Vejlednings- og rådgivningspraksis inden for erhvervsuddannelserne. Leonardo da Vinci Projektet En ny chance Individuelle lærings- og karriereveje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejlednings- og rådgivningspraksis inden for erhvervsuddannelserne. Leonardo da Vinci Projektet En ny chance Individuelle lærings- og karriereveje"

Transkript

1 Vejlednings- og rådgivningspraksis inden for erhvervsuddannelserne SECOND CHANCE Leonardo da Vinci Projektet En ny chance Individuelle lærings- og karriereveje redigeret af Nina Kaiser Berufsfortbildungswerk des DGB September 2005

2 Redigeret af: Nina Kaiser Berufsfortbildungswerk Gemeinnützige Bildungseinrichtung des DGB GmbH (bfw) Competence Center EUROPA Im Neuenheimer Feld Heidelberg Tel.: Fax: Dette projekt gennemføres med støtte fra de europæiske fællesskaber. Indholdet udtrykker ikke nødvendigvis de europæiske fællesskabers eller de nationale agenters holdning, lige så lidt som disse kan gøres ansvarlig for indholdet. Se: Second Chance partnership

3 Indhold: 1. Forord Introduktion: Vejledning og rådgivning i den Europæiske Union... 7 Vejledningens natur:... 8 Hvem er det, der skal gives vejledning:... 9 Hvornår skal der gives vejledning:... 9 Hvor skal vejledningen gives:... 9 Hvem giver vejledningen:... 9 Hvordan skal vejledningen gives: Bedste Praksis: Eksempler på vejlednings- og rådgivningsydelser på nationalt niveau Erhvervsvejledning for unge mennesker Formål og hensigt med Bedste Praksis Pædagogisk metode...14 Overensstemmelse med det eksisterende system til vejledning og rådgivning. 17 Rådgiverens rolle Vejledning til arbejdsløse voksne Formål og hensigt med Bedste Praksis...20 Pædagogisk grundlag...20 Overensstemmelse med det eksisterende vejlednings- og rådgivningssystem.. 22 Rådgiverens rolle Karriererådgivning i de højere uddannelser Mål og hensigter med Bedste Praksis...26 Pædagogisk metode...28 Overensstemmelse med det eksisterende system for vejledning og rådgivning Rådgiverens rolle Fælles standarder for god kvalitet i vejlednings- og rådgivningsservice Litteraturliste... 42

4 SECO CHAN 4

5 1. Forord OND NCE Denne første publikation fra Leonardo da Vinci projektet En Ny Chance individuelle lærings- og karrierestier (www.secondchance. utu.fi) er en sammenskrivning af partnernes erfaringer og undersøgelser af den på det europæiske område meget forskelligartede vejledning og rådgivning inden for Erhvervsuddannelse og træning. Målet er at udbygge et tværnationalt samarbejde gennem en bedre forståelse af disse forskellige erfaringer. Forskelligheden giver os et omfattende grundlag for at kunne samarbejde og lære af hinanden og hjælper med til at kunne identificere fælles standarder for god kvalitet i tilbudene om vejledning og rådgivning. Allerede i definitionen af Vejledning og rådgivning, som ligger til grund for yderligere undersøgelser, beskrivelser og konklusioner i dette studie, kommer forskelligheden til udtryk. Udtrykket Vejledning og rådgivning vil blive brugt i sammenhæng med livslang læring og relaterer sig til den definition, som er givet af Rådet for de europæiske fællesskaber... en række aktiviteter som sætter borgere i enhver alder og på et hvilket som helst tidspunkt i deres liv i stand til: at identificere deres evner, kompetencer og interesser, og at tage beslutninger vedrørende uddannelse, træning og erhverv og at beherske deres individuelle livsveje, inden for uddannelse, arbejde og andre områder i hvilke disse evner og kompetencer læres og/eller bruges. (Beslutningsudspil fra Rådet og medlemsstaternes repræsentanter på møde i Rådet for Styrkelse af Metoder, Systemer og Praksis inden for området Vejledning for hele livet i Europa, p. 2.) Samarbejdet mellem forskellige projektdeltagere (skoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere af erhvervstræning, universiteter og sociale partnere fra Finland, Litauen, Polen, Tyskland, Holland, Spanien, Portugal, Italien og Danmark) der tilbyder vejledning og rådgivning skulle give et indblik i de forskellige aktiviteter, niveauer, og nationale eller organisatoriske metoder, man anvender inden for dette område. Den nationale erfaring og såkaldte Bedste praksis (BP), der beskrives og opsummeres i dette studie, gør ikke hævd på at være repræsentativ eller at give et udtømmende billede af den vejledningsservice, der 5

