Bevarelse af restnyrefunktion hos hæmodialysepatienter ved behandling. med en angiotensin II antagonist. en dobbeltblind randomiseret undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevarelse af restnyrefunktion hos hæmodialysepatienter ved behandling. med en angiotensin II antagonist. en dobbeltblind randomiseret undersøgelse"

Transkript

1 Bevarelse af restnyrefunktion hos hæmodialysepatienter ved behandling med en angiotensin II antagonist en dobbeltblind randomiseret undersøgelse PROJEKTGRUPPE Krista Dybtved Kjærgaard 1,2, cand.med. Christian Daugaard Peters 1, cand.med. Jens Kristian Dam Jensen 1, lektor, ph.d., overlæge (sponsor-investigator) Charlotte Strandhave 3, cand.med., klinisk assistent Ida Tietze 4, ph.d., overlæge Marija Kristina Novosel 5, cand.med. Inge Eidemak 7, ph.d., overlæge Erik Sloth 6, dr.med., overlæge Bente Jespersen 1,2, professor, dr.med., overlæge Fra 1 Nyremedicinsk afdeling C, Århus Universitetshospital, Skejby 2 Klinisk Institut, Århus Universitet 3 Nyremedicinsk Afdeling, Medicinerhuset, Aalborg Sygehus Syd 4 Medicinsk afdeling M, Regionshospitalet Viborg 5 Medicinsk afdeling, Fredericia Sygehus 6 Anæstesiologisk og Intensiv afdeling I, Århus Universitetshospital, Skejby 7 Nefrologisk klinik, Afsnit 2132, Rigshospitalet Forsøgsansvarlig samt autoriseret til at udføre opgaver for sponsor jvf. fuldmagt til dette, se appendiks: Krista Dybtved Kjærgaard, tlf / /30 -

2 RESUMÉ Baggrund: Praksis er tilbageholdenhed med brug af ACE-hæmmer/angiotensin II receptor blokker (ARB), når patienter når dialysestadiet, idet stofferne akut kan nedsætte glomerulær filtrationshastighed (GFR). 2 studier blandt asiatiske P-dialysepatienter har vist, at en ACEhæmmer og en ARB har signifikant effekt på bevarelse af restnyrefunktionen. Samtidig har studier vist, at bevarelse af restnyrefunktion blandt hæmodialysepatienter har stor betydning for livskvalitet, sygelighed og dødelighed. Formål: Vi ønsker primært at undersøge, om irbesartan (en ARB) kan mindske tabet af restnyrefunktion blandt danske hæmodialysepatienter. Sekundært undersøger vi irbesartans effekter på hjerte og kar, tiden til udvikling af komplet anuri og udvikling i selvrapporteret livskvalitet. Design: Dobbeltblindet, placebo-kontrolleret randomiseret multicenterforsøg med deltagelse af dialysecentre i Aalborg, Fredericia, Viborg, Skejby, Randers og Horsens samt på Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital. 80 patienter skal påbegynde projektmedicin mhp. forventet gennemførelse for 60 patienter. Hver patient følges i et år. Undersøgelser: Oversigt over undersøgelserne findes i appendiks. Primær effektparameter er tab af restnyrefunktion. Desuden undersøges hjerte og kar vha. ekkokardiografi, applanationstonometri og Transonic-måling af cardiac output. Livskvaliteten undersøges med dialysepatient-specifikt spørgeskema: KDQOL-SF. Medicin: Patienterne randomiseres til placebo eller irbesartan. Projektmedicinen optitreres til 300 mg * 1 dagligt under hensyntagen til evt. bivirkninger. Alle involverede parter er blindet ift. hvilke patienter, der modtager hvilken medicin. Koden brydes, når undersøgelsen er afsluttet. Økonomi: Undersøgelsen er forsker-initieret og finansieres ved hjælp af fondsmidler. Projektmedicinen leveres af medicinalproducenten Sanofi-Aventis. - 2/30 -

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 4 Baggrund... 4 Hypoteser... 6 Design... 6 Forsøgspersoner... 7 Inklusionskriterier... 7 Eksklusionskriterier... 7 Kriterier for udtrædelse af forsøget... 8 Opfølgning ved drop out eller eksklusion... 8 Kriterier for at stoppe forsøget... 8 Undersøgelser... 9 Undersøgelser ved inklusion... 9 Baseline værdier... 9 Opfølgning undervejs i projektet Undersøgelser, månedskontrol Undersøgelser, kvartalskontrol Nyrefunktionsbestemmelse Blodtryk Kalium Ekkokardiografi Applanationstonometri Hjerte-frekvens-variabilitet (HRV) Transonic-bestemmelse af cardiac output KDQOL-SF Biobank Randomiseringsprocedure Projektmedicin Irbesartan Placebo Dosering af projektmedicin Bivirkninger og sikkerhed Undersøgelsens varighed Statistik Praktiske muligheder for at gennemføre projektet Etik Honorering for deltagelse Dataregistrering Forsikring Økonomi Publikation Referenceliste Appendiks: Skema over undersøgelser, livskvalitets-spørgeskema (KDQOL-SF), lægmandsresumé, rekrutteringsbrev, deltagerinformation, samtykkeerklæring, fuldmagtserklæring, deltagerkort, autorisation fra sponsor til koordinerende investigator, produktresumé for irbesartan, information om placebo (IMPD), kontrakt mellem sponsor og Sanofi-Aventis, tillæg til kontrakt. - 3/30 -

4 FORMÅL Vi ønsker at undersøge om behandling med en angiotensin II antagonist kan føre til bevarelse af restnyrefunktionen hos hæmodialysepatienter. Desuden vil vi vurdere, om der er andre sidegevinster ved behandlingen i form af bedre hjerte-karfunktion i forhold til, hvad der udvikles under et års dialyse i en tilsvarende gruppe patienter behandlet med placebo. BAGGRUND Når patienter påbegynder dialyse, har de ofte en restnyrefunktion svarende til % af det normale. Man har tidligere ikke fokuseret så meget på bevarelse af denne funktion, men snarere på at optimere dialysen, som giver en rensning svarende til ca. 10 % af normal nyrefunktion. Det har nu imidlertid vist sig, at restnyrefunktionen betyder mere end dialysen for patientens sygelighed og dødelighed 1,2. Desuden har bevarede diureser stor betydning for livskvaliteten, da væskerestriktion er et hovedproblem for de fleste dialysepatienter. Nyrefunktion kan hos såvel raske som syge kvantiteres ved glomerulær filtrations rate (GFR), som hos raske typisk er ml/min. Når GFR < 20 ml/min, er patienten i prædialyse-stadiet, hvor der kommer mange komplikationer til den svigtende nyrefunktion (nedsat vandudskillelse, ophobning af affaldsstoffer, forskydning af salte i blodet, forstyrret knoglemetabolisme, nedsat produktion af erytropoietin, evt. tab af protein via urinen). De fleste har behov for dialyse ved GFR < 10 ml/min. De fleste patienter har blodtryksforhøjelse allerede før dette stadie. Restnyrefunktionen aftager oftest hurtigt i månederne efter indledning af dialyse. Diureser kan dog presses lidt op ved at holde patienten i en konstant overhydreret tilstand, som på længere sigt belaster hjertet. Der foreligger kun ganske sparsom forskning vedrørende hæmodialysepatienters bevarelse af restnyrefunktion, hvorfor området er dårligt belyst og med modstridende data. Mange faktorer menes involveret i tabet af restnyrefunktion: demografiske faktorer (inkluderende alder, køn, race), tilgrundliggende nyresygdom, blodtrykskontrol, proteinuri, nefrotoksiske medikamina, blodtrykssænkende medicin (angiotensin converting enzyme inhibitor (ACEI)/angiotensin II receptor blokker (ARB)), komorbiditet, akut sygdom og kronisk inflammation. 1 Blodtryksfald - 4/30 -

5 under dialysen fører formentlig til hurtigere tab af restnyrefunktion, og det vides ikke, om disse episoder forværres under behandling med ACEI/ARB, hvilket vil kunne modvirke den nyrebeskyttende effekt, som kendes før dialysestadiet. Intradialytiske hypotensive hændelser kan reduceres ved anvendelse af Blood Volume Monitor (BVM), som registrerer blodvolumen kontinuerligt under dialyse og kan sættes til at alarmere, hvis en grænseværdi nås eller eventuelt direkte styre ultrafiltrationen. På den måde kan væske-elimination under dialysen tilpasses patientens evne til at mobilisere sit væskeoverskud til blodbanen, og derved kan for hurtigt væsketræk med faldende blodtryk til dels undgås. 3 I P-dialysepopulationen er der påvist en række potentielle fordele ved bevaret restnyrefunktion i form af bedre clearance af toksiner med mellemstore og store molekylvægte, bedre volumen- og blodtrykskontrol, mindre inflammation, øget appetit og ernæringsstatus, relativ bevarelse af nyrernes endokrine funktioner, øget fosfatkontrol samt øget livskvalitet. 1 De samme faktorer må antages til en vis grad gøre sig gældende blandt hæmodialysepatienter. Dialysepatienter har en kardiovaskulær dødelighed, der i de yngre aldersklasser er mere end 100 gange større end hos jævnaldrende raske 4, og ved ekkokardiografi findes oftest hjertehypertrofi, mens karrene findes stive førende til hurtig pulsbølgehastighed og ændret pulskvalitet, som kan registreres ved en enkel og non-invasiv metode kaldet applanationstonometri, fx SphygmoCor, der netop er blevet valideret hos patienter med uræmi 5. Hjerte-frekvens-variabilitet (HRV) er nedsat hos mange dialysepatienter, hvilket er vist at være en markør for øget mortalitet. 6 HRV kan undersøges vha. Holter-monitorering, men kan også estimeres vha. SphygmoCor apparaturet nævnt ovenfor. Nogle dialysepatienter bliver nyretransplanterede, men også denne gruppe patienter har en væsentlig overdødelighed af hjerte-kar-sygdom, som formentlig kan nedbringes ved bevarelse af restnyrefunktion i nødvendige dialyseperioder, da nyresvigt via til dels ukendte mekanismer forårsager accelereret udvikling af kardiovaskulær sygdom. Diabetikere har øget forekomst af såvel mikro- som makrovaskulære forandringer med øget sygelighed og dødelighed til følge, og op mod % af incidente dialysepatienter i Danmark har diabetes. 7-5/30 -

