Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. - Kliniske retningslinjer, tjeklister og vejledninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. - Kliniske retningslinjer, tjeklister og vejledninger"

Transkript

1 Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - Kliniske retningslinjer, tjeklister og vejledninger

2 Indholdsfortegnelse Introduktion til de retningslinier, vejledninger og tjeklister der vedlægges KOLprogrammet...3 Nr. 1: Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL...4 Nr. 2: Kliniske retningslinjer for akut sygepleje til patienter indlagt med forværring af KOL Nr. 3: Administration af inhalationsmedicin givet på næb eller maske Nr. 4: Kliniske retningslinjer for sygepleje til patienter med KOL i stabil fase Nr. 5: Kliniske retningslinjer for kontrol af og oplæring i korrekt inhalationsteknik for KOLpatienter Nr. 6: Klinisk retningslinje for forberedelse af udskrivning af KOL-patienten Nr. 7: Retningslinje for iltbehandling i Region Midtjylland Nr. 8: Undervisning, vejledning og information til KOL patienten Nr. 9: Tjeklister for sygepleje til patienter med KOL på Visitationsafsnit Nr. 10: Tjeklister for sygepleje til patienter med KOL på sengeafsnit Nr. 11: Tjekliste for det tværfaglige team - kriterier for udskrivelse af patienter med KOL Nr. 12: Kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med akut forværring af KOL Nr. 13: Tjekliste til fysioterapeutisk undersøgelse af KOL-patienter Nr. 14: Tjekliste for fysioterapeutisk vejledning og behandling af KOL-patienter på Visitationsafsnit Nr. 15: Tjekliste til lungefysioterapi, fysisk træning og vejledning til patienter med KOL på sengeafsnit Nr. 16: Kliniske retningslinjer for ergoterapi for patienter med akut forværring af KOL Nr. 17: Vejledning for hospitalsbaseret KOL-rehabilitering Nr. 18: Vejledning for henvisning til Livsstilscentret, Regionshospitalet Brædstrup Nr. 19: Case Manager Nr. 20: Vejledning til epikrisen Nr. 21: NIP-indikatorer og standarder for KOL Nr. 22: Regional KOL-bog Nr. 23: Patientens egen handleplan

3 Introduktion til de retningslinier, vejledninger og tjeklister der vedlægges KOL-programmet For at understøtte implementeringen af KOL programmet er der udarbejdet retningslinjer, vejledninger og tjeklister (materialet er som udgangspunkt udarbejdet af læger, sygeplejersker og terapeuter på Regionshospitalet i Horsens i 2004, og revideret i 2006). Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer er et omfattende arbejde. De følgende retningslinjer og vejledninger er udarbejdet efter bl.a. The Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease s (GOLD) (1) anbefalinger, samt med inspiration fra både nationale og internationale studier. Retningslinjerne har dog ikke været igennem et peer review ved eksempelvis en AGREE vurdering (Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation) (2). Dette forhindrer imidlertid ikke, at de anvendes i daglig klinisk praksis. Det er dog hensigten, at udvalgte retningslinjer revideres med henblik på en egentlig kvalitetsvurdering f.eks. i "Center for kliniske retningslinjer - nationalt clearinghouse for sygepleje" i tilknytning til Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet (3). De lokale retningslinjer, vejledninger og tjeklister vedlægges KOL programmet til inspiration for hospitaler og kommuner i Region Midtjylland i forbindelse med implementering af KOL programmet. Referencer: 1. GOLD (2007), Global Initative for Chronic Obstructive Lung Disease Global Strategy for the Diagnosis, Management, and Prevention of Chronic Obstructive Pulmonary Disease, (herefter blot GOLD 2007). 2. AGREE, - VURDERING AF KLINISKE VEJLEDNINGER THE AGREE COLLABORATION SEPTEMBER 2001, CEMTV (Center For Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering), København, Krøll V, Madsen I, Pedersen PU (2007), Center for kliniske retningslinjer under opbygning, Sygeplejersken 2007;22 3

4 Nr. 1: Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL Målgruppe: Tværfaglig. Formål: At sikre hensigtsmæssig lægelig modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL i overensstemmelse med nationale og internationale anbefalinger. Patientgruppe: Patienter med akut forværring af KOL. Patientforløbsbeskrivelse: Se Forløbsprogram for KOL i Region Midtjylland. FREMGANGSMÅDE Kliniske fund: Patienten observeres i forhold til følgende områder: Respiration St.p. Frekvens Dyspnø Hoste Respirationstype Saturation Spirometri Ronchi, krepitation Oftest takypnø Funktions-, tale- eller hviledyspnø Produktiv eller tør hoste Distanceronchi, stridor LFU, obstruktiv nedsat Hjerte-kredsløb St.c. BT Puls Ofte takykardi/afli med puls > 100 Farver Vurdering af farver Cyanose af læber, negle eller øre Bevidsthed Bevidsthedsniveau Vågen, klar, sløv, sovende Expektorat Temperatur Ernæringstilstand Mængde Farver Konsistens Vægt Højde BMI Tiltagende Purulent, blodtilblandet Sejt, skummende Under-, normal-, overernæret Anamnese: Først optages hurtig sygehistorie for at adskille KOL fra astma. Ved gennemgang eller når patientens tilstand tillader det, foretages udvidet anamnese. Mulig årsag til den aktuelle forværring: Øvre luftvejsinfektion, pneumoni, hjerteinsufficiens, emboli, pneumothorax, sovemedicin m.m. Aktuel medikamentel behandling Tidligere indlæggelser, herunder evt. respiratorbehandling Øvrige sygdomme (f. ex. hjerte, lever, nyre, bevægeapparat eller reumatologiske lidelser) 4

5 Patientens funktionsniveau (fx i forhold til personlig hygiejne, gangfunktion, udefunktion - MRC-skala anvendes) Ryger/ex ryger/aldrig ryger. Oplysning om hvor længe og hvor meget patienten har røget; hvilket år pt. ophørte med rygning noteres. Beregn antal pakkeår ((antal gram tobak pr. dag x antal år for rygning)/20). Stillingtagen til eventuel NIV/respiratorbehandling Undersøgelser: Saturationsmåling: Ved værdi < 90 %, skal der overvejes O2 tilskud. Arteriepunktur (husk altid at anføre om punkturen er taget med eller uden O2 samt iltdosering) er den vigtigste undersøgelse til vurdering af sygdommens sværhedsgrad, samt til vurdering af iltbehov og eventuel anæstesiassistance. Blodprøver (Hgb, leucocytter, differentialtælling, erytrocytvolumenfraktion, CRP, albumin, væsketal) Ekg Observationer som anført under kliniske fund Rtg. af thorax, ekspektorat D/R og bloddyrkning. Dårlige KOL patienter bør konfereres med bagvagt, ligesom der bør tages stilling til, om patienten er respiratorkandidat. Behandlingen monitoreres løbende med saturationsmålinger, a-punktur, diverse blodprøver, samt observation af patientens kliniske tilstand. Behandlingen kan ses som en trinvis proces, men alle tiltag kan iværksættes umiddelbart ved behov. O2 tilskud: Start med 1-2 l/min, det terapeutiske mål er Pa02 8 kpa eller saturation på 90 %. Ved flow på 4 liter eller derover fugtes ilten. Ved værdier som nedenstående, sammenholdt med de øvrige kliniske fund, skal der overvejes O2, Lomholtbehandling, NIV (Non Invasiv Ventilation Bi-PAP behandling) eller respiratorbehandling. Sammenlign med evt. tidligere A-punktur. Mål: Iltdosis justeres til PaO2 8kPa, saturation > 90 % og normal ph. Iltdoseringsskema: O 2 Lomholt NIV Saturation 90 % 90 % trods O 2 tilskud 90 % trods O 2 /Lomholt, eller >90% og fald i ph < 6 kpa po 2 < 8 kpa < 8 kpa trods O 2 tilskud pco 2 > 6 kpa > 6 kpa trods O 2 > 6 kpa og samtidigt tilskud ph < 7.35 ph Normal < 7.35 < 7.35 Handling Nasal O L Overflyt til intensiv* Kontrol A-punktur Efter 1-2 timer ½ time efter hver Løbende via A- ændring kanyle 5

6 I afdelinger der tilbyder NIV: Er der indikation for NIV? Følgende 2 kriterier skal begge være opfyldt efter initial behandling: ph < 7,35 PaCO2 > 6.0 kpa Mindst 1 af følgende 3 kriterier skal være opfyldt: Forværring i dyspnø Respirationsfrekvens > 25 PaCO2 < 7 kpa uden O2-tilskud Start NIV. Forslag til startindstillinger: IPAP = 12 cm H2O (max. 20 cm H2O) EPAP/PEEP = 4 cm H2O (max. 7-8 cm H2O) Forskellen mellem IPAP og EPAP typisk 7 cm H2O eller større Backup frekvens = 15 (mindst 5 under patientens egenfrekvens) I:E Ratio = 1:3 (hvis apparatet kan stilles til det) Ilt-tilførsel = Til saturationen er % Inhalation: Duovent (Fenoterol/Ipratropium) 4 ml pn på forstøvermaske (flow på 6 l atm. luft). Ved Tiotropium behandlede bruges enten Salbutamol inhalationsvæske 2,5(-5) mg/dosis eller Terbutalin inhalationsvæske 5(-10) mg/dosis. Kortikosteroider: Tbl. Prednisolon 37,5 mg eller initialt 80 mg Solumedrol iv og herefter 80 mg iv x 1 /døgn, indtil patienten atter kan tage Tbl. Prednisolon. Seponeres efter 10 dages samlet behandling uden aftrapning, hvis patientens fysiske tilstand tillader det, ellers laves der individuel aftrapningsplan (enkelte patienter kan have behov for en lille vedligeholdelsesdosis). Hvis patienten får steroid inhalation, forsættes denne på trods af per oral indgift. Antibiotika: KOL exacerbation uden infiltrat: Ordineres ved øget dyspnø, øget ekspektorat og purulens og/eller feber samt forhøjede infektionstal. Inj. Cefuroxim 1500 mg x 3 iv eller amoxicillin med clavulansyre 500/125 mg x 3 (ved nyrepåvirkning skal der tages stilling til evt. reduktion af dosis). Antibiotika ændres iht mikrobiologi. Ved klinisk bedring efter 2 døgns iv-behandling, skiftes til amoxicillin med clavulansyre 500/125 mg x 3. Ved penicillinallergi tbl. roxitromycin 150 mg x 2. Behandlingsvarighed 7-10 dage. 6

7 Evt. anvendes tbl. azithromycin 500 mg. x1 i 3 dage (Streptokokker, H. Influenzae) og ved penicillinallergi. Ved penicillinallergi og samtidig hæmophilus influenzae gives moxifloxacin (handelsnavn Avelox), 400 mg dagligt i 7-10 dage. KOL exacerbation med infiltrat: Inj. Penicillin 2 MIE x 3 iv. Ved påvirket patient suppleres evt. med tbl. Ciprofloxacin 500 mg x 2 (kun iv ved sepsis og/eller opkastning). Ved penicillinallergi gives inj. Cefuroxim 1500 mg x 3 iv. Ved klinisk bedring efter 2 døgns iv-behandling, skiftes til tbl. Pancillin 2 MIE x 3. Ved penicillinallergi tbl. roxitromycin 150 mg x 2. Behandlings-varighed 7-10 dage. Avelox 400 mg x 1 i 7-10 dage, hvis patienten er penicillinallergiker OG har hæmophilus influenzae i ekspektoratet. Makrolidpræparater er ikke tilstrækkelige i disse tilfælde. Ved manglende bedring fortsættes iv-behandlingen, og behandlingen revurderes dagligt mhp antibiotikaskift. Pneumoni erhvervet under indlæggelse: Inj. Cefuroxim 1500 mg x 3 iv. Antibiotika ændres iht. mikrobiologi. Ved manglende respons revurderes efter i alt 3 døgns behandling efter samråd med mikrobiolog/infektionsmediciner. Profylaktisk AK-behandling: Lavdosis LMW heparinbehandling ved patienter med risiko for venøs tromboemboli, ex. immobile patienter, mb. Cordis (NYHA 3-4,) alder >75 år, tidl. DVT eller varicer, cancer. Eventuel ordination af Nikotinsubstitution. Fysioterapi: Se kliniske retningslinjer for fysioterapi (Nr. 12). Der iværksættes bl.a. PEP/CPAP behandling så hurtigt som muligt. Opfølgende behandling under indlæggelse: Den forsatte behandling, når det akutte stadie er overstået: O2 tilskud. Hvis patienten skal udskrives uden ilt, bør denne seponeres timer før udskrivelse. Inhalation Duovent (Fenoterol/Ipratropium) 4 ml pn på forstøvermaske (flow på 6 l atm. luft). Ved Tiotropium behandlede bruges enten Salbutamol inhalationsvæske 2,5(-5) mg/dosis eller Terbutalin inhalationsvæske 5(-10) mg/dosis. Senest døgnet før udskrivelse overgås til den inhalationsterapi patienten skal udskrives med. Tiotropium 18 μg x 1 eller respimat 2,5 μg, 2 sug x 1, hvis ingen kontraindikationer (Glaucom og Hypertrofia Prostata). Den medicinske behandling i forhold til Antibiotika, Kortikosteroider mv. som beskrevet under den akutte behandling forsættes. Ved behov for beroligende medicin kan anvendes Tbl. Phenergan 25 mg max 3/døgn, eller tbl Nozinan 5 mg max x 3/døgn. Undtagelsesvis kan overvejes Benzodiazepiner med kort halveringstid i lav dosering. Udførelse af spirometri. Ordination af rygestopinstruktør. 7

8 Ordination af ernæringsvejledning. Ordination af steroidinhalation efter følgende skema: Opdeling af sygdommens sværhedsgrader (GOLD 2007), samt behandlingsforslag: Trin 1 Mild FEV1/ FVC < 70 % FEV1 80 % +/- symptomer Undgå risikofaktorer (rygestop) Influenza vaccination Korttidsvirkende bronkodilatatorer ved behov Trin 2 Moderat Trin 3 Svær Trin 4 Meget svær FEV1/FVC < 70 % FEV1/FVC < 70 % FEV1/FVC < 70 %; 50 % FEV1< 80 % 30 % FEV1< 50 % FEV1 < 30 % eller +/- symptomer +/- symptomer FEV1 < 50 % + Kronisk respiratorisk insufficiens Det samme Det samme Det samme Det samme Det samme Det samme + Fast behandling med 1 eller flere langtidsvirkende bronkodilatatorer + rehabilitering Det samme + Inhaleret steroid hvis gentagne exacerbationer Det samme Det samme + Ilttilskud hvis kronisk respiratorisk insufficiens Overvej kirurgi Rehabilitering: Tal med pt. om vigtigheden af daglig motion og sufficient ernæring. Tilbud om KOL-rehabilitering når MRC 3. MRC-skala: 1. Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget. 2. Jeg får kun åndenød, når jeg skynder mig eller går op ad en lille bakke. 3. Jeg går langsommere end andre på min alder, eller er nødt til at stoppe for at få vejret, når jeg går frem og tilbage. 4. Jeg stopper for at få vejret efter ca. 100 m, eller efter få minutters gang på stedet. 5. Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød, når jeg tager mit tøj af eller på. Ambulant opfølgning: Ambulant opfølgning ved praktiserende læge (mild og moderat KOL) eller lungeambulatorium (svær og meget svær KOL). Ordination af spirometri x 1 årligt når patienten er på trin 1 eller 2, og 2 gange årligt for pt. på trin 3 og 4. Øvrig opfølgning som beskrevet under nr. 6 Klinisk retningslinje for forberedelse af udskrivning af KOL-patienten og nr. 11 Tjekliste for det tværfaglige team - kriterier for udskrivelse af patienter med KOL. 8

9 VURDERING/EVALUERING Indikatorer: Se Hospitalsindsatsen Forløbsprogram og kliniske retningslinjer. Søgeord: KOL, GOLD, COPD. Gennemgang ved AGREE: Retningslinjen er ikke Agree vurderet, retningslinjen er fagligt godkendt i januar 2006 af Overlæge og Speciallæge i lungemedicin Torben Riis Rasmussen, Århus Sygehus. Referencer, litteratur og links: 1. Gold Summary 2007: 2. KOL-programledelsen, Vejle Amt, Se også Forløbsprogram for KOL i Region Midtjylland Hospitalsindsatsen Forløbsprogram og kliniske retningslinjer. ANSVARLIG Forløbsprogramgruppen for KOL i Region Midtjylland. 9

10 Nr. 2: Kliniske retningslinjer for akut sygepleje til patienter indlagt med forværring af KOL Målgruppe: Plejepersonale Formål: At sikre optimal sygepleje til patienter med akut forværring i KOL fra akut modtagelse til stabil fase Patientgruppe: Patienter med akut forværring i KOL Patientforløbsbeskrivelse: Se Forløbsprogram for KOL i Region Midtjylland. FREMGANGSMÅDE Fremgangsmåde: Når patienten meldes: 1. Klargøring af stue og seng. 2. Klargøring af remedier til O2 behandling. 3. Klargøring af Inhalationsudstyr inklusiv inhalationsvæske (Se retningslinje for administration af inhalationsmedicin, nr.3). 4. Klargøring af venflon og A-punkturbakke. 5. Klargøring til værdimåling: BT-apparat, saturationsmåler og termometer. Når patienten kommer; vurder hurtig tilstand og kald læge akut ved dårlig patient ellers følges punkt 1-7 inden lægen kaldes optræd roligt og tryghedsskabende 1. Obs. respiration. 2. Obs. almen tilstand: Hudfarve og status (varm, tør, klamt svedende). Bevidsthedsniveau (vågen, klar, sløv, sovende). 3. Foretag saturationsmåling: værdien skal være 90 % - ellers gives O2 efter iltdoseringsskema. Se Nr. 1: Retningslinje for lægens modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL. 4. Obs. Værdier: BT, Temp., Puls. 5. Giv inhalationsmedicin (Fenotorol/Ipratropium, Terbutalin eller Salbutamol) på maske (Se retningslinje for administration af inhalationsmedicin, nr. 3). 6. Hjælp patienten til optimal lejring siddende i seng med puder under arme eller siddende med albuer på sengebord. 7. Vis med din tilstedeværelse at du har tid, hjælp patienten til rolig vejrtrækning og vis omsorg i forhold til, at patienten kan opleve angst. Informer løbende om hvad der skal ske. 8. Tilkald forvagt. 9. Foretag A-punktur. 10. Giv O2 tilskud/lomholt efter ordination (se klinisk retningslinje for lægens modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL, nr. 1). 11. Anlæg venflon. 12. Hvis ekspectoration sendes dette til D+R inden evt. opstart af antibiotika. 13. Bestil ordinerede blodprøver. 10

11 14. Rekvirer fysioterapi med henblik på brug af PEP-fløjte, CPAP og respirationsteknik (Se retningslinje for lungefysioterapi til patienter med akut forværring af KOL, nr. 12). 15. Forsat behandling som ordineret (Se klinisk retningslinje for lægens modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL, nr. 1). 16. Vurder i samråd med læge patientens tilstand, plan og behandling og beslut i fællesskab, hvornår patienten er klar til overflytning til sengeafdeling, intensiv, herunder også patientens behandlingsniveau, eller om patienten snarlig kan udskrives. 17. Dokumentation af tiltag i EPJ. VURDERING/EVALUERING Indikatorer: Se Hospitalsindsatsen Forløbsprogram og kliniske retningslinjer. Gennemgang ved AGREE: Ikke scoret. Referencer, litteratur og links: 1. KOL-programledelse, Vejle Amt, GOLD (2007) 3. Pedersen, Jim Thuesen (2002) Lungesygdomme: 3. udgave Kbh., Munksgaard Danmark. 4. Lomborg, K. et al. (2005), Bodycare experienced by people hospitalized with severe respiratory disease, Journal of advanced nursing, 50 (3); , may Lange, Peter, og Sorknæs, Anne Dichmann (2004) KOL Vejledning til Behandlerteamet ANSVARLIG Forløbsprogramgruppen for KOL i Region Midtjylland. 11

12 Nr. 3: Administration af inhalationsmedicin givet på næb eller maske Målgruppe: Plejepersonale Formål: At sikre at patienten får maksimal udnyttelse af bronkiedilaterende medicin givet på maske. Brug af pulverinhalatorer, spray på aerochamber eller inhalationsvæske på maske er ligeværdige, og det er derfor vigtigt at man tjekker inhalationsteknikken og følger op på patienterne, så de får guidning i egenomsorg, får handleplan, og derved kontinuert får undervisning i, at inhalation på maske ikke er de andre pulver- og sprayinhalationer overlegen Patientgruppe: Patienter indlagt med forværring i KOL Patientforløbsbeskrivelse: Se Forløbsprogram for KOL i Region Midtjylland Fremgangsmåde: 1. Såfremt patienten får ilt bibeholdes ilttilførslen på iltbrillen under inhalationen. 2. Maske tilsluttes atmosfærisk luft /ilt aggregat. 3. Inhalationsvæsken fyldes i masken. 4. Patienten hjælpes til opret siddende stilling. 5. Patienten hjælpes masken på og det sikres, at den slutter tæt omkring ansigtet. 6. Masken gives på atmosfærisk luft (6-8 liter), til al medicinen er forstøvet (ca. 6 minutter), patienten trækker vejret langsomt og dybt. 7. Der lukkes for atmosfærisk luft. 8. Masken tages af og placeres på aggregat. 9. Patientens kliniske tilstand observeres for yderligere tiltag se Klinisk retningslinje for akut sygepleje til KOL-patienten, nr Patientens kliniske tilstand observeres. 11. Masken skiftes en gang i døgnet. 12. Indgift af inhalation og effekt af denne dokumenteres i EPJ. VURDERING/EVALUERING Indikatorer: Se Hospitalsindsatsen Forløbsprogram og kliniske retningslinjer. Referencer, litteratur og links: 1. GOLD (2007) 2. KOL-programledelse, Vejle Amt, se terapeutiske grupper 4. Hygiejnesygeplejerske Catrin Reese, RH Horsens, Brædstrup og Odder ANSVARLIG Forløbsprogramgruppen for KOL i Region Midtjylland. 12

13 Nr. 4: Kliniske retningslinjer for sygepleje til patienter med KOL i stabil fase Målgruppe: Plejepersonale Formål: At sikre optimal sygepleje under indlæggelse frem til udskrivelsen Patientgruppe: Patienter indlagt med forværring af KOL, der er ude af den akutte fase Patientforløbsbeskrivelse: Se Forløbsprogram for KOL i Region Midtjylland Fremgangsmåde: Sygeplejen frem mod udskrivelsen fokuseres om: respirationen, støtte og vejledning i forhold til personlig hygiejne, mobilisering, ernæring, psykisk omsorg og mestring, information om medicin, inhalationsteknik, udskillelse af affaldsstoffer, tilbud om rygestop vejledning, planlægning af udskrivelse samt tilbud herefter. Der skal udpeges en kontaktperson, som sikrer planlægning og koordinering af indlæggelsesforløbet. Der bør afholdes tværfaglige konference med deltagelse af læge, plejepersonale, fysioterapeut, ergoterapeut minimum 1 x ugentligt. Alle nedenstående forhold dokumenteres i EPJ. 1. Sygepleje i relation til respiration og inhalationsteknik KOL patientens overskyggende problem er naturligvis relateret til respirationen, hvor der ses forlænget og besværet eksspiration, øget respirationsfrekvens, lufthunger og angst. I alle aktiviteter tages hensyn til dette. Fortsæt observationer og sygepleje som beskrevet i Klinisk retningslinje for Akut sygepleje til patienter med forværring i KOL (nr. 2), herunder saturationsmålinger og iltbehandling. Kontrol, vejledning og oplæring i forhold til inhalationsteknik og medicin (Se Klinisk retningslinje for kontrol af og oplæring i inhalationsteknik, nr. 5). Sikre at patienten har det for ham optimale inhalationssystem, og at han mestrer anvendelse af dette. Sikre at patienten får den ordinerede medicin, og at dette dokumenteres. Opfordre til brug af PEP-fløjte, samt anvendelse af respirationsteknikker (se Kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med akut forværring af KOL, nr. 12). Udføre Spirometri efter ordination. Vurder i samråd med læge og patient om der skal overvejes hjemme-ilt behandling, anvende Retningslinje for iltbehandling i Region Midtjylland (nr. 7). 2. Sygepleje i relation til personlig hygiejne KOL patienter bruger meget energi på respiration og har derfor brug for støtte til at varetage egenomsorg. Undersøgelser viser, at KOL patienter oplever, at personlig hygiejne er nødvendig for deres personlige integritet og velbefindende. Om morgenen planlægges med patienten, hvornår og i hvilket omfang der skal udføres personlig hygiejne denne dag. 13

14 Vurder sammen med patienten, hvilke ressourcer denne har og hvilke tiltag vedkommende gerne vil udføre selv, og hvilke der er brug for hjælp til. Under den personlige hygiejne skal fokus være på dette og ikke planer for patienten eller andet. Før der udføres personlig hygiejne skal patienten opfordres til at bruge sin bronkiedilaterende medicin. Det tilstræbes, at patienten mobiliseres til toilet på stuen eller et af badeværelserne, gerne med støtte eller ved brug af bækkenstol. Afhængigt af patientens respiratoriske tilstand bruges forlængerslange til ilt eller mobil iltflaske. Der skal tilbydes hjælp til at udføre de handlinger, den enkelte patient ikke magter omkring personlig hygiejne samt udøves støtte til han/hun kan varetage mest muligt selvstændigt, evt. indlægge pauser undervejs for at imødekomme dyspnø. Patienten hjælpes tilbage til seng eller stol samt opfordres til brug af bronkiedilaterende medicin. Før og efter udførelse af personlig hygiejne vurderer patienten sin oplevelse af åndenød sammen med plejepersonalet ud fra BORG skala, dette bruges til at bevidstgøre patienten om handlingernes betydning for deres oplevelse af åndenød. Vurderes kontinuerligt over nogle dage til patienten oplever sin vejrtrækning nærme sig et habituelt niveau. Vurderingen bruges konstruktivt i forhold til tilpasning af handlingerne på gode og dårlige dage. Bestille ergoterapi med henblik på ADL, vurdering af funktionsniveau samt behov for hjælpemidler (se Kliniske retningslinjer for ergoterapi til patienter med akut forværring af KOL, nr. 16). 3. Sygepleje i relation til mobilisering Mobilisering er af største betydning for patienten, idet den negative spiral med sygdom, nedsat funktion, inaktivitet, dårlig muskelkondition og yderligere nedsat funktion, er vigtig at forsøge at bryde. Har patienten mulighed for at mobilisere til dagligstuen støttes han/hun til dette. Vurdering af behov for bronkiedilaterende medicin før og efter alle handlinger. Hvis patienten er sengeliggende er korrekt lejring med trykaflastende madras, samt puder til lejring i siddende stilling nødvendig. Sikre at fysioterapien fortsætter med henblik på lungefysioterapi og mobilisering (Kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med akut forværring af KOL, nr. 12). Dagligt læses fys-notater for planer omkring mobilisering af patienten, dette inddrages i plejen. I samarbejde udarbejdes mobiliseringsplejeplan med relevante mål for patienten dette er en tværfaglig opgave. Sikre at patienten er optimalt mobiliseret frem til udskrivelsen (se Klinisk retningslinje for forberedelse af udskrivning af KOL-patienten, nr. 6). Før og efter mobilisering vurderer patienten sin åndenød sammen med plejepersonalet ud fra BORG skala, dette bruges til at bevidstgøre patienten om mobiliseringens effekt på deres oplevelse af åndenød. Vurderes kontinuerligt over nogle dage til patienten oplever sin vejrtrækning nærme sig et habituelt eller stabilt niveau. Vurderingen bruges konstruktivt i forhold til tilpasning af handlingerne på gode og dårlige dage. 4. Sygepleje i relation til ernæring Ernæring er et indsatsområde, der altid skal have den største bevågenhed hos KOL patienter. Op mod % af alle KOL patienter er underernærede, og det er påvist at vægttab giver dårligere overlevelsesprognose. Desuden har underernæring stor indflydelse på både det daglige velbefindende og livskvaliteten. Målrettet ernæringsterapi giver forbedret muskelstyrke, forbedret immunforsvar og bedre lungefunktion. 14

15 Sikre at patienten ernæringsscreenes, og at der følges op på denne (Se og følg retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen). Følg anbefalingerne fra den motiverende samtale i forhold til støtte i forhold til eventuelt uhensigtsmæssige kostvaner. Det tilstræbes at alle patienter sidder i en stol og indtager sine måltider, støttes evt. med hjælp til lav forflytning. Iltbrugere opfordres til at anvende ilt under måltidet. 5. Sygepleje i relation til psykisk tilstand og mestring Mange KOL patienter oplever angst, depression og social isolation som følge af den kroniske sygdom. Derfor skal der tages hensyn til det i kontakten med patienten. Anerkend og tal om, at respirationsproblemer ofte kan virke meget angstprovokende. Tag udgangspunkt i det, der optager patienten mest aktuelt og respekter, at patientens syn på sin situation/liv kan være anderledes end dit som behandler. Drag omsorg for de pårørende og inddrag dem i det omfang patienten ønsker det. I forhold til mestring er det vigtigt at vejledningen, undervisningen og informationen er patientcentreret, dvs. man går ud fra patientens aktuelle situation. Viden alene ændrer ikke adfærd, det er derfor af største betydning at skabe en samarbejdsrelation, der gør at patienten føler sig respekteret og hørt på hans egne præmisser. Anvend principperne fra Den motiverende samtale og tilstræb en anerkendende og værdsættende tilgang. Afpas altid information og vejledning i forhold til både fysisk og psykisk tilstand. Der arrangeres samtale med patienten og evt. pårørende for at afdække, hvilken viden de har om KOL, dette så vidt muligt i samtalerum. Læge og kontaktsygeplejerske deltager. Samtalens formål er at sikre, at patienten har et grundlæggende kendskab til KOL og sygdommens betydning for hverdagen. Samtalen skal tage udgangspunkt i patientens aktuelle viden og behov for uddybning. Kan indeholde information om: - Lungernes opbygning og funktion. - Hvad er KOL. - Hvad er årsagen til KOL. - De psykologiske aspekter ved sygdommen, ex angst ved og for dyspnø. - Behandling, herunder gennemgang af patientens medicin inklusiv virkning/bivirkning. - Hvad kan patienten selv gøre for at mestre sin KOL og dermed have et godt liv med sygdommen (ernæring, motion, sociale aktiviteter, sygdommens betydning i hverdagen osv. se Kliniske retningslinjer for sygepleje til patienter med KOL i stabil fase, nr. 4). - Patientvejledning udleveres, desuden udleveres KOL-bog. - Der skal altid under denne samtale opfordres til deltagelse i KOL-rehabilitering, hvis patienten ikke har deltaget før og i øvrigt opfylder adgangskriterierne. Forsøg at samle de redskaber patienten løbende får fra alle faggrupper i forhold til mestring (vejrtrækningsteknik, BORG skala, hvile/aktivitet, ernæring osv.) Støt således patienten i at udarbejde sin egen handleplan (Patientens egen Handleplan) Ved eventuel genindlæggelse følges der op på ovenstående samtale ved stuegang, hvor patienten får mulighed for at beskrive sin hverdag, oplevelse af begrænsninger og de erfaringer, der er gjort i hjemmet efter udskrivelse. Der udspørges til oplevelsen op til indlæggelsen, symptom forværring og hvordan disse evt. kunne have været erkendt og behandlet således akut indlæggelse kunne have været undgået. Ovenstående samtale/information, samt udlevering af materiale dokumenteres i journal/epj under tjekliste for kriterier for udskrivning. 15

16 6. Sygepleje i relation til udskillelse af affaldsstoffer Problemer i relation til udskillelser ses hyppigt både i akut fase samt i den mere stabile fase. Viser sig både i form af urinretention, obstipation eller inkontinens grundet immobilisering samt nedsat ernæring - og væskeindtag, samt angst for at den fysiske anstrengelse kan fremprovokere et dyspnøanfald. Sikre at patienten tilbydes hjælp til toiletbesøg. Vejled i forhold til vigtigheden af at reagere på vandladnings/afføringstrang. Ved patienter, der bliver suppleret med væske eller er i optimering af vanddrivende behandling kan overvejes anlæggelse af KAD, såfremt toiletbesøg kræver for stor en del af patientens energi i forhold til respiration. Hjælpe patienten til at holde sit vanlige afføringsmønster eksempelvis ved fiberrig kost og rigelig væske og faste toilettider. Ved behov tilstræbes der ved hjælp af laksantia at bibeholde patienternes vanlige afføringsmønster, dette vurderes dagligt. 7. Sygepleje i relation til rygestop KOL skyldes langt overvejende rygning, og det er derfor altid påkrævet at optage rygeanamnese. Hvis patienten er ryger tilbydes/opfordres til henvisning til rygestopinstruktør. Hvis patienten ønsker vejledning hos rygestopinstruktør rekvireres denne, og der følges op vha. metoderne fra Den motiverende samtale. Hvis patienten ønsker rygeophør, skal der tilbydes og ordineres nikotinsubstitution. 8. Planlægning af udskrivelse Allerede ved indlæggelsen skal planlægningen af udskrivelsen påbegyndes. Mange KOL patienter har flere indlæggelser pr. år, og samlet set udgør KOL patienterne 20 % af det samlede antal akutte indlæggelser på medicinsk afdeling pr. år (10). Så snart den akutte fase er overstået påbegyndes samtalen om forventninger/målsætning for indlæggelsen. Jo længere tid indlæggelsen varer jo større komplikationsfrekvens. Angående kriterier for udskrivelse se Klinisk retningslinje for forberedelse af udskrivning af KOL patienten, nr Planlægning af ambulant forløb og rehabilitering Der er evidens for, at rehabilitering indeholdende rygeafvænning, undervisning i KOL og copingsstrategier, ernæringsterapi, medicinsk behandling, fysisk træning, lungefysioterapi, ergoterapeutisk vejledning samt psykosocial støtte har positiv betydning for patienten set i forhold til antal af indlæggelser, indlæggelsestid, fysisk formåen, daglige gøremål, livskvalitet og ernæringstilstand (10,13,14,16). Sikre at patienten henvises til dels ambulant opfølgning dels rehabilitering. Følg Kliniske retningslinje for forberedelse af udskrivning af KOL patienten, nr. 6. VURDERING/EVALUERING Indikatorer: Se Hospitalsindsatsen Forløbsprogram og kliniske retningslinjer. Gennemgang ved AGREE: Ikke gennemgået. Referencer, litteratur og links: 1. Arborelius, Elisabet(1995) Hvorfor gør de ikke som vi si r Ringkjøbing Amt. 2. GOLD (2007) 3. Knudsen, Vibeke Zoffmann (1997) Det relationelle forhold mellem patient og 16

17 Professionel, i Elsass P, Olesen F, Henriksen S (red.), Kommunikation og forståelse: Kvalitative studier af formidling og fortolkning i sundhedssektoren. Århus: Philosophia; s ). 4. Knudsen, Vibeke Zoffmann (2005) Guidet egenbeslutning, PHD-afhandling. 5. KOL-programledelses, Vejle Amt, Lacasse Y et. al, (1996) Meta-analysis of respiratory rehabilitation in chronic obstructive pulmonary disease, Lancet, 348 (9035): Lange, Peter, og Sorknæs, Anne Dichmann (2004) KOL Vejledning til behandlerteamet. 8. Lomborg, K et al (2005), Bodycare experienced by people hospitalized with severe respiratory disease., Journal of advanced nursing, 50 (3); , may Mabeck, Carl Erik (2005) Den motiverende samtale. 10. Netværk af forebyggende sygehuse (2004) Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse. 11. Pedersen, Jim Thuesen (2002) Lungesygdomme: 3. udgave Kbh. : Munksgaard Danmark. 12. Rasmussen, Finn, Vejlø, KOL er en forebyggelig og behandlelig tilstand www. laegemagasinet.dk 13. Sorknæs, Anne Dichmann(1998) Hjemmesygepleje til patienter i iltbehandling Sygeplejersken nr 21, Sundhedsstyrelsen (2005) Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning og rehabilitering af KOL Sundhedsstyrelsen (2005) Kronisk sygdom patient, sundhedsvæsen og samfund, forudsætninger for det gode forløb 16. Vinter, Karna (2005) Sygeplejeintervention for KOL- patienter og pårørende. Sygeplejersken 13/ Øbus. Am J (1999) Body mass index, Respir Crit Care Med 1999;180: ANSVARLIG Forløbsprogramgruppen for KOL i Region Midtjylland. 17

18 Nr. 5: Kliniske retningslinjer for kontrol af og oplæring i korrekt inhalationsteknik for KOL-patienter Målgruppe: Plejepersonale Formål: At sikre korrekt inhalationsteknik for patienter med KOL. At sikre at patienten får maksimal udnyttelse af bronkiedilaterende medicin givet på maske. Brug af pulverinhalatorer, spray på aerochamber eller inhalationsvæske på maske er ligeværdige, og det er derfor vigtigt, at man tjekker inhalationsteknikken og følger op på patienterne, så de får guidning i egenomsorg, får handleplan, og derved kontinuert får undervisning i, at inhalation på maske ikke er de andre pulver- og sprayinhalationer overlegen. Patientgruppe: Patienter indlagt med KOL Patientforløbsbeskrivelse: Se Forløbsprogram for KOL i Region Midtjylland. Fremgangsmåde: Undersøgelser viser, at der er dårlig compliance i forhold til indtagelse af inhalationsmedicin (2). Det er derfor af stor betydning at patienten oplæres/kontrolleres i forhold til teknik, men også at patienten motiveres til korrekt anvendelse. Som hovedregel kan teknikken testes via Inhalationsfløjte: Turbuhaler som skal give et højt fløjt ved korrekt teknik eller Diskos som skal give et kontinuerligt fløjt ved korrekt teknik. Diskos (eksempelvis Seretide, Flixotide, Serevent og Ventoline) Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte, herefter testes dette på patientens egen diskos. 1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling. 2. Diskos åbnes ved at dreje beskyttelseshætten. 3. Dosisknappen trykkes i bund og bliver der. 4. Patienten puster ud til siden. 5. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt. 6. Patienten holder vejret nogle sekunder og mundstykket fjernes og patienten puster ud. 7. For fuld inhalation af en dosis kan ovenstående gentages. 8. Beskyttelseshætte drejes tilbage. Kontrol, resultat samt, hvad der er informeret om dokumenteres i EPJ. Patienten informeres om, hvordan de ser diskos snart er tom. Informeres om at børste tænder og skylle munden efter brug for at undgå mundsvamp (gælder ikke Ventoline og Serevent). Informeres om at mundstykket rengøres med en tør klud 2-3 gange om ugen. 18

19 Virkning og bivirkning oplyses sammen med dosering samt administrationstidspunkter. Handihaler (spiriva) Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte (Diskos), herefter testes dette på patientens egen handihaler. 1. Patienten hjælpes til opretsiddende stilling. 2. Handihaler åbnes ved at åbne beskyttelseslåget. 3. Mundstykket åbnes og der kommes 1 kapsel i umiddelbart inden brug. 4. Mundstykket trykkes ned til der høres et klik. 5. Hold handihaleren med mundstykket opad, tryk den grønne knap på siden ind 1 gang og slip. 6. Patienten puster ud til siden. 7. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt til det kan høres kapslen vibrerer. 8. Hold vejret i 5-10 sekunder, mundstykket fjernes og patienten puster langsomt ud. 9. Ovenstående kan gentages flere gange for at tømme kapslen. 10. Kassér den tomme kapsel. Patienten kan skille kapslen ad og se om den er tømt. 11. Beskyttelseslåget lukkes igen. Kontrol og resultat dokumenteres i EPJ. Patienten adspørges om de kender til opfyldning og brug af handihaler, hvis ikke gennemgås dette med patienten. Informeres om at handihaler rengøres 1 gang om måneden indvendigt med vand uden sæbe, tørrer herefter i 24 timer. Mundstykket rengøres med fugtig (ikke våd) klud ved behov. Virkning og bivirkning oplyses sammen med dosering samt administrationstidspunkter. Respimat (Spiriva) (under udarbejdelse) Turbuhaler (eksempelvis Symbicort, Symbicort Forte, Spirocort/ Pulmicort, Oxis, Bricanyl, Terbasamin) Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte (Turbuhaler), herefter testes dette på patientens egen turbohaler. 1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling. 2. Beskyttelseshætte skrues af. 3. Turbuhaler holdes lodret, mens bundstykket drejes frem og tilbage, underordnet til hvilken side først (siger klik ). 4. Patienten puster ud til siden. 5. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt. 6. Mundstykket fjernes og der pustes langsomt ud. 7. Ved ordination på 2 inhalationer gentages dette. 8. Beskyttelseshættes sættes på. Kontrol, resultat, samt hvad der er informeret om dokumenteres i EPJ. Patienten informeres om, at farveskift indikerer at diskos snart er tom. Informeres om at børste tænder og skylle munden før og efter brug for at undgå mundsvamp (gælder ikke Bricanyl og oxis). Informeres om at mundstykket rengøres med en tør klud 2-3 gange om ugen, må ikke rengøres med vand. 19

20 Virkning og bivirkning oplyses sammen med dosering samt administrationstidspunkter. Seksløber (Berodual): Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte (Turbuhaler), herefter testes dette på patientens egen seksløber. 1. Patienten hjælpes til opretsiddende stilling. 2. Tromlen drejes til den første hele kapsel. 3. Kapslen perforeres ved et tryk på den hvide knap på siden af seksløberen og slippes. 4. Patienten puster ud til siden. 5. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt til det kan høres at kapslen vibrerer. 6. Patienten holder vejret 5-10 sekunder, mundstykket fjernes og der pustes langsomt ud. 7. Gentages for fuld inhalation af en dosis. Kontrol og resultat dokumenters i EPJ. Det sikres at patienten adspørges om de kender til opfyldning og brug af seksløber, hvis ikke gennemgås dette med patienten. Patienten informeres om afvaskning af seksløber, dette en gang om ugen og når den i øvrigt er snavset. Kan gøres i varmt vand. OBS hvis kapsler sidder i mere en 3 dage skal de kasseres grundet risiko for at de suger fugt. Inhalation på spacer (Volumatic eller aerochamber eksempelvis Seretide, Ventoline, Berodual, Bricanyl, Spirocort, Flexotide og Serevent) Inhalation på spacer bruges ved svært nedsat lungefunktion, ved patienter, der har svært ved at administrere andre inhalationsformer eller ved voldsom mundsvamp eller hos patienter der ikke tåler pulver i munden. Inhalationsteknikken testes derfor ikke på testfløjte eller andet. Det tjekkes, at patienten anvender spacer korrekt. 1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling. 2. Aerosol en rystes og presses fast i spaceren. 3. Patienten ånder ud til siden. 4. Patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette eller tager masken helt tæt til ansigtet. 5. Tryk af 1-2 gange afhængigt af ordination. 6. Patienten trækker vejret langsomt 5-10 gange. 7. Ovenstående kan gentages afhængigt af ordination. Kontrol og resultat dokumenteres i EPJ/journal. Patienten informeres om beholderen rystes for at kontrollere om der er mere medicin tilbage. Et andet tegn på at beholderen snart er tom, er at kraften på puffet aftager. Tidligere anvendt vandteknik frarådes. Patienten informeres om rengøring af spacer, der tåles opvaskemaskine eller almindelig vask, dette gøres 1 gang i ugen og yderligere ved behov. Spaceren skal lufttørre nogle timer før brug. Inhalationsapparat Brug af pulverinhalatorer, spray på aerochamber eller inhalationsvæske på maske er ligeværdige, og det er derfor vigtigt at man tjekker inhalationsteknikken og følger op på patienterne, så de får guidning i egenomsorg, får handleplan, og derved kontinuert får 20

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Referenceliste... 78. Medlemmer af Programledelsen KOL pr. november 2006... 79

Indholdsfortegnelse: Referenceliste... 78. Medlemmer af Programledelsen KOL pr. november 2006... 79 PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING, SAMT PROGRAM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBULANT BEHANDLING DEL 2: KLINISKE RETNINGSLINJER, CHECKLISTER OG VEJLEDNINGER BEHANDLING

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7. Patient fordeling 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7 Opsporing af KOL patienterne Hvor er rygerne? Hvordan får vi fat i

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE

Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING, SAMT PROGRAM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBULANT BEHANDLING DEL 1: FORLØBSBESKRIVELSE BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Hvilke værdier får vi?

Hvilke værdier får vi? Hvilke værdier får vi? Spirometri med måling af FEV 1 og FVC Beregning af FEV 1 /FVC% Rumfang FEV 1 FVC 0 1 Tid Tolkning af spirometri FEV 1 : normal hvis > 80% af forventet værdi FVC: normal hvis > 80%

Læs mere

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,

Læs mere

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller

Læs mere

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

1. Indledning. Programledelsen har været sammensat af repræsentanter fra amtets sygehuse, almen praksis og kommunerne i amtet.

1. Indledning. Programledelsen har været sammensat af repræsentanter fra amtets sygehuse, almen praksis og kommunerne i amtet. KOL-VEJLEDNING TIL DE PRAKTISERENDE LÆGER DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 1. Indledning Vejle Amt nedsatte i 2005 en Programledelse,

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Selvbehandlingsplan og telefonrådgivning for patienter med KOL Regionshospitalet Viborg og Skive. Baggrund At have KOL sygdommen betyder oftest tilstedeværelse af gennemsnitlig

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Online KOL-rehabilitering

Online KOL-rehabilitering Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt Opgaver: Lungernes anatomi og fysiologi. Obs. af pt en; (fysisk) Rygning, respiration (overfladisk, asymmetrisk) Frekvens, farver, smerter BT, P, TP og saturation (psykisk) Angst, reaktioner (hyperventilation,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre

Læs mere

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl KOL Organisation i Almen praksis Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er svært

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Ved spørgsmål kontakt: kontaktperson i amb./hjemmepleje ect. Tlf. praktiserende læge tlf. lægevagt Udarbejdet af:

Ved spørgsmål kontakt: kontaktperson i amb./hjemmepleje ect. Tlf. praktiserende læge tlf. lægevagt Udarbejdet af: Dato: Navn: i Zone Grad af påvirkn ing Symptomer EKSEMPEL < Lav Enkelte problemer, hoste, åndenød ved lettere fysisk anstrengelse. Går langsommere. De fleste dage er gode. Middel Hoste, slim de fleste

Læs mere

Information om behandling med ilt i hjemmet

Information om behandling med ilt i hjemmet Information om behandling med ilt i hjemmet Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Lungeklinikken 2 Hvorfor iltbehandling? Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i blodet er vedvarende

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007 Tak for invitationen Den fremtidige indsats til kronisk syge i Danmark! Kronikermodellen som referenceramme KOL-programmet Et eksempel på hvordan! Kultur og innovation 9 Det er et faktum at: Der er konsensus

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune Ansøgning om økonomisk støtte fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012 fra Samsø Kommune. Samsø Kommune søgte i første

Læs mere

KOL-PROJEKT. Udarbejdet af Heidi Bendtson & Jette Lind

KOL-PROJEKT. Udarbejdet af Heidi Bendtson & Jette Lind KOL-PROJEKT Udarbejdet af Heidi Bendtson & Jette Lind Juni 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning s.3 2.0 Formål s.3 2.1 Hovedformål s.3 2.2 Delmål s.4 3.0 Materiale s.4 4.0 Målgruppe s.4 5.0 Retningslinier/opgaver

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger Studiespørgsmål og oversigt over emneuger EMNE UGE TOVHOLDER Respiration Dorte G Ernæring og væske Dorte J Mobilisering og lejring Anette Udskillelse Maj-Britt Kredsløb Karin At arbejde med ovenstående

Læs mere

Arbejdet med forebyggelige genindlæggelser

Arbejdet med forebyggelige genindlæggelser Arbejdet med forebyggelige genindlæggelser Medicinsk Afdeling og Hjertemedicinsk Afdeling har henholdsvis en andel på 27 og 26 % i februar måned Årsag / baggrund, øget comorbiditet og kroniske syge patienter.

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention

Tidlig opsporing og intervention Tidlig opsporing og intervention ved borgere med let og moderat KOL Et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Horsens Kommune, Kolding Kommune og Regionshospitalet i Horsens samt repræsentanter fra

Læs mere

Tidlig Indsats på Tværs

Tidlig Indsats på Tværs F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig

Læs mere

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Tidlig opsporing af KOL

Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL sygdommen er afgørende Opsporing sker som et samarbejde påtværs af faggrupper i praksis Opslag i venteværelset eller påskærm til at fange opmærksomheden,

Læs mere

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats...

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats... IDÉK ATALOG TIL KOMMUNERNES INDSATS FOR BORGERE MED KOL I LET TIL MODERAT GRAD DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008

KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL almen praksis opgave Forudsætninger: viden struktur tid vilje Rune Pallesen,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Med. Modtagelse Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Med. Modtagelse Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Afsnit AB4 Med. Modtagelse Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL 1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis

Læs mere

Basal oplæring. Social- og sundhedsassistent. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted

Basal oplæring. Social- og sundhedsassistent. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted Basal oplæring Social- og sundhedsassistent Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted Din oplæring Du er færdig med introduktionen, og nu begynder den basale oplæring, som skal sikre, at du er

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø. Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl?

KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl? KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl? 1: Alle kontakter skal have påført diagnose 1: Alle kontakter skal have påført diagnose 2: Veluddannede sygeplejersker 1: Alle kontakter skal have påført

Læs mere

negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne.

negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne. 1 Stratificeringen bør gentages med jævne mellemrum, idet patientens tilstand kan udvikle sig både positivt og negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne. 0-1 eksaserbationer pr år 2 En

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

KOL nøglesygeplejerske Anne Dorit Villadsen. Rev. febr Side 2

KOL nøglesygeplejerske Anne Dorit Villadsen. Rev. febr Side 2 KOL guide Udarbejdet af: KOL nøglesygeplejerske Anne Dorit Villadsen med hjælp fra KOL kontaktsygeplejerskerne i Fredericia kommune Foråret 2008 - Rev. febr. 2013 KOL nøglesygeplejerske Anne Dorit Villadsen.

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling Patientinformation Velkommen til M42 Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om medicinsk afdeling og læse om,

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk Center og

Læs mere

Indsatskatalog - sygeplejen

Indsatskatalog - sygeplejen Indsatskatalog - sygeplejen (1) Indsatser m.h.p. at udvikle Sygepleje opgaver Fremme sundhed og forebygge sygdom 1.1.3 Rådgive/vejlede personer i borgerens netværk, så de kan handle i relation til borgeren

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece Side 1 af 1 Velkommen til Neurologisk Sengeafdeling, N61. Denne pjece indeholder nogle praktiske oplysninger om Beskrivelse af Neurologisk sengeafdeling N61 N61 består af 3 selvstændige sengeafsnit, beliggende

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Lungemedicinsk afdeling. Sengeafsnit M2 og dagafsnit

Læs mere

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Et klinisk randomiseret, kontrolleret studie til vurdering af den kliniske effekt og de økonomiske konsekvenser af telemedicinsk service

Læs mere

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

Klinisk dokumentation med Sundhedsstyrelsens begrebsmodel