6 udbydes i de deltagende lande. Den afgørende fordel ved at bruge de nationale rapporter om Bedste praksis som afsæt er, at de udgør uvurderlige kilder til information om, hvordan disse udbydere arbejder konkret, og om den erfaring der opnås ved at arbejde med mange forskellige målgrupper og med forskellige mål. Derudover skal de nationale BP beskrivelser som rapporten her er baseret på uddrage de fælles udviklinger, tilgange og styrker for de vejlednings- og rådgivningsudbud, der tilbydes forskellige målgrupper på forskellige niveauer inden for uddannelses- og træningssystemerne og uden for disse. I den næste projektfase vil de konklusioner og det, der læres af BP, som opsummeres i kapitlet Fælles standarder for levering af god kvalitet inden for Vejledning og Rådgivning blive reflekteret og inkluderet i en selvstændiggørende pædagogisk model for Vejledning og rådgivning. (empowering pedagogical model; dvs. en model der skal styrke den enkeltes dømmekraft og sætte modtageren i stand til selvstændigt at foretage ansvarlige valg og beslutninger på basis af den givne information, råd og vejledning). SECO CHAN 6

7 2. Introduktion: Vejledning og rådgivning i den Europæiske Union OND NCE Vejledning og rådgivning inden for erhvervsuddannelse og træning begynder at tiltrække stigende opmærksomhed i mange europæiske lande. Det giver sig udtryk i forskellige udviklingsprojekter, nationale politikker eller evaluerings studier. Denne forøgede interesse for studie- og erhvervsvejledning er ikke tilfældig i en tid, hvor unges arbejdsløshed er særlig høj, og hvor det er meget vanskeligt at bryde langtidsarbejdsløshedens onde cirkel. Den sociale og erhvervsmæssige integration af unge mennesker og den sociale og erhvervsmæssige genintegration af voksne er kerneområder for dagens politik. Som resultat af denne negative udvikling bliver udbudet af assistance, vejledning og råd på erhvervsområdet af stigende vigtighed for politiske målsætninger livslang læring, social inddragelse, effektivt arbejdsmarked og økonomisk udvikling inden for den Europæiske Union og bliver udtrykt i diverse politikudvikling, retningslinjer og dokumenter. 1 Siden Lissabon mødets (2000) memorandum om livslang læring (lll) fra Rådet og Kommissionen er der en udbredt konsensus om, at udbud af vejledning af høj kvalitet gennem hele livet er en afgørende andel af strategier for uddannelse, træning og inddragele i arbejdslivet, hvis vi skal nå det strategiske mål, at Europa bliver verdens mest dynamiske videnbaserede samfund inden Målet for vejledning og rådgivning set i livslang læring perspektivet kan sammenfattes som følger: Vejledning opbygger tillid og myndiggør den enkelte, ligesom den også gør personer opmærksom på uddannelse, arbejde og muligheder i samfund og fritid. Den fremmer anvendelighed og fleksibilitet ved at bistå mennesker med at tage beslutninger vedrørende erhverv både ved indgangen til arbejdsmarkedet og ved mobilitet inden for dette. Vejledning bidrager også til at forbedre effektiviteten og nytten af igangsat uddannelse og træning og brugen af arbejdsmarkedsinstrumenter ved at fremme større tilpasning mellem individets og arbejdsmarkedets behov og ved at reducere frafaldsraten. (Vejledningsmetoder i videnssamfundet: tendenser, udfordringer og reaktioner i Europa, R.G. Sultana, Cedefor 2004, side 5) Ud over mange unionsinitiativer har EU ydet støtte til politikudvikling, reflektion og erfaringsudveksling inden for området vejledning og rådgivning via: 1 (for yderligere information se Oversigt over relevant EU politik og udvikling på området: ) 7

8 nedsættelse af kommissionens Ekspert Gruppe for Livslang Vejledning expertgroup/; udvidelsen af OECDs oversigt over politikker inden for karrierevejledning til alle medlemsstater, kommende medlemsstater og kandidatlande Guidance/Career_Guidance_survey/; tilvejebringelse af midler til projekter i en række programmer inden for uddannelse, beskæftigelse og social integration etableringen af EUROVEJLEDNINGS netværket: euroguidance.org.uk/ Vejledning og rådgivning i den Europæiske Unions medlemsstater gives gennem vidt forskellige strukturer, leveringssystemer i privat og offentlig regi og forskelligartet praksis inden for uddannelse, træning, beskæftigelse og arbejdsløshed. En oversigt over denne spredning er samlet i Cedefop rapporten om Vejledningspolitikker i vidensamfundet: tendenser, udfordringer og Europa s svar 2 og kan sammenfattes som nedenstående: Vejledningens natur: Fra en service der blev betragtet som uvæsentlig. til en service, der er central, et kerneansvarsområde for en regering i samarbejde med andre partnere Fra en service der trækker på begreber og redskaber fra psykologi til en service, der er langt bredere i sine faglige discipliner Fra en service der betragter muligheder i relation til en nation, stat eller region til en service, der muliggør mobilitet for studenter og arbejdskraft over hele Europa SECO CHAN 2 I 2001 lancerede OECD en gennemgang, som 14 lande deltog i, af politikker for karriere- informationsog vejlednings- og rådgivningstjenester. På anmodning af den Europæiske Kommissions generaldirektorat for uddannelse og kultur udvidede Cedefop og ETF i 2002 undersøgelsen til at dække de resterende og kommende medlemsstater. I 2002 foretog Verdensbanken en beslægtet undersøgelse af karrierevejledningspolitikker i 7 mellemindkomstlande. Med tilladelse fra OECD blev de undersøgelser, der blev gennemført af Cedefop, ETF og Verdensbanken foretaget på grundlag af det spørgeskema, som OECD havde fremstillet. Undersøgelsen dækkede i alt 37 lande (en blanding af europæiske mellemindkomstlande og ikkeeuropæiske udviklede lande). Hver af de involverede organisationer fremstillede selv en sammenfattende rapport. Derfor har Cedefop rapporten (kan downloades her: ) til hensigt at styrke værdien af det allerede gjorte arbejde ved at skabe overblik over undersøgelsesresultaterne og således gøre tværgående og tematiske analyser af vejledningspolitik i hele Europa nemmere. 8

9 Hvem er det, der skal gives vejledning: Fra en service fortrinsvis målrettet folkeskolens sidste klasser og gymnasiet til en service, der henvender sig til alle lærendes behov Fra en service der er tilgængelig for unge og voksne arbejdsløse til en service, der både vedrører vejledning i karrieren såvel som i karriereskift Fra en marginal service målrettet risikogrupper til en central/ mainstream service, der er bredt tilgængelig OND NCE Hvornår skal der gives vejledning: Fra en service der ydes primært, hvor vigtige beslutninger tages til en service, der ydes gennem hele livet Fra en service der er reparerende og gives i kritiske faser til en service, der er udviklende og forsyner borgere med lærings- og ledelseskompetencer, der gør borgeren klar til at tage myndige, velovervejede beslutninger gennem hele livet Hvor skal vejledningen gives: Fra en service der kun tilbydes i institutionelle rammer til en service, der også er til rådighed i fritiden, i samfundet og i hjemmet Fra en service der er formelt bundet i tid og rum til en service, der er allestedsnærværende Hvem giver vejledningen: Fra en service der udelukkende gives af staten til en service, der også gives af andre offentlige organisationer, fagforeninger, arbejdsgivere og andre private udbydere Fra en service der udelukkende gives af vejledningspersonale til en service, der også omfatter bistand fra andre, der har interesser i sagen Fra en service der er bemandet med ikke-specialiseret personale til en service, der både kræver uddannelse og træning på jobbet Fra en service der har tendens til at fokusere på personlig vejledning og studievejledning til en service, der giver behørig plads til karrierevejledning Fra en service der er ringe professionaliseret til en service, der har klare adgangskrav og veje til faglig progression og udvikling Fra en service der er bemandet med personale af samme kategori til en service, der inkluderer forskellige personalekategorier, herunder delvis professionelle medarbejdere 9

10 Hvordan skal vejledningen gives: Fra en service der fokuserer på at yde til en service, der fokuserer på egen adgang til og selvbetjening med assistance på passende niveauer eller slet ingen Fra en service der styres centralt til en service, der er decentraliseret, men med centralt tilsyn Fra en service der i det store og hele er homogen, uanset brugernes forskellighed til en service, der er differentieret, svarende til individuelle behov Fra en service der er opdelt i overensstemmelse med et bestemt fagligt område til en service, der lægger vægt på tværfagligt samarbejde Fra en service der arbejder med enkeltindivider til en service, der maksimerer sin virkning ved også at arbejde med grupper Fra en service der er tilgængelig for studerende uden for normal studietid til en service, der gennemsyrer vejledningsproblemer gennem pensum på en planlagt og koordineret måde Fra service der kræver at vejledningsstaben har mange roller til en service, der fremmer og opmuntrer specialisering i ydelsen Fra en service der er uden regulering til en service, der har etiske normer og kvalitetsmål for praksis Fra en service der ikke sammenkæder uddannelses- og arbejdsmarkedsdata til en service, der bruger IT værktøjer til at forene forskellige data Fra en service hvor der ikke er forsket ret meget til en service, der regelmæssigt evalueres og reflekterer systematisk på egen indsats SECO CHAN 10

11 3. Bedste Praksis: Eksempler på vejlednings- og rådgivningsydelser på nationalt niveau OND NCE Denne del ser på beretninger fra udvalgte eksempler på vejledning og rådgivning fra forskellige europæiske lande, der deltager i projektet En ny chance Individuelle lærings- og karriereveje. Den tidligere nævnte variation i partnernes institutioner der arbejder med forskellige målgrupper leder til en systematisering af beskrivelsen af de nationale fremgangsmåder inden for vejledning og rådgivning i følgende klynger: Erhvervsvejledning for unge mennesker Vejledningsservice for arbejdsløse voksne Karriererådgivning i de højere uddannelser På trods af forskellige fremgangsmåder i partnerorganisationernes vejledningsydelser var det muligt at blive enige om en fælles gitterstruktur med følgende punkter af central interesse for hele partnerskabet og dets videre arbejde med redskaber til at styrke karriereplanlægning og arbejdsmarkedsintegration: de generelle mål med Bedste Praksis den pædagogiske fremgangsmåde overensstemmelse med eksisterende systemer for vejledning og rådgivning beskrivelse af rådgiveren I denne sammenlignende rapport er der to undtagelser i Bedste Praksisbeskrivelserne, der beskriver hele det nationale system for vejledning og rådgivning og omfatter forskellige uddannelsesniveauer og målgrupper, som ikke kan klassificeres i kun én af ovennævnte klyngekategorier. Den vidtfavnende BP om vejledning og rådgivning fra AM Transnational i Spanien beskriver, under titlen Informationens rolle, vejledning og rådgivning i intensive træningsforløb, koblinger mellem erhvervsuddannelse og træning og arbejdslivet både nationalt og på tværs af nationer. Og de eksisterende former for vejledning og rådgivning for brugere primært i erhvervsområdets formelle system for uddannelse og træning - af arbejdsløse, af den aktive arbejdskraft og af universitetsstuderende. 11

12 Det polske studie af vejledning og rådgivning udført af BOIE beskriver lige som AM Transnational et meget komplekst nationalt system til erhvervsvejledning. For at gøre denne rapport overskuelig og til at forstå besluttede vi at skelne mellem de forskellige fremgangsmåder og koncentrere os om kun én målgruppe for hvert land og i overensstemmelse med den valgte gruppe kun at præsentere én type af en leveret vejledning. Den polske BP fokuserer primært på rådgivning, der er tilbudt til overvejende arbejdsløse voksne, som har brug for særlige støtteforanstaltninger. Derfor er den beskrivende del vedrørende denne målgruppe placeret under Erhvervsvejledning til arbejdsløse voksne (3.2). Muligheden for at forbedre eller opnå interkulturelle erfaringer og sproglige kompetencer via virksomhedspraktik i udlandet, som AM Transnational tilbyder, ses som et eksempel på rådgivningsservice til universitetsstuderende og tages derfor med i Karriererådgivning i de højere uddannelser (3.3). AM Transnationals service er valgt som et interessant og komplementært eksempel på en rådgivningsservice, der udbydes af en ikke-universitær organisation, der virker som en kobling/ formidler mellem uddannelsesmyndigheder og arbejdsmarkedet. 3.1 Erhvervsvejledning for unge mennesker I dette kapitel fokuserer vi på Bedste Praksis fra Finland, Danmark, Spanien og Tyskland på området erhvervsuddannelse og træning, som har til formål at styrke social og faglig integration gennem planlagt virksomheds/ arbejdsbaseret træning og/eller individuelle rådgivningstilbud til unge mennesker inden og uden for uddannelsesinstitutioner. Efterhånden som uddannelses/læringsstier bliver mere forskelligartede og komplekse og mulighederne for at vende tilbage og genoptage uddannelse og træning bliver mange flere, bliver traditionelle modeller for vejledning forældede, idet der lægges fornyet vægt på at nå flere unge mennesker igennem hele deres udvikling med en individuel vejledning af den enkelte. SECO CHAN Formål og hensigt med Bedste Praksis De finske (Savonlinna Erhvervsskole), danske (Skive Tekniske Skole), tyske (Erhvervsvidereuddannelses Skole) og spanske (IFES) Bedste Praksis eksempler viser nødvendigheden af brugercentrerede 3 3 De skiftende begreber der bruges i de nationale BP beskrivelser (lærende, studerende, brugere) erstattes her af det generelle begreb bruger. 12

13 vejlednings- og rådgivningstilbud til udsatte unge og påpeger kravet om at finde metoder, som kan genintegrere dem i uddannelse, træning og arbejdsmarked. Alle BP erne er udarbejdet i relation til udviklingsinitiativer i uddannelsesinstitutioner og/eller lokale myndigheders initiativer: Universitetet i Kuopio, undervisningsministerium, arbejdsformidling og udført i et netværk af uddannelsesinstitutioner og organisationer der tilbyder støtte, rådgivning og træning til unge mennesker med tilsyn fra den bevilgende myndighed. OND NCE De nationale BP målgrupper er unge mennesker: som har indlæringsproblemer/som opnår mindre end gennemsnittet som er droppet ud af uddannelses- eller erhvervsskolesystemet som er ufaglærte eller tillærte i relation til erhvervskvalifikationer som er socialt udsatte som er indvandrere som er arbejdsløse og behøver støtte og erhvervskvalificering for at blive integreret i arbejdsmarkedet Som søger at opnå de tilsvarende mål: at forbedre brugerens erhvervsfærdigheder og den studerendes kompetencer at forbedre færdigheder til at beherske sit eget liv og socialt og fagligt samspil for at styrke den sociale identitet at udvikle brugerens potentiale at lære brugeren at tage ansvar for sin egen læringsproces at sikre erhvervsmæssig og social inddragelse at styrke (langtids) holdbarheden af det opnåedes anvendelighed Savonlinna Erhvervs Skole, Skive Tekniske Skole og værksteds baseret træning på Erhvervsvidereuddannelses Skolen (Berufsfortbildungswerk) betragtes som institutioner med uddannelses/ erhvervsforberedelse rettet mod at give erhvervskvalifikationer og arbejdsmarkedsintegrati on ved hjælp af løbende sparring fra en rådgiver gennem hele kvalifikationsprocessen. Arbejdsformidlingsplanen på IFES fokuserer på en vejledningsproces, som gør jobsøgning lettere og fører til integration på arbejdsmarkedet. 13

14 Pædagogisk metode I den pædagogiske ramme for de BP er der tilbyder erhvervsvejledning og rådgivning betragtes hver deitager som et individuelt forhold, dvs. disse BP er præsenterer en bruger-centreret tilgang målrettet individualitet og fleksibilitet. Personlige brugerprofiler (persontest der viser personens individuelle udviklingsniveau og behov for udannelse/ træning) og individuelt tilrettelagte studie- og træningsskemaer eller kvalificerings/uddannelsesplaner er de pædagogiske værktøjer og grundlag for at opbygge en individuel vej for hver enkelt bruger. Træning og rådgivning individualiseres ved særlige træningsøvelser og tværfagligt samarbejde i en problemorienteret og projektorganiseret undervisningsform (f.eks. konkrete demonstrationseksempler, temadage, undervisningsformer der indlejres i dagligdags situationer) alsidige læringsmiljøer (f.eks. studieture, opgaver der laves på arbejdspladsen eller i skolen) og forskellige rådgivnings- og analysemetoder (f.eks. standardiserede personlighedstests, systematisk observation af adfærd, handlings- og samtaleorienterede metoder som årsagsfokuserede samtaler ansigt til ansigt, brug af selvevalueringsmetoder). Hvad angår Savonlinna Erhvervs Skole, Skive Tekniske Skole og værkstedsbaseret træning hos Berufsfortbildungswerk er målet for den personlige uddannelsesplan en gennemført erhvervskvalificering i overensstemmelse med et individuelt planlagt tidsskema. Arbejdsformidlingsplanen hos IFES fokuserer primært på at definere individuelle veje til integration på arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre afhænger den individuelle fremgangsmåde vedrørende undervisning og vejledning i hvert enkelt tilfælde af et nødvendigt samarbejde mellem lærere, trænere, rådgivere og ledelse; for opgaven er så kompleks og så mangesidig, at ingen lærere eller trænere kan klare den alene. Hele teamet tilbyder individuel vejledning, instruktion og personlig sparring til deltagerne på skolen, i arbejdsmiljøet (i form af skolepraktik eller regulær virksomhedspraktik) for at opnå de bedst mulige resultater for hver enkelt af dem. Den brugerorienterede tilgang på Skive Tekniske Skole har sit teoretiske afsæt i Howard Gardner s 4 idé om de mange intelligenser. I projektarbejde aktiveres forskellige intelligenser og sikrer dermed en bedre og bredere læringsproces for den studerende. Samtidig er der et overordnet relationelt didaktisk princip på grundlag af en principiel konstruktivistisk synsvinkel. Dette udgangspunkt sikrer, at alle eleverne har områder, hvor deres særlige intelligensprofil aktiveres. Og takket være denne positive erfaring kan de motiveres til også at udvikle andre områder, hvor de måske ikke er så kompetente. SECO CHAN 4 For yderligere information om Gardner s teori se f.eks.: 14

15 OND NCE Den individuelle tilgang hjælper deltagere med at udvikle eller forbedre deres evne og færdigheder til at styre deres eget liv og deres motivation til læring og træning. I den værkstedsbaserede træning hos Berufsfortbildungswerk er den løbende assistance fra en rådgiver og de studerendes ansvar for egne fremtidige beskæftigelsesveje afgørende faktorer til at styrke motivationen. Da deltagerne her mest er socialt udsatte (der mangler stabil social baggrund og sociale kompetencer, som evnen til at fungere i team, de møder ikke til tiden, de har svært ved konfliktstyring osv.), skal de guides til det virkelige arbejdsmiljø og motiveres til at samarbejde aktivt i træningsforløbet. De deltagere, der har problemer og er underforsynet med livsduelighed har mulighed for at deltage i særlige støtteforløb, hvor de får speciel kompetencetræning, der styrker deres evne til at handle i en erhvervssammenhæng og sætter dem i stand til at klare situationer fra hverdagslivet bedre. I den praksisorienterede skolemodel i Savonlinna bygges erhvervsstudierne ind, så de bliver en del af den studerendes daglige liv. Personalet i studievejledningen er de væsentligste spillere i processen sammen med et velfungerende, vidtforgrenet fagligt netværk. Dette netværk er blevet opbygget af de relevante lokale organisationer og institutioner, herunder den kommunale socialforvaltning, den kommunale ungeindsats, den lokale menighed, den kommunale beskæftigelsesindsats, den lokale afdeling af anonyme alkoholikere og de kommunale ungdomsboliger. Adskillige tests gennemført på Skive Tekniske Skole viser, at en brugercentreret tilgang til vejledning og rådgivning styrker motivationen i et samfund, hvor individualismen er meget fremherskende. De viser også, at denne fremgangsmåde forøger motivation og ønske om at lære samt sætter fokus på individets rolle i en større sammenhæng, hvad enten det er i virksomheden, i skolen eller i projekter, hvor gruppearbejde er fremherskende. Via vejledning skulle den enkelte gerne blive bedre til at identificere sin egen rolle, sine styrker og svagheder, for at blive bedre til at indgå i en virksomhedskultur, som hurtigt forandres fra at være industri- og produktionsorienteret til at være videns- og innovationsorienteret med fokus på selvstyrende praksis. Vejledningssystemet på Skive Tekniske Skole består af en studievejleder og en kontaktlærer og går ud fra en pædagogisk praksis, hvor fokus er på den studerendes udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer. I praksis betyder dette, at faglærerens, kontaktlærerens og studievejlederens roller må spille tæt sammen for at nå disse udviklingsmål. Det foregår gennem den studerendes personlige uddannelsesplan og opnås ved forskellige typer af dialog med fokus på at udvikle disse kompetencer. Via forskellige typer dialog 15

16 (evaluerings-, sparrings-, rådgivnings-) forudsættes den studerende at reflektere på hans/hendes egen lærings- og kompetenceudviklingsproc es, således at han/hun vil være bedre forberedt til at møde udfordringer i uddannelsen og sikre en personlig udvikling, som sætter ham/hende i stand til at møde andre udfordringer i livet. Den studerende gøres bevidst om sine egne styrker og svagheder og deltager i at udarbejde sin egen udviklingsplan for det faglige, personlige og sociale område. Uddannelsesplanen skal sikre en systematisk refleksion på egen læring og er også et værktøj for alle de forskellige personer og lærere/vejledere, der omgiver den enkelte studerende. Fordelene ved denne metode er en større motivation, fordi fokus sættes på den individuelle studerende og hans/hendes situation; men svagheden ligger i at sikre den studerendes forståelse for det faktum, at der også er ting, som er fælles, som skal overvejes inden for uddannelsessystemet og i livet. En tidlig identifikation af mulige indlæringsvanskeligheder er oftest den bedste metode til at få dem korrigeret. De potentielle læringsproblemer og allerede eksisterende lærings- og/eller sociale mangler identificeres straks i begyndelsen af træningen ved at lave en individuel profil af deltagerne (fasen hvor evner undersøges i den tyske case, den indledende diagnosefase i casen fra IFES). En profil af den enkelte er også udgangspunktet for opbygningen af et personligt studieprogram på Savonlinna Erhvervs Skole. I Skive Tekniske Skoles case identificeres indlæringsproblemer allerede i tidligere skolestadier eller opdages ved den daglige undervisning. Den person der er nærmest den studerendes hverdagsaktiviteter, er den, der kan fremstille den bedste studieplan. I casen fra Savonlinna Erhvervs Skole og Skive Tekniske Skole er denne person hoved- eller kontaktlærer, som udvikler og justerer den individuelle uddannelsesplan sammen med eleven. I den værkstedsbaserede træning i Tyskland ligger ansvaret for kvalificeringsplanen i hænderne på en rådgiver. I alle tilfælde er det at skitsere studieplanen en fælles problemløsende proces for lærere og deres studerende. Det er hoved informationspuljen og grundlag for individuel vejledning, undervisning og evaluering. I den værkstedsorienterede skolemodei bliver den individuelle studieplan opdateret mindst to gange i hver skoleperiode (Savonlinna Erhvervs Skole) eller efter overgang fra én kvalifikationsfase til en anden (den værkstedsbaserede træning i Berufsfortbildungswerk). Alt hvad der opnås i den studerendes udvikling dokumenteres. I individuelle tilfælde tilbydes specialpædagogisk støtte. Den brugercentrerede tilgang til vejledning og rådgivning og kvalifikations- eller uddannelsesplaner samt andre former for profilering gør det muligt at træne, støtte og vejlede unge mennesker på en måde, SECO CHAN 16

17 der hjælper dem med at identificere deres egne erhvervsønsker og i sidste ende finde veje til integration i arbejdsmarkedet. I de fleste tilfælde kan arbejdsmarkedsintegration opnås via en formidling til en praktikplads inden for vekseluddannelsessystemet (Danmark eller Tyskland), skolepraktik eller direkte udslusning i arbejdsmarkedet i kraft af et tæt samarbejde mellem skoler og træningscentre og arbejdsgiverne. Assistancen fra lærere/rådgivere fortsætter selv efter placering på arbejdsmarkedet (f.eks. via ugentlige besøg i virksomheder). Overensstemmelse med det eksisterende system til vejledning og rådgivning OND NCE Bedste Praksis eksemplerne er indlejret i det eksisterende system til vejledning og rådgivning. I den finske case er vejledning og rådgivning en del af servicen over for elever i ungeuddannelserne. I Finland involverer de forøgelsen af god læring, god mental og fysisk sundhed og social velbefindende, såvel som alle aktiviteter der bidrager til at forbedre dem. Rådgivning er baseret på Erhvervsuddannelsesloven (L1998/630) en Erhvervsuddannelses- Bekendtgørelse (A811/98), på den nationale nøgleundervisningsplan, på uddannelses-udbyderens specifikke undervisningsplan og på den seneste nationale udviklingsplan for uddannelse og forskning. Den tyske plan til erhvervsforberedelse blev etableret inden for et initiativ gjort af det tyske forbundsbeskæftigelseskontor og ministeriet for uddannelse og forskning Nye støttestrukturer til målgrupper der kræver en særlig indsats. Initiativet var en reaktion på ændringen af den nationale Erhvervsuddannelseslov inden for Den anden lov om moderne service på arbejdsmarkedet (2002), i hvilken hjælpeforanstaltninger til de udsatte og forberedelse til beskæftigelse blev en integreret del af erhvervsuddannelse. Vejledningssystemet i Danmark er delt i generel studie- og erhvervsvejledning, hvis opgaver er bestemt centralt i Undervisningsministeriet, men udmøntning af lovgivningen finder sted decentralt og regionalt i vejledningscentre med ansvar for indkaldelse og overflytning til fortsat uddannelse og yderligere decentraliseret lokalt til skolerne i relation til bekendtgørelsen om gennemførsel. Hver skole beslutter, hvordan den mere pædagogiske side af vejledningen skal organiseres i forhold til at opnå de centrale mål for hver enkelt uddannelse. Denne vejledning udføres af kontaktlæreren, da en studievejleder ikke ville være i stand til at udføre arbejdet med den personlige uddannelsesplan på samme måde og med den ønskede kvalitet som en kontaktlærer, der har særlige ansvarsområder og er rodfæstet i den enkelte uddannelses praksis. Så vidt vi ved, arbejder alle erhvervsuddannelsesinstitutioner 17

18 i Danmark med kontaktlærere, men opgaver og organisation varierer meget på de forskellige institutioner. Kontaktlærersystemet svarer meget fint til de mål, der er fastlagt af ministeriet. Arbejdsformidlingssystemet for IFES i Spanien er etableret af Undervisningsministeriet, og udføres af det lokale IFES kontor i Melilla. Denne vejledningsservice, der tilbydes uden for det formelle uddannelses/ træningssystem, er ret ny og kan betragtes som et pilotprojekt. Indtil videre er piloterfaring kun etableret på lokalt niveau, da der ikke er lovgivning for en landsdækkende anerkendt politik vedrørende Vejledning og Rådgivning. Rådgiverens rolle Alle her beskrevne Bedste Praksis er meget enige om deres syn på rådgiverens rolle. En rådgiver udvikler, leder og tilpasser kvalifikations-/studie-/uddannelses- eller planer til arbejdsmarkedsintegration sammen med brugere og andre personer, der er involveret i kvalifikationsprocessen (faglærere, lærere, forældre, skolepsykologer, ansvarlige medarbejdere fra lokale beskæftigelseskontorer eller medarbejdere hos andre myndigheder osv.) Alt efter individuelle behov (mest når målgruppen er udsatte unge mennesker eller unge i risikogruppen) tilbyder rådgiveren også supplerende støtteforanstaltninger, f. eks. retshjælp, gældssanering, børnepasning, hjemløshed osv.. Opgaverne for den klassiske sociale/uddannelses assistance er følgende: At vejlede og understøtte brugere i træningsprocessen og især i at forbedre deres arbejds- eller læringsadfærd så de kan begynde eller genoptage positivt arbejde og træningsvejen, At rådgive dem til at vælge de rigtige træningsveje i overensstemmelse med deres evner, interesser, begrænsninger, osv. At identificere og hjælpe med at klare individuelle integrationseller sociale problemer, så brugeren kan opnå en grundlæggende mental stabilitet og problemløsende evne i vanskelige situationer At samarbejde med deltagerne om at udvikle og styrke eller fastholde deres følelse af selvværd At træne konceptet at lære at lære At koordinere tilpasning af undervisningsplaner eller forandringsprogrammer SECO CHAN 18

19 OND NCE Den bruger centrerede tilgang kræver et tæt samarbejde med de unge og med andre involverede aktører og institutioner. Derfor er det nødvendigt, at rådgivere gør sig bekendt med viden og erfaring inden for følgende områder: En solid pædagogisk viden (læringsstile, arbejde med tekniske, sociale og personlige kompetencer, specialpædagogisk støtte osv.) Kunne handle og udvikle sig i netværk (kontakt med forskellige institutioner og myndigheder) Kendskab til erhvervelse af integration i uddannelse/arbejdsmarkedet (f.eks. viden om arbejdsmarkedsbehov og efterspørgsel fra virksomheder) Vejlednings- og rådgivningsmetoder og værktøjer på det sociale og pædagogiske felt (coaching, profilering (fagligt, personligt) evalueringsmetoder, kommunikationsteknikker osv.) Uddannelsesprogrammer, foranstaltninger til erhvervstræning, lovgivning Sociale kompetencer Administrative opgaver Refleksion på eget arbejde og bevidsthed om dets begrænsninger IFES arbejdsformidlings foranstaltninger, der er mere rettet mod arbejdsmarkedsintegration end på træning og personlig udvikling, kombinerer forholdsregler af individuel og mere aktiv tilgang med klassiske indretninger (såsom udbud af en jobdatabase). En rådgiver må her være opmærksom på følgende opgaver: Individuel vejledning Gruppevejledning - træningstilbud Vedligehold og brug af databaser Nødvendigheden af at klare disse forskellige funktioner kræver, at rådgivere skal arbejde i et erfarent tværfagligt team (almen projektleder, psykolog/pædagog ansvarlig for udviklingen af den individuelle vejledningsindsats og for koordineringen af gruppeindsatser, medarbejdere der er ansvarlige for at give information, individuelt og til grupper, træning af jobsøgningsfærdigheder, jobmuligheder, kontakt til virksomheder og lokale aktører, medarbejdere med ansvar for vedligehold og opdatering af databaser). 19

20 3.2 Vejledning til arbejdsløse voksne Dette afsnit behandler information om eksempler på vejledning og rådgivning til arbejdsløse voksne, der menes at have behov for særlig støtte: (langtids-) arbejdsløse (Litauen og Polen) og arbejdsløse eller arbejdsløshedstruede mennesker med ingen eller meget få formelle kvalifikationer ) Finland, Portugal). Formål og hensigt med Bedste Praksis Uden for uddannelsesinstitutioner er karrierevejledning og information hovedsagelig rettet mod arbejdsløse voksne for at få dem ind på et træningsspor, der kan reintegrere dem i beskæftigelse så hurtigt som muligt. BP fra Litauen og Polen er eksempler på vejledningsog rådgivningsydelser til arbejdsløse, der fokuserer på en personlig diagnose og selvevaluering og forfølger et mål om faglig (re)orientering og karriereplanlægning, der er tilpasset arbejdsmarkedets aktuelle behov. Udbyderne er offentlige arbejdsformidlinger (offentlige arbejdsformidlingsaktører i Polen og kontorer til arbejdsmarkedstræning i Litauen). Vejledning og rådgivning ses her som et effektivt redskab til støtte for jobsøgere. I voksende omfang har målet været at aktivere kunder, som stilles det krav at udarbejde en personlig handlingsplan med hjælp fra medarbejdere i offentlige arbejdsformidlinger. Den finske og portugisiske Bedste Praksis understreger snarere erhvervstræningens rolle til det formål at forøge anvendeligheden primært ved at forbedre faglige færdigheder og andre støttetyper. SECO CHAN Pædagogisk grundlag Den polske og litauiske Bedste Praksis har afsæt i ideen om aktivering, motivering og støtte, mest til langtidsarbejdsløse for at forberede dem til beskæftigelse. Det litauiske jobtilbudsprogram tilhører gruppen af programmer, der fastlægger erhvervskompetencer og karriereplanlægning, der sigter mod at hjælpe deltagerne til at foretage deres karrierevalg og karriereplan i en 4-trins-selvevaluerings træning. Gennem individuelle og gruppemøder lærer deltagerne at definere deres ønsker, vurdere deres færdigheder og evner og opstille realistiske faglige mål, der tager hensyn til arbejdsmarkedets efterspørgsel, og opstiller en erhvervsvej der udmøntes i en handlingsplan. Selvvurdering som en bevidst evaluering/diagnose af egne faglige og personlige potentialer og kompetencer (mest lavet i en testform) kombineret med social støtte er hovedarbejdsmetoden i den rådgivningsproces, som den offentlige polske arbejdsformidling 20

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Forståelser af begrebet vejledning

Forståelser af begrebet vejledning Forståelser af begrebet vejledning Konferencen: Vejledning af kortuddannede på kanten af arbejdsmarkedet 16.1.2013 Carla Tønder Jessing Forståelser og definitioner 1. De mest anvendte definitioner i Danmark

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

International mobilitet (IT)

International mobilitet (IT) International mobilitet (IT) Formål Der er masser af gode grunde til at tage til udlandet på et praktikophold. To af disse grunde er den sprogindlæring og " interkulturelle kompetenceudvikling, der som

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Studieplan Forårssemesteret 2014 For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Uddannelse der udvikler. - HR-kompetencer

Uddannelse der udvikler. - HR-kompetencer Uddannelse der udvikler - HR-kompetencer Kære læser I denne folder kan du læse om AK-Samvirkes HR-uddannelsestilbud til alle ansatte i a-kasserne. Hvorfor vælge AK-Samvirke til uddannelse på HR-området?

Læs mere

Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning

Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning Marcus Dalro og Claus Kleemann Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Baggrund Koalitionsaftalens målsætninger om uddannelsesniveau

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere