Mindre og mellemstore virksomheders brug af efteruddannelse inden for Arbejdets Organisering 2013
|
|
- Lotte Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mindre og mellemstore virksomheders brug af efteruddannelse inden for Arbejdets Organisering 2013 Udarbejdet for Industriens Uddannelser af FLORIS Consult og Råd om Undervisning og Uddannelse
2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Sammenfatning og udviklingsperspektiver 6 Kompetenceudvikling på MMV-virksomheder 13 Kendetegn ved dagens og morgendagens MMV-virksomhed 13 MMV-virksomheders brug af AMU 15 MMV virksomheders praksis med kompetenceudvikling 16 MMV virksomhedernes ønsker til AMU 18 Delkonklusion 19 MMV-virksomheders brug af AO-uddannelser - fire cases 20 Kort om de fire virksomheder 21 Virksomhedernes tilgang til kompetenceudvikling 22 Medarbejdernes tilgang til kompetenceudvikling 24 Tilrettelæggelse af kompetenceudvikling 24 Samarbejde med AMU-udbydere 25 Virksomhedernes brug af AO-uddannelser 27 Delkonklusion 28 Samarbejde mellem AMU-udbydere og MMV-virksomheder 30 Samarbejde og servicering aktuelt 30 Udfordringer i samarbejdet 32 Virksomhedernes forventninger til samarbejde 33 Forskellige former for samarbejde 35 Delkonklusion 35 Didaktiske og pædagogiske overvejelser 37 Før uddannelsesstart 37 Under uddannelsen 38 Efter uddannelsen 40 Delkonklusion 40 Anvendte kilder 42 Bilag: Eksemplariske undervisermanualer til fire uddannelser under FKB 2752 side 2 / 42
3 Forord Denne rapport er resultatet af et analyseprojekt om behov for efteruddannelse i arbejdsorganisering hos mindre og mellemstore virksomheder, som Industriens Uddannelser iværksatte i december Projektet er gennemført med støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisnings program for udviklingsaktiviteter inden for AMU. Projektets formål var at undersøge måder at afvikle AMU-uddannelser på, så de bliver mere målrettede og relevante og kan matche uddannelsesbehovene i mindre og mellemstore fremstillingsvirksomheder (herefter MMV-virksomheder). Analysearbejdet skulle resultere i vurderinger og anbefalinger til, hvordan Industriens Uddannelser fremover sikrer, at MMV-virksomheder får styrket mulighederne for at anvende de eksisterende AMU-uddannelser inden for FKB 2752 (Arbejdets Organisering). Vores opdrag til opgaven var, inden for en koncentreret periode, dels at gennemføre en desk research baseret på viden fra gennemførte forsknings- og udviklingsarbejder om MMV-virksomheders kompetencepraksis, interviews med udvalgte nøglepersoner samt interviews på fire MMV-virksomheder, dels at udarbejde eksemplariske manualer til fire uddannelser indenfor AO. Vi takker alle de interviewede personer for at have givet både deres tid og viden til os. Det er inspirerende og nyttig viden, som vi har bearbejdet og giver videre i denne rapport. Uddannelseskonsulent Niels Erik Stahl, Industriens Uddannelser, har desuden bidraget med råd til hvor og hos hvem, vi kunne hente nyttig viden. Endelig vil vi gøre opmærksom på, at det især er gennem MMV-virksomhedernes optik, at vi i rapporten ser på brug af AMU-uddannelse, herunder FKB Rapporten forventes at kunne bruges som baggrund for drøftelser og videre udviklingsarbejde med fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere i MMV-virksomheder. Kirsten Floris, FLORIS Consult og Susan Møller, Råd om Undervisning og Uddannelse
4 Indledning Udviklingsudvalget for Arbejdets Organisering har indtryk af, at der er en del mindre og mellemstore virksomheder, der ikke - eller kun i begrænset omfang - bruger AMU-uddannelserne til kompetenceløft af deres medarbejdere. Derfor er der i dette analyseprojekt fokus på mindre og mellemstore virksomheders brug af AMU og især på uddannelserne under FKB 2752: Arbejdets Organisering. Med dette afsæt vil vi arbejde os ind på, hvilke udviklingsmuligheder der er for, at flere medarbejdere med kort uddannelsesbaggrund fra MMV-virksomheder deltager i AMU-uddannelser og anden voksen- og efteruddannelse, men især uddannelser indenfor Arbejdets Organisering. For at inddrage så meget viden som muligt, supplerer vi viden fra rapporter og undersøgelser med interviews på fire virksomheder, og samtaler med en række nøglepersoner med viden om MMV-virksomheder og voksen- og efteruddannelse. Fra de udvalgte virksomheder har følgende bidraget med nyttig viden til rapporten: Produktionskoordinator Teddy Christensen, Svendborg Tryk. Leankoordinator Benno Arnsfeldt, Trioplast Nyborg A/S. Drifts- og udviklingschef Martin Henriksen og operatør Lene Larsen fra Sander Plast A/S. Værkfører Niels Galbjerg og tillidsrepræsentant Martin Engelbrechtsen, Flex Coil A/S. Fra uddannelsesstederne har følgende personer bidraget med at formidle kontakt til virksomhederne, samt givet inspiration til