Vejlednings- og rådgivningspraksis inden for erhvervsuddannelserne. Leonardo da Vinci Projektet En ny chance Individuelle lærings- og karriereveje

Transkript

1 Vejlednings- og rådgivningspraksis inden for erhvervsuddannelserne SECOND CHANCE Leonardo da Vinci Projektet En ny chance Individuelle lærings- og karriereveje redigeret af Nina Kaiser Berufsfortbildungswerk des DGB September 2005

2 Redigeret af: Nina Kaiser Berufsfortbildungswerk Gemeinnützige Bildungseinrichtung des DGB GmbH (bfw) Competence Center EUROPA Im Neuenheimer Feld Heidelberg Tel.: Fax: Dette projekt gennemføres med støtte fra de europæiske fællesskaber. Indholdet udtrykker ikke nødvendigvis de europæiske fællesskabers eller de nationale agenters holdning, lige så lidt som disse kan gøres ansvarlig for indholdet. Se: Second Chance partnership

3 Indhold: 1. Forord Introduktion: Vejledning og rådgivning i den Europæiske Union... 7 Vejledningens natur:... 8 Hvem er det, der skal gives vejledning:... 9 Hvornår skal der gives vejledning:... 9 Hvor skal vejledningen gives:... 9 Hvem giver vejledningen:... 9 Hvordan skal vejledningen gives: Bedste Praksis: Eksempler på vejlednings- og rådgivningsydelser på nationalt niveau Erhvervsvejledning for unge mennesker Formål og hensigt med Bedste Praksis Pædagogisk metode...14 Overensstemmelse med det eksisterende system til vejledning og rådgivning. 17 Rådgiverens rolle Vejledning til arbejdsløse voksne Formål og hensigt med Bedste Praksis...20 Pædagogisk grundlag...20 Overensstemmelse med det eksisterende vejlednings- og rådgivningssystem.. 22 Rådgiverens rolle Karriererådgivning i de højere uddannelser Mål og hensigter med Bedste Praksis...26 Pædagogisk metode...28 Overensstemmelse med det eksisterende system for vejledning og rådgivning Rådgiverens rolle Fælles standarder for god kvalitet i vejlednings- og rådgivningsservice Litteraturliste... 42

4 SECO CHAN 4

5 1. Forord OND NCE Denne første publikation fra Leonardo da Vinci projektet En Ny Chance individuelle lærings- og karrierestier ( utu.fi) er en sammenskrivning af partnernes erfaringer og undersøgelser af den på det europæiske område meget forskelligartede vejledning og rådgivning inden for Erhvervsuddannelse og træning. Målet er at udbygge et tværnationalt samarbejde gennem en bedre forståelse af disse forskellige erfaringer. Forskelligheden giver os et omfattende grundlag for at kunne samarbejde og lære af hinanden og hjælper med til at kunne identificere fælles standarder for god kvalitet i tilbudene om vejledning og rådgivning. Allerede i definitionen af Vejledning og rådgivning, som ligger til grund for yderligere undersøgelser, beskrivelser og konklusioner i dette studie, kommer forskelligheden til udtryk. Udtrykket Vejledning og rådgivning vil blive brugt i sammenhæng med livslang læring og relaterer sig til den definition, som er givet af Rådet for de europæiske fællesskaber... en række aktiviteter som sætter borgere i enhver alder og på et hvilket som helst tidspunkt i deres liv i stand til: at identificere deres evner, kompetencer og interesser, og at tage beslutninger vedrørende uddannelse, træning og erhverv og at beherske deres individuelle livsveje, inden for uddannelse, arbejde og andre områder i hvilke disse evner og kompetencer læres og/eller bruges. (Beslutningsudspil fra Rådet og medlemsstaternes repræsentanter på møde i Rådet for Styrkelse af Metoder, Systemer og Praksis inden for området Vejledning for hele livet i Europa, p. 2.) Samarbejdet mellem forskellige projektdeltagere (skoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere af erhvervstræning, universiteter og sociale partnere fra Finland, Litauen, Polen, Tyskland, Holland, Spanien, Portugal, Italien og Danmark) der tilbyder vejledning og rådgivning skulle give et indblik i de forskellige aktiviteter, niveauer, og nationale eller organisatoriske metoder, man anvender inden for dette område. Den nationale erfaring og såkaldte Bedste praksis (BP), der beskrives og opsummeres i dette studie, gør ikke hævd på at være repræsentativ eller at give et udtømmende billede af den vejledningsservice, der 5

6 udbydes i de deltagende lande. Den afgørende fordel ved at bruge de nationale rapporter om Bedste praksis som afsæt er, at de udgør uvurderlige kilder til information om, hvordan disse udbydere arbejder konkret, og om den erfaring der opnås ved at arbejde med mange forskellige målgrupper og med forskellige mål. Derudover skal de nationale BP beskrivelser som rapporten her er baseret på uddrage de fælles udviklinger, tilgange og styrker for de vejlednings- og rådgivningsudbud, der tilbydes forskellige målgrupper på forskellige niveauer inden for uddannelses- og træningssystemerne og uden for disse. I den næste projektfase vil de konklusioner og det, der læres af BP, som opsummeres i kapitlet Fælles standarder for levering af god kvalitet inden for Vejledning og Rådgivning blive reflekteret og inkluderet i en selvstændiggørende pædagogisk model for Vejledning og rådgivning. (empowering pedagogical model; dvs. en model der skal styrke den enkeltes dømmekraft og sætte modtageren i stand til selvstændigt at foretage ansvarlige valg og beslutninger på basis af den givne information, råd og vejledning). SECO CHAN 6

7 2. Introduktion: Vejledning og rådgivning i den Europæiske Union OND NCE Vejledning og rådgivning inden for erhvervsuddannelse og træning begynder at tiltrække stigende opmærksomhed i mange europæiske lande. Det giver sig udtryk i forskellige udviklingsprojekter, nationale politikker eller evaluerings studier. Denne forøgede interesse for studie- og erhvervsvejledning er ikke tilfældig i en tid, hvor unges arbejdsløshed er særlig høj, og hvor det er meget vanskeligt at bryde langtidsarbejdsløshedens onde cirkel. Den sociale og erhvervsmæssige integration af unge mennesker og den sociale og erhvervsmæssige genintegration af voksne er kerneområder for dagens politik. Som resultat af denne negative udvikling bliver udbudet af assistance, vejledning og råd på erhvervsområdet af stigende vigtighed for politiske målsætninger livslang læring, social inddragelse, effektivt arbejdsmarked og økonomisk udvikling inden for den Europæiske Union og bliver udtrykt i diverse politikudvikling, retningslinjer og dokumenter. 1 Siden Lissabon mødets (2000) memorandum om livslang læring (lll) fra Rådet og Kommissionen er der en udbredt konsensus om, at udbud af vejledning af høj kvalitet gennem hele livet er en afgørende andel af strategier for uddannelse, træning og inddragele i arbejdslivet, hvis vi skal nå det strategiske mål, at Europa bliver verdens mest dynamiske videnbaserede samfund inden Målet for vejledning og rådgivning set i livslang læring perspektivet kan sammenfattes som følger: Vejledning opbygger tillid og myndiggør den enkelte, ligesom den også gør personer opmærksom på uddannelse, arbejde og muligheder i samfund og fritid. Den fremmer anvendelighed og fleksibilitet ved at bistå mennesker med at tage beslutninger vedrørende erhverv både ved indgangen til arbejdsmarkedet og ved mobilitet inden for dette. Vejledning bidrager også til at forbedre effektiviteten og nytten af igangsat uddannelse og træning og brugen af arbejdsmarkedsinstrumenter ved at fremme større tilpasning mellem individets og arbejdsmarkedets behov og ved at reducere frafaldsraten. (Vejledningsmetoder i videnssamfundet: tendenser, udfordringer og reaktioner i Europa, R.G. Sultana, Cedefor 2004, side 5) Ud over mange unionsinitiativer har EU ydet støtte til politikudvikling, reflektion og erfaringsudveksling inden for området vejledning og rådgivning via: 1 (for yderligere information se Oversigt over relevant EU politik og udvikling på området: ) 7

8 nedsættelse af kommissionens Ekspert Gruppe for Livslang Vejledning expertgroup/; udvidelsen af OECDs oversigt over politikker inden for karrierevejledning til alle medlemsstater, kommende medlemsstater og kandidatlande Guidance/Career_Guidance_survey/; tilvejebringelse af midler til projekter i en række programmer inden for uddannelse, beskæftigelse og social integration etableringen af EUROVEJLEDNINGS netværket: euroguidance.org.uk/ Vejledning og rådgivning i den Europæiske Unions medlemsstater gives gennem vidt forskellige strukturer, leveringssystemer i privat og offentlig regi og forskelligartet praksis inden for uddannelse, træning, beskæftigelse og arbejdsløshed. En oversigt over denne spredning er samlet i Cedefop rapporten om Vejledningspolitikker i vidensamfundet: tendenser, udfordringer og Europa s svar 2 og kan sammenfattes som nedenstående: Vejledningens natur: Fra en service der blev betragtet som uvæsentlig. til en service, der er central, et kerneansvarsområde for en regering i samarbejde med andre partnere Fra en service der trækker på begreber og redskaber fra psykologi til en service, der er langt bredere i sine faglige discipliner Fra en service der betragter muligheder i relation til en nation, stat eller region til en service, der muliggør mobilitet for studenter og arbejdskraft over hele Europa SECO CHAN 2 I 2001 lancerede OECD en gennemgang, som 14 lande deltog i, af politikker for karriere- informationsog vejlednings- og rådgivningstjenester. På anmodning af den Europæiske Kommissions generaldirektorat for uddannelse og kultur udvidede Cedefop og ETF i 2002 undersøgelsen til at dække de resterende og kommende medlemsstater. I 2002 foretog Verdensbanken en beslægtet undersøgelse af karrierevejledningspolitikker i 7 mellemindkomstlande. Med tilladelse fra OECD blev de undersøgelser, der blev gennemført af Cedefop, ETF og Verdensbanken foretaget på grundlag af det spørgeskema, som OECD havde fremstillet. Undersøgelsen dækkede i alt 37 lande (en blanding af europæiske mellemindkomstlande og ikkeeuropæiske udviklede lande). Hver af de involverede organisationer fremstillede selv en sammenfattende rapport. Derfor har Cedefop rapporten (kan downloades her: ) til hensigt at styrke værdien af det allerede gjorte arbejde ved at skabe overblik over undersøgelsesresultaterne og således gøre tværgående og tematiske analyser af vejledningspolitik i hele Europa nemmere. 8

9 Hvem er det, der skal gives vejledning: Fra en service fortrinsvis målrettet folkeskolens sidste klasser og gymnasiet til en service, der henvender sig til alle lærendes behov Fra en service der er tilgængelig for unge og voksne arbejdsløse til en service, der både vedrører vejledning i karrieren såvel som i karriereskift Fra en marginal service målrettet risikogrupper til en central/ mainstream service, der er bredt tilgængelig OND NCE Hvornår skal der gives vejledning: Fra en service der ydes primært, hvor vigtige beslutninger tages til en service, der ydes gennem hele livet Fra en service der er reparerende og gives i kritiske faser til en service, der er udviklende og forsyner borgere med lærings- og ledelseskompetencer, der gør borgeren klar til at tage myndige, velovervejede beslutninger gennem hele livet Hvor skal vejledningen gives: Fra en service der kun tilbydes i institutionelle rammer til en service, der også er til rådighed i fritiden, i samfundet og i hjemmet Fra en service der er formelt bundet i tid og rum til en service, der er allestedsnærværende Hvem giver vejledningen: Fra en service der udelukkende gives af staten til en service, der også gives af andre offentlige organisationer, fagforeninger, arbejdsgivere og andre private udbydere Fra en service der udelukkende gives af vejledningspersonale til en service, der også omfatter bistand fra andre, der har interesser i sagen Fra en service der er bemandet med ikke-specialiseret personale til en service, der både kræver uddannelse og træning på jobbet Fra en service der har tendens til at fokusere på personlig vejledning og studievejledning til en service, der giver behørig plads til karrierevejledning Fra en service der er ringe professionaliseret til en service, der har klare adgangskrav og veje til faglig progression og udvikling Fra en service der er bemandet med personale af samme kategori til en service, der inkluderer forskellige personalekategorier, herunder delvis professionelle medarbejdere 9

10 Hvordan skal vejledningen gives: Fra en service der fokuserer på at yde til en service, der fokuserer på egen adgang til og selvbetjening med assistance på passende niveauer eller slet ingen Fra en service der styres centralt til en service, der er decentraliseret, men med centralt tilsyn Fra en service der i det store og hele er homogen, uanset brugernes forskellighed til en service, der er differentieret, svarende til individuelle behov Fra en service der er opdelt i overensstemmelse med et bestemt fagligt område til en service, der lægger vægt på tværfagligt samarbejde Fra en service der arbejder med enkeltindivider til en service, der maksimerer sin virkning ved også at arbejde med grupper Fra en service der er tilgængelig for studerende uden for normal studietid til en service, der gennemsyrer vejledningsproblemer gennem pensum på en planlagt og koordineret måde Fra service der kræver at vejledningsstaben har mange roller til en service, der fremmer og opmuntrer specialisering i ydelsen Fra en service der er uden regulering til en service, der har etiske normer og kvalitetsmål for praksis Fra en service der ikke sammenkæder uddannelses- og arbejdsmarkedsdata til en service, der bruger IT værktøjer til at forene forskellige data Fra en service hvor der ikke er forsket ret meget til en service, der regelmæssigt evalueres og reflekterer systematisk på egen indsats SECO CHAN 10

11 3. Bedste Praksis: Eksempler på vejlednings- og rådgivningsydelser på nationalt niveau OND NCE Denne del ser på beretninger fra udvalgte eksempler på vejledning og rådgivning fra forskellige europæiske lande, der deltager i projektet En ny chance Individuelle lærings- og karriereveje. Den tidligere nævnte variation i partnernes institutioner der arbejder med forskellige målgrupper leder til en systematisering af beskrivelsen af de nationale fremgangsmåder inden for vejledning og rådgivning i følgende klynger: Erhvervsvejledning for unge mennesker Vejledningsservice for arbejdsløse voksne Karriererådgivning i de højere uddannelser På trods af forskellige fremgangsmåder i partnerorganisationernes vejledningsydelser var det muligt at blive enige om en fælles gitterstruktur med følgende punkter af central interesse for hele partnerskabet og dets videre arbejde med redskaber til at styrke karriereplanlægning og arbejdsmarkedsintegration: de generelle mål med Bedste Praksis den pædagogiske fremgangsmåde overensstemmelse med eksisterende systemer for vejledning og rådgivning beskrivelse af rådgiveren I denne sammenlignende rapport er der to undtagelser i Bedste Praksisbeskrivelserne, der beskriver hele det nationale system for vejledning og rådgivning og omfatter forskellige uddannelsesniveauer og målgrupper, som ikke kan klassificeres i kun én af ovennævnte klyngekategorier. Den vidtfavnende BP om vejledning og rådgivning fra AM Transnational i Spanien beskriver, under titlen Informationens rolle, vejledning og rådgivning i intensive træningsforløb, koblinger mellem erhvervsuddannelse og træning og arbejdslivet både nationalt og på tværs af nationer. Og de eksisterende former for vejledning og rådgivning for brugere primært i erhvervsområdets formelle system for uddannelse og træning - af arbejdsløse, af den aktive arbejdskraft og af universitetsstuderende. 11

12 Det polske studie af vejledning og rådgivning udført af BOIE beskriver lige som AM Transnational et meget komplekst nationalt system til erhvervsvejledning. For at gøre denne rapport overskuelig og til at forstå besluttede vi at skelne mellem de forskellige fremgangsmåder og koncentrere os om kun én målgruppe for hvert land og i overensstemmelse med den valgte gruppe kun at præsentere én type af en leveret vejledning. Den polske BP fokuserer primært på rådgivning, der er tilbudt til overvejende arbejdsløse voksne, som har brug for særlige støtteforanstaltninger. Derfor er den beskrivende del vedrørende denne målgruppe placeret under Erhvervsvejledning til arbejdsløse voksne (3.2). Muligheden for at forbedre eller opnå interkulturelle erfaringer og sproglige kompetencer via virksomhedspraktik i udlandet, som AM Transnational tilbyder, ses som et eksempel på rådgivningsservice til universitetsstuderende og tages derfor med i Karriererådgivning i de højere uddannelser (3.3). AM Transnationals service er valgt som et interessant og komplementært eksempel på en rådgivningsservice, der udbydes af en ikke-universitær organisation, der virker som en kobling/ formidler mellem uddannelsesmyndigheder og arbejdsmarkedet. 3.1 Erhvervsvejledning for unge mennesker I dette kapitel fokuserer vi på Bedste Praksis fra Finland, Danmark, Spanien og Tyskland på området erhvervsuddannelse og træning, som har til formål at styrke social og faglig integration gennem planlagt virksomheds/ arbejdsbaseret træning og/eller individuelle rådgivningstilbud til unge mennesker inden og uden for uddannelsesinstitutioner. Efterhånden som uddannelses/læringsstier bliver mere forskelligartede og komplekse og mulighederne for at vende tilbage og genoptage uddannelse og træning bliver mange flere, bliver traditionelle modeller for vejledning forældede, idet der lægges fornyet vægt på at nå flere unge mennesker igennem hele deres udvikling med en individuel vejledning af den enkelte. SECO CHAN Formål og hensigt med Bedste Praksis De finske (Savonlinna Erhvervsskole), danske (Skive Tekniske Skole), tyske (Erhvervsvidereuddannelses Skole) og spanske (IFES) Bedste Praksis eksempler viser nødvendigheden af brugercentrerede 3 3 De skiftende begreber der bruges i de nationale BP beskrivelser (lærende, studerende, brugere) erstattes her af det generelle begreb bruger. 12

13 vejlednings- og rådgivningstilbud til udsatte unge og påpeger kravet om at finde metoder, som kan genintegrere dem i uddannelse, træning og arbejdsmarked. Alle BP erne er udarbejdet i relation til udviklingsinitiativer i uddannelsesinstitutioner og/eller lokale myndigheders initiativer: Universitetet i Kuopio, undervisningsministerium, arbejdsformidling og udført i et netværk af uddannelsesinstitutioner og organisationer der tilbyder støtte, rådgivning og træning til unge mennesker med tilsyn fra den bevilgende myndighed. OND NCE De nationale BP målgrupper er unge mennesker: som har indlæringsproblemer/som opnår mindre end gennemsnittet som er droppet ud af uddannelses- eller erhvervsskolesystemet som er ufaglærte eller tillærte i relation til erhvervskvalifikationer som er socialt udsatte som er indvandrere som er arbejdsløse og behøver støtte og erhvervskvalificering for at blive integreret i arbejdsmarkedet Som søger at opnå de tilsvarende mål: at forbedre brugerens erhvervsfærdigheder og den studerendes kompetencer at forbedre færdigheder til at beherske sit eget liv og socialt og fagligt samspil for at styrke den sociale identitet at udvikle brugerens potentiale at lære brugeren at tage ansvar for sin egen læringsproces at sikre erhvervsmæssig og social inddragelse at styrke (langtids) holdbarheden af det opnåedes anvendelighed Savonlinna Erhvervs Skole, Skive Tekniske Skole og værksteds baseret træning på Erhvervsvidereuddannelses Skolen (Berufsfortbildungswerk) betragtes som institutioner med uddannelses/ erhvervsforberedelse rettet mod at give erhvervskvalifikationer og arbejdsmarkedsintegrati on ved hjælp af løbende sparring fra en rådgiver gennem hele kvalifikationsprocessen. Arbejdsformidlingsplanen på IFES fokuserer på en vejledningsproces, som gør jobsøgning lettere og fører til integration på arbejdsmarkedet. 13

14 Pædagogisk metode I den pædagogiske ramme for de BP er der tilbyder erhvervsvejledning og rådgivning betragtes hver deitager som et individuelt forhold, dvs. disse BP er præsenterer en bruger-centreret tilgang målrettet individualitet og fleksibilitet. Personlige brugerprofiler (persontest der viser personens individuelle udviklingsniveau og behov for udannelse/ træning) og individuelt tilrettelagte studie- og træningsskemaer eller kvalificerings/uddannelsesplaner er de pædagogiske værktøjer og grundlag for at opbygge en individuel vej for hver enkelt bruger. Træning og rådgivning individualiseres ved særlige træningsøvelser og tværfagligt samarbejde i en problemorienteret og projektorganiseret undervisningsform (f.eks. konkrete demonstrationseksempler, temadage, undervisningsformer der indlejres i dagligdags situationer) alsidige læringsmiljøer (f.eks. studieture, opgaver der laves på arbejdspladsen eller i skolen) og forskellige rådgivnings- og analysemetoder (f.eks. standardiserede personlighedstests, systematisk observation af adfærd, handlings- og samtaleorienterede metoder som årsagsfokuserede samtaler ansigt til ansigt, brug af selvevalueringsmetoder). Hvad angår Savonlinna Erhvervs Skole, Skive Tekniske Skole og værkstedsbaseret træning hos Berufsfortbildungswerk er målet for den personlige uddannelsesplan en gennemført erhvervskvalificering i overensstemmelse med et individuelt planlagt tidsskema. Arbejdsformidlingsplanen hos IFES fokuserer primært på at definere individuelle veje til integration på arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre afhænger den individuelle fremgangsmåde vedrørende undervisning og vejledning i hvert enkelt tilfælde af et nødvendigt samarbejde mellem lærere, trænere, rådgivere og ledelse; for opgaven er så kompleks og så mangesidig, at ingen lærere eller trænere kan klare den alene. Hele teamet tilbyder individuel vejledning, instruktion og personlig sparring til deltagerne på skolen, i arbejdsmiljøet (i form af skolepraktik eller regulær virksomhedspraktik) for at opnå de bedst mulige resultater for hver enkelt af dem. Den brugerorienterede tilgang på Skive Tekniske Skole har sit teoretiske afsæt i Howard Gardner s 4 idé om de mange intelligenser. I projektarbejde aktiveres forskellige intelligenser og sikrer dermed en bedre og bredere læringsproces for den studerende. Samtidig er der et overordnet relationelt didaktisk princip på grundlag af en principiel konstruktivistisk synsvinkel. Dette udgangspunkt sikrer, at alle eleverne har områder, hvor deres særlige intelligensprofil aktiveres. Og takket være denne positive erfaring kan de motiveres til også at udvikle andre områder, hvor de måske ikke er så kompetente. SECO CHAN 4 For yderligere information om Gardner s teori se f.eks.: 14

15 OND NCE Den individuelle tilgang hjælper deltagere med at udvikle eller forbedre deres evne og færdigheder til at styre deres eget liv og deres motivation til læring og træning. I den værkstedsbaserede træning hos Berufsfortbildungswerk er den løbende assistance fra en rådgiver og de studerendes ansvar for egne fremtidige beskæftigelsesveje afgørende faktorer til at styrke motivationen. Da deltagerne her mest er socialt udsatte (der mangler stabil social baggrund og sociale kompetencer, som evnen til at fungere i team, de møder ikke til tiden, de har svært ved konfliktstyring osv.), skal de guides til det virkelige arbejdsmiljø og motiveres til at samarbejde aktivt i træningsforløbet. De deltagere, der har problemer og er underforsynet med livsduelighed har mulighed for at deltage i særlige støtteforløb, hvor de får speciel kompetencetræning, der styrker deres evne til at handle i en erhvervssammenhæng og sætter dem i stand til at klare situationer fra hverdagslivet bedre. I den praksisorienterede skolemodel i Savonlinna bygges erhvervsstudierne ind, så de bliver en del af den studerendes daglige liv. Personalet i studievejledningen er de væsentligste spillere i processen sammen med et velfungerende, vidtforgrenet fagligt netværk. Dette netværk er blevet opbygget af de relevante lokale organisationer og institutioner, herunder den kommunale socialforvaltning, den kommunale ungeindsats, den lokale menighed, den kommunale beskæftigelsesindsats, den lokale afdeling af anonyme alkoholikere og de kommunale ungdomsboliger. Adskillige tests gennemført på Skive Tekniske Skole viser, at en brugercentreret tilgang til vejledning og rådgivning styrker motivationen i et samfund, hvor individualismen er meget fremherskende. De viser også, at denne fremgangsmåde forøger motivation og ønske om at lære samt sætter fokus på individets rolle i en større sammenhæng, hvad enten det er i virksomheden, i skolen eller i projekter, hvor gruppearbejde er fremherskende. Via vejledning skulle den enkelte gerne blive bedre til at identificere sin egen rolle, sine styrker og svagheder, for at blive bedre til at indgå i en virksomhedskultur, som hurtigt forandres fra at være industri- og produktionsorienteret til at være videns- og innovationsorienteret med fokus på selvstyrende praksis. Vejledningssystemet på Skive Tekniske Skole består af en studievejleder og en kontaktlærer og går ud fra en pædagogisk praksis, hvor fokus er på den studerendes udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer. I praksis betyder dette, at faglærerens, kontaktlærerens og studievejlederens roller må spille tæt sammen for at nå disse udviklingsmål. Det foregår gennem den studerendes personlige uddannelsesplan og opnås ved forskellige typer af dialog med fokus på at udvikle disse kompetencer. Via forskellige typer dialog 15

16 (evaluerings-, sparrings-, rådgivnings-) forudsættes den studerende at reflektere på hans/hendes egen lærings- og kompetenceudviklingsproc es, således at han/hun vil være bedre forberedt til at møde udfordringer i uddannelsen og sikre en personlig udvikling, som sætter ham/hende i stand til at møde andre udfordringer i livet. Den studerende gøres bevidst om sine egne styrker og svagheder og deltager i at udarbejde sin egen udviklingsplan for det faglige, personlige og sociale område. Uddannelsesplanen skal sikre en systematisk refleksion på egen læring og er også et værktøj for alle de forskellige personer og lærere/vejledere, der omgiver den enkelte studerende. Fordelene ved denne metode er en større motivation, fordi fokus sættes på den individuelle studerende og hans/hendes situation; men svagheden ligger i at sikre den studerendes forståelse for det faktum, at der også er ting, som er fælles, som skal overvejes inden for uddannelsessystemet og i livet. En tidlig identifikation af mulige indlæringsvanskeligheder er oftest den bedste metode til at få dem korrigeret. De potentielle læringsproblemer og allerede eksisterende lærings- og/eller sociale mangler identificeres straks i begyndelsen af træningen ved at lave en individuel profil af deltagerne (fasen hvor evner undersøges i den tyske case, den indledende diagnosefase i casen fra IFES). En profil af den enkelte er også udgangspunktet for opbygningen af et personligt studieprogram på Savonlinna Erhvervs Skole. I Skive Tekniske Skoles case identificeres indlæringsproblemer allerede i tidligere skolestadier eller opdages ved den daglige undervisning. Den person der er nærmest den studerendes hverdagsaktiviteter, er den, der kan fremstille den bedste studieplan. I casen fra Savonlinna Erhvervs Skole og Skive Tekniske Skole er denne person hoved- eller kontaktlærer, som udvikler og justerer den individuelle uddannelsesplan sammen med eleven. I den værkstedsbaserede træning i Tyskland ligger ansvaret for kvalificeringsplanen i hænderne på en rådgiver. I alle tilfælde er det at skitsere studieplanen en fælles problemløsende proces for lærere og deres studerende. Det er hoved informationspuljen og grundlag for individuel vejledning, undervisning og evaluering. I den værkstedsorienterede skolemodei bliver den individuelle studieplan opdateret mindst to gange i hver skoleperiode (Savonlinna Erhvervs Skole) eller efter overgang fra én kvalifikationsfase til en anden (den værkstedsbaserede træning i Berufsfortbildungswerk). Alt hvad der opnås i den studerendes udvikling dokumenteres. I individuelle tilfælde tilbydes specialpædagogisk støtte. Den brugercentrerede tilgang til vejledning og rådgivning og kvalifikations- eller uddannelsesplaner samt andre former for profilering gør det muligt at træne, støtte og vejlede unge mennesker på en måde, SECO CHAN 16

17 der hjælper dem med at identificere deres egne erhvervsønsker og i sidste ende finde veje til integration i arbejdsmarkedet. I de fleste tilfælde kan arbejdsmarkedsintegration opnås via en formidling til en praktikplads inden for vekseluddannelsessystemet (Danmark eller Tyskland), skolepraktik eller direkte udslusning i arbejdsmarkedet i kraft af et tæt samarbejde mellem skoler og træningscentre og arbejdsgiverne. Assistancen fra lærere/rådgivere fortsætter selv efter placering på arbejdsmarkedet (f.eks. via ugentlige besøg i virksomheder). Overensstemmelse med det eksisterende system til vejledning og rådgivning OND NCE Bedste Praksis eksemplerne er indlejret i det eksisterende system til vejledning og rådgivning. I den finske case er vejledning og rådgivning en del af servicen over for elever i ungeuddannelserne. I Finland involverer de forøgelsen af god læring, god mental og fysisk sundhed og social velbefindende, såvel som alle aktiviteter der bidrager til at forbedre dem. Rådgivning er baseret på Erhvervsuddannelsesloven (L1998/630) en Erhvervsuddannelses- Bekendtgørelse (A811/98), på den nationale nøgleundervisningsplan, på uddannelses-udbyderens specifikke undervisningsplan og på den seneste nationale udviklingsplan for uddannelse og forskning. Den tyske plan til erhvervsforberedelse blev etableret inden for et initiativ gjort af det tyske forbundsbeskæftigelseskontor og ministeriet for uddannelse og forskning Nye støttestrukturer til målgrupper der kræver en særlig indsats. Initiativet var en reaktion på ændringen af den nationale Erhvervsuddannelseslov inden for Den anden lov om moderne service på arbejdsmarkedet (2002), i hvilken hjælpeforanstaltninger til de udsatte og forberedelse til beskæftigelse blev en integreret del af erhvervsuddannelse. Vejledningssystemet i Danmark er delt i generel studie- og erhvervsvejledning, hvis opgaver er bestemt centralt i Undervisningsministeriet, men udmøntning af lovgivningen finder sted decentralt og regionalt i vejledningscentre med ansvar for indkaldelse og overflytning til fortsat uddannelse og yderligere decentraliseret lokalt til skolerne i relation til bekendtgørelsen om gennemførsel. Hver skole beslutter, hvordan den mere pædagogiske side af vejledningen skal organiseres i forhold til at opnå de centrale mål for hver enkelt uddannelse. Denne vejledning udføres af kontaktlæreren, da en studievejleder ikke ville være i stand til at udføre arbejdet med den personlige uddannelsesplan på samme måde og med den ønskede kvalitet som en kontaktlærer, der har særlige ansvarsområder og er rodfæstet i den enkelte uddannelses praksis. Så vidt vi ved, arbejder alle erhvervsuddannelsesinstitutioner 17

18 i Danmark med kontaktlærere, men opgaver og organisation varierer meget på de forskellige institutioner. Kontaktlærersystemet svarer meget fint til de mål, der er fastlagt af ministeriet. Arbejdsformidlingssystemet for IFES i Spanien er etableret af Undervisningsministeriet, og udføres af det lokale IFES kontor i Melilla. Denne vejledningsservice, der tilbydes uden for det formelle uddannelses/ træningssystem, er ret ny og kan betragtes som et pilotprojekt. Indtil videre er piloterfaring kun etableret på lokalt niveau, da der ikke er lovgivning for en landsdækkende anerkendt politik vedrørende Vejledning og Rådgivning. Rådgiverens rolle Alle her beskrevne Bedste Praksis er meget enige om deres syn på rådgiverens rolle. En rådgiver udvikler, leder og tilpasser kvalifikations-/studie-/uddannelses- eller planer til arbejdsmarkedsintegration sammen med brugere og andre personer, der er involveret i kvalifikationsprocessen (faglærere, lærere, forældre, skolepsykologer, ansvarlige medarbejdere fra lokale beskæftigelseskontorer eller medarbejdere hos andre myndigheder osv.) Alt efter individuelle behov (mest når målgruppen er udsatte unge mennesker eller unge i risikogruppen) tilbyder rådgiveren også supplerende støtteforanstaltninger, f. eks. retshjælp, gældssanering, børnepasning, hjemløshed osv.. Opgaverne for den klassiske sociale/uddannelses assistance er følgende: At vejlede og understøtte brugere i træningsprocessen og især i at forbedre deres arbejds- eller læringsadfærd så de kan begynde eller genoptage positivt arbejde og træningsvejen, At rådgive dem til at vælge de rigtige træningsveje i overensstemmelse med deres evner, interesser, begrænsninger, osv. At identificere og hjælpe med at klare individuelle integrationseller sociale problemer, så brugeren kan opnå en grundlæggende mental stabilitet og problemløsende evne i vanskelige situationer At samarbejde med deltagerne om at udvikle og styrke eller fastholde deres følelse af selvværd At træne konceptet at lære at lære At koordinere tilpasning af undervisningsplaner eller forandringsprogrammer SECO CHAN 18

19 OND NCE Den bruger centrerede tilgang kræver et tæt samarbejde med de unge og med andre involverede aktører og institutioner. Derfor er det nødvendigt, at rådgivere gør sig bekendt med viden og erfaring inden for følgende områder: En solid pædagogisk viden (læringsstile, arbejde med tekniske, sociale og personlige kompetencer, specialpædagogisk støtte osv.) Kunne handle og udvikle sig i netværk (kontakt med forskellige institutioner og myndigheder) Kendskab til erhvervelse af integration i uddannelse/arbejdsmarkedet (f.eks. viden om arbejdsmarkedsbehov og efterspørgsel fra virksomheder) Vejlednings- og rådgivningsmetoder og værktøjer på det sociale og pædagogiske felt (coaching, profilering (fagligt, personligt) evalueringsmetoder, kommunikationsteknikker osv.) Uddannelsesprogrammer, foranstaltninger til erhvervstræning, lovgivning Sociale kompetencer Administrative opgaver Refleksion på eget arbejde og bevidsthed om dets begrænsninger IFES arbejdsformidlings foranstaltninger, der er mere rettet mod arbejdsmarkedsintegration end på træning og personlig udvikling, kombinerer forholdsregler af individuel og mere aktiv tilgang med klassiske indretninger (såsom udbud af en jobdatabase). En rådgiver må her være opmærksom på følgende opgaver: Individuel vejledning Gruppevejledning - træningstilbud Vedligehold og brug af databaser Nødvendigheden af at klare disse forskellige funktioner kræver, at rådgivere skal arbejde i et erfarent tværfagligt team (almen projektleder, psykolog/pædagog ansvarlig for udviklingen af den individuelle vejledningsindsats og for koordineringen af gruppeindsatser, medarbejdere der er ansvarlige for at give information, individuelt og til grupper, træning af jobsøgningsfærdigheder, jobmuligheder, kontakt til virksomheder og lokale aktører, medarbejdere med ansvar for vedligehold og opdatering af databaser). 19

20 3.2 Vejledning til arbejdsløse voksne Dette afsnit behandler information om eksempler på vejledning og rådgivning til arbejdsløse voksne, der menes at have behov for særlig støtte: (langtids-) arbejdsløse (Litauen og Polen) og arbejdsløse eller arbejdsløshedstruede mennesker med ingen eller meget få formelle kvalifikationer ) Finland, Portugal). Formål og hensigt med Bedste Praksis Uden for uddannelsesinstitutioner er karrierevejledning og information hovedsagelig rettet mod arbejdsløse voksne for at få dem ind på et træningsspor, der kan reintegrere dem i beskæftigelse så hurtigt som muligt. BP fra Litauen og Polen er eksempler på vejledningsog rådgivningsydelser til arbejdsløse, der fokuserer på en personlig diagnose og selvevaluering og forfølger et mål om faglig (re)orientering og karriereplanlægning, der er tilpasset arbejdsmarkedets aktuelle behov. Udbyderne er offentlige arbejdsformidlinger (offentlige arbejdsformidlingsaktører i Polen og kontorer til arbejdsmarkedstræning i Litauen). Vejledning og rådgivning ses her som et effektivt redskab til støtte for jobsøgere. I voksende omfang har målet været at aktivere kunder, som stilles det krav at udarbejde en personlig handlingsplan med hjælp fra medarbejdere i offentlige arbejdsformidlinger. Den finske og portugisiske Bedste Praksis understreger snarere erhvervstræningens rolle til det formål at forøge anvendeligheden primært ved at forbedre faglige færdigheder og andre støttetyper. SECO CHAN Pædagogisk grundlag Den polske og litauiske Bedste Praksis har afsæt i ideen om aktivering, motivering og støtte, mest til langtidsarbejdsløse for at forberede dem til beskæftigelse. Det litauiske jobtilbudsprogram tilhører gruppen af programmer, der fastlægger erhvervskompetencer og karriereplanlægning, der sigter mod at hjælpe deltagerne til at foretage deres karrierevalg og karriereplan i en 4-trins-selvevaluerings træning. Gennem individuelle og gruppemøder lærer deltagerne at definere deres ønsker, vurdere deres færdigheder og evner og opstille realistiske faglige mål, der tager hensyn til arbejdsmarkedets efterspørgsel, og opstiller en erhvervsvej der udmøntes i en handlingsplan. Selvvurdering som en bevidst evaluering/diagnose af egne faglige og personlige potentialer og kompetencer (mest lavet i en testform) kombineret med social støtte er hovedarbejdsmetoden i den rådgivningsproces, som den offentlige polske arbejdsformidling 20