Hovedplan. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

Transkript

1 Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev B E R E D S K A B S P L A N Hovedplan 008

2 Indholdsfortegnelse... 1 Oversigt over indsatsplaner og bilag... FORORD Anvendelse, formål og lovgrundlag Anvendelse: Formålet: Lovgrundlaget Funktionsområder Områder med behov for konkrete behov Det Kommunale redningsberedskab Børne, ældre og handicapområdet Energiforsyningen Vandforsyningen Spildevand Transport og kollektiv trafik Information og kommunikation IT Øvrige områder Beskrivelse af kommunen Beliggenhed og geografiske udstrækning Geografiske karakteristika Bebyggelsens karakteristika Befolkningens fordeling El Varme Vand Naturgas Kloak / Rensningsanlæg Affaldshåndtering Risiko- og sårbarhedsanalyse Lokale risikomomenter Risikomomenter i nabokommuner Risikomomenter ved infrastrukturen Vejnettet Jernbanenettet Skibstrafikken Flytrafikken Planens opbygning, udarbejdelse, godkendelse og revision Planens administrativ godkendelse Planens politisk godkendelse Planens revision Indsatsplanerne Afprøvning af planen Sammenhæng med andre planer og forhold til andre myndigheder Kommuneplanen og andre kommunale planer Politidirektøren i politikreds Midt- og Vestjylland Det staslige regionale redningsberedskab Øvrige mynigheder Særlige instrukser, aftaler og oversiget mv Bedriftsværn Ledelse og samarbejde Politisk organisation - diagram Administrativ organisation - diagram Beredskabsniveauer og definitioner i f.m. beredskabsniveauer Aktivering og drift af kriseledelsen Operativ indsatsledelse - diagram Information og kommunikation Anvendelige kommunikationsmidler Sikring af telefon og telefax Radionet Ordonnans og kurertjeneste Generel alarmering Fremgangsmåde ved alarmering Uvarslet Varslet... 6 Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

3 Oversigt over indsatsplaner. 1. Indsatsplan for indsats ved strømsvigt. Indsatsplan for indsats ved svigt af drikkevandsforsyningen. Indsatsplan for indsats ved svigt af varmeforsyningen. Indsatsplan for indsats ved svigt af naturgasforsyningen 5. Indsatsplan for indsats ved svigt af kloak/renseanlæg 6. Indsatsplan for håndtering af affald 7. Indsatsplan for indsats ved miljøuheld 8. Indsatsplan for indkvartering og forplejning 9. Indsatsplan for indsats ved stormflod 10. Indsatskort for indsats ved orkan 11. Indsatskort for indsats ved sne 1. Indsatsplan for brand- og redningsberedskabets opgaver 1. Indsatsplan for alarmering af frivillige 1. Indsatsplan for alarmering af kommunens nøglepersoner 15. Indsatsplan for skoler der skal kunne øge elevtallet 16. Indsatsplan for børnepasning 17. Indsatsplan for indkvartering af ældre 18. Indsatsplan for Voksenhandicap og Socialpsykiatrien 19. Indsatsplan for udbringning af mad 0. Indsatsplan for information og kommunikation 1. Indsatsplan for it-systemer, data og telefoni. Plan for indsats ved biologiske eller kemiske stoffer. Indsatskort for indsats ved terror. Indsatsplan for indsats ved dyreredning Oversigt over bilag. 1. Elforsyningsselskaber. Vandværker. Varmeværker. Renseanlæg 5. Alarmerings- og mødeplaner 6. Sikringsrum og beskyttelsesrum 7. Risikobetonede virksomheder og anlæg 8. Daginstitutionernes beredskabskapacitet aldersintegrerede 9. Børnehavernes beredskabskapacitet 10. Private børnehavers beredskabskapacitet 11. Specialinstitutionernes beredskabskapacitet 1. Skolernes beredskabskapacitet 1. Voksen handicap og socialpsykiatriske centres beredskabskapacitet 1. Ældrecentrenes beredskabskapacitet 15. Redningsberedskabets materiel og mandskab 16. Minutrapport over strandforurening Redningsberedskabet 17. Minutrapport over strandforurening Natur & Miljø 18. Dagsorden for 1. møde i krisestaben 19. Dagsorden for efterfølgende møder i krisestaben 0. Kort over naturgasnettet Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

4 Forord Beredskabsplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune er en samlet beredskabsplan for kommunens ansvarsområder. Beredskabsplan afløser de hidtidige beredskabsplaner for områderne. Planens formål er at sikre en koordineret indsats i en ekstraordinær situation, f.eks. ved større ulykker og katastrofer, som involverer flere af kommunens fagområder, og som kræver indsats af ekstra ressourcer. Planen er udarbejdet med henblik på at være et enkelt, overskueligt og praktisk værktøj til brug i krisesituationer. Planen er udarbejdet primært med henblik på at beskrive hvorledes det daglige beredskab kan omstilles til at håndtere omfattende hændelser såvel varslede som uvarslede, enten disse er forårsaget af fredsmæsige eller andre årsager. Beredskabsplanen er opdelt i niveauer hvor hovedplanen udgør niveau I, fagområdernes delplaner i form af indsatsplaner udgør niveau II, og delplanerne for de enkelte enheder/institutioner i form af bilag og handleplaner udgør niveau III. Beredskabsplanen er udarbejdet i samråd med andre myndigheder og instanser og koordineret med deres beredskabsplaner. Beredskabsplan revideres i det omfang udviklingen gør det nødvendigt, og mindst én gang i hver valgperiode hvor planen forelægges Byrådet til godkendelse. Godkendt i Ringkøbing Skjern Byråd den 19. maj 009 Torben Nørregaard borgmester Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

5 1. Anvendelse, formål og lovgrundlag 1.1 Anvendelse Beredskabsplanen er en rammeplan, som skal anvendes af den samlede kommunale organsiation ved løsning af de kommunale beredskabsmæssige opgaver såvel i daglige - som i ekstraordinære situationer. Beredskabsplanlægning er en løbende proces, der det i størst mulig udstrækning bør indgå i daglige arbejdsrutiner på alle niveauer. Den samlede beredskabsplan fungerer på baggrund af et antal detailberedskabsplaner, som ansvarlige fagområder, stabsområder, skoler og institutioner m.fl. har været involveret i udarbejdet af og som de er ansvarlige for kontinuerligt holdes opdateret. Disse detailberedskabsplaner er ikke indsat i denne plan, men opbevares, der hvor de påtænkes at skulle anvendes. I bilagsdelen er en oversigt over de udarbejdede detailplaner. Særlige forholdsregler i en beredskabssituation: De beredskabsopgaver, der skal løses vil være beskrevet i detailplanerne for de specielle indsatssituationer. I forbindelse med en beredskabssituation skal fag- og stabscheferne m.fl. gennemgå de aktuelle bilag som de er ansvarlige for. I forbindelse hermed foretages den fornødne orientering, instruktion, uddannelse og træning af personale. Der foretages en registrering vedrørende de til rådighed værende kommunale og privatejede materielle ressourcer. Der træffes aftaler vedrørende fremskaffelse af eventuelle manglende ressourcer. 1. Formålet Beredskabsplanens hovedformål er: at sikre at kommunen kan opretholde sin virksomhed i ekstraordinære situationer. at beskrive hvorledes hændelser, der realistisk bedømt kan forekomme, og som går udover, hvad der regnes som normalrisiko og normalbelastning, konkret håndteres. at kunne iværksættelsen en alarmering såvel intern som ekstern. at kunne starte en indsats for at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendomme og miljø ved ulykker og katastrofer herunder krigshandlinger at skabe grundlag for en koordineret beredskabsmæssig indsats og en koordineret anvendelse af de beredskabsmæssige ressourcer. at kunne anvendes af andre myndigheder og instanser som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsning af de kommunale beredskabsopgaver. 1. Lovgrundlaget Det overordnede lovgrundlag for beredskabsplanlægningen er Beredskabsloven (Lovbekendtgørelse nr. 17 af 1. marts 00). 1. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. 5. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen på et møde.. Funktionsområder.1 Områder med behov for konkrete planer Børne, ældre og handicapområdet Miljø Vandforurening Brand og redning Stormflod Øvrige naturkatastrofer Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

6 Indkvarterings og forplejning Forsyningsområderne (el, varme, gas, vand) IT Information og kommunikation. Det Kommunale redningsberedskab Hører under kommunalbestyrelsen, der har nedsat en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Det kommunale redningsberedskab skal selvstændigt kunne indsættes mod de almindeligt forekommende ulykker, men skal ikke kunne afhjælpe meget omfattende ulykker og katastrofer alene. Ved større komplekse indsatser kan der rekvireres støtte fra fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland (BRSMJ) i Herning og/ eller støttepunktet i Århus. I henhold til Beredskabsloven 1 stk. 1 skal Ringkøbing Skjern Kommunes redningstjeneste kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Ud fra en risikomæssig vurdering er dette tal sat til 5 % af kommunens samlede indbyggerantal, hvilket svarer til.900 personer. Følgende oversigter er aktuelle for redningsberedskabet: Oversigt over de alarmerings- og mødeplaner Bilag 5. Oversigt over sikrings- og beskyttelsesrum Bilag 6. Oversigt over risikobetonede anlæg og virksomheder Bilag 7. Oversigt over Redningsberedskabs bemanding og materiel Bilag 15. Børne, ældre og handicapområdet Der er udarbejdet niveau II planer i form af indsatsplaner for samtlige institutioner inden for følgende områder: Sundhed og Omsorg Dagtilbud Voksenhandicap og Socialpsykiatri Undervisning Endvidere er der udarbejdet niveau III planer der dels giver en oversigt over de enkelte institutioners beredskabskapacitet dels fastlægger ledelsesstruktur, alarmeringsprocedure og fortegnelse over nøglepersoner på de enkelte institutioner. Den daglige leder er ansvarlig for at alt personale er bekendt med disse planer, som opbevares i egen institution. Følgende indsatsplaner og bilag er aktuelle for disse områder: Plan nr. 8. Indsatsplan for indkvartering og forplejning. Plan nr. 15. Indsatsplan for skoler der skal kunne øge elevtallet. Plan nr. 16. Indsatsplan for børnepasning. Plan nr. 17. Indsatsplan for indkvartering af ældre. Plan nr. 18. Indsatsplan for Voksenhandicap og socialpsykiatrien. Plan nr. 19. Indsatsplan for udbringning af mad. Bilag nr Oversigt over daginstitutionernes beredskabskapacitet. Bilag nr. 1. Oversigt over skolernes beredskabskapacitet. Bilag nr. 1. Oversigt over Voksenhandicap og Socialpsykiatriske centres beredskabskapacitet. Bilag nr. 1. Oversigt over ældrecentrenes beredskabskapacitet. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

7 . Energiforsyningen Energiforsyningen omfattende el, varme og gas varetages i Ringkøbing-Skjern Kommune af private selskaber og kommunale forsyningsvirksomheder. Energiforsyningsområdet har en udpræget decentral struktur som især på varmeforsyningsområdet er baseret på mange mindre varme- og kraft/varmeværker, men også elforsyningen er baseret på adskillige forsyningsselskaber. Følgende planer er aktuelle for energiforsyningsområdet: Plan nr. 1. Indsatslan ved strømforsyning. Plan nr.. Indsatsplan ved svigtende varmeforsyning. Plan nr.. Indsatsplan ved svigt af naturgasforsyningen. Bilag for Energiforsyningen: Bilag nr. 1 Oversigt over elforsyningsselskaber Bilag nr. Oversigt over varmeværker Gasforsyningen: Naturgas Midt/Nord, Vognmagervej 1, Viborg, Tlf Vandforsyningen Kommunens drikkevandsforsyning har en decentral struktur der i vid udstrækning er baseret på mange private vandværker. Der er i kommunen private vandværker og 11 kommunale vandværker. Indsatsplaner og bilag for vandforsyningsområdet. Plan nr.. Indsatsplan for indsats ved svigt af drikkevandforsyningen. Bilag nr.. Oversigt over vandværker i kommunen..6 Spildevand og affald For områderne er der udarbejdet følgende indsatsplaner og bilag: Plan nr. 5. Indsatsplan ved svigt af kloak/renseanlæg. Plan nr. 6. Indsatsplan for håndtering af affald. Bilag nr.. Oversigt over renseanlæg.7 Transport og kollektiv trafik Kommunen vil søge at holde den kollektive trafik i gang længst muligt bl.a. ved at sikre af vejene holdes ryddet i forbindelse med snefald og eksteme vejrforhold der har indflydelse på vejnettet. Følgende planer er aktuelle for transport og trafik: Plan nr. 9. Indsatsplan for indsats ved stormflod. Plan nr.10. Indsatsplan ORKAN Plan nr.11. Indsatsplan - SNE.8 Information og kommunikation Plan nr. 0. Indsatsplan for information og kommunikation.9. IT Plan nr. 1. Indsatsplan for IT-systemer, data og telefoni. Der henvises i øvrigt til kommunens plan for Datasikkerhedspolitik. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

8 .10 Øvrige planer Plan nr. 7. Indsatsplan ved miljøuheld. Plan nr. 1. Indsatsplan for brand- og redningsopgaver. Plan nr. 1. Indsatsplan for alarmering af frivillige. Plan nr. 1. Indsatsplan for alarmering af kommunens nøglepersoner. Plan nr.. Indsatsplan for indsats ved biologiske eler kemiske stoffer. Plan nr.. Indsatsplan TERROR Plan nr.. Indsatsplan - DYREREDNING Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

9 .0 Beskrivelse af Ringkøbing-Skjern Kommune.1. Beliggenhed og geografiske udstrækning Ringkøbing-Skjern kommune ligger i Region Midtjylland og grænser mod nord op til Holstebro Kommune, mod øst op til Herning Kommune, mod syd op til Billund og Varde kommuner og mod vest til Vesterhavet. Kommunen er på 189 km og har en udstrækning nordvest/sydøst på 65 km og Sydvest/nordøst på 50 km (fugleflugt). Kyststrækningen mod Vesterhavet er 50 km, og mod Ringkøbing Fjord ca. 100 km. Kommunen er beliggende i Midt- og Vestjyllands Politikreds. Ringkøbing er kommunens hovedby og sæde for byrådet... Geografiske karakteristika Ringkøbing-Skjern Kommune karakteriseret ved de tre elementer; bakkeø, hedeslette og vand. Mod syd fladt hedelandskab, mod nord og øst et mere kuperet landskab og mod vest klitlandskabet ud mod Vesterhavet. Fremtrædende elementer i kommunens landskab er Ringkøbing Fjord med et areal på ca. 00 km, Omme Å og Vorgod Å løber sammen til Skjern Å som gennem Skjern Å Naturområde udmunder i Ringkøbing Fjord. De tre vandløb har en samlet længde på ca. 65 km. Skjern Å naturområde er en af landets vigtigste yngleområde for fugle. Kommunen gennemskæres af knap 600 km større og mindre vandløb. I kommunen ligger Borris Hede der er militært skyderterræn og i tilknytning hertil Borrislejren. Området er et ca..700 ha fladt og åbent hedeslettelandskab med enkelte indlandsklitter. Tør hede veksler med hedemoser, pilekrat og rørskov. I Hvide Sande findes sluserne der regulerer vandstanden i Ringkøbing Fjord. Kystområderne mod såvel Ringkøbing Fjord som Vesterhavet er præget af sommerhusområder. I kommunen er der ca sommerhuse, hvoraf de godt er placeret på Holmsland primært relateret mod havet... Bebyggelsens karakteristika Centerbebyggelsen i byerne Ringkøbing, Skjern, Tarm, Videbæk og Hvide Sande er primært ældre etagers ejendomme med boliger, forretninger og institutioner. Uden for bymidten er der fortrinsvis åbent/lavt parcelhusbyggeri og i mindre omfang let industri. Parcelhusene er primært fra 1960erne og senere. Erhvervsområderne i tilknytning til byerne består primært af nyere industribyggeri i 1- etager. Videbæk er i den sammenhæng en undtagelse, idet der her er industribyggeri i 1 etager (mejericentrene). I landsbyerne er bebyggelsen en kombination af tæt/lavt byggeri primært i 1-1½ etage i bymidten med åben/lav parcelhusbebyggelse omkring. Parcelhusbyggeriet er fra 1960erne og senere. I de fleste landsbyerne er der mindre erhvervsområder for håndværk og lettere industri. Bygningerne er hovedsageligt i 1-1½ etage. Ud over bolig- og erhvervsbyggeriet er der i kommunen ca sommerhuse beliggende på særskilt jordstykke. Hovedparten af husene er opført efter 1950 og de fleste i perioden 1965 til 006. Husene er opført enten i træ eller sten. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

10 En mindre del fritidshuse bl.a. i Skaven og på Værnengene i det tidligere Egvad Kommune, er opført tilbage i 0erne og 0erne. Disse er stort set alle opført i træ. Beliggenheden af større og/eller brandfarlige Industrivirksomheder i kommunen. Vindmøllefabrikken VESTA, Lem. Vinduesfabrikken VELFAC, Ringkøbing ARINCO, Videbæk ARLA FOODS, Nr. Vium Danmark Protein, Nr. Vium.. Befolkningens fordeling De største byer i kommunen er Ringkøbing med indb., Skjern med 7.00 indb., Tarm med.000 indb., Videbæk med.000 indb. og Hvide Sande med.500 indb. Her ud over er der landsbyer med over indb.: Lem med indb., Tim med 1. indb. og Spjald med 1.00 indb. I kommunen er der 7 landsbyer (> 00 indb. < indb.) hvor der bor tilsammen godt indb. Den resterende del af kommunens indbyggere bor i landområderne. Under landområder er medregnet bebyggelse af landsbymæssig karakter med under 00 indbyggere. Den aldersmæssige fordeling af kommunens borger er således: Befolkningsfremskrivning 008 (Danmarks Statistik juli 008) Ringkøbing -Skjern år år år år 0- år år år år år år år år år år Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

11 70-7 år år år år år år På grund af afrundinger vil summering af alle aldre i tabellen afvige fra hele kommunens folketal. Tabellen viser således følgende sammensætning: personer er under 15 år.08 personer er mellem 15 og 59 år 1. personer er over 60 år. Befolkningens aldersmæssige fordelingen er et væsentlig parameter i planlægningsmæssig sammenhæng..5 El Kommunens elforsyning har en decentral struktur hvor elekticiteten leveres af 6 forsyningsselskaber. Der henvises dels til afsnit. hvor forsyningsselskaberne er anført dels til kortbilag der viser de enkelte selskabers forsyningsområder..6 Varme Den kollektive varmeforsyningen i kommunen har en decentral struktur idet varmeforsyningen er fordelt på 1 større og mindre varmeværker. Varmeforsyningen i de støre byområder er primært baseret på kollektiv varmeforsyning baseret på biobrændsel og/eller fossile brændstoffer. Der henvises til afsnit. hvoraf varmeværkerne fremgår..7 Vand Drikkevandsforsyningen i kommunen er fordelt på kommunale vandværker og 6 private vandværker. Der henvises til afsnit. hvoraf de kommunale og private vandværker fremgår..8 Naturgas Selskabet Naturgas Midt- Nord forsyner Ringkøbing-Skjern Kommune med naturgas. Gassen transporteres i luftform gennem forgrenede ledningsnet af stål og plastrør fra fordelingsrør til bruger. Transmissionsnettet udgør ca. 60 km. Naturgasselskabet pligt til at overvåge sikkerheden i naturgasnettet og naturgasinstallationerne. Af kortbilaget til Naturgas Midt-Nords NØDPLAN fremgår placeringen af Måle- og regulatorstationer (M/R-stationer) hvor gastilførslen kan lukkes af fra linje ventiler. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

12 Der henvises til naturgasselskabets NØDPLAN..9 Kloak / Rensningsanlæg I kommunen findes 1 rensningsanlæg af forskellige typer. Ledningsnettet er af varieret kvalitet idet en del af nettet er forholdsvis nyt mens en betydelig del er af ældre dato..10 Affaldshåndtering Indsamling og håndtering af privat affald sker ved foranstaltning af Renevationsselskabet ESØ 90 I/S. Der er i kommunen genbrugsstationer, hvor de fleste former for affald kan afleveres inklusiv haveaffald. Herud over er der en mobil genbrugsstation der kører i den sydlige del af kommunen og indsamler brændbart affald, deponerbart affald, plast, elektronik og haveaffald. Alt sammen i mindre mængder. Endvidere er der en ordning for husstandsindsamling af papir og pap. Større mængder af miljøfarligt affald f.eks. olie og kemikalier afleveres til godkendte modtagere af disse typer affald. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

13 . Risiko- og sårbarhedsanalyse.1 Lokale risikomomenter Naturgas distribueres til en betydelig del af kommunen og udgør sammen med MR-stationerne en potentiel risiko der skal tages højde for i planlægningen. På ledningsnettet er der 11 MR-stationer. Oversvømmelser som følge af stormflod kan medføre behov for evakuering hvilket der skal tages højde for i planlægningen. Betydelige arealer med nåletræsplantager, klit og lyngklædte hedeområder og sommerhuse i disse område udgør en særlig risiko for brandspredning og tab af værdier. Der er udarbejdet Alarmerings- og mødeplaner dels for de største naturområder i kommunen dels for særlige objekter: Alarmerings- og mødeplanerne fremgår af Bilag 5. Jernbanebroen over Skjern Å kan formodes at være af betydning for militære operationer, hvilket kan have til konsekvens, at den ødelægges. Af militære anlæg er der dels Borris Lejren dels Forsvarets ammunitions- og materieldepot i Dejbjerg Plantage, som begge i en krigssituation kan være mål for militære operationer. Stauning Lufthavn er en kategori lufthavn, men som i en krise/krigssituation kan bruges til militære formål. Havnen i Hvide Sande kan i en krise/krigssituation benyttes til militære formål. Transport af farligt gods på landevej gennem kommune udgør en risiko. Transporten foregår af bestemte ruter og udelukkende med godkendte lastvognstog, og under iagttagelse af gældende regler for transport af farligt gods (ADR-reglerne).. Risikomomenter i nabokommuner I Varde Kommune findes militære anlæg i form af Hærens Kampskole og skydeterræn. I Varde Kommune ligger Nybroe pumpestation hvorfra olie og naturgas fra Nordsøen distribueres. Der er ingen oplag af olie eller naturgas på anlægget. I Billund Kommune ligger Billund Lufthavn der er en cilvil lufthavn for national og international lufttrafik. Der foreligger ikke særlige samarbejdsaftaler med nabokommuner i relation til de nævnte risikomomenter.. Risikomomenter ved infrastrukturen I forbindelse med kraftig snefald vil hovedvejene kunne lukke til og vanskeliggøre f.eks. ambulancetransport fra området til de store sygehuse i Herning og Holstebro. Broen over Skjern Å mellem Skjern og Tarm er en trafikflaskehals som ved større trafikuheld eller sabotage vil blokere for den nord - sydgående trafik i kommunen. Blokering af broen vil besværliggøre den nord - sydgående trafik betydelig. Ved kraftige storme vil der være risiko for at træer vælter ned over jernbanelegemet og hovedvejen og spærre for trafikken. Højvande i forbindelse med kraftige storme fra vest kan betyde oversvømmelse af havneområdet i Hvide Sande til gene infrastrukturen.. Vejnettet Følgende større veje går igennem kommunen: o Hovedvej 11 (Ålborg - Holstebro Esbjerg - Tønder) o Hovedvej 1 (Viborg Herning Esbjerg) o Hovedvej 15 (Ringkøbing Herning Silkeborg Århus) Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

14 o Hovedvej 8 (Lemvig Ringkøbing - Tarm Grindsted Vejle).5 Jernbanenettet Jernbanestrækningen der går igennem kommunen: o Ringkøbing Skjern Varde o Ringkøbing Ørnhøj Holstebro o Herning Skjern Der er tale om personbefordring og kun undtagelsesvis godstransport. Dog vil jernbanen kunne bruges til militære formål f.eks. i forbindelse med transport til og fra Forsvarets ammunition- og materieldepot i Dejbjerg..6 Skibstrafikken I Hvide Sande er der fiskerihavn og lystbådehavn. Vanddybden i indsejlingen udgør ca.,5 m. Fiskerihavnen bruges primært at både på op til 150 BT. I Ringkøbing, Bork og Stauning er der lystbådehavne med en vanddybde på - m. Der knytter sig ingen specielle risici til skibstrafikken..7 Flytrafikken Trafikken på Stauning Lufthavn består primært af privat og forretningsflyvning med mindre fly. Der er ingen faste ruteforbindelser fra lufthavnen. Der knytter sig ingen specielle risici til lufthavnen i fredstid. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

15 5. Planens opbygning, udarbejdelse, godkendelse og revision Beredskabsplanen er opbygget efter følgende princip: Generel plan (Niveau I) Indsatsplaner (Niveau II) I denne del af planen gives der en generel orientering og en række fælles informationer. Denne del af planen omfatter hændelsesorienterede indsatsplaner for håndtering af specifikke hændelser, der kan indtræffe som uvarslede hændelser i hverdagen, eller hændelser hvor der gives et varsel af kortere eller længere tid. Delplaner og bilag (Niveau III) Denne del af planen består af detailplaner for de enkelte enheder/institutioner og bilag der knytter sig til enheds/institutionsniveauet. De respektive fag- og stabschefer er ansvarlig for at disse planer holdes ajourførte, og at de i samarbejde med beredskabschefen indgår i kommunens samlede beredskabsplan. Planen som helhed findes både som en papirudgave og som en elektronisk udgave. I den elektroniske udgave er der genvejsfunktioner, der kan benyttes til at finde eksakte planer og eller bilag. 5.1 Planens administrativ godkendelse Beredskabschefen har i nært samarbejde med direktion og fag og stabschefer det administrative ansvar for udarbejdelse af den samlede beredskabsplan inkl. detailplaner og bilag. Indsatsplaner, oversigter og instrukser samt rettelser og ændringer heraf skal godkendes af beredskabschefen. Hvor planlægningen har berøring med statslige og regionale myndigheders beredskabsplanlægning, er disse myndigheder inddraget/hørt. 5. Planens politisk godkendelse Beredskabsplanen skal behandles af beredskabskommissionen. Forinden planen forelægges beredskabskommissionen sendes den til høring hos politidirektøren og Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Efter behandling i beredskabskommissionen forelægges beredskabsplanen til endelig vedtagelse i byrådet. Efter vedtagelse i byrådet skal planen if. Beredskabsloven 5 stk. indsendes til Beredskabsstyrelsen. Planen fremsendes til øvrige berørte myndigheder efter nærmer aftale. 5. Planens revision Planen skal jf. Beredskabsloven 5 stk. revideres i det omfang, der er nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode. Der skal én gang årligt foretages revision af lister over nøglepersoner, adresse- og telefonlister samt andre nødvendige rettelser. 5. Indsatsplanerne Indsatsplanerne er udarbejdet som et hjælpeværktøj til igangsætningsfasen ved en større ulykke eller katastrofesituation hvor der skal besluttes og handles under tidspres i en stresset og unormal situation. Indsatsplanerne er opbygget som en rammeplan, der som angiver: den ekstraordinære opgave, der skal løses Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

16 hvem der er ansvarlig for løsningen hvilke forholdsregler der skal tages hvilke ressourcer, der er nødvendige/eller til rådighed for løsningen af opgaverne hvilke kontakter der skal kontaktes og hvordan. 5.5 Afprøvning af planen Det tilstræbes at beredskabsplanen afprøves efter følgende princip: Hvert andet år samles kommunens ledelse for gennem et dilemmaøvelse at afprøve den overordnede del af beredskabsplanen. (Indledningsvis gennemgås planen) Én gang årligt afprøves de enkelte delplaner ved en dilemmaøvelse. Én gang årligt afholdes en alarmeringsøvelse I forbindelse med brandsyn på kommunens institutioner kontrolleres og gennemgås den interne plan/instrukser sammen med personalet. Én gang i her valgperiode eller ved større ændringer af planen samles alle med ledelsesansvar til en orientering om hvordan planen er bygget op og virker. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

17 6. Sammenhæng med andre planer og forhold til andre myndigheder 6.1 Kommuneplanen og andre kommunale planer I kommuneplanen kan der optages bestemmelser af beredskabsmæssige interesser. I lokalplaner kan anføres bemærkninger om friholdelse af arealer til beredskabsmæssige formål. 6. Politidirektøren i politikreds Midt- og Vestjylland Ved katastrofer varetager Politidirektøren i politikreds Midt- og Vestjylland den koordinerende ledelse på skadestedet. Politidirektøren har udarbejdet en plan for beredskabsstaben i Politikreds Midt- og Vestjylland. Denne plan danner grundlag for den koordinerende indsats med de samlede indsatsstyrker ved større katastrofer i Politikredsens område. Ved større katastrofer kan Politidirektøren for politikreds Midt- og Vestjylland nedsætte en beredskabsstab hvis primære opgave er at koordinere anvendelsen af samfundets ressourcer i Region Midtjylland i forbindelse med større ulykker og katastrofer. I staben indgår på lige fod repræsentanter fra relevante civile myndigheder m.fl. herunder kommuner, region samt forsvaret. I staben deltager hver enkelt myndighed med egen kompetence i overensstemmelse med princippet om sektoransvar. Opgaver af relevant betydning er beskrevet i "Håndbog for det civileberedskab". Beredskabsstaben etabler sig på politigården i Holstebro. I staben vil der være repræsentanter fra: Politikredsen (ledelsen) Totalforsvarsregionen Beredskabsregionen Region Midtjylland De Kommunale Redningsberedskaber Falck Redningskorps A/S Pressekoordinator Afhængig af opgaven kan staben suppleres med ad hoc personer De nærmere regler om samarbejde med kommunen fremgår af "Håndbog for det civile beredskab", tillæg 1 og Civilforsvarsstyrelsens "Bestemmelser for samarbejdet mellem civilforsvaret og politiet" 6. Det statslige regionale redningsberedskab Det daglige beredskab: Beredskabsstyrelsen Midtjylland (BRSMJ) opretholder på kasernen i Herning en døgnbemandet udrykningsvagt. BRSMJ yder det kommunale redningsberedskab assistance efter de herfor gældende regler. På niveau ydes assistance til brand- og redningsindsatser. Assistancen kan inddeles i opsætning og betjening af venteplads, belysning, fyldning af trykflasker og levering af vand til brandslukningsopgaver. Udrykningskøretøjerne vil afgå inden for 5 minutter efter modtagelse af alarm. Der vil dog kunne gå op til 15 minutter før ventepladscontaineren afgår. Ved indsats af særligt materiel kan assistancen være fremme inden for ca. 1 time. Endvidere yder BRSMJ inden for en udrykningstid på ca. 0 minutter assistance ved akutte uheld med farlige stoffer. BRSMJ har udsendt et assistancekatalog, der oplyser om de køretøjer og det materiel der kan rekvireres fra kasernen i Herning. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

18 Det udvidede beredskab: Ved BRSMJ kan der etableres et udvidet beredskab, der vil kunne anvendes som assistance ved store komplekse indsatser. Niveau beredskabet dækker alle andre assistancer. F.eks. langvarige, ressource- eller mandskabskrævende brand-, rednings- eller miljøindsatser eller assistancer, der kræver specialmateriel og særlig uddannelse kan assistance være fremme inden for timer. Udrykningskøretøjerne vil afgå inden for 5 minutter. Såfremt der efterspørges containerbaseret materiel, kan det tage op til 15 minutter. Ved en situation hvor det udvidede beredskab iværksættes sker den operationelle ledelse af Beredskabsstyrelsens styrker fra kasernen i Herning. Beredskabsstyrelsens beredskabsordre, informationer og anvisninger mv. til statslige myndigheder, regioner og kommuner vil normalt blive videresendt fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Kommunens meldinger og andre informationer til Beredskabsstyrelsen fremsendes normalt via Beredskabsstyrelsen Midtjylland. 6. Øvrige myndigheder Militær hjælp kan ved en større fredstidskatastrofe (f.eks. i form af bæltekøretøjer til brug ved en snekatastrofer) rekvireres via politiet. Ønsker om hjælp eller støtte fra Hjemmeværnet samt spørgsmål vedrørende militære forhold af betydning for det kommunale beredskab rettes til Totalforsvarsregion Midt på Skive Kaserne. 6.5 Særlige instrukser, aftaler og oversigter mv. Instruks for den lokale informationstjeneste. Instruks for arbejdsgangen i krisestaben. (bilag nr.x) Ikke udarbejdet pt. Politidirektøren i Holstebro evakueringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune Civilforsvarets beredskabsbestemmelser. Love og cirkulære (BRS). 6.6 Bedriftsværn Når meddelelses om ændring i beredskabsniveauet er modtaget fra Beredskabsstyrelsen, vil Krisestyringsstaben træffe beslutning om i hvilken udstrækning private virksomheder og offentlige myndigheder og virksomheder skal træffe særlige beskyttelses foranstaltninger i form af etablering af bedriftsværn. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

19 7. Ledelse og samarbejde 7.1 Politisk organisation Social- og Sundhedsudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomi- og Erhvervudvalget Byråd Børne- og Familieudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Kommunens beredskabsplan sættes i kraft, når borgmesteren eller den af ham udpegede stedfortræder i en beredskabssituation giver meddelelse herom til direktionen. Fag og Stabscheferne skal straks underrette deres fag/stabsområder om planens iværksættelse. De normale ledelses- og samarbejdsrelationer bevares i videst mulig omfang. Planen forbliver i kraft, indtil borgmesteren eller dennes stedfortræder giver meddelelse om, at den ikke længere er i kraft. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

20 7. Administrativ organisation Kommunaldirektør Stabschef Ekstern udvikling/ erhverv Direktør Direktør Direktør Direktør Fagchef Børn- og Familie Stabschef Planlægning Fagchef Borgerservice Fagchef Beskæftigelse Fagchef Dagtilbud Fagchef Miljø- og Natur Stabschef Byrådssekretariat Fagchef Kultur- og Fritid Fagchef Undervisning Fagchef Teknik/Forsyning. Stabschef IT Fagchef Sundhed/Omsorg Stabschef Int. Udvik. /Kom. Stabschef Økonomi Fagchef Voksenhandicap/ socialpsykiatri Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

21 7.. Beredskabsniveauer. Nedennævnte oversigter over beredskabsniveauer skal bruges til at vurdere om der skal etableres en styringsgruppe/kriseledelse til at varetage den for hændelsen nødvendige ledelse og koordination. Definitioner i forbindelse med beredskabsniveauer: En katastrofe forstås som en " hændelse" der skader eller truer talrige mennesker og dyrs liv eller helbred eller betydelige værdier eller befolkningens livsbetingelser. Styringsgruppen er det kommunale styringselement, der etableres, når beredskabsniveau I iværksættes. Styringsgruppen består af få personer, der har det hovedformål at være den koordinerende faktor i forbindelse med en beredskabshændelse. Kriseledelse et det kommunale styringselement, der etableres når beredskabsniveau II iværksættes. Kriseledelsen består af få personer, der har fuldmagt til at handle i overensstemmelse med den akutte situation. Beredskabsniveau I Iværksættes når en hændelse er sket indenfor kommunens område eller breder sig ud over flere kommuners område, og har en så alvorlig karakter, - dog uden at kunne betegnes som en større ulykke eller katastrofe - at det vurderes, at der skal etableres en koordinerende styringsgruppe. Sammensætning af styregruppe fremgår specifikt af indsatsplanerne for de respektive fagområder. Styringsgruppen ledes af berdskabschefen. Beredskabschefen tager initiativet til at etablere beredskabsniveau I. Borgmester og kommunaldirektør holdes løbende orienteret om situationen. Koordinerende Styringsgruppe Niveau I. Beredskabschef Politisk niveau (udvalgsformand) Ekstern rådgiver Direktør (for fagområdet) Styringsgruppe Repræsentant for fagområdet Ekstern rådgiver Beredskabsniveau II Iværksættes af formanden for beredskabskommissionen eller dennes stedfortræder ved større ulykker og katastrofer indenfor kommunens område når der kræves samarbejde, Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

22 koordination og fordeling af ressourcer imellem kommunens fagområder samt eksterne myndigheder. Der etableres en krisestab under ledelse af formanden for beredskabskommissionen eller dennes stedfortræder. Krisestaben Niveau II. Borgmesteren Direktionen Politiet Beredskabschef Staben Fagchefer (ad hoc) Andre myndigheder Sekretariat 7.. Aktivering og drift af kriseledelsen Stabens sammensætning. Sammensætningen fremgår af diagrammet med borgmesteren, direktionen og beredskabschefen som de faste medllemer. Efter behov indgår fagcheferne i krisestaben. Repræsentanter fra eksterne myndigheder f.eks. politiet kan indgå i krisestaben. Er borgmesteren eller andre af stabens medlemmer forhindret i at deltage i møde i krisestaben, deltager i stedet vedkommendes stedfortræder. Der udpeges stedfortræder for alle medlemmer af krisestaben. Krisestabens støttefunktioner. Der nedsættes et sekretariat der bl.a. skal føre log, formidle beslutninger og kommunikation herunder information til borgerne og pressen. Sekretariats og kommunikationsmedarbejdere er til stede ved alle møder i krisestaben. Endvidere kan efter behov indkaldes personale tilforplejning, indkvartering, kørsel m.v. Krisestabens aktivering. Krisestaben varsles og sammenkaldes vi mail eller telefon, og i stituationern hvor disse kommunikationsmidler ikke kan bruges, ved hjælp af ordonans. Krisestaben indkaldes ved større ulykker og katastrofer indenfor kommunens område når der kræves samarbejde, koordination og fordeling af ressourcer imellem kommunens forvaltninger samt eksterne myndigheder. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

23 Borgmesteren eller dennes stedfortræder iværksætter gennem kommunaldirektøren indkaldelse af krisestaben. Krisestaben faste medarbejdere varsles og indkaldes på foranledning af kommunaldirektøren ligeldes via mail, telefon eller ordonans. Krisestaben ad hoc medlemmer varsles og indkaldes på samme vis som de faste medlemmer. Det påhviler krisestabens medlemmer faste såvel som ad hoc og medlemmer af støttefunktioner, at bekræfte modtagelse af indkaldelsen, og at de er i stand til at give møde. Mødeindkaldelse skal som minimum oplyse om: o Tidspunkt for mødets afholdelse o Mødested o Dagsorden o Deltagere o Information om hændelsen/krisen Krisestabens aktiveringsniveau. På første møde i krisestaben fastlægges ledelsens aktiveringsniveau i forhold til en aktuelle krise. Krisestabens møder. Møde i krisestaben tager udgangspunkt i en dagsorden. Der henvises til Bilag 18 Dagsorden for 1. møde i krisstaben.. På 1. møde tages der stilling til hvor ofte krisestaben skal mødes. Krisestabens mødefaciliteter. Krisestaben holder sine møder i byrådssalen (stabsrummet) på Rådhuset i Ringkøbing. Lokalet er indrettet med nødvendigt pc, IT- og kommunikationsudstyr ligesom kort, tavler og relevante opslagsværker skal forefindes. Stabsrummet skal være tilsluttet nødstrømsanlæg. Hvile og forplejningsfaciliteter indrettes i kælderen. I den udstrækning krisestaben har behov for transportmulighed og egne køretøjer ikke er disponible, stilles køretøj fra Beredskabsgården til rådighed. I tilfælde af at situationen umuliggør anvendelse af Rådhuset i Ringkøbing flyttes krisestaben til administrationsbygningen Finderupsvej 9, Skjern, mødelokale 1og beredskabskontoret. Stabens forbindelsesofficerer: For at sikre den nødvendige forbindelse til kommunens enheder, andre krisestabe, beredskabsstabe, den nationale opreative stab m.v. udpeger krisestaben det nødvendige antal forbindelsesofficerer. Forbindelseofficerer udpeges blandt det kommunale beredskabs personel. Stabens afløsning. For at sikre optimal effektivitet i krisestabens arbejde og at der træffes rationelle og rigtige beslutninger, skal der udarbejdes en procedure for udskiftning af såvel krisestabens som støttefuntionens medlemmer. Afløsning skal foregå således at ikke alle krisestabens medllemmer udskiftes samtidig. Udskiftning skal foregå så kontinuiteten i krisestabens dispositioner opretholdes, og således at skift mellem personer foregår ved overlapning, personlig briefing, overlevering af dokumenter, prioriterede opgave m.v. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

24 7.5. Operativ indsatsledelse Diagrammet viser det overordnede princip for ledelse af den operative indsats på et skadested. Der henvises i øvrigt til indsatsplanerne for de forskellige typer indsats. INDSATSOMRÅDE Indsatsleder politi Ydre afspærring Indre afspærring SKADESTED Indsatsleder redningsberedskab Kilde: Helhedsorienteret beredskabsplanlægning BRS 008 Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

25 8. Information og kommunikation Ved iværksættelse af beredskabsniveau II oprettes et sekretariat. Sekretariatet koordinerer alle informationer, der omhandler den aktuelle beredskabssituation. Sekretariatet udarbejder en detaljeret anvisning på, hvorledes informations- og pressetjenesten skal være internt og eksternt. Der udpeges personer til at varetage: Kontakt til medier Kontakten til eksterne myndigheder (bilag) Informationer på kommunens hjemmeside (bilag) Vurdere og udarbejde husstandsomdelte meddelelser Kommunens politik vedrørende informationer er: I forbindelse med alm. forekommende uregelmæssigheder varetages informationerne af den forvaltning hvor under uregelmæssigheden henhører. I forbindelse med større indsatser varetages generelle informationer til pressen af Ekstern udvikling, idet der dog først koordineres med sekretariatet og politiet Informationer til kommunens borgere varetages af ligeledes af Ekstern udvikling. Interne informationer varetages at den enkelte fag/stabschef. 8.1 Anvendelige kommunikationsmidler IT Outlook internet - intranet Almindelige fastnet telefon og telefax Mobiltelefon Radionet Ordonnans- og kurertjeneste 8. Sikring af telefon og telefax Telefonsystemet er teknisk dimensioneret således at maksimalt 5 % af samtlige abonnenter kan ringe på samme tid. En sikret telefon betyder, at abonnenten befinder sig inden for de nævnte 5 % og vil således altid få en klartone. Abonnenter, der ikke har en sikret telefonforbindelse, vil altid kunne tilringes, men kun få en klartone såfremt der er ledig kapacitet på nettet. 8. Radionet Kommunen har ingen internt radionet, men der kan i et vist omfanf etableres radiokommunikations ved hjælp af redningsberedskabets skadesstedsradioer. 8. Ordonnans og kurertjeneste Rådhusbetjent tjenesten videreføres og kan eventuelt forstærkes i en beredskabssituation. Der vil fra i den aktuelle situation udsendt direktiver for hvilke kommunikationsmidler, der skal benyttes og i hvilket omfang de bemandes. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

26 9. Generel alarmering 9.1 Fremgangsmåde ved alarmering. Meddelelse om en større ulykke eller katastrofe vil typisk indgå via politiets alarmcentral. Alarmen går via Falcks vagtcentral til vagthavende indsatsleder. Se diagram. Vagthavende indsatsleder vil reagere i henhold til den indkomne melding og iværksætte den nødvendige aktion. Såfremt vagthavende indsatsleder ved uvarslet hændelser bedømmer situationen for at være af en sådan karakter, at der skal iværksættes en af kommunens beredskabsniveauer (se under afsnit 7) vil det ske via beredskabschefen eller dennes stedfortræder. 9. Alarmering - uvarslet. Politiets alarmcentral Falcks vagtcentral Vagthavende indsatsleder Beredskabschefen Borgmesten eller stedfortræder Kommunaldirektøren Hvis beredskabschefen vurdere at beredskabsniveau I eller II skal aktiveres, iværksætter han den nødvendige alarmering og kontakter snarest muligt borgmesteren eller dennes stedfortræder og kommunaldirektøren. Borgmesteren eller hans stedfortræder vurderer ulykkens eller katastrofens omfang og foranstalter at de personer der skal indgå i kriseledelsen alarmeres. Den praktiske del af alarmeringen sker i henhold til de enkelte forvaltningers plan for alarmering af nøglepersonel. Se plan nr. 1 Indsatsplan for alarmering af kommunens nøglepersoner. Ved nøglepersoner forstås ledere og andet personel, der er nødvendige for at iværksætte beredskabsforanstaltninger. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev

27 Den enkelte fag/stabsområder skal gennem deres interne beredskabsplaner forberede gennemførelse af alarmering også i situationer, hvor telefonnettet er ude af drift. 9. Alarmering - varslet. I situationer hvor der gives et varsel af kortere eller længere tid fordi udviklingen har eskaleret gennem et vist tidsrum, eller situationen har kunnet forudses, og som vil medføre hændelser der vil betinge iværksættelse af beredskabsplanen, vil kriseledelsen (se afsnit 7.) iværksætte alarmering af kommunens fag/stabsområder som fastlagt i indsatsplanerne for de enkelte områder. Ringkøbing-Skjern kommune- sags.nr a Undersag Hovedplan - Rev