ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE
|
|
- Benjamin Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 9. oktober 2007 af Frithiof Hagen direkte tlf ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE Resumé: Både ud fra miljøhensyn, finansielle forhold og en samfundsøkonomisk vurdering er det hensigtsmæssigst at bygge en fast Femern Bælt forbindelse i overensstemmelse med den aftale, der i juni 2007 blev indgået mellem Danmark og Tyskland, fordi en fast Femern Bælt forbindelse: fører til en reduktion i alle former for trafikrelaterede luftemissioner samt en umiddelbar reduktion i CO 2 -emissionen på tons, når den faste forbindelse åbner. Denne reduktion stiger til tons i 2040 sammenholdt med fortsat færgetrafik, fordi CO 2 -udslippet fra den stigende færgetrafik vokser tons mere end udslippet fra trafikstigningen ved en fast forbindelse. finansieres udelukkende af brugerne og EU og spærrer derfor ikke statsfinansielt for andre trafikprojekter tværtimod kan broindtægterne, som 100 procent tilfalder Danmark også anvendes til at finansiere udbygning af jernbaneinfrastrukturen, jf. at Danmark med halvdelen af indtægterne fra Øresundsbroen finansierer danske landanlæg på 9,5 mia.kr. (opgjort i 2007-prisniveau). Investeringerne i danske landanlæg i tilknytning til en fast Femern Bælt forbindelse skønnes til 7 mia.kr. indebærer en samfundsøkonomisk nettogevinst for Danmark på 4 ½ mia.kr. samt herudover en række afledte positive effekter i form af bedre trafikforbindelse, samlet set lavere transportomkostninger og forbedret produktivitet. Broen giver langt større fleksibilitet og tidsbesparelser for både gods- og persontransport sammenholdt med fortsat færgedrift. GS I:\oktober 2007\femern bælt-fh.doc
2 2 ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE Både ud fra miljøhensyn, finansielle forhold og en samfundsøkonomisk vurdering er det hensigtsmæssigt at bygge en fast Femern Bælt forbindelse i overensstemmelse med den aftale, der i juni 2007 blev indgået mellem Danmark og Tyskland. 1. Miljø Det er en udbredt misforståelse, at færgefart er miljøvenlig og at en fast forbindelse vil forøge luftforureningen og øge CO 2 -udslippet. Realiteterne er det modsatte. Miljøspørgsmål er nærmere beskrevet i Femern Bælt forbindelsen og miljøet Miljøkonsultationsrapport Hvad angår luft og klima refererer denne rapport til en rapport udarbejdet af COWI: Fixed link across the Fehmann Belt Effect on emissions to air, marts 2005 en rapport på 74 sider. Det fremgår her, at: etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt vil indebære en reduktion af alle typer af emissioner fra transport, der vil være en reduktion af emissioner fra transport både umiddelbart efter åbningen af den faste forbindelse og på lidt længere sigt, for drivhusgassen CO 2 og de mest skadelige emissionstyper NO x og partikler(pm 10 ) vil reduktionerne i 2040 være: ca ton CO 2 ca. 600 ton NO x ca. 40 ton PM 10 CO 2 -reduktionen i 2040 svarer til den nuværende årlige CO 2 -udledning fra ca personers forbrug (alle sektorer inkluderet). NO x -reduktionen i 2040 svarer til den nuværende årlige NO x.-udledning fra personers transportforbrug. PM 10 -reduktionen i 2040 svarer til 6 millioner ture i personbil mellem København og Hamborg via den faste forbindelse over Femern Bælt. På baggrund af adskillige følsomhedsanalyser anslås usikkerheden omkring reduktionen til at være 20 procent til + 25 procent.
3 3 Det vigtigste bidrag til disse reduktioner hidrører fra ophør af færgefarten mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Hvad angår CO 2 -udslippet, sker der umiddelbart en reduktion på ca tons, når den faste forbindelse åbner, og denne reduktion vokser gradvist til ca tons i Årsagen til denne stigning er, at trafikken antages at vokse frem til 2040 både med fortsat færgefart og med en fast Femern Bælt forbindelse. Ændringerne i trafikmønsteret og trafikmængden i både referencesituationen med fortsat færgefart og projektalternativet med en fast forbindelse er baseret på Femern Bælt-trafikmodellen, som er publiceret i rapporterne Fehmarn Belt Forecast 2002-Reference Cases november Det samme gælder med hensyn til antagelserne vedrørende udbygning af infrastruktur m.m. jf. i øvrigt AE-notat herom af 14. maj 2003: Ny trafikprognose vedr. Femern Bælt. I analysen er der anvendt flere forskellige emissionsmodeller. Hovedberegningerne er lavet med Transport- og Energiministeriets TEMA200-model, men der er gennemført følsomhedsberegninger med COPERT III-modellen, der benyttes af Danmarks Miljøundersøgelse samt den tyske HBEFAmodel. Rapportens følsomhedsberegninger viser, at selv forholdsvis store ændringer af beregningsforudsætningerne ikke rykker ved, at der vil være reduktioner af alle typer af emissioner. Desuden er der foretaget særskilte analyser af udviklingen af den fremtidige færgeteknololgi. Der er i rapportens konklusioner taget højde for, at emissionsudledningen fra færgerne i fremtiden vil være mindre på grund af miljømæssige og teknologiske forbedringer, bl.a. i form af øget brændstofeffektivitet og katalysatorer. På trods af en betydelig reduktion af luftforureningen fra færger i fremtiden konkluderes det, at reduktionerne samlet set bliver større, hvis der etableres en fast forbindelse. Også for bane- og vejtransport er der i rapportens konklusioner taget højde for teknologiske og miljømæssige forbedringer på områderne.
4 4 Konklusionen er således klar: Når der tages hensyn til både fremtidens trafikstigning og teknologiudvikling, vil den umiddelbare miljøfordel i form af reduktion i CO 2 -udslippet på ca tons, der kommer, når den faste forbindelse åbner, vokse yderligere i årene fremover i beregningerne til 2040 fordi udslippet fra den stigende færgetrafik vokser ca tons mere end udslippet fra trafikstigningen ved en fast forbindelse. 2. Finansiering af bro og landanlæg Mens trafikinvesteringer almindeligvis finansieres via de offentlige budgetter, er de faste forbindelser Storebælt og Øresund udelukkende finansieret af brugerne og i mindre grad af EU-tilskud. For den faste Femern Bælt forbindelse er forudsat en tilsvarende finansieringsmodel for så vidt angår selve broen kyst-til-kyst-forbindelsen, dog med lidt større andel af EU-støtte, idet reglerne for EU-støtte er blevet stærkt forbedret de seneste år. Til anlægsudgifterne vedr. kyst-til-kystforbindelsen bro eller tunnel er der mulighed for at opnå op til 30 procent i EU-støtte. Til landanlæggene kan der opnås EU-støtte på op til 20 procent vedr. baneanlæg og op til 10 procent vedr. vejanlæg. Der er indgivet ansøgning. En afgørelse vedr. EU-støtten ventes fra Kommissionen i november-december Herved får vi nogle af de penge tilbage, som vi betaler til EU-budgettet, og som ellers vil gå til infrastrukturprojekter andre steder i Europa. Der er udstedt garantier fra staten i forbindelse med etableringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Ingen af disse garantier har været udløst, og staten har ikke haft udgifter som følge af disse garantier, ligesom garantierne ikke giver anledning til hensættelse af reserver på finansloven med henblik på en evt. indfrielse af garantierne. Hverken statsgarantien vedr. Storebælts- eller Øresundsforbindelsen har således kostet skatteyderne en eneste krone. Der er al mulig baggrund for at antage, at statsgarantien vedr. lån til Femern Bælt forbindelsen heller ikke vil blive udløst med de meget forsigtige antagelser i beregningerne både vedr. realrenten, trafikudviklingen og EU-støtte.
5 5 Femern Bælt forbindelsen kommer derfor heller ikke til at koste skatteyderne noget og projektet spærrer derfor ikke statsfinansielt for andre trafikinvesteringer, som man måtte ønske at gennemføre tværtimod. Brooverskud kan betale danske landanlæg Det er Danmark, der alene står for bygningen af den faste kyst-til-kystforbindelse. Dette indebærer en minimal nærmest teoretisk risiko, men samtidig en langt mere realistisk mulighed for gevinst. Først vedrørende størrelsen af risikoen: Femern Bælt garanti er mindre end Storebælts garanti. Storebæltsforbindelsen blev vedtaget for 20 år siden og anlagt i perioden De samlede anlægsudgifter udgjorde i 1988-priser 21,4 mia.kr. Opgjort i 2007-prisniveau svarer det til ca. 33 mia.kr. Anlægsomkostningerne vedr. en bro over Femern Bælt skønnes til godt 31 mia.kr. opgjort i 2007-priser. Femern Bælt projektet nyder stor bevågenhed hos EU-Kommissionen. Antages det, at EU-støtten kommer til at udgøre 20 procent af anlægsomkostningerne vedr. Femern Bælt forbindelsen, reduceres det, der skal lånefinansieres, med godt 6 mia.kr. fra godt 31 mia.kr. til 25 mia.kr. Danmark kommer herved til at påtage sig at garantere for anlægsomkostninger på 25 mia.kr., mens vi vedr. Storebælt for 20 år siden påtog os at garantere for anlægsomkostninger, der i dagens priser svarer til ca. 33 mia.kr., idet der ikke var nogen tilsvarende EU-støtte til Storebæltsforbindelsen. Hertil kommer, at dansk økonomi er vokset gennem de seneste 20 år, således at bruttonationalproduktet er 40 procent højere end for 20 år siden, da vi igangsatte Storebæltsprojektet. Dernæst vedr. gevinstmulighederne: At Danmark alene står for bygningen af den faste kyst-til-kyst-forbindelse vedr. Femern Bælt indebærer, at det er det danske statsejede broselskab, der modtager alle indtægterne, når forbindelsen åbner i 2018.
6 6 Udover at finansiere tilbagebetalingen af lånene vedr. kyst-til-kystforbindelsen, kan indtægterne fra broen herudover anvendes til at finansiere landanlæg i tilknytning til Femern Bælt forbindelsen. På Øresund delte Danmark og Sverige garantiansvaret vedr. selve broen og aftalte, at indtægterne fra broen ikke blot skulle finansiere kyst-til-kystforbindelsen, men også de tilknyttede danske og svenske landanlæg. Ved broens åbning i år 2000 var der på den danske side bygget landanlæg vej og bane fra København til lufthavnen i Kastrup for ca. 9,5 mia.kr. danske kroner (opgjort i 2007-priser) og på den svenske side for (omregnet) 3,1 mia.kr. (danske kroner). Investeringerne i landanlæggene er lånefinansierede og tilbagebetalingen sker ved ligelig fordelte udbyttebetalinger fra Øresundsbrokonsortiet til de to moderselskaber, der står for henholdsvis de danske og svenske landanlæg. Da de svenske landanlæg er mindre end de danske, bliver de hurtigere tilbagebetalt, og Sverige kan herefter disponere over broindtægterne til andre formål. Danmark har med sin halvdel af indtægterne fra Øresundsbroen fået finansieret landanlæg til 9,5 mia.kr. i 2007-prisniveau. Ved Femern Bælt forbindelsen får Danmark 100 procent af broindtægterne. I et aktuelt dokument fra Infrastrukturkommissionen Transportinfrastrukturens nuværende indretning og tilstand anføres, at udbygningen af de danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt forbindelsen er anslået til samlet set ca. 7 mia.kr. De danske landanlæg omfatter altovervejende investeringer i jernbanen, der skønnes til 6,3 mia. kr., idet det allerede er besluttet at omdanne strækningen Ønslev-Sakskøbing på Lolland-Falster til motorvej. Dette arbejde vil være afsluttet længe inden Femern Bælt broen åbner, således at der er motorvej på hele strækningen fra København til Rødby.
7 7 Investeringer i vejanlæg skønnes kun til 0,7 mia.kr. i form af en opgradering af motorvejen med vigespor samt etablering af tilslutningsanlæg til broen ved Rødbyhavn. De danske jernbane-landanlæg i tilslutning til en fast Femern Bælt forbindelse på 6,3 mia.kr. omfatter investeringerne i banestrækningen Ringsted- Rødby, som elektrificeres, samt strækningen Orehoved-Rødby, som udvides til dobbelt spor. Derimod indgår en udbygning af strækningen København-Ringsted ikke i overslagene. I regeringens 10-årige investeringsplan fra 2003 hed det bl.a. vedr. en fast forbindelses over Femern Bælt: Ud over selve kyst-til-kyst forbindelsen vil det i årene op til åbning af forbindelsen (forventet 2015) være nødvendigt at foretage store følgeinvesteringer i udbygning af landanlæggene til den faste forbindelse. Da der er motorvej fra København til Rødby, bortset fra strækningen mellem Ønslev og Sakskøbing, som færdiggøres i 2007, skal der på dansk side alene investeres i udvidelsen af den eksisterende jernbane, herunder dobbeltspor på Lolland-Falster samt sandsynligvis elektrificering af strækningen mellem Ringsted og Rødby. Nyttiggørelse af en Femern Bælt forbindelse vil også forudsætte, at banekapaciteten på strækningen vest for København kan tage imod den ekstra togtrafik. I det omfang, der på kortere sigt ikke er gennemført kapacitetsforøgelser, vil det senest være nødvendigt samtidig med Femern Bælt forbindelsen. Der udestår en nærmere undersøgelse af alle de nødvendige baneanlæg men det vurderes muligt, at den nødvendige kapacitet og elektrificering kan tilvejebringes inden for en ramme af 5 mia.kr. eller mindre afhængigt af ambitionsniveauet. I et notat fra Trafikstyrelsen til Infrastrukturkommissionen fra juni 2007 omtales strækningen København-Ringsted som den mest betydningsfulde flaskehals på jernbanenettet.
8 8 Der kan godt argumenteres for at se en udbygning af strækningen København-Ringsted i sammenhæng med en fast Femern Bælt forbindelse - også i relation til mulighederne for at få EU-tilskud til projektet. Med halvdelen af indtægterne fra Øresundsbroen finansierer Danmark landanlæg i tilslutning hertil for 9,5 mia.kr. Med 100 procent af indtægterne fra Femern Bælt forbindelsen er det muligt ikke blot at finansiere de anførte ca. 7 mia.kr. til landanlæg i tilknytning hertil, men også en del af jernbaneudbygningen København-Ringsted. Denne udbygning vil være til gavn for både syd trafikken og øst-vest trafikken. De tyske landanlæg skønnes ligeledes til ca. 7 mia.kr. heraf ca. 0,7 mia.kr. til vejudbygning og ca. 1 mia.kr. til elektrificering af jernbanen Lübeck- Puttgarden, der skal være gennemført, inden broen åbner. Udbygningen til dobbeltspor til ca /2 mia.kr. skal senest være gennemført syv år efter broforbindelsens åbning. I modsætning til Danmark skal udbygningen af de tyske landanlæg udelukkende ske via de tyske offentlige budgetter og dermed af de tyske skatteydere. 3. Samfundsøkonomisk gevinst og afledte effekter I april 2004 offentliggjorde Trafikministeriet resultaterne af en samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt. Der var tale om en traditionel cost-benefit analyse, hvor der som fordele ved forbindelsen kun medregnes de direkte gevinster ved bl.a. kortere rejsetid og lavere transportomkostninger. Analysen viste, at nettogevinsten for Danmark ved etablering af forbindelsen er ca. 4,5 mia.kr., og at den vil give et årligt samfundsøkonomisk afkast på ca. 7 procent. Den samfundsøkonomiske analyse indregner imidlertid ikke alle effekter, som en fast forbindelse skaber, og som både på kort og langt sigt kan medvirke til yderligere gevinster.
9 9 Disse afledte effekter har det danske og det tyske trafikministerium fået analyseret i rapporten Economy-wide Benefits Dynamic and Strategic Effects of a Fehmarn Belt Fixed Link, som er udarbejdet af det danske konsulentfirma Copenhagen Economics Aps i samarbejde med Prognos AG fra Tyskland. Der er især tale om gevinster, som forventes at blive opnået på grund af en forbedret produktivitet, lavere omkostninger, større konkurrence og lavere priser. Disse gevinster skal tillægges de gevinster, der er opgjort i den samfundsøkonomiske analyse. Overordnet opstår de dynamiske og strategiske effekter ved, at det bliver nemmere og billigere at krydse Femern Bælt både hvad angår transport af varer og personer. Det medfører øget handel og ændret virksomhedslokalisering for de erhverv, der er afhængige af transport af varer. Det vurderes, at de største gevinster ved en fast forbindelse er knyttet hertil. De kvantificerbare effekter omfatter: forbedret produktivitet og lavere omkostninger, større konkurrence og lavere priser. Der skelnes mellem de kortsigtede og de langsigtede gevinster. På kort sigt (dvs. 1-5 år efter åbning af den faste forbindelse) vil lavere transportomkostninger, som er en umiddelbar konsekvens af den faste forbindelse, medføre øget produktion og handel. På langt sigt vil de forbedrede infrastrukturforhold give anledning til, at nye virksomheder etableres, og at virksomheder får mulighed for at tilrettelægge produktionen bedre gennem ændret lokalisering og organisering. Herved kan der opnås stordriftsfordele, hvilket forbedrer produktiviteten. Virksomhederne i såvel de nordiske lande som på kontinentet får bedre adgang til eksportmarkederne i nabolandene. Det skaber et større marked for afsætning og eksport, hvorved der skabes større konkurrence. Det medfører et større vareudbud og lavere priser til gavn for forbrugerne. Værdien af de kvantificerede effekter er blevet beregnet til at udgøre ca. 3 mia.kr. Som følge af de relativt åbne økonomier vil Danmark og de øvrige nordiske lande få de forholdsvis største gevinster.
10 10 Udover ovennævnte effekter for handel, lokalisering og produktivitet er der en række effekter, der ikke er kvantificeret. Det drejer sig om effekterne for virksomhedernes mulighed for logistik planlægning, for turisme, pendling, bosætning, shopping samt de beskæftigelseseffekter, der kan forventes i anlægsfasen. Af rapporten fremgår det, at en fast forbindelse over Femern Bælt vurderes at have positive effekter for virksomhedernes planlægning af deres transporter, og at virksomhederne vil kunne forbedre leveringsservicen gennem tidsbesparelser, større fleksibilitet og mindre risiko for forsinkelser. De største gevinster vil tilfalde de regioner, der er beliggende i umiddelbar nærhed af den faste forbindelse.
Femern Bælt. ny forbindelse til Europa
Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister
Læs mereNotat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 443 Offentligt Notat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen 10 April 2013 To: From: Transportministeriet Scandlines har i en skrivelse
Læs mereDanske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør
Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund
Læs mereFEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER
November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte
Læs mereErfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark
Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen
Læs mereSpørgsmål og svar vedrørende en fast forbindelse over Femern Bælt i relation til Jyllands-Postens artikler den 7. og den 10.
Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : : : : 11. november 2004 740-33 Spørgsmål og svar vedrørende en fast forbindelse over Femern Bælt i relation til Jyllands-Postens artikler den 7. og den 10. november
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereFemern Bæltforbindelsen Langsigtede økonomiske gevinster
Femern Bæltforbindelsen Langsigtede økonomiske gevinster SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Denne præsentation Dynamiske effekter ved
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereMed åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.
i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård
Læs mereFAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse
FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Udarbejdet af Femern Bælt A/S for Transportministeriet Finansiel analyse September 2008 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse September 2008 Transportministeriet
Læs mereSITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN
i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst
Læs mereNY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT
14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Rapport Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Oversigt 5 2.1 Indledning 5 2.2 Resultater 5 2.3 Struktur i rapporten
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereVæksten forsvandt men trængslerne fortsatte
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,
Læs mereStatus for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Claus F. Baunkjær Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Claus F. Baunkjær Femern A/S 1 Femern Bælt-forbindelsen mellem
Læs merePerspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen
Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.
Læs mereEn fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi
En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet
Læs mereStigende opbakning til Femern Tunnel
Nyhedsbrev nr. 36 maj 2014 Indhold Stigende opbakning til Femern Tunnel 1 Økonomien i Femern Bælt tunnelen er sund 3 Virksomheder i Slesvig- Holsten klar til at blive underentreprenører på Femern tunnel
Læs mereDen faste forbindelse under Femern Bælt. Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker
Den faste forbindelse under Femern Bælt Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker Den korteste vej mellem Nordeuropa og Skandinavien En del af det europæiske transportnetværk Den faste forbindelse
Læs merefaktaark om kapacitet og samfundsøkonomi
greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten
Læs mereTeknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 432 Offentligt 13. september 2018 Teknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen Femern A/S Trafikmodellen bag Femern-prognosen Trafikprognosen
Læs mereKommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par
Læs mereAnalyse 23. oktober 2013
23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk
Læs mereOrganiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen
Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereBusiness Lolland-Falster
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereTrafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet.
i:\jan-feb-2000\femer-bælt-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 28. februar 2000 RESUMÈ GODT BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR FAST FEMER BÆLT-FORBINDELSE Trafikministeriet og Transportrådet afholdt
Læs mereStatus på Femern Bælt forbindelsen. Villads Engstrøm
Status på Femern Bælt forbindelsen Bygherre 2013-date, Femern A/S Design Coordination Manager, TPR Tunnel, Portal and Ramps Entreprenør 1998-2013, O. V. ENGSTRØM A/S, Ejer, Bestyrelsesmedlem, Projekt chef
Læs mereDebatoplæg til idéfase
Femern Bælt Debatoplæg til idéfase September 2009 2 Femern Bælt Indhold Forord 3 Femern Bælt-forbindelsen 4 De danske jernbanelandanlæg 5 De eksisterende anlæg 6 Etablering af dobbeltspor 6 Elektrificering
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg
Læs mereInterCity tog og green freight corridor
InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog
Læs mereForbindelsen over Storebælt
Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere
Læs mereBilag 3 Sejladssikkerhed
Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette
Læs mereUAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN
25. februar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN Regeringen har fremlagt sin investeringsplan for 2003-2012. På trafikområdet indeholder den samlede statslige
Læs mereFast forbindelse mellem Danmark og Tyskland
Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereSvar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse
Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereUdvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt
Læs mereDe foreliggende rapporter, der er resultat af et omfattende undersøgelsesarbejde, viser, at disse forudsætninger
i:\december 99\femer-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 20. december 1999 RESUMÈ GOD ØKONOMI I FEMER BÆLT-FORBINDELSEN Den senest foreliggende rapport fra Trafikministeriet vedr. en
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier
Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w
Læs mere23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi
23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi Femern A/S Aftale mellem Danmark og Tyskland fra 2008 som grundlag for Femernprojektets økonomiske model Claus Baunkjær 2 Teknisk grundlag: Sænketunnel med
Læs mereBAGGRUND OG SAMMENHÆNGE
Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer
Læs mereBanekonferencen 17 maj Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden
Banekonferencen 17 maj 2016 Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden Jeg vil fortælle 1. Baggrund? 2. Hvorfor en fast forbindelse? 3. Hvorfor en sænketunnel? 4. Hvordan bygges tunnelen? 5. Hvem bygger
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet
Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk vurdering af en fast forbindelse over Femern Bælt Marts 2004 i samarbejde med Trafikministeriet Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering af en fast forbindelse over Femern Bælt Marts 2004
Læs mereTrafikplanlægning - Intro
Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePolitisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013
Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten
Læs mereA7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs
A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger
Læs mereAbstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark
Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereLeo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron
Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation
Læs mereUd og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren
Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund
Læs mereForeningen Als-Fyn Broen
Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard Henrik Juul Nielsen
Læs mere2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:
2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereO:\Transport- Energiministeriet\Lovforslag\573904\Dokumenter\573904.fm 16-12-08 14:25 k04 bpe
Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2008-09 Fremsat den 17. december 2008 af transportministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg
Læs mereInfrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013
Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK
Læs mereTrafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans
Læs mereIndtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41780399 Fax 72626790 adjn@tbst.dk www.tbst.dk Indtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat I forbindelse med genberegninger af de
Læs mereDet betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen
Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske
Læs mereIBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund
IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store
Læs mereSvaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Europaudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 15. december 2005 004-000331 Trafikudvalget har i brev af 18. november
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereForslag. Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark
2008/1 LSF 99 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportministeriet, j.nr. 600-7 Fremsat den 17. december 2008 af transportministeren (Lars Barfoed)
Læs mereGREEN STRING CORRIDOR
GREEN STRING CORRIDOR Femern Bælt-forbindelsens betydning for den sydvestlige del af Østersøen Ved udviklingschef Kristian Johnsen, Region Hovedstaden PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel
Læs mereAnlægsoverslag for en skråstagsbro sammenligning med projekteringsloven
1. november 2010 Anlægsoverslag for en skråstagsbro sammenligning med projekteringsloven 1. Indledning I projekteringsloven, som blev vedtaget i april 2009, fremgår det af bemærkningerne, at en skråstagsbro
Læs mereRingsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen
Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks
Læs mereStorstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014
Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereVælg de mest erhvervsvenlige projekter
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereMikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010
Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97
Læs mereEt risikabelt projekt
1 Det danske Transportrådet, som er nedsat af Folketinget blandt andet med henblik på at bidrage til et bedre grundlag for dansk transportpolitik, nedsatte i 1994 et panel, som i perioden 1994-95 gennemførte
Læs mereSjælland baner vejen frem
Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående
Læs mere3.5 Havne og søtransport
19-12-2005 18:16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn
Læs mereSvar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet
24 Juni 2014 Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet I den seneste tid er blevet mødt med mange spørgsmål fra borgere, medier og debattører. Vi er glade for interessen for verdens længste sænketunnel.
Læs mereEuropas største anlægsprojekt
Fast forbindelse over Femern Bælt: Europas største anlægsprojekt Christen Borre Hansen 8/31/2017 1 Femern A/S En dansk statsejet virksomhed Den danske stat Transportministeriet Sund & Bælt Holding A/S
Læs mereFAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Trafikministeriet, Danmark. Finansiel analyse
FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Finansiel analyse Juni 2004 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse Juni 2004 Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 DK-1220
Læs mereForslag. Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2008-09
Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2008-09 Fremsat den 17. december 2008 af transportministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg
Læs mereForeningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013. Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder
Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mål: Etablering af en fast forbindelse mellem Als og Fyn
Læs mere