Vejlednings- og rådgivningspraksis inden for erhvervsuddannelserne. Leonardo da Vinci Projektet En ny chance Individuelle lærings- og karriereveje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejlednings- og rådgivningspraksis inden for erhvervsuddannelserne. Leonardo da Vinci Projektet En ny chance Individuelle lærings- og karriereveje"

Transkript

1 Vejlednings- og rådgivningspraksis inden for erhvervsuddannelserne SECOND CHANCE Leonardo da Vinci Projektet En ny chance Individuelle lærings- og karriereveje redigeret af Nina Kaiser Berufsfortbildungswerk des DGB September 2005

2 Redigeret af: Nina Kaiser Berufsfortbildungswerk Gemeinnützige Bildungseinrichtung des DGB GmbH (bfw) Competence Center EUROPA Im Neuenheimer Feld Heidelberg Tel.: Fax: Dette projekt gennemføres med støtte fra de europæiske fællesskaber. Indholdet udtrykker ikke nødvendigvis de europæiske fællesskabers eller de nationale agenters holdning, lige så lidt som disse kan gøres ansvarlig for indholdet. Se: Second Chance partnership

3 Indhold: 1. Forord Introduktion: Vejledning og rådgivning i den Europæiske Union... 7 Vejledningens natur:... 8 Hvem er det, der skal gives vejledning:... 9 Hvornår skal der gives vejledning:... 9 Hvor skal vejledningen gives:... 9 Hvem giver vejledningen:... 9 Hvordan skal vejledningen gives: Bedste Praksis: Eksempler på vejlednings- og rådgivningsydelser på nationalt niveau Erhvervsvejledning for unge mennesker Formål og hensigt med Bedste Praksis Pædagogisk metode...14 Overensstemmelse med det eksisterende system til vejledning og rådgivning. 17 Rådgiverens rolle Vejledning til arbejdsløse voksne Formål og hensigt med Bedste Praksis...20 Pædagogisk grundlag...20 Overensstemmelse med det eksisterende vejlednings- og rådgivningssystem.. 22 Rådgiverens rolle Karriererådgivning i de højere uddannelser Mål og hensigter med Bedste Praksis...26 Pædagogisk metode...28 Overensstemmelse med det eksisterende system for vejledning og rådgivning Rådgiverens rolle Fælles standarder for god kvalitet i vejlednings- og rådgivningsservice Litteraturliste... 42

4 SECO CHAN 4

5 1. Forord OND NCE Denne første publikation fra Leonardo da Vinci projektet En Ny Chance individuelle lærings- og karrierestier (www.secondchance. utu.fi) er en sammenskrivning af partnernes erfaringer og undersøgelser af den på det europæiske område meget forskelligartede vejledning og rådgivning inden for Erhvervsuddannelse og træning. Målet er at udbygge et tværnationalt samarbejde gennem en bedre forståelse af disse forskellige erfaringer. Forskelligheden giver os et omfattende grundlag for at kunne samarbejde og lære af hinanden og hjælper med til at kunne identificere fælles standarder for god kvalitet i tilbudene om vejledning og rådgivning. Allerede i definitionen af Vejledning og rådgivning, som ligger til grund for yderligere undersøgelser, beskrivelser og konklusioner i dette studie, kommer forskelligheden til udtryk. Udtrykket Vejledning og rådgivning vil blive brugt i sammenhæng med livslang læring og relaterer sig til den definition, som er givet af Rådet for de europæiske fællesskaber... en række aktiviteter som sætter borgere i enhver alder og på et hvilket som helst tidspunkt i deres liv i stand til: at identificere deres evner, kompetencer og interesser, og at tage beslutninger vedrørende uddannelse, træning og erhverv og at beherske deres individuelle livsveje, inden for uddannelse, arbejde og andre områder i hvilke disse evner og kompetencer læres og/eller bruges. (Beslutningsudspil fra Rådet og medlemsstaternes repræsentanter på møde i Rådet for Styrkelse af Metoder, Systemer og Praksis inden for området Vejledning for hele livet i Europa, p. 2.) Samarbejdet mellem forskellige projektdeltagere (skoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere af erhvervstræning, universiteter og sociale partnere fra Finland, Litauen, Polen, Tyskland, Holland, Spanien, Portugal, Italien og Danmark) der tilbyder vejledning og rådgivning skulle give et indblik i de forskellige aktiviteter, niveauer, og nationale eller organisatoriske metoder, man anvender inden for dette område. Den nationale erfaring og såkaldte Bedste praksis (BP), der beskrives og opsummeres i dette studie, gør ikke hævd på at være repræsentativ eller at give et udtømmende billede af den vejledningsservice, der 5

6 udbydes i de deltagende lande. Den afgørende fordel ved at bruge de nationale rapporter om Bedste praksis som afsæt er, at de udgør uvurderlige kilder til information om, hvordan disse udbydere arbejder konkret, og om den erfaring der opnås ved at arbejde med mange forskellige målgrupper og med forskellige mål. Derudover skal de nationale BP beskrivelser som rapporten her er baseret på uddrage de fælles udviklinger, tilgange og styrker for de vejlednings- og rådgivningsudbud, der tilbydes forskellige målgrupper på forskellige niveauer inden for uddannelses- og træningssystemerne og uden for disse. I den næste projektfase vil de konklusioner og det, der læres af BP, som opsummeres i kapitlet Fælles standarder for levering af god kvalitet inden for Vejledning og Rådgivning blive reflekteret og inkluderet i en selvstændiggørende pædagogisk model for Vejledning og rådgivning. (empowering pedagogical model; dvs. en model der skal styrke den enkeltes dømmekraft og sætte modtageren i stand til selvstændigt at foretage ansvarlige valg og beslutninger på basis af den givne information, råd og vejledning). SECO CHAN 6

7 2. Introduktion: Vejledning og rådgivning i den Europæiske Union OND NCE Vejledning og rådgivning inden for erhvervsuddannelse og træning begynder at tiltrække stigende opmærksomhed i mange europæiske lande. Det giver sig udtryk i forskellige udviklingsprojekter, nationale politikker eller evaluerings studier. Denne forøgede interesse for studie- og erhvervsvejledning er ikke tilfældig i en tid, hvor unges arbejdsløshed er særlig høj, og hvor det er meget vanskeligt at bryde langtidsarbejdsløshedens onde cirkel. Den sociale og erhvervsmæssige integration af unge mennesker og den sociale og erhvervsmæssige genintegration af voksne er kerneområder for dagens politik. Som resultat af denne negative udvikling bliver udbudet af assistance, vejledning og råd på erhvervsområdet af stigende vigtighed for politiske målsætninger livslang læring, social inddragelse, effektivt arbejdsmarked og økonomisk udvikling inden for den Europæiske Union og bliver udtrykt i diverse politikudvikling, retningslinjer og dokumenter. 1 Siden Lissabon mødets (2000) memorandum om livslang læring (lll) fra Rådet og Kommissionen er der en udbredt konsensus om, at udbud af vejledning af høj kvalitet gennem hele livet er en afgørende andel af strategier for uddannelse, træning og inddragele i arbejdslivet, hvis vi skal nå det strategiske mål, at Europa bliver verdens mest dynamiske videnbaserede samfund inden Målet for vejledning og rådgivning set i livslang læring perspektivet kan sammenfattes som følger: Vejledning opbygger tillid og myndiggør den enkelte, ligesom den også gør personer opmærksom på uddannelse, arbejde og muligheder i samfund og fritid. Den fremmer anvendelighed og fleksibilitet ved at bistå mennesker med at tage beslutninger vedrørende erhverv både ved indgangen til arbejdsmarkedet og ved mobilitet inden for dette. Vejledning bidrager også til at forbedre effektiviteten og nytten af igangsat uddannelse og træning og brugen af arbejdsmarkedsinstrumenter ved at fremme større tilpasning mellem individets og arbejdsmarkedets behov og ved at reducere frafaldsraten. (Vejledningsmetoder i videnssamfundet: tendenser, udfordringer og reaktioner i Europa, R.G. Sultana, Cedefor 2004, side 5) Ud over mange unionsinitiativer har EU ydet støtte til politikudvikling, reflektion og erfaringsudveksling inden for området vejledning og rådgivning via: 1 (for yderligere information se Oversigt over relevant EU politik og udvikling på området: ) 7

8 nedsættelse af kommissionens Ekspert Gruppe for Livslang Vejledning expertgroup/; udvidelsen af OECDs oversigt over politikker inden for karrierevejledning til alle medlemsstater, kommende medlemsstater og kandidatlande Guidance/Career_Guidance_survey/; tilvejebringelse af midler til projekter i en række programmer inden for uddannelse, beskæftigelse og social integration etableringen af EUROVEJLEDNINGS netværket: euroguidance.org.uk/ Vejledning og rådgivning i den Europæiske Unions medlemsstater gives gennem vidt forskellige strukturer, leveringssystemer i privat og offentlig regi og forskelligartet praksis inden for uddannelse, træning, beskæftigelse og arbejdsløshed. En oversigt over denne spredning er samlet i Cedefop rapporten om Vejledningspolitikker i vidensamfundet: tendenser, udfordringer og Europa s svar 2 og kan sammenfattes som nedenstående: Vejledningens natur: Fra en service der blev betragtet som uvæsentlig. til en service, der er central, et kerneansvarsområde for en regering i samarbejde med andre partnere Fra en service der trækker på begreber og redskaber fra psykologi til en service, der er langt bredere i sine faglige discipliner Fra en service der betragter muligheder i relation til en nation, stat eller region til en service, der muliggør mobilitet for studenter og arbejdskraft over hele Europa SECO CHAN 2 I 2001 lancerede OECD en gennemgang, som 14 lande deltog i, af politikker for karriere- informationsog vejlednings- og rådgivningstjenester. På anmodning af den Europæiske Kommissions generaldirektorat for uddannelse og kultur udvidede Cedefop og ETF i 2002 undersøgelsen til at dække de resterende og kommende medlemsstater. I 2002 foretog Verdensbanken en beslægtet undersøgelse af karrierevejledningspolitikker i 7 mellemindkomstlande. Med tilladelse fra OECD blev de undersøgelser, der blev gennemført af Cedefop, ETF og Verdensbanken foretaget på grundlag af det spørgeskema, som OECD havde fremstillet. Undersøgelsen dækkede i alt 37 lande (en blanding af europæiske mellemindkomstlande og ikkeeuropæiske udviklede lande). Hver af de involverede organisationer fremstillede selv en sammenfattende rapport. Derfor har Cedefop rapporten (kan downloades her: ) til hensigt at styrke værdien af det allerede gjorte arbejde ved at skabe overblik over undersøgelsesresultaterne og således gøre tværgående og tematiske analyser af vejledningspolitik i hele Europa nemmere. 8

