Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16, tekstrække

Transkript

1 1 Grindsted Kirke Søndag d. 7. juni 2015 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16, tekstrække Salmer DDS 748: Nu vågne alle Guds fugle små Dåb: DDS 448, : Fyldt af glæde DDS 613: Herre, du vandrer forsoningens vej FS3 2: Alene Kristus er mit håb FS3 117: Komme dit rige iblandt os Altergang DDS 614: Far, verden, far vel DDS 697: Herre, jeg vil gerne takke Tekstlæsninger GT-læsning: Es 58,5-12 Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det det, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge

2 2 ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg! Hvis du fjerner åget og holder op at pege fingre og tale ondt, rækker den sultne dit brød og mætter den forkuede, så skal dit lys bryde frem i mørket og dit mulm blive til højlys dag. Herren vil altid lede dig, selv i øde egne vil han mætte dig. Han vil styrke din krop, så du bliver som en frodig have, som et kildevæld, hvis vand ikke svigter. Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges, du skal rejse tidligere slægters grundvolde. Du skal kaldes den, som tætner revner, den, som gør det nedrevne beboeligt. Epistel: 1 Joh 4,16b-21 Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. Vi elsker, fordi han elskede os først. Hvis nogen siger:»jeg elsker Gud,«men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder. Prædiketekst: Luk 16,19-31»Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød.

3 3 Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.«gode Gud, himmelske Far. Vi beder dig om, at du vil møde os med evighedens synsvinkel på vores liv. Lad os høre dette alvorlige budskab ret, så din kærlighed fordriver frygten og tænder evangeliet i os og kærligheden mod vores medmenneske. Amen! PRÆDIKEN Jeg mener det 100% alvorligt, når jeg i bønnen bad om, at vi må høre denne prædiketekst ret. Vi reagerer forskelligt, når vi hører ord som disse, der så at sige sætter skruetvinger på hele vores liv og på vores sjæl. Er det ikke rigtigt, at den gør det? Man er ikke helt den samme, lige før og lige efter man har hørt en sådan tekst! Selvfølgelig kan man bare skubbe den til side og sige, at jeg ikke vil beskæftige mig med den alvorlige side af livet. Jeg tænker på livet her og nu, for det gælder om at få så meget som muligt ud af det for mig. Skidt med de andre, skidt med Gud. Selvfølgelig kan man bare sige, at det nok bare er et godt eventyr, som lige så godt kunne slutte med: De levede lykkeligt til deres dages ende.

4 4 Det kan man gøre. Sådan slutter den bare ikke! Og derfor skaber den hos de fleste af os en frygt et eller andet sted, meget eller lidt. Engang skal du dø, siger den, og det er noget, du allerede her i livet skal forholde dig til. Tænk på, at langt størstedelen af din tilværelse vil finde sted ikke her i livet, men i evigheden. Bibelen sammenligner livet med et græs, der står på marken, eller en af markens blomster. I dag er det levende, i morgen er det vissent og tørt. Sådan er vores liv set i evighedens perspektiv, selv om det kan strække sig over mange år. En af de helt store ledelsesguruer, Stephen Covey, har skrevet bogen 7 gode vaner med vigtige vaner at tillægge sig i livet. En af vanerne er: Begynd med slutningen! Hvis du planlægger en eller anden opgave, så væn dig til at forestille dig, hvordan det skal ende, hvad slutresultatet skal være, og hold dig det for øje hele vejen. Hvis man fokuserer på det, så er det med til at holde én fokuseret i processen frem mod slutningen. Hvad med at gøre det samme med vores liv? Hvad skal slutresultatet være? Selv om han ikke er kristen, tager Stephen Covey faktisk de briller på og siger: Hvad skal der siges ved dit mindesamvær? Når kisten er båret ud på kirkegården, graven er kastet og man samles for at mindes dig hvis man da har tradition for det hvad vil der så blive sagt? Vil man fokusere på din store arbejdsindsats? Din langstrakte tid foran fjernsynet? Den evne til at feste igennem og leve i sus og dus? Eller vil man sige, at du var hjælpsom, gavmild, at du så Lazarus ved din dør, at du var med til at fortælle mennesker om Guds godhed? Eller hvad vil man tage frem? Det er ikke dumt at overveje det! Da vi var i Israel for nogle uger siden, hørte vi om kong Herodes den Store, der var konge i Israel, da Jesus blev født. Han var en forhadt konge, og det var han godt klar over. Derfor havde han arrangeret, at en stor gruppe mennesker skulle dræbes samtidig med, at han selv døde, for han sagde: Så ved jeg, at der er virkeligt sørgende mennesker, når jeg dør. Det er også et eftermæle at få!

