Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. - Kliniske retningslinjer, tjeklister og vejledninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. - Kliniske retningslinjer, tjeklister og vejledninger"

Transkript

1 Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - Kliniske retningslinjer, tjeklister og vejledninger

2 Indholdsfortegnelse Introduktion til de retningslinier, vejledninger og tjeklister der vedlægges KOLprogrammet...3 Nr. 1: Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL...4 Nr. 2: Kliniske retningslinjer for akut sygepleje til patienter indlagt med forværring af KOL Nr. 3: Administration af inhalationsmedicin givet på næb eller maske Nr. 4: Kliniske retningslinjer for sygepleje til patienter med KOL i stabil fase Nr. 5: Kliniske retningslinjer for kontrol af og oplæring i korrekt inhalationsteknik for KOLpatienter Nr. 6: Klinisk retningslinje for forberedelse af udskrivning af KOL-patienten Nr. 7: Retningslinje for iltbehandling i Region Midtjylland Nr. 8: Undervisning, vejledning og information til KOL patienten Nr. 9: Tjeklister for sygepleje til patienter med KOL på Visitationsafsnit Nr. 10: Tjeklister for sygepleje til patienter med KOL på sengeafsnit Nr. 11: Tjekliste for det tværfaglige team - kriterier for udskrivelse af patienter med KOL Nr. 12: Kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med akut forværring af KOL Nr. 13: Tjekliste til fysioterapeutisk undersøgelse af KOL-patienter Nr. 14: Tjekliste for fysioterapeutisk vejledning og behandling af KOL-patienter på Visitationsafsnit Nr. 15: Tjekliste til lungefysioterapi, fysisk træning og vejledning til patienter med KOL på sengeafsnit Nr. 16: Kliniske retningslinjer for ergoterapi for patienter med akut forværring af KOL Nr. 17: Vejledning for hospitalsbaseret KOL-rehabilitering Nr. 18: Vejledning for henvisning til Livsstilscentret, Regionshospitalet Brædstrup Nr. 19: Case Manager Nr. 20: Vejledning til epikrisen Nr. 21: NIP-indikatorer og standarder for KOL Nr. 22: Regional KOL-bog Nr. 23: Patientens egen handleplan

3 Introduktion til de retningslinier, vejledninger og tjeklister der vedlægges KOL-programmet For at understøtte implementeringen af KOL programmet er der udarbejdet retningslinjer, vejledninger og tjeklister (materialet er som udgangspunkt udarbejdet af læger, sygeplejersker og terapeuter på Regionshospitalet i Horsens i 2004, og revideret i 2006). Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer er et omfattende arbejde. De følgende retningslinjer og vejledninger er udarbejdet efter bl.a. The Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease s (GOLD) (1) anbefalinger, samt med inspiration fra både nationale og internationale studier. Retningslinjerne har dog ikke været igennem et peer review ved eksempelvis en AGREE vurdering (Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation) (2). Dette forhindrer imidlertid ikke, at de anvendes i daglig klinisk praksis. Det er dog hensigten, at udvalgte retningslinjer revideres med henblik på en egentlig kvalitetsvurdering f.eks. i "Center for kliniske retningslinjer - nationalt clearinghouse for sygepleje" i tilknytning til Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet (3). De lokale retningslinjer, vejledninger og tjeklister vedlægges KOL programmet til inspiration for hospitaler og kommuner i Region Midtjylland i forbindelse med implementering af KOL programmet. Referencer: 1. GOLD (2007), Global Initative for Chronic Obstructive Lung Disease Global Strategy for the Diagnosis, Management, and Prevention of Chronic Obstructive Pulmonary Disease, (herefter blot GOLD 2007). 2. AGREE, - VURDERING AF KLINISKE VEJLEDNINGER THE AGREE COLLABORATION SEPTEMBER 2001, CEMTV (Center For Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering), København, Krøll V, Madsen I, Pedersen PU (2007), Center for kliniske retningslinjer under opbygning, Sygeplejersken 2007;22 3

4 Nr. 1: Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL Målgruppe: Tværfaglig. Formål: At sikre hensigtsmæssig lægelig modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL i overensstemmelse med nationale og internationale anbefalinger. Patientgruppe: Patienter med akut forværring af KOL. Patientforløbsbeskrivelse: Se Forløbsprogram for KOL i Region Midtjylland. FREMGANGSMÅDE Kliniske fund: Patienten observeres i forhold til følgende områder: Respiration St.p. Frekvens Dyspnø Hoste Respirationstype Saturation Spirometri Ronchi, krepitation Oftest takypnø Funktions-, tale- eller hviledyspnø Produktiv eller tør hoste Distanceronchi, stridor LFU, obstruktiv nedsat Hjerte-kredsløb St.c. BT Puls Ofte takykardi/afli med puls > 100 Farver Vurdering af farver Cyanose af læber, negle eller øre Bevidsthed Bevidsthedsniveau Vågen, klar, sløv, sovende Expektorat Temperatur Ernæringstilstand Mængde Farver Konsistens Vægt Højde BMI Tiltagende Purulent, blodtilblandet Sejt, skummende Under-, normal-, overernæret Anamnese: Først optages hurtig sygehistorie for at adskille KOL fra astma. Ved gennemgang eller når patientens tilstand tillader det, foretages udvidet anamnese. Mulig årsag til den aktuelle forværring: Øvre luftvejsinfektion, pneumoni, hjerteinsufficiens, emboli, pneumothorax, sovemedicin m.m. Aktuel medikamentel behandling Tidligere indlæggelser, herunder evt. respiratorbehandling Øvrige sygdomme (f. ex. hjerte, lever, nyre, bevægeapparat eller reumatologiske lidelser) 4

5 Patientens funktionsniveau (fx i forhold til personlig hygiejne, gangfunktion, udefunktion - MRC-skala anvendes) Ryger/ex ryger/aldrig ryger. Oplysning om hvor længe og hvor meget patienten har røget; hvilket år pt. ophørte med rygning noteres. Beregn antal pakkeår ((antal gram tobak pr. dag x antal år for rygning)/20). Stillingtagen til eventuel NIV/respiratorbehandling Undersøgelser: Saturationsmåling: Ved værdi < 90 %, skal der overvejes O2 tilskud. Arteriepunktur (husk altid at anføre om punkturen er taget med eller uden O2 samt iltdosering) er den vigtigste undersøgelse til vurdering af sygdommens sværhedsgrad, samt til vurdering af iltbehov og eventuel anæstesiassistance. Blodprøver (Hgb, leucocytter, differentialtælling, erytrocytvolumenfraktion, CRP, albumin, væsketal) Ekg Observationer som anført under kliniske fund Rtg. af thorax, ekspektorat D/R og bloddyrkning. Dårlige KOL patienter bør konfereres med bagvagt, ligesom der bør tages stilling til, om patienten er respiratorkandidat. Behandlingen monitoreres løbende med saturationsmålinger, a-punktur, diverse blodprøver, samt observation af patientens kliniske tilstand. Behandlingen kan ses som en trinvis proces, men alle tiltag kan iværksættes umiddelbart ved behov. O2 tilskud: Start med 1-2 l/min, det terapeutiske mål er Pa02 8 kpa eller saturation på 90 %. Ved flow på 4 liter eller derover fugtes ilten. Ved værdier som nedenstående, sammenholdt med de øvrige kliniske fund, skal der overvejes O2, Lomholtbehandling, NIV (Non Invasiv Ventilation Bi-PAP behandling) eller respiratorbehandling. Sammenlign med evt. tidligere A-punktur. Mål: Iltdosis justeres til PaO2 8kPa, saturation > 90 % og normal ph. Iltdoseringsskema: O 2 Lomholt NIV Saturation 90 % 90 % trods O 2 tilskud 90 % trods O 2 /Lomholt, eller >90% og fald i ph < 6 kpa po 2 < 8 kpa < 8 kpa trods O 2 tilskud pco 2 > 6 kpa > 6 kpa trods O 2 > 6 kpa og samtidigt tilskud ph < 7.35 ph Normal < 7.35 < 7.35 Handling Nasal O L Overflyt til intensiv* Kontrol A-punktur Efter 1-2 timer ½ time efter hver Løbende via A- ændring kanyle 5

6 I afdelinger der tilbyder NIV: Er der indikation for NIV? Følgende 2 kriterier skal begge være opfyldt efter initial behandling: ph < 7,35 PaCO2 > 6.0 kpa Mindst 1 af følgende 3 kriterier skal være opfyldt: Forværring i dyspnø Respirationsfrekvens > 25 PaCO2 < 7 kpa uden O2-tilskud Start NIV. Forslag til startindstillinger: IPAP = 12 cm H2O (max. 20 cm H2O) EPAP/PEEP = 4 cm H2O (max. 7-8 cm H2O) Forskellen mellem IPAP og EPAP typisk 7 cm H2O eller større Backup frekvens = 15 (mindst 5 under patientens egenfrekvens) I:E Ratio = 1:3 (hvis apparatet kan stilles til det) Ilt-tilførsel = Til saturationen er % Inhalation: Duovent (Fenoterol/Ipratropium) 4 ml pn på forstøvermaske (flow på 6 l atm. luft). Ved Tiotropium behandlede bruges enten Salbutamol inhalationsvæske 2,5(-5) mg/dosis eller Terbutalin inhalationsvæske 5(-10) mg/dosis. Kortikosteroider: Tbl. Prednisolon 37,5 mg eller initialt 80 mg Solumedrol iv og herefter 80 mg iv x 1 /døgn, indtil patienten atter kan tage Tbl. Prednisolon. Seponeres efter 10 dages samlet behandling uden aftrapning, hvis patientens fysiske tilstand tillader det, ellers laves der individuel aftrapningsplan (enkelte patienter kan have behov for en lille vedligeholdelsesdosis). Hvis patienten får steroid inhalation, forsættes denne på trods af per oral indgift. Antibiotika: KOL exacerbation uden infiltrat: Ordineres ved øget dyspnø, øget ekspektorat og purulens og/eller feber samt forhøjede infektionstal. Inj. Cefuroxim 1500 mg x 3 iv eller amoxicillin med clavulansyre 500/125 mg x 3 (ved nyrepåvirkning skal der tages stilling til evt. reduktion af dosis). Antibiotika ændres iht mikrobiologi. Ved klinisk bedring efter 2 døgns iv-behandling, skiftes til amoxicillin med clavulansyre 500/125 mg x 3. Ved penicillinallergi tbl. roxitromycin 150 mg x 2. Behandlingsvarighed 7-10 dage. 6

7 Evt. anvendes tbl. azithromycin 500 mg. x1 i 3 dage (Streptokokker, H. Influenzae) og ved penicillinallergi. Ved penicillinallergi og samtidig hæmophilus influenzae gives moxifloxacin (handelsnavn Avelox), 400 mg dagligt i 7-10 dage. KOL exacerbation med infiltrat: Inj. Penicillin 2 MIE x 3 iv. Ved påvirket patient suppleres evt. med tbl. Ciprofloxacin 500 mg x 2 (kun iv ved sepsis og/eller opkastning). Ved penicillinallergi gives inj. Cefuroxim 1500 mg x 3 iv. Ved klinisk bedring efter 2 døgns iv-behandling, skiftes til tbl. Pancillin 2 MIE x 3. Ved penicillinallergi tbl. roxitromycin 150 mg x 2. Behandlings-varighed 7-10 dage. Avelox 400 mg x 1 i 7-10 dage, hvis patienten er penicillinallergiker OG har hæmophilus influenzae i ekspektoratet. Makrolidpræparater er ikke tilstrækkelige i disse tilfælde. Ved manglende bedring fortsættes iv-behandlingen, og behandlingen revurderes dagligt mhp antibiotikaskift. Pneumoni erhvervet under indlæggelse: Inj. Cefuroxim 1500 mg x 3 iv. Antibiotika ændres iht. mikrobiologi. Ved manglende respons revurderes efter i alt 3 døgns behandling efter samråd med mikrobiolog/infektionsmediciner. Profylaktisk AK-behandling: Lavdosis LMW heparinbehandling ved patienter med risiko for venøs tromboemboli, ex. immobile patienter, mb. Cordis (NYHA 3-4,) alder >75 år, tidl. DVT eller varicer, cancer. Eventuel ordination af Nikotinsubstitution. Fysioterapi: Se kliniske retningslinjer for fysioterapi (Nr. 12). Der iværksættes bl.a. PEP/CPAP behandling så hurtigt som muligt. Opfølgende behandling under indlæggelse: Den forsatte behandling, når det akutte stadie er overstået: O2 tilskud. Hvis patienten skal udskrives uden ilt, bør denne seponeres timer før udskrivelse. Inhalation Duovent (Fenoterol/Ipratropium) 4 ml pn på forstøvermaske (flow på 6 l atm. luft). Ved Tiotropium behandlede bruges enten Salbutamol inhalationsvæske 2,5(-5) mg/dosis eller Terbutalin inhalationsvæske 5(-10) mg/dosis. Senest døgnet før udskrivelse overgås til den inhalationsterapi patienten skal udskrives med. Tiotropium 18 μg x 1 eller respimat 2,5 μg, 2 sug x 1, hvis ingen kontraindikationer (Glaucom og Hypertrofia Prostata). Den medicinske behandling i forhold til Antibiotika, Kortikosteroider mv. som beskrevet under den akutte behandling forsættes. Ved behov for beroligende medicin kan anvendes Tbl. Phenergan 25 mg max 3/døgn, eller tbl Nozinan 5 mg max x 3/døgn. Undtagelsesvis kan overvejes Benzodiazepiner med kort halveringstid i lav dosering. Udførelse af spirometri. Ordination af rygestopinstruktør. 7

8 Ordination af ernæringsvejledning. Ordination af steroidinhalation efter følgende skema: Opdeling af sygdommens sværhedsgrader (GOLD 2007), samt behandlingsforslag: Trin 1 Mild FEV1/ FVC < 70 % FEV1 80 % +/- symptomer Undgå risikofaktorer (rygestop) Influenza vaccination Korttidsvirkende bronkodilatatorer ved behov Trin 2 Moderat Trin 3 Svær Trin 4 Meget svær FEV1/FVC < 70 % FEV1/FVC < 70 % FEV1/FVC < 70 %; 50 % FEV1< 80 % 30 % FEV1< 50 % FEV1 < 30 % eller +/- symptomer +/- symptomer FEV1 < 50 % + Kronisk respiratorisk insufficiens Det samme Det samme Det samme Det samme Det samme Det samme + Fast behandling med 1 eller flere langtidsvirkende bronkodilatatorer + rehabilitering Det samme + Inhaleret steroid hvis gentagne exacerbationer Det samme Det samme + Ilttilskud hvis kronisk respiratorisk insufficiens Overvej kirurgi Rehabilitering: Tal med pt. om vigtigheden af daglig motion og sufficient ernæring. Tilbud om KOL-rehabilitering når MRC 3. MRC-skala: 1. Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget. 2. Jeg får kun åndenød, når jeg skynder mig eller går op ad en lille bakke. 3. Jeg går langsommere end andre på min alder, eller er nødt til at stoppe for at få vejret, når jeg går frem og tilbage. 4. Jeg stopper for at få vejret efter ca. 100 m, eller efter få minutters gang på stedet. 5. Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød, når jeg tager mit tøj af eller på. Ambulant opfølgning: Ambulant opfølgning ved praktiserende læge (mild og moderat KOL) eller lungeambulatorium (svær og meget svær KOL). Ordination af spirometri x 1 årligt når patienten er på trin 1 eller 2, og 2 gange årligt for pt. på trin 3 og 4. Øvrig opfølgning som beskrevet under nr. 6 Klinisk retningslinje for forberedelse af udskrivning af KOL-patienten og nr. 11 Tjekliste for det tværfaglige team - kriterier for udskrivelse af patienter med KOL. 8

9 VURDERING/EVALUERING Indikatorer: Se Hospitalsindsatsen Forløbsprogram og kliniske retningslinjer. Søgeord: KOL, GOLD, COPD. Gennemgang ved AGREE: Retningslinjen er ikke Agree vurderet, retningslinjen er fagligt godkendt i januar 2006 af Overlæge og Speciallæge i lungemedicin Torben Riis Rasmussen, Århus Sygehus. Referencer, litteratur og links: 1. Gold Summary 2007: 2. KOL-programledelsen, Vejle Amt, Se også Forløbsprogram for KOL i Region Midtjylland Hospitalsindsatsen Forløbsprogram og kliniske retningslinjer. ANSVARLIG Forløbsprogramgruppen for KOL i Region Midtjylland. 9

10 Nr. 2: Kliniske retningslinjer for akut sygepleje til patienter indlagt med forværring af KOL Målgruppe: Plejepersonale Formål: At sikre optimal sygepleje til patienter med akut forværring i KOL fra akut modtagelse til stabil fase Patientgruppe: Patienter med akut forværring i KOL Patientforløbsbeskrivelse: Se Forløbsprogram for KOL i Region Midtjylland. FREMGANGSMÅDE Fremgangsmåde: Når patienten meldes: 1. Klargøring af stue og seng. 2. Klargøring af remedier til O2 behandling. 3. Klargøring af Inhalationsudstyr inklusiv inhalationsvæske (Se retningslinje for administration af inhalationsmedicin, nr.3). 4. Klargøring af venflon og A-punkturbakke. 5. Klargøring til værdimåling: BT-apparat, saturationsmåler og termometer. Når patienten kommer; vurder hurtig tilstand og kald læge akut ved dårlig patient ellers følges punkt 1-7 inden lægen kaldes optræd roligt og tryghedsskabende 1. Obs. respiration. 2. Obs. almen tilstand: Hudfarve og status (varm, tør, klamt svedende). Bevidsthedsniveau (vågen, klar, sløv, sovende). 3. Foretag saturationsmåling: værdien skal være 90 % - ellers gives O2 efter iltdoseringsskema. Se Nr. 1: Retningslinje for lægens modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL. 4. Obs. Værdier: BT, Temp., Puls. 5. Giv inhalationsmedicin (Fenotorol/Ipratropium, Terbutalin eller Salbutamol) på maske (Se retningslinje for administration af inhalationsmedicin, nr. 3). 6. Hjælp patienten til optimal lejring siddende i seng med puder under arme eller siddende med albuer på sengebord. 7. Vis med din tilstedeværelse at du har tid, hjælp patienten til rolig vejrtrækning og vis omsorg i forhold til, at patienten kan opleve angst. Informer løbende om hvad der skal ske. 8. Tilkald forvagt. 9. Foretag A-punktur. 10. Giv O2 tilskud/lomholt efter ordination (se klinisk retningslinje for lægens modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL, nr. 1). 11. Anlæg venflon. 12. Hvis ekspectoration sendes dette til D+R inden evt. opstart af antibiotika. 13. Bestil ordinerede blodprøver. 10

11 14. Rekvirer fysioterapi med henblik på brug af PEP-fløjte, CPAP og respirationsteknik (Se retningslinje for lungefysioterapi til patienter med akut forværring af KOL, nr. 12). 15. Forsat behandling som ordineret (Se klinisk retningslinje for lægens modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL, nr. 1). 16. Vurder i samråd med læge patientens tilstand, plan og behandling og beslut i fællesskab, hvornår patienten er klar til overflytning til sengeafdeling, intensiv, herunder også patientens behandlingsniveau, eller om patienten snarlig kan udskrives. 17. Dokumentation af tiltag i EPJ. VURDERING/EVALUERING Indikatorer: Se Hospitalsindsatsen Forløbsprogram og kliniske retningslinjer. Gennemgang ved AGREE: Ikke scoret. Referencer, litteratur og links: 1. KOL-programledelse, Vejle Amt, GOLD (2007) 3. Pedersen, Jim Thuesen (2002) Lungesygdomme: 3. udgave Kbh., Munksgaard Danmark. 4. Lomborg, K. et al. (2005), Bodycare experienced by people hospitalized with severe respiratory disease, Journal of advanced nursing, 50 (3); , may Lange, Peter, og Sorknæs, Anne Dichmann (2004) KOL Vejledning til Behandlerteamet ANSVARLIG Forløbsprogramgruppen for KOL i Region Midtjylland. 11

12 Nr. 3: Administration af inhalationsmedicin givet på næb eller maske Målgruppe: Plejepersonale Formål: At sikre at patienten får maksimal udnyttelse af bronkiedilaterende medicin givet på maske. Brug af pulverinhalatorer, spray på aerochamber eller inhalationsvæske på maske er ligeværdige, og det er derfor vigtigt at man tjekker inhalationsteknikken og følger op på patienterne, så de får guidning i egenomsorg, får handleplan, og derved kontinuert får undervisning i, at inhalation på maske ikke er de andre pulver- og sprayinhalationer overlegen Patientgruppe: Patienter indlagt med forværring i KOL Patientforløbsbeskrivelse: Se Forløbsprogram for KOL i Region Midtjylland Fremgangsmåde: 1. Såfremt patienten får ilt bibeholdes ilttilførslen på iltbrillen under inhalationen. 2. Maske tilsluttes atmosfærisk luft /ilt aggregat. 3. Inhalationsvæsken fyldes i masken. 4. Patienten hjælpes til opret siddende stilling. 5. Patienten hjælpes masken på og det sikres, at den slutter tæt omkring ansigtet. 6. Masken gives på atmosfærisk luft (6-8 liter), til al medicinen er forstøvet (ca. 6 minutter), patienten trækker vejret langsomt og dybt. 7. Der lukkes for atmosfærisk luft. 8. Masken tages af og placeres på aggregat. 9. Patientens kliniske tilstand observeres for yderligere tiltag se Klinisk retningslinje for akut sygepleje til KOL-patienten, nr Patientens kliniske tilstand observeres. 11. Masken skiftes en gang i døgnet. 12. Indgift af inhalation og effekt af denne dokumenteres i EPJ. VURDERING/EVALUERING Indikatorer: Se Hospitalsindsatsen Forløbsprogram og kliniske retningslinjer. Referencer, litteratur og links: 1. GOLD (2007) 2. KOL-programledelse, Vejle Amt, se terapeutiske grupper 4. Hygiejnesygeplejerske Catrin Reese, RH Horsens, Brædstrup og Odder ANSVARLIG Forløbsprogramgruppen for KOL i Region Midtjylland. 12

13 Nr. 4: Kliniske retningslinjer for sygepleje til patienter med KOL i stabil fase Målgruppe: Plejepersonale Formål: At sikre optimal sygepleje under indlæggelse frem til udskrivelsen Patientgruppe: Patienter indlagt med forværring af KOL, der er ude af den akutte fase Patientforløbsbeskrivelse: Se Forløbsprogram for KOL i Region Midtjylland Fremgangsmåde: Sygeplejen frem mod udskrivelsen fokuseres om: respirationen, støtte og vejledning i forhold til personlig hygiejne, mobilisering, ernæring, psykisk omsorg og mestring, information om medicin, inhalationsteknik, udskillelse af affaldsstoffer, tilbud om rygestop vejledning, planlægning af udskrivelse samt tilbud herefter. Der skal udpeges en kontaktperson, som sikrer planlægning og koordinering af indlæggelsesforløbet. Der bør afholdes tværfaglige konference med deltagelse af læge, plejepersonale, fysioterapeut, ergoterapeut minimum 1 x ugentligt. Alle nedenstående forhold dokumenteres i EPJ. 1. Sygepleje i relation til respiration og inhalationsteknik KOL patientens overskyggende problem er naturligvis relateret til respirationen, hvor der ses forlænget og besværet eksspiration, øget respirationsfrekvens, lufthunger og angst. I alle aktiviteter tages hensyn til dette. Fortsæt observationer og sygepleje som beskrevet i Klinisk retningslinje for Akut sygepleje til patienter med forværring i KOL (nr. 2), herunder saturationsmålinger og iltbehandling. Kontrol, vejledning og oplæring i forhold til inhalationsteknik og medicin (Se Klinisk retningslinje for kontrol af og oplæring i inhalationsteknik, nr. 5). Sikre at patienten har det for ham optimale inhalationssystem, og at han mestrer anvendelse af dette. Sikre at patienten får den ordinerede medicin, og at dette dokumenteres. Opfordre til brug af PEP-fløjte, samt anvendelse af respirationsteknikker (se Kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med akut forværring af KOL, nr. 12). Udføre Spirometri efter ordination. Vurder i samråd med læge og patient om der skal overvejes hjemme-ilt behandling, anvende Retningslinje for iltbehandling i Region Midtjylland (nr. 7). 2. Sygepleje i relation til personlig hygiejne KOL patienter bruger meget energi på respiration og har derfor brug for støtte til at varetage egenomsorg. Undersøgelser viser, at KOL patienter oplever, at personlig hygiejne er nødvendig for deres personlige integritet og velbefindende. Om morgenen planlægges med patienten, hvornår og i hvilket omfang der skal udføres personlig hygiejne denne dag. 13

14 Vurder sammen med patienten, hvilke ressourcer denne har og hvilke tiltag vedkommende gerne vil udføre selv, og hvilke der er brug for hjælp til. Under den personlige hygiejne skal fokus være på dette og ikke planer for patienten eller andet. Før der udføres personlig hygiejne skal patienten opfordres til at bruge sin bronkiedilaterende medicin. Det tilstræbes, at patienten mobiliseres til toilet på stuen eller et af badeværelserne, gerne med støtte eller ved brug af bækkenstol. Afhængigt af patientens respiratoriske tilstand bruges forlængerslange til ilt eller mobil iltflaske. Der skal tilbydes hjælp til at udføre de handlinger, den enkelte patient ikke magter omkring personlig hygiejne samt udøves støtte til han/hun kan varetage mest muligt selvstændigt, evt. indlægge pauser undervejs for at imødekomme dyspnø. Patienten hjælpes tilbage til seng eller stol samt opfordres til brug af bronkiedilaterende medicin. Før og efter udførelse af personlig hygiejne vurderer patienten sin oplevelse af åndenød sammen med plejepersonalet ud fra BORG skala, dette bruges til at bevidstgøre patienten om handlingernes betydning for deres oplevelse af åndenød. Vurderes kontinuerligt over nogle dage til patienten oplever sin vejrtrækning nærme sig et habituelt niveau. Vurderingen bruges konstruktivt i forhold til tilpasning af handlingerne på gode og dårlige dage. Bestille ergoterapi med henblik på ADL, vurdering af funktionsniveau samt behov for hjælpemidler (se Kliniske retningslinjer for ergoterapi til patienter med akut forværring af KOL, nr. 16). 3. Sygepleje i relation til mobilisering Mobilisering er af største betydning for patienten, idet den negative spiral med sygdom, nedsat funktion, inaktivitet, dårlig muskelkondition og yderligere nedsat funktion, er vigtig at forsøge at bryde. Har patienten mulighed for at mobilisere til dagligstuen støttes han/hun til dette. Vurdering af behov for bronkiedilaterende medicin før og efter alle handlinger. Hvis patienten er sengeliggende er korrekt lejring med trykaflastende madras, samt puder til lejring i siddende stilling nødvendig. Sikre at fysioterapien fortsætter med henblik på lungefysioterapi og mobilisering (Kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med akut forværring af KOL, nr. 12). Dagligt læses fys-notater for planer omkring mobilisering af patienten, dette inddrages i plejen. I samarbejde udarbejdes mobiliseringsplejeplan med relevante mål for patienten dette er en tværfaglig opgave. Sikre at patienten er optimalt mobiliseret frem til udskrivelsen (se Klinisk retningslinje for forberedelse af udskrivning af KOL-patienten, nr. 6). Før og efter mobilisering vurderer patienten sin åndenød sammen med plejepersonalet ud fra BORG skala, dette bruges til at bevidstgøre patienten om mobiliseringens effekt på deres oplevelse af åndenød. Vurderes kontinuerligt over nogle dage til patienten oplever sin vejrtrækning nærme sig et habituelt eller stabilt niveau. Vurderingen bruges konstruktivt i forhold til tilpasning af handlingerne på gode og dårlige dage. 4. Sygepleje i relation til ernæring Ernæring er et indsatsområde, der altid skal have den største bevågenhed hos KOL patienter. Op mod % af alle KOL patienter er underernærede, og det er påvist at vægttab giver dårligere overlevelsesprognose. Desuden har underernæring stor indflydelse på både det daglige velbefindende og livskvaliteten. Målrettet ernæringsterapi giver forbedret muskelstyrke, forbedret immunforsvar og bedre lungefunktion. 14

15 Sikre at patienten ernæringsscreenes, og at der følges op på denne (Se og følg retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen). Følg anbefalingerne fra den motiverende samtale i forhold til støtte i forhold til eventuelt uhensigtsmæssige kostvaner. Det tilstræbes at alle patienter sidder i en stol og indtager sine måltider, støttes evt. med hjælp til lav forflytning. Iltbrugere opfordres til at anvende ilt under måltidet. 5. Sygepleje i relation til psykisk tilstand og mestring Mange KOL patienter oplever angst, depression og social isolation som følge af den kroniske sygdom. Derfor skal der tages hensyn til det i kontakten med patienten. Anerkend og tal om, at respirationsproblemer ofte kan virke meget angstprovokende. Tag udgangspunkt i det, der optager patienten mest aktuelt og respekter, at patientens syn på sin situation/liv kan være anderledes end dit som behandler. Drag omsorg for de pårørende og inddrag dem i det omfang patienten ønsker det. I forhold til mestring er det vigtigt at vejledningen, undervisningen og informationen er patientcentreret, dvs. man går ud fra patientens aktuelle situation. Viden alene ændrer ikke adfærd, det er derfor af største betydning at skabe en samarbejdsrelation, der gør at patienten føler sig respekteret og hørt på hans egne præmisser. Anvend principperne fra Den motiverende samtale og tilstræb en anerkendende og værdsættende tilgang. Afpas altid information og vejledning i forhold til både fysisk og psykisk tilstand. Der arrangeres samtale med patienten og evt. pårørende for at afdække, hvilken viden de har om KOL, dette så vidt muligt i samtalerum. Læge og kontaktsygeplejerske deltager. Samtalens formål er at sikre, at patienten har et grundlæggende kendskab til KOL og sygdommens betydning for hverdagen. Samtalen skal tage udgangspunkt i patientens aktuelle viden og behov for uddybning. Kan indeholde information om: - Lungernes opbygning og funktion. - Hvad er KOL. - Hvad er årsagen til KOL. - De psykologiske aspekter ved sygdommen, ex angst ved og for dyspnø. - Behandling, herunder gennemgang af patientens medicin inklusiv virkning/bivirkning. - Hvad kan patienten selv gøre for at mestre sin KOL og dermed have et godt liv med sygdommen (ernæring, motion, sociale aktiviteter, sygdommens betydning i hverdagen osv. se Kliniske retningslinjer for sygepleje til patienter med KOL i stabil fase, nr. 4). - Patientvejledning udleveres, desuden udleveres KOL-bog. - Der skal altid under denne samtale opfordres til deltagelse i KOL-rehabilitering, hvis patienten ikke har deltaget før og i øvrigt opfylder adgangskriterierne. Forsøg at samle de redskaber patienten løbende får fra alle faggrupper i forhold til mestring (vejrtrækningsteknik, BORG skala, hvile/aktivitet, ernæring osv.) Støt således patienten i at udarbejde sin egen handleplan (Patientens egen Handleplan) Ved eventuel genindlæggelse følges der op på ovenstående samtale ved stuegang, hvor patienten får mulighed for at beskrive sin hverdag, oplevelse af begrænsninger og de erfaringer, der er gjort i hjemmet efter udskrivelse. Der udspørges til oplevelsen op til indlæggelsen, symptom forværring og hvordan disse evt. kunne have været erkendt og behandlet således akut indlæggelse kunne have været undgået. Ovenstående samtale/information, samt udlevering af materiale dokumenteres i journal/epj under tjekliste for kriterier for udskrivning. 15

16 6. Sygepleje i relation til udskillelse af affaldsstoffer Problemer i relation til udskillelser ses hyppigt både i akut fase samt i den mere stabile fase. Viser sig både i form af urinretention, obstipation eller inkontinens grundet immobilisering samt nedsat ernæring - og væskeindtag, samt angst for at den fysiske anstrengelse kan fremprovokere et dyspnøanfald. Sikre at patienten tilbydes hjælp til toiletbesøg. Vejled i forhold til vigtigheden af at reagere på vandladnings/afføringstrang. Ved patienter, der bliver suppleret med væske eller er i optimering af vanddrivende behandling kan overvejes anlæggelse af KAD, såfremt toiletbesøg kræver for stor en del af patientens energi i forhold til respiration. Hjælpe patienten til at holde sit vanlige afføringsmønster eksempelvis ved fiberrig kost og rigelig væske og faste toilettider. Ved behov tilstræbes der ved hjælp af laksantia at bibeholde patienternes vanlige afføringsmønster, dette vurderes dagligt. 7. Sygepleje i relation til rygestop KOL skyldes langt overvejende rygning, og det er derfor altid påkrævet at optage rygeanamnese. Hvis patienten er ryger tilbydes/opfordres til henvisning til rygestopinstruktør. Hvis patienten ønsker vejledning hos rygestopinstruktør rekvireres denne, og der følges op vha. metoderne fra Den motiverende samtale. Hvis patienten ønsker rygeophør, skal der tilbydes og ordineres nikotinsubstitution. 8. Planlægning af udskrivelse Allerede ved indlæggelsen skal planlægningen af udskrivelsen påbegyndes. Mange KOL patienter har flere indlæggelser pr. år, og samlet set udgør KOL patienterne 20 % af det samlede antal akutte indlæggelser på medicinsk afdeling pr. år (10). Så snart den akutte fase er overstået påbegyndes samtalen om forventninger/målsætning for indlæggelsen. Jo længere tid indlæggelsen varer jo større komplikationsfrekvens. Angående kriterier for udskrivelse se Klinisk retningslinje for forberedelse af udskrivning af KOL patienten, nr Planlægning af ambulant forløb og rehabilitering Der er evidens for, at rehabilitering indeholdende rygeafvænning, undervisning i KOL og copingsstrategier, ernæringsterapi, medicinsk behandling, fysisk træning, lungefysioterapi, ergoterapeutisk vejledning samt psykosocial støtte har positiv betydning for patienten set i forhold til antal af indlæggelser, indlæggelsestid, fysisk formåen, daglige gøremål, livskvalitet og ernæringstilstand (10,13,14,16). Sikre at patienten henvises til dels ambulant opfølgning dels rehabilitering. Følg Kliniske retningslinje for forberedelse af udskrivning af KOL patienten, nr. 6. VURDERING/EVALUERING Indikatorer: Se Hospitalsindsatsen Forløbsprogram og kliniske retningslinjer. Gennemgang ved AGREE: Ikke gennemgået. Referencer, litteratur og links: 1. Arborelius, Elisabet(1995) Hvorfor gør de ikke som vi si r Ringkjøbing Amt. 2. GOLD (2007) 3. Knudsen, Vibeke Zoffmann (1997) Det relationelle forhold mellem patient og 16

17 Professionel, i Elsass P, Olesen F, Henriksen S (red.), Kommunikation og forståelse: Kvalitative studier af formidling og fortolkning i sundhedssektoren. Århus: Philosophia; s ). 4. Knudsen, Vibeke Zoffmann (2005) Guidet egenbeslutning, PHD-afhandling. 5. KOL-programledelses, Vejle Amt, Lacasse Y et. al, (1996) Meta-analysis of respiratory rehabilitation in chronic obstructive pulmonary disease, Lancet, 348 (9035): Lange, Peter, og Sorknæs, Anne Dichmann (2004) KOL Vejledning til behandlerteamet. 8. Lomborg, K et al (2005), Bodycare experienced by people hospitalized with severe respiratory disease., Journal of advanced nursing, 50 (3); , may Mabeck, Carl Erik (2005) Den motiverende samtale. 10. Netværk af forebyggende sygehuse (2004) Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse. 11. Pedersen, Jim Thuesen (2002) Lungesygdomme: 3. udgave Kbh. : Munksgaard Danmark. 12. Rasmussen, Finn, Vejlø, KOL er en forebyggelig og behandlelig tilstand www. laegemagasinet.dk 13. Sorknæs, Anne Dichmann(1998) Hjemmesygepleje til patienter i iltbehandling Sygeplejersken nr 21, Sundhedsstyrelsen (2005) Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning og rehabilitering af KOL Sundhedsstyrelsen (2005) Kronisk sygdom patient, sundhedsvæsen og samfund, forudsætninger for det gode forløb 16. Vinter, Karna (2005) Sygeplejeintervention for KOL- patienter og pårørende. Sygeplejersken 13/ Øbus. Am J (1999) Body mass index, Respir Crit Care Med 1999;180: ANSVARLIG Forløbsprogramgruppen for KOL i Region Midtjylland. 17

18 Nr. 5: Kliniske retningslinjer for kontrol af og oplæring i korrekt inhalationsteknik for KOL-patienter Målgruppe: Plejepersonale Formål: At sikre korrekt inhalationsteknik for patienter med KOL. At sikre at patienten får maksimal udnyttelse af bronkiedilaterende medicin givet på maske. Brug af pulverinhalatorer, spray på aerochamber eller inhalationsvæske på maske er ligeværdige, og det er derfor vigtigt, at man tjekker inhalationsteknikken og følger op på patienterne, så de får guidning i egenomsorg, får handleplan, og derved kontinuert får undervisning i, at inhalation på maske ikke er de andre pulver- og sprayinhalationer overlegen. Patientgruppe: Patienter indlagt med KOL Patientforløbsbeskrivelse: Se Forløbsprogram for KOL i Region Midtjylland. Fremgangsmåde: Undersøgelser viser, at der er dårlig compliance i forhold til indtagelse af inhalationsmedicin (2). Det er derfor af stor betydning at patienten oplæres/kontrolleres i forhold til teknik, men også at patienten motiveres til korrekt anvendelse. Som hovedregel kan teknikken testes via Inhalationsfløjte: Turbuhaler som skal give et højt fløjt ved korrekt teknik eller Diskos som skal give et kontinuerligt fløjt ved korrekt teknik. Diskos (eksempelvis Seretide, Flixotide, Serevent og Ventoline) Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte, herefter testes dette på patientens egen diskos. 1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling. 2. Diskos åbnes ved at dreje beskyttelseshætten. 3. Dosisknappen trykkes i bund og bliver der. 4. Patienten puster ud til siden. 5. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt. 6. Patienten holder vejret nogle sekunder og mundstykket fjernes og patienten puster ud. 7. For fuld inhalation af en dosis kan ovenstående gentages. 8. Beskyttelseshætte drejes tilbage. Kontrol, resultat samt, hvad der er informeret om dokumenteres i EPJ. Patienten informeres om, hvordan de ser diskos snart er tom. Informeres om at børste tænder og skylle munden efter brug for at undgå mundsvamp (gælder ikke Ventoline og Serevent). Informeres om at mundstykket rengøres med en tør klud 2-3 gange om ugen. 18

19 Virkning og bivirkning oplyses sammen med dosering samt administrationstidspunkter. Handihaler (spiriva) Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte (Diskos), herefter testes dette på patientens egen handihaler. 1. Patienten hjælpes til opretsiddende stilling. 2. Handihaler åbnes ved at åbne beskyttelseslåget. 3. Mundstykket åbnes og der kommes 1 kapsel i umiddelbart inden brug. 4. Mundstykket trykkes ned til der høres et klik. 5. Hold handihaleren med mundstykket opad, tryk den grønne knap på siden ind 1 gang og slip. 6. Patienten puster ud til siden. 7. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt til det kan høres kapslen vibrerer. 8. Hold vejret i 5-10 sekunder, mundstykket fjernes og patienten puster langsomt ud. 9. Ovenstående kan gentages flere gange for at tømme kapslen. 10. Kassér den tomme kapsel. Patienten kan skille kapslen ad og se om den er tømt. 11. Beskyttelseslåget lukkes igen. Kontrol og resultat dokumenteres i EPJ. Patienten adspørges om de kender til opfyldning og brug af handihaler, hvis ikke gennemgås dette med patienten. Informeres om at handihaler rengøres 1 gang om måneden indvendigt med vand uden sæbe, tørrer herefter i 24 timer. Mundstykket rengøres med fugtig (ikke våd) klud ved behov. Virkning og bivirkning oplyses sammen med dosering samt administrationstidspunkter. Respimat (Spiriva) (under udarbejdelse) Turbuhaler (eksempelvis Symbicort, Symbicort Forte, Spirocort/ Pulmicort, Oxis, Bricanyl, Terbasamin) Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte (Turbuhaler), herefter testes dette på patientens egen turbohaler. 1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling. 2. Beskyttelseshætte skrues af. 3. Turbuhaler holdes lodret, mens bundstykket drejes frem og tilbage, underordnet til hvilken side først (siger klik ). 4. Patienten puster ud til siden. 5. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt. 6. Mundstykket fjernes og der pustes langsomt ud. 7. Ved ordination på 2 inhalationer gentages dette. 8. Beskyttelseshættes sættes på. Kontrol, resultat, samt hvad der er informeret om dokumenteres i EPJ. Patienten informeres om, at farveskift indikerer at diskos snart er tom. Informeres om at børste tænder og skylle munden før og efter brug for at undgå mundsvamp (gælder ikke Bricanyl og oxis). Informeres om at mundstykket rengøres med en tør klud 2-3 gange om ugen, må ikke rengøres med vand. 19

20 Virkning og bivirkning oplyses sammen med dosering samt administrationstidspunkter. Seksløber (Berodual): Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte (Turbuhaler), herefter testes dette på patientens egen seksløber. 1. Patienten hjælpes til opretsiddende stilling. 2. Tromlen drejes til den første hele kapsel. 3. Kapslen perforeres ved et tryk på den hvide knap på siden af seksløberen og slippes. 4. Patienten puster ud til siden. 5. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt til det kan høres at kapslen vibrerer. 6. Patienten holder vejret 5-10 sekunder, mundstykket fjernes og der pustes langsomt ud. 7. Gentages for fuld inhalation af en dosis. Kontrol og resultat dokumenters i EPJ. Det sikres at patienten adspørges om de kender til opfyldning og brug af seksløber, hvis ikke gennemgås dette med patienten. Patienten informeres om afvaskning af seksløber, dette en gang om ugen og når den i øvrigt er snavset. Kan gøres i varmt vand. OBS hvis kapsler sidder i mere en 3 dage skal de kasseres grundet risiko for at de suger fugt. Inhalation på spacer (Volumatic eller aerochamber eksempelvis Seretide, Ventoline, Berodual, Bricanyl, Spirocort, Flexotide og Serevent) Inhalation på spacer bruges ved svært nedsat lungefunktion, ved patienter, der har svært ved at administrere andre inhalationsformer eller ved voldsom mundsvamp eller hos patienter der ikke tåler pulver i munden. Inhalationsteknikken testes derfor ikke på testfløjte eller andet. Det tjekkes, at patienten anvender spacer korrekt. 1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling. 2. Aerosol en rystes og presses fast i spaceren. 3. Patienten ånder ud til siden. 4. Patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette eller tager masken helt tæt til ansigtet. 5. Tryk af 1-2 gange afhængigt af ordination. 6. Patienten trækker vejret langsomt 5-10 gange. 7. Ovenstående kan gentages afhængigt af ordination. Kontrol og resultat dokumenteres i EPJ/journal. Patienten informeres om beholderen rystes for at kontrollere om der er mere medicin tilbage. Et andet tegn på at beholderen snart er tom, er at kraften på puffet aftager. Tidligere anvendt vandteknik frarådes. Patienten informeres om rengøring af spacer, der tåles opvaskemaskine eller almindelig vask, dette gøres 1 gang i ugen og yderligere ved behov. Spaceren skal lufttørre nogle timer før brug. Inhalationsapparat Brug af pulverinhalatorer, spray på aerochamber eller inhalationsvæske på maske er ligeværdige, og det er derfor vigtigt at man tjekker inhalationsteknikken og følger op på patienterne, så de får guidning i egenomsorg, får handleplan, og derved kontinuert får 20

Indholdsfortegnelse: Referenceliste... 78. Medlemmer af Programledelsen KOL pr. november 2006... 79

Indholdsfortegnelse: Referenceliste... 78. Medlemmer af Programledelsen KOL pr. november 2006... 79 PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING, SAMT PROGRAM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBULANT BEHANDLING DEL 2: KLINISKE RETNINGSLINJER, CHECKLISTER OG VEJLEDNINGER BEHANDLING

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE

Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING, SAMT PROGRAM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBULANT BEHANDLING DEL 1: FORLØBSBESKRIVELSE BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats...

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats... IDÉK ATALOG TIL KOMMUNERNES INDSATS FOR BORGERE MED KOL I LET TIL MODERAT GRAD DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for KOL Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Baggrund...5 2.1 Kronisk obstruktiv lungesygdom...7 3. Definition

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning

Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning Indholdsfortegnelse Hvad er iltmangel?... 3 Iltbehandling... 5 Iltudstyr - fordele og ulemper... 7 Gener ved iltbehandling... 9 Rejse med ilt... 11 Iltbehandling

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen 1. Støtte og materiale fra Danmarks Lungeforening Infokort (visitkort), hvor I kan skrive spirometri tallene Plakater til at reklamere for dagen En patientfolder

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning (i alt maks. 3 ) Maks. 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges i en hensigtsmæssig

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 KOL-bogen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indholdsfortegnelse Hvad er KOL?.........................................................................................

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Lungemedicinsk afdeling. Sengeafsnit M2 og dagafsnit

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 KOL-bogen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indhold KOL betyder kronisk obstruktiv lungesygdom Hvad er KOL?... 4 Symptomer ved KOL...

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Datadefinitioner

Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Datadefinitioner Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Datadefinitioner Version 3.5 Marts 2015 2 Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL) Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

eportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC

eportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC eportfolio - et samarbejdsredskab 1 Kort om eportfolioens opbygning Anvendelse Betydning for læringsmiljøet Begrundelser for at den er et godt samarbejdsredskab mellem studerende, vejledere & undervisere

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Hvem er jeg? VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første

Læs mere