undervisermanualer for fire uddannelser indenfor AO: Sekretariatschef for VEU-center Fyn Jan Petersen; Faglærer Kim Pedersen og faglærer Jim Nøhr Jensen, AMU Fyn. Direktør Lars Bo Breddam og virksomhedskonsulent Inger Knudsen, AMU Nordjylland. Uddannelseschef Henrik Nielsen og faglærer Ellen Margrethe Thomsen, EUC Nord. Endelig har følgende nøglepersoner bidraget med god og nyttig viden: Forhandlingssekretær Pia Maul Andersen, 3F. Virksomhedscenterchef Ole Nørvang Holm, EUC-Sjælland. Konsulent Mark Fisker, DI. Chefkonsulent Dion Danekilde (DI) og Erik Mosegaard (CO-industri), TekSam. Professor Flemming Poulfelt, CBS. Institutleder Morten Lassen, Aalborg Universitet. Institutleder Torben Damgaard, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, SDU. Rapporten er opdelt i fire kapitler. I første kapitel gennemgås undersøgelser og artikler fra udvalgte forsknings- og udviklingsarbejder, som har haft fokus på kompetenceudvikling på MMV-virksomheder gennem de seneste år. Vi stiller skarpt på kendetegn ved dagens MMV-virksomhed og morgendagens vækst-mmv-virksomhed, skævhed i efter- side 4 / 42
5 spørgsel efter AMU-uddannelse samt virksomhedernes praksis med kompetenceudvikling herunder også barrierer for uddannelse og ønsker til AMU-udbydere. I andet kapitel zoomer vi ind på fire forskellige MMV-virksomheders tilgang til og brug af efteruddannelse inden for Arbejdets Organisering, FKB Vi ser på virksomhedernes og medarbejdernes tilgang til uddannelse, de anvendte tilrettelæggelsesmodeller, vurdering af samarbejdet med udbyderne og virksomhedernes og nøglepersonernes refleksioner om samarbejdet om uddannelser inden for Arbejdets Organisering. I tredje kapitel ser vi nærmere på, hvad der skal til for at etablere gode samarbejder og partnerskaber mellem udbyder og MMV-virksomheder. Her har vi fokus på samarbejde og servicering i dag, udfordringer for faglærere og skoleledelse i samarbejdet, virksomhedernes ønsker til samarbejdet, forskellige samarbejdsformer og, hvilke opgaver og kompetencer, der knytter sig til skolernes opsøgende arbejde. I fjerde og sidste kapitel er opridset nogle af de didaktiske og pædagogiske overvejelser, man som udbyder kan gøre sig om uddannelsesforløb målrettet MMV-virksomheder henholdsvis før, under og efter uddannelsen. Her giver vi eksempler på spørgsmål til drøftelse og videreudvikling af praksis, som skoler, virksomhedskonsulenter og faglærere kan gøre brug af. Sidst i rapporten er der et bilag med undervisermanualer til fire uddannelser under FKB 2752: Praktisk anvendelse af 5-S modellen, Forretningsforståelse for medarbejdere, Omstillingseffektivisering SMED og Systematisk problemløsning. Der ligger forskellige overvejelser og hensyn til grund for, at der er udarbejdet manualer til netop disse fire mål, herunder relevans for MMV-virksomheder, spredning på de forskellige grupper inden for AOuddannelser, forskellighed i målenes og uddannelsernes karakter, volumen i forhold til aktivitetstal og endelig hensynet til udfoldelse af et nyt uddannelsesmål (Forretningsforståelse). side 5 / 42
6 Sammenfatning og udviklingsperspektiver Udviklingsudvalget for Arbejdets Organisering igangsatte i december 2012 analyseprojektet Analyse af uddannelsesbehov for MMV i relation til FKB Formålet var at undersøge måder at afvikle AMUuddannelser på, så de er mere målrettede og relevante og kan matche uddannelsesbehovene i mindre og mellemstore fremstillingsvirksomheder. Projektets resultater er udmøntet i følgende produkter: En rapport om mindre og mellemstore virksomheders brug af efteruddannelse inden for Arbejdets Organisering. Undervisermanualer til uddannelserne Anvendelse af 5-S modellen for operatører, Forretningsforståelse for operatører, Systematisk problemløsning for operatører og Omstillingseffektivisering for operatører SMED. Rapporten bygger på viden fra forsknings- og udviklingsprojekter, interviews med udvalgte nøglepersoner samt interviews med ledere og medarbejdere fra fire produktionsvirksomheder. Formålet med rapporten er især at formidle viden om MMV-virksomheders brug af kompetenceudvikling, efteruddannelse og AMU-uddannelser inden for Arbejdets Organisering(AO), samt at bidrage med anbefalinger til en styrket indsats på dette område. Undervisermanualerne bygger på interviews og materialer fra faglærere, virksomhedskonsulenter og uddannelseschefer hos tre udbydere samt på indhentning af supplerende viden via desk research. Formålet med manualerne er at bidrage med viden og inspiration til, hvordan faglærerne kan arbejde med de her udvalgte uddannelsesmål. Manualerne er vedlagt rapporten som bilag. Herunder har vi i afsnittet Sammenfatning uddraget hovedpunkter fra den indhentede viden om MMVvirksomhedernes brug af efteruddannelse generelt og konkret inden for AO, mens afsnittet Udviklingsperspektiver fokuserer på perspektiver og udviklingsmuligheder for AMU og tiltag til en central indsats over for MMV-virksomhederne. Sammenfatning I dette afsnit er der fokus på: MMV-virksomhedernes organisatoriske beredskab til at arbejde med kompetenceudvikling. MMV-virksomhedernes brug af efteruddannelse generelt og konkret inden for AO. MMV-virksomhedernes viden om AMU-uddannelser inden for AO. Medarbejdernes viden om den uddannelse, de deltager i. MMV-virksomhedernes beredskab til at arbejde med kompetenceudvikling MMV-virksomhederne i Danmark står for mere end halvdelen af både beskæftigelsen, investeringerne og eksporten fra den private sektor danskere er ansat i MMV-virksomheder 1. Fra denne og andre undersøgelser ved vi, at virksomhederne bruger næsten al energi på den daglige drift, og kun i En personale- og uddannelsesafdeling findes på 86% af virksomheder med over 199 ansatte og på 32% af virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte. Trepartsudvalget: Livslang uddannelse og opkvalificering for alle på side 6 / 42
7 mindre grad arbejder professionelt med strategisk timeout fra driften, hvor der arbejdes med innovation og udvikling af virksomheden og dens medarbejdere. MMV-virksomheder har typisk ikke en HR-medarbejder, der alene arbejder med personaleudvikling og uddannelse 2. HR-funktionen varetages i stedet af fx en direktionssekretær, en værkfører eller en kernemedarbejder. Ofte af en medarbejder eller en leder med særlig motivation for og interesse i HRområdet men samtidig med ansvar for andre vigtige opgaver i driften. Planlægning af og med uddannelse bygger derfor på et andet samarbejde mellem ledelse og medarbejdere end det, der kan praktiseres på store virksomheder med en etableret samarbejdsorganisation og HR-afdeling. En nylig forskningsrapport 3 om fremtidens industri viser, at netop kompetencer inden for Arbejdets Organisering ses som nøglekompetencer hos de MMV-virksomheder, der aktuelt demonstrerer vækst. Produktionsmedarbejderne skal her honorere nye kompetencekrav som følge af stigende samspil mellem udvikling, produktion og salg, deltagelse i projektteams, arbejde med flere og nye komplekse produkter, introduktion af avanceret teknologi, sprogkrav og større dialog med kunder. Udover de specialiserede teknisk-faglige kompetencer vil de generelle kompetencer i det tværfaglige samarbejde være i fokus fremover. MMV-virksomhedernes brug af efteruddannelse I desk researchen så vi, at det er de store virksomheder med over 100 ansatte, der bruger AMU-uddannelser mest aktivt. Således er der 73% blandt virksomheder med over 100 ansatte, der bruger AMU, mens det kun gælder 37% blandt virksomheder med ansatte 4. AMU når således i dag kun i ringe grad MMV-virksomhederne og deres medarbejdere til trods for, at de spiller en betydelig rolle i erhvervslivet og for beskæftigelsen. Det samme billede tegner sig for de fire uddannelser, vi har haft fokus på her. På uddannelserne Forretningsforståelse og Systematisk problemløsning kom således langt de fleste deltagere i 2012 fra virksomheder med mere end 100 ansatte. På uddannelserne Omstillingseffektivisering for operatører SMED og Anvendelse af 5-S modellen for operatører kom ca. en tredjedel af deltagerne fra virksomheder med mere end 100 ansatte, og langt over halvdelen fra virksomheder med over 50 ansatte. Alle fire uddannelser har dog aktivitet med deltagere fra virksomheder med ned til 1-9 ansatte. På MMV-virksomhederne sker kompetenceudvikling typisk internt i den enkelte MMV-virksomhed i form af learning-by-doing, sidemandsoplæring, kollegiale fællesskaber og gennem leverandørinstruktioner og kurser. Når AMU-uddannelser og anden efteruddannelse bliver aktuel, handler det typisk om de uddannelser, der er en følge af certificeringer. 2 En personale- og uddannelsesafdeling findes på 86% af virksomheder med over 199 ansatte og på 32% af virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte. Trepartsudvalget: Livslang uddannelse og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet. Bind 2. Kortlægning og analyser IRIS Group og SDU: Fremtidens industri i Danmark. September Danmarks Evalueringsinstitut: Virksomhedernes brug og vurdering af AMU-status i 2011 og udviklingen siden side 7 / 42
8 I en analyse udarbejdet af sekretariatet for AO-udvalget i foråret 2013 fremgår det, hvilke incitamenter virksomhederne har i forhold til tre udvalgte AO-mål 5. Når virksomheder har meldt deres medarbejdere til disse AO-uddannelser, er det især ud fra ønsket om en generel opkvalificering (39%), dernæst grundet fald i aktivitet/produktion (18%) og/eller som led i uddannelsesplanlægning (15%). På de fire produktionsvirksomheder, der deltog i dette projekt, var incitamenterne for at bruge uddannelser inden for AO især at øge produktivitet og effektivisere arbejdsgange, at styrke kommunikation på tværs af ofte specialiserede jobfunktioner i organisationen og at styrke de enkelte medarbejderes forståelse af helheden. For to af virksomhederne handlede det også om at bevare arbejdspladsen og fastholde dygtige medarbejdere i en periode med nedgang i produktionen. På de samme virksomheder har initiativet til at iværksætte uddannelser inden for AO været en strategisk beslutning hos ledelse/samarbejdsudvalg om, at alle medarbejdere skal kompetenceudvikles sammen og samtidig, så der sker et fælles kompetenceløft i organisationen. Ifølge ledelses- og medarbejderrepræsentanter på virksomhederne er ledelsens holdning til medarbejdernes kompetenceløft af stor betydning for, om efteruddannelse er et tilladt og anerkendt område at drøfte og arbejde med i virksomheden. Produktionsmedarbejdere på MMV-virksomheder efterspørger nemlig kun i begrænset omfang selv kompetenceudvikling, men deltager gerne, når kompetenceudvikling er led i en strategisk beslutning fra ledelse/su. MMV-virksomhedernes viden om uddannelser inden for AO Virksomhedernes ledelse og tillidsrepræsentanter kan have svært ved at få overblik over uddannelsestilbuddene i AMU. De fire virksomheder i dette projekt er tilfredse med de mange AMU-uddannelser, der findes inden for AO, men de fremhæver vigtigheden af, at AMU-udbyderne kan hjælpe med at give overblik over AMUs tilbud til virksomheden, at udvikle tilpassede uddannelsespakker og give en professionel og effektiv kompetencerådgivning om uddannelsesvalg og sammensætning af uddannelsesmål. Ifølge AO-sekretariatets tal får virksomhederne især oplysninger om uddannelsen gennem en medarbejder på uddannelsesstedet. Internettet eller amukurs.dk nævnes i 2% af tilfældene. 6 Medarbejdernes viden om den uddannelse, de skal deltage i Analysen fra AO-sekretariatet viste også, at medarbejderne deltager på uddannelsen, fordi chefen eller lederen har foreslået det (86%), at de kun i nogen grad eller kun i begrænset omfang kendte til formålet (59%), og at de generelt er tilfredse med den gennemførte uddannelse (59%). Det er påfaldende, at så mange medarbejdere svarer, at det er begrænset, hvor meget de kendte til formålet med uddannelsen inden uddannelsesstart, da det netop har stor betydning for både motivation og læringsudbytte. 5 AO statistik: Tilfredshed med netop overståede kurser. Besvarelser fra perioden AMUkurs har eksisteret siden og er måske ikke nået ud til virksomhedernes kendskab endnu. side 8 / 42
9 Det er derfor en udfordring i den indledende dialog mellem virksomhed og udbyder at drøfte, hvordan medarbejderne informeres om formål og indhold i uddannelsen og at medarbejdere, afdeling og virksomhed inden for uddannelsens mål sætter egne og konkrete mål. Udviklingsperspektiver I dette afsnit er der fokus på: Udviklingsmuligheder for AMU-udbyderne. Øget central fokus på AO-uddannelser til MMV-virksomheder. Udviklingsmuligheder for AMU-udbyderne Den indhentede viden fra virksomheder og udbydere peger på en række udviklingsmuligheder for, hvordan AMU-udbyderne kan arbejde videre med synliggørelse af AO-uddannelser i kompetencerådgivning af MMV-virksomheder. Vi har valgt at sætte fokus på tre udviklingsområder: uddannelsespakker - til MMV-virksomheder, skolestrategiske prioriteringer af samarbejdet med MMV-virksomheder og redskaber til AMU-udbydernes kompetencerådgivning. Uddannelsespakker til MMV-virksomheder Uddannelserne indenfor AO synes at være uddannelser, som MMV-virksomhederne i særlig grad kan se som en mulighed for at få et fælles kompetenceløft i virksomheden. På tre af de fire virksomheder vi har besøgt, er der arbejdet med uddannelsespakker. På de to virksomheder har en midlertidig ordrenedgang givet mulighed for at lægge uddannelserne umiddelbart efter hinanden. På en tredje virksomhed er uddannelserne planlagt og gennemført som led i løbende strategiske satsninger på udvalgte kompetencer over en længere årrække. En mulighed for at udbrede uddannelsespakker på MMV-virksomheder er at udvikle og synliggøre forskellige typer uddannelsespakker, tilpasset MMV-virksomhedernes situation og ønsker til forretningsog medarbejderudvikling og baseret på de typiske behov, udvalget og udbyderne har set hos MMVvirksomheder. Tilrettelagt på den rette måde kan det være MMV-virksomhedens indgang til at arbejde videre med strategisk og systematisk kompetenceudvikling for medarbejderne. Der kan fx være uddannelsespakker, som anviser naturlige uddannelsesveje inden for AO. Der kan også være uddannelsespakker, som knytter an til andre FKBer og andre uddannelser. Virksomhederne i dette projekt pegede fx på behov om rådgivning om understøttende uddannelse for medarbejdere med udenlandsk baggrund og læse- skrivevanskeligheder fx forløb for F/I, danskundervisningstilbud eller tilbud til voksne med utilstrækkelige læse-/skrive-færdigheder, fx Forberedende Voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne. En anden mulighed er også at tænke på tværs af uddannelsesmål inden for samme tidsramme. Alle tre udbydere, som har medvirket i dette analyseprojekt, har haft overvejelser om og prøvet kræfter med alternative organiseringer af forløb. Fx: Hvordan kan vi arbejde med tre beslægtede fag samtidig? Hvilke mål er så tæt beslægtede, at det kan give mening at have en pulje af fælles elementer, der kan side 9 / 42
10 formidles på tværs af målene og med samtidig specialisering på de respektive mål en del af tiden? Hvordan kan man i planlægningen tage højde for eventuel samlæsning? Det er nogle af de spørgsmål, der har været i spil med hensyn til tilrettelæggelse af AO-uddannelser til MMV-virksomheder. Skolestrategiske prioriteringer af samarbejdet med MMV-virksomheder Udbyderne giver udtryk for strategiske overvejelser og valg på flere niveauer. Skal det opsøgende arbejde foregå i VEU-centerregi eller i eget regi? Hvilke opgaver skal ligge i den kompetencerådgivning, AMU-udbyderen tilbyder MMV-virksomhederne? Hvordan skal der arbejdes med at opbygge gode og holdbare samarbejdsrelationer over tid? Hvilke materialer skal der udvikles til brug i rådgivningen? Hvilke kompetencer skal virksomhedskonsulenten have? Hvordan inddrages det lokale uddannelsesudvalg? Det er afgørende, at ledelsen hos den enkelte udbyder bakker op om det opsøgende arbejde. Fx sætter tid og ressourcer af til arbejdet med at lægge en strategi for det opsøgende arbejde og med at pleje og udbygge samarbejdsrelationerne. Kun på den måde kan der sikres resultater både på den korte og den lange bane. Det er imidlertid vores indtryk fra dette og andre projekter, at der i dag er en meget uensartet praksis hos udbyderne. Dette og andre udviklingsprojekter fremhæver behovet for, at AMU-udbyderne påtager sig en mere aktiv opsøgende rolle i samarbejdet med MMV-virksomhederne. Det beskrives som forudsætning for den dialog, der i bedste fald kan føre til en form for vedvarende partnerskab. Flere af AMU-udbyderne har valgt, at den målrettede opsøgende indsats over for MMV-virksomheder skal foregå koordineret i VEU-centerregi. På ét VEU-center er ansat to VEU-konsulenter til at servicere små og mellemstore virksomheder med 2-50 ansatte ud fra en godkendt plan og defineret målgruppe. Her er der gode erfaringer med at bruge et bookingbureau til de indledende kontakter til virksomhederne. AMU-Fyn peger på, at det er de personbårne relationer, der er opbygget til MMV-virksomhederne over mange år, der resulterer i stor aktivitet på AO-området. Den stabile og kontinuerlige kontakt mellem samme kontaktperson fra AMU-udbyder og virksomheder er af stor betydning. Desuden peges på, at det ofte er via professionelle erfa-netværk, fx et netværk for produktionschefer på Fyn, og via mundtlige anbefalinger, at der kommer nye virksomheder til. EUC-Nord har lanceret sig som virksomhedernes HRpartner og har udviklet redskaber til dialogen med MMV-virksomhederne. De ser en vigtig rolle i at være udvikler og sparringspartner for den enkelte virksomhed. Udbyderne gav udtryk for, at en vigtig strategisk overvejelse også vedrører kompetencer hos virksomhedskonsulent/faglærer, og udvikling af ny viden på området. Vi har i rapporten udfoldet de kompetencer, der er knyttet til det at være opsøgende medarbejder. For at virksomhedskonsulenternes arbejde skal bære frugt, er det overordnet nødvendigt, at forpligtelsen og indsatsen over for MMV-virksomheder er synliggjort på det strategiske niveau hos udbyderen. side 10 / 42
11 Virksomhedskonsulenterne har fx brug for godkendelse af serviceringsmodeller, de kan arbejde med for at nå skolens strategiske mål. Der kan i et strategisk perspektiv være behov for at synliggøre forskellige serviceringsmodeller tilpasset MMV-virksomheder herunder økonomi og tid til ydelser i de forskellige modeller. Redskaber til virksomhedskonsulenternes kompetencerådgivning Serviceringen foretages i praksis ofte af udbyderens virksomhedskonsulent og/eller tilknyttede faglærer. Fra tidligere undersøgelser og udviklingsprojekter er det tydeligt, at udbydernes servicering af MMVvirksomheder er meget uensartet. Virksomhedskonsulenten skal ud fra dialogen med ledelse og medarbejdere kunne udarbejde et relevant uddannelsestilbud og begrunde, hvordan det i indhold og tilrettelæggelsesform kan imødekomme virksomhedens behov. Det kan være en enkelt uddannelse, en uddannelsespakke med mål inden for FKB 2752, eller en uddannelsespakke sammensat af relevante uddannelser fra FKB 2752 og fra andre FKBer, enkelt-uddannelser og almenundervisning. Udfordringen for virksomhedskonsulenten er at samarbejde med virksomheden om en tilrettelæggelsesmodel, som passer såvel MMV-virksomhed som udbyder. For virksomhederne er det afgørende at kunne se det konkrete udbytte af uddannelserne og også modtage rådgivning om de økonomiske betingelser og støttemuligheder for medarbejdernes kompetenceudvikling samt om, hvordan medarbejderne motiveres til deltagelse. Der er brug for, at udbyderne opbygger fælles viden om, hvordan de over for forskellige MMV-virksomheder i industrien kan arbejde præcist med de tilbud og den progression, der er relevant for den pågældende virksomhed. Det kan fx ske via udviklingsarbejde på tværs af udbydere og/eller seminarer for virksomhedskonsulenter og faglærere. Det er den professionelle kompetencerådgivning og gode rådgivningsmaterialer til processen, der er afgørende for at få uddannelser og uddannelsespakker i spil. Øget central fokus på AO-uddannelser til MMV-virksomheder AMU-udbydernes tilgange og metoder til servicering af MMV-virksomheder viser sig i praksis at være meget forskellige og MMV-virksomhederne kender og bruger i for ringe grad de uddannelsesmuligheder, der ligger i AO. Til videre drøftelse i AO-udvalget anbefaler vi følgende tre tiltag til en styrket indsats: 1. En gennemgang af uddannelserne med henblik på prioriteringer i forhold til MMV-relevans, systematisering af naturlige uddannelsesveje/-pakker og understøttende undervisermanualer. Det kan være en idé her at samle og formidle yderligere viden om og eksempler på, hvordan uddannelser inden for AO kan understøtte vækst og udvikling på MMV-virksomheder. Begrundelse: Virksomhederne i analysen fortæller, at de ikke selv kan gennemskue AMU-uddannelserne fx inden for AO. Hvis virksomhederne selv kan overskue uddannelserne og gennemskue naturlige sammenhænge mellem uddannelserne, er der større mulighed for, at virksomhederne kan side 11 / 42
12 efterspørge uddannelser selv. Samtidig vil virksomhedskonsulenter og faglærere gennem understøttende manualer få metoder til at præsentere og levere uddannelser, der er tilpasset MMVvirksomhederne. 2. Opbygning af fælles viden og udvikling af redskaber, udbyderne kan bruge til at levere god kompetencerådgivning til MMV-virksomhederne. Målet kan være udarbejdelse af en arbejdsmappe med redskaber, der gør arbejdet med at varetage kontakten og samarbejdet med MMV-virksomhederne i lokalområdet mere professionelt og enklere. Begrundelse: Med udgangspunkt i de fire uddannelser, der indgår i denne analyse, kan vi konstatere, at AMU-udbyderne kun når MMV-virksomhederne i begrænset omfang. Ledelsesrepræsentanter fra udbyderne har givet udtryk for, at det er ressourcekrævende at tage kontakten, vedligeholde den og udvikle målrettede materialer til MMV-virksomhederne. Det betyder, at der er meget forskellig praksis for servicering og rådgivning af MMV-virksomhederne. Derfor vil det være en fordel centralt at stille rådgivningsmodeller og materialer til rådighed for det opsøgende arbejde. Det kan hjælpe ledelsen hos udbyderne med at sætte den rette strategiske ramme for det opsøgende arbejde og med at levere god og professionel kompetencerådgivning. 3. Øget fokus på rollen som henholdsvis virksomhedskonsulent og faglærer, der skal gå aktivt ind i et professionelt og tillidsvækkende samarbejde med MMV-virksomheder. En indsats, der kan bestå i, at virksomhedskonsulenter og faglærerne på AO-området får mulighed for at dele og opbygge fælles viden gennem en workshoprække, hvor samarbejde og didaktiske overvejelser er på dagsordenen. Begrundelse: Når der typisk kun er mellem en og tre faste undervisere på AO-området på den enkelte skole, mangler der et større kollegialt forum for faglig sparring på indhold og metoder i forbindelse med tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelserne. Virksomhedskonsulenter og faglærere kan have stor nytte af at dele erfaringer med anvendte modeller og metoder og give hinanden kollegial feedback. Formålet er her dels at styrke kompetenceudviklingen af undervisere og virksomhedskonsulenter dels at styrke en fælles forståelse af mulighederne for at bruge AOuddannelser over for forskellige MMV-virksomheder. side 12 / 42
13 Kompetenceudvikling på MMV-virksomheder I dette kapitel tegner vi et billede af nyere viden om MMV-virksomhedernes praksis med kompetenceudvikling på baggrund af udvalgte udviklings- og forskningsarbejder. De hovedspørgsmål, vi adresserer, er: Hvordan bruger MMV-virksomheder i dag AMU? Hvad kendetegner deres tilgang til kompetenceudvikling? Kendetegn ved dagens og morgendagens MMV-virksomhed Mikrovirksomhederne udgjorde i % af virksomhederne i den private sektor, men beskæftigede kun 22% af de ansatte. Store virksomheder med mindst 250 fuldtidsansatte udgjorde 0,2% af alle private virksomheder, men beskæftigede 35% af det samlede antal årsværk i den private sektor. 7 Det er begrænset, hvor meget forskning, der er om MMV-virksomheders situation og tilgang til udvikling og uddannelse. Programleder og professor Flemming Poulfelt skrev dette, da det femårige forskningsprojekt, Ledelse, Organisation og Kompetence (LOK) sluttede i 2005: Hvor erhvervsstrukturen har et overtal af mindre og mellemstore virksomheder, er situationen den modsatte, når fokus er rettet mod samfundsforskningens verden. For her er det især de større og store virksomheder, der har fået opmærksomheden i mange år. 8 Han henviste til, at 90% af virksomhederne i Danmark i 2005 var mellem 10 og 100 ansatte. 9 LOK-programmet er et af de større forskningsprogrammer med fokus på MMV-virksomheder inden for de sidste 5-10 år. 60 forskere 10 var i programmets periode involveret i 15 forskningsprojekter inden for følgende fem temaer: Ledelse og udvikling af menneskelige ressourcer i SMV er. Virksomhedsforandring og fornyelse. Innovation og entrepreneurship. Virksomheders organisation og kompetenceopbygning. Ledelse af videnprocesser. Henrik Holt Larsen og Anne-Mette Hjalager var blandt de forskere, der havde særligt fokus på kompetence, social kreativitet og karriere i de mindre og mellemstore virksomheder 11. De fremhævede blandt andet, at MMV-virksomhederne er gode til at opbygge et hjerteligt og gensidigt loyalitetsforhold, hvor medarbejderne identificerer sig med virksomheden, giver den en skalle og taler pænt om den ude i 7 Nyt fra Danmarks Statistik, nr August Danmarks Statistik anvender i dag følgende opdeling i virksomhedsstørrelser: Mikrovirksomheder (0-9 årsværk), små virksomheder (10-49 årsværk), mellemstore virksomheder ( årsværk) og store virksomheder (+ 250 årsværk). 8 Ledelse i Dag. Nr. 60: Tema: Fem år med LOKs forskningsprogram. Marts Ledelse i Dag. Nr. 60. Poulfelt henviser til danske virksomheder med over 10 ansatte. 10 Forskerne kom fra Copenhagen Business School, Handelshøjskolen i Aarhus, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. 11 Holt Larsen og Hjalager anvender betegnelsen små og mellemstore virksomheder. Vi har valgt konsistent at bruge MMV. side 13 / 42
Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?
Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereRegion Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk
Læs mereBrancheanalyse af frisørbranchen
Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens
Læs mereSamlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.
UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.
Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens
Læs mereCampus Bornholms VEU Strategi
Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi
Læs mereProjektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU
Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster
Læs mereVirksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer
Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 - Drøftelse af centrale udfordringer Oplæg på VEU-konferencen tirsdag den 29. november 2011 ved specialkonsulent
Læs mereTips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereTirsdag d. 4. marts 2013 kl. 10.00-15.00
MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 20. februar 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Morten V.B. Revsbeck Niels Henning H. Jørgensen Finn Brøndum
Læs mereKloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske
August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe
Læs mereUDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019
1 UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019 Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereVIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen
VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen INDHOLD 04 VIDEN TO GO 08 VIGTIGSTE PRIORITERINGER 05 MARKEDER OG PRODUKTER 07 SUCCESKRITERIER
Læs mereVEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012
Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereUddannelsesvejledning til voksne
Uddannelsesvejledning til voksne Vejledningens organisering, rammer og retning på VUC er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Denne rapport kortlægger, hvordan uddannelsesinstitutioner, der udbyder
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereVirksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet
Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen
Læs mereBliv klogere på jobrotation og kompetenceudvikling og hvordan det bruges i samspil 9. oktober 2013
Bliv klogere på jobrotation og kompetenceudvikling og hvordan det bruges i samspil 9. oktober 2013 Hvordan kommer virksomhederne i gang med at efteruddanne medarbejderne hvad kan VEU Centrene hjælpe med?
Læs mereInnovativ undervisning i åbent værksted
Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der
Læs mereIFs STRATEGI 2013 indsatsområder
Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser
Læs mereVEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013
VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning Vejle 14. januar 2013 De 4 syddanske VEU-centre VEU-center Syd Kommuner: Aabenraa, Haderslev, Sønderborg, Tønder VEU-center Fyn Kommuner: Odense,
Læs mereArbejdsmarkedskontor Syd
Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne Mere relevant og fleksibelt AMU-udbud Èn indgang til vejledning/tilmelding/godtgørelse Omstilling på arbejdsmarkedet RAR-model udarbejdeskoordination
Læs mereAlmen efteruddannelse - Til din virksomhed
Almen efteruddannelse - Til din virksomhed Opdateret september 2018 Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at finde frem til undervisningsforløb. I dette katalog kan du få overblik
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mereInspiration til kompetenceudvikling
Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereDIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen åbnede konferencen om Beskæftigelsesreformen. DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesreformen er vedtaget, og lovgivningen er på plads. Nu gælder
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereProjektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde
Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for
Læs mere4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse
4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal
Læs mereNOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008
NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mere- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019
RESUMÉ Virksomheders brug og vurderinger af AMU i 2019 - belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 Denne rapport handler om virksomhedernes brug og vurderinger af AMU og hvordan dette har udviklet
Læs mereVEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan
VEU-centre kontrakter 2016-2017 Mål- og indikatorplan VERSION 19-11-2015 1 Overordnede ændringer i kontraktmodellen Kvantitative indikatorer (indsatsområde 1+2) skal udløse point for delvis målopfyldelse.
Læs mereStærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30
Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for
Læs mereHVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereBoks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner
Boks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner Tilsynet skal gennemføres efter en model, der giver et ensartet, systematisk og veldokumenteret grundlag for vurderinger, så politikerne
Læs mereAMU som springbræt til fortsat uddannelse
AMU som springbræt til fortsat uddannelse Oplæg på VEU-konferencen 2012 Ved Ida Marie Behr Bendiksen og Michael Andersen, VEU-enheden på EVA 13. december 2012 Disposition Den samfundsmæssige udfordring
Læs mereUDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2018
side 1 af 6 UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2018 Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december
Læs mereVirksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene
Jes Lerche Ratzer, chefkonsulent jelr@di.dk, 3377 4518 AUGUST 2019 Virksomhederne søger forskellig vejledning fra erhvervshusene Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene afhængig
Læs mereFør-fasen til IKV for virksomheder
Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center
Læs mereBedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet
Bedre vejledning og rådgivning Informationsmøde 05.09.07 Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet Velfærdsaftalen om VEU, 2006 Massivt løft i VEU-indsatsen: Ekstra 2 mia. kr. til: - De basale
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereKORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING
INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereAlmen efteruddannelse - Til din virksomhed
Almen efteruddannelse - Til din virksomhed Opdateret september 2019 Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at finde frem til undervisningsforløb. I dette katalog kan du få overblik
Læs mereKOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER
KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs
Læs mereAMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked
AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereAnalyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service
Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereBilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013
Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mereVI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til
VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereMandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb
AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 3. december 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter 3F-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Pia Maul Andersen (frem til kl. 12.00)
Læs mereÅrsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan
Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereBilag 1. Handleplan for implementering
Bilag 1 Handleplan for implementering af jobcenteranalysens anbefalinger 2017 Baggrund for handleplan Beskæftigelses- og Integrationsudvalget blev på mødet 02.05.2017, punkt 24, præsenteret for Jobcenteranalysen,
Læs mereUdbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereINDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD
INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereBehovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland
Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området
Læs mereNogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland
Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet
Læs mereDrejebog for Inspirationsseminar, december 2013
Drejebog for Inspirationsseminar, 19.-20.december 2013 Seminarets mål og status AO-udvalget og sekretariatet arbejder i dette år med at revidere FKB og uddannelsesmål på AO-området. Industriens Fællesudvalg,
Læs merePartnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand
Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus
Læs mereDM fagforening for højtuddannede. DM Leder
DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs merePia Maul Andersen lagde vægt på, at vi får sat fokus på dialog, samarbejde og løsning af de udfordringer der ligger i det kommende udbud.
Referat af møde i udviklingsudvalget for Arbejdets Organisering med kommende udbydere af FKB 2752. Mødet afholdt den. 29. september 2009 fra kl. 10-13 Industriens uddannelser, Store Mødelokale på 4 sal
Læs mereIF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde
IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereUddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011
Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011 1. Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter I det følgende præsenteres de vigtigste uddannelsespolitiske
Læs mereVIRKSOMHEDSPANEL 5. RUNDE - Tema: Virksomhedens sparringspartnere
VIRKSOMHEDSPANEL 5. RUNDE - Tema: Virksomhedens sparringspartnere 1 1. Introduktion I Region Midtjylland arbejdes der for at skabe de bedste rammevilkår for de midtjyske virksomheder. Adgangen til kvalificeret
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereSpecialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur
Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...
Læs mereVIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION
Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.
Læs mereLUU-AMU møde den
LUU-AMU møde den 21.11.18 Interne råd og udvalg Temadrøftelse 1: Sikring af skolens position som AMU udbyder Forandringer i sundhedsvæsenet der afstedkommer øget behov for VEU Regionalt sundhedsvæsen med
Læs mereUnderbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)
Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereDI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked
Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne
Læs mereÅbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt
Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne
Læs mereEnergi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen
Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereBilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg
Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil
Læs mereInformationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.
Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Vejle, 4. april 2017 1 PROGRAM Velkomst og introduktion Flere veje til kvalificeret
Læs mere