5 5 I dag stilles vi over for en meget alvorligere sag, som Stephen Covey slet ikke beskæftiger sig med: Hvad vil Gud sige til dig, når du dør? Og om dig? Teksten lader ikke skyggen af tvivl tilbage om, at der er to muligheder efter livet, to udgange af livet. Og som jeg nævnte, så skaber det for de fleste af os en frygt. Hvor ender jeg? Hvor ender mine kære, som jeg holder af og ønsker det bedste for? Hvad gør man med denne frygt? Skal vi gå og være bange for Guds dom? Kan det i virkeligheden være ens grund til at være kristen, at man så kan undgå fortabelsen borte fra Gud i al evighed? Ja, det kan det. Jeg kender mennesker, som siger det. Og jeg forstår dem godt. Hvis man tænker på fortabelsens gru, som den beskrives i Jesu ord, så vil man da for alt i verden undgå det: Fader Abraham! råbte den rige mand, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Fortabelsen er tydeligvis et pinested alene fordi de fortabte er på afstand af Gud. Jeg har det ikke sådan, at frygten for fortabelsen er min primære grund til at være kristen men jeg frygter da fortabelsen. Ellers ville vi have hørt Jesu ord med et halvt øre, når han siger: Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel og derefter ikke er i stand til at gøre mere. v5 Jeg vil vise jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, som efter at have slået ihjel har magt til at kaste i Helvede. Ja, jeg siger jer: Ham skal I frygte. Det er den frygt, vi kalder gudsfrygt. Gud er en hellig Gud, der vil, at vi lever et liv efter Guds vilje. Her var den rige mands problem! Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Det var ikke selve det, at han var rig, ej heller, at han overså Lazarus. De ting var et symptom på hans grundlæggende retning i livet uden Gud og uden tanke på evigheden. Derfor siger Abraham til ham i pinestedet: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines.

6 6 Evighedens synsvinkel på vores liv er diametralt modsat vores begrænsede synsvinkel. Og det er præcis evighedens synsvinkel, Jesus vil åbne vores øjne for for at advare os i tide, og for at vi ikke skal sige på dommens dag: Hvor var jeg dog dum, at jeg ikke i tide besindede mig på evigheden. Tilbage til det med frygten. Psykologerne kan fortælle os, at man for at hjælpe andre med at bekæmpe en frygt, ikke skal sige: Det er ikke noget særligt. Det skal du da ikke være bange for. Man må sætte noget andet i stedet for frygten. De åndsfyldte mennesker, der for mange århundreder siden fastlagde prædiketekster til kirkeåret, har sat denne prædiketekst sammen med epistelen fra 1 Joh. Og det er genialt, for der siges ikke bare, at du ikke skal frygte. Evangeliet sætter Guds kærlighed ind i stedet for. Prøv at høre: Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten. Her har du evangeliet! Den fuldendte kærlighed fordriver frygten. Evangeliet har noget andet at sætte ind i stedet for frygten, nemlig Guds kærlighed. Jo mere Guds kærlighed kommer ind, desto mere fordrives frygten. Ja, der siges rent ud: Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag. Tænk, hvad Guds kærlighed kan gøre for dig! Hvordan bekæmper vi frygten for døden? Med Guds kærlighed! Med Jesu død på korset og opstandelsen for os. Med dåbens nåde, som Gud har overøst Milo og Linnea med i dag. Den rige mand sagde fra pinestedet til Abraham: Send Lazarus til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.

7 7 De har Moses og profeterne, lyder det fra de fortabte. Og hvem de de, der har Moses og profeterne? Det er OS! I dag hører du og jeg råbet fra de fortabte: Send Lazarus til dem og advar dem! Og Lazarus er kommet til os og er stået op fra de døde og kommet tilbage for at sige: Omvend dig nu og grib evangeliet, lad hans kærlighed komme ind i dig og uddrive frygten. Det er Jesus Kristus. Han er kommet tilbage som den eneste fra de dødes rige. Ham skal du tro på, ham skal du tjene alle dine dage, han skal føre dig til det evige liv! Evangeliet er NU! Chancen har du NU! Så får livet også et andet perspektiv end mig selv alene. Gud kan flytte vores fokus til ham og vores medmenneske, bl.a. Lazarus, som ligger uden for vores dør. Vi har også Lazarus hos os. Der er mennesker, som lider og har brug for hjælp. Det kan være danskere, som på en eller anden måde er kommet i klemme eller i nød. Det kan være nydanskere, som er kommet hertil og har brug for besøg, imødekommenhed, bare et smil og velkommen. Lazarus er hos os. Den rige mand så ham, og måske skulle han skræve over ham for at komme til sit flotte hus men han lod ham ligge. Lad os bede Gud åbne vores øjne for mennesker omkring os og flytte perspektivet. Det begynder med, at du har evighedens synsvinkel over dit liv. Til sidst en tanke ud fra Sl 68, som jeg læste her til morgen i min bibellæsning. Måske er du kommet i kirke og føler dig som Lazarus. Livet er tungt og svært og fyldt med modgang. Det kommer vi mennesker til at opleve ind imellem. Og da har Gud et ord til dig fra Sl 68. Jeg læser fra Bibelen på hverdagsdansk : Gud er som en fader for de faderløse, han taler de hjælpeløses sag. Han regerer fra sin hellige trone. Han giver de hjemløse et hjem, sætter de undertrykte i frihed og gør dem glade. Og det slog mig: Ja, det er kristenlivet set i det store perspektiv fra evighedens synsvinkel. Gud vil til sidst give fred. Dér ender det for en kristen uanset hvor mange sår Gud har tilmålt os her i livet.

8 8 Navnet Lazarus betyder Herren hjælper og det blev afsløret til sidst, at her var den afgørende forskel mellem den rige mand, som troede, at han havde lykken og glæden i sin pengepung og sit festlige liv, og på den anden side Lazarus, som havde glæden og al sin rigdom i Gud. Det var ham, som var rig hos Gud. Amen!