6 Der foreligger to studier af P-dialysepatienters restnyrefunktion under behandling med hhv. ACEI i 12 måneder 8 og ARB i 1 år og 9 måneder 9, mens præparaternes effekt på hæmodialysepatienters restnyrefunktion ikke er belyst. Studierne af P-dialysepatienter har vist en gavnlig effekt på bevarelse af restnyrefunktionen sammenlignet med placebo. I begge studier er restnyrefunktionen kvantiteret ved hjælp af døgnurinopsamling og efterfølgende bestemmelse af kreatinin- og/eller carbamidudskillelsen. Denne undersøgelse anvendes i Danmark rutinemæssigt til vurdering af restnyrefunktion, og metoden er derfor velkendt for dialysepatienterne. HYPOTESER 1) Behandling med ARB kan bevare restnyrefunktion hos hæmodialysepatienter (primær effektparameter) 2) Behandlingen med ARB kan bevare eller forbedre hjerte-kar-funktionen bedømt ved ekkokardiografi og applanationstonometri. ARB giver forskel i antallet af alvorlige kardiovaskulære hændelser og død (sammensat endepunkt) samt forlænger tiden til udvikling af komplet anuri (døgnurinvolumen < 100 ml). ARB giver mindre forværring i livskvalitet bedømt ved KDQOL-SF (sekundære effektparametre). DESIGN Patienter, som påbegynder eller har påbegyndt hæmodialysebehandling indenfor det seneste år, og som opfylder nedenstående inklusionskriterier, anmodes om at indgå i projektet. Der inkluderes patienter, indtil 80 patienter er påbegyndt behandling med projektmedicin. Ved inklusion randomiseres forsøgspersonerne til enten aktiv behandling i form af irbesartan eller placebo. Patienterne randomiseres i to linjer afhængigt af diabetes-status, og der blokrandomiseres inden for hvert center. Randomiseringen skal være dobbelt-blindet under hele studiet. Patienterne kontrolleres herefter hver anden uge i to måneder og derpå månedligt på lokalt dialysecenter til sikring af samme blodtryksniveau og undgåelse af hyperkaliæmi. Hver 3. måned undersøges nyrefunktionen samt en række andre parametre se skema i appendiks. Hver patient følges i et år. - 6/30 -

7 Forsøgspersoner For at nå op på 80 patienter inden for en inklusionsperiode på godt 2 år, vil vi rekruttere patienter fra sygehusene i Ålborg, Fredericia og Viborg, Randers og Horsens samt Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital. Det anslås, at 60 patienter fuldfører projektet. Inklusionskriterier Hæmodialysepatient Startet hæmodialyse inden for de seneste 12 mdr Bevaret restnyrefunktion med døgnurinvolumen > 300 ml Informeret samtykke Alder > 18 år Antikonception i form af p-piller/spiral/plaster/ring/implantat/gestagen-injektion, hvis patienten er en fertil kvinde Eksklusionskriterier Systolisk blodtryk < 110 mm Hg Dårlig almentilstand efter skøn Patienter, som ikke vil kunne forstå formålet Kendt allergi over for ACE-hæmmer/ARB Akut myokardieinfarkt eller ustabil angina pectoris inden for de seneste 3 mdr Tidligere myokardieinfarkt med nedsat venstre ventrikelfunktion (ejection fraction = EF < 30 %) med eller uden symptomer på hjerteinsufficiens Hjerteinsufficiens på non-iskæmisk basis med nedsat venstre ventrikelfunktion (EF < 30 %) Positiv graviditetstest (testen udføres, såfremt patienten er menstruerende) Selv om patienten undervejs i projektet udvikler restnyrefunktionstab, således at døgnurinvolumen falder til < 300 ml, så fortsætter behandlingen og undersøgelsesprogrammet uden ændringer. - 7/30 -

8 Kriterier for udtrædelse af forsøget Vedvarende hyperkaliæmi > 6 mmol/l trods diæt, Resonium og dosisreduktion af projektmedicin AMI (STEMI/nonSTEMI) diagnosticeret på klassisk vis ved 2 ud af 3 af følgende: brystsmerter/dyspnø, klassiske EKG-forandringer, forhøjelse af biokemiske markører Hjertesvigt diagnosticeret i anden sammenhæng med EF < 30 % Angioødem med formodet relation til projektmedicinen Nyretransplantation Tilbagetrækning af samtykke til deltagelse i projektet Patienten overholder ikke aftaler og/eller kan ikke samarbejde omkring undersøgelser Patienterne ophører med projektmedicinen i forbindelse med eksklusion. Opfølgning ved drop out eller eksklusion Ved eksklusion eller drop out efter mere end 3 måneders deltagelse i projektet foretages om muligt applanationstonometri (evt. inkl. HRV), døgnurinopsamling, EKG, Transonic og ekkokardiografi, og spørgeskema vedr. livskvalitet udfyldes. Hvis patienten udgår af studiet pga. bivirkninger, skal patienten følges for at sikre, at bivirkningerne igen forsvinder. Hvis generne består i mere end 1 måned efter ophør med projektmedicinen, kan årsags-virknings-sammenhængen mellem projektmedicin og bivirkninger betvivles, og patienten overgår til kontrol i vanligt hæmodialyseafsnit. Data for den enkelte patient vil indgå i databehandling og analyse, såfremt patienten har gennemført inklusionsbesøg og 3 måneders besøg. Alle eksklusioner vil blive dokumenteret i patientens case report forms (CRF) og medicinske journal med information vedrørende eventuelle komplikationer, bivirkninger eller andre årsager til udtrædelse. Kriterier for at stoppe forsøget Forsøget stoppes i sin helhed før tid, hvis der fremkommer ny viden, som tyder på, at det er uforsvarligt at anvende irbesartan til hæmodialysepatienter. - 8/30 -

9 UNDERSØGELSER En oversigt over alle undersøgelser er vedlagt i appendiks. Undersøgelser ved inklusion Hvis patienten udtrykker velvilje ift. deltagelse i projektet, skal vedkommende have foretaget ekkokardiografi samt døgnurinopsamling for at sikre, at døgnurinvolumen > 300 ml. Hvis EF < 30 %, da henvises patienten til kardiologisk vurdering og kan ikke indgå i projektet qua eksklusionskriterierne. Hvis EF < 30 %, og patienten er over- eller dehydreret, kan optimering af hydreringsgrad forsøges før fornyet ekkokardiografi. Hvis systolisk blodtryk < 110 mm Hg, og patienten får antihypertensiv medicin uden kardiologisk indikation, da nedtrappes/seponeres medicinen mhp. at bringe systolisk blodtryk > 110 mm Hg. Såfremt patienten på inklusionstidspunktet modtager ACE-hæmmer eller ARB på ikke-kardiologisk indikation, stopper vedkommende med behandlingen, og efter wash out periode på 1 uge (T½ = timer) 10 foretages nyrefunktionsundersøgelse 1. gang. Herefter kan behandling med projektmedicin indledes, og alle patienter får gentaget nyrefunktionsundersøgelsen efter ca. en uges behandling. Både ved baseline og efter 1 uge undersøges patienterne med undersøgelsespakken hørende til 3 måneders kontroller se nedenfor. Baseline værdier Baggrundsoplysninger: Fødselsdato, køn, højde, rygerstatus, race, primær nyresygdom, komorbiditet, nyretransplantation med angivelse af årstal, evt. fjernede native/transplanterede nyrer samt dato for første dialyse. Målinger: Vægt, blodtryk ved dialysestart (manuelt samt gennemsnit fra den sidste uges dialyser), puls, blodprøver (kalium, natrium, kreatinin, carbamid, kuldioxid/standard-bikarbonat, albumin, fosfat, calcium, hæmoglobin, lipider (total-kolesterol, LDL, HDL, triglycerider), ALAT/ASAT, basisk fosfatase, bilirubin, PTH, CRP, hgba1c, p-glukose, cystatin C, NT-proBNP, angiotensin II, aldosteron, renin, adrenalin, noradrenalin, inflammationsmarkører), nyrefunktionsbestemmelse, applanationstonometri, Transonic-bestemmelse af cardiac output, U-albumin, U-kreatinin, U- carbamid, U-natrium, U-kalium, U-steroidmetabolitter, døgnurinvolumen, Kt/V (værdi for dialyseintensitet), EKG, hjerte-frekvens-variabilitet (HRV) i en subpopulation, og diabetikere skal - 9/30 -

10 medbringe blodsukkerprofil fra 3 døgn med blodsukker fastende, før-middag, før-aftensmad og kl. 22. Livskvaliteten bedømmes kvantitativt vha. spørgeskemaet KDQOL-SF. Der optages grundig anamnese, især mhp. vanlige gener, fx svimmelhed, hovedpine, muskelspændinger for at kunne differentiere mellem habituel tilstand og evt. medicin-bivirkninger, ligesom objektiv undersøgelse gennemføres (se nedenfor). Desuden skal der foretages ekkokardiografi. Opfølgning undervejs i projektet Patienterne kontrolleres initialt hver 2. uge, især med henblik på justering af blodtryk og kontrol af plasma kalium. Efter 2 måneder overgår patienten til kontrol efter behov, men mindst én gang månedlig +/- 1 uge. Disse konsultationer foregår på lokalt hæmodialyseafsnit. På hvert dialysecenter vil der være en ansvarlig læge samt en tilknyttet projektsygeplejerske til koordinering af undersøgelser, blodprøvebestilling samt medicinrekvirering. Nyrefunktionsbestemmelse, applanationstonometri (evt. inkl. HRV), EKG og Transonicbestemmelse af cardiac output udføres ved 3, 6, 9 og 12 måneder +/- 2 uger. Spørgeskemaet angående livskvalitet besvares efter 6 og 12 måneder +/- 2 uger, og ekkokardiografi samt applanationstonometri dagen efter en dialyse udføres efter 11,5-12 måneder. Der udføres afsluttende besøg efter, at projektmedicin er seponeret. Objektiv undersøgelse, udføres i forbindelse med første besøgsdag Øjne Mund Hjerte og lunger Abdomen Lymfeknudestatus Hud - 10/30 -

11 Undersøgelser, månedskontrol I CRF noteres følgende ved hver projekt-relateret kontakt mellem patient og læge: Vægt Blodtryk ved dialysestart gennemsnit fra den sidste uges dialyser Puls Hydreringsstatus ud fra klinisk vurdering Medicinliste Dialyse: o Ønskevægt o Væsketræk gennemsnit fra den sidste uges dialyser o Dialyseform o Dialysemængde o Filtertype og størrelse o Flow gennemsnit fra den sidste uges dialyser o Buffer Ca ++ o Anvendelse af ultrarent vand o Antal registrerede blodtryksfald siden sidst Laveste blodtryk Behandling af blodtryksfaldet Konsekvenser for dialyseordinationer Indlæggelse o Afdeling o Tidsrum o Årsag o Projektmedicin taget som foreskrevet under indlæggelsen I interviewform udspørges til: o Åndenød o Brystsmerter/hjertebanken o Compliance mht. medicin generelt og projektmedicin i særdeleshed o Mistanke om bivirkninger o Andre subjektive forandringer siden sidste kontakt o Større undersøgelser siden sidst, især med brug af røntgenkontrast-midler - 11/30 -

12 Laboratorieværdier, taget ved dialysestart, vedlægges CRF i udskrift: o Kalium o Natrium o Kreatinin o Carbamid o Kuldioxid/standard-bikarbonat o Albumin o Fosfat o Calcium Undersøgelser, kvartalskontrol I CRF noteres: Blodtryk måling med godkendt apparat Døgnurinvolumen CRF vedlægges data om nedenstående i udskrift eller certificeret kopi: Diabetikere medbringer blodsukkerprofil fra 3 døgn med blodsukker fastende, før-middag, før-aftensmad og kl. 22. Nyrefunktionsbestemmelse Applanationstonometri HRV hvis muligt Transonic-bestemmelse af cardiac output EKG KDQOL-SF ved baseline samt efter 6 og 12 måneder Blodprøver: o Hæmoglobin o HgbA1c o Glukose o ALAT/ASAT, basisk fosfatase, bilirubin o Lipider (total-cholesterol, LDL, HDL, triglycerider) o PTH o Cystatin C - 12/30 -

13 o CRP o NT-proBNP o Aldosteron o Renin o Angiotensin II (EVF-standardiseret) o Noradrenalin o Adrenalin Urinprøver o Inflammationsmarkører o Prøver tages fra til senere forskningsbrug o Albumin o Kreatinin o Carbamid o Natrium o Kalium o Steroidmetabolitter o Prøver tages fra til senere forskningsbrug Kt/V (værdi for dialyse-intensitet) Undersøgelsespakken hver 3. måned varetages af investigator i samarbejde med projektsygeplejerske, ligesom månedskontroller kan udføres delvist af projektsygeplejerske. Hvis en patient viser sig at være fuldstændig stabil mht blodtryk, vægt og hydrering, kan investigator ved kontrolbesøg overveje at erstatte den kliniske vurdering af hydreringsgrad med telefonkonsultation eller overlade hydreringsvurderingen til trænet sygeplejerske. Hydrering skal altid vurderes af læge ifm kvartalsbesøg. Investigator behøver ikke nødvendigvis at udføre den lægelige del af kontrol og besøg på den samme dag som den ikke-lægelige del. Nyrefunktionsbestemmelse Nyrefunktionen kan vurderes ud fra estimat af GFR. I klinisk dagligdag anvendes kreatininclearance baseret på døgnurinopsamling. I dette studie anvendes gennemsnittet af kreatininclearance og carbamid-clearance, da præliminære data fra et studie ledet af Krista Dybtved - 13/30 -

14 Kjærgaard indikerer, at kreatinin-carbamid-clearance udviser større reproducerbarhed end kreatininclearance. Urinen skal af dialysepatienten opsamles minutiøst gennem 24 timer op til dialysestart. 11 NSAID skal undgås den sidste uge op til nyrefunktionsundersøgelse pga. risiko for forbigående reduktion i GFR. 12 Blodtryk Da blodtryksniveauet må forventes at have en selvstændig indvirkning på de målte effektparametre, søges dette holdt på et bestemt niveau hos patienterne, der indgår i undersøgelsen, idet der tilstræbes systolisk blodtryk mm Hg ved dialysestart ved hjælp af projektmedicin og sædvanlige antihypertensive midler andre end ACEI, ARB og renin-hæmmer, samt ved væskeelimination efter sædvanlige principper. Hos de få patienter, der har blodtryk lavere end dette niveau, og som er uden symptomer, accepteres det lave blodtryk. Mindst en gang månedligt foretages diagnostisk blodtryksmåling med godkendt apparat/dialyseapparat (hvis disse kalibreres), hvilket er beskrevet i Dansk Hypertensionsselskabs guideline. 14 Kalium Pga. den begrænsede nyrefunktion og pågående dialysebehandling forventes ikke ud fra kliniske erfaringer eller tidligere studie 15 større problemer med plasma kalium, men hvis værdierne ved dialysestart er > 6,0 mmol/l, indledes diætetiske forholdsregler, ordination af Resonium overvejes, og dosis af ARB/placebo kan reduceres. Hvis plasma kalium vedvarende er > 6,0 mmol/l, udgår patienten af forsøget. Ekkokardiografi Ved ekkokardiografien vurderes hjertets dimensioner i form hulrums-mål (atrium/ventrikeldilatation) og hjertemusklens vægtykkelse (ventrikelhypertrofi) samt hjertet pumpefunktion i form EF, som hos raske > 60 %. Desuden kan klapproblemer, fx i form af forsnævringer og forkalkninger, og anatomiske abnormiteter visualiseres, hvilket svarer til en basal ekkokardiografi. Alle ekkokardiografier optages således, at det senere vil være muligt at lave mere avanceret analyse af data. - 14/30 -

15 Der foretages ekkokardiografi ved inklusion og ved udgang af studiet så vidt muligt inden seponering af projektmedicin. Begge gange skal undersøgelsen laves dagen efter en dialyse for at sikre mest mulig sammenlignelighed mellem patienterne. Applanationstonometri Applanationstonometri består af to dele: pulsbølgeanalyse og pulsbølgehastighedsmåling. Applanationstonometrien foretages med SphygmoCor (AtCor Medical), som også er anvendt i andre studier og er valideret blandt uræmi-patienter. 5 Undersøgelsen foretages på perifere arterier (a. carotis, a. radialis, a. femoralis) med måling af tryk overført fra arteriens væg til transducer. Undersøgelsen er non-invasiv og uden gener for patienten. Pulsbølgeanalyse: For hvert hjerteslag dannes en trykbølge, som forplanter sig i hele arterietræet. Når trykbølgen møder en forandring i modstand, vil der ske en refleksion af bølgen. Disse bølger danner tilsammen en karakteristisk bølgeform, som transmitteres til software i SphygmoCor. Bølgeformen ændres med alder, vasodilatation, vasokonstriktion og tiltagende karstivhed. Pulsbølgehastighed: Aortas pulsbølgehastighed er et direkte mål for aortas stivhed, som er en stærk uafhængig prædiktor for kardiovaskulær død og død i det hele taget blandt patienter med kronisk nyresvigt. 16 Undersøgelsen er koblet til EKG og måler derfor tiden mellem afsendelse af trykbølge fra hjertet (EKG ets R-tak) til registrering af trykbølge ved transducer. Afstanden måles manuelt, hvorefter hastigheden kan beregnes. Undersøgelsen varer i alt ca. ½ time og udføres umiddelbart før dialyse ved inklusion og derefter hver 3. måned. Der laves desuden applanationstonometri dagen efter en dialyse ved udgang af studiet. Hjerte-frekvens-variabilitet (HRV) Ved hjælp af special-software i SphygmoCor apparatet og de tilhørende EKG-elektroder kan pulsen registreres over et tidsrum, oftest ca. 5 minutter. Software beregner relevante variable vedr. variation i frekvens sv.t. Holter-monitorering. Undersøgelsen udføres på patienter i Skejby, Randers, Horsens, Aalborg og Viborg og om muligt også på de øvrige centre. - 15/30 -

16 Transonic-bestemmelse af cardiac output Med Transonic Systems Inc. s HD02/03 kan cardiac output og centralt blodvolumen estimeres ved en fortyndingsteknik vha. specielle sensorer, som kobles til dialyseslangerne. Cardiac output måles inden for den første halve time efter dialysestart samt ved dialyseslut ved inklusion og ved 3, 6, 9 og 12 måneder. Undersøgelsen gennemføres på patienter, som dialyseres i Skejby, Aalborg, Fredericia, Viborg, Randers og Horsens og om muligt også på Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital. KDQOL-SF Der findes talrige spørgeskemaer, som kan anvendes til at bedømme helbreds-relateret livskvalitet. I KDQOL-SF er der taget hensyn til de specifikke problemer, som dialysepatienter kan have i form af afhængighed af sygehusvæsenet, væskerestriktion, diæt med mere. Spørgeskemaet er valideret. 17,18 Spørgeskemaet udfyldes af patienten ved inklusion samt ved 6 og 12 måneder. Patientens svar omsættes til kvantitative værdier for livskvalitet, hvorved livskvaliteten kan sammenlignes til forskellige tidspunkter for den samme patient og sammenlignes i de to behandlingsgrupper. BIOBANK I forbindelse med projektet undersøges blod og urin, som opbevares i en forskningsbiobank fra udtagelse fra patienten frem til undersøgelsestidspunktet. Der vil ved hver kvartals-kontrol blive udtaget ca. 50 ml blod til senere analyse for Cystatin C, NT-proBNP, renin, angiotensin II, aldosteron, adrenalin og noradrenalin. Der er ingen risiko forbundet med indsamlingen af biologisk materiale, da blodprøverne tages ifm. rutineprøver. Alle analyser forventes at kunne udføres i Danmark, men nogle af analyserne er relativt kostbare og kan med økonomisk fordel analyseres samlet efter projektets afslutning, hvorfor det biologiske materiale gemmes indtil analyse eller op til 2 år efter forsøget afslutning, hvorefter materialet anonymiseres. Fra den opsamlede døgnurin gemmes 50 ml til analyse for steroidmetabolitter. Oprettelsen af denne forskningsbiobank anmeldes til Videnskabsetisk Komité samt Datatilsynet. Der vil ligeledes blive gemt blod og urin, opbevaret i personhenførbar form mhp. senere forskningsprojekter, såfremt patienten tillader dette. Dette anmeldes alene til Datatilsynet. - 16/30 -

17 RANDOMISERINGSPROCEDU ANDOMISERINGSPROCEDURE RE Medicinen randomiseres til henholdsvis Skejby inkl. Randers og Horsens, Aalborg, Fredericia, Rigshospitalet, Frederiksberg Hospital og Viborg formentlig i blokke samt i serier til diabetikere og til ikke-diabetikere. Hospitalsapoteket Aarhus vil stå for randomiseringen, som foretages med the method of randomly permuted blocks, opbevaring af kodelister samt pakning og etikettering af medicin, hvilket vil blive gjort i overensstemmelse med gældende retningslinjer for Good Manufacturing Practice 19 Patienterne inkluderes fortløbende og får udleveret medicin i henhold til fortløbende numre. Når den sidste patient har været til afsluttende kontrol, brydes randomiseringen. Indtil da er randomiseringen dobbelt-blindet, således at hverken patient eller involveret sundhedsfagligt personale ved, om patienten har fået irbesartan eller placebo. Hospitalsapoteket leverer en kuvert pr. forsøgsnummer indeholdende information vedrørende projektmedicinen. Kuverterne opbevares i aflåst rum på de involverede dialysecentre, og kuverterne er sikret mod utidig indsigt i randomisering. Randomiseringskoden kan brydes i tilfælde af eksklusion af en deltager, hvor information vedrørende forsøgsmedicinen er nødvendig for optimal behandling af patienten. Hospitalsapoteket informeres om bruddet, og der indsamles nødvendig information vedrørende den administrerede forsøgsmedicin. Alle relevante hændelser og information vedrørende kodebrud vil blive registreret. PROJEKTMEDICIN I klinisk praksis har næsten alle prædialysepatienter forhøjet blodtryk, og hos mange bliver blodtrykket sværere og sværere at regulere, efterhånden som nyrefunktionen aftager. En del prædialysepatienter får ACEI/ARB dels pga. disse præparaters kendte renoprotektive effekter og dels som antihypertensiva. Efterhånden som dialysegrænsen nærmer sig, får mange patienter problemer med hyperkaliæmi, hvorfor ACEI/ARB seponeres. Desuden er man tilbageholdende med antihypertensiv medicin efter dialysestart, idet blodtryksfald under dialysen typisk forværres af medikamenterne. Senere genoptages antihypertensiv behandling efter behov. Der er ikke tradition for at bruge ACEI eller ARB som 1.valgs præparat til hæmodialysepatienter, og der er således ikke tale om, at patienten snydes for gængs behandling. Hvis patienten ved inklusionen får ACEI eller ARB, skal patienten stoppe med dette, og efter en wash out periode på en uge bestemmes restnyrefunktionen. Patientens eventuelle behov for at opstarte ny medicin eller få øget dosis af vanlige antihypertensivae beror på et individuelt klinisk - 17/30 -

18 skøn, hvor der tilstræbes systolisk blodtryk ved dialysestart på mm Hg. Et højere blodtryk kan accepteres efter individuelt lægefagligt skøn. Irbesartan Medikamentet er beskrevet i produktresuméet, se appendiks. 20 Placebo Placebotabletterne ligner irbesartan 150 mg fuldstændigt, men indeholder selvfølgelig ingen aktive substanser. En nærmere beskrivelse af tabletterne (IMPD) kan ses i appendiks. Dosering af projektmedicin Projektmedicinen gives efter følgende retningslinjer 20 : Initialt: 150 mg * 1 dagligt Optitrering: Efter 2 uger øges dosis til 300 mg * 1 dagligt Vedligeholdelsesdosis: 300 mg * 1 dagligt, hvilket er anbefalet max dosis. Patienterne skal optitreres til maksimal anbefalet dosis uanset blodtryksniveauet. Det vil sige, at hvis patienten har lavt blodtryk og er uden symptomer på dette, fastholdes behandlingen. Andre antihypertensiva reduceres eller seponeres som anført nedenfor. Hvis der efter gentagne forsøg på optitrering opstår symptomatisk hypotension, da accepteres sub-maksimal dosis, og hvis symptomgivende hypotension da fortsat er et problem, udgår patienten af forsøget. Hver dosisændring anføres på særskilt skema. Ved hypertension skal patientens hydreringsgrad vurderes, og ved overhydrering skal ønskevægten reduceres efter sædvanlige principper, hvorefter patientens antihypertensive behandling kan øges. Alle præparater på nær renin-hæmmere, ACEI og ARB kan anvendes. NSAID-behandling skal undgås i ugen op til nyrefunktionsbestemmelsen (kvartals-kontrol). God compliance tilstræbes ved at spørge til tablet-indtag i forbindelse med kvartalskontrol. Dette sammenholdes med antallet af udleverede/tilbageleverede tabletter. Projektsygeplejersker vil ligeledes opmuntre patienterne og give gode råd til at huske medicinen, f.eks. i form af ophældning i dosisæsker sammen med øvrig medicin. - 18/30 -

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Amendment 2 af 21. maj 2010

Amendment 2 af 21. maj 2010 Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine

Læs mere

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Skriftlig information, når det er bedst v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Hvorfor står jeg her? Forskningsprojekt om forståelse af skriftlig patientinformation Inspirator og rådgiver i kommunikation

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade CV 2002 2006: Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus 2006 2010: Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade 2008 2010: Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, Cand.Scient.San, Aarhus

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE FSAIO Landskursus 19. september 2011 PROJEKTSYGEPLEJERSKENS ARBEJDE INDEN FOR SEPSISFORSKNING

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Indhold... 2 Organisation... 4 Aktiviteter... 6 Undervisning... 11 Intern Kvalitetssikring... 12 Netværk... 16

Indhold... 2 Organisation... 4 Aktiviteter... 6 Undervisning... 11 Intern Kvalitetssikring... 12 Netværk... 16 Årsrapport 2013 Indhold Indhold... 2 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 5 Aktiviteter... 6 Monitorering... 6 Hjemmeside... 7 Forskningsprojekter...

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Formålet med dette projekt er at forbedre forebyggelsen og behandlingen af type 2 diabetes.

Formålet med dette projekt er at forbedre forebyggelsen og behandlingen af type 2 diabetes. København d. Kære Vi kontakter dig, da du har været så venlig at deltage i den videnskabelige undersøgelse Helbred2008 eller Helbred2010 eller 5-års-opfølgnings-undersøgelsen af Helbred2006 på Forskningscenter

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Benakor Vet., tabletter 5 mg

Benakor Vet., tabletter 5 mg 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Benakor Vet., tabletter 5 mg 0. D.SP.NR 24999 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Benakor Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En tablet indeholder: Aktivt stof:

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Amendment 1 af 10. juli 2009

Amendment 1 af 10. juli 2009 Amendment 1 af 10. juli 2009 1. Der ønskes oprettelse af to nye centre fra 1. september 2009. Begrundelsen er at man derved opnår større sikkerhed for at nå det i protokollen fastsatte antal patienter.

Læs mere

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Juli 2014 Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCCregistret Betingelser, der skal opfyldes,

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Møde i Politisk udvalg

Møde i Politisk udvalg Møde i Politisk udvalg Dato: 29. september 2015 Tid: kl. 17.00 Sted: Sekretariatet i Vanløse Dagsorden 6. Godkendelse af dagsorden 7. Godkendelse af referat fra seneste møde 8. Begrebsafklaring 9. Udfasning

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen

Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen Side 1 af 10 Deltagerinformation Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen Vi vil spørge, om du vil deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt.

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Sygehusapotek Fyn informerer

Sygehusapotek Fyn informerer INFORMATIONSBLAD Sygehusapotek Fyn informerer Årgang 2, nr. 2 - april 2009 Sygehusapotek Fyn INDHOLD: FARVEL TIL INFORMATIONSBLADET...3 OPBEVARINGSSKEMAET...4 LÆGEMIDDELINFORMATION TIL PATIENTER...6 DE

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere