Britisk LO støtter Cuba. Læs side 19

Transkript

1 Solidaritetslotteriet side 15 Terror mod Cuba side 11. Terror mod Cuba på amerikansk territorium side 17. Britisk LO støtter Cuba. Læs side 19 CubaBladet 4/03 1

2 CubaBladet CubaBladet udgives som medlemsblad af Dansk-Cubansk Forening. Det kan købes i løssalg for 15 kr. Artikler og læserindlæg er velkomne. Artiklerne er på forfatterens eget ansvar. Deadline for næste nummer er 25. januar Oplag 800 stk. Ansvh. Johnny Mortensen Dansk-Cubansk Forening Nørre Allé 11 A KLD KBH N. Tlf/fax: Kotortid: onsdage kl 17 19:00. Giro: dcf@12 mail.dk Hjemmeside: Frederikssund: Erik Andersen Falkenborgvej 8, st.sh Frederikssund Tlf Rødovre Carl Erik Andersen Tårnvej 329, 2610 Rødovre Tlf Svendborg: Mette Pilegaard Korsgade 1B, 2.th Svendborg Tlf Bornholm: Jan Flemming Madsen Toftevej Gudhjem Tlf Lokaladelinger: Århus: Kontaktpersoner: Steffen Hjøllund, Tlf Ulla Rasmussen, Tlf Kontaktperson: Svend Berger Oddevel 41, 9220 Aalborg Ø Tlf Herning: Axel Ingemann Pedersen Gl. Skolevej 22, 1tv Herning Tlf Silkeborg: Inge Høgh Nylandsvej Silkeborg Tlf Indhold Britisk LO - klar støtte til Cuba side 4 Cubas faglige LO giver side 7 Terror mod Cuba side 11 Forårsrejsen 2004 side 14 Vinderne af Solidaritetslotteriet side 15 Terroraktioner mod Cuba side 17 Nej til Terror. (De 5 komiréen) side 19 USA - Cuba venskabs karavane side lande stemt side 23 Indkaldelse til generalforsamling Cuba udmærker sig side 24 Topas Collantes side 25 Kort nyt side 26 Man-go Travel side 28 Forside fotografier af: Marie og JM Esbjerg: Peter Kleist Christiansen Gormsgade 65, 6700 Esbjerg Tlf Karise: Janni Milsted Jørslevlyst, Køgevej Karise Tlf CubaBladet 4/03

3 Britisk LO klar støtte til Cuba I september mødtes den britiske faglige landsorganisation TUC til sin årlige kongres. På bordene lå resolution nummer 83 en støtteerklæring til Cuba og en appel om solidaritet med den cubanske revolution. Den blev enstemmigt vedtaget Resolution nummer 83: Kongressen fordømmer de forstærkede, fjendtlige forholdsregler fra regeringen i USA, som har til hensigt at forværre den økonomiske situation i Cuba og undergrave landets ret til selvbestemmelse. Kongressen anser de forældede hensigter om at isolere øen og udsætte den for pres for at udgøre en farlig trussel mod freden, og de bygger på falske anklager, som misforstår landets udenrigspolitik og øens militære kapacitet. Kongressen noterer, at USA i 44 år har opretholdt en blokade mod øen og vedvarende finansieret og organiseret oppositionsgrupper på en måde, som strider mod de diplomatiske normer med den hensigt at destabilisere Cuba i et forsøg på at vælte den cubanske regering. Kongressen gentager sin beslutning om at modsætte sig de økonomiske sanktioner, som er iværksat mod Cuba og opfordrer alle sine medlemsorganisationer til at stå sammen omkring kampagner, der handler om faglig støtte og humanitær hjælp. Det handler blandt andet om Kampagnen Solidaritet med Cuba (Cuba Solidarity Campaign) og International Sundhed (Salud International). Kongressen tilslutter sig appellen Til verdens samvittighed (læs senere, red.), som blev iværksat af 10 prominente mexicanere i april 2003, i hvilken opregnes de vigtigste aspekter af den forstærkede aggression mod Cuba. Kongressen støtter de sociale prioriteter, som den cubanske regering har satset på og beundrer den lægehjælp, som Cuba yder i andre Tredje Verdens lande. Vi henstiller til den britiske regering om at genoptage et konstruktivt samarbejde med Cuba. Kongressen henstiller til generalsekretariatet om at rette henvendelse til Storbritanniens regering og EU om at afvise enhver form for samarbejde, som man måtte have med Bush-regeringen med henblik på at føre en fjendtlig politik over for Cuba herunder sanktioner både fra USA s og EU s side. I forbindelse med behandlingen af denne resolution blev der holdt nedenstående taler af delegerede på kongressen: Doug Nicholls fra fagforeningen for offentligt ansatte ungarbejdere: Unge arbejdere har en forpligtelse til at arrangere international udveksling af unge mennesker for at hjælpe dem med bedre at forstå den verden vi lever i. Vores medlemmer har organiseret et antal faglige udvekslingsrejser med Cuba. Nogle medlemmer studerede vilkårene for unge i Cuba og fandt en kultur og strukturer for social støtte, som vi ville være stolte af at have herhjemme. Nogle studerede socialt arbejde og erfarede, at Cuba er et aktivt civilt samfund med dynamiske organisationer, der repræsenterer arbejdernes interesser og med en rolle i den politiske proces, som vi drømmer om. Nogle studerede fagforeninger og erfarede i lighed med andre først og fremmest UNISON og NUT i deres rapporter at der eksisterer en autentisk fagforeningsbevægelse på et massegrundlag. Den er samlet i CTC, som spiller en central og værdifuld rolle i at styre landets økonomi. De såkaldte frie fagforeninger eksisterer kun i form af brevhoveder samt en eller to enkeltpersoner. Ingen fagligt aktive i Cuba er blevet myrdet eller dømt for sit faglige arbejde siden Batistas diktatur blev væltet (i 1959, red.). Sammenlign det med, hvordan det har været for et stort antal brødre og søstre i de fleste latinamerikanske lande. Fagbevægelsens styrke i Cuba betyder, at der kan indgås forbløffende overenskomster, som får os til at rødme af skam. For eksempel har cubanske kvinder ret til et helt års barselsorlov med fuld løn og fuld ret til at vende tilbage til deres arbejde. Cubas omsorg for ulande er rent ud sagt legendarisk. De har flere læger udsendt til ulandene end FN s sundhedsorganisation WHO. De eksporterer kun menneskekærlighed og social retfærdighed. Cubas internationalisme baserer sig på og muliggøres af revolutionens omsorg for landets egen befolkning. Storbritannien har en almindeligt praktiserende læge for hver borgere Cuba har en læge for hver 600. Cuba har opnået det som er opnået på grund af sin uafhængighed - på trods af 44 års blokade og fjendtlighed. Som britiske fagforeningsfolk kan vi være stolte af det ar CubaBladet 4/03 3

4 bejde vores medlemmer og Cuba Solidarity Campaign har lavet for at modarbejde blokade og fjendtlighed og vi kan være stolte af at se Salud Internationals fornemme humanitære arbejde, som blandt andet er gået ud på at bryde blokaden med containere og skibsleverancer af ting, som er blevet indsamlet af vores fagforeninger samt en del arbejdsgivere og offentlige organisationer. Vi fremsætter i år resolutionen uden at skæve til, hvordan din eller min fagforening stiller sig til den cubanske regering, idet Cuba er udsat for et nyt og farligt angreb fra USA s side. Det er meget beklageligt, at Storbritannien har spillet den ledende rolle i at få EU til at slutte op om det. Vores regering og andre regeringer opfordrer EU til at indføre sine egne sanktioner og begrænse Cubas handelsmuligheder. I Florida, hvor George W. Bush s bror er guvernør ikke mindst takket være den ekstremt højreorienterede eksilcubanske befolkning, som også har magt til at afgøre præsidentvalgene, her i Florida sætter de streamere i bagruden på deres biler med teksten: I dag Irak i morgen Cuba. Man behøver ikke nogen omfattende redegørelse fra Efterretningskomiteen for at være klar over, at USA er rede til at invadere Cuba i løbet af minutter og at USA råder over de største arsenaler af masseødelæggelsesvåben i verdenshistorien. Vi ved også hvor let de forfalder til at bruge deres militære styrke uanset international lov og FN. Set i det lys er det USA som er den farligste slyngelstat i verden og vi bør som land ikke have noget som helst at gøre med deres forbrydelser mod menneskeheden. I løbet af de seneste måneder har USA provokeret Cuba og forsøgt at underminere landets demokratisk valgte regering samt finansieret terrorister. Cuba har gennem historien været udsat for mere organiseret terrorisme end noget andet land, og nu er det amerikanske dollars, som finansierer kapringen af fly og skibe samt propagandakrigen for at isolere øen yderligere. Storbritannien bør ikke falde for dette EU heller ikke. Vores generalsekretariat (i britisk LO) har en vigtig opgave med at sikre, at de ikke gør det. James Casson yderst til venstre. 4 Arkiv foto. Bush har sendt James Casson til USA s Interessekontor i Havanna for at koordinere udenlandsk og indenlandsk undergravende virksomhed mod det cubanske folk. I hans kølvand er fulgt den helt sædvanlige bestikkelse af kriminelle elementer. De som er blevet arresteret i Cuba er blevet retsforfulgt for forræderi det ville de være blevet hvor som helst. Gennem en almindelig og åben proces er de blevet dømt. Der er ikke noget overraskende i, at Cuba netop er blevet enstemmigt genvalgt til at sidde i FN s Menneskerettigheds-kommission. Delegerede på kongressen; vi ser ødelæggelsen af Irak i dag. Der er mange fremtrædende folk her, som tilhører det flertal af befolkningen, som er imod denne del af krigen i verden. Vi har en forpligtelse til at sikre at der bliver lyttet til advarslerne i forhold til Cuba. Vi ønsker ikke at nå dertil, at det bliver nødvendigt med massedemonstrationer i gaderne hvor det så vil være for sent. Denne gang siger vi for fredens skyld og for internationalismen nu inden terningerne er kastet bryd med EU s og Bush s krigstrusler hænderne væk fra Cuba nu. Peter Skinley fra Brandfolkenes Fagforening: George Bush kan ikke lide Cuba; det kunne apartheid- Sydafrika heller ikke. De fleste latinamerikanske politiske og religiøse ledere er heller ikke særligt positive. Ved første blik er det mærkeligt, hvordan et lille land i Caribien med 11 millioner mennesker kan vække en sådan opposition, som nogle gange grænser til patologisk had. Hvis vi kigger lidt nærmere begynder vi at forstå, hvorfor Cubas socialistiske politik truer rigdommen og privilegierne hos mange ledere i den Tredje Verden, idet vi ser at Cubas socialisme inspirerer millioner af besiddelsesløse i deres kamp for frigørelse og frihed fra fattigdom. Dette samt snævre valg-overvejelser er grunden til at Bush hader Cuba. Nej, Cuba er ikke et arbejdernes paradis. Mens vi ser, at fagforeninger støttes fuldt ud af regeringen og at udenlandske investorer mødes med krav om at anerkende fagforeninger, så er forbindelserne mellem staten, partiet og fagforeningerne blevet kritiseret at ILO (FN s arbejdsorganisation, red.). Cuba er et fattigt land i den Tredje verden, som kæmper for at forsyne sin befolkning med det livsnødvendige, men dette vanskeliggøres af USA s blokade. At udvikle et pluralistisk demokrati bliver umuligt når man forstår, at USA udnytter enhver mulighed for at infiltrere organisationer og finansiere intern opposition. Mange såkaldte uafhængige fagforeninger, som hverken har medlemmer eller valgte ledere, er for nyligt blevet afsløret, fordi de modtog kriminel finansiering. Trods alt dette forbliver Cuba et lyspunkt for fremskridt. Landet forsyner sin befolkning med den bedste uddannelse og det bedste sundhedsvæsen i den Tredje Verden. Befolkningens evne til at læse og skrive og tallene for børnedødelighed er bedre end i visse stater i USA. Det er betydningsfulde resultater af socialistisk planlægning og af indsatsen fra et folk, som overvældende støtter deres land, og som er stolte af deres uafhængighed. Internationalt er Cuba respekteret særligt i det sydlige Afrika. Cuba fortsætter med at eksportere cigarer, sukker og rom og nu vi er ved det; det er Havana Club og ikke Bacardi. Cubanerne eksporterer også medicinsk rådgivning og sundhedspersonel. Tusinder af cubanske læger arbejder i Venezuelas slum. Mere end en halv million cubanere har udført internationalistiske missioner, som soldater, lærere, teknikere eller som læger og sundhedsarbejdere. Der er CubaBladet 4/03

5 for tiden 3000 praktiserende læger og sundhedsarbejdere, som arbejder i de mest isolerede regioner i lande i den Tredje Verden. Den britiske regering dette taler til deres fordel har ikke helt og fuldt bøjet sig for USA i forhold til Cuba. Man har fremmet kulturel udveksling og handel i de senere år, men de seneste måneder har holdningen forandret sig, tilsyneladende som et svar på den cubanske regerings hårde behandling af kaprere og dissidenter, som har været på USA s lønningsliste, og som har foretaget sig ting, som er skadelige for Cuba. EU har med britisk støtte tilbageholdt bistand. Det er åbenlyst, at Cuba konstant er truet af USA. Castro kunne afslutte truslerne i morgen ved at meddele, at der ikke længere skal være socialisme i Cuba og underskrive langsigtede handelsaftaler med USA. Det er en mulighed. En anden mulighed er fortsat at fastholde retten til selvbestemmelse og suverænitet og med støtte fra befolkningen at opbygge et socialistisk samfund. Naturligvis er det den anden mulighed, som en Labour-regering skulle støtte. Vi bør også støtte, at der sendes en delegation til Cuba fra TUC. Denis Doody fra bygningsarbejdernes og byggeteknikernes fagforening: Jeg tilslutter mig de holdninger, som de tidligere talere har fremlagt. Der har været gennemført en velforberedt kampagne fra Bush-regeringens side for at få EU-landenes regeringer til at slutte op bag sanktionerne med henblik på at underminere Cubas regering og opmuntre til et politisk skifte. Demokrati-sanktioner er blevet indført af Italien og Spanien, og den britiske regering er udsat for et tilsvarende pres. Irak-krigen har ændret den internationale situation. Regimer, som ikke passer til USA s økonomiske interesser, bliver isoleret. En række kapringer tidligere på året er blevet brugt som anledning til at opfordre til sanktioner mod Cuba. Som svar herpå har 10 mexicanske journalister udsendt følgende manifest, som siden er blevet støttet af en bred kreds af intellektuelle og forfattere, og vi opfordrer denne TUC-kongres til også at støtte teksten, der lyder således: Til Verdens Samvittighed Den internationale orden er blevet brudt som konsekvens af invasionen af Irak. En enkelt magt påfører stor skade på normerne for forståelse, debat og mægling mellem landene. Denne magt har påberåbt sig en række ikke-verificerede årsager for at retfærdiggøre invasionen. Den ensidige handling har medført et massivt tab af civile menneskeliv og ødelæggelse af menneskehedens kulturarv. Vi har kun vores moralske autoritet. Vi ønsker at appellere til verdens samvittighed for at afværge nye brud på de principper som gælder for og leder samspillet mellem verdens nationer. Lige i dette øjeblik udløses der en voldsom kampagne med henblik på at destabilisere et land i Latinamerika. Anklagerne mod Cuba tjener som anledning til en invasion. Derfor henvender vi os til borgere og politikere med denne appel om at respektere de universelle principper om national suverænitet, respekt for territorial integritet og selvbestemmelse disse principper er afgørende for en retfærdig og fredelig sameksistens mellem nationerne. Delegerede på denne kongres støt resolutionen. Genopbygning i Pinar del Rio. Foto: Ahmed Velázques Grådige onkel Sam. Mike Murray fra fagforeningen for ansatte i handel og distribution: Jeg vil ikke gentage det, som allerede er sagt. Selvom forslaget tekstmæssigt hører til de korteste på kongressens dagsorden, så handler det om en international sag, som vi har beskæftiget os med meget, meget længe faktisk i 40 år. Sagen handler om USA, som op CubaBladet 4/03 5

6 retholder sin langvarige økonomiske blokade mod Cuba. Derfor er det vigtigt at vi stiller spørgsmålet, hvorfor? Hvorfor opretholdes blokaden? Der er to årsager til den økonomiske blokade sådan som jeg forstår det. For det første forstår jeg, at USA s præsident tror der udspringer en trussel fra Cubas udenrigspolitik. Nuvel, hvilken trussel. Kender vi denne trussel? Nej det gør vi ikke. For det andet. Det påstås, at der udspringer en fare fra Cubas militære kapacitet. Nuvel, hvilken fare? Kender vi denne fare. Nej det gør vi ikke fordi der ikke eksisterer nogen fare fra Cuba militære kapacitet. Tidligere i år tilbragte jeg nogle uger i Cuba og rejste meget omkring i landet. Jeg foregiver ikke at være våbenekspert eller noget i den retning, men der var altså ikke nogen som helst antydning af nogen militær kapacitet noget som helst sted i Cuba. Faktisk er der betydeligt mere militær kapacitet det ser jeg hver dag - i min hjemby Stafford. Jeg så ikke noget i den retning i Cuba. Men derimod så jeg et fornemt sundhedssystem, som end ikke pålægger afgift på recepter. Jeg så, at der er langt flere læger og sygeplejersker per indbygger end vi har i Storbritannien i dag. Nu vil jeg stille kongressen et spørgsmål og jeg vil bede om lidt hjælp fra de delegerede. Passer det, at påstandene om Cubas militære magt kommer fra den samme person, som tror, at det franske sprog ikke har noget ord for entrepeneur? Er det den samme person, der tror at Cuba besidder en militær kapacitet, der er en trussel mod USA? Er det også denne person, som tror, at tv-serien om The Duke of Hazzard er et dokumentar-program? Det burde give jer en vis ide om intelligens-niveauet hos den mand, som er verdens mest magtfulde mand, og som praktiserer blokade mod et land som slet ikke forbryder sig. Kongres-delegerede. Alle fagforeninger bør støtte resolution nummer 83. Den opfordrer Generalsekretariatet til at henvende sig ikke kun til den britiske regering men også til EU for at opponere mod ethvert tættere samarbejde med USA s præsident om fjendtligheder mod Cuba. Jeg appellerer til at kongressen vedtager resolutionen enstemmigt. Af: SE Cubas faglige LO giver Frie Faglige Internationale tørt på Frie Faglige Internationale (FFI) og en regional faglig sammenslutning i Latinamerika har kritiseret Cuba for ikke at overholde nogle af ILO s konventioner blandt andet om retten til frit at organisere sig i fagforening. Nu har Cubas faglige LO (CTC) svaret på kritikken: FRIE FAGLIGE INTERNATIONALES OG ORITS KAM- PAGNE MOD DEN CUBANSKE REVOLUTION Arbejdernes Landsorganisation i Cuba (CTC) svarer her på de løgnekampagner mod den Cubanske Revolution, mod Arbejdernes Landsorganisation og dens medlemmer, som er iværksat af FFI (Frie Faglige Internationale) og ORIT (Den regionale Interamerikanske Arbejderorganisation). Svaret har været offentliggjort i den cubansk avis TRABAJADORES (ARBEJDERE) i tre dele, henholdsvis den , og FFI OG ORIT har fornyligt, endnu engang, taget del i falske beskyldninger og kampagner mod den Cubanske Revolution. FFI s generalsekretær har opfordret de faglige medlemsorganisationer til at fremme aktioner mod Cuba, mod de cubanske myndigheder og mod selve CTC. Nogle har gjort det med den hensigt at opfylde FFI s direktiver. CTC er og vil altid være på Revolutionens side, fordi den er en del af den og i denne sag så meget mere fordi det handler om arbejderne og fagforeningerne. Af den grund ser CTC sig som en autentisk repræsentant for de cubanske arbejdere - nødsaget til over for de faglige organisationer, arbejderne og verdens folk at afsløre hensigterne med disse nye, falske beskyldninger og ligeledes afsløre lakajerne, der står bag dem. FFI OG ORIT I DE VÆRSTE INTERESSERS TJENE- STE CubaBladet 4/03

7 Det er passende at indlede med en kort redegørelse for FFI s og ORIT s historie i forhold til Cuba. Selvom der er gået mange år, glemmer de cubanske arbejdere ikke skruebrækkeren og mafiosoen Eusebio Mujal Barniol, som var CTC s generalsekretær dengang under Macartyismens hårde tider, hvor de faglige organisationer blev angrebet både af hæren og af politiet. Han var en vigtig støttepille i Fulgencio Batistas blodige diktatur fra 1952, som over en periode på syv år tog over tyve tusinde cubaneres liv - mange af dem kendte faglige ledere fra den tid. Vi glemmer heller ikke, at denne mand ikke kun havde sine hænder plettet med uskyldige menneskers blod. Han deltog også i planlægningen af mord på adskillige faglige aktive, ligesom han også fyldte lommerne med guld, idet han blev millionær takket være de penge, som blev stjålet fra de cubanske arbejdere. Han var med til at grundlægge ORIT og var en af hovedpersonerne i denne organisation. I FFI blev der taget imod ham, som en af de mest fremtrædende ledere af den såkaldte fri fagforeningsbevægelse. Mujal flygtede fra Cuba, ligesom Batista, den 1. januar Det lykkedes ham, at flygte fra retsvæsenet, som blev etableret af det nye styre og som skulle sørge for at ingen af morderne eller tyvene forblev ustraffede. Vi latinamerikanere kan heller ikke glemme ORIT s og FFI s aktive deltagelse i destabiliseringen og omstyrtningen af Folkeenhedens (Unidad Populars) lovlige styre i Chile med præsident Salvador Allende i spidsen. Et fascistisk militærkup i denne tid for 30 år siden. og absolut elendighed for mange folkeslag. Alt imens nogle af disse landes faglige ledere blev enten ejere eller aktionærer i store private virksomheder eller underskrev udbytterige kontrakter for egen vindings skyld. Mange af disse, som har svigtet arbejdernes og folkenes håb, lever i dag i sus og dus og har stor indflydelse i FFI og ORIT. Af nyere dato kan man nævne, at ORIT og FFI samt nogle af deres medlemsorganisationer direkte har deltaget i destabiliseringen og kuppet for at styrte Venezuelas regering, med præsident Hugo Chavez i spidsen - Chavez som blev valgt to gange, på mindre end to år, af det store flertal i Venezuela. Alt peger på, at man skal stille sig i de værste interessers tjeneste før man kan opnå en privilegeret stilling i FFI/ORIT og ikke mindst have tæt forbindelse til de amerikanske diplomatiske repræsentationer. Vi ved, at der i FFI s og ORITs rækker findes vigtige faglige organisationer, som nyder stor anseelse blandt arbejderne i deres lande, som kæmper og forsvarer deres rettigheder og som på internationalt plan fører en respektfuld politik - fremmer samarbejdet og solidariteten med arbejderne i den Tredje Verden. Der findes også dem, der engang påstod, at man skulle melde sig ind i FFI for at skabe ændringer indefra. Det er ofte folk som i dag spiller den værste rolle indenfor dens rækker og som har tilsluttet sig FFI s afskyelige politik. Vi kan jo bare mindes, lederen fra en europæisk fagforening, som var blevet optaget i FFI og som forgæves prøvede på at overtale cubanske faglige ledere fra CTC til at følge i sin organisations fodspor, og som en dag udtalte på kynisk vis: FFI er som FN - ingen bryder sig om den, men alle er en del af den. Såvel FFI som ORIT har modarbejdet den Cubanske Revolution lige siden den 1. januar 1959, da diktaturet, som Washington havde finansieret og støttet, blev omstyrtet af det cubanske folk. Salvador Allende Arkiv foto. Mange faglige ledere i hele verden har gennem et halvt århundrede lidt under FFI s og ORIT s pres og mange af dem er blevet tilbudt penge til gengæld for at opgive arbejderklassens principper og i stedet samarbejde med magthaverne i udplyndringen og undertrykkelsen af folkene. De, som har kendskab til forholdene i Latinamerika, kan ikke benægte, at mange af ORITs og FFIs medlemsorganisationer har været en del af indførelsen af den nyliberale model på vores halvkugle, hvilken har medført fattigdom Siden dengang har de efterfølgende ledere i FFI/ORIT fortsat med at angribe, kritisere og boykotte alle de projekter som den Cubanske Revolution har fremmet - og i mange år har de, i overensstemmelse med diktater fra AFL-CIO (USA s faglige LO) forbudt deres medlemsorganisationer at have kontakt med CTC. Nogle organisationer tog den modige beslutning, ikke at anerkende disse diktater - støttet af basisfagforeninger og arbejdere og derigennem lykkedes det at modarbejde denne yderligere blokade mod vores land. De er åh så bekymrede over menneskerettighederne på Cuba, men man kunne fristes til at spørge FFI og ORIT om, hvor mange gange de har udtalt sig imod USA s blokade mod Cuba. Kun en gang har ORIT turdet gå imod AFL-CIO og udtale sig imod blokaden mod Cuba. Det skete i midten af 90- erne under en kongress i den Dominikanske Republik, da mange organisationer, blandt dem CUT fra Brasilien, for CubaBladet 4/03 7

8 første og sidste gang gik imod USA s fjendtlige politik mod Cuba. En politik som det internationale samfund og FN har kritiseret og som har til hensigt at kvæle Cubas folk via sult og sygdomme. På den baggrund er det ikke overraskende, at FFI og ORIT de sidste par måneder har bidraget til de falske beskyldninger og løgne rettet mod Cuba. De følger i samme fodspor, som dem der altid har haft et ønske om at styrte den Cubanske Revolution. I oktober 2002 fremlagde Guy Ryder, FFI s generalsekretær, i denne organisations navn en anklage i FN s Arbejdsorganisation ILO og ILO s Kommission af Eksperter, i hvilken FFI anklager den cubanske regering for brud på ILO s konventioner nr. 87 og nr. 98, som refererer til den frie foreningsdannelse og retten til kollektiv forhandling. På nuværende tidspunkt cirkulerer et dokument - også underskrevet af Ryder - i hvilket FFI kræver løsladelse af en række cubanske fagforeningsledere. I sin henvendelse til ILO påstår Ryder blandt andet, at den cubanske regering kun anerkender én LO til trods for at der findes mange andre uafhængige fagforeninger, som bliver forfulgt af regeringen. Hr. Ryder prøver på at fornægte, at disse slet ikke er fagforeninger, idet der ikke kan eksistere fagforeninger uden medlemmer og uden for arbejdspladserne. FFI påstår også i sin klage, at det er obligatorisk for de cubanske arbejdere at være medlem af en fagforening, hvilket er usandt. Alle arbejdere i vores land har en grundlovssikret ret til et arbejde uafhængigt af om de er medlem af en fagforening eller ej. Det er bagvaskelse fra Hr. Rydes side, når han påstår, at de cubanske arbejdere - for at kunne få et arbejde - er tvunget til at underskrive en kontrakt, hvor de lover at støtte det kommunistiske parti og alle dets repræsentanter og derudover må skrive under på, at der kan efterforskes i arbejderens fortid for at se, hvor han står politisk, før vedkommende kan få et arbejde. Det som Hr. Ryder måske ikke kan forstå er, at størstedelen af de cubanske arbejdere er medlem af en fagforening, fordi de føler sig forbundet med revolutionen. Ja, fordi de cubanske fagforeninger - ligesom langt størstedelen af arbejderne - er revolutionære. At de gennem fagforeningerne forsvarer de rettigheder, som er vundet med revolutionen. Ryder påstår, at der ikke eksisterer ret til kollektiv forhandling, hvilket også er løgn, da der på alle arbejdspladser bliver holdt møder med arbejdernes deltagelse. Her diskuteres og indgås kollektive overenskomster. Det er sådan at vi handler i overensstemmelse med vore love, man nedskriver beslutningerne, og sikrer at de gavner alle arbejderne ligeligt. I den sammenhæng kan vi forsikre, at det var fagforeningerne, der i sin tid diskuterede Loven om Udenlandsk Investering med deltagelse af alle arbejderne, det var ikke fagforeningerne som formulerede loven i lukkede møder med regeringen. I en demokratisk proces besluttede arbejderne, at alle ansatte i virksomheder med udenlandsk kapital, skal ansættes via den cubanske stat, og at de ansatte, som alle andre, får udbetalt deres løn i cubanske pesos. Det vi forsvarer er, at der ikke er nogen, som bliver mere privilegerede end andre, og at der ikke bliver skabt forskelle mellem dem, der arbejder i virksomheder med udenlandsk kapital og dem der arbejder i den statslige sektor. Finder FFI det rigtigt, at en arbejder ansat inden for turismen skal have sin løn udbetalt i dollars, mens den læge, som behandler ham, og den lærer, som underviser hans børn, får sin løn udbetalt i pesos? Findes der noget land, hvor tingene fungerer på denne måde? Og med hensyn til de falske beskyldninger om, at den cubanske stat beholder 95 % af lønnen, som de udenlandske virksomheder betaler, hvilket FFI påstår i sin anklage, så er det simpelthen til grin; FFI burde vide, hvor meget den cubanske stat sikrer vort folk, uden at det koster noget eller måske koster et symbolsk beløb, det omfatter tjenester, som i andre lande koster % af en families indtægter: husleje, el, sundhed, uddannelse, social forsorg, grundlæggende fødevarer, kultur, sport, osv. Med hensyn til vores ret til at strejke skal vi blot oplyse, at der ikke findes nogen lov i vores land, der forbyder retten til at strejke. Der eksisterer kun en gammel aftale indgået af fagbevægelsen i 1961, i hvilken der står; at sålænge regeringen varetager arbejdernes interesser og er villig til at finde en løsning på opståede konflikter, vil brug af strejke ikke være nødvendigt. Sådan som vi forstår det, kan sådanne aftaler laves i et suverent land uden at det bryder med nogen af de internationale aftaler som Cuba har ratificeret. Det løgnagtige og fornærmende indhold i anklagen viser, at FFI s ledere ikke har noget kendskab til vort folk. De burde trods alt kende til, at der i mere end 40 år er blevet ført en brutal politisk, økonomisk, terrorpræget og ødelæggende krig mod dette lille land med knap 11 millioner indbyggere af historiens mest magtfulde imperium. Samtidig med mere end 40 års økonomisk og aggressiv blokade er der udført terroraktioner, som har kostet vort folk mere end 3000 menneskeliv og enorme materielle tab, som nærmest er umulige at gøre op. De samfundsomstyrtende planer er finansieret af USA s regering med mange millioner dollars. Formålet har været at skabe en opposition i Cuba, der skal tjene Imperiets interesser, og aktiviteterne har ofte afsæt i USA s diplomatiske repræsentation i Havanna nogle gange også andre landes repræsentationer. Indblandet er også en række andre nordamerikanske institutioner med en sørgelig historie på vort kontinent. Alt dette kender lederne i AFL-CIO i USA, idet denne organisation i en årrække har modtaget betydelig finansiel støtte med henblik på at AFL-CIO kunne bidrage til aktiviteterne. Det aktuelle opråb fra FFI kritiserer dommene mod 7 såkaldte uafhængige cubanske fagforeningsfolk og henvi- 8 CubaBladet 4/03

9 ser til en ikke-eksisterende resolution fra ILO s 91. konference. Da ILO ikke er berettiget til at formulere resolutioner af nogen art, afslører påstanden den typiske måde, hvorpå FFI arbejder - med det formål at forvirre og manipulere den offentlige mening og på den måde skabe en holdning, der er i imperiets interesse. Alt dette for at retfærdiggøre blokaden og skabe de nødvendige forudsætninger for gennemførelsen af en direkte aggression mod vores land og på denne måde indfrie præsident Bush s løfte til den cubansk-amerikanske mafia i Florida som betaling for deres støtte, som muliggjorde hans overtagelse af Det Hvide Hus. Er det sådan at FFI/ORIT ønsker at spille den rolle i Cuba, som man gjorde i Chile og for nylig i Venezuela? Det ville være en god idé, at Hr. Ryder husker, at Cuba i 64 år kun har haft én Landsorganisation af Fagforeninger hvis grundlæggende principper er fra 1939, da den blev grundlagt. Nogle af disse principper fastsætter, at fagforeningerne bliver dannet og findes på arbejdspladserne, fordi arbejderne har villet det sådan og her vælges lederne direkte. Vi kunne sende en indbydelse til Hr. Ryder om at besøge vort land, så han kunne udpege bare én af de angivelige fagforeninger, som han henviser til i sin klage, og fastslå om de har medlemmer og ledere på arbejdspladserne og om nogen af lederne er blevet valgt af nogen som helst. Nej. Hr. Ryder burde vide som søn af det land hvor fagforeningerne blev skabt, at den ægte fagforening ikke bliver dannet i ly af aftenselskaber eller fester arrangeret af diplomatiske repræsentationer eller gode forbindelser til udlandet, men omvendt vokser frem de steder hvor arbejderne er, der hvor de materielle og åndelige værdier bliver skabt til gavn for hele folket. Deres virkelige mål er at omstyrte vores lands socialistisk system, vores regering arbejdernes regering og erstatte den med en repressiv og korrupt klike, ligesom dem der findes så mange af i Vores Amerika og som optræder tjenstvillige over for USA og landets transnationale selskaber med deres produktionszoner. De vil ødelægge det system som har modstået 40 års økonomisk krig, og som har sørget for at ikke et eneste barn dør af sult eller helbredelige sygdomme i Cuba, hvor børnedødeligheden er lavere end i Washington DC, den hovedstad, hvorfra vi blokeres. De vil ødelægge den proces som har gjort det muligt at skabe et højt udviklet uddannelses og sundhedsvæsen, hvor der ikke findes en eneste analfabet og heller ikke en eneste syg, der ikke får lægehjælp. De vil ødelægge det land, hvor der praktisk talt ikke findes arbejdsløse, til trods for den økonomiske krise som hele verden oplever i dag. Arbejdsløsheden i Cuba er på under 3 % og de arbejdere, som af den ene eller den anden grund, bliver arbejdsløse får et andet arbejde og i mellemtiden modtager de understøttelse. Et land hvor den sociale forsorg beskytter hele befolkningen. Cuba er det eneste land i Latinamerika, hvor ingen mennesker er forsvundet eller er blevet udsat for tortur, og sådan har det været i 44 år. Ikke én eneste udenretslig henrettelse har fundet sted, sådan som det sker i så mange andre lande, hvor hundreder eller tusindvis af mennesker bliver myrdet - og det omfatter også de udviklede lande, som i dag prøver på at fortælle os, hvordan vi skal opføre os. Det er sandt, at vi stadig lider under mangler og vanskeligheder. Det prøver vi ikke at lægge skjul på. Men ingen af de andre lande i den Tredje Verden, som ikke er udsat for blokade, for økonomisk krig, som har mulighed for at få kredit og lån på millioner fra IMF og Verdensbanken, og som har de bedste relationer til Washington og fordelagtige aftaler med Den Europæiske Union, vi gentager; ingen af dem har opnået de resultater vi har i den sociale udvikling; ingen af dem har i et omfang som Cuba med generøs solidaritet og internationalisme - bidraget til at lette fattigdommen, dødeligheden eller den forladthed som andre folkeslag lider under i verden. Måske bliver Hr. Ryder rådgivet af nogle ledere fra FFI/ ORIT, som i mange år har brugt meget af deres tid til at undergrave de cubanske arbejderes enhed og revolutionen. Folk, som har valgt at samarbejde med Imperiets aggressive planer. Måske er hans rådgivere, nogen som i dag ønsker at Cuba får en fagforeningsbevægelse a la Mujal og hans kumpaner. De samme som flygtede fra Cuba i 1959 med kufferterne fulde af penge, som de havde modtaget fra diktatoren Fulgencio Batista og arbejdsgiverne, som belønning for deres tjenester. Bush og Aznars vilde ridt. De, som står bag disse angreb, har ikke i sinde at bringe mere frihed, mere demokrati eller mere fremgang til Cuba. Hvis det er sådan det hele hænger sammen, så burde de vide, at det gør ingen forskel at nogle ledere tænker og handler således. Det vigtigste er, at det store flertal af arbejderne og de faglige ledere verden over forstår essen CubaBladet 4/03 9

10 sen i problemet. Den solidaritet og det venskab vi har oplevet kommer derfra, og vi ved, at de vil modsætte sig de aggressive aktioner som bliver rettet mod os i dag. I stedet er der brug for en ærlig og respektfuld dialog mellem de faglige organisationer. Det ville sikkert vække stor glæde blandt de millioner af medlemmer som FFI påstår at repræsentere, og som ikke deler disse holdninger, hvis deres organisation udtalte sig imod blokaden og den økonomiske krig, som USA har ført mod Cuba i over 40 år. På den måde ville FFI forene sin stemme med dem som hæver stemmen i FN, hvor 170 lande hvert år protesterer mod blokaden, og endog forene sig med dem, som for nyligt har hævet stemmen i USA s egen Kongres og Senat. Vi ved, at der findes organisationer i FFI og ORIT, der ikke er enige i disse aktioner mod Cuba, og at der findes millioner af arbejder-medlemmer af organisationer, hvis ledere retter sig efter FFI s diktater, der aldrig ville være enige med at deres ledere deltager i disse aktioner mod Cuba. Vi regner med deres forståelse og støtte så vi kan undgå den direkte agression mod Cuba som Bush s regering har bebudet blandt andet ved at medtage Cuba på listen over terroristiske lande og inkluderet Cuba blandt de 60 eller flere mørke hjørner i verden, som kan blive mål for forebyggende angreb fra USA s side. Arbejdernes Landsorganisation i Cuba (CTC) beklager dybt, at der er nogle faglige ledere, som har ladet sig forvirre og vi foragter at andre, bevidste om at de kun efterlever FFI s retningslinier, tillader at deres organisationer spiller den bedrøvelige rolle som allierede med dem der har som mål at omstyrte den Cubanske Revolution og underlægge det cubanske folk undertrykkelse og smerte. De cubanske arbejdere tror fortsat på, at solidariteten arbejderne imellem altid vil bestå - til trods for at der er nogle som vil pådutte os had og konfrontation. Og vi kan for sikre vores brødre og søstre i hele verden om, at ingen kraft her i verden kan styrte revolutionen og endnu mindre underlægge sig vores land. Så længe én cubaner stadig er i live vil den indtrængende fjende altid møde modstand. Vi forsikrer jer, kære brødre og søstre, at det cubanske folk vil sejre. CTC s nationale ledelse, august CubaBladet 4/03

11 Terroristaktioner mod Cuba Siden revolutionens sejr, har skiftende amerikanske regeringerre opret holdt en blokade mod Cuba, både på det økonomiske men også på det politiske plan, denne blokade har man opretholdt i mere end 40 år (Læs på side 23). Der blevet planlagt mordforsøg på landets ledere, mere end 600 alene mod Fidel Castro. Befinder Cuba sig i en uerklæret krig? Her følger en liste over terrorhandlinger der blev udført i oktober måned i tiden Oktober 1960: Bonden Arias Saroza henrettes ved hængning af lederen af en gruppe terrorister. 1.oktober 1963: Cayo Güin i det østlige Cuba angribes fra en båd af terroristorganisationen Comandos Mambises. Adskillige mennesker såres og det lokale savværk ødelægges. Skaderne opgøres til pesos. 1977: En kraftig bombe bringes til eksplosion ombord på det cubanske skib Rio Damuji, der ligger ved kaj i havnen El Callao i Perú, hvilket fører til alvorlige skader, der opgøres til 9 millioner pesos. 2. oktober 1959: Bevæbnede med pistoler og granater bortfører en gruppe personer et fly af typen Viscount, på ruten La Habana Santiago de Cuba. Skaderne opgøres til pesos. 1978: En bombe eksploderer ved den cubanske ambassade i Vatikanet, Rom, Italien. 3. oktober: 1961: Barfodslæreren Delfin Cedré myrdes af en gruppe terrorister i Las Villas. 1964: Cristina, et skib af typen Sigma, tilhørende fiskekooperativet i Varadero i Matanzas -provinsen bortføres. Skaderne opgøres til pesos 4. oktober 1960: Ankommet fra USA går 27 terrorister i land ved Bahía de Navas, på Cubas Sydøstlige kyst ved Baracoa, Guantánamo. Blandt terroristerne er de nordamerikanske statsborgere Anthony Zarba, Robert O. Fuller og Allan Thompson. De bortfører en gruppe bønder, der tvinges til at udføre terroristernes ordrer. 1961: En person omkommer mens en anden såres af en gruppe terrorister ved Matanzas. 1964: Skipperen på skibet Tres Hermanos myrdes ved Isla de Pinos under terroristers forsøg på at bortføre fartøjet. Skaderne opgøres til pesos. 1973: En fisker myrdes på Cayo Largo 17 y 34 da fartøjet i rum sø angribes af svært bevæbnede motorbåde. Efter at have beskudt skibet, tvinges fiskerne til at gå ombord i redningsbåde uden hverken vand eller mad. Den efterfølgende dag reddes fiskerne af helikoptere fra Cubas flyvevåben. Omkostningerne udgør pesos. 1990: 2 bevæbnede medlemmer af terroristgruppen Partido Unidad Nacional Democrática PUND - kommer ind i Cuba ved Santa Cruz del Norte i La Habana, for angiveligt at udføre voldelige aktioner. 5. oktober 1966: Der eksploderer en bombe ved Cubas handelskontor i Canada, som medfører omfattende skader. 6.oktober 1976: Den cubanske ambassade i Caracas, Venezuela, beskydes fra en forbikørende bil, og 8 kugler findes senere i ambassadebygningen, der er nabo til Cubas handelskontor og konsulat. 1976: 73 personer myrdes ombord på en DC-8 flyet CU- 455 fra Cubana de Aviación da 2 kraftige bomber eksploderer mens flyet er over Barbados territorium. Blandt de omkomne er 53 cubanere, heraf hele ungdomslandsholdet i fægtning. Bagmændene til denne afskyelige forbrydelse er Hernán Ricardo og Freddy Lugo fra Venezuela, der udfører aktionen efter ordrer fra Orlando Bosch Ávila og Luis Posada Carriles, begge af cubansk herkomst, og begge ledere af den kontrarevolutionære terroristorganisation Coordinadora de Organizaciones Revolucionarias Unidas, CORU. 1994: Med automatvåben beskydes Hotel Guitart-Cayo Coco af en gruppe terrorister ombord på et skib. 7. oktober 1992: Terroristorganisationen COMANDOS L gennemfører et angreb på Hotel Melia Varadero, Matanzas. Her deltager Guilllermo Casasus Toledo, Miguel Hernández og Jesús Areces. Ved tilbagekomsten til Florida anholdes og forhøres de af FBI, for umiddelbart efter at blive sat på fri fod. 8. oktober: 1960: En lokal forretning i Trinidad angribes af en gruppe på 8 terrorister. De røver penge, som tilhører en bondeorganisation. 1962: En motorbåd angriber offentlige bygninger ved kysten nær Las Villas med materielle skader til følge. Denne aktion udføres af terroristorganisationen Alpha 66 hjemmehørende i USA. Terroristerne vender tilbage til Cayo Williams, Bahamas, hvor terroristerne har oprettet en base. 1964: Skipperen på Carlos Reitos såres ved et motorbådsangreb ved Cárdenas, Matanzas. 1965: En soldat omkommer ved La Panchita-stranden nær Rancho Veloz, Las Villas, ved sammenstød mellem en CubaBladet 4/03 11

12 gruppe fra terroristorganisationen Alpha 66 hjemmehørende i USA, der forsøger at gå i land i Cuba. Morderne flygter i en hurtigtgående motorbåd. 9. oktober 1959: Yachten Aries der ligger ved anker øst for La Habana bortføres af 4 bevæbnede mænd til Key West, USA. Skaderne opgøres til pesos. 1960: En person såres da en bombe eksploderer ved biografen 23 y 12 i Vedado, La Habana, hvilket medfører materielle skader, der opgøres til pesos. 1960: En bombe eksploderer ved biografen La Rampa på hjørnet at 23 Calle og O avenidaen, i Vedado, La Habana. Skaderne opgøres til pesos. 1960: En person myrdes af en terrorist, som undslipper. 1960: En baby på 22 måneder myrdes mens moderen såres, da deres bil angribes af en gruppe terrorister i La Habana. 1964: Hecta I, et skib af typen Sigma, der tilhører et fiskekooperativ i Camagüey, angribes i rum sø. Besætningsmedlemmerne efterlades på åbent hav. Skaderne opgøres til pesos. 10. oktober 1959: En DC-3 fra Cubana de Aviación fra La Habana hijackes af terrorister bevæbnede med pistoler og granater, som tvinger flyet ned i Miami. Flyet er aldrig blevet leveret tilbage. Skaderne opgøres til pesos. 1972: En fisker såres efter angreb på skibene Aguja og Plataforma IV udført af armerede motorbåde. Ved denne lejlighed bortføres 11 fiskere mens deres skibe sprænges i luften. Begge synker ud for Isla Andros-kysten. Fiskerne efterlades i en mindre motorbåd. De undsættes d. 13 oktober af en helikopter. Skaderne opgøres til pesos. 11. oktober 1959: Et fly fra USA bomber Punta Alegre i Chambas-kommunen, Ciego de Ávila. Der er omfattende skader på maskinstationen. Angrebet gentages 1 uge senere. 1993: Den mexicanske statsborger Mario Garcia Ruvalcaba anholdes i José Marti-lufthavnen i La Habana, da han som udsendt af Alpha 66 forsøger at indsmugle 2 granater samt propagandamaterialer. 1994: PUND gennemfører en landsætning ved Punta Hicacos, Varadero, Matanzas. 3 terrorister anholdes. 12. og 13. oktober 1963: Fiskekutterne El Niño og Dayre fra et fiskerikooperativ i Morón, Camagüey, bortføres. 1971: 2 soldater omkommer og 2 småpiger samt yderligere 2 personer såres efter et angreb udført af 2 motorbåde ved Boca de Samá, i Banes, Holguín. 13. oktober 1960: Den cubanske generalkonsul i Miami, USA, Abelardo León Blanco, såres efter et terroristangreb på konsulatets kontor. Der stjæles kontanter, en telefax smadres, mens telefonerne og arkiver ødelægges. Skaderne opgøres til pesos. 1962: 2 fiskere såres alvorligt efter deres fiskekutter sænkes ved et angreb gennemført fra en armeret motorbåd af typen PT, tæt ved Cayo Blanco, 23 km fra Cárdenas, Matanzas. De to fiskere bringes til Miami, USA. 30 dage senere vender de tilbage. Skaderne opgøres til pesos. 1964: CUE-797, et fly af typen AN-2, bortføres med retning mod USA. Flyet er aldrig leveret tilbage. Skaderne opgøres til pesos. 14. oktober 1960: Cubana de Aviacións, Comisión de Propagandas og Defensa del Tabaco Habanos kontorer i Miami angribes. Handelskontoret ødelægges. Skaderne opgøres til pesos. 1960: Følgende Piper Aeronca-fly bortføres fra Matanzas og tvinges til USA: CUE-723, CUE-728, CUE-731 og CUE Flyene tilhører det cubanske Landbrugsministerium og er aldrig blevet leveret tilbage. Skaderne opgøres til pesos. 1969: 2 soldater, der holder vagt ved Varaderos internationale lufthavn, såres af to bevæbnede personer, der forsøger at bortføre et fly. 1990: Terroristorganisationen Partido Unidad Nacional Democrática (PUND) og Ejército Nacional Cubano de Liberación (ENCL) får smuglet terroristen Miguel Mario Alvarez Jiménez ind i Cuba. 1990: De ovennævnte terroristorganisationer gennemfører en anden landsætning ved Santa Cruz del Norte. Terroristerne Gustavo Rodriguéz Sousa og Tomás Ramos Rodriguéz anholdes. 1990: Der gennemføres nok en landsætning af 2 terrorister ved Santa Cruz del Norte, organiseret i Miami. De to har ordre på at udføre voldelige aktioner og kontakte militærpersoner, som formodes at være utilfredse med revolutionen. De to udstyres med våben og falske dokumenter, udfærdiget i Miami. De medbringer dokumenter der henvender sig til soldater fra Cubas væbnede styrker (FAR) og MININT(???) hvilket i tidens løb har hørt til oprørernes dagorden for derved at opfordre dem til at gå over til Ejército Libertador Cubano, ledet af forrædderen Higinio Díaz Anné. 15. oktober 1994: En gruppe bevæbnede terrorister der kommer fra USA går i land ved Cayo Santa Maria, ved Caibarién, Villa Clara, med formålet at søge op i Escambray-bjergene. Ved denne lejlighed dræber de Arcelio Rodriguéz García. I oktober 1994 indrømmer en repræsentant fra terroristorgani-sationen Hermanos al Rescate at være begyndt at benytte gruppens fly til at uddanne medlemmer af mafiaen i Miami, for at gennemføre sabotage mod olieraffinaderiet i Cienfuegos. Hermanos al Rescate udtalte offentligt at man ligeledes planlagde at købe et tjekkisk fresmtillet fly af typen L-29, for at gennemføre terroraktioner. 1994: PUND og Cuba Libre gennemfører en landsætning af 7 terrorister ved Caibarien, Villa Clara. De bliver alle anholdt, bl.a. Armando Sosa Fortuny, Humberto E. Real Suárez og Jesús Manuel Rojas Pineda. Et medlem af Cubas kommunistiske parti, PCC, omkommer. 16. oktober 1963: Der findes en 12 punds bombe med plastisk sprængstof i Las Villas, fortøjet ved molen i Margarito Iglesias. Bomben var forsynet med en 30 dages tidsindstilling. 1964: CUE-798 flyet af typen AN-2 tvinges til Cayo Hueso, USA. Flyet er aldrig leveret tilbage. Skaderne opgøres til pesos. 17. oktober 1960: Et militsmedlem dræbes, mens et andet såres, da de bliver beskudt ved Boca de Jaruco, La Habana. 1961: En provinsskole i Fomento, Sancti Spiritus, angri- 12 CubaBladet 4/03

13 bes og afbrændes. Terroristerne, som står bag, bortfører og mishandler samme dag 3 barfodslærere. 1997: Man opdager en bombe anbragt i en turistbus og d. 30. oktober samme år opdages endnu en bombe i et informationskontor ved terminal 2 i José Marti-lufthavnen i La Habana. 18. oktober 1993: En terrorist med tilknytning til Mafiaen i Miami anholdes ved ankomsten til Cuba. Han havde til opgave at udføre aktioner i Cuba. I oktober opfordrer den kontrarevolutionære terroristorganisation Hermanos al Recate åbenlyst til at gennemføre attentater mod Cubas leder (Comandante en Jefe) og på voldelig vis at løse Cubas problemer, lige som organisationen erklærer sig villig til at påtage sig de risici, der måtte blive konsekvensen. 19. oktober 1961: En bonde myrdes mens en anden såres, da en gård i Cienfuegos angribes af en gruppe terrorister. 1992: 3 terrorister fra USA landsættes, som får beslaglagt våben og militært udstyr. Samme dag anholdes yderligere 3 personer i Bahamas, som ligeledes får beslaglagt våben og sprængstoffer, der skulle til Cuba. De terrorister, som anholdtes i Bahamas, var kommet fra Miami d. 17. oktober 1997: Det lykkes at afmontere en bombe, anbragt i en plastikspand i en turistbus. Bagmændene er de guatemalanske terrorister Jorge Venancio Ruíz og Marlon Antonio González Estrada. 20. oktober 1961: En ung mand på 19 år omkommer mens 2 andre såres ved en eksplosion i en gade i La Habana. En anden såres da en anden bombe eksploderer samme dag i Patria - biografen. Yderligere 2 personer såres ved nok en eksplosion samme dag i La Habana. 21. oktober 1959: 2 mænd omkommer og 47 personer såres ved et luftangreb på La Habana, som terroristen Pedro Luis Díaz Lanz står bag. Ved samme lejlighed spredes propaganda mod regeringen. Flyet er af typen B-25, med kendingsbogstaverne N-9876-C, med base i Pompano Beach-lufthavnen, ca 50 km fra Miami, USA. Skaderne opgøres til pesos. 1959: Et fly fra USA bomber Violeta -anlægget i Ciego de Ávila. 1959: Et fly fra USA bomber Punta Alegra -anlægget i Chambas-kommunen, Ciego de Ávila. 1996: N3093M-flyet af typen SS-RR, der ejes af de nordamerikanske stat spreder en væske indeholdende TRIPS Palmi Karny,(en svampesygdom?) mens det overflyver Corredor Internacional Girón, små 30 km fra Varadero. Samme måned afsløres en plan, der skulle udføres af 4 velkendte terrorister fra Miami. De 3 af dem var lejesoldater fra Svinebugts-brigaden, som ved anvendelse af radiodirigerede fly med sprængstoffer, skulle angribe forskellige mål i Cuba, her iblandt en demonstration på Plaza de Revolución, kraftværkerne i Tallapiedra, Mariel og Santa Cruz del Norte, raffinaderiet Nico López samt oliedepoterne i Matanzas. Der havde været gennemført øvelser til disse aktioner i Texas, Puerto Rico og i Bahamas. 22. oktober 1959: En person omkommer mens en anden såres under et bombeangreb. Foretaget af en B-25 mod Punta Alegra - anlægget i Chambas, Ciego de Ávila. Skaderne opgøres til pesos. 1961: Fyrbøderen og adskillige passagere såres, da et tog med sportsfolk beskydes ved Jovellanos, Matanzas. 1961: En vagt såres, da en gruppe terrorister angriber Uruguays ambassade i La Habana. 1963: 2 bomber bringes til eksplosion med 5 minutters interval i et sukkerfragtskib, liggende ved molen i Ameza, Isabela de Sagua, Sagua la Grande, Las Villas. 23. oktober 1960: Terrorister bringer en bombe til sprængning i buntmageriet La Buena Nueva i Marianao, La Habana. Skaderne opgøres til pesos. Forsættes side 16 CubaBladet 4/03 13

14 Forårsrejse til Cuba Fra 31. marts til 20. april 2004 Forårsrejsen er en 3 ugers tur med fly, hotel inkl. morgenmad, aftensmad og evt. entreer ved diverse besøg inkluderet i prisen. Prisen vil ligge omkring kr. afhængig af deltagerantal og dollarkurs. Turen starter med 3-4 dages ophold i Cubas hovedstad Habana. Her skal man blandt andet på en guidet rundtur i gamle Havanna, til kanonaffyring en aften på Fortaleza de La Cabaña, gå ture langs Malecon besøge AMISTUR og ICAP (det er dem, der arrangerer selve opholdet i Cuba for os). En dag besøges Dansk Cubansk Forenings venskabsbydel Cotorro. Cotorro er en forstad 21 km udenfor Havanna. I Cotorro skal vi besøge børnehaven og poliklinikken Rafael Valdéz, som støttes økonomisk af Kampagnen Tanker til Cuba. Turen går videre til Hanabanilla, der ligger i de skønne Escambraybjerge. Hotellet ligger med udsigt over Hanabanilla-søen. På vejen besøges byen Santa Clara og mindesmærket over Che Guevara, hvor hans og andre frihedskæmperes jordiske rester er stedt til hvile. I en nærliggende by har man mulighed for at opleve Rodeo og besøge et mødrehjem for gravide kvinder fra bjergene, hvis der er problemer under graviditeten. Efter Hanabanilla går turen videre til Trinidad. Byen er grundlagt i 1514 og er af FN erklæret bevaringsværdig. Det er en utrolig smuk by, hvor der er mulighed for at gå rundt på egen hånd, opleve stemningen på de 5 store torve, evt. besøge en af de 4 kirker fra det 18. og 19. århundrede eller et af de forskellige museer. Hotellet Costa Sur ligger ved kysten udenfor byen og med mulighed for at dase ved stranden. Efter nogle afslappende dage går turen videre til Matanzas. Byen gennemskæres af floderne Yumuri og San Juan hvilket betyder, at der er mange broer, specielt er stålbroen Puente Calixto Garcia fra 1899 bemærkelsesværdig. Brandstationen Pargue de los Bomberos i neoklassicistisk stil ligger tæt ved og er et besøg værd. Efter et par dage i Matanzas går turen videre til Pinar del Rio provinsen. Her skal deltagerne bo i den utroligt smukke Viñales dal med udsigt mod de kegleformede bjerge, som stammer fra juratiden og er ca. 160 mio. år gamle. En travetur ned gennem dalen til den lille Viñales landsby, kan stærkt anbefales. I landsbyen må man ikke undlade at besøge Den gamle dames have. Under opholdet i Viñales er der besøg i de underjordiske grotter Cuevas del Indio, hvor man også kan sejle, og se det store bjergmaleri Mural de la Prehistoria. Efter 4-5 dage i Viñales går turen tilbage til Havanna, hvor vi skal være nogle dage inden hjemrejsen til Danmark. Der vil være mulighed for at gå på opdagelse i byen, besøge Revolutionsmuseet, Ernest Hemingways berømte barer Bodeguita del Medio og La Floridita, Revolutionspladsen og meget andet. Under opholdet i Cuba vil der blive arr. besøg på bl.a. tobaks- og sukkerkooperativer, cigarfabrik, vandfald, orkidehave og på CREE, som er et biologisk laboratorium for bæredygtigt landbrug. Pris & fakta om rejsen Pris ca kr. for 3 uger, afhængig af deltagerantal og dollarkurs. Rejse datoer: 31. marts til 20. april 2004 Eneværelse ca kr Indhold i rejsens pris: Fly tur/retur København Cuba Rejseleder på hele turen Med mellemlanding i Madrid eller Amsterdam Halvpension Hotel/dobbelt værelse Udflugter i Havanna: Fortaleza de Las Cabaña Casa de Amistad Besøg i Venskabsbydelen Cotorro Las Villas provinsen Besøg I Santa Clara Ophold på Hotel Hanabanilla Sancti de Spiritus provinsen Ophold på Hotel Costa de Sur Besøg i Trinidad Matanzas provinsen Ophold i Matanzas by Pinar del Rio Ophold i Valle Viñales Soroa, med vandfald og Orkidehave. Besøg i Las Cuevas del Indio Havanna På egenhånd Forbehold for priser og ændringer Det anbefales at tegne rejseforsikring. Arr. Amistur. Teknisk arr. Dansk-Cubansk Forening 14 CubaBladet 4/03

15 Vinderne i Dansk Cubansk Forenings lotteri Vinder nummeret XXXX af en rejse for to. Vinderne af en fl. 7 år Havanna Club er: Vinderne af Vinderne af Forbehold for tryk fejl. Foreningen ønsker vinderne tillykke og takker de mange som gav et bidrag til solidaritets arbejdet med Cuba. Dette års overskud går til psykisk syge børn og unge i vores venskabsbydel Cotorro. CubaBladet 4/03 15

16 24. oktober 1961: Der eksploderer en bombe anbragt ved den cubanske ambassade i Panamá. 1979: Skibet Glangle Nr. 41 fra departamento de Obras Maritimas de Regla, La Habana, bortføres. Skaderne opgøres til pesos. 25. oktober 1959: Et fly fra USA beskyder et passagertog i Las Villas-provinsen. 26. oktober 1959: En journalist såres alvorligt da dagbladet Revolucion s redaktionslokaler udsættes for et granatangreb. Eksplosionen forårsager omfattende materielle skader. 1959: Et fly fra USA bomber Niágara -anlægget i Pinar del Rio, hvor et hus tilhørende en arbejder bliver ødelagt. 2 dage senere bomber et andet fly Violeta -anlægget i Ciego de Ávila. Skaderne opgøres til pesos. 27. oktober 1960: Et fly fra USA overflyver La Habana og beskyder en bygning tilhørende Departamento Nacional de Indetificación (Personregistret) i La Habana Vieja. 1979: En bombe eksploderer i Cubas delegation ved FN, hvilket forårsager materielle skader. 29. oktober 1960: Vagten Cátulo Acosta Hernández myrdes, mens piloten Candelario Delgado Ruíz og den 14-årige passager Argelio Rodriguéz såres ombord på DC-3 eren fra Aerovias Q, der bortføres i La Habana og tvinges til Key West, USA af terrorister. Skaderne opgøres til pesos. 1961: En brandmand kommer til skade under slukningen af en brand i Central de Trabajadores de Cuba -teatret, forårsaget af terrorristorganisationen Movimiento 30 e Noviembre. Skaderne opgøres til pesos. 30. oktober 1960: Man hører skyderi fra et fly fra USA i udkanten af La Habana. 1960: Terrorister sætter ild til en landsbyskole i Canasi, Matanzas. Skaderne opgøres til pesos. 1961: 3 bønder myrdes i El Aguacate, Trinidad, Sancti Spiritus, i Las Villas-provinsen af Blas Tardío Hernández terrororganisation. 1997: Man finder en bombe skjult ved en butik i Terminal 2 i José Marti-lufthavnen. Bomben afmonteres. Undersøgelser viser at denne aktion samt aktionen d. 19. oktober i en bus, er koordinerede. Gerningsmændene er de guatemalanske terrorister Jorge Venancio Ruíz og Marlon Antonio González Estrada. Som konsekvens af disse kriminelle aktiviteter rettet mod Cuba, som forårsagede de skader vi alle kender og som førte til den italienske turists død, anholdtes 2 salvadoranske statsborgere samt yderligere 3 guatemalanere, med tilknytning til terroristen Luis Posada Carriles og Fundación Nacional Cubano Americana. I 1997 udtænkes en attentatplan af terrorister med cubansk baggrund, imod Fidel Castro (Comandante en Jefe), der skulle iværksættes under det 7. Ibero-amerikanske Møde i Isla Margarita. Terroristerne blev sporet til Puerto Rico, hvor de blev anholdt, dømt for endelig at blive løsladt. Der blev beslaglagt et større våbenarsenal, bl.a. geværer af svær kaliber med kikkertsigte, kommunikationsudstyr samt 10 kasser med ammunition. Pepe Hernández 16 var indehaver af ét af geværerne. 31. oktober 1960: En bonde henrettes ved hængning af en gruppe terrorister i Cumanayagua, Cienfuegos. 1960: En bonde såres alvorligt, da en gruppe terrorister angriber et hus i Los Arabos-kommunen, Matanzas. 1964: Kontrarevolutionære sætter ild til skolen i Palmarito i Juguani, Oriente. Skaderne opgøres til pesos. Terrorgrupper: Partido Unidad Nacional Democrática PUND. Terrororganisationen Alpha-66. Omega-7. Ejército Armado Secreto (EAS). Ejército de Liberación Anti Comunista (ELAC). Jóvenes de la Estrella. Terrororganisationen Comandos L. Poder Cubano. Terrororganisationen M.I.R.R.. Fundación Nacional Cubano Americana. Fundación Nacional Cubano Americana. Blas Tardío Hernández terrororganisation. Terrorristorganisationen Movimiento 30 e Noviembre. terroristorganisation Hermanos al Recate. terroristorganisation Coordinadora de Organizaciones Revolucionarias Unidas, CORU. terroristorganisationen Comandos Mambises. Terroristorganisationen COMANDOS L. Ejército Nacional Cubano de Liberación (ENCL). Cuba Libre. Andre grupper: Comision National Cubana. Coordinadora Social Democrata de Cuba. Cuba Independiente y Democratico. Cuba American National Foundation. Cuban Committee for Human Rights. Directorio Revolucionario Democratico Cubano. Ejercito Rebelde en el exilio. Ex Club Asociacion de Prisioneros y Combatientes Cubanos. Libertad y Vida. Partido Por Derechos Homanos de Cuba. Union Liberal Cubana. noter: Indtil engang i midten af 80 erne var forholdet mellem den cubanske peso og dollaren som 1:1. Plantas = sukkerraffinaderier. Fra Terrorismens Kronologi fra info-pjecen Batalla por la Justicia (Kampen for Retfærdighed) Læs mere på vores hjemmeside og i CubaBladet nr : At myrde Fidel : Invasionen i Svinebugten : Cubana Air CU-455. Oversat af Erik Pedersen CubaBladet 4/03

17 Terroraktioner mod Cuba på nordamerikansk territorium. Oktober. 1960: Cubas konsulat i Miami angribes. En funktionær såres. 1965: Terrororganisationen M.I.R.R. anbringer en bombe ved et engelsk skib i San Juan, Puerto Rico. 1972: GSC (?) indrømmer at være ansvarlige for adskillige bomber ved virksomheder i Miami, Florida, som bringer pakkepost til Cuba. 1974: Den såkaldte Ejército de Liberación Anti Comunista (ELAC) vedgår at være ansvarlig for bombeattentat mod et teater i San Juan, Puerto Rico, hvor der afholdes en cubansk filmfestival. 1979: Omega-7 tager ansvaret for et bombeattentat mod Cubas delegation ved FN i New York. 1979: Omega-7 tager ansvaret for endnu et bombeattentat mod Cubas delegation ved FN i New York. 1980: Omega-7 tager ansvaret for 2 brandattentater mod 2 huse tilhørende cubanske emigranter i New Jersey. 1980: Omega-7 tager ansvaret for et bombeattentat mod cigarfabrikken Padrón Cigars, tilhørende den cubanske emigrant Orlando Padrón i Miami, Florida. 3. oktober 1968: Poder Cubano står bag provokationer mod spanske turistbureauer i USA. 1968: Poder Cubano står bag provokationer mod mexicanske turistbureauer i USA. 4. oktober 1976: CORU tager ansvaret for et bombeattentat mod et TVselskab i San Juan, Puerto Rico, der viser den cubanske spillefilm La Nueva Escuela. 5. oktober 1978: Omega-7 tager ansvaret for en bombe, anbragt ved Madison Square Garden i New York, i protest mod tilstedeværelsen af cubanske boksere. 6. oktober 1978: Omega-7 tager ansvaret for et bombeattentat mod rejsebureauet Girasol i San Juan, Puerto Rico. 1978: Omega-7 tager ansvaret for et bombeattentat mod rejsebureauet Antilla s kontorer i San Juan, Puerto Rico. 1978: Omega-7 tager ansvaret for et bombeattentat mod virksomheden Record Public Service i San Juan, Puerto Rico. 8. oktober 1968: Poder Cubano anbringer en bombe ved en bil tilhørende medarbejdere ved Det Nordamerikanske Socialistiske Partis dagblad med omfattende materielle skader til følge. Poder Cubano anbringer en bombe ved et skibsværft i Miami, Florida, tilhørende den cubanske emigrant Ramón Donestevez, med omfattende materielle skader til følge. Poder Cubano anbringer en bombe ved Det Nordamerikanske Socialistiske Partis hovedkontor, med omfattende materielle skader til følge. 1991: 5 medlemmer af PUND anholdes af FBI i Cayo Marathon, Florida. 11. oktober 1975: Cubanske terrorister fra organisationen Jóvenes de la Estrella anbringer en bombe ved Den Dominikanske Republiks konsulat i Miami. 1993: Alpha-66 gennemfører den såkaldte Homenaje a Yara -aktion fra en hurtigtgående motorbåd Reglano, som havarerer. Den nordamerikanske kystbevogtning undsætter den. 12. oktober 1974: ELAC tager ansvaret for et bombeattentat mod flyselskabet Mexicana de Aviación s kontorer i San Juan, Puerto Rico. 1990: Terrororganisationen Comandos L udarbejder i Miami, Florida, en plan i.flg hvilken cubanske havne skal beskydes. I udarbejdelsen af planen deltager bl.a. Antonio Cuesta Valle. 15. oktober 1967: 2 terrorister af cubansk oprindelse anbringer en bombe ved flyselskabet cuabana de Aviación s kontorer i Montreal, Canada, med omfattende materielle skader til følge. Skaderne opgøres til dollars. 16. oktober 1968: Poder Cubano står bag bombeattentat ved Det socialistiske Partis hovdkontor i USA. 1968: Poder Cubano står bag bombeattentat mod flyselskabet Aviación del Canada s kontorer i Miami, Florida. 1978: Omega-7 tager ansvaret for et bombeattentat mod Federal Davi s Bank i San Juan, Puerto Rico. 1978: Omega-7 tage ansvaret for et bombeattentat mod dagbladet El diario- La Prensa s redaktionslokaler i New York. Årsagen er, at én af bladets spansktalende medarbejdere laver research på Omega-7 s aktiviteter i New York. I denne terrorhandling deltog, Gustavo D. Torna, Miguel A. Alfonso González y Eduadro González Torres. CubaBladet 4/03 17

18 19. oktober 1992: Terrororganisationerne PUND og Ejército Armado Secreto (EAS) tager ansvaret for landsætning af terroristerne Gustavo D. Torna, Miguel A. Alfonso González og Eduardo González Torres ved Playa Carbón, Yaguay, Las Villas. 20. oktober 1968: Poder Cubano kaster gasbomber i et teater i New York, hvor man har premiere på et cubansk teaterstykke. 1968: Poder Cubano står bag bombeattentat mod et nordamerikansk flyselskab i Miami, Florida. 1968: Poder Cubano står bag bombeattentat mod Det Socialistiske Partis hovedkontor i USA. 22. oktober 1968: Poder Cubano står bag bombeattentat mod Det Socialistiske Partis dagblads redaktionslokaler i USA. 23. oktober 1991: Terrororganisationen Alpha-66 sender en medarbejder til Cuba for at rekruttere nye medlemmer og organisere aktioner inde i landet. Han anholdes. 24. oktober 1968: Poder Cubano forsøger at snigmyrde den cubanke ambassadør ved FN i New York. Terroristerne anholdes. 1992: En PUND -aktion i Cayo Anguila, Bahamas, forpurres, da en gruppe anholdes ombord på skibet Nautilus. Rubén López Castro, Ivan Rojas León og Jesús Morales anholdes. 25. oktober 1968: Poder Cubano står bag bombeattentat mod Det socialistiske Partis hovedkontorer i USA. 28. oktober 1974: ELAC indrømmer at stå bag et bombeattentat mod det spanske flyselskab Iberia s kontorer i San Juan, Puerto Rico fordi flyselskabet yder bistand til det cubanske Cubana de Aviación. Fra Terrorkronologi mod Cuba og USA. Læs mere på vores hjemmeside Oversat af Erik Pedersen Læs i CubaBladet nr. 1-04: Om Alpha 66. Cubas biologiske våben? Beretningen til generalforsamlingen. Tegn et abonnement på CubaBladet til en ven. 18 CubaBladet 4/03

19 Nej til terror - frigiv de fem cubanere Den 8. oktober blev der stiftet en dansk komite, som skal støtte det internationale krav om at fem fængslede cubanske anti-terrorister i USA får bevilget en ny retssag. Cubanerne Gerardo Hernandez, Ramon Labanino, Fernando Gonzalez, Antonio Guerrero og Rene Gonzalez bekæmpede terrorisme - i dag sidder de fængslet i USA. Her skal de sidde på livstid, hvis ikke pres på de amerikanske myndigheder sikrer dem en ny retssag og retfærdighed. Sådan lyder appellen fra en gruppe mennesker, som i sidste uge stiftede en dansk komite, der skal udbrede kendskabet til den uretfærdighed, som er overgået de fem cubanere i USA og som skal medvirke til at opbygge et pres på de amerikanske myndigheder, så de fem får en ny retssag. Det er almindeligt kendt, at USA blokerer Cuba handelsmæssigt og økonomisk. Det er mindre kendt, at USA også står bag et utal af attentater og terrorhandlinger mod Cuba. Ofte er de konkrete angreb udført af eksilcubanske terrorgrupper i Miami. For at værne sig mod disse gruppers terror har Cuba søgt at overvåge og infiltrere grupperne. Gerardo, Ramon, Fernando, Antonio og Rene levede i USA og observerede sådanne grupper. De fem anti-terrorister har op gennem 1990 erne advaret de cubanske myndigheder om 170 terroraktioner, som derfor kunne forhindres, fremgår det af en udtalelse fra mødet, hvor den danske komite blev stiftet: I september 1998 blev de fem cubanere arresteret, og her startede en lang og manipuleret retssag. Selvom vidne efter vidne - heriblandt også højtstående amerikanske militærpersoner - bekræftede, at de fem aldrig havde truet USA s sikkerhed, og aldrig havde søgt at spionere mod USA, blev de i december 2001 idømt lange fængselsstraffe: Gerardo Hernandes to gange livstid, Antonio Guerrero og Ramon Labanino livstid, Fernando Gonzalez 19 år og Rene Gonzalez 15 år i f æ n g s e l. De dømte og deres advokater kræver en ny retssag i en anden by end Miami, hvor Cuba-fjendtlige grupper har en enorm indflydelse på alt; økonomi, politik, presse og retsvæsen. Kravet om en ny retssag støttes af sammenslutninger af jurister i USA, af jurister internationalt, og af organisationer og komiteer i mellem 80 og 90 lande i verden. Vi kalder den danske støttekomite for Nej til terror - frigiv de fem cubanere fordi vi naturligvis er imod terrorisme i enhver form og fordi vi er meget provokerede over at USA har fængslet fem personer, som aktivt bekæmpede terrorisme. Det er så meget mere provokerende i lyset af at USA i disse år udsætter mennesker mange steder i verden for bål og brand og krig i en angivelig kamp mod terrorisme, skriver stifterne af den danske støttekomite, og slutter: Vi opfordrer alle danskere; alle danske fagforeninger, organisationer, partier, NGO ere, menneskerettighedsgrupper, advokater, studerende osv. til at støtte arbejdet for at sikre retfærdighed til de fem fængslede cubanere i USA. Komiteen kan kontaktes på adressen: Nej til terror - frigiv de fem cubanere c/o Dansk-Cubansk Forening Nørre Alle 11A, 2200 København N, Telefon/Fax: dcf@inform.dk Nu har de fem siddet i fængsel lidt over fem år! CubaBladet 4/03 19

20 USA-Cuba Venskabs- Karavane - juli 2004 velig kamp mod terrorisme, skriver stifterne af den danske støttekomite, og slutter: Vi opfordrer alle danskere; alle danske fagforeninger, organisationer, partier, NGO ere, menneskerettighedsgrupper, advokater, studerende osv. til at støtte arbejdet Dansk-Cubansk Forening arrangerer, at en gruppe danskere kan deltage i den Venskabskaravane til Cuba, som USA s Præster for Fred arrangerer hvert år det har de nu gjort i over ti år. To gange tidligere har der været henholdsvis en og to danskere med. Næste år lægger vi op til, at en større gruppe danskere kan deltage i rejsen, som både byder på den enestående mulighed for at få et kig ind ad køkkendøren i USA op til præsidentvalget, og solidaritet med Cuba herunder et besøg i Cuba. Turen omfatter en indsamlingsrejse gennem USA, en kort tur gennem Mexico, lastning af donationerne til Cuba på et skib i havnebyen Tampico, ophold i Cuba, hvor donationerne afleveres Du er velkommen til at deltage. Kontakt Dansk-Cubansk Forening for nærmere oplysninger. Men allerede her kan du læse en beretning, som Marcela og Johnny skrev, da de kom hjem til Danmark efter at have deltaget i den ottende karavane i 1999: 20 Den ottende USA-Cuba venskabs-karavane Vi rejste til USA for at opleve den amerikanske solidaritetsbevægelse og for at bryde den amerikanske blokade ved at krydse grænsen mellem USA og Mexico med den ottende USA-Cuba venskabs karavane. Reno Nevada Vi skulle køre ad rute C den tredje rute ud af 14. Vores første stop blev Reno i Nevada. l Reno kom vi til at bo hos en familie, der tilhørte den lavere middelklasse. Familien boede som de fleste andre, i et hus bygget af finer-plader, hvor man havde sat pynte-brædder uden på. Da familien havde tre biler, fik vi tid til at se de forskellige bydele med et centrum domineret af høje hoteller med kasinoer i stueetagen. Reno s hovederhverv er spil og spillebanerne dominerede da også byens centrum. Det at bo privat gav os et godt indblik i et andet Amerika end det vi normalt ser på TV. Den 5 juli om aftenen havde vi et møde i kirken. Her mødte vi for første gang andre caravanistas og bussen vi skulle for at sikre retfærdighed til de fem fængslede cubanere i USA. Komiteen kan kontaktes på adressen: køre med The Spirit of Garberville. Til mødet var vi desværre kun 7 udover os der havde et og andet at gøre med karavanen og ingen presse, vores kommende chauffør Fredy (Vietnamveteran) var da også meget skuffet og fik vores værter til at love, at de til dagen efter ville prøve at få pressedækning. Det lykkedes, TV stationen Kanal 8 mødte op og optog til et 45 sekunders indslag. Det var med højt humør ombord, da The Spirit of Garberville rullede gennem Reno og op i Sierra Nevada med sne på toppene. Heroppe havde vi vores første uheld, benzinpumpen røg - sort uheld - motoren var smurt ind i olie. Fredy og Michael blev for at få bussen repareret, Marcela og jeg fik et lift til Sacramento. Vi fik os presset ind med vores rygsække i en lille Honda. Sonoma Med en lille smuttur til Santa Rosa, kørte vi til Sonoma (Månedalen). Her kom vi for sent til vort møde, de 7 deltagere var lige gået da vi kom, men vi fik en lille computer og et net tennisbolde og hundrede dollars med til Cuba. Da byens præst stod for vores videre befordring, fik vi en halv dag i Sonoma, hvilket gav os tid til at se byen og Jack Londons hus (Han var forfatter og har skrevet mange gode bøger: Jernhælen, Vagabond liv, Skriget fra vildmarken og m.fl. (Han levede fra 1876 til 1916). Han var en tid medlem af socialistpartiet. Hans hus Ulvehuset nedbrændte 14 dage før, han og konen skulle flytte ind. Som han skrev: det var en kort og voldsom brand. Hvilket får tankerne hen på ildspåsættelse). Byen Sonoma ligger i et smukt landskab og byen har et flot torv, vores værter havde en lille butik der, og hver dag kom en høne og lagde et æg i butikken. San Francisco Vi kørte over The Golden Gate Bridge Her skulle vi tilbringe 2 nætter, vi blev indlogeret i et møderum. Hele næste dag brugte vi på sightseeing down town San Francisco, vi fik set: Kineser kvarteret, (byen har den største kinesiske befolkning udenfor Kina). Udsigten over San Francisco bugten med Alcatraz. Sent på eftermiddagen sluttede rute A og B sig til os, men mest af alt blev vi glade for igen at skulle køre i vores bus: The Spirit of Garberville. Om aftenen var der spisning og underholdning i Latiner- CubaBladet 4/03