. Forventer du at blive berørt af strukturændringerne? I hvor høj grad forventer du, at de foreslåede strukturændringer kommer til at berøre dig? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 8

9 4. Forventninger til strukturreformens effekter I dette spørgsmål bliver borgerne i Ballerup kommune bedt om at tage stilling til deres forventninger til effekten af strukturreformen, hvis denne bliver gennemført, både positive og negative effekter. Det er de positive udsagn der tilegner sig de fleste stemmer, hvor det er forventningerne om en mere effektiv offentlig sektor, med bedre borgerservice og lettere sagsbehandling der er de fremherskende forventninger. På den anden side, forventer (eller skulle man sige frygter) mange også mindre demokrati og mere bureaukrati, som en negativ effekt af strukturreformen. Netop at der er flere der forventer mindre, frem for mere demokrati, kan ikke overraske, og der ligger givetvis en udfordring for beslutningstagere og politikere, hvis de negative forventninger der trods alt overskygges af de positive skal reduceres. Figur Hvad forventer du af strukturreformen? de positive effekter.. Hvilke forventninger har du til effekten af strukturreformen, hvis den bliver gennemført? Positive effekter. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mindre bureaukrati i den offentlige sektor Mere effektiv offentlig sektor Bedre borgerservice Mere demokrati Lettere sagsbehandling Ved ikke Ubesvaret Med hensyn til effektiviteten af den offentlige sektor efter en strukturreform er 67 % enige i, at den offentlige sektor vil blive mere effektiv. Kun 14 % af respondenterne er af den modsatte holdning. Godt 54 % af borgerne mener, at borgerservicen vil blive forbedret. Heri er 21 % uenige, hvilket er en bemærkelsesværdig andel, der mener at borgerservicen vil blive dårligere. I forbindelse med sagsbehandling udtrykker 47 %, at de forventer lettere sagsbehandling. Dog mener 21 % at sagsbehandlingen i fremtiden vil blive vanskelligere. Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 9

10 Figur Hvad forventer du af strukturreformen? de negative effekter. Hvilke forventninger har du til effekten af strukturreformen, hvis den bliver gennemført? Negative effekter. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Mere bureaukrati i den offentlige sektor Mindre effektiv offentlig sektor Dårligere borgerservice Mindre demokrati Vanskelige sagsbehandling Ved ikke Ubesvaret Godt 41 % mener, at der vil blive mindre bureaukrati i den offentlige sektor, hvilket må siges at være positiv. Dog er der også en andel på 23 %, som udtrykker at bureaukratiet vil øges. Ser man på demokratiet efter en strukturreform, er der flere der udtrykker forventninger om mindre demokrati i forhold forventninger om mere demokrati. Dette må siges at være et kritisk udsagn fra borgernes side. Det er godt halvdelen af respondenterne, der har afkrydset disse muligheder og 30 % forventer mindre demokrati og 26 % forventer mere demokrati. I samme spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at notere eventuelle andre forventninger eller kommentere deres allerede valgte svar, hvilket 12 % har valgt at gøre. Svarene herpå kan ses i afsnittet med åbne spørgsmål. Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 10

11 5. Erfaringer med kontakt til det offentlige Af de adspurgte borgere har 20 % af respondenterne givet udtryk for, at de har haft kontakter til det offentlige, hvor det har været uklart, hvor ansvaret lå hos kommunen, amtet eller staten. Det er en andel, der på rimelig vis understøtter behovet for en mere klar eller gennemskuelig ansvarsfordeling. I forbindelse med dette spørgsmål kunne respondenterne også her vælge at give eksempler på sager og områder, hvor de har dårlige erfaringer. Dette har 5 % valgt at benytte sig af. Svarene herpå kan ses i afsnittet med åbne spørgsmål. Fig. 5. Har du haft kontakt til det offentlige, hvor ansvarsplaceringen var uklar? Har du personligt oplevet at have kontakt til det offentlige, hvor det var uklart, om ansvaret for sagen lå hos amtet, kommunen eller staten? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Ved ikke Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 11

12 6. Hvor skal opgaverne fordeles fremover, mellem amt og kommune? På spørgsmålet om, hvor de respektive opgaver, som står til debat i den forestående strukturreform, skal løses, svarer borgerne forskelligt, afhængigt af hvilke opgaver der er tale om. Man kunne forvente, at man i høj grad, ville pege på kommunen som den foretrukne opgaveløser, hvilket da også langt hen ad vejen er tilfældet. På området omkring beskæftigelse er ønsket om at lade kommunen løse dette, ret entydigt, med 70% der ønsker dette. På området specialundervisning for udsatte børn og unge, er svaret knap så entydigt, idet der kun er 59% der mener kommunen skal løse dette, mens 30% mener amtet. For tilbud til handicappede børn og unge, mener et flertal på 66% at kommunen og et mindretal på 24% at amtet skal løse disse opgaver. De åbne besvarelser i tilknytning til dette spørgsmål, stiller også andre alternativer frem, såsom nedlæggelsen af amter eller overdragelse af de nævnte og andre opgaver til staten noget som ikke er givet som optioner i det stillede spørgsmål. Fig. 6. Hvor skal opgaverne løses? Hvilke af følgende opgaver mener du, fremover bør løses af henholdsvis kommunen eller amtet? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Løses bedst af amtet Løses bedst af kommunen Ved ikke Ubs. Beskæftigelsesopgaver overfor både forsikrede og ikkeforsikrede ledige Specialundervisning for udsatte børn og unge Tilbud til handicappede børn og unge Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 12

13 6. Skal Ballerup kommune sammenlægges eller samarbejde? Til sidst i undersøgelsen bliver borgerne bedt om at tage stilling til, hvorvidt de mener, at det er bedst at Ballerup kommunes udvikling sker gennem vækst ved en sammenlægning eller om det er bedre, at kommunen i stedet beholder sin nuværende størrelse og vælger at samarbejde med andre kommuner. Samlet kan vi konstatere at flertallet af borgerne i Ballerup kommune ikke går ind for en sammenligning, men i stedet ønsker samarbejde med andre kommuner. Et flertal på 70% er enige i, at Ballerup kommunes udvikling bedst sikres ved sin nuværende størrelse og ved samarbejde. Med hensyn til sammenlægning er kun 20 % af respondenterne enige i, at kommunesammenlægning vejen frem for Ballerup mens 52 % ikke mener sammenlægning er det bedste for Ballerup. 12 % har valgt at svare hverken eller og er dermed indifferente ovenfor en sammenlægning eller har ikke nogen entydig mening om spørgsmålet. Man kan dermed ikke sige, at modstanden mod sammenlægning er massiv, men der er overvejende stemning for at forblive på den nuværende størrelse, og i stedet søge samarbejde med andre kommuner. Fig. 6. Skal Ballerup Kommune sammenlægges eller samarbejde? Hvad tror du er bedst for Ballerup kommunes udvikling de kommende år - at blive større ved sammenlægning med en eller flere nabokomuner, eller er det bedst, at kommunen beholder sin nuværende størrelse og i stedet styrker samarbejdet med andre kommuner? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Enig Hverkeneller Uenig Ved ikke Ubs. Jeg mener det vil være bedst for Ballerup Kommunes udvikling at blive større gennem sammenlægninger Jeg mener det vil være bedst for Ballerup Kommunes udvikling at beholde den nuværende størrelse og i stedet samarbejde med andre kommuner Som i forbindelse med nogle af de tidligere spørgsmål, er der en tendens til, at ældre i højere grad end yngre er tilhængere af en kommunesammenlægning for Ballerup, idet 27-28% af dem over 50 år mener dette, mens det samme gør sig gældende for 12-17% af unge under 30 år. Samtidig er lidt flere mænd (nemlig 28%) end kvinder (nemlig 14%) tilhængere af kommunesammenlægninger i Ballerup. Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 13

14 Om undersøgelsen. Rapportens titel Undersøgelse af holdninger og forventninger til den kommunale strukturreform blandt borgere i Ballerup Kommune. Igangsætnings dato 10. februar 2004 Rapport dato 27. februar 2004 Svarprocent 80% Deltagere respondenter Panel Undersøgelsen er gennemført overfor det frivillige Borgerpanel, som er oprettet i Ballerup Kommune. Panelet bestod på undersøgelsestidspunktet af deltagere. Til undersøgelsen blev alle deltagere kontaktet, hvoraf størstedelen valgte at deltage. Besvarelsen er fordelt på deltagere via hhv. og skriftlige spørgeskemaer: Sammensætning af deltagerne i undersøgelsen. [Baggrund] Alder Pct år 3% år 8% år 31% år 27% år 25% år 6% 80 år og derover 0% Basis 100% [Baggrund] Køn Pct Kvinde 44% Mand 56% Basis 100% [Baggrund] Område Pct Ballerup/Egebjerg 61% Måløv 19% Skovlunde 20% Basis 100% Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 14

15 Tabeller og spørgsmål. I hvor høj grad interesserer strukturdebatten dig? Pct. I høj grad interesseret 44% I nogen grad interesseret 40% Lidt interesseret 13% Ikke interesseret 1% Ved ikke 1% Ubesvaret 1% Basis 100% I hvor høj grad er du enig i, at kommunerne skal være større og løse flere opgaver? Enig Hverkeneller Uenig Ved ikke Ubs. I alt Kommunerne skal værre større end i dag, dvs. have mindst indbyggere 67% 14% 15% 2% 2% 100% Kommunerne skal have ansvar for flere af de offentlige opgaver end de har i dag 53% 21% 15% 5% 5% 100% I hvor høj grad forventer du, at de foreslåede strukturændringer kommer til at berøre dig? Pct I høj grad 14% I nogen grad 54% I ringe grad 28% Slet ikke 2% Ved ikke Ubesvaret 2% 0% Basis 100% Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 15

16 Hvilke forventninger har du til effekten af strukturreformen, hvis den bliver gennemført? Pct Mere bureaukrati i den offentlige sektor eller 23% Mindre bureaukrati i den offentlige sektor 41% Mere effektiv offentlig sektor eller 67% Mindre effektiv offentlig sektor 14% Bedre borgerservice eller 54% Dårligere borgerservice 21% Mere demokrati eller 26% Mindre demokrati 30% Lettere sagsbehandling eller 47% Vanskelige sagsbehandling 20% Ved ikke 5% Ubesvaret 1% Noter evt. andet: 13% Basis 100% Har du personligt oplevet at have kontakt til det offentlige, hvor det var uklart, om ansvaret for sagen lå hos amtet, kommunen eller staten? Pct Ja 20% Nej 70% Ved ikke 5% Ubesvaret 0% Basis 100% Hvilke af følgende opgaver mener du, fremover bør løses af henholdsvis kommunen eller amtet? Løses Løses bedst af bedst af amtet kommunen Ved ikke Ubs. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Beskæftigelsesopgaver overfor både forsikrede og ikke-forsikrede ledige 16% 70% 13% 1% 100% Specialundervisning for udsatte børn og unge 30% 59% 10% 1% 100% Tilbud til handicappede børn og unge 24% 66% 9% 1% 100% Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 16

17 Strukturreformen lægger op til, at kommuner fremover skal have mindst eller indbyggere. Enig Hverkeneller Uenig Ved ikke Ubs. Basis Hvad tror du er bedst for Ballerup Kommunes udvikling de kommende år - at blive større ved sammenlægning med en eller flere nabokommuner, eller er det bedst, at kommunen beholder sin nuværende størrelse og i stedet styrker samarbejdet med andre kommuner? Ballerup Kommune har i dag indbyggere. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Jeg mener det vil være bedst for Ballerup Kommunes udvikling at blive større gennem sammenlægninger 20% 12% 52% 4% 11% 100% Jeg mener det vil være bedst for Ballerup Kommunes udvikling at beholde den nuværende størrelse og i stedet samarbejde med andre kommuner 70% 10% 12% 4% 5% 100% Udvalgte krydstabeller [Baggrund] Alder krydset med I hvor høj grad interesserer strukturdebatten dig? Med strukturdebatten mener vi den debat, der omhandler kommunesammenlægninger og arbejdsfordelingen mellem stat, amt og kommune. Hvor interesseret er du i den debat? I høj grad interesseret I nogen grad interesseret Lidt interesseret Ikke interesseret Ved ikke år 0% 0% 100% 0% 0% år 24% 32% 28% 4% 12% år 23% 51% 23% 4% 0% år 36% 47% 15% 2% 0% år 44% 43% 11% 1% 1% år 59% 32% 9% 0% 0% år 59% 33% 7% 0% 0% 80 år og derover 100% 0% 0% 0% 0% Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 17

18 [Baggrund] Køn krydset med I hvor høj grad er du enig i, at kommunerne skal være større og løse flere opgaver? Spørgsmålet går på kommuner generelt, ikke specifikt på Ballerup Kommune. (Kommunerne skal værre større end i dag, dvs. have mindst indbyggere) Enig Hverken-eller Uenig Ved ikke Kvinde 62% 15% 21% 2% Mand 72% 14% 12% 1% Vandret procentberegning [Baggrund] Køn krydset med I hvor høj grad er du enig i, at kommunerne skal være større og løse flere opgaver? Spørgsmålet går på kommuner generelt, ikke specifikt på Ballerup Kommune. (Kommunerne skal have ansvar for flere af de offentlige opgaver end de har i dag) Enig Hverken-eller Uenig Ved ikke Kvinde 52% 24% 16% 7% Mand 58% 22% 16% 4% Vandret procentberegning Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 18

19 [Baggrund] Alder krydset med I hvor høj grad er du enig i, at kommunerne skal være større og løse flere opgaver? Spørgsmålet går på kommuner generelt, ikke specifikt på Ballerup Kommune. (Kommunerne skal værre større end i dag, dvs. have mindst indbyggere) Enig Uenig Ved ikke år 0% 0% 100% 0% år 38% 29% 25% 8% år 55% 25% 18% 1% år 70% 12% 17% 1% år 65% 17% 17% 2% år 74% 13% 13% 1% år 79% 12% 10% 0% 80 år og derover 0% 0% 100% 0% Vandret procentberegning [Baggrund] Alder krydset med I hvor høj grad er du enig i, at kommunerne skal være større og løse flere opgaver? Spørgsmålet går på kommuner generelt, ikke specifikt på Ballerup Kommune. (Kommunerne skal have ansvar for flere af de offentlige opgaver end de har i dag) Enig Hverkeneller Hverkeneller Uenig Ved ikke år 0% 0% 0% 100% år 42% 33% 13% 13% år 48% 33% 13% 6% år 51% 25% 17% 6% år 55% 24% 18% 3% år 62% 17% 17% 5% år 69% 17% 10% 4% 80 år og derover 100% 0% 0% 0% Vandret procentberegning Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 19

20 [Baggrund] Køn krydset med Strukturreformen lægger op til, at kommuner fremover skal have mindst eller indbyggere. Hvad tror du er bedst for Ballerup Kommunes udvikling de kommende år - at blive større ved sammenlægning med en eller flere nabokommuner, eller er det bedst, at kommunen beholder sin nuværende størrelse og i stedet styrker samarbejdet med andre kommuner? Ballerup Kommune har i dag indbyggere. (Jeg mener det vil være bedst for Ballerup Kommunes udvikling at beholde den nuværende størrelse og i stedet samarbejde med andre kommuner) Enig Hverkeneller Uenig Ved ikke Kvinde 79% 9% 8% 4% Mand 68% 13% 17% 3% Vandret procentberegning [Baggrund] Køn krydset med Strukturreformen lægger op til, at kommuner fremover skal have mindst eller indbyggere. Hvad tror du er bedst for Ballerup Kommunes udvikling de kommende år - at blive større ved sammenlægning med en eller flere nabokommuner, eller er det bedst, at kommunen beholder sin nuværende størrelse og i stedet styrker samarbejdet med andre kommuner? Ballerup Kommune har i dag indbyggere. (Jeg mener det vil være bedst for Ballerup Kommunes udvikling at blive større gennem sammenlægninger) Enig Hverkeneller Uenig Ved ikke Kvinde 14% 12% 69% 5% Mand 28% 15% 52% 5% Vandret procentberegning Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 20

21 Åbne spørgsmål og svar sorteret efter respondenter der giver udtryk for positive forventninger til strukturreformen. Filter : [Mindre bureaukrati i den offentlige sektor, Mere effektiv offentlig sektor eller, Bedre borgerservice eller, Mere demokrati eller, Lettere sagsbehandling eller] I hvor høj grad er du enig i, at kommunerne skal være større og løse flere opgaver? Spørgsmålet går på kommuner generelt, ikke specifikt på Ballerup Kommune. Amterne burde nedlægges, og de nye"stor-kommuner"som der kommer ud af reformen burde overtage amternes ansvarsområder. Mit svar gælder kun, såfremt de sammenlagte kommuner bestræber sig på at høste stordriftsfordele og sammelægger administrationer for dermed at opnå besparelser, for det kommer til at koste forfærdelig mange skattekroner at gennemføre denne reform! Størrelsen er ikke vigtig - det er vigtigere at den enkelte kommune løser sine opgaver på en proffesionel, god og serviceminded måde og til en rimelig omkostning. Jeg kan være nervøs for, at specielle områder vil være i risiko for besparelser, afhængig af den enkelte kommunes politiske flertal. Jeg tænker her på amtsopgaver som i dag dog sikrer en vis lighed for borgerne uanset om de bor i en stor eller lille kommune. Det skal ikke gå ud over handicappede mennesker at de evt. bor i en lille - meget sparsommelig kommune. Dog heller ikke større end ca indbyggere pr. kommune. Det er væsentligt at kommunesammenlægninger foretages under hensyn til de enkelte kommuners sociale belastning og med sigte på højere grad af ligeværdighed/lige vilkår kommunerne i mellem - i særlig grad i og omkring hovedstadsområdet. Jeg mener, at meget store kommuner er i orden, hvis det samtidig kombineres med muligheden for mere nærdemokrati, f.eks. i form af lokalråd, med en vis form for selvstyre. På den måde tror jeg, at der vil være flere borgere der har lyst til at have indflydelse og deltage i nærdemokratiet. Nogle offentlige opgaver mener jeg bedst løses i større regi! Fx. specialforanstaltninger for handicappede børn... Der er kommunerne for små (har for få tilfælde til at løse opgaverne kompetent). Ligeledes anbringelser af børn bør være i større regi! mange kommuner tænker i kr./ udgifter når børn har behov for anbringelse udenfor hjemmet. Man skal nedlægge amterne. flere af opgaverne fra de nedlagte amter overgår til de nye storkommuner. Amternes opgaver bør deles mellem kommuner og stat - derimod bør staten varetage minimum alle de opgaver den har idag Jeg er ikke helt sikker på at at kommuner helst skal have indbyggere. Nogle kommunalforskere påstår, at der kun kommer en mindre besparelse ud af sammenlægninger. Hvis det er rigtigt, synes jeg omkostningen ved sammenlægning, som nok er"mindre demokrati", er for stor. Under alle omstændigheder synes jeg processen kører for stærkt! Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 21

22 Spørgsmål 2, der er til tider store forskelle i løsninger af samme opgave i nabokommuner, hvilket betyder at"naboer"langs kommunegrænser behandles forskelligt. Er det rimeligt? der må kunne spares meget på at centraliserer opgaver ved at sammenlægge kommuner. Især hvis man medregner en del selvbetjening ved at udvide internetadgang til diverse opgaver. Jeg har på det seneste læst om erfaringer fra Holland, hvor det ikke har været den succes, man havde forventet. Derfor en vis skepsis og usikkerhed. Umiddelbart virker det dog oplagt, at en kommune skal have en vis størrelse for at kunne give tilstrækkelig gode tilbud til borgerne. Det bør ikke kun være størrelsen på kommunen, der er afgørende i alle tilfælde. Lokale forhold skal også kunne tages i betragtning og være afgørende. Spørgsmålet kan ikke besvares uden at besvarelse af de fundamentale spørgsmål - Det bliver billigere og enkelere og mere gennemskueligt for beslutningstagere og borgere. - Medbestemmelsen rykker tættere til borgerne - Skal kommunerne blive større, bør amterne nedlægges. Dog bør overordnet vejnet og sygehuse samles i en overordnet enheder for f.eks Sjælland, Fyn Jylland, Bornholm, der definere behovet for borgerne og således ser til at resourserne i samfundet udnyttes bedre og ikke suboptimeres. Samt ikke mindst at vore krav til velfærden i f.eks undergrupper som storby, købstad og landsby opfyldes Jeg er af den opfattelse, at det bør overvejes at afskaffe kommunerne og i stedet alene fortsætte med amterne, altså ca. 15 amter eller kommoner/regioner i fremtiden. Nedlæggelse af amter, og overføre alle opgaver her til kommunerne, og så lave et centralt sygehus Danmark som administerer hele sundhedssektoren Det kommer an på amternes fremtid hvordan fordelingen af opgaver skal/bør være. tættere på borgerne Når man ikke kender problemerne med at løfte de nuværende opgaver i kommuner med et lille antal inbyggere, er det svært at sige noget kvalificeret om nødvendighden af at være en stor kommune. Det må nok bero på lokale forhold. En forholdsvis lille men'rig'kommune, behøver måske ikke at blive stor, med dagens udfordringer. Større kommuner er en rent rationel betragtning mht. effektiv administration og sikring af kompetence. Andre demokratiske midler må så tages i brug til at sikre lokalområdernes medbestemmelse om egne forhold ("selvstændige"byer i en storkommune), og andre administrative virkemidler skal tages i brug for at sikre en følelse af nærhed i den personlige sagsbehandling. Nogle kommuner egner sig ikke til at blive slået sammen, fordi de rent geografisk ligger for langt fra hinanden og nemt kommer til at have modstridende politiske idér. Jeg går ind for"den brede kommunemodel" Svaret afhænger af hvad det er man har tilhensigt. For borgerne generelt er det nok mest hensigtsmæssigt med små km. hvor man kan opleve en vis nærhed og få hjælp til de daglige behov og ydelser, og ha'en forståelse for sammenhængen med km's øvrige opgaver, men hvis man kigger på det økonomiske kan der være ide i at sammenlægge små kommuner til en bedre økonomi og muligheden for større fællesprojekter. Men det ville man også kunne gøre på tværs af kommuner. Hvis km bliver større, vil det være nødvendigt at decentraliserer visse opgaver. Jeg har boet i KBH's km. og der havde jeg en oplevelse af at være"længere væk"end i en mindre km. - Samtidig var det en dagsopgave at skulle ændre sin selvangivelse etc... I Ballerup har vi oplevet at politiets opgaver har været samlet under amtet i en helt anden km, hvilket har betydet at pas/kørekort etc. skulle ændres i Gladsaxe, det har ikke været hensigtsmæssigt. Endvidere kan der også være en ide i at sammenlægge således at der kan spares på bl.a. borgmestreposter. Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 22

23 Kommunerne bør have en størrelse der giver dem mulighed for at have en passende stor ekspertise på alle områder, således at det kun er i de sidste måske 10% af sagerne der skal hentes assistance udenfor kommunen. Egt ville jeg gerne beholde kommunestørrelsen, men så meget gerne et øget samarbejde mellem kommuner f.eks. samarbejde om skatteforvaltning og det kunne sikkert med fordel udvides til andre områder. Kassetænkning mellem amt og kommune skal undgås. Kommunerne skal overtage de opgaver de kan magte, så nærdemokratiet styrkes. Jo tættere på borgeren des bedre. Vedr. børn med handicap ( psykisk, interlektuelt eller fysisk) Jeg tror der fortsat vil være behov for amter eller tilsvarende størrelse regioner med henblkik på at skabe et borgerunderlag for relevante tilbud til den nævnte gruppe. Eksempelvis er Krumtappen til nogen unge, men det macher ikke behovet for tilbud for fysisk uafhængige unge der har et interlektuelt handicap. Det tilbud de gives i Klub Vest (samarbejde med de 8 vestegnskommuner) er til gengæld suverent til den gruppe af unge. Der være færre kommuner i landet, men ikke afhængig af indbygger tal. Først og fremmest skal kommunerne vide hvike opgaver de har og skal udføre før der laves sammenlægninger. Og en anden ting sammenlægninger skal afgøres med folkeafstemninger og ikke som f.eks. egotiske poltiiske interesser som i Nordsjælland hvor borgerlige partier ikke vil sammenligges med f.eks. Helsingør. skal det have effekt må det gå demokratiet vej. Men jeg vil hellere beholde amterne som stor kommuner med den begrundelse for man ønsker stordrift og bedre økonomi for borgernes penge hvorfor så ikke droppe kommunerne og bruge amterne istedet for. I det meget admisitration foregår pr. brev, telefon eller internet til brugerne hvorfor så meget adminsitrative udgifter som mange rådhuse. Hvis der skal ændres på strukturen så tage ikke det halve så tag skridt ud. Det er ikke et mål i sig selv at kommunerne skal være større. Jeg kan se det fornuftige i det hvis servicen bliver forbedret for den enkelte borger for det samme beløb. Men hvis børn evt. får længere transport til skole kunne det jo godt være man ville betale lidt mere for en skole tættere på. Så generelt kan man ikke sige det altid er godt med større kommuner. Jeg har måske heller ikke være så interesseret i debaten fordi jeg regner ikke med at Ballerup skal lægges sammen med andre kommuner. Det kommer an på hvilke opgaver. da mange ting kræver at standarden er ens i landet. Dog er der mange ting kommune vil have bedre forståelse for at løse, da de har'problemmerne'og borgerne tættere på. Hvisse kommuner i randområder, er ikke egnet til sammenlægning med større nabokommuner, da indflydelse på opgaverne hermed forsvinder i et overordnet budget, der ikke tager tilstrækkelig lokal hensyn (eks. Skagen, Langeland, Sønderjylland). Nr. 2 spørgsmål er total irrelevant og manipulerende - hvilke opgaver taler vi om - er vi blevet total ukritiske Nedlæg gerne amterne!! Færre opgaver til amterne, flere til kommunerne og/eller staten og dog. Hele skatteområdet bør overgå til staten Hvis kommunerne skal have mere ansvar, så skal amterne nedlægges, og så kun være de opgaver amterne har varetaget Kommunerne skal ikke være større end indbyggere. Kommunen skal kun have større ansvar, hvis opgaverne ikke udliciteres i blinde til private firmaer. Jeg mener at kommunerne skal være større end de er i dag da det er de samme opgaver der varetages i hver kommune. Jeg mener også at administrationsudgifterne bør blive mindre for de små kommune hvis de slåes sammen. Dog er jeg bange for at ventetider og sagsbehandling kan blive en lang og tung affære hvis kommunerne bliver for store. Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 23

24 Jeg mener ikke, at alle amternes funktioner kan ligge i kommunerne, eksempelvis tilsyn med store virksomheder, hvor kommunerne kan have en dobbelt interessse. Mn jeg mener afgjort, at nogle kommuner er for små. Nogle opgaver egner sig ikke til at løses på kommunalt plan - og andre gør Der er i dag en uhensigtsmæssig deling af en række ansvarsområder mellem kommune og amt, og en ændret kommunestørrelse kunne gøre, at en række af disse delte ansvarområder blev placeret hos kommunerne. Mange af opgaverne har amterne ikke været i stand til at udfylde tilfredsstillende- jeg har svært ved at se om kommunerne vil kunne løse opgaverne bedre. Da jeg er for en afskaffelse af amterne synes jeg at en del skal lægges ud lokalt, men det kræver at økonomien følger med.. Svar to afhænger af hvilke opgaver der er tale om. De skal selv løse de amtslige opgaver, evt. flere storkommuner sammen, og politikerne skal være fuldtids- og aflønnes tilstrækkeligt. Der skal naturligvis være en besparelse når kommuner sammenlægges eller andre fordele, bedre service o.s.v. Jeg synes det er fint hvis kommuner overtager flere opgaver, men der skal ikke være for stor forskel kommuner imellem på f.eks. pris og kvalitet. Komunerne har ikke indbyggere nok bag sig til at kunne klare de helt store opgaver så som hospitaler og lign. Byrden af opgaver skal være nogenlunde som idag, men det kan godt være andre opgaver. F.eks. er det OK at lægge skatteligning fra flere kommuner sammen. Det kan så måske give plads til større indsats på andre områder. med de nye regioner, bliver der behov for at få en meldning om hvilke arbejds opgaver der skal ligge hvor Af rationlle grunde skal en kommune har mindst til indbyggere. Dog er en fast minimumsgrænse ikke smart i tyndere befolkede områder. Størrelsen er dog ikke altafgørende - små kommuner har også visse fordele, og nogle er faktisk meget velfungerende! Finder at sygehusvæsen, gymnasiale uddannelser, større veje mv. administreres bedre regionalt end lokalt. Mange af de amtslige opgaver bør foregår i stor-komune regi Skatteligningen bør centraliseres til en statslig funktion. Kommune størrelsen er svær at fastsætte, idet det er forholdsvis nemt at opnå i by områder, hvorimod det kan kræve et stort område i tyndt befolket områder. Sidstnævnt afhænger det også af hvilke (nye) opgaver som tildeles kommunerne. Der bør nok laves en mulighed for at kunne dispensere for min. antal indbyggere. Der er opgaver i det offentlige f.eks. sygehus- og gymnasiedrift og miljøplanlægning som kræver et større befoplkningsgrundlag og et større"overblik"end de fleste af de nuværende kommuner har. Derimod tror jeg at folkeskole og socialvæsen fungerer bedst i mindre/tættere enheder- de behøver ikke nødvendigvis at stemmeoverens med kommunegrænser. Vor kommune er af den størrelse, så vi har vel en position hvor vi kan"vælge"hvem vi vil sammelægges med. dog skal det styres efter de principer som ligger til grundlag for den styreform som idag ligger til grund for ballerup kommunens styring som fungere tilfredsstillende idag For mange kommuner vil ikke evne opgaverne. Derudover vil det blive et politisk? om hvordan det ex. handicappede barn skal undervises, eller hvordan de ældre skal have bragt maden ud mm Se iøvrigt min skriftlige besvarelse. NB. med mere retfærdig byrdefordeling,mener jeg selvfølgeligt, at der er flere skuldre til,at bære byrderne. Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 24

25 forsåvidt dette giver en rationaliseringsgevinst, så man med de SAMME midler kan give BEDRE service. Opgavefordelingen er svær at tage stilling til. Større enheder vil dog generelt kunne løfte flere opgaver, herunder også opgaver hvor der kræves specielle kompetencer. Der er dog opgaver som SKAL løses i en større (regionalt) regi, ex. miljø og veje. Hospitalsvæsenet skal stadig ligge i amtet eller regionen, som skal styres af folkevalgte råd. Trafik bør ligge samlet i en enhed for hele Sjælland. En ændret og forbedret opgavefordeling er vigtig at få på plads, men om det ender med flere eller færre opgaver til kommunerne er ikke til at sige på forhånd. Vi har i kommunen mange forskellige opgaver, hvis der skal udføres flere må midler fra amts- og statsskat overføres i takt hermed Øget forpligtigelse ved opgaveudlægning til kommunerne giver øget medansvar for løsning af opgaverne. Løsningerne bliver mere synlige lokalt Større kommuner kun nødvendige, hvis kommunerne pålægges større ansvar Ballerup Kommune er jo større end de indbyggere. Kommunestørrelsen skal også afhænge af befolkningstætheden, så det ikke bliver for store geografiske områder F.eks. skal skatteudskrivning, miljøkontrol etc. centraliseres under forudsætnig at kommunen bliver større Jeg synes ikke, at større kommuner eller varetagelse af flere offentlige opgaver i kommunerne er et gode i sig selv - man er nødt til at se det i den kontekst, der hedder om det er gavnligt for opgavens løsning at den er tættere på borgeren - og om der f.eks. er flere stordriftsfordele ved større kommuner end der er ulemper i form af større kompleksitet og bureaukratisering. Dette spørgsmål mener jeg ikke, at der er kommet klarhed omkring i den offentlige debat. Yderligere skulle jeg nok se nogle konkrete opgaver for at forholde mig til, hvorvidt de passer bedst til kommunal håndtering. Det er en fordel, hvis vi taler om kommuner, der er så små, at de ikke kan løfte deres opgaver alene. Det er en god ide at samle ansvaret for de forskellige typer opgaver i enten stat, amt eller kommune - niveauet må afhænge af, om enheden har de rigtige kompetencer til at løfte opgaven. AMT'erne bør nedlægges. En del meget små kommuner med under indbyggere fungerer ganske vist eksemplarisk i dag, men ingen tvivl om at man indenfor enhver virksomheds-organisation i dag taler mere og mere om"kritisk masse", hvilket må være et tal omkring de min indbyggere. Kommunerne skal have ansvar for lokalpolitikken og de offentlige opgaver, der vedrører kommunen selv. Der skal være tværgående kommunalt samarbejde om administrative opgaver, som giver stordriftsfordele - eks. edb-værktøjer og skatteligning. Hospitalsvæsen og infrastruktur på trafiknettet (veje, tog, bus etc.) skal løses overordnet ift. kommunerne. Mindre demokratiske enheder men større administrative enheder Kommunen skal overtage nogle af amtets opgaver og amtet skal nedlægges (nogle af opgaverne bør værer et panel af kommuner der tager over (hospitaler mm) Vi behøver ikke både amt og kommuner. Det er alt for meget administration i et så lille land som Danmark. Her tænkes på opgaver fra amterne Det afhænger meget af, hvilke offentlige opgaver der tænkes på Filter : [Mindre bureaukrati i den offentlige sektor, Mere effektiv offentlig sektor eller, Bedre borgerservice eller, Mere demokrati eller, Lettere sagsbehandling eller] Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 25

26 I hvor høj grad er du enig i, at kommunerne skal være større og løse flere opgaver? Spørgsmålet går på kommuner generelt, ikke specifikt på Ballerup Kommune. Kommunen ved hvad der er behov for, ikke amtet eller staten Stort er ikke nødvendigvis ensbetydende med godt. I nogle tilfælde, hvor befolkningsgrundlaget er for lille til at opretholde en fornuftig service, ville det måske være en god ide at lægge kommuner sammen. Men hvis servicen er iorden og borgerne tilfredse burde det jo ikke være nødvendigt, altså hvis man kan opretholde en standard, der objektivt kan sammenlignes med andre og større kommuner Jeg er meget glad for Ballerup Kommune og syntes derfor at det må være rigtigt at mindre kommuner sammenlægges. Nærdemokratiet tjener kommunen og politikerne bedst Med 5 mio indbyggere er det"dybt godnat"med 3 overinstanser - kommune + stat må kunne klare ALLE off. opgaver mener jeg. enkelte opgaver / behov er for lille for den enkelte kommune Kommunen må godt tænke lidt på de små i kommunen. Bl.a Harrestrup med oprensning af gadekæret og lave små bede i plænen. Nedlæg amterne Mere nærvær (tættere på rådhuset fx.) Jo bedre service for den enkelte borger. Hvis f.eks. Ballerup kommune bliver større kræver det mange lokalkommuner som så igen giver mere bureaukrati, hvilket ikk er godt Med større kommuner må økonomien blive bedre og blive mere retfærdig, men der må laves en ordning især for yderområderne, således at borgerne een gang om ugen evt. torsdag aften som mange kommuner har i dag, hvor borgerne kan henvende sig. NB med mere retfærdighed mener jeg selvfølgelig, at der bliver flere skuldre til at bære byrderne Nogle af kommunens opgaver burde klares af storamter. f. eks aktivering Væk med amter Filter : [Mindre bureaukrati i den offentlige sektor, Mere effektiv offentlig sektor, Bedre borgerservice, Mere demokrati, Lettere sagsbehandling] Hvilke forventninger har du til effekten af strukturreformen, hvis den bliver gennemført? I flere tilfælde vil det sikkert lette sagsbehandlingerne men på andre områder bliver sagsbehandlingerne sikkert vanskeligere. demokratiet bliver lige så på nogle omådert mere nærværende end på andre områder. billigere administration på langt sigt og større kommuner med mindre kommuneudligning Jeg forventer faktisk ikke mere eller mindre i de foreslåede svar. Jeg forventer en bedre og dygtigere offentlig sektor. Demokrati som i dag - i den udtrækning man selv vil deltage store kommuner har større erfaring og ekspertice indenfor de enkelte sagsområder. Der er stor forskel på om en sagsbehandler kun møder et problem få gange eller om der fx er et team af medarbejdere med stor erfaring indenfor områderne. Jeg tænker her specielt på flygtninge, indvandrerområdet, fx forsørgervurderinger/boligvurderinger, mindre handicapformer, osv. Kommunestruktur undersøgelse, februar Side 26

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne.

Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Epinion Capacent Indhold 1 Indledning...3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Karakteristik af respondenter... 3 1.3 Centrale

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

DANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder

DANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder DANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder Maj 2018 INDHOLD Emne Forord Sammenfatning Rent drikkevand Rent vandmiljø Klima Ejerskab Kvalitet og pris Ekstra ydelser Kendskab og tilfredshed

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BORGERNES HOLDINGER TIL BORGERSERVICE OG DIGITAL SELVBETJENING

UNDERSØGELSE AF BORGERNES HOLDINGER TIL BORGERSERVICE OG DIGITAL SELVBETJENING UNDERSØGELSE AF BORGERNES HOLDINGER TIL BORGERSERVICE OG DIGITAL SELVBETJENING 12. marts 2013 BAGGRUND Der er i januar-februar 2013 gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse i forbindelse af etableringen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Undersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente

Undersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente Undersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente Oktober 2009 Denne analyse bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 353 rådhus-, biblioteks- samt regionsbetjente og er gennemført i perioden

Læs mere

Solrød Kommune. Borgerundersøgelse Rapport. Rambøll

Solrød Kommune. Borgerundersøgelse Rapport. Rambøll Solrød Kommune Borgerundersøgelse 2018 Rapport Rambøll 09-05-2018 OM UNDERSØGELSEN Solrød Kommune har i foråret 2018 gennemført en borgertilfredshedsundersøgelse i samarbejde med konsulentfirmaet Rambøll.

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018 BBBBBBBBhghghgfhghgfhghg Evaluering af arrangementet Viden & Strategi 2018 1 Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune har for femte år i træk afholdt åbent seniormøde for alle borgere som er 65 år

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune

Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune Økonomiudvalget 19.06.2012 Punktnr. 165, bilag 1 Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune J. nr. 87.15.00P20 Sag: 2011/08405 010 Indhold Indhold... 2 Trivselsmåling 2012... 3 Resume:... 3 Metode... 4 Svarprocent...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Måling: De unge tror mest på velfærden

Måling: De unge tror mest på velfærden 1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken

Læs mere

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets

Læs mere

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed

Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed En undersøgelse for Penge- og Pensionspanelet Dorthe Ibinger & Christian Brüggemann 24-10-2017 Om undersøgelsen Kantar Gallup

Læs mere

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG HJEMMEPLEJE 2019 INDHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. BAGGRUND OG METODE..... 3 OPSUMMERING OG SAMMENLIGNING AF RESULTATER.... 8 SAMLET TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN.......

Læs mere

Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009

Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Analyse af de små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik

Analyse af de små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik De små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik set i lyset Analyse af de små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik i lyset af strukturreformen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Kommunikation i Ringsted Kommune

Kommunikation i Ringsted Kommune 2019 Kommunikation i Ringsted Kommune RINGSTED KOMMUNE KOMMUNENS KOMMUNIKATION, JANUAR 2019 PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold Ringsted Kommune. Kommunens kommunikation, kontakt og inddragelse 2018.

Læs mere

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0

Læs mere

VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne

VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne Både politikere og økonomer vurderer, at den danske konkurrenceevne er god, og at den i dag er bedre,

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2011

Medlemsundersøgelse 2011 Medlemsundersøgelse 2011 September 2011 1 Indhold Sammenfatning..3 Hvordan ser det typiske skolebestyrelsesmedlem ud?...4 Skolerne 5 Skolebestyrelsernes virksomhed.7 Bistand fra Skole og Forældre 9 Hvor

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere

ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF MORTEN JUNG Der er et potentiale ved at konkurrenceudsætte mere, vurderer

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOAs lederpanel om udviklingen på deres ledelsesområde

Det siger medlemmerne af FOAs lederpanel om udviklingen på deres ledelsesområde FOA Kampagne og Analyse Maj 2011 Det siger medlemmerne af FOAs lederpanel om udviklingen på deres ledelsesområde FOA har i perioden 1.-13. marts 2011 gennemført en undersøgelse om besparelser, ledelsesstruktur

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud

ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Velfærd og erhvervsvilkår er hinandens forudsætninger God velfærd og gode

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet

Læs mere