Diabetes. Diabetisk nyresygdom. Tema: Mest for unge: Ud og ro med Anders Fogh. Pilgrimsvandring: Han satte den ene fod foran den anden
|
|
- Peter Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diabetes Medlemsbladet nr. 5 Oktober 2005 Mest for unge: Ud og ro med Anders Fogh Pilgrimsvandring: Han satte den ene fod foran den anden Verdens Diabetes Dag 2005: Fokus på nyresygdom Tema: Diabetisk nyresygdom
2 leder Diabetes Årgang 65 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt febr. apr. jun. aug. okt. dec. Oplag: Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Tirsdag og torsdag kl Tlf , fax df@diabetesforeningen.dk Web-site: diabetes.dk Giro , ISSN Redaktion René Bøgh-Larsen afdelingschef (ansvarshavende) Karin Mulvad journalist, daglig redaktør km@diabetesforeningen.dk Dorte Lund Larsen sekretær, annoncesalg dll@diabetesforeningen.dk Tomas Kruse journalist, webmaster tk@diabetesforeningen.dk Layout/Prepress e-mergency ApS Garn Grafisk produktion ApS Tryk Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. oktober 2005 Bladet udkommer også på lydbånd Diabetes og nyresygdom Mange diabetikere har sikkert svært ved at forholde sig til "sine nyrer" og den mulighed, at man efter nogle år kan udvikle diabetisk nyresygdom. Årsagen er velsagtens, at nyrerne er gemt væk dybt inde i bughulen og ikke umiddelbart kan mærkes heller ikke, hvis de bliver påvirket af sukkersygen. Netop derfor er undersøgelse for tidlige tegn på nyresygdom af helt afgørende betydning for, at nyrerne fortsat skal fungere fuldt ud. Af lige så stor betydning er det, at diabetisk nyrepåvirkning dramatisk øger risikoen for udvikling af andre sendiabetiske komplikationer, fx synsproblemer, nervepåvirkning og hjerte-karsygdom. Det gode budskab er imidlertid, at sygdommen kan behandles med godt resultat, hvis den opdages i tide. I dag ved vi, at regelmæssig undersøgelse for æggehvidestof (albumin) i urinen og tidlig behandling med nyrebeskyttende medicin hindrer eller forhaler nyrebeskadigelsen. God blodsukker- og blodtrykskontrol er også af afgørende betydning. Og da rygning er en kendt risikofaktor for udvikling og forværring af sygdommen, bør rygning undgås. Det er altså muligt for den enkelte diabetiker selv at medvirke til at mindske risikoen for at få diabetisk nyresygdom. For at sætte fokus på dette vigtige emne har Diabetesforeningen i år valgt emnet "diabetes og nyresygdom" for årets Verdens Diabetes Dag. Op til dagen midt i november udgiver Diabetesforeningen desuden et hæfte om diabetisk nyresygdom i samarbejde med Nyreforeningen. Diabetesforeningen har i efteråret 2004 rejst spørgsmålet om diabetes og nyreproblemer i den Nationale Diabetesstyregruppe. Der er allerede nu udsendt opdaterede retningslinier om kontrol og behandling for diabetisk nyresygdom. Endvidere er der nedsat en arbejdsgruppe af henholdsvis diabetes- og nyrelæger, der senere på året skal komme med anbefalinger for, hvordan diabetikere med svær nyrepåvirkning bedst behandles i den behandlingsmæssige "gråzone" mellem diabetesafdeling og nyreafdeling. Læs mere i temaet inde i bladet. Med venlig hilsen Kontrolleret af Allan Flyvbjerg professor, overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2005
3 Tema: Diabetisk nyresygdom De tidlige stadier af diabetisk nyresygdom er fuldstændig uden symptomer. Derfor er det vigtigt, at alle diabetikere undersøges for tegn på begyndende nyresygdom. Læs om forebyggelse og behandling, om ny forskning og om, hvordan det er lykkedes for Anette og lægerne at holde hendes nyresygdom "i ave". Side 7-13 Ud og ro med Anders Fogh Indhold 2 Leder: Diabetes og nyresygdom 5 Kort om type 1 & type 2 7 Tema: Diabetisk nyresygdom Verdens Diabetes Dag 2005 Effektiv behandling kan hindre eller forsinke udviklingen Pas godt på dig selv og følg lægernes råd Aktive gener sladrer om nyresygdom 14 Livsforsikring i 2 trin 19 Temadag for diabetikere og pårørende 20 Mad & tips: Sund mad også for hjertet 25 Nye produkter 26 Sukkersyge Børns Dag 2005: Endeligt resultat 28 Mest for unge: Ud og ro med Anders Fogh til diabeteskongres i Athen 32 Rejseberetning: Pilgrimsvandring En dag i august mødtes 15 unge diabetikere i alderen år for at prøve kræfter med sporten. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, kajak- der selv er en ivrig kajakroer, åbnede dagen og fulgte de unge i kajak ud på Mølleåen og Bagsværd Sø. Side Kan en diabetes-efterskole gøre en forskel? 40 Lov & Ret: Hvilken gælder for dig? 42 Læserbreve: Pas på dine hænder Gode oplevelser styrker humøret 46 En weekend med pumper i centrum 52 Diafonen spørg om diabetes På pilgrimsvandring med diabetes 54 Aktivitetskalender 68 Ferieboliger ved Henne Strand 71 Klummen 73 Bestillingsliste Efter 28 dage og 750 kilometer nåede Jim Kierans sit mål pilgrimsbyen Santiago de Compostela "Det er næsten som med en bil bliver motoren ikke efterset og smurt, så kører den ikke langt", siger Jim Kierans, hvis velsmurte fødder bragte ham de mange kilometer gennem Spanien. Side Diabetes Forside: Unge diabetikere tog sig en tur i kajakken sammen med statsminister Anders Fogh Rasmussen. Se billedreportagen side Foto / Ole Friis.
4 Er jeg ikke sød? 4 Diabetes Den skønneste måde til at søde din kaffe og te - helt uden kalorier! Hermesetas Droplet: To dråber svarer til en skefuld sukker. Er det ikke sødt?
5 Kort og godt om type 1 & type 2 Her er en lille smagsprøve på nogle af de emner, vi (også) har valgt at tage op i dette nummer af Diabetes. Oversigten kan desuden være en guide til artikler, der relaterer sig til henholdsvis type 1 og type 2 diabetes. Husk at temaet "diabetisk nyresygdom" retter sig til både type 1 og type 2 diabetikere. God læselyst! Type 1 diabetes Temadag for diabetikere og pårørende Type 1-udvalget inviterer til temadag på Skejby Sygehus den 29. oktober Der er lagt op til en spændende dag om psykiske aspekter i forholdet mellem diabetiker og pårørende. Der vil være foredrag og dagen afsluttes med en paneldiskussion. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig side 19. Ud og ro med Anders Fogh En dag i august mødtes 15 unge diabetikere i alderen år for at prøve kræfter med kajaksporten. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, der selv er en ivrig kajakroer, åbnede dagen og tog en tur i kajakken sammen med de unge. Læs mere og se alle billederne side Pumper i centrum I september var Gerlev Idrætshøjskole rammen om en weekend med fokus på insulinpumper. I landlige omgivelser lidt uden for Slagelse havde Diabetesforeningen samlet unge og voksne pumpebrugere, børn og forældre og behandlere til erfaringsudveksling om de muligheder og begrænsninger, insulinpumper giver. Læs mere side Type 2 diabetes Pilgrimsvandring Han satte den ene fod foran den anden og fulgte de gule pile. Jim Kierans, 63 år og type 2 diabetiker var i sommer på pilgrimsvandring. Efter 28 dage og 750 kilometer nåede han sit mål byen Santiago de Compostela i det nordvestlige hjørne af Spanien mange oplevelser rigere og 10 kilo lettere. Læs mere om turen side Kan en diabetes-efterskole gøre en forskel? Ny stor videnskabelig undersøgelse på Odense Universitetshospital skal undersøge, om det er lettere at fastholde positive livsstilsændringer, hvis type 2 diabetikere deltager i en "diabetes-efterskole" umiddelbart efter det normale diabetesskole-forløb. Læs mere side mio. kr. til sundhedscentre Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har nu fordelt de 100 millioner kroner, som regeringen har afsat til projekter om sundhedscentre i udvalgte kommuner. I sundhedscentrene skal diabetikere tilbydes forebyggelse, efterbehandling og genoptræning. Læs mere side 44. Diabetes
6 VISOMAT blodtryksmåler Mål blodtrykket derhjemme, og få det korrekte resultat! ANNONCE Han tror, blodtrykket er OK Han ved det! VISOMAT blodtryksmåler - så ved du besked! Spørg på apoteket... 6 Diabetes xxx bldtrykann.indd 2 09/09/05 17:15:22
7 tema: nyresygdom Verdens Diabetes Dag 2005: Fokus på diabetes og nyresygdom Diabetes er den vigtigste, enkelte årsag til nyresvigt i Danmark. Faktisk skyldes over 25 % af alle nye tilfælde af nyresvigt i Danmark diabetes. Dog viser undersøgelser fra de seneste år, at nyreskader kan forebygges eller forsinkes ved god kontrol af sukkersygen og blodtrykket. Tekst / Per Jensen, konsulent Som omtalt i sidste nummer af Diabetes har Diabetesforeningen i år valgt diabetes og nyresygdom som tema for Verdens Diabetes Dag. Traditionen tro vil foreningens frivillige afholde en række arrangementer rundt om i landet. Verdens Diabetes Dag 2005 vil desuden blive markeret ved udgivelse af et hæfte om diabetiske nyrekomplikationer, som Diabetesforeningen udgiver i samarbejde med Nyreforeningen. I november afholdes der over hele landet en række arrangementer, hvor der bliver mulighed for at få ny viden om diabetes og nyrerne. Forskellige fagfolk, herunder læger men også diabetikere, som er i dialyse eller har gennemgået en nyretransplantation vil fortælle om deres viden, oplevelser og erfaringer på området. Tid og sted: 14/11-05 kl Rigshospitalet, København Ø, auditorium 1 14/11-05 kl Amtssygehuset i Herlev, lille auditorium 14/11-05 kl Novo Nordisk, Hillerød 14/11-05 kl Roskilde Amts Sygehus, foredragssalen 14/11-05 kl Slagelse Sygehus, "Det gamle vaskeri" 14/11-05 kl Oringe, Festsalen, Vordingborg 14/11-05 kl Odense Universitetshospital, Klinikbygningen 14/11-05 kl Aabenraa Sygehus, mødesal 1 12/11-05 kl Læringscenter for Sundhedsfremme, Esbjerg 14/11-05 kl Tarm Sygehus 14/11-05 kl Tøjhuset, Gothersgade, Fredericia 14/11-05 kl Skejby Sygehus, lille auditorium 14/11-05 kl Viborg Sygehus, lokale 21 og 22 14/11-05 kl Ålborg Sygehus Syd, Auditoriet 15/11-05 kl Bornholms Centralsygehus, mødesalen Der lægges op til dialog mellem oplægsholdere og tilhørere, så der vil være mulighed for at stille spørgsmål om alt vedrørende diabetes og nyrerne. Inviter derfor venner og bekendte, familie og arbejdskolleger med til et spændende foredrag. Alle er velkomne Mere information Yderligere information kan fås hos Per Jensen, Diabetesforeningen, tlf Se også Aktivitetskalenderen bagerst i bladet for oplysninger om de enkelte arrangementer. I forbindelse med Verdens Diabetes Dag udgiver Diabetesforeningen et hæfte om diabetisk nyresygdom. Det vil være muligt at få et eksemplar af hæftet ved arrangementerne. Vil du læse mere om baggrunden for World Diabetes Day, så klik ind på IDF s (International Diabetes Federation) hjemmeside: cfm?node=355. Teksten er på engelsk. >> Diabetes
8 Diabetisk nyresygdom: Effektiv behandling kan hindre eller forsinke udviklingen De tidlige stadier af diabetisk nyresygdom er fuldstændig uden symptomer, og derfor er det vigtigt, at alle diabetikere undersøges for tegn på begyndende nyresygdom. Tekst / Lise Tarnow, læge seniorforsker, Steno Diabetes Center Illustration / Jette Bork-Johansen Diabetisk nyresygdom opstår hos ca. 30 % af alle patienter med både type 1 og type 2 diabetes. Sygdommen skyldes beskadigelse af de tyndvæggede nyreblodkar, der herved bliver utætte, så albumin (protein) udskilles i urinen. I begyndelsen udskilles kun små mængder albumin (mikroalbuminuri). Hvis denne tidlige nyrebeskadigelse ikke behandles effektivt vil den udvikle sig yderligere, og store mængder albumin vil udskilles i urinen (makro-albuminuri). I mange år efter, at man første gang får konstateret makro-albuminuri, renser nyrerne stadigvæk blodet fint. Da man kan klare sig med så lidt som 15 % af nyrefunktionen, vil mange diabetikere kunne leve med makro-albuminuri i år, før der er behov for dialyse eller nyretransplantation. For mange betyder det, at de kan leve resten af deres liv uden at skulle i behandling for kronisk nyresvigt. Symptomer De tidlige stadier af diabetisk nyresygdom er fuldstændig uden symptomer, og som diabetiker kan man ikke selv mærke den begyndende nyreskade. Det er derfor vigtigt, at alle undersøges for tidlige tegn på nyrepåvirkning gennem regelmæssig bestemmelse af udskillelse af albumin i urinen. Diabetisk nyresygdom giver ikke vandladningsproblemer og gør ikke ondt. Ved mere fremskreden nyresygdom oplever nogle patienter en tendens til ophobning af vand og salt i kroppen. Hævelserne kan sidde i benene, i fingrene og omkring øjnene. Undersøgelse ved kontroller Ved de regelmæssige diabeteskontroller bestemmes udskillelse af albumin i urinen, så begyndende nyreskade kan opdages så tidligt som muligt. Desuden anvendes urin albumin udskillelsen sammen med blodtrykket til at vurdere, hvor god behandlingen af nyresygdommen er. Jo mere effektiv behandling, des lavere er udskillelsen af albumin. Mængden måles enten i en døgnurin (opsamlet over 24 timer), en nat-urin (opsamlet fra sengetid til næste morgen) eller en tidlig morgen-urin. Albumin indholdet bestemmes på laboratoriet med målemetoder, der præcist kan bestemme selv ganske små mængder (mikro-albuminuri). Undersøgelse af nyrefunktionen Kreatinin er et affaldsstof, som kan måles i blodet. Indholdet af kreatinin i blodet stiger, når nyrernes evne til at rense blodet ødelægges. Er indholdet af kreatinin i blodet normalt og værdien stabil, er nyrernes funktion formentlig tilstrækkelig. Måling af kreatinin i blodet kan ikke anvendes til at opdage tidlige tegn på diabetisk nyresygdom (mikroalbuminuri). Nogle gange vil lægen gerne måle nyrernes funktion mere præcist. Dette foregår ved hjælp af en "nyrefunktionsundersøgelse", hvor 8 Diabetes
9 tema: nyresygdom der anvendes et sporstof, som udskilles gennem nyrerne. Forebyggelse og behandling Det overordnede formål for behandlingen er naturligvis at forhindre, at den diabetiske nyresygdom udvikler sig til et stadie med forhøjet albumin udskillelse (makro-albuminuri), blodtryksforhøjelse, øget kreatinin i blodet og senere kronisk nyresvigt. Dette kan opnås ved: 1) regelmæssigt at kontrollere urin albumin udskillelse og måle blodtryk, 2) at tilstræbe bedst mulig blodsukker behandling, 3) at behandle med blodtrykssænkende medicin ved stigende albumin udskillelse eller blodtryk samt 4) at undlade tobaksrygning. Behandlingen er livslang. Blodsukker regulation God blodsukker regulation kan delvist forhindre både udviklingen fra normal til let øget albumin udskillelse (mikro-albuminuri) og også den videre udvikling til makro-albuminuri. Endvidere er god blodsukker behandling ikke alene effektivt til beskyttelse af nyrerne, men har også en gunstig effekt på andre sendiabetiske komplikationer. Fakta Grader af nyre-påvirkning: (bestemmes i opsamlinger af urin foretaget over et døgn, en nat eller en morgen) normo-albuminuri normal udskillelse af albumin i urin mikro-albuminuri let forhøjet udskillelse af albumin i urin makro-albuminuri svært forhøjet udskillelse af albumin i urin Forebyggelse og behandling: kontrol af blodtryk og urin albumin udskillelse god blodsukker regulation blodtrykssænkende medicin undlade tobaksrygning Blodtryksmåling Samtidig med, at albumin udskillelsen i urinen øges, ses en gradvis stigning i blodtrykket. Det har desuden vist sig, at man ved at behandle et bare ganske let forhøjet blodtryk kan hindre eller forsinke udviklingen af den diabetiske nyresygdom. Derfor er det vigtigt, at også blodtrykket måles regelmæssigt. Blodtrykket måles sædvanligvis hos den praktiserende læge eller i diabetesambulatoriet, og behandlingen tilrettelægges herefter. Blodtrykssænkende medicin En effektiv behandling af blodtrykket kan hindre eller forsinke udviklingen af diabetisk nyresygdom i betydelig grad. Nyrebeskyttende behandling bør startes, så snart der er konstateret øget albuminudskillelse i urinen både ved mikro-albuminuri og makroalbuminuri uanset det aktuelle blodtryksniveau. Sædvanligvis anvendes blodtrykssænkende medicin af typen ACE-hæmmere eller angiotensin receptor blokkere. Nye undersøgelser har nemlig vist, at tidlig og effektiv blodtrykssænkende behandling med disse stoffer kan hindre udviklingen af diabetisk nyresygdom og udskyde tidspunktet for kronisk nyresvigt. Hos langt de fleste patienter med diabetisk nyresygdom vil supplerende behandling med vanddrivende medicin og andre blodtrykssænkende stoffer være nødvendigt for at opnå en tilfredsstillende behandling af både blodtryk og urin albumin udskillelse. Andre komplikationer Der er en sammenhæng mellem diabetisk nyresygdom og andre sendiabetiske komplikationer. Åreforkalkning forekommer således hyppigere hos patienter med forhøjet albumin udskillelse. Mange forskellige risikofaktorer for åreforkalkning findes hos patienter med mikro-albuminuri og makroalbuminuri. For at nedsætte risikoen for blodpropper i hjernen og hjertet samt iltmangel i benene, er det ekstra vigtigt, at patienter med diabetisk nyresygdom får tidlig og effektiv behandling af blodsukker, blodtryk, forhøjet kolesteroltal og rygning. Forebyggende behandling med en tablet hjertemagnyl er også ofte en god idé Mere information Læs mere på de næste sider og side Diabetes
10 tema: nyresygdom Pas godt på dig selv og følg lægernes råd Anette Lindell begyndte at få problemer med sine nyrer for ca. 20 år siden. Næsten lige så længe har hun været i intensiv behandling, og det har betydet, at nyresygdommen har været "holdt i ave", og at hun i dag lever godt med den. Tekst / Karin Mulvad, journalist Foto / Jørgen True Hvis Anette i dag skulle give nogle gode råd med hensyn til nyresygdom eller diabetes generelt så vil de lyde: - Acceptér din sygdom og sæt dig ind i, hvad det indebærer. Følg kostrådene nu er motionen jo også en del af kostrådene og samarbejd med dine behandlere. For at leve bedst muligt med sygdommen, skal behandlingen også være den mest optimale, og det bliver den først, når både du og din læge arbejder sammen om "projektet". Anette understreger, at rådene dog langtfra er nogle, hun altid selv har levet efter. Næsten tværtimod. Da hun fik konstateret diabetes som 11-årig, var det et chok for hele familien og ikke mindst for Anette. Hun havde meget svært ved at acceptere "et liv med diabetes". Fx husker hun, at to sygeplejersker måtte holde hende, da hun skulle have insulin første gang. - Den ene holdt mig, og den anden stak, fortæller Anette. Også senere som teenager havde hun svært ved at overholde "spillereglerne". - Jeg kan huske, at min mor på et tidspunkt sagde til mig: Jeg kan ikke forstå, at du tør! Jeg havde sikkert endnu en gang gjort noget, jeg som diabetiker ikke burde, og mit svar var noget i retning af: "Jeg kan jo altid blive behandlet for det til den tid". Tanken om konsekvenserne var meget fjern. Alvorlige komplikationer det kunne ske for andre ikke for mig, fortæller Anette, der i dag er 44 år og meget klogere. Livet vendt op og ned Da Anette var i tyverne og midt i en uddannelse til sygeplejerske, fik hun problemer med synet. Inden for et halvt år blev hun laserbehandlet og gennemgik operationer på begge øjne. Men intet hjalp. Først mistede hun synet på det ene øje og snart efter på det andet. Anettes liv blev vendt op og ned. Mange af de ting, hun tidligere havde taget for givet, var ikke længere en selvfølge. Fx måtte hun opgive sin uddannelse og en fremtid som sygeplejerske. Senere har Anette uddannet sig til afspændingspædagog og massør, og det er også som sådan, hun i dag tager ud til virksomheder og klinikker. I sin fritid er hun med i en tandemklub, og da hun "elsker motion", er hun desuden en flittig gæst i det nærliggende fitnesscenter. Allerede mens Anette gik på sygeplejeskolen og før hun mistede synet havde hun haft en mistanke om, at der var problemer med nyrerne. - Jeg havde vand i benene, men jeg slog det hen. Da jeg senere startede på Hvidøre og var til et grundigt tjek, fik jeg målt et blodtryk på 210/105 og blev straks indlagt. Jeg fik blodtryksnedsættende og vanddrivende medicin, 10 Diabetes
11 tema: nyresygdom og i løbet af en uge tabte jeg 6 kilo væske, fortæller Anette. Nyrer i gode hænder Anette tog en beslutning: Hun ville ikke have flere komplikationer! Tidligere havde hun haft mange "gæstebesøg" på skadestuerne på grund af insulinchok, men det skulle være slut nu! Sådan blev virkeligheden dog ikke helt. Anette kæmper stadig med lave blodsukre, og indimellem resulterer det i insulintilfælde. - Jeg har erkendt, at jeg nok kommer til at kæmpe med lave blodsukre resten af livet. Der er ikke noget, der er entydigt rosenrødt, når man har diabetes, siger Anette. De sidste mange år har hun været i intensiv behandling for sin nyresygdom, og i dag er blodtrykket fint. Hun har kun en let forhøjet udskillelse af æggehvidestof i urinen det, der kaldes mikroalbuminuri. Hun har desuden deltaget i en række forskningsprojekter (forsøg), der har skullet finde frem til ny og mere effektiv behandling af diabetisk nyresygdom. - Det har jeg personlig været meget glad for. Jeg har følt, at "mine nyrer" var i gode, trygge hænder, og at jeg har fået den på det givne tidspunkt bedst mulige behandling. Det har også betydet et tæt samarbejde med lægerne, og i dag er det helt naturligt for mig at tage den nødvendige medicin. I dag tager jeg blodtrykssænkende, vanddrivende og kolesterolsænkende medicin og dertil en hjertemagnyl, siger Anette, der for nylig er startet i endnu et nyt forsøg Diabetes
12 Aktive gener sladrer om nyresygdom Ny teknologi bag gennembrud i opsporing og behandling af diabetisk nyresygdom Tekst & foto / Tomas Kruse, journalist Der er smil og optimisme omkring bordet, hvor læge Lise Tarnow og biolog Maria Lajer fortæller om deres forskningsprojekt. I samarbejde med kolleger i ind- og udland og med støtte fra Diabetesforeningen undersøger de, hvordan man kan bremse udviklingen af den diabetiske nyresygdom (nefropati), og forsøgene viser lovende resultater. Det er ellers ikke mere end nogle få år siden, at stemningen hos gen-forskere var anderledes nedtrykt, når der blev talt om nefropati. Trods adskillige omfattende forsøg både herhjemme og i udlandet, var det ikke lykkes at finde de gener, der fremkalder sygdommen. Forskerne kunne udpege kandidatgener gener, der ser ud til at have stor indflydelse på sygdommens udvikling men når de undersøgte generne nærmere, viste det sig hver gang, at de ikke havde den forventede betydning. - Generelt var det skuffende, for vi fandt aldrig det ene gen, som vi troede forårsagede nyresygdommen. Formentlig fordi det ikke bare var ét gen, men en kombination af flere forskellige gener, fortæller Lise Tarnow, der har forsket i nyresygdommen siden Skiftede retning Gennembruddet kom først, da nogle kolleger spurgte, om de vidste, hvorvidt de udvalgte kandidatgener var aktive eller ej. Alle gener har evnen til at dele sig og lave kopier af sig selv, men det var først kort tid forinden blevet muligt at måle, om de rent faktisk gjorde det. - Det måtte vi jo svare nej til, og derfor skiftede vi retning. Tidligere var hypotesen, at det var de samme 5-10 allerede kendte gener, der førte til nefropati, men nu prøver vi i stedet at finde ud af, hvilke gener der er aktive, og hvordan de opfører sig, fortæller Lise Tarnow. DNA-strengene i de aktive gener kopierer sig selv til såkaldt mrna, der indeholder opskriften på proteinerne, der igen bestemmer struktur og funktion i alle levende celler. Derfor nøjes forskerne ikke længere med at udvælge et enkelt kandidatgen til undersøgelse, men screener i stedet alle menneskets gener i form af mrna og proteiner for at finde forskelle eller ligheder, der be- eller afkræfter sammenhæng med den diabetiske nyresygdom. Gener og bio-markører I forskningsprojektet inddeles forsøgspersonerne i fire grupper. Diabetikere med nefropati, diabetikere med såkaldt mikro-albuminuri, som er forstadier til nyresygdom, diabetikere uden tegn på nyreskader og som kontrol en gruppe, der hverken har diabetes eller nyreskader. For endnu ved forskerne faktisk ikke, om de genetiske forskelle, som udløser sygdommen, kun findes hos diabetikere. 12 Diabetes
13 tema: nyresygdom - Vi tager en blodprøve, som bliver centrifugeret for at sortere de hvide blodceller fra, så vi får isoleret DNA og RNA. Vi kigger både efter gener, der er meget aktive, og gener, der er mindre aktive set i forhold til resten af befolkningen, fortæller biolog Maria Lajer, som udfører den praktiske del af forsøgene. Det, som forskerne leder efter, kaldes for biomarkører. En biomarkør er en målbar, fysisk reaktion eller udtryk i kroppens celler eller væv, og fx er forhøjet blodsukker en biomarkør for, at sukkeret i blodet ikke bliver omsat tilstrækkeligt. Hvis en diabetiker med nefropati har en meget høj aktivitet i et bestemt gen, sammenlignet med diabetikere uden nyresygdom, kan det tyde på en sammenhæng mellem netop dette gen og sygdommen. Chips giver nye muligheder Den teknologiske udvikling har ikke blot gjort det muligt at finde de aktive gener og se, hvor få eller mange kopier gener producerer. De såkaldte gen-chips, som forskerne bruger til at måle genernes aktivitet med, er også blevet forbedret så meget de senere år, at de nu kan undersøge hele menneskets arvemasse på en gang. - Hidtil har vi været meget generaliserende, og hvis du havde spurgt mig for fem år siden, så ville jeg have sagt, at forsøgene bare var lavet på for små grupper af patienter. Nu undersøger vi kun 50 patienter, men undersøger til gengæld disse patienter meget mere omhyggeligt, fortæller Lise Tarnow. Selv om forskerne kun lige er begyndt at sammenligne forsøgspersonernes målinger, er der ét resultat, de er sikre på. Det er forskellen på aktiviteten i gener hos forskellige grupper af diabetikere, der udløser nyresygdommen. - Men hvis man fandt, at hidtil ukendte proteiner betød noget, så kunne man lave en specifik behandling af de patienter, der har høj aktivitet i lige præcis den type gener. Hvis man kan finde nye årsager, så kan man måske også finde en ny og bedre måde at behandle den specifikke gruppe patienter, forklarer Lise Tarnow. Forebyggende metode Forskernes nye metode er billigere, hurtigere og nemmere, men frem for alt tidligere end de muligheder, lægerne har nu, hvor man først kan se, at en diabetiker er ved at udvikle nyresygdom, når der udskilles æggehvidestoffer i urinen. En metode, der tidligt kan udpege kommende nyresygdoms-kandidater, vil have stor betydning for at mindske antallet af diabetikere, som senere i livet skal have dialysebehandling. - Lige nu er den bedste målbare biomarkør urin albumin udskillelse, og da har nyrerne formentlig allerede taget skade. Den udvikling vil vi gerne komme i forkøbet, fortæller Maria Lajer. Nu i efteråret venter de at kunne præsentere de første delresultater, men der er lang vej til det endelige mål: At en praktiserende læge ved en simpel blodprøve kan afgøre, om en nyopdaget diabetiker er udstyret med et sæt gener, der Jagten på de aktive gener begynder ved centrifugen, hvor Maria Lajer slynger forsøgspersonernes blodprøver, så hvide blodlegemer skilles fra de røde blodlegemer og blodpladerne. kan udløse nefropati, og også har medicin på hylden, som er rettet mod defekter i de specifikke gener. Forskerne regner med, at der går mindst 5-10 år, før metode og medicin er klar til brug i de danske lægehuse Diabetes
14 Livsforsikring i 2 trin Efter 15 års arbejde lykkedes det i år Diabetesforeningen at få en historisk aftale i hus på forsikringsområdet. Gruppelivsforsikringen sikrer diabetikere til næsten samme præmie som raske. Tekst / Flemming Kjersgaard Johansen, direktør Aftalen med Zürich Eurolife, der foreløbig gælder for diabetikere mellem 18 og 50 år, er første skridt væk fra den økonomiske diskrimination, som mange diabetikere har mødt i forbindelse med forsikrings- og pensionsforhold. Ordning falder i 2 trin Ordningen består af en basisforsikring, som stort set alle medlemmer af foreningen mellem 18 og 50 år kan være med i, og en frivillig forsikring, hvor man kan forsikre sig for op til 1 million kroner. Basisforsikringen kan alle medlemmer mellem 18 og 50 år være med i. Diabetesforeningen betaler denne præmie foreløbig indtil 31. december Man skal blot være betalende medlem og "fuldt arbejdsdygtige" på starttidspunktet for forsikringsdækningen. Fx kan diabetikere i flexjob godt være med. Man kan selvfølgelig også være midlertidigt arbejdsløs, blot man er i stand til at udføre arbejde. Det afgørende er, at man kan udføre et stykke arbejde af en vis varighed. Hvis du er i flexjob, skal du kontakte os. Vi skal vide, hvorfor du er i flexjob, og hvori generne består. Du skal oplyse medlemsnummer, fødselsdato og fulde adresse. Så afgør ordningens administrator forsikringsmæglerfirmaet dahlberg assurance brokers as om du kan være med. Du får kun nej, hvis baggrunden er en lidelse, som øger din risiko for, at du dør før det fyldte 51. år. Du bliver ikke på noget tidspunkt opkrævet penge, medmindre du selv beder om det. Den frivillige forsikring forudsætter, at du er med i basisforsikringen. Her er kravene mere omfattende: Du må ikke være svært overvægtig eller have en så dårligt styret diabetes (eller anden langvarig sygdom), der indebærer forhøjet risiko for at dø, før det fyldte 51. år. Det er altså denne risiko, som er afgørende. Tal med din læge, hvis du er i tvivl. Og så er der to livsstilsfaktorer, du skal være opmærksom på: Alkoholforbrug og tobaksrygning. De tal, som står i begæringen, dækker over restriktioner i Schweiz. Ved din besvarelse skal du tænke på, at man ikke ønsker at dække rygere med et stort tobaksforbrug eller alkoholforbrug, som påvirker risikoen for tidlig død. Det er derfor underordnet, om du i weekenden eller ved festlige lejligheder kommer over de nævnte tal. Bemærk, at din ægtefælle/ samlever også kan være med det kræver dog et selvstændigt medlemskab og betaling af præmie for ordningen. Begæringen, som du finder på de følgende sider, skal sendes til dahlberg assurance brokers as, Christians Brygge 28, 1559 København V. Du kan evt. klippe begæringen ud af bladet eller hente den på Her kan du også læse mere om ordningen >> 14 Diabetes
Frivillig overbygning på Diabetesforeningens Gruppelivsforsikring
Livsforsikring for Medlemmer af Diabetesforeningen Frivillig overbygning på Diabetesforeningens Gruppelivsforsikring Aftalen om gruppelivsforsikring er indgået med dahlberg assurance agentur as, som agent
Læs mereSalat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.
Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme
Læs mereSildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:
Sildesalat med karry Ingredienser til 4 personer: 200 g marinerede sildefileter 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 dl yoghurt naturel max. 3,5 % 2 tsk. karry friskkværnet peber 1 stort æble, fx Cox Orange 1 rødløg
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået
Læs mereNEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig
NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt
Læs mereMine noter. Madværksted. Sund hverdagsmad. v/ Sara & Nanna
Mine noter Madværksted Sund hverdagsmad v/ Sara & Nanna Fiskelasagne Tortillas med avocado og tun Opskrifter Fyldte peberfrugt Kilde: madlaboratoriet.blogspot.dk Fiskelasagne : 1 porre ½ spsk. olie 2 gulerødder
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereSkinketortilla med sennepscreme
Skinketortilla med sennepscreme Ingredienser 100 g friskost med højst 4 % fedt 1 spsk. sød fransk sennep 1 tsk. dijonsennep Salt og peber Fyld 2 blade icebergsalat 1 stor gulerod (ca. 100 g) ½ grøn peberfrugt
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereSpansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber
Spansk tortilla i ovn 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat Salt og peber 1. Sæt ovnen på 175 2. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern 3. Pil løget
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mere400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt
Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.
Læs mereUge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:
Denne uge består madplanen af: Uge 27 Kylling med basilikum Blomkålskarrysuppe Pasta m. Cherrytomater, mozarella og roculasalat Krebinetter med marinerede grønne bønner Hønsekødssuppe Risotto med kylling
Læs mereMorgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og
Læs mereOpskrifter. Indbagt oksefars med salat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 46. mesterslagterens
Indbagt oksefars med salat 500 g hakket oksekød 2 løg 500 g friske champignoner Salt og peber 200 g butterdej 4 spsk. rapsolie Salat 4 tomater 1 agurk 2 peberfrugt 1 hovedsalat 1 ds majs Skyl champignon
Læs mereAppelsinmarineret andebryst
Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft
Læs mereOpskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens
Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder
Læs mereIndkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45
UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9
Læs mereOPSKRIFTER SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS. 4 skinkeschnitzler 250 g champignon
SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON 4 skinkeschnitzler 250 g champignon Marinade ½ dl ketchup 2 spsk. hvidvinseddike 2 spsk. rapsolie 2 fed knust hvidløg 1 knivspids hvid peber 3 spsk. hakket frisk
Læs mereOpskrifter. Risnudler med hakket oksekød og grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 28. mesterslagterens
Risnudler med hakket oksekød og grøntsager 600 g hakket oksekød 150 g risnudler 2 fed hvidløg 1 rødløg 250 g kål fx spidskål eller hvidkål 150 g bønner 1 rød peberfrugt 1 frisk chili 4-6 spsk. sød chilisauce
Læs merePsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft
Russisk salat Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Fyld 200 g syltede rødbeder 100 g kogt kalvekød 100 g æble Høvlet peberrod 50 g kapers Løget renses og
Læs mereKostplan En uge fra Diva Light
Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller
Læs mereOpskrifter. Kødboller i rød karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 27. mesterslagterens
Kødboller i rød karry og kokosmælk 600 g hakket kalv og skinke 1-1½ tsk. salt ½ tsk. peber 2 æg 1 løg ½ hvedemel 1½ dl mælk fx letmælk 1 spsk. olie eller 15 g smør/margarine 1 tsk. rød karrypasta eller
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og
Læs mereGRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS
600 g hakket oksekød 1 hakket løg 2 fed hvidløg, finthakket 1 bdt. persille 1 æg GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS Tomatsovs: 2 ds. flåede hakkede tomater 1 løg 1 fed knust hvidløg 1 dl tomatpuré
Læs mere26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad
Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab
Læs mereVask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.
Mandag Omelet med ost, kartofler, porrer og salat af rødkål 8 æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 2 store håndfulde frisk persille 100 g kartofler 1-2 stk. porrer Vask
Læs mereFORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling
DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine
Læs mereÆlt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes.
DEJ-GRUNDOPSKRIFTER Pie-dej 1,5 kg mel 15 g salt 250 g smør eller fedtstof 3/8 l vand Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter
Læs mereOpskrifter. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 51. mesterslagterens
KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 600 g hakket oksekød 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon
Læs mereFORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA
ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia
Læs mereSundhedsugen uge 17-2011.
Sundhedsugen uge 17-2011. I årets sundhedsuge er maden planlagt ud fra de 8 kostråd. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,
Læs mereSMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned
SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?
Læs mereFagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps
Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus
Læs mereOpskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens
Boller i karry 600 g hakket kalv- og skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk. karry 3 spsk. mel 4 dl bouillon
Læs mereKRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA
2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,
Læs mereKokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller
Læs mereKØD / GRØNSAGS SUPPER
KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE
Læs mereTurmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce
Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.
Læs mereGRØNNE OPSKRIFTER FRISKE URTER ER LIVETS KRYDDERI
GRØNNE OPSKRIFTER FRISKE URTER ER LIVETS KRYDDERI DET SUNDESTE, GRØNNE TRYLLEDRYS Friske krydderurter er sunde, velsmagende og forhøjer både smags-, duft- og synsoplevelsen ved ethvert måltid. I dette
Læs mereMadplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat
Madværkstedets Juni 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling Kokospande med appelsinmarinerede svinekoteletter Juni 1 Dag 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat
Læs mereOPSKRIFTER GULLASCH. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45 MESTERSLAGTERENS
GULLASCH 500 g gullash i tern 2 store løg 4 store gulerødder 1/4 knoldselleri 25 g smør Ca. 5 dl oksebouillon 1 lille dåse koncentreret tomatpure 3-4 soltørrede tomater (IKKE i olie!!) salt, friskkværnet
Læs merePraktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen
Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når
Læs mereEriks Mad og Musik 23. august 2008
Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs
Læs mereewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p...
1 af 7 21-10-2009 16:51 Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med pastasalat... Ingredienserne til gazpacho blendes......og sættes på køl (beklager det dårlige billed, ved ikke lige hvad der er sket)...
Læs merePsykInfo. Brændende kærlighed (1 person)
Brændende kærlighed Kartoffelmos 300 g kartoffel 75 g letmælk Salt / hvid peber Skræl kartoflerne og skær dem i små stykker. Kog kartoflerne møre og hæld kartoffelvandet væk. Mos kartoflerne. Varm mælken
Læs mereGræsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober
3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano
Læs mereMejeriprodukter og mere frugt
Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller
Læs mereOpskrifter. Moussaka med squash og græsk yoghurt. Fremgangsmåde. Ingredienser. Pandekager. Yoghurtlag. Uge 27
Moussaka med squash og græsk yoghurt Pandekager 600 g hakket oksekød 1-2 stk. hakket løg 2 gulerødder i tern 2 fed hvidløg hakket 2-3 stk. tomater i tern 1 spsk. oregano 1 tsk. allehånde 1 stk. squash
Læs mere10 gode grunde til at blive medlem
Dette hæfte er udarbejdet i samarbejde mellem Diabetesforeningen og Nyreforeningen Diabetes og nyrer Diabetisk nyresygdom eller diabetisk nefropati 10 gode grunde til at blive medlem Nyreforeningen er
Læs mereOpskrifter. Ovnbagte kåldolmer med skinkekød. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 39. mesterslagterens
Ovnbagte kåldolmer med skinkekød 600 g hakket skinkekød 200 g finthakkede champignoner 25 g smør 2 spsk. hvedemel 1 finthakket løg 100 g hytteost 1 tsk. groft salt 8 hvidkålsblade 1 liter vand 1 tsk groft
Læs mere----------------------- Ribbensteg. 1 stk. ribbensteg Groft salt Laurbærblad Hele peberkorn 1 løg ¾ l vand Fløde
Gyroskoteletter med varm coleslaw 4 stk. gyroskoteletter 1 4 hvidkål (i fine strimler) 1 forårsløg (skåret i skiver) ½ dl sukker ½ dl eddike 1 ds. tørrede sellerifrø (efter smag) 1 tsk. salt ½ dl vindruekerneolie
Læs mereFamilieudvalgets. Kartoffelopskrifter
Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne
Læs mereTilbehør til vildt. Opskrifter
Tilbehør til vildt Opskrifter Stegetider for hjortekød Se også www.raevhede-naturprodukter.dk. Hjortemørbrad, -filet og -køllebøf Kødet krydres med salt, peber og vildtkrydderi. Brunes ved hård varme i
Læs mereMandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer
Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket
Læs mereMESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG
HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG Bløde løg 10 g smør 4 zittauerløg i halve, tynde ringe (ca. 300 g) ½ tsk. groft salt 3 dl vand Hakkebøffer 15 g smør 600 g hakket oksekød ¼ tsk. groft salt friskkværnet peber
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mereOpskrifter. Grillet spyd med hakket oksekød, nye kartofler og chutney. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 29. mesterslagterens
Grillet spyd med hakket oksekød, nye kartofler og chutney 600 g hakket oksekød 2 løg 1 bundt bredbladet persille 1 tsk. salt Peber 8 små træspyd 800 g nye kartofler Rabarberchutney ½ kg rabarber 4 bananskalotteløg
Læs mereMad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011
Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,
Læs mereOPSKRIFTSHÆFTE. 10 sunde opskrifter til inspiration
OPSKRIFTSHÆFTE 10 sunde opskrifter til inspiration Fiskesuppe m. laks og rejer Ingredienser 1 løg 4 mellemstore gulerødder 1 fennikel 3 porrer 1spsk olivenolie 1½l grønsagsbouillon 1tsk gurkemeje salt
Læs mereOPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS
FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST 600 g hakket kalv og flæsk 2 spsk. hvedemel 2 spsk. havregryn, finvalset 1 ½ dl mælk 1 æggehvide 1 æg 1 løg, alternativt rødløg 1 fed hvidløg 1 tsk. timian, tørret
Læs mereMenu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum.
Menu Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Opskrift
Læs mereMENU Grillet fisk Tre grove dips: Grillede majs Grillede grøntsager Saltbagte kartofler & løg Pandebrød Müslikager
MENU Grillet fisk Tre grove dips: Urtemayo, salsa verde og bønnepuré Grillede majs med urtemayo Grillede grøntsager med salsa verde bagte kartofler & løg Pandebrød med bønnepuré Müslikager med myntecreme
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereHokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk
Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke
Læs mereMadtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48
Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde
Læs mereOPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 03 MESTERSLAGTERENS
BOLLER I KARRY 600 g hakket skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk karry 3 spsk mel 4 dl bouillon 1 syrligt
Læs mereOpskrifter. Sommerfrikadeller. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31. mesterslagterens
Sommerfrikadeller 600 g hakket skinkekød 1 tsk salt ¼ tsk. peber 1 æg 1 lille løg 2 dl mælk eller vand 1 dl hvedemel 2 spsk. purløg 2 spsk. dild ¼- ½ rød peberfrugt 1 fed hvidløg evt. lidt Tabascosauce
Læs mere8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank
8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank Af Lene Hansson Foto: Andreas Beck og Camilla Rønde, oktober 2012
Læs mereMadplan Juli 1. Madværkstedets. Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat. Fisk i fad med fennikel salat
Madværkstedets Juli 1 Fisk i fad med fennikel salat Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat Utraditionel kyllinge tærte med frisk salat Juli 1 Dag 1 Fisk i fad med fennikelsalat Dag 2 Flanksteak
Læs mereOPSKRIFTER THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33 MESTERSLAGTERENS
THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL 200 g risnudler 2 fed hvidløg 1 rødløg 250 g kål, f.eks. spidskål eller hvidkål 150 g bønner 1 rød peberfrugt evt. 1 frisk chili 600 g hakket oksekød, ca. 10% fedt 4-6
Læs mereIndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41
UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.
Læs mereBruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling
Bruschetta med tun 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Tunsalat: 300 gr. tun i vand 1,5 dl. mayonnaise 2 dl. Finthakket bladselleri ½finthakket løg 4 spsk. Citronsaft Salt og frisk kværnet sort peber
Læs mereOpskrifter. Marineret kyllingebryst med pasta. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 02. mesterslagterens
Marineret kyllingebryst med pasta og gorgonzola sovs 4 marinerede kyllingebryster 2 pakker frisk pasta ½ l madlavningsfløde 1 stykke Gorgonzola ost Fedtstof Lidt jævning Ruccula salat Flutes Steg kyllingebrysterne
Læs merePraktisk madlavning. Vægtstopsgruppen
Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk
Læs mereGRILLPØLSER MED KARTOFFELSALAT
8 grillpølser Kartoffelsalat: 1 kg kartofler 4 æg 1 pk. bacon i tern, 120-150 g 2 dl cheddarost i tern 2 dl finthakket porre GRILLPØLSER MED KARTOFFELSALAT Dressing: 2 dl græsk yoghurt ½ dl tomatpuré 2
Læs mere4 personer. Ingredienser
Fiskefrikadeller med laks og asparges Quinoasalat 3-200 g torskefilet, sejfilet el. lign. uden de små ben Salt Peber ½ løg 1 æg Evt lidt mælk 1 spsk. mel 2-3 skiver røget laks 3 grønne asparges Smør og
Læs mereOPSKRIFTER til. En skoledag om ENERGI Ørstedsvej Hjørring. Telefon: Fax:
OPSKRIFTER til 2012-2013 Ørstedsvej 2-9800 Hjørring Telefon: 99 24 56 56 Fax: 98 90 16 93 www.nordenergi.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Kogning af æg 3 Kogning af pasta 4 Stegning
Læs mereMadlavningsaften 26/
Madlavningsaften 26/10-2016 Gulerodssuppe Nøglehulsmærket opskrift til 4 personer 7 gulerødder 3 kartofler 2 løg 1 fed hvidløg 1½ spsk. olie Evt. 1 tsk. stødt spidskommen 100 g røde linser 6 dl bouillon
Læs mereOPSKRIFTER RISNUDLER MED HAKKET OKSEKØD OG GRØNTSAGER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 17 MESTERSLAGTERENS
RISNUDLER MED HAKKET OKSEKØD OG GRØNTSAGER 600 g hakket oksekød 150 g risnudler 2 fed hvidløg 1 rødløg 250 g kål fx spidskål eller hvidkål 150 g bønner 1 rød peberfrugt 1 frisk chili 4-6 spsk. sød chilisauce
Læs mereDEN SUNDE MORGENMAD. Æg med spinat. Appetit. på livet
DEN SUNDE MORGENMAD Æg med spinat DEN SUNDE MORGENMAD Æg med spinat 2 personer Flere sunde veje Der er mange veje til det sunde morgenmåltid. Det er nemt at lave grød med frugt. Rugbrød og brød med kerner
Læs mereFiskepate med krydderurtesauce (1 portion)
Fiskepate med krydderurtesauce Fiskepate og ris 50 g fiskefars (Pernille- eller Thorfisk) 30 g laksefilet uden skind salt 20 g hvide og vilde ris 40 g vand salt Skær laksefileten i ca. ½ cm tynde strimler
Læs mereDette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya
Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel
Læs mereOpskrifter. Vietnamesiske risruller med hakket svinekød. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 30. mesterslagterens
Vietnamesiske risruller med hakket svinekød 600 g hakket skinkekød 1 tsk. olie 3 spsk. soja sauce 1 lime 25 g palmesukker eller rørsukker 75 g risnudler 2 avocado ¼-½ icebergsalat Frisk mynte Frisk thaibasilikum
Læs mereDIÆTISTENS YNDLINGSOPSKRIFTER TIL HVERDAG
D E 3 B E D S T E DIÆTISTENS YNDLINGSOPSKRIFTER TIL HVERDAG AF LOUISE ROSTGAARD KLINISK DIÆTIST OG MINDFULNESS INSTRUKTØR Når du ønsker det bedste til dig og dine Kæmper du også med at finde lækker og
Læs mereMadplan nov. 1. Madværkstedets. Tunfrikadeller med pastasalat og dressing. Koteletter i fad med tomatsauce og ris
Madværkstedets nov. 1 Koteletter i fad med tomatsauce og ris Tunfrikadeller med pastasalat og dressing Culottesteg med stegte svampe, jordskokcreme og kartoffelbåde November 1 Dag 1 Koteletter i fad med
Læs mereKold farsbrød med groft brød
Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærerens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lame kotelet Farsbrød med Skaldyrs wok Blomkålsgratin Orange stegt med
Læs mereVi har gjort det grove Mens i laver det sjove. Middelhavets mange muligheder
Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove Tema Middelhavets mange muligheder Menu Fyldte tomater med svampe og spinat Aubergine Tzatziki med olivenfrikassé og hvidløg Porretærte og Serrano med feta
Læs mereFROKOSTFORSLAG fase 2
FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt
Læs mereKokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler
Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med
Læs mereEriks Mad og Musik Tema: Italiensk mad 2
Eriks Mad og Musik Tema:.0. 0 Parmesan snacks 0 g revet parmesan spsk. olivenolie 0g hvedemel æggehvider Blend alle ingredienser. Smør dejen ud på bagepapir og form som kiks. Bag kiksene i ovnen ved 0
Læs mereForret. Hovedret. Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris. Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg. Dessert Frugtdessert
BH BH Forret Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg 2. Forret Kyllingesuppe Kneidelach Hovedret Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris Dessert Frugtdessert cholent Forret Laks Balsamico
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereOpskrifter. Deller på spyd med dip og ristet rugbrød. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 25. mesterslagterens
Deller på spyd med dip og ristet rugbrød 600 g hakket skinkekød 1 tsk. groft salt friskkværnet peber 1 tsk. timian 1 finthakket løg 1 æg 1 dl mælk 50 g ost revet 3 spsk. hvedemel 25 g smør Træspyd - ca.
Læs mereForloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare. 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør
Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld sødmælk i en
Læs mereKartoffelsalat. Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid)
Kartoffelsalat Kartoffelsalat er et evigt hit, her får du opskriften på en amerikansk en af slagsen Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid) Ingredienser: kartoffelsalat 8 kg kolde kogte kartofler 8 løg
Læs mereOPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS
SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY 600 g hakket oksekød 1 spsk. karry 2 spsk. olie 1 løg 1 fed hvidløg 10 g frisk ingefær 1 tsk. spidskommen 2 dl. vand 1 spidskål 500 g spinat Salt og peber Svits kød og karry
Læs mereVask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.
Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl
Læs mereGuide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Claus Bech Guide Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Lene Hansson opskrifter 8 36 sider Alle i sund og slank version 16 opskrifter i alt INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sund: Skøn varm
Læs mere