Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
|
|
- Marie Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Budget 2014 (senest indsendte budget) Budget 2015 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C- B)/B Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år ,0 Promillemidler ,0 1 Særbevilling og anden indtægt Renter 5 5 0,0 I. Indtægter i alt ,1 UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt ,0-6,0 Forskning og forsøg i alt ,5 12,7 Produktudvikling i alt 0 0 0,0 - Rådgivning i alt ,0 - Uddannelse i alt ,4 - Sygdomsforebyggelse i alt 0 0 0,0 - Sygdomsbekæmpelse i alt 0 0 0,0 - Dyrevelfærd i alt 0 0 0,0 - Kontrol i alt 0 0 0,0-2 Særlige foranstaltninger 0 0 0,0 - Medfinansiering af initiativer under EU prg ,1-59,7 II. Udgifter til formål i alt ,0 3,1 3 Fondsadministration Revision ,0 Effektvurdering ,0 Ekstern projektvurdering - 4 Bestyrelseshonorar/befordingsgodtgørelse Tab på debitorer IV. Administration i alt ,0 V. Udgifter i alt ,1 Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 2,19 1,26 6 Supplerende oplysninger 1
2 Budget 2014 (senest indsendte budget) Budget 2015 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C- B)/B Note A B C D 6 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Promillemidler: Gartnerirådgivningen ,3 53,6 Brancheudvalget for Frugt og Grønt ,6-7,8 Gartneribrugets Afsætningsudvalg ,3 1,8 Danske Prydplanter ,8 61,0 Agro-Tech ,0-38,8 Danske Planteskoler ,7-31,3 Økologisk Landsforening ,9-39,4 Væksthusgrøntsagssektoren ,4 - Avlerforeningen af spiseløg ,0-100,0 VI. I alt ,0 3,1 Noter til punkterne I - V 3 Opgaverne vedrørende fondens sekretariat og generellse omkostninger varetages af Gartneribrugets Afsætningsudvalg. Omkostningerne udgør 250 t. kr., som er finansieret af Gartneribrugets Afsætningsudvalg. Udgifter til generel fondsadministration er ikke finansieret af fondsmidler. 2
3 Supplerende oplysninger - Basisbudget Beløb i 1000 kr Budget 2014 (senest indsendte budget) Budget 2015 Specifikation af anvendt statsstøtteregel VIIl. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere Gartnerirådgivningen Forskning og forsøg 1 Plantebeskyttelse i gartnerierhvervet Gartneriets produktionsplan styrer Ny jordtest for skadegørere Gødevanding - produktion af økologiske fødevarer I alt Forskning og forsøg Medfinansiering af initiativer under EU programmer Udvikling af en langsigtet strategi for reduktion af pesticidbelastningen Affugteres effekt på væksthusklimaet Nye metoder til nedsætt. af co2 emmisionen 0 0 I alt medfinansiering af initiativer under EU programm Brancheudvalget for Frugt og Grønt i alt Forskning og forsøg 5 Varslingsværktøjer vedr. prod. af frugt og grønt Gulerodsproduktion nye trusler Økologi i sporet Protecfruit beskyttet produktion af æbler og pærer Dafrus frugt uden sprøjterester Fremtidens økologiske sorter af løg og gulerødder Reduktion af ergonomiske belastninger Bæredygtig økologisk produktion 54 0 Gå i dybden med rødderne - 4 aktiviteter Verdens bedste industribær I alt Forskning og forsøg Medfinansiering af initiativer under EU programmer 11 Gødskning af grøntsager fra start til slut Flere lokalt producerede bær I alt medfinansiering af initiativer under EU programm Gartneribrugets Afsætningsudvalg i alt Afsætningsfremme 13 Markedsføringskampagne/projektkoordinator Ej statsstøtte I alt Afsætningsfremme
4 Danske Prydplanter i alt Afsætningsfremme 14 Promovering af specialkulturer, udstillingsaktivitet stk.1 nr. 3 I alt Afsætningsfremme Rådgivning 15 Minimalspild, formidling stk.1 nr. 4 a 16 Producentinformation og MPS stk.1 nr. 4 a og 4 b. I alt Rådgivning Agro Tech Uddannelse 17 Kompetenceløft af Gartneruddannelsen Ej statsstøtte I alt Uddannelse Forskning og forsøg Bæredygtig væksthusproduktion Nye metoder til nedsættelse af co2 emmisionen 0 0 I alt Forskning og forsøg Danske Planteskoler i alt Forskning og forsøg 18 Afprøvning af biologiske midler Biologi for ædelgrankræft I alt Forskning og forsøg Medfinansiering af initiativer under EU programmer Bæredygtig planteskoledrift Grøn skov- og prydplanteproduktion 0 0 I alt medfinansiering af initiativer under EU programm Økologisk Landsforening i alt Rådgivning 20 Kompost til øget frugtbarhed stk.1 nr. 4 a I alt Uddannelse Medfinansiering af initiativer under EU programmer Organisk stof i økologisk gartneri og frugtavl I alt medfinansiering af initiativer under EU programm Afsætningsfremme 4
5 Økologisk frugt og grønt - slip det fri I alt Afsætningsfremme Væksthusgrøntsektoren Uddannelse 21 Afdrevet kompost som dyrkningsmedie I alt Rådgivning Avlerforeningen af spiseløg Forskning og forsøg Mangantest og nye sorter af spiseløg I alt Forskning og forsøg
6 Nr. 1 Plantebeskyttelse i gartnerierhvervet. Formålet med projektet er at reducere såvel pesticidbelastningen af miljøet som indholdet af pesticidrester i frugt og grønt samt forbedre arbejdsmiljøet. Projektet har flg. indhold: Forsøg: Der er planen at udføre strategi- og selektivitetsafprøvninger, der har til formål at finde nye midler/strategier, der kan erstatte eller supplere eksisterende midler/strategier. Der kan være tale om at finde erstatninger for midler, der pga. miljø- og sundhedsmæssige problemer er blevet forbudt eller forventes forbudt/trukket tilbage i nær fremtid. Der kan være tale om midler, der skal være med til at forebygge resistensdannelse eller midler med bedre miljøprofiler end dem, der er på markedet. Der kan også være tale om skadedyrsmidler, der har en mere specifik virkning, og dermed skåner flere af nyttedyrene. Forsøgene gennemføres af Århus Universitet dels på Flakkebjerg og dels hos avlere. Ansøgninger til godkendelse af mindre anvendelser: På baggrund af ønsker/behov fra erhvervets sektorer og fagkonsulenterne indsamles og bearbejdes data til brug ved indsendelse af ansøgninger til mindre anvendelser med henblik på at få godkendt nye midler. Det drejer sig om nye midler og/eller nye anvendelsesområder, der skal erstatte og/eller supplere midler, der er godkendt. Der arbejdes med midler til såvel konventionel som økologisk avl. Nr. 2 Gartneriets produktionsplan styrer. Formålet er at udvikle et nyt beslutningstøtteværktøj til væksthusgartnere, der kobler temperatur/lys med produktionstid der derved giver en forbedret produktionsstyring (sammenkobling af klimacomputer med produktionsstyringsprogrammer). Ved hjælp af beslutningstøtteværktøjet bliver det muligt at korrigere plantevæksten i væksthusgartnerierne, således at udbytte, kvalitet og salgstidspunkt bliver optimalt, som planlagt. Hovedfokus for dette projekt er krydderurter og prydplanter i potter. Projektet gennemføres i samarbejde med et DATA firma og 4 gartnerier. Der er tale om finansiering af ansøgers medfinansiering af et 2-årigt GUDP projekt på i alt godt 2 mio. kr.. Nr. 3 Ny jordtest for skadegørere. Projektets formål er at øge produktiviteten og kvaliteten af primærproduktionen af udvalgte frilandsgrønsager og jordbær gennem reduktion af tab og nedsat kvalitet pga. angreb af jordbårne skadegørere. Det opnås ved at udvikle, validere og udbyde en jordtest for tabsgivende skadegørere i gulerødder, løg og jordbær. Testen baseres på Pyrosekventering af DNA fra jordprøver og kvantificering af forekomsten af udvalgte skadegørere. Det erstatter mange individuelle tests for hver skadegører med én samlet test. Pyrosekventering er en ny metode, som kræver inkludering af forskning i projektet. Målet er, at grønsagsavlere vil anvende den udbudte test som et beslutningsstøtteværktøj til at planlægge sædskifter. Der stiles mod afprøvning i ca. 50 marker pr. år og med deltagelse af 9 avlere. Der er tale om finansiering af ansøgers medfinansiering af et 3-årigt GUDP projekt på i alt knap 6 mio. kr.. Projektet vurderes at henhøre under 11 Nr. 4 Gødevanding produktionen af økologiske fødevarer. Formålet med projektet er at identificere og udvikle flydende organiske gødninger til brug i produktion af økologiske væksthusgrønsager. Anvendelse af flydende organiske gødninger forventes at øge udbyttet og dermed gøre økologisk produktion mere rentabel. Andelen af økologisk produktion vil derfor øges, og dermed medvirke til et forbedret miljø. 6
7 Ved mere præcist at tilføre de næringsstoffer afgrøderne har behov for, øges ikke alene udbyttet, men også udnyttelsen af de tilførte gødninger. Der er et potentiale for at øge udbyttet med % ved at anvende flydende økologiske gødninger, hvorved næringsstofforsyningen i højere grad matcher planternes behov end organiske faste gødninger. Der er 7 delprojekter, hvoraf 3 gennemføres i udvalgte gartnerier. Der er tale om finansiering af ansøgers medfinansiering af et 3-årigt GUDP projekt på i alt godt 9 mio. kr.. Projektet vurderes at henhøre under 11 Nr. 5 Varslingsværktøjer indenfor produktion af frugt og grønt. Projektets formål er, at udvikle varslingsværktøjer indenfor produktion af frugt og grønt til gavn for producenternes økonomi. Effektive varslingsværktøjer vil begrænse anvendelsen af pesticider og medvirke til færre pesticidrester, mindre miljøbelastning og bedre økonomi i produktionen. Projektet omhandler: 1. Optimeret varsling af gulerodsfluer (undersøgelse af varslingsværktøjer i andre europæiske lande, afprøvning af engelsk system hos 2 avlere, varsling om agerugle med baggrund i jordtemperatur). 2. Varsling af skadedyr i jordbær. (afprøvning af graddagsmodel direkte i marken). 3. Forekomst af pletvingefrugtfluen i Danmark (opsætning af fælder hos og ved avlere, indsamling af litteratur om varsling og bekæmpelse fra udlandet). 4. Varsling af sygdomme og skadedyr i solbær (forsøg med effekt af behandling mod skivebladplet, afprøvning af engelsk model for bekæmpelse af solbærknopgalmide, udvikling af bekæmpelsesstrategi af solbærbarkgalmyg, fældeopsætning m.v. mod stikkelbærbladhveps). 5. Varsling af sygdomme i surkirsebær(forsøg med effekt af behandling mod kirsebærbladplet og grå monilia hos udvalgte avlere). 6. Varsling af sygdomme i æbler og pærer(sammenligning af udslyngningsmønster af pære- og æbleskurv, undersøgelse af Rimpro-varslingen mod ildsot). Nr. 6 Gulerodsproduktion nye trusler. Projektet gennemføres af Gartnerirådgivningen med henblik på, at øge avlernes udbytte. Projektet indeholder 3 delaktiviteter indenfor gulerodsavl. 1. Brug af fiberdug (afdækning, høsttidspunkt og økonomi). 2. Undersøgelse af gulerodsbladloppens rolle i overførsel af bakterien Zebra Chip samt forskellige virus- og Phy- toplasma sygdomme (bl. a. betydning for gul-violette toppe). 3. ( bl. a. indvendig Kortlægning af sygdomme forårsaget af virus eller Phytoplasma mørkfarvning). Nr. 7 Økologi i sporet. Formålet med projektet er at udvikle nye digitale dyrkningssystemer til økologisk grønsags- og planteproduktion, med henblik på forbedring af økonomi og bæredygtighed. Projektet skal bl.a. udvikle GPS-løsninger og nye redskaber, som gør det muligt at have grøngødning eller andre hjælpeplanter og hovedafgrøde i samme mark, samtidig med, at man be- teknologiske løsninger vil også give mulighed for større fleksibilitet i forhold til så- handler dem forskelligt. De nye tidspunkt og valg af efterafgrøder. Projektet sigter efter at afgrødehåndteringen bliver automatiseret, ikke bare på markniveau, men helt ned på enkeltplanteniveau. På den måde kan man udnytte de biologiske processer optimalt, og eksempelvis deponere og mobilisere næringsstoffer og kulstof i og fra jorden, ved hjælp af hjælpeplanter og præcisionsteknikker. Projektets markforsøg vil foregå på og være tilpasset de specifikke og konkrete behov hos to økologiske grønsagsproducenter, et økologisk kvægbrug og et økologisk plantebrug. Desuden bliver der også et forsøgsareal på Foulum. 7
8 Der er tale om finansiering af ansøgers medfinansiering af et 4-årigt GUDP projekt på i alt knap 15 mio. kr.. Nr. 8 Protecfruit beskyttet produktion af æbler og pærer. Formålet med projektet er at øge udbytte og areal i den økologiske frugtavl. Brug af regntag over rækker af frugttræer har medført gode resultater i form af reduceret antal behandlinger og øgede udbytter. Dækning af træerne ændrer mikroklimaet, og kan påvirke planternes vækst og frugtkvalitet, som derfor under- lovende teknik er sprinkler-dyser placeret i forskellige højder i trærækken. Herved kan man effektivt behandle i den søges. En begrænsede periode, hvor man kan opnå en virkning mod skurv, og opnå god effekt med færre sprøjtninger, end med brug af svovl. Sprinklere kan desuden anvendes til strategisk vanding til forebyggelse af æbleskurv. Skadedyrene æblebladlus og pæregalmyg reducerer udbyttet betydeligt. Etablering af blomsterstriber som habitat for naturlige fjender af æblebladlus, og bekæmpelse af pæregalmyglarver med insektpatogene svampe, undersøges. Virkningen af postharvest-behandling med varmt vand og monokromt lys på dannelsen af voks og sekundære metabolitter, undersøges, for at mindske spild pga. rådsvampe under lagring. Der er tale om finansiering af ansøgers medfinansiering af et 3-årigt GUDP projekt på i alt knap 19 mio. kr.. Nr. 9 DAFRUS frugt uden sprøjterester. Formålet med DAFRUS er at øge frugtavlernes afsætningsmuligheder på baggrund af en mindsket risiko for pesticidre- er en del af et større GUDP finansieret forskningsprojekt med tre arbejdspakker, hvor der fokuseres på den ene ster. Projektet Ny sprøjtestrategi. Indholdet er at afdække konsekvenserne af en 0-sprøjtestrategi på omfanget af skader og frasorte- i tre erhvervsfrugtplantager, for at give et bredere grundlag til en vurdering af, hvor stor en del af den danske æb- ringer leproduktion, der kan produceres uden fund af pesticidrester, at påbegynde udvikling af varslingsmodeller for rådsvampe i æbleplantager, samt reducere spildet af frugt på lager gennem brug af optimerede forbehandlingsteknologier. Der er tale om finansiering af ansøgers medfinansiering af et 3-årigt GUDP projekt på i alt knap 5 mio. kr.. Nr. 10 Fremtidens økologiske sorter af løg og gulerødder. Projektets formål er at udvikle og afprøve en model for økologisk sortsafprøvning af grønsager med udgangspunkt i gusom ukrudtskonkurrence, skadevoldere og rodvækst, samt om der er forskel lerod og løg, hvor der bl.a. ses på parametre på sorternes evne til at optage næringsstoffer, og sikre kvalitetskrav. Derudover er det formålet at sikre primærproducenterne adgang til frø af gamle bevaringsværdige sorter, som egner sig til økologisk produktion. Gulerod og løg er valgt som modelafgrøder, fordi de har stor betydning i den økologiske grønsagsproduktion, og der er et relativt stort udbud af sorter. Inden for gulerod og løg afprøves forskellige sorter, som er udbudt på den økologiske frødatabase, men som ikke kan vurderes for deres egnethed til økologisk dyrkning, fordi der ikke er opbygget et system for økologisk sortsafprøvning inden for grønsager. Det er nødvendigt, at producenterne kan vælge de bedste sorter. Der er en ressource gemt i de gamle danske sorter, men det er ikke muligt at købe frø af dem, og hvis de skal have en værdi, er det vigtigt at demonstrere, hvordan der kan selekteres og opformeres frø af de bedste danske sorter, så de bliver tilgængelige i fremtiden. Projektet gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem frøleverandører, grønsagsproducenter, GartneriRådgivningen A/S, Økologisk Landsforening, NordGen, Aarhus Universitet og AgroTech. Der er tale om finansiering af ansøgers medfinansiering af et 3-årigt GUDP projekt på i alt godt 3 mio. kr.. 8
9 Nr. 11 Gødskning af grøntsager fra start til slut. Projektets formål er, at finde nye gødskningsmodeller for optimal kvælstoftildeling i hvidkål samt såløg og sætteløg, anvendelse af startgødning i salat og kål med henblik på at fremrykke tidspunktet for høststart samt via screening af or- gødninger at skabe overensstemmelse imellem behov og gødningstilførsel for økologiske producenter. ganiske For de tre delkomponenter gælder, at de udføres som forsøg anlagt hos udvalgte producenter. Der er grundlæggende tale om forsøg med henblik på at øge avlernes udbytte respektive at nedbringe anvendelse af gødning. Projektet søges støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 12 Flere lokalt producerede bær. Med henblik på forbedring af avlernes økonomi har projektet har til formål at udvikle produktionen af bær, både ved at udvælge de højest ydende sorter af en optimal kvalitet, og ved at afprøve sorternes dyrkningspotentiale. Nyt dyrknings- for produktionerne af de enkelte arter og system for surkirsebær videreudvikles. Der udarbejdes økonomiske kalkuler sorter. Der vil blive arbejdet med: Jordbær med fokus på god plantesundhed og plantekvalitet og erfaringsindsamling og vurdering af nye sorter til lokal produktion. Solbær screening af nye sorter, samt dyrkningsmæssig afprøvning. Surkirsebær nye sorters dyrkningspotentiale og intensiv produktion. Nye typer industribær. Projektet søges støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 13 Markedsføringskampagne/projektkoordinator. Formålet med projektet er at sikre koordinering og optimering af alle markedsføringsaktiviteter indenfor frugt og grønthverdagsmad med frugt, grønt og glæde, herunder erhvervet i forbindelse med gennemførelsen af projektet Sæson - samtlige opgaver som gennemføres i samarbejde med et reklamebureau. Med baggrund i den tidligere og nuværende succes samt uændret potentiale er der udarbejdet et treårigt projekt på 17,2 mio. kr., hvortil der er søgt medfinansiering af fællesskabsmidler på 50 %. Projektet tager udgangspunkt i den foreløbige evaluering af det igangværende medfinansierede treårige projekt, som slutter ultimo september Evalueringen viser at der på baggrund af den økonomisk krise er behov for revideret strategi med fokus på discounthandlen og skoler, som noget nyt. Der er tale om generisk markedsføring rettet mod folkesundhed. En øgning vil medføre et større mar- som 6 om dagen og andre sundhedsorganisationer, Dansk Gartneri, Landbrug og Fødevarer, detailhandlen kedspotentiale for alle producenter globalt set, herunder også økologi. Koordinatorens rolle bliver foruden at styre samarbejdet med et bureau, at sørge for en overordnet koordinering i erhvervet og med erhvervets samarbejdspartnere og ikke mindst koordineringen med den nationale myndighed for at efterleve kommissionens projektkrav. Vedkommende skal således koordinere og implementere aktiviteter og fungere som bindeled mellem interne som eksterne interessenter. Interne interessenter er alle i frugt og grønterhvervet såsom producenter, salgsselskaber, samarbejdspartnere, erfagrupper, klubber og foreninger, og de eksterne interessenter er defineret mfl.. Det vurderes, at projektet ikke er omfattet af statsstøttereglerne, da det ikke har markedsmæssige konsekvenser og derfor ikke påvirker konkurrenceforholdene. Nr. 14 Promovering af specialkulturer, udstillingsaktivitet for potteplanter. Projektet har til formål gennem profilering af de mange special- eller nichekulturer, der produceres sideløbende med de populære bulkkulturer, at fastholde eller øge potteplantegartnernes afsætning. Specialkulturerne er vigtige for at kunne bevare alsidigheden i såvel produktionen som efterspørgslen, og i sidst ende bevare den fortsatte interesse hos forbrugerne. 9
10 Profilering i.f.m. messer, hvor den professionelle indkøber samler inspiration, vil være afgørende for at kunne bevare interessen og overlevelsen for specialkulturer. For at kunne skabe øget synlighed omkring specialkulturerne er det nødvendigt at lave særudstillinger på de største plantemesser rundt om i Europa. Særudstillingerne omfatter et særligt udstillingsareal hvor der præsenteres en række aktuelle specialkulturer. Særudstillingerne skal suppleres med trykte materialer og pressemeddelelser. Projektet gennemføres sammen med Floradania Marketing A/S. Floradania, som er et marketingfirma med stor erfaring med markedsføring på netop dette område. Messerne, hvor der vil skulle præsenteres særudstillinger omkring specialkulturer: IPM Essen 2015 (Tyskland), Elmia Garden 2015 (Sverige), Handelspladserne 2015 (Danmark) og Danish Trade Fair Aalsmeer 2015 (Holland). Projektet vurderes at henhøre under 2 stk. 1 nr. 3. Nr. 15 Minimalspild formidling. Formålet med projektet er at formidle resultaterne fra Projektet Minimalspild Mindre blomsterspild fra gartneri til forbruger. Der er tale om et 3 årigt GUDP projekt som sammen med Aarhus Universitet har det formål at øge holdbar- af planter gennem hele værdikæden og dermed nedbringe spild (kassation af planter). heden Baggrunden for projektet er et stort ønske fra prydplantebranchen om at begrænse spildet af prydplanter fra producent til forbruger. En begrænsning i spildet vil på samme tid kunne øge leveringssikkerheden og interessen for prydplanter og minimere inputtet af ressourcer per solgt enhed til gavn for miljøet. Der er tale om finansiering af ansøgers medfinansiering af GUDP projektet på i alt godt 9 mio. kr.. Projektet vurderes at henhøre under 2 stk. 1 nr. 4 a. Nr. 16 Producentinformation og MPS Projektet vurderes at henhøre under 2 stk. 1 nr. 4 a og 4 b. Nr. 17 Kompetenceløft af Gartneruddannelsen. Formålet er at holde potteplanteproducenterne ajour inden for områderne forskning, forsøg og afsætningsfremme. Pro- aktiviteter med relevans for branchen via en årlig temadag ducenterne vil kunne holde sig orienteret om branchen og såvel som via jævnligt udsendte Nyhedsbreve således, at producenterne kan træffe valg inden for produktion og afsæt- hvorfor der i projektet ligeledes skal rådgives og in- ning på et oplyst grundlag. Inkluderet i ovenstående er rådgivning inden for miljøcertificering, formeres om seneste udvikling inden for MPS-certificeringen, der er den mest kendte certificering på Business to Busi- ness-niveau i Europa. Projektet sigter mod at støtte væksthuserhvervet gennem en mere attraktiv gartneruddannelse i sin helhed og udvalgte elever med særlige kompetencer. Som resultat af dette er det langsigtede mål at danske væksthusgartnerier kan nedsætte deres omkostninger. For at styrke gartneruddannelsen og for at gøre den mere attraktiv har Kold College udviklet et kursus specielt målrettet talentfulde elever. Ønsket er et kompetenceløft af uddannelsen med ekstra tilbud til udvalgte elever med fokus på ud- nyttelse af nyeste viden indenfor området. Uddannelsen udbydes af Kold College og tilbuddet rummer undervisning og projektaktiviteter, hvilket sker i samarbejde med elevernes læreplads. Der er en stor mængde viden opsamlet via forskning om væksthusproduktion, som er svær at implementere i den dagli- og produktion fra udvalgte gartnerier. På ge drift. At styre en væksthusproduktion kræver stor viden om både teknik og biologi. Ændringer i tekniske løsninger eller i klimastyringsstrategier påvirker de biologiske processer i væksthuset og konsekvenserne af fx udskiftning af dækkemateriale på planteproduktionen og energiforbrug kan være svære at gennemskue. Det Virtuelle Væksthus giver mulighed for at lave konsekvensberegninger med udgangspunkt i teknologi denne måde kan der laves scenarieberegninger og derfor træffes valg for hhv. investeringer i teknologi eller produktionsoptimering via klimastyring, som bygger på opsamlet viden igennem mange års forskning. 10
11 At bruge softwareprogrammer og benytte resultaterne i beslutningsprocesser kræver, at man som bruger ser værdien af at investere tid i at benytte systemerne. At bruge software til beslutningsstøtte ser ud til at være nemmere for de yngre gartnere og der ses en mulighed for at bringe viden i spil via de talentfulde gartnerelever og herved bringe denne viden ud i de danske gartnerier. Det vurderes, at projektet ikke er omfattet af statsstøttereglerne, da det ikke har markedsmæssige konsekvenser og derfor ikke påvirker konkurrenceforholdene. Nr. 18 Afprøvning af midler. biologiske midler samt kulturtolerance ved splitdoseringer af ukrudts- Formålet med projektet er at nedbringe anvendelsen af ukrudtsmidler og forbedre producenternes indtjening. Der er dels tale om en økonomigevinst og dels kompensation for udfasning af effektive midler. Der er tale om 2 delprojekter, hvor der i det ene afprøves et nyt hollandsk jorddesinfiktionsmiddel overfor ukrudt og pa- togene svampe. I det andet afprøves udvalgte ukrudtsmidler til bladbehandling i stedet for jordbehandling. Der testes for bladskader i kulturen, som skulle kunne undgås via lave doseringer. Forsøgene udføres som semifieldforsøg og markforsøg hos en planteskole. Projektet gennemføres af gartnerirådgivningen hos værtsplanteskoler samt hos Århus Universitet. Nr. 19 Biologi for ædelgrankræft. Der er et behov for at arbejde videre med projektet fra 2014 med en række forskningsinitiativer, der kan bidrage med større forståelse for svampen og dens biologi, og dermed også mulighed for bekæmpelse og begrænsning af skaderne. Afklaring af risikoen ved frøsmitte er igangsat, men der er behov for at bygge videre på den hidtil indhentede viden om bekæmpelsesmuligheder. Formålet er at forhindre spredning til og eventuel udbredelse af ædelgrankræft i planteskolekulturer. Dette skal blandt andet ske med bidrag der kan indgå i det igangværende fælles projekt der har til formål at tilvejebringe viden om smitteveje af Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) fra Abies frø via planteskole til juletræskulturer, samt finde løsningsmuligheder så denne smitte undgås. Dertil ønskes viden om forebyggelse i frøbede og hos omplantede værtsplanter. Formålet er endvidere at kunne udbrede supplerende ny viden til brugere af værtsplanter for at skabe sikkerhed for leve- ring af sunde planter dyrket under betryggende forhold og samtidig for at imødegå fejlagtige informationer der rejser tvivl om risiko ved indkøb af planter. Med en klarlæggelse af biologien og herunder livscyklus og spredningsveje for dette patogen vil der kunne opnås en afklaring af betydningen af en eventuel frøsmitte. Planteskolerne vil kunne få mulighed for at få godkendt relevante plantebeskyttelsesmidler og dermed forhindre tab i produktionen. Nr. 20 Kompost til øget frugtbarhed. I flere lande er økologiske producenter ved at forberede sig til at udfase brugen af konventionel gødning. Brugen af komposteret materiale fra naturområder, haver og parker, grøngødning m.m., er ved at vinde indpas hos økologer i lan- tøves der lidt mere, da der ikke er tradition for brug af kompost de som Holland, Tyskland og Storbritannien. I Danmark og kompostering. Erfaring med anvendelse af kompost og kompostering er begrænset, og viden omkring kompostering er ikke samlet i Danmark. Kompost er en god kilde til at øge jordens mikrobielle liv og jordens næringsstofsammensætning, og forbedrer derved jordfrugtbarheden. Projektet består af 5 arbejdspakker, hvor formålet er at afklare, indsamle og formidle erfaringer med kompostering, og anvendelse af kompost som jordforbedring og organisk stofinput, som led i intentionen om at opretholde eller forbedre jordfrugtbarheden, og bruge kompost som gødningskilde i økologisk frugt- og grønsagsproduktion. 11
12 Der er overordnet tale om indhentning, bearbejdning og videreformidling af den indhentede og bearbejdede viden. Projektet vurderes at henhøre under 2 stk. 1 nr. 4 a. Nr. 21 Afdrevet kompost som dyrkningsmedie. I produktionen af champignon bruges et dyrkningsmedium, som tager udgangspunkt i komposteret halm og hestegød- ning, som pasteuriseres før svampesporer tilsættes. Efter endt champignonproduktion (afdrivning) afsættes champig- eller køres ud på f.eks. jordbrugsarealer. Den afdrevne nonkomposten almindeligvis som affald enten til forbrænding champignonkompost vurderes dog at have potentiale som dyrkningsmedium i anden væksthusproduktion. Det ønskes derfor undersøgt om det kan udgøre et selvstændigt dyrkningsmedium for anden væksthusproduktion eller om det evt. skal iblandes andre materialer for at forbedre struktur og/eller næringsstofindhold. På den måde vil den afdrevne cham- som modelafgrøde. Plantevækst pignonkompost skifte fra at være et affaldsprodukt til at være en råstofressource. Projektet er et for-projekt, som skal afdække mulighederne for at anvende afdrevet champignonkompost som dyrkningsmedium for væksthusgrønsager. Det kan enten være som selvstændigt dyrkningsmedium eller til jordforbedring f.eks. ved dyrkning af økologiske væksthusgrønsager i bunden af væksthuset eller som supplement til spagnum. I et samarbejde mellem Væksthusgrønsagssektoren (VGS), GartneriRådgivningen (GR) og Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer (FOOD), vil der blive foretaget en mindre afprøvning af afdrevet champignonkompost som selvstændigt dyrkningsmedium og i forskellige blandingsforhold. Bredbladet persille vil blive brugt og dyrkningsmediets egenskaber i forhold til en standard spagnum vil blive vurderet. For dyrkningsmediet vil bl.a. mængden af tilgængeligt vand, tilgængelige næringsstoffer, EC og ph blive undersøg. Plantevæksten vil blive vurderet mht. bladareal, højde, biomasse og indhold af mineraler. En væsentlig del af projektet vil være en gennemgang af den tilgængelige litteratur omhandlende afdrevet champignonkomposts fysiske og biologiske egenskaber og dets mulige anvendelsesmuligheder. 12
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C- B)/B Note A B C D
Læs merePromilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 (senest indsendte budget) Budget 2014 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereStrategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.
Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes
Læs mereProduktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget
Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 (senest indsendte budget) Budget 2014 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereSlutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget
Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget 1. Baggrunden Der er i erhvervet et ønske om at optimere og reducere anvendelsen af gødning,
Læs mereREGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER
REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2014 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2014 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs mereProduktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget
Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Budget 2014 (senest indsendte budget) Budget 2015 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note B C D
Læs merePromilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2010 Budget 2011 (senest indsendte budget) Budget 2012 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mereProduktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget
Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note B C D
Læs mereREGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN
REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2011 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2011 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs mereProduktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget
Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2011 Budget 2012 (senest indsendte budget) Budget 2013 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereProjektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.
Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - budget Budget 2013 Beløb i 1000 kr. (senest Budget Regnskab
Kartoffelafgiftsfonden - budget Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 1367 1.366 891-34,8 2 Produktionsafgifter 4989 525 550 4,8 3 Promillemidler
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte)
Kartoffelafgiftsfonden - ændrings Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 571 2.189 283,4 2 Produktionsafgifter 620 620
Læs merePromilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2011 Budget 2012 (senest indsendte budget) Budget 2013 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereMinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger
Institut for Fødevarer Faculty of Science and Technology MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger De overordnede formål 1. Begrænse det nuværende spild i prydplanters værdikæde
Læs mereVil du være et hak bedre?
Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen
Læs mereVed Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.
Projektopdatering, kommer erhvervets midler avleren til gavn? Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs merelæs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser
Nr. 15 torsdag 30. september 2010 126. årgang www.gartnertidende.dk gartner tidende Nr. 15 2010 læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser 1 INDHolD 4 Flormart
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereHjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)
Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve
Læs mereTal om gartneriet 2013
Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereFrøafgiftsfonden - Basisbudget 2016
Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige
Læs merePromilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2009 Budget 2010 (senest indsendte budget) Budget 2011 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Læs mereHvordan kan vi mindske brugen af pesticider?
Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider? Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd Politikens Hus 26. januar 2016 Overordnet situation Dansk jordbrug sprøjter mindre end de fleste andre i-
Læs mereFakta om dansk gartneri 2017/18
Fakta om dansk gartneri 2017/18 SIDE 2 Den danske gartnerisektor Dansk Gartneri er gartnerierhvervets brancheorganisation. Organisationen har til formål at sikre det danske gartnerierhverv optimale erhvervspolitiske
Læs merePå kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.
Få succes i haven eller på altanen På kurser med hortonom, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Foredrag eksempler på temaer - 2018-2019 1. Den spiselige altan 2. Små
Læs mereFornuftig økonomi i markiser over øko-æbler
Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereREGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013
REGNSKAB PRMILLEAFGIFTSFNDEN FR FRUGTAVLEN G GARTNERIBRUGET FR PERIDEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013 LEDELSESpATEGNTN G Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2013 for Promilleafgiftsfonden for fnjgtavlen
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereGennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.
ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereX 1. Projektets titel Kort men samtidig dækkende titel for projektet. Plantebeskyttelse i gartnerierhvervet
Ansøgning om tilskud i 2016 Der må ikke skrives eller raderes i de grå tonede felter. Den kursiverede vejledning bedes slettet ved udfyldelsen. Angiv ved afkrydsning hvilken fond der søges Produktionsafgiftsfonden
Læs mereOrientering om Projektet: Robuste sorter af æbler og pærer til Økologisk dyrkning. Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen GartneriRådgivningen.
Orientering om Projektet: Robuste sorter af æbler og pærer til Økologisk dyrkning Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen GartneriRådgivningen. Projektets formål er at: 1. Afprøve potentielle nye sorter
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs mereFradrag for Grøn energi fortsætter i 2010.
Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2009, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2010.
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - basisbudget Budget 2014 Beløb i 1000 kr. (senest Budget 2015 indsendte)
Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 2.195 571-74,0 2 Produktionsafgifter 550 620
Læs mereSvineafgiftsfondens strategi
Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION
Læs mereKvægafgiftsfondens strategi
Kvægafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen
Læs merePromilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Regnskab 2008 Budget 2009 (senest indsendte budget) Budget 2010 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget
Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget Juni 2005 Indtægter: Overført fra forrige år 1.740 1.740 0,0 Produktionsafgift på kartofler 4.194 4.194 0,0 Renter 60 60 0,0 Andre indtægter Tilskud fra Promilleafgiftsfonden
Læs mereAxel Månsson A/S Højværdiafgrøder i praksis Plantekongressen d. 15. januar 2019
Agenda Hvordan kom jeg i gang Hvordan afsætter jeg mine produkter Væsentligste udfordringer i virksomheden Økonomi Mit bud på hvilke personlige egenskaber man skal besidde, hvis man kaster sig over grønsagsproduktion
Læs mereGUDP og Demonstrationsaktiviteter
GUDP og Demonstrationsaktiviteter Hvordan forstås demonstration hos ansøgerne Workshop afholdt tirsdag d. 21. januar 2014 Tilmeldte deltagere på workshoppen: Ole Bloch Engellyst Henrik M. Østergaard René
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereSukkerroeafgiftsfonden - Basisbudget
Sukkerroeafgiftsfonden - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Budget 2016 (senest indsendte budget) Budget 2017 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige
Læs mereAfprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion
Afrapportering af græsrodsprojektet: Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion i potter Salat i potter Udført af Gartneriet Spiren, Fornetoftevej 10, Stigsnæs, 4230
Læs mereBeretninger 2016 GartneriRådgivningen
Beretninger 2016 GartneriRådgivningen Projektnr. 2587 Titel: Præcis styring af økologisk og konventionel gødskning på friland I produktion af grønsager på friland skal der produceres produkter af høj kvalitet
Læs mereTal om gartneriet 2011
Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion
Læs mereAfrapportering Promilleafgiftsfonden December Flere lokalt producerede bær.
Afrapportering Promilleafgiftsfonden December 2015.12.11 Flere lokalt producerede bær. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse. Der er mangeårig tradition for, og god erfaring med, produktion af bær
Læs mereTal om gartneriet 2011
Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 EKSPORT... 6 HOLLAND... 7 TABELLER... 8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion... 8 Tabel 2 - Areal med
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereAFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES
AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereBaggrund om landbrugsfondene
Baggrund om landbrugsfondene Kort om fondene Landbrugsfondene har til formål at sikre fælles finansiering af aktiviteter inden for forskning (fx foderudnyttelse, miljøforbedringer eller markforsøg), markedsføring
Læs mereREGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN
REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2010 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2010 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs merePartnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi Anita Fjelsted Miljøstyrelsen
Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi Anita Fjelsted Miljøstyrelsen Plantekongres Jan. 2019 Hvorfor et partnerskab om præcisionssprøjtning? Politisk aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 Den dobbelte
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereProduktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget
Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2010 Budget 2011 (senest indsendte budget) Budget 2012 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs merePromilleafgiftsfonden for landbrugs strategi
Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Promilleafgiftsfonden for landbrug udarbejder hvert fjerde år en strategi for fondens virke. Dette dokument beskriver fondens strategi for
Læs mereAGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015
AGROTECH * Afsætning af lokale fødevarer v/dorthe Lynnerup UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH /I projekter hvad & hvilke /I kurser /På kommerciel timebasis /Inspiration til
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereProduktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget
Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Basisbudget Beløb i 1000 kr. Regnskab 2009 Budget 2010 (senest indsendte budget) Budget 2011 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereSvineafgiftsfonden - Forslag til ændringsbudget
Svineafgiftsfonden - Budget budget) Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 35.705 37.800 18,7 5,9 1 Produktionsafgifter 90.203 92.042 45,4
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereAfsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?
Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? v/ Jens Nannerup, Gasa Odense Frugt Grønt Kort introduktion Direktør i GASA Odense siden foråret 2013 Hvad er GASA Odense i dag? En af landets 6 salgsforeninger
Læs mereNye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen
Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen 1 Formål Grøn Bioraffinering Formålet med indsatsen er, via etablering af
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereNetværksinitiativet Midtjysk Klyngeprogram. Informationsmøde om netværksmæglerfunktionen
Netværksinitiativet Midtjysk Klyngeprogram Informationsmøde om netværksmæglerfunktionen Program Velkomst v. direktør Erik Krarup, Væksthus Midtjylland Baggrund og rationale i Netværksinitiativet Midtjysk
Læs mereTal om gartneriet 2010
Tal om gartneriet 2010 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION...8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION
Læs mereFonden for økologisk landbrugs strategi
Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret
Læs mereKan vi helt undvære pesticider?
Kan vi helt undvære pesticider? Med fokus på forebyggelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU L. Sigsgaard koppert 26/05/2018 2 EU -Integrated Pest Management, IPM Fokus på forebyggelse
Læs mereTal om gartneriet 2007
Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion
Læs mereHandlingsplan for håndtering af spildevand og planteaffald fra væksthusgartnerier
Handlingsplan for håndtering af spildevand og planteaffald fra væksthusgartnerier Baggrund Gartneribranchen har, med baggrund i målinger foretaget af Odense Kommune, kendt til problematikken med utilsigtet
Læs mereTal om gartneriet 2008
Tal om gartneriet 2008 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere
Læs mereAnsøgning om tilskud i Projektets titel Der skal angives en kort men samtidig dækkende titel for projektet. Max 50 karakterer.
Ansøgning Pelsdyrafgiftsfonden 2013 De grå tekstbokse skal betragtes som en vejledning og skal slettes inden ansøgningen sendes til fonden. Bemærk at punktet med underskriften skal være på den første side
Læs mereOrganisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne. Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23.
Organisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23. januar 2018 Vi arbejder for at få flere nye næringsstoffer på markedet Kildesorteret
Læs mereGødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereBestil og modtag den rette plantekvalitet
Antal sidegrene og sidegrenenes længde er væsentlige parametre i plantekvalitet, men leverandørerne har forskellige betegnelser og standarder for dette. Det er meget vigtigt at være opmærksom på ved bestilling
Læs mereMuligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)
Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden
Læs mereEr der en mellemvej mellem økologi og konventionel dyrkning? Faglige argumenter.
Er der en mellemvej mellem økologi og konventionel dyrkning? Faglige argumenter. Plantekongres i Herning 15.-16. januar, 2019. Margrethe Askegaard E-mail: ma@ecoviden.dk www.ecoviden.dk Ja, det er der,
Læs mereProduktionsgartner. Hvordan starter du? Du kan starte på uddannelsen på 3 forskellige måder, enten skolevejen, praktikvejen eller ny mesterlære.
Produktionsgartner [ Planteskolegartnerassistent ] [ Produktionsgartner med speciale planteskolegartner, produktion ] [ Produktionsgartner med speciale planteskolegartner, handel ] Produktionsgartner På
Læs mereGrønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Handlingsplan 2012 Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed
Læs mereDen danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne
Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Per Holten-Andersen Dekan ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereProjektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion
21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.
Læs mereStyregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark
Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark Indhold Stor respekt for en bred, men også koncentreret
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereTal om gartneriet 2015
Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107
Læs mereBilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation
Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik
Læs mereMUDP 2018 og den nye kemiindsats
MUDP 2018 og den nye kemiindsats Virksomheders erfaring med substitution 11. april 2018 Henrik Søren Larsen Kontorchef, Kemikalier Hvorfor og hvornår? Forebygge skader på mennesker og miljø under brug
Læs mereMælkeafgiftsfondens strategi
Mælkeafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Mælkeafgiftsfondens formål er at styrke mejeribrugets og kvægbrugets udviklingsmuligheder samt mejeriindustriens konkurrenceevne.
Læs mere