9 Hvem er det, der skal gives vejledning: Fra en service fortrinsvis målrettet folkeskolens sidste klasser og gymnasiet til en service, der henvender sig til alle lærendes behov Fra en service der er tilgængelig for unge og voksne arbejdsløse til en service, der både vedrører vejledning i karrieren såvel som i karriereskift Fra en marginal service målrettet risikogrupper til en central/ mainstream service, der er bredt tilgængelig OND NCE Hvornår skal der gives vejledning: Fra en service der ydes primært, hvor vigtige beslutninger tages til en service, der ydes gennem hele livet Fra en service der er reparerende og gives i kritiske faser til en service, der er udviklende og forsyner borgere med lærings- og ledelseskompetencer, der gør borgeren klar til at tage myndige, velovervejede beslutninger gennem hele livet Hvor skal vejledningen gives: Fra en service der kun tilbydes i institutionelle rammer til en service, der også er til rådighed i fritiden, i samfundet og i hjemmet Fra en service der er formelt bundet i tid og rum til en service, der er allestedsnærværende Hvem giver vejledningen: Fra en service der udelukkende gives af staten til en service, der også gives af andre offentlige organisationer, fagforeninger, arbejdsgivere og andre private udbydere Fra en service der udelukkende gives af vejledningspersonale til en service, der også omfatter bistand fra andre, der har interesser i sagen Fra en service der er bemandet med ikke-specialiseret personale til en service, der både kræver uddannelse og træning på jobbet Fra en service der har tendens til at fokusere på personlig vejledning og studievejledning til en service, der giver behørig plads til karrierevejledning Fra en service der er ringe professionaliseret til en service, der har klare adgangskrav og veje til faglig progression og udvikling Fra en service der er bemandet med personale af samme kategori til en service, der inkluderer forskellige personalekategorier, herunder delvis professionelle medarbejdere 9

10 Hvordan skal vejledningen gives: Fra en service der fokuserer på at yde til en service, der fokuserer på egen adgang til og selvbetjening med assistance på passende niveauer eller slet ingen Fra en service der styres centralt til en service, der er decentraliseret, men med centralt tilsyn Fra en service der i det store og hele er homogen, uanset brugernes forskellighed til en service, der er differentieret, svarende til individuelle behov Fra en service der er opdelt i overensstemmelse med et bestemt fagligt område til en service, der lægger vægt på tværfagligt samarbejde Fra en service der arbejder med enkeltindivider til en service, der maksimerer sin virkning ved også at arbejde med grupper Fra en service der er tilgængelig for studerende uden for normal studietid til en service, der gennemsyrer vejledningsproblemer gennem pensum på en planlagt og koordineret måde Fra service der kræver at vejledningsstaben har mange roller til en service, der fremmer og opmuntrer specialisering i ydelsen Fra en service der er uden regulering til en service, der har etiske normer og kvalitetsmål for praksis Fra en service der ikke sammenkæder uddannelses- og arbejdsmarkedsdata til en service, der bruger IT værktøjer til at forene forskellige data Fra en service hvor der ikke er forsket ret meget til en service, der regelmæssigt evalueres og reflekterer systematisk på egen indsats SECO CHAN 10

11 3. Bedste Praksis: Eksempler på vejlednings- og rådgivningsydelser på nationalt niveau OND NCE Denne del ser på beretninger fra udvalgte eksempler på vejledning og rådgivning fra forskellige europæiske lande, der deltager i projektet En ny chance Individuelle lærings- og karriereveje. Den tidligere nævnte variation i partnernes institutioner der arbejder med forskellige målgrupper leder til en systematisering af beskrivelsen af de nationale fremgangsmåder inden for vejledning og rådgivning i følgende klynger: Erhvervsvejledning for unge mennesker Vejledningsservice for arbejdsløse voksne Karriererådgivning i de højere uddannelser På trods af forskellige fremgangsmåder i partnerorganisationernes vejledningsydelser var det muligt at blive enige om en fælles gitterstruktur med følgende punkter af central interesse for hele partnerskabet og dets videre arbejde med redskaber til at styrke karriereplanlægning og arbejdsmarkedsintegration: de generelle mål med Bedste Praksis den pædagogiske fremgangsmåde overensstemmelse med eksisterende systemer for vejledning og rådgivning beskrivelse af rådgiveren I denne sammenlignende rapport er der to undtagelser i Bedste Praksisbeskrivelserne, der beskriver hele det nationale system for vejledning og rådgivning og omfatter forskellige uddannelsesniveauer og målgrupper, som ikke kan klassificeres i kun én af ovennævnte klyngekategorier. Den vidtfavnende BP om vejledning og rådgivning fra AM Transnational i Spanien beskriver, under titlen Informationens rolle, vejledning og rådgivning i intensive træningsforløb, koblinger mellem erhvervsuddannelse og træning og arbejdslivet både nationalt og på tværs af nationer. Og de eksisterende former for vejledning og rådgivning for brugere primært i erhvervsområdets formelle system for uddannelse og træning - af arbejdsløse, af den aktive arbejdskraft og af universitetsstuderende. 11

12 Det polske studie af vejledning og rådgivning udført af BOIE beskriver lige som AM Transnational et meget komplekst nationalt system til erhvervsvejledning. For at gøre denne rapport overskuelig og til at forstå besluttede vi at skelne mellem de forskellige fremgangsmåder og koncentrere os om kun én målgruppe for hvert land og i overensstemmelse med den valgte gruppe kun at præsentere én type af en leveret vejledning. Den polske BP fokuserer primært på rådgivning, der er tilbudt til overvejende arbejdsløse voksne, som har brug for særlige støtteforanstaltninger. Derfor er den beskrivende del vedrørende denne målgruppe placeret under Erhvervsvejledning til arbejdsløse voksne (3.2). Muligheden for at forbedre eller opnå interkulturelle erfaringer og sproglige kompetencer via virksomhedspraktik i udlandet, som AM Transnational tilbyder, ses som et eksempel på rådgivningsservice til universitetsstuderende og tages derfor med i Karriererådgivning i de højere uddannelser (3.3). AM Transnationals service er valgt som et interessant og komplementært eksempel på en rådgivningsservice, der udbydes af en ikke-universitær organisation, der virker som en kobling/ formidler mellem uddannelsesmyndigheder og arbejdsmarkedet. 3.1 Erhvervsvejledning for unge mennesker I dette kapitel fokuserer vi på Bedste Praksis fra Finland, Danmark, Spanien og Tyskland på området erhvervsuddannelse og træning, som har til formål at styrke social og faglig integration gennem planlagt virksomheds/ arbejdsbaseret træning og/eller individuelle rådgivningstilbud til unge mennesker inden og uden for uddannelsesinstitutioner. Efterhånden som uddannelses/læringsstier bliver mere forskelligartede og komplekse og mulighederne for at vende tilbage og genoptage uddannelse og træning bliver mange flere, bliver traditionelle modeller for vejledning forældede, idet der lægges fornyet vægt på at nå flere unge mennesker igennem hele deres udvikling med en individuel vejledning af den enkelte. SECO CHAN Formål og hensigt med Bedste Praksis De finske (Savonlinna Erhvervsskole), danske (Skive Tekniske Skole), tyske (Erhvervsvidereuddannelses Skole) og spanske (IFES) Bedste Praksis eksempler viser nødvendigheden af brugercentrerede 3 3 De skiftende begreber der bruges i de nationale BP beskrivelser (lærende, studerende, brugere) erstattes her af det generelle begreb bruger. 12

13 vejlednings- og rådgivningstilbud til udsatte unge og påpeger kravet om at finde metoder, som kan genintegrere dem i uddannelse, træning og arbejdsmarked. Alle BP erne er udarbejdet i relation til udviklingsinitiativer i uddannelsesinstitutioner og/eller lokale myndigheders initiativer: Universitetet i Kuopio, undervisningsministerium, arbejdsformidling og udført i et netværk af uddannelsesinstitutioner og organisationer der tilbyder støtte, rådgivning og træning til unge mennesker med tilsyn fra den bevilgende myndighed. OND NCE De nationale BP målgrupper er unge mennesker: som har indlæringsproblemer/som opnår mindre end gennemsnittet som er droppet ud af uddannelses- eller erhvervsskolesystemet som er ufaglærte eller tillærte i relation til erhvervskvalifikationer som er socialt udsatte som er indvandrere som er arbejdsløse og behøver støtte og erhvervskvalificering for at blive integreret i arbejdsmarkedet Som søger at opnå de tilsvarende mål: at forbedre brugerens erhvervsfærdigheder og den studerendes kompetencer at forbedre færdigheder til at beherske sit eget liv og socialt og fagligt samspil for at styrke den sociale identitet at udvikle brugerens potentiale at lære brugeren at tage ansvar for sin egen læringsproces at sikre erhvervsmæssig og social inddragelse at styrke (langtids) holdbarheden af det opnåedes anvendelighed Savonlinna Erhvervs Skole, Skive Tekniske Skole og værksteds baseret træning på Erhvervsvidereuddannelses Skolen (Berufsfortbildungswerk) betragtes som institutioner med uddannelses/ erhvervsforberedelse rettet mod at give erhvervskvalifikationer og arbejdsmarkedsintegrati on ved hjælp af løbende sparring fra en rådgiver gennem hele kvalifikationsprocessen. Arbejdsformidlingsplanen på IFES fokuserer på en vejledningsproces, som gør jobsøgning lettere og fører til integration på arbejdsmarkedet. 13

14 Pædagogisk metode I den pædagogiske ramme for de BP er der tilbyder erhvervsvejledning og rådgivning betragtes hver deitager som et individuelt forhold, dvs. disse BP er præsenterer en bruger-centreret tilgang målrettet individualitet og fleksibilitet. Personlige brugerprofiler (persontest der viser personens individuelle udviklingsniveau og behov for udannelse/ træning) og individuelt tilrettelagte studie- og træningsskemaer eller kvalificerings/uddannelsesplaner er de pædagogiske værktøjer og grundlag for at opbygge en individuel vej for hver enkelt bruger. Træning og rådgivning individualiseres ved særlige træningsøvelser og tværfagligt samarbejde i en problemorienteret og projektorganiseret undervisningsform (f.eks. konkrete demonstrationseksempler, temadage, undervisningsformer der indlejres i dagligdags situationer) alsidige læringsmiljøer (f.eks. studieture, opgaver der laves på arbejdspladsen eller i skolen) og forskellige rådgivnings- og analysemetoder (f.eks. standardiserede personlighedstests, systematisk observation af adfærd, handlings- og samtaleorienterede metoder som årsagsfokuserede samtaler ansigt til ansigt, brug af selvevalueringsmetoder). Hvad angår Savonlinna Erhvervs Skole, Skive Tekniske Skole og værkstedsbaseret træning hos Berufsfortbildungswerk er målet for den personlige uddannelsesplan en gennemført erhvervskvalificering i overensstemmelse med et individuelt planlagt tidsskema. Arbejdsformidlingsplanen hos IFES fokuserer primært på at definere individuelle veje til integration på arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre afhænger den individuelle fremgangsmåde vedrørende undervisning og vejledning i hvert enkelt tilfælde af et nødvendigt samarbejde mellem lærere, trænere, rådgivere og ledelse; for opgaven er så kompleks og så mangesidig, at ingen lærere eller trænere kan klare den alene. Hele teamet tilbyder individuel vejledning, instruktion og personlig sparring til deltagerne på skolen, i arbejdsmiljøet (i form af skolepraktik eller regulær virksomhedspraktik) for at opnå de bedst mulige resultater for hver enkelt af dem. Den brugerorienterede tilgang på Skive Tekniske Skole har sit teoretiske afsæt i Howard Gardner s 4 idé om de mange intelligenser. I projektarbejde aktiveres forskellige intelligenser og sikrer dermed en bedre og bredere læringsproces for den studerende. Samtidig er der et overordnet relationelt didaktisk princip på grundlag af en principiel konstruktivistisk synsvinkel. Dette udgangspunkt sikrer, at alle eleverne har områder, hvor deres særlige intelligensprofil aktiveres. Og takket være denne positive erfaring kan de motiveres til også at udvikle andre områder, hvor de måske ikke er så kompetente. SECO CHAN 4 For yderligere information om Gardner s teori se f.eks.: 14

15 OND NCE Den individuelle tilgang hjælper deltagere med at udvikle eller forbedre deres evne og færdigheder til at styre deres eget liv og deres motivation til læring og træning. I den værkstedsbaserede træning hos Berufsfortbildungswerk er den løbende assistance fra en rådgiver og de studerendes ansvar for egne fremtidige beskæftigelsesveje afgørende faktorer til at styrke motivationen. Da deltagerne her mest er socialt udsatte (der mangler stabil social baggrund og sociale kompetencer, som evnen til at fungere i team, de møder ikke til tiden, de har svært ved konfliktstyring osv.), skal de guides til det virkelige arbejdsmiljø og motiveres til at samarbejde aktivt i træningsforløbet. De deltagere, der har problemer og er underforsynet med livsduelighed har mulighed for at deltage i særlige støtteforløb, hvor de får speciel kompetencetræning, der styrker deres evne til at handle i en erhvervssammenhæng og sætter dem i stand til at klare situationer fra hverdagslivet bedre. I den praksisorienterede skolemodel i Savonlinna bygges erhvervsstudierne ind, så de bliver en del af den studerendes daglige liv. Personalet i studievejledningen er de væsentligste spillere i processen sammen med et velfungerende, vidtforgrenet fagligt netværk. Dette netværk er blevet opbygget af de relevante lokale organisationer og institutioner, herunder den kommunale socialforvaltning, den kommunale ungeindsats, den lokale menighed, den kommunale beskæftigelsesindsats, den lokale afdeling af anonyme alkoholikere og de kommunale ungdomsboliger. Adskillige tests gennemført på Skive Tekniske Skole viser, at en brugercentreret tilgang til vejledning og rådgivning styrker motivationen i et samfund, hvor individualismen er meget fremherskende. De viser også, at denne fremgangsmåde forøger motivation og ønske om at lære samt sætter fokus på individets rolle i en større sammenhæng, hvad enten det er i virksomheden, i skolen eller i projekter, hvor gruppearbejde er fremherskende. Via vejledning skulle den enkelte gerne blive bedre til at identificere sin egen rolle, sine styrker og svagheder, for at blive bedre til at indgå i en virksomhedskultur, som hurtigt forandres fra at være industri- og produktionsorienteret til at være videns- og innovationsorienteret med fokus på selvstyrende praksis. Vejledningssystemet på Skive Tekniske Skole består af en studievejleder og en kontaktlærer og går ud fra en pædagogisk praksis, hvor fokus er på den studerendes udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer. I praksis betyder dette, at faglærerens, kontaktlærerens og studievejlederens roller må spille tæt sammen for at nå disse udviklingsmål. Det foregår gennem den studerendes personlige uddannelsesplan og opnås ved forskellige typer af dialog med fokus på at udvikle disse kompetencer. Via forskellige typer dialog 15

16 (evaluerings-, sparrings-, rådgivnings-) forudsættes den studerende at reflektere på hans/hendes egen lærings- og kompetenceudviklingsproc es, således at han/hun vil være bedre forberedt til at møde udfordringer i uddannelsen og sikre en personlig udvikling, som sætter ham/hende i stand til at møde andre udfordringer i livet. Den studerende gøres bevidst om sine egne styrker og svagheder og deltager i at udarbejde sin egen udviklingsplan for det faglige, personlige og sociale område. Uddannelsesplanen skal sikre en systematisk refleksion på egen læring og er også et værktøj for alle de forskellige personer og lærere/vejledere, der omgiver den enkelte studerende. Fordelene ved denne metode er en større motivation, fordi fokus sættes på den individuelle studerende og hans/hendes situation; men svagheden ligger i at sikre den studerendes forståelse for det faktum, at der også er ting, som er fælles, som skal overvejes inden for uddannelsessystemet og i livet. En tidlig identifikation af mulige indlæringsvanskeligheder er oftest den bedste metode til at få dem korrigeret. De potentielle læringsproblemer og allerede eksisterende lærings- og/eller sociale mangler identificeres straks i begyndelsen af træningen ved at lave en individuel profil af deltagerne (fasen hvor evner undersøges i den tyske case, den indledende diagnosefase i casen fra IFES). En profil af den enkelte er også udgangspunktet for opbygningen af et personligt studieprogram på Savonlinna Erhvervs Skole. I Skive Tekniske Skoles case identificeres indlæringsproblemer allerede i tidligere skolestadier eller opdages ved den daglige undervisning. Den person der er nærmest den studerendes hverdagsaktiviteter, er den, der kan fremstille den bedste studieplan. I casen fra Savonlinna Erhvervs Skole og Skive Tekniske Skole er denne person hoved- eller kontaktlærer, som udvikler og justerer den individuelle uddannelsesplan sammen med eleven. I den værkstedsbaserede træning i Tyskland ligger ansvaret for kvalificeringsplanen i hænderne på en rådgiver. I alle tilfælde er det at skitsere studieplanen en fælles problemløsende proces for lærere og deres studerende. Det er hoved informationspuljen og grundlag for individuel vejledning, undervisning og evaluering. I den værkstedsorienterede skolemodei bliver den individuelle studieplan opdateret mindst to gange i hver skoleperiode (Savonlinna Erhvervs Skole) eller efter overgang fra én kvalifikationsfase til en anden (den værkstedsbaserede træning i Berufsfortbildungswerk). Alt hvad der opnås i den studerendes udvikling dokumenteres. I individuelle tilfælde tilbydes specialpædagogisk støtte. Den brugercentrerede tilgang til vejledning og rådgivning og kvalifikations- eller uddannelsesplaner samt andre former for profilering gør det muligt at træne, støtte og vejlede unge mennesker på en måde, SECO CHAN 16

17 der hjælper dem med at identificere deres egne erhvervsønsker og i sidste ende finde veje til integration i arbejdsmarkedet. I de fleste tilfælde kan arbejdsmarkedsintegration opnås via en formidling til en praktikplads inden for vekseluddannelsessystemet (Danmark eller Tyskland), skolepraktik eller direkte udslusning i arbejdsmarkedet i kraft af et tæt samarbejde mellem skoler og træningscentre og arbejdsgiverne. Assistancen fra lærere/rådgivere fortsætter selv efter placering på arbejdsmarkedet (f.eks. via ugentlige besøg i virksomheder). Overensstemmelse med det eksisterende system til vejledning og rådgivning OND NCE Bedste Praksis eksemplerne er indlejret i det eksisterende system til vejledning og rådgivning. I den finske case er vejledning og rådgivning en del af servicen over for elever i ungeuddannelserne. I Finland involverer de forøgelsen af god læring, god mental og fysisk sundhed og social velbefindende, såvel som alle aktiviteter der bidrager til at forbedre dem. Rådgivning er baseret på Erhvervsuddannelsesloven (L1998/630) en Erhvervsuddannelses- Bekendtgørelse (A811/98), på den nationale nøgleundervisningsplan, på uddannelses-udbyderens specifikke undervisningsplan og på den seneste nationale udviklingsplan for uddannelse og forskning. Den tyske plan til erhvervsforberedelse blev etableret inden for et initiativ gjort af det tyske forbundsbeskæftigelseskontor og ministeriet for uddannelse og forskning Nye støttestrukturer til målgrupper der kræver en særlig indsats. Initiativet var en reaktion på ændringen af den nationale Erhvervsuddannelseslov inden for Den anden lov om moderne service på arbejdsmarkedet (2002), i hvilken hjælpeforanstaltninger til de udsatte og forberedelse til beskæftigelse blev en integreret del af erhvervsuddannelse. Vejledningssystemet i Danmark er delt i generel studie- og erhvervsvejledning, hvis opgaver er bestemt centralt i Undervisningsministeriet, men udmøntning af lovgivningen finder sted decentralt og regionalt i vejledningscentre med ansvar for indkaldelse og overflytning til fortsat uddannelse og yderligere decentraliseret lokalt til skolerne i relation til bekendtgørelsen om gennemførsel. Hver skole beslutter, hvordan den mere pædagogiske side af vejledningen skal organiseres i forhold til at opnå de centrale mål for hver enkelt uddannelse. Denne vejledning udføres af kontaktlæreren, da en studievejleder ikke ville være i stand til at udføre arbejdet med den personlige uddannelsesplan på samme måde og med den ønskede kvalitet som en kontaktlærer, der har særlige ansvarsområder og er rodfæstet i den enkelte uddannelses praksis. Så vidt vi ved, arbejder alle erhvervsuddannelsesinstitutioner 17

18 i Danmark med kontaktlærere, men opgaver og organisation varierer meget på de forskellige institutioner. Kontaktlærersystemet svarer meget fint til de mål, der er fastlagt af ministeriet. Arbejdsformidlingssystemet for IFES i Spanien er etableret af Undervisningsministeriet, og udføres af det lokale IFES kontor i Melilla. Denne vejledningsservice, der tilbydes uden for det formelle uddannelses/ træningssystem, er ret ny og kan betragtes som et pilotprojekt. Indtil videre er piloterfaring kun etableret på lokalt niveau, da der ikke er lovgivning for en landsdækkende anerkendt politik vedrørende Vejledning og Rådgivning. Rådgiverens rolle Alle her beskrevne Bedste Praksis er meget enige om deres syn på rådgiverens rolle. En rådgiver udvikler, leder og tilpasser kvalifikations-/studie-/uddannelses- eller planer til arbejdsmarkedsintegration sammen med brugere og andre personer, der er involveret i kvalifikationsprocessen (faglærere, lærere, forældre, skolepsykologer, ansvarlige medarbejdere fra lokale beskæftigelseskontorer eller medarbejdere hos andre myndigheder osv.) Alt efter individuelle behov (mest når målgruppen er udsatte unge mennesker eller unge i risikogruppen) tilbyder rådgiveren også supplerende støtteforanstaltninger, f. eks. retshjælp, gældssanering, børnepasning, hjemløshed osv.. Opgaverne for den klassiske sociale/uddannelses assistance er følgende: At vejlede og understøtte brugere i træningsprocessen og især i at forbedre deres arbejds- eller læringsadfærd så de kan begynde eller genoptage positivt arbejde og træningsvejen, At rådgive dem til at vælge de rigtige træningsveje i overensstemmelse med deres evner, interesser, begrænsninger, osv. At identificere og hjælpe med at klare individuelle integrationseller sociale problemer, så brugeren kan opnå en grundlæggende mental stabilitet og problemløsende evne i vanskelige situationer At samarbejde med deltagerne om at udvikle og styrke eller fastholde deres følelse af selvværd At træne konceptet at lære at lære At koordinere tilpasning af undervisningsplaner eller forandringsprogrammer SECO CHAN 18

19 OND NCE Den bruger centrerede tilgang kræver et tæt samarbejde med de unge og med andre involverede aktører og institutioner. Derfor er det nødvendigt, at rådgivere gør sig bekendt med viden og erfaring inden for følgende områder: En solid pædagogisk viden (læringsstile, arbejde med tekniske, sociale og personlige kompetencer, specialpædagogisk støtte osv.) Kunne handle og udvikle sig i netværk (kontakt med forskellige institutioner og myndigheder) Kendskab til erhvervelse af integration i uddannelse/arbejdsmarkedet (f.eks. viden om arbejdsmarkedsbehov og efterspørgsel fra virksomheder) Vejlednings- og rådgivningsmetoder og værktøjer på det sociale og pædagogiske felt (coaching, profilering (fagligt, personligt) evalueringsmetoder, kommunikationsteknikker osv.) Uddannelsesprogrammer, foranstaltninger til erhvervstræning, lovgivning Sociale kompetencer Administrative opgaver Refleksion på eget arbejde og bevidsthed om dets begrænsninger IFES arbejdsformidlings foranstaltninger, der er mere rettet mod arbejdsmarkedsintegration end på træning og personlig udvikling, kombinerer forholdsregler af individuel og mere aktiv tilgang med klassiske indretninger (såsom udbud af en jobdatabase). En rådgiver må her være opmærksom på følgende opgaver: Individuel vejledning Gruppevejledning - træningstilbud Vedligehold og brug af databaser Nødvendigheden af at klare disse forskellige funktioner kræver, at rådgivere skal arbejde i et erfarent tværfagligt team (almen projektleder, psykolog/pædagog ansvarlig for udviklingen af den individuelle vejledningsindsats og for koordineringen af gruppeindsatser, medarbejdere der er ansvarlige for at give information, individuelt og til grupper, træning af jobsøgningsfærdigheder, jobmuligheder, kontakt til virksomheder og lokale aktører, medarbejdere med ansvar for vedligehold og opdatering af databaser). 19

20 3.2 Vejledning til arbejdsløse voksne Dette afsnit behandler information om eksempler på vejledning og rådgivning til arbejdsløse voksne, der menes at have behov for særlig støtte: (langtids-) arbejdsløse (Litauen og Polen) og arbejdsløse eller arbejdsløshedstruede mennesker med ingen eller meget få formelle kvalifikationer ) Finland, Portugal). Formål og hensigt med Bedste Praksis Uden for uddannelsesinstitutioner er karrierevejledning og information hovedsagelig rettet mod arbejdsløse voksne for at få dem ind på et træningsspor, der kan reintegrere dem i beskæftigelse så hurtigt som muligt. BP fra Litauen og Polen er eksempler på vejledningsog rådgivningsydelser til arbejdsløse, der fokuserer på en personlig diagnose og selvevaluering og forfølger et mål om faglig (re)orientering og karriereplanlægning, der er tilpasset arbejdsmarkedets aktuelle behov. Udbyderne er offentlige arbejdsformidlinger (offentlige arbejdsformidlingsaktører i Polen og kontorer til arbejdsmarkedstræning i Litauen). Vejledning og rådgivning ses her som et effektivt redskab til støtte for jobsøgere. I voksende omfang har målet været at aktivere kunder, som stilles det krav at udarbejde en personlig handlingsplan med hjælp fra medarbejdere i offentlige arbejdsformidlinger. Den finske og portugisiske Bedste Praksis understreger snarere erhvervstræningens rolle til det formål at forøge anvendeligheden primært ved at forbedre faglige færdigheder og andre støttetyper. SECO CHAN Pædagogisk grundlag Den polske og litauiske Bedste Praksis har afsæt i ideen om aktivering, motivering og støtte, mest til langtidsarbejdsløse for at forberede dem til beskæftigelse. Det litauiske jobtilbudsprogram tilhører gruppen af programmer, der fastlægger erhvervskompetencer og karriereplanlægning, der sigter mod at hjælpe deltagerne til at foretage deres karrierevalg og karriereplan i en 4-trins-selvevaluerings træning. Gennem individuelle og gruppemøder lærer deltagerne at definere deres ønsker, vurdere deres færdigheder og evner og opstille realistiske faglige mål, der tager hensyn til arbejdsmarkedets efterspørgsel, og opstiller en erhvervsvej der udmøntes i en handlingsplan. Selvvurdering som en bevidst evaluering/diagnose af egne faglige og personlige potentialer og kompetencer (mest lavet i en testform) kombineret med social støtte er hovedarbejdsmetoden i den rådgivningsproces, som den offentlige polske arbejdsformidling 20

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Selvstændiggørende pædagogisk model til vejledning og rådgivning Håndbog SECOND CHANCE

Selvstændiggørende pædagogisk model til vejledning og rådgivning Håndbog SECOND CHANCE Selvstændiggørende pædagogisk model til vejledning og rådgivning Håndbog SECOND CHANCE Leonardo da Vinci Projektet En Ny Chance Individuelle lærings- og karriereveje i erhvervsuddannelserne Redigeret af

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support Modular e-course with virtual coach tool support LIFELONG LEARNING PROGRAMMET LEONARDO da VINCI Koordineret af FOR.COM Version 1.1 Dette projekt er finansieret med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Uddannelse der udvikler. - HR-kompetencer

Uddannelse der udvikler. - HR-kompetencer Uddannelse der udvikler - HR-kompetencer Kære læser I denne folder kan du læse om AK-Samvirkes HR-uddannelsestilbud til alle ansatte i a-kasserne. Hvorfor vælge AK-Samvirke til uddannelse på HR-området?

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere