Indhold. Learning by doing børn på arkæologisk udgravning. Kunstfærdige frisurer med baggrund i C.W. Eckerbergs kunst.

Transkript

1

2

3 Learning by doing børn på arkæologisk udgravning. Indhold 1. Forord Indledning Mission, Vision, Værdier og Målsætninger Museum Sønderjyllands særlige egenskaber Samlingerne opbevaring, sikring, magasinforhold, registrering m.v Forskning og Indsamling Formidling Regionalt, nationalt og internationalt samarbejde Fagområdernes målsætninger og særlige arbejdsindsats i perioden Publikumsservice, drift og administration Organisation, personale og økonomi Status og fremtidig udvikling Nuværende fysiske rammer og fremtidige udbygningsplaner. 46 Kunstfærdige frisurer med baggrund i C.W. Eckerbergs kunst. STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

4 Forord Museum Sønderjylland er et af Danmarks største statsanerkendte museer dannet i 2006 som en selvejende institution ved en fusion af en række sønderjyske museer med op til 125 års ubrudt historie. Samtidig er det et af de yngre museer i Danmark. Museets etableringsfase har været vellykket, og der er sat mål og retning for det nye museum i form af en defineret vision og mission med tilhørende værdigrundlag og målsætninger. Museets organisation og ledelsesstruktur er på plads, der er udarbejdet personalepolitik, formidlingspolitik m.v., og for alle fagområder ligger der fireårige arbejdsplaner. Både indadtil og udadtil er samarbejdet velfungerende både i forhold til tilskudsgivere, bestyrelse og MED-udvalg. Museets strategi- og udviklingsplan tager udgangspunkt i, at bestyrelsen har ønsket, at vi kigger lidt længere frem, og at der skabes et mere overordnet fælles grundlag for, hvordan vi gerne ser Museum Sønderjylland i fremtiden på baggrund af blandt andet fagområdernes fireårsplaner. Siden museets etablering har spørgsmål som f.eks., om vi skal holde fast i en decentral struktur med mange afdelinger, eller om vi skal centralisere på færre afdelinger været diskuteret i både ledelse og bestyrelse, men disse spørgsmål er aldrig indgået i en samlet strategi- og udviklingsplan som den, der hermed foreligger. Planens formål er at samle trådene og opstille en række mål for, hvordan Museum Sønderjylland skal udvikles, både hvad angår de nære og meget vigtige ting som f.eks. samlingernes bevaring; men også de større perspektiver omkring museets fremtidige udvikling. Planen er tænkt som et universalværktøj, der skal sikre, at der overalt i museet arbejdes hen mod de fælles overordnede 2 MUSEUM SØNDERJYLLAND

5 mål - i overensstemmelse med vores værdigrundlag og naturligvis det til enhver tid gældende lovgrundlag. Sidst men ikke mindst er planen en vigtig forudsætning for afstemningen af de gensidige forventninger mellem bidragsyderne og museet i forhold til ønsker og behov og dermed også de økonomiske forudsætninger. Orla Madsen Museumsdirektør Tønders gamle vandtårn er fyldt med bysbarnet Hans J Wegners møbler. STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

6 Indledning Danmark har som et af relativt få lande en museumslov, der skal sikre, at landets kultur- og naturarv og kunst indsamles, registreres, bevares, udforskes og formidles. Museum Sønderjylland arbejder under denne lov som et statsanerkendt specialmuseum med særlige nationale forpligtigelser og de omfattende krav til blandt andet forskning og internationalt samarbejde, der stilles til et statsanerkendt museum. Museets ansvarsområde - den sønderjyske kulturhistorie varetages ikke af andre museer i Danmark, og museet har således en national forpligtigelse, hvor de tætte samarbejdspartnere findes i Danmark, og i lige så høj grad i de tyske museer og forskningsinstitutioner syd for grænsen og internationalt blandt museer, der arbejder med fagområder, der matcher Museum Sønderjyllands brede ansvarsområde. Selvom Danmark har en museumslov, er det frivilligt for kommunerne at drive museer, og det forhold giver museerne nogle særlige vilkår, hvor det skal kunne dokumenteres, at museerne har en berettigelse i samfundet. Formålet med museerne er i Museumsloven formuleret både skarpt og bredt på en gang. I formålsparagraffen står der blandt andet. En mundfuld børn i haj kranium på det naturhistoriske museum i Gram. 4 MUSEUM SØNDERJYLLAND

7 5300 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig - fra udstillingen på Sønderborg Slot. Gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling er det museernes opgave: at virke for Danmarks kultur- og naturarv at belyse kultur-, natur- og kunsthistorien at udvikle samlinger og dokumentation inden for deres ansvarsområde at gøre samlinger og dokumentation tilgængelig for offentligheden og at stille samlinger og dokumentation til rådighed for forskningen og udbrede kendskabet til forskningens resultater. Museerne er således kulturinstitutioner, der både producerer og formidler viden - gerne på en sådan måde, at museerne gennem deres arbejde skaber fascination og interesse og dermed giver lyst til at få mere viden og indsigt i den natur og i det samfund, borgerne lever i. Herved skabes et bedre livsindhold men også mere kritiske og formodentlig mere aktive borgere, som får bedre grundlag for at tage engageret stilling til det samfund og den samtid, de lever i. Museerne er derfor som forskningsog formidlingsinstitutioner meget vigtige i det danske demokrati. Museerne skal uafhængigt af politiske eller andre interesser stille ny og så objektiv viden som muligt til rådighed for borgerne. Når det foregår på en vedkommende, inspirerende og fascinerende måde, lyttes der, og der skabes den kontakt, der skal til for at budskaberne når modtageren. STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

8 Mission, Vision, Værdier og Målsætninger De mål og den udvikling, der er formuleret i Strategi- og Udviklingsplanen, tager udgangspunkt i de 4 klassiske spørgsmål: Hvem er vi? - Hvorfor er vi her? - Hvad vil vi? - Hvad gør vi?, der også danner baggrund for museets mission, vision, værdier og målsætninger. VORES MISSION ER AT: Museum Sønderjylland skal udvikle og udbrede viden og bevidsthed om kultur, kunst og naturhistorie i Sønderjylland og verden omkring os. VORES VISION ER: At skabe ét museum der både er en uomgængelig del af det sønderjyske kulturliv og en vigtig aktør i den danske og internationale museums-, videnskabs- og kulturverden. VORES VÆRDIGRUNDLAG ER AT: Museum Sønderjylland eksisterer for borgernes og brugernes skyld. Derfor indsamler og formidler vi viden om fortiden og samtiden i nutiden og bevarer kulturarv og viden for fremtiden. VORES MÅLSÆTNING ER AT: Vi i hele vores adfærd giver borgerne og brugerne den bedst mulige service og oplevelse. Vi holder fokus på opgaven, har respekt for den og vi er loyale overfor den. Vi som statsanerkendt museum altid udfører opgaven med at indsamle, registrere, bevare, forske og formidle på det højest mulige kvalitetsniveau. Vi gør det professionelt og med initiativrigdom og engagement. 6 MUSEUM SØNDERJYLLAND

9 Museum Sønderjylland opleves som en god arbejdsplads præget af: Ansvarlighed Tryghed Troværdighed Rummelighed Højt informationsniveau i alle led Uddelegering af ansvar i alle led Målrettethed og resultatorientering Humor Risikovillighed og handlekraft Samarbejde og tværfaglighed i opgaveløsningen SAT PÅ EN LIDT ANDEN FORMEL KAN DET OGSÅ UDTRYKKES SÅLEDES: Vi vil udvikle og udbrede viden og bevidsthed om kultur, kunst og naturhistorie i Sønderjylland og verden omkring os ved at skabe ét museum, der indsamler og formidler i nutiden og bevarer for fremtiden. Vi vil indsamle, registrere, bevare, forske og formidle til gavn for borgerne og brugerne. Vi vil holde fokus på opgaven, og det er værdifuldt for os, at brugerne får de bedst mulige oplevelser og service, og at medarbejderne oplever en god arbejdsplads. Opfyldelsen af museets strategiske mål i så stort omfang som muligt er samtidig udtryk for, at vi formår at indfri vore succeskriterier! Han kom langt omkring. Galionsfigur fra søfartsudstillingerne på museet i Aabenraa. STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

10 Museum Sønderjyllands særlige egenskaber Museum Sønderjylland er en selvejende institution, hvis rolle som specialmuseum for Sønderjylland afspejler grænselandets særlige historie. I modsætning til det øvrige Danmark har grænselandet Sønderjylland/ Slesvig gennem mere end 2000 år været skueplads for et konkret og kontinuerligt møde mellem kulturstrømme, sprog, identiteter og nationsprojekter. Samtidig har Slesvig fra 1460 Slesvig og Holsten som Hertugdømmerne haft en helt selvstændig status og rolle inden for det danske rige og i perioden var Nordslesvig, det nuværende Sønderjylland, sammen med resten af Slesvig-Holsten en tysk Porten til Europa fælles dansk tyske udgravninger i Nordeuropas største fortidsminde Danevirke. 8 MUSEUM SØNDERJYLLAND

11 provins. På den måde er Sønderjyllands historie både national og international samtidig med, at den har været med til at forme den nuværende danske nationalstats identiteter og rammer. arbejde med forskellige forskningskulturer - ofte i EU-regi. En af museets overordnede strategier er i den forbindelse at nedbryde grænserne endnu mere, at se ansvarsområderne i grænseoverskridende eller europæisk perspektiv og at udnytte alle grænseoverskridende muligheder for økonomisk tilskud og projektudvikling m.v. inden for forskning og formidling. Dette udgangspunkt forpligter til et tæt samarbejde både nationalt og internationalt - det sidste ikke mindst i forhold til den tyske delstat Schleswig - Holstein, med hvem vi deler en lang fælles historie, der ofte står os nærmere end kongeriget Danmarks historie. Derfor arbejder Museum Sønderjylland sammen med museer, arkiver, universiteter og forskningsinstitutioner syd for grænsen i alle relevante forhold. Det stiller særlige krav til fleksibilitet i kraft af, at vi er underlagt forskellige nationale lovgivninger og vilkår og skal 10 millioner år gamle hvaler i Gram nærmeste paralleller er fundet i Belgien og USA. STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

12 Museum Sønderjylland er et af de største statsanerkendte museer i Danmark, og vi betragter det som Hertugerne spillede en stor rolle i historien. Fra Sønderborg Slot. Danmarks Nationale Museum for den sønderjyske kulturhistorie, kunst og natur Lige siden starten den 1. januar 2006 har museet været kendetegnet ved, at alle fagområder kulturhistorie, kunst og naturhistorie er repræsenteret. Museumsarbejdet er organiseret i 8 fagområder: Sønderjyllands Arkæologi, Sønderjyllands Historie, Sønderjyllands Erhvervshistorie, Sønderjyllands Kunsthåndværk og Kunstindustri, Nordisk Kunst og Design, Sønderjysk Kunst, Naturhistorie og Palæontologi samt et økonomisk/administrativt fagområde. Museet driver desuden et konserveringsværksted for arkæologi, nyere tid og palæontologi og et 10 MUSEUM SØNDERJYLLAND

13 Nordisk kunst ved finnen Kain Tapper på Kunstmuseet i Tønder. ældre fællesmagasin, ligesom museet har sin egen forlagsvirksomhed. De publikumsrelaterede aktiviteter foregår geografisk spredt over hele landsdelen aktuelt på 20 forskellige udstillingssteder. Museum Sønderjyllands særlige ansvarsområde er godkendt af Kulturstyrelsen, og det fremgår af museets vedtægter, at Museet dækker det sønderjyske område og omfatter de fire sønderjyske kommuner Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Formålet er at indsamle, registrere, bevare, forske og formidle inden for natur-, kultur- og kunsthistorie indenfor museets geografiske og faglige ansvarsområde. Museets økonomiske grundlag er baseret på statstilskud, tilskud fra fonde, kapitel 8 arbejde, entréindtægter og ikke mindst tilskud fra de fire sønderjyske kommuner, der alle er repræsenteret i museets bestyrelse sammen med Region Syddanmark. FAGOMRÅDER DER RÆKKER UD OVER SØNDERJYLLAND For et par af museets fagområder rækker ansvarsområderne ud over det sønderjyske kulturområde. Det gælder for Naturhistorie og Palæontologi, hvor jordens urtid - mere specifikt den Øvre Miocæne periodes marine fauna spiller en central rolle, og nogle af de nære samarbejdspartnere er forskningsinstitutioner i hele verden. Fagområdet dækker naturligvis også den sønderjyske natur og dens udvikling siden sidste istid. Fagområdet Nordisk Kunst og Design rækker også ud over Sønderjylland, med Skandinavien og Nordeuropa som de centrale elementer. Det samme gælder fagområdet Sønderjyllands Arkæologi, der fra 1. januar 2014 efter aftale med Museet på Koldinghus varetager al arkæologi i Kolding Kommune. STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

14 Samlingerne opbevaring, magasinforhold, konservering, sikring, kassation, registrering m.v. Størstedelen af samlingerne findes på magasinerne. Samlingerne i Museum Sønderjylland skal afspejle vores vision om at være èt museum. I øjeblikket opbevares samlingerne geografisk spredt og under varierende magasinforhold. Vores mål er at fremtidssikre samlingerne ved, at alle samlinger opbevares under hensyntagen til moderne viden om bevaringsforholdenes påvirkning af genstandene. Herunder at det er langt bedre og billigere at forebygge nedbrydning end at reparere genstande. Frem for dyre moderniseringer, udvidelser og sikringer af eksisterende samlingsrum vil vi arbejde for et energineutralt fællesmagasin med effektiv klimastyring og med et elektronisk registreringssystem. Ansvaret for samlingerne er fortsat opdelt geografisk efter de oprindelige afdelinger. I 2011 blev museets organisationsstruktur justeret, så de faglige ansvarsområder blev fordelt i forhold til en museumsfaglig viden frem for en geografisk opdeling. Vores mål er, at museets samlinger også afspejler en faglig 12 MUSEUM SØNDERJYLLAND

15 Hverdag for konservatoren. frem for lokalgeografisk opdeling. Dette vil kræve en fortsat systematisk gennemgang af samlingerne med henblik på at inddele dem efter fagområder, en fordeling af faglige ansvarsområder til en række samlingsansvarlige samt procedurer for ansvarsoverdragelsen. Ved en samlingsgennemgang er det desuden naturligt også at kigge på genstandenes tilstand, udstillings- og forskningsegnethed, samt relevans for museet. Vi har en konserveringsenhed, der fagligt dækker det meste af samlingens materialekomposition. Vores mål er, at de fleste af museets konserveringsopgaver kan foretages af museets egne konservatorer. Samtidig ser vi, at landets konserveringsenheder i stigende grad samarbejder og fordeler specialisering i materialekendskab imellem sig. Vores mål er at udvikle konserveringen til fortsat både fagligt og teknisk at kunne varetage museets meget forskelligartede opgaver, men også at styrke vores eksisterende specialisering i særlige materialegrupper. Her har vi især mulighed for at videreudvikle vores kompetencer indenfor naturvidenskabelig konservering, porcelæn-, glas- og tekstilkonservering, arkæologisk røntgen og genstandskopiering til udstillingsbrug. Malerikonservering vil dog fortsat blive udført af Fælleskonserveringen for Kunst. STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

16 Forskning og Indsamling Indsamling og forskning er nært knyttede arbejdsområder på museerne. Indsamlingen tilpasses hele tiden samlingernes karakter og forskningen indenfor de forskellige fagspecialer og forskningsområder. Indsamlingsstrategien varierer i de fire hovedfagområder, men fælles er at indsamling skal finde sted: når det er relevant for den forskning og de undersøgelser, der udføres når det er af betydning for den antikvariske dækning af ansvarsområdet når samlingerne får nye dimensioner indenfor ansvarsområderne En fornuftig indsamling kræver altid, at museet kender sine samlinger. Samlingerne vil i perioden blive gennemgået m.h.p. at skabe overblik over deres karakter, bevaringstilstand, proveniens o.s.v. Forskningen i samlingerne både dem på museerne og dem uden for - er en kontinuerlig proces, der skal skabe ny viden om museets ansvarsområder, således at den nyeste og mest sande viden kan formidles til museets brugere. Forskningen er derfor grundlaget for, at museet kan Smil til fotografen mange tusinde øjebliksbilleder fra Sønderjyllands historie findes på ISL. 14 MUSEUM SØNDERJYLLAND

17 Museets medarbejdere skal forske og bl. a. i bøger formidles den nye viden. STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

18 overleve på sigt, og museets statsanerkendelse er i høj grad forbundet med en dokumenteret aktiv forskningsindsats. Den forskning, der skal foregå i Museum Sønderjylland, skal bygge på samme principper og have samme kvalitet som den forskning, der foregår på universiteterne. Museet er allerede anerkendt for en markant forskningsprofil inden for alle fagområder. Denne profil skal opretholdes og styrkes i de kommende år. Der skal således ske intensiv forskning inden for alle fire hovedfagområder dvs. arkæologi, historie/etnologi, kunsthistorie/kunst/design og palæontologi/naturhistorie. Forskningen skal baseres på, at: Museets akademiske medarbejdere - såvel overinspektører som museumsinspektører bør have såvel forskningsret som -pligt. Længden bør som udgangspunkt være 2/7 af arbejdstiden dvs. ca. 10 timer pr uge. Forskningsretten og pligten indskrives i stillingsbeskrivelserne. For at undgå et stift system, skal forskningstiden kunne puljes efter aftale mellem medarbejderne og overinspektørerne/ direktøren. Museet skal tilse, at de akademiske medarbejdere opgraderes til ph.d. niveau (eller tilsvarende) enten ved støtte til konkret opnåelse af graden eller ved en ekstern bedømmelse af allerede producerede arbejder (bedømmelse som værende på ph.d. niveau). Museet skal deltage i forskningssamarbejder med såvel danske som udenlandske forskningsinstitutioner, når disse er relevante for museets ansvarsområder og forskningsplaner. Museet skal stille samlingerne til rådighed for ph.d studerende og andre forskere og gerne hvis relevant - medfinansiere disse i samarbejde med de relevante museer og universiteter. Museet skal aktivt deltage i uddannelsen af nye ph.d ere og kandidater inden for museets fagområder i samarbejde med andre museer og universiteter. Med museets nuværende økonomi vil det være nødvendigt at indføre forskningsret og -pligt i 16 MUSEUM SØNDERJYLLAND

19 etaper. Således vil forskningsretten og - pligten blive indført snarest muligt for de af de faste driftstilskud lønnede inspektører og overinspektører. Denne del finansieres af de nuværende midler, idet den anvendte arbejdstid tages fra de øvrige opgaver. For de eksternt finansierede inspektører kan samme forskningsret og -pligt ikke indføres på samme måde. For begge grupper bør der stadig aktivt søges eksterne midler m.v. til dækning af enten egne løn- og driftsudgifter og/eller vikarudgifter. Når særlige forhold taler herfor, skal det være muligt at dispensere fra reglerne om forskningsret og -pligt. Museet kan således stadig have ansat inspektører og overinspektører uden forskningsforpligtigelse og -ret. Museets overinspektører er ansvarlige for, at der finder forskning sted i alle fagområder. Indførelse af forskningsret og - pligt kræver tæt styring og opfølgning af projekterne. Eksterne rådgivere vil kunne tilknyttes i et vist omfang, ligesom samarbejde på tværs af fagområderne skal være naturligt. Skærbæk blev o verdenskendt p.g.a. af fine vævede tæpper. Fra afdelingen i Skærbæk. STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

20 Formidling Formidling er alle handlinger rettet mod mennesker, der ikke er en del af museet. Formidlingen er derfor et meget bredt emne omfattende alt lige fra doktordisputatser over udstillinger, rundvisninger, publikumskontakt til markedsføring og publikationsvirksomhed. Museet ønsker at formidle så bredt som muligt for alle mennesker i alle aldersklasser. Formidlingen er den røde tråd i museets virke i forhold til det samfund, som museet er en del af, og der er derfor udarbejdet og godkendt en egentlig formidlingspolitik for museet, som danner baggrund for det følgende. Selv om formidlingen har en fremtrædende rolle i Museum Sønderjylland, betyder det ikke, at detaljerne i formidlingen skal defineres centralt. Det skyldes bl.a. de store forskelle, der er imellem museets forskellige fagområder. Formidlingen define- Fliserne var en væsentlig del af den vestslesvigske kultur her i den permanente udstilling på museet i Tønder. 18 MUSEUM SØNDERJYLLAND

21 res således ikke centralt, men der udstikkes nogle fælles rammer og en række fælles målsætninger hvorefter det er op til de enkelte afdelinger at udfylde rammerne bedst muligt afhængigt af fagområde, bygningsrammer, samlinger, målgrupper o.s.v. Formidlingspolitikken udstikker rammerne og beskriver en række fælles målsætninger, som skal tænkes ind, når de decentrale formidlingsstrategier implementeres nemlig: Formidlingen har en central rolle i Museum Sønderjylland. Alle ansatte er en del af formidlingen. Formidlingsstrategier udarbejdes både centralt og decentralt. Afdelingernes formidlingsindsats sker under hensyntagen til museets overordnede målsætninger Indenfor udstilling med Leif Kath udenfor leg med nogle af hans geometriske motiver. Brundlund Slot. og i relevant omfang i samarbejde med museets øvrige afdelinger. Museets publikationsvirksomhed er en vigtig del af formidlingen. Museet skal overalt have tidssvarende basisudstillinger, der repræsenterer den nyeste forskning. I forskellige sammenhænge vil museets formidling ikke blot lægge op til syn og hørelse, men også appellere til flere sanser f.eks. smag og duft i forbindelse med formidlingen af sønderjysk madkultur. BASISUDSTILLINGER Siden 1990 erne har de sønderjyske museer, i dag Museum Sønderjyllands fagområder og afdelinger, arbejdet målrettet hen mod en STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

22 Historien opleves bedst i de autentiske rammer. Æltemaskinen på Cathrinesminde Teglværk. stadig mere skærpet profil. Det er en klar målsætning, at det er museets afdelinger, der tilsammen dækker den lange række af temaer, der illustrerer den sønderjyske kultur, historie, kunst og natur. Denne udvikling er i tråd med den fremtidige udvikling inden for organiseringen af både udenlandske og danske museer i retning af tydeligere profiler og dermed specialisering af både større og mindre museer i modsætning til tidligere tider, hvor lokalmuseerne gerne skulle rumme lidt af det hele. Inden for et stort museum som Museum Sønderjylland med de mange temaer og udstillingssteder må udstillingerne repræsentere et bredt spektrum. I den ene ende må museet formidle de store fortællinger om Sønderjyllands forhistorie og historie, kunst og natur. Det skal gøres i basisudstillinger (permanente udstillinger), der for publikum giver overblik og som i design og virkemidler måles efter nationale og internationale standarder. Det er museets opgave at sikre, at disse basisudstillinger er uptodate. Ved siden af de oversigtlige udstillinger rummer museet en række mindre afdelinger, som formidler mere afgrænsede emner inden for ansvarsområdet f.eks. et jernaldersamfunds udvikling, teglværkshistorien, hestetrukne køretøjer, keramik, landbrug, jugendstil, Vadehavets livsvilkår og tidlig turisme. Disse ofte mindre og mere tematiske udstillinger belyser sammen med de overoverordnede udstillinger Sønderjyllands historie. SÆRUDSTILLINGER Basisudstillingernes renovering har indtil videre første prioritet. På den 20 MUSEUM SØNDERJYLLAND

23 baggrund vil det være formålstjenligt, at eventuelle særudstillinger helt eller delvist kan indarbejdes i disse. Der skal dog både i de store og i de mindre afdelinger være mulighed for at producere særudstillinger, når det skønnes fagligt relevant. For kunstmuseernes vedkommende skelnes ikke mellem særudstillinger og basisudstillinger på samme måde her opereres der med basissamlinger og udstillinger. DEN STORE UDENDØRS FORTÆLLING Formidlingen skal ikke blot ske indendørs i udstillingerne, men den vil også i høj grad finde sted i hele Sønderjylland - i dets byer og landsbyer, i bygninger, i landskaber og seværdigheder. Formidlingen skal også her udnytte mulighederne i såvel ny teknologi som de mere traditionelle formidlingsformer som personlig guidning, plancher, skilte, modeller m.v. BYGNINGERNE Museet har langt de fleste steder velholdte og meget spændende bygninger, som ofte i sig selv er med til at formidle historien det gælder Sønderborg Slot, Dybbøl Mølle, Højer Mølle, Skærbæk, Museumskomplekset i Tønder, Drøhses Hus i Tønder, Slotsgade 20 og 22 i Haderslev, Schaumanns Klædefabrik i Haderslev, Brundlund Slot, Jacob Michelsens Gård i Aabenraa, Oldemorstoft i Bov, Cathrinesminde Teglværk. Museets øvrige bygningsmasse er bygget som museer i 1930 erne (Kulturhistorie Aabenraa), 1970 erne (Arkæologi Haderslev), 1990 erne (Hjemsted Oldtidspark og Historie Center Dybbøl Banke) eller 2000 erne (Naturhistorie i Gram) - det er ligeledes fine bygninger. Bestyrelsen har endvidere besluttet, at der arbejdes på bygningsudvidelser ved Kunstmuseet i Tønder, Cathrinesminde Teglværk og Brundlund Slot, og at Flyhangaren i Soldaterskoven ved Tønder sættes i stand og indrettes til 1. Verdenskrigsmuseum. VIRTUEL TILSTEDEVÆRELSE Internettet er i dag det primære redskab for afsøgning af information og tilegnelse af viden. Derfor skal museet konstant udnytte dette medies muligheder i kontakten med borgerne, således at medarbejderne holder sig orienteret om internettets og de digitale muligheders inddragelse i formidlingen, at hjemmesiden lever op til de bedste standarder for formidling, og at museet udnyt- STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

24 ter teknologien i formidlingen ude i landskabet PR OG SYNLIGHED Borgernes bevidsthed om Museum Sønderjylland, dets opbygning og muligheder, skal øges. Museet omtales ofte i pressen, men da pressedækningen i Sønderjylland er lokalt bundet, kan det være umuligt at få nyheder fra museets afdelinger rundt i hele landsdelen. Derfor ønskes ansat en PR-medarbejder til at bistå med pressedækningen både overfor borgerne i Sønderjylland, men også i relation til samarbejdet med eksempelvis turisterhvervet og de fire sønderjyske kommuners kulturforvaltninger og kommunikationsmedarbejdere. Desuden ønsker museet at styrke sin synlighed ved: At udarbejde en folder med oversigt over museets opbygning, de enkelte afdelinger og udvalgte arrangementer. Folderen husstandsomdeles i Sønderjylland meget gerne en gang om året. At fremme anvendelsen af fælles logo og lay out. Nogle afdelingers navne er vanskelige at huske. Der skal arbejdes med at opfinde nye navne, som siger mere om indhold end adresse. At der udsendes fælles nyhedsmail. At der skal afholdes mindst et fælles arrangement om året. At der blandt de sønderjyske borgere skabes ejerskab til hele Museum Sønderjylland, således at de føler, at de afdelinger, der ikke ligger i deres hjemkommuner, også er deres. Dette skal ske i tæt samarbejde med bl.a. de fire sønderjyske kommuners kulturforvaltninger. SKOLER OG UNDERVISNING Det er en af museets vigtigste opgaver at give nuværende og kommende generationer lyst til at bruge museets mange tilbud. Museet bør derfor opfattes som en integreret del af undervisningssystemet. Vi har brug for et tættere samarbejde med skolerne og evt. i samarbejde med frikøbte lærere at udarbejde særlige undervisningsforløb. En gang årligt skal der udarbejdes en samlet trykt eller elektronisk oversigt over undervisningstilbuddene som også omfatter udstillinger og særudstillinger. Museet vil gerne være mere synligt på skolernes intranet, og målet er at blive en fast bestanddel i skolernes ekskursionsplaner også gerne skoler uden for Sønderjylland. 22 MUSEUM SØNDERJYLLAND

25 Så kan levendegørelse ikke blive mere levende. Historiecenter Dybbøl Banke. Nye undervisningstilbud udarbejdes i samarbejde med skolerne tilpasset læseplaner m.v. Alle muligheder for at øge kendskabet til museets undervisningstilbud skal udnyttes. Der udarbejdes til underviserne en årlig trykt eller elektronisk oversigt over museets undervisningstilbud. Der arbejdes for, at museumsbesøg kommer på læseplanen i de sønderjyske folkeskoler, således at eleverne gennem folkeskolen har haft mulighed for at stifte bekendtskab med de fleste af museets afdelinger. En museumsbus ordning skal forsøges aftalt med de fire sønderjyske kommuner m.h.p., at få skoleklasser kørt rundt til afdelingerne. BUTIKKERNE Butikkerne skal være forskellige og have tilbud, der svarer til de fagområder, der formidles i afdelingerne. Der skal således være en rød tråd mellem udstillingerne, og de indkøbsmuligheder publikum bliver præsenteret for. Der kan etableres en fælles e-butik. PUBLIKATIONER Vi vil udnytte de muligheder, der er for at få udbredt kendskabet til museets forskningsresultater dels virtuelt, dels i museets skriftrækker og dels i samarbejde med andre relevante aktører, der også har tradition for mere international spredning af viden. Det er vigtigt, at forskningsresultaterne også bliver tilgængelige i populærvidenskabelige tidsskrifter og skrifter. STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

26 Regionalt, nationalt og internationalt samarbejde Ifølge museumsloven skal museet samarbejde med andre museer i Danmark om varetagelsen af museumsarbejdet. Det betyder, at Museum Sønderjylland ikke selv om det dækker sit eget specielle ansvarsområde kan stå alene. Derfor skal der samarbejdes både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. LOKALT, REGIONALT OG NATIONALT SAMARBEJDE. Inden for museets ansvarsområde skal samarbejdet med de kommunale og statslige myndigheder omkring kultur- og naturarven samt kunsten opretholdes og styrkes. Det gælder både i det lovpligtige arbejde omkring kultur- og naturarven, men også formidlingsmæssigt, således at myndighederne styrkes i deres viden om de fælles ansvarsområder. I den sammenhæng arbejder museet for, at de fire kommuner og andre myndigheder får en ensartet servicering af høj kvalitet i forbindelse med formidlings- og bevaringsarbejdet. På det regionale plan har museet en særlig udfordring i relation til de museer, der i dag har ansvaret for en del af det sønderjyske kulturområde det gælder Museet på Koldinghus, Museet på Sønderskov og til dels Sydvestjyske Museer. Her skal der indenfor historie/etnologi - i lighed med arkæologien udvikles et samarbejde om undersøgelser og formidling. Samarbejdet med andre aktører indenfor bl.a. kulturhistorie (bl.a. de respektive sogne- og byarkiver, Landsarkivet o.s.v.) fortsættes og udbygges i den kommende periode. Endelig fortsættes det allerede etablerede samarbejde i Museumsforum Syddanmark m.h.p. at styrke relationerne mellem Region Syddanmarks museer og Regionsrådet. Samarbejdet indenfor turistdestinationsarbejdet videreføres og styrkes i de kommende år, hvor Turistdestination Sønderjylland får øget fokus. Endelig udbygges samarbejdet med f.eks. Universe, Orion Planetarium. Nationalt skal museet videreudbygge det gode samarbejde, museet 24 MUSEUM SØNDERJYLLAND

27 Samarbejdsaftalen mellem Landsarkivet og Museum Sønderjylland er i hus. allerede har med andre museer, arkiver, styrelser og ministerier og universiteter. INTERNATIONALT SAMARBEJDE Det internationale samarbejde er lidt anderledes for Museum Sønderjylland end for andre danske museer. Det er med det sønderjyske ansvarsområde helt klart, at samarbejdet med det nordtyske områdes museer, arkiver, universiteter o.s.v. omkring forskningen og formidlingen af den fælles sønderjysk/slesvigske kulturarv skal videreføres og styrkes i de kommende år. Vi skal blive bedre til at bruge mulighederne for at udnytte de bilaterale forhold i relation til den fælles kulturarv. I forhold til problemstillingerne omkring nationale mindretal, skal det netværk, der er opbygget i mindretalsområderne i Europa, udbygges i de kommende år. En del af museets ansvarsområde omfatter de helt unikke natur- og kulturforhold langs Vadehavet. Her arbejder museet tæt sammen med en række andre aktører langs Vadehavskysten. Det gælder både det internationale samarbejde med Tyskland og Nederlandene, det nationale og det regionale samarbejde i forbindelse med kulturmiljøerne langs Vadehavskysten, Nationalpark Vadehavet, kulturaftalen om Vadehavet, Vadehavets Formidlerforum og endelig samarbejdet med Vadehavskommunerne. For alle fagområders vedkommende gælder, at de internationale relationer, når disse er relevante for varetagelsen af opgaverne, skal styrkes i de kommende år. Museet er i forvejen god til at udnytte disse, bl.a. fordi nogle af fagområderne ikke kan fungere uden det gælder bl.a. fagområdet nordisk kunst og design, hvor de øvrige nordiske lande er naturlige samarbejdspartnere. Men det gælder også palæontologien, søfartshistoriens verdensomspændende kontakter og samarbejdet mellem de lande, der ligger langs Vadehavet. Museet bør i den sammenhæng genindføre de fælles lederrejser, således at hele ledergruppen klædes bedre på til at varetage den fortsatte udvikling af museet. STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

28 Fagområdernes målsætninger og særlige arbejdsindsats i perioden Indledning: De fem søjler, som alt museumsarbejde bygger på, er indlejret i de fagområder, som museet er organiseret i. I det følgende redegøres der kort for de udfordringer, der findes i de enkelte fagområder i de kommende år. En mere fyldig arbejdsplan vil senere blive fremlagt til godkendelse i bestyrelsen. Naturhistorie og Palæontologi samt Konserveringen Naturhistorie og Palæontologi Fokus i arbejdet omkring de 5 søjler skal ligge på kerneområdet, som er fossilerne fra Gramhavet. Fagområdets ene hovedmål er at styrke forskningsprofilen. For at nå dette mål vil vi: 1. Søge at frigøre tid til at de i huset eksisterende kompetencer får øget forskningstid. 2. Søge at tiltrække studerende og opbygge et studiemiljø på stedet, 3. Udbygge vores internationale netværk af eksperter og opfordre eksterne kræfter til øget samarbejde omkring materialet herfra. Fagområdets andet hovedmål er at udbrede entusiasme og viden om naturvidenskab og i særdeleshed om fossilerne og den evolutionære kontekst, hvori de skal forstås. Lergraven i Gram. En af Danmarks væsentligste geologiske lokaliteter. 26 MUSEUM SØNDERJYLLAND

29 Dødeomsorg anno 8250 f. Kr. Danmarks ældste begravelse under udgravning. Derfor vil vi: 1. Fortsat have fokus på at optimere de besøgendes oplevelse, 2. Forbedre vores markedsføring for at øge kendskabet til afdelingen. 3. Skabe fornyelse og formidle nyeste viden igennem arrangementer og særudstillinger, herunder søge at skaffe faste særudstillingsmidler, så de kan udvikles strategisk og ikke opportunistisk som nu. 4. På sigt arbejde for at få udstillingsfaciliteter til bredere at formidle den særegne sønderjyske naturs historie og udvikling. KONSERVERINGSVÆRKSTEDET Hovedformålet er på bedst mulig vis at servicere museets afdelinger i forhold til konserverings- og bevaringsopgaver. Det er vigtigt, at den præventive bevaringsindsats for at begrænse nedbrydningen af museets genstande fastholdes. Derfor hjælper værkstedet til med at forbedre opbevaringsforhold generelt og håndtere genstandene - både i form af praktisk hjælp og vidensdeling. Et nyt fællesmagasin, gerne med tilhørende konserveringsværksted, er i den sammenhæng essentielt. Værkstedet vil fortsat søge at styrke spidskompetencerne i forhold til de øvrige danske konserveringsværksteder og derigennem samarbejde om, at danske værksteder kompletterer hinanden fagligt. Sønderjyllands Arkæologi I den kommende periode skal fokus for museets arkæologiske afdeling ligge inden for fire områder: STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

30 1. Fra 1. januar 2014 overtager afdelingen det fulde arkæologiske ansvar for udførelsen af det arkæologiske arbejde i Kolding kommune. I et tæt samarbejde med Museet på Koldinghus skal afdelingen sikre, at Kulturstyrelsens kvalitetskrav til den arkæologiske virksomhed bliver opfyldt for alle de fem kommuner, ansvarsområdet dækker, herunder at alle oldsager er registreret i museernes samlinger, og at beretningsefterslæbet er afviklet. Kulturstyrelsens frist for opfyldelse af alle krav er 1. januar De to store naturvidenskabelige satsninger, fosfatanalyse af forhistoriske anlæg og 14C-dateringer af bygninger fra stenalder til middelalder, som afdelingen har arbejdet med i de seneste 20 år, skal afsluttes med videnskabelig bearbejdning og publicering. 3. De forskningsprojekter, som afdelingen har defineret for de kommende år, skal i videst mulig omfang gennemføres. Det drejer sig om projekter inden for stort set alle de forhistoriske perioder fra stenalder til nyere tid. I den forbindelse skal samarbejdet med de arkæologiske institutioner i Slesvig-Holsten udbygges, sådan at den politiske grænse fra 1920 i videst mulig omfang bliver usynlig i det arkæologiske arbejde - det være sig både inden for forskning og formidling. 4. Der skal udarbejdes et gennembearbejdet oplæg til en ny permanent udstilling om udviklingen af området mellem Kongeåen og Ejderen fra istid til nutid hovedsageligt fortalt gennem de arkæologiske fund. Sønderjyllands Historie Arbejdet vil fokusere på Sønderjyllands enestående historie som hertugdømme og grænseland. Der lægges vægt på Sønderjylland som et område præget af omfattende kulturmøder ikke bare mellem dansk, tysk og frisisk men også mellem øst og vest. I forhold til det øvrige Danmark belyses dels de mange særtræk ved Sønderjyllands historie, dels Sønderjyllands centrale betydning for Danmarks almene historiske udvikling. Der lægges vægt på samarbejde med museer og andre institutioner i Slesvig-Holsten for at belyse såvel den fælles kulturarv som de skillelinjer og forskelle, 28 MUSEUM SØNDERJYLLAND

31 Kong Christian d II malet af Lukas Cr anach i Sønderborg Slot. der også har været. Hertugdømmets og grænselandets historie sættes i perspektiv gennem sammenligning med andre grænseregioner og historiske regioner med en særlig politisk status. Strategiperiodens udstillings- og formidlingsvirksomhed vil have to tyngdepunkter. Det ene er en fortsættelse af nyopstillingen af de faste udstillinger om Sønderjyllands historie, og her er målet for strategiperioden at få lavet en helt ny udstilling om Sønderjyllands historie fra 1920 til i dag, der grundigt belyser mellemkrigs- og efterkrigstid, som ikke tidligere har været vist, og som viser besættelsesperioden på en ny måde. I forbindelse hermed vil afdelingen målrettet indsamle genstande, der kan supplere de eksisterende samlinger. Det andet tyngdepunkt gælder særudstillinger og andre arrangementer i forbindelse med 150- året for 1864 og 100-året for Første Verdenskrigs udbrud. Ved siden af dette vil der bredt blive formidlet andre sider af Sønderjyllands historie. Der vil fortsat lægges vægt på en betydelig forskningsaktivitet, der dækker Sønderjyllands historie set i komparativt perspektiv og tager aspekter op, der er relevante i et bredere nationalt, regionalt eller internationalt perspektiv. Her vil blandt andet blive arbejdet med emner inden for de nationale modsætninger og historiebrug, men også emner vedrørende Slesvig som hertugdømme. Sønderjyllands Erhvervshistorie De fire overordnede mål for fagområdet Sønderjyllands Erhvervshistorie er: STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

32 1. at afdelingerne øger deres specialiseringsgrad inden for hver deres fagområder 2. at synligheden af denne vigtige del af den sønderjyske historie samt af de tilknyttede afdelinger øges 3. at interessen for regionens erhvervshistorie og viden om dens forskellige aspekter vil øges - både hos borgere og turister 4. at denne viden vil øge bevidstheden om regionens særlige historie og identitet - både i ind- og udland Målene skal nås ved at forske i og synliggøre den store betydning, som de forskellige erhverv har haft for regionen, og som de i dag eksisterende erhvervsvirksomheder stadig har: Dertil hører både at afslutte de igangværende projekter f.eks. om kolonialismens betydning for søfarten, de danske teglværker, handelen med de dansk-vestindiske øer, kvinders rolle i søfarten og arbejdsvognens udvikling og at igangsætte og gennemføre nye initiativer, f.eks. om regionens landbrug. at intensivere samarbejdet med aktører inden for det sønderjyske erhvervsliv og at skabe en større sammenhæng mellem fortiden og nutiden: Dette gælder bl.a. for beskæftigelsen i de sønderjyske havne, teglværkerne og regionens transporthistorie. I alle tilfælde skal aktuelle udviklinger og diskussioner så vidt muligt være en integreret del af museets præsentation af emnet, således at dets betydning for både fortid og nutid formidles. at etablere nye permanente udstillinger: Dette gælder for Cathrinesminde (realisering af den planlagte udstilling om Sønderjyllands industrihistorie), Oldemorstoft (udstilling om regionens landbrugshistorie) og Kulturhistorie Aabenraa (udstilling om Aabenraas byhistorie). Dette skal ske på baggrund af inspektørernes kendskab til de relevante samlinger i Museum Sønderjylland og i samarbejde med relevante aktører både i ind- og udland. Dette indebærer, at især de to nye inspektører (ansat i 2013) på henholdsvis Slesvigske Vognsamling og Oldemorstoft får indblik i den del af Museum Sønderjyllands samlinger, som de har det faglige ansvar for. 30 MUSEUM SØNDERJYLLAND

33 Inden s. Postvogn fra 1916 i Slesvigske Vognsamling. at der i højere grad udvikles formidlingstiltag, som henvender sig til særlige grupper: Dette gælder f.eks. på Jacob Michelsens Gård, hvor vi vil lave tilbud til demente borgere. Sønderjyllands Kunsthåndværk og Kunstindustri KNIPLINGER, KNIPLINGSHANDEL OG TEKSTILER Arbejdet med at skabe en basisudstilling i Drøhses Hus om kniplingsindustriens historie i Vestslesvig vil blive fortsat, og såvel det nationale som det internationale samarbejde omkring forskning og formidling af kniplingshistorien vil blive udbygget. Også arbejdet med at udbygge samlingen af Skærbæktæpper og styrke formidlingen af dem vil få stor prioritet. GULDSMEDE OG GULDSMEDEARBEJDER En fortsat forskning i sønderjysk guldsmedetradition og formidling af Museum Sønderjyllands samlinger af sølvarbejder vil på sigt blive styrket af, at disse samlinger samles på afdelingen i Tønder. En samlet visning vil kræve en nyindretning af hensyn til sikkerheden. STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

34 Nordeuropas største lertøjssamling i et velbevaret byhus fra 1500tallet. Ehlers Lertøjssamling. På længere sigt bør der udgives et katalog over hele Museum Sønderjyllands sølvsamling. Der skal sættes fokus på den industrielle sølvproduktion fra slutningen af 1800-tallet og frem. Desuden vil man gerne gennem et samarbejde med udenlandske museer forsøge at afdække, hvor det sølv, som er blevet forarbejdet i Sønderjylland i tallet, egentlig kom fra. FAJANCE OG KERAMIK Fajance og keramik vil fortsat være et tema for forskning og formidling. Den undersøgelse af de hollandske vægfliser, som blev påbegyndt på Kulturhistorie Tønder i efteråret 2013, vil, hvis der opnås finansiering dertil, blive fortsat med yderligere kildestudier på arkiver i ind- og udland. Desuden vil der fremadrettet blive arbejdet med at formidle flisernes tilknytning til Vadehavsområdet på websitet Mit Vadehav. Keramikken på Ehlers Lertøjssamling i Haderslev vil komme i fokus i forbindelse med udgivelsen af en ny publikation, skrevet af nogle af landets førende keramikforskere. MØBELHÅNDVÆRK Hans J. Wegners 100-årsjubilæum i 2014 vil blive markeret med en fælles kulturhistorisk og designmæssig udstilling på museets afdelinger i Tønder, hertil vil der blive udarbejdet en publikation. BYHISTORISK UDSTILLING Afdelingen i Tønder vil arbejde på dels at skabe en byhistorisk udstilling i Drøhses Hus, dels en hi- 32 MUSEUM SØNDERJYLLAND

35 Kunsten findes også uden for museerne. Nicolaus Wehding skulptur i parken ved Brundlund Slot storisk udstilling på Kongevej, hvor samlingerne af kunsthåndværk og kunstindustri vil blive sat ind i en økonomisk og samfundsmæssig forståelsesramme. MENNESKER OG LANDSKAB I MARSKEN Højer Mølles basisudstilling om marskens kulturhistorie tænkes udbygget, således at en bredere vifte af emner vedr. marskens kulturhistorie kan inddrages. Sønderjysk Kunst På Kunstmuseet Brundlund Slot er der to spor for arbejdsindsatsen i den kommende planperiode. Det ene spor knytter sig til samlingen af sønderjysk kunst, og det andet spor er forbeholdt arbejdet med udvidelsesplanerne. FØRSTE SPOR: Den sønderjyske samling skal fysisk bringes til Brundlund Slot fra de andre afdelinger i Museum Sønderjylland. Der skal kontinuerligt arbejdes med indsamlingsstrategien, som i kort form handler om at erhverve flere værker af få gode sønderjyske kunstnere, således at man kan få en fyldig, repræsentativ og relevant indføring i den sønderjyske kunsts historie og særpræg. Et større forskningsprojekt skal udarbejdes hvert tredje år. Der skal arbejdes strategisk med sønderjysk kunst som et brand, med markedsføring over for forskellige målgrupper og med at tiltrække nye besøgsgrupper også fra området syd for grænsen. ANDET SPOR: Mere plads i form af ny stor mu- STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

36 seumsbygning til den sønderjyske kunst gerne i tilknytning til Brundlund Slot, således at Eckersberg, Franciska Clausen og andre store kunstnere får bedre udstillingsrammer. Nordisk Kunst og Design I den kommende 4-årige periode vil kunstmuseet fortsætte sit arbejde med at belyse den nordiske kunstog designhistorie. Dette vil ske gennem særudstillinger, udbygning af egne samlinger og forskningsbaserede publikationer. Det er kunstmuseets hensigt at positionere sig som Danmarks museum for Nordisk Kunst og Design og samtidig også tydeliggøre denne faglighed i en nordisk sammenhæng. Kunstsamlingen vil i det omfang, der kan opnås fonds- og anden sponsorstøtte, blive udbygget med nordiske værker, i særdeleshed værker der vil kunne bidrage til viden og forståelse af det særegne ved nordisk kunst. Herunder bl.a. værker fra perioden Nordens Guldalder. I sin formidling vil kunstmuseet endvidere inddrage nordisk skønlitteratur, film og musik gennem bl.a. læsekredse, filmaftener og koncerter. Det internordiske museumssamarbejde vil blive udbygget, først og fremmest via øget udstillingssamarbejde, deltagelse i seminarer samt kommende deponeringsudvekslinger af enkeltværker fra samlingen. Dette gælder både på kunst- og designområdet. For at kunstmuseet kan opfylde sin forpligtelse til at formidle nordisk design, vil det i planperioden opprioritere muligheden for en bygningsmæssig udvidelse, der kan huse formidlingen af Hans J. Wegner gennem skiftende særudstillinger. Dette nye udstillingsareal vil blive etableret i tilknytning til den permanente udstilling af møbeldesigneren Hans J. Wegners bedste stole i Vandtårnet. Nybygningen skal huse skiftende nordiske designudstillinger, der direkte eller indirekte belyser Wegner ved at se tårnets stole i forskellige sammenhænge. Disse sammenhænge vil samtidig også tegne konturerne af de særlige kvaliteter ved design fra de nordiske lande og ikke mindst de særlige kvaliteter ved Wegner, en af verdens mest talentfulde møbelarkitekter. Kunstmuseet vil i samarbejde med en lang række institutioner herunder Designmuseum Danmark og Dansk 34 MUSEUM SØNDERJYLLAND

37 2014 jubilæerne står i kø. Industri markere Hans J. Wegners 100 årsdag i 2014 gennem en omfattende særudstilling bl.a. med deltagelse af nutidsdesignere fra de nordiske lande. Større projekter Udover fagområdernes daglige museumsarbejde er der i de kommende år en række større projekter, som museet gerne vil gennemføre. Nogle af dem markerer jubilæer. Nogle vil både kræve stort træk på de personalemæssige ressourcer på museet og kræve betydelig finansiering, der for en dels vedkommende formodes at kunne skaffes fra fonde m.v. AF DE STØRRE TILTAG KAN NÆVNES FØLGENDE: Markering af 150 året for den Dansk-Tyske krig i 1864 i 2014 Markering af Røde Kors rolle i krigen 1864 i 2014 Markering af Wegners 100 års fødselsdag i 2014 Markering af 100 året for 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 i 2014 Markering af 500 året for Reformationen i 2017 Markering af 100 året for salget af de Dansk Vestindiske Øer i 2017 Gennemførelse af internationalt projekt om anglerne Gennemførelse af internationalt projekt om bebyggelsen langs Vadehavet Gennemførelse af projekt om materiel kultur og social organisation i bronzealderen Gennemførelse af forsknings- og formidlingsprojekt om Svend Wiig Hansen i 2014 Smag på Sønderjylland mel, grønt og frugt Udstilling om nationale mindretal i Europa i 2017 Musik og religion fra Ribe til Rendsborg i 2014 Etablering af en Evolutionssti Udvikling af formidlingstiltag i Vadehavet STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN

38 0 Publikumsservice, drift og administration Ved siden af de museumsfaglige aktiviteter i Museum Sønderjylland er der tre vigtige funktioner, der understøtter de museumsfaglige. Der tænkes her på de udadvendte publikumsrelaterede funktioner i form af billetsalg, butikker og cafeer m.v. og de mere indadvendte i form af rengøring samt drift og vedligehold af bygninger og udenomsarealer. Den administrative funktion er garant for, at museets økonomi og administrative funktioner fungerer sikkert og smidigt uden unødigt bureaukrati. For alle tre områder gælder, at der skal sikres en effektiv udnyttelse af ressourcerne og vedligeholdelse af medarbejdernes faglige kompetencer. I forhold til de publikumsrelaterede funktioner må der i de kommende år forventes en øget efterspørgsel efter ydelser fra cafeer og butikker som en del af den samlede oplevelse i forbindelse med et museumsbesøg. I museets forskellige afdelinger findes der i dag 3 cafeer og et antal butikker af forskellig størrelse og indretning. Allerede i dag er det en udfordring at få bemanding, åbningstider, sortiment m.v. til at gå op i en højere enhed i forhold til økonomi og rentabilitet. Der ligger derfor et behov for en gennemgang af disse funktioner både med henblik på at vurdere Sig det med et gavekort fra Museum Sønderjyllands butikker. 36 MUSEUM SØNDERJYLLAND

39 De fleste afdelinger i Museum Sønderjylland har en butik. Her Drøhses Hus nye muligheder, men også at træffe nogle grundlæggende beslutninger i forhold til driftsgrundlag og rentabilitet herunder en vurdering af om personaleressourcerne kan udnyttes endnu bedre. I forhold til drifts- og vedligeholdsfunktionerne vil der i de kommende år være et øget behov for at opretholde en kvalitetsmæssig høj standard og imødekomme øgede krav på en række tekniske områder f.eks. hele energiområdet. Der ligger derfor også her en udfordring i at få den i dag etablerede bygningsdriftsenhed til at fungere endnu bedre herunder at undersøge om ressourcerne kan udnyttes mere fleksibelt, og om den nuværende organisation er optimal. I forhold til den administrative funktion, der i dag er baseret på et sekretariat og decentrale medarbejdere i fagområderne, gælder de samme forhold og udfordringer, som beskrevet under de to foregående funktioner. Selv om den administrative bemanding er søgt holdt så lavt som muligt, og de større administrative funktioner er outsourcet, så skal der også her foretages en vurdering af, om ressourceudnyttelsen er optimal. En særlig udfordring på det økonomisk/administrative område vil være, at museets finansiering i stigende grad må forventes at skulle baseres på aktiviteter i form af f.eks. forskningsprojekter, entreindtægter og fondsdonationer, hvilket igen stiller stigende krav til styring af økonomi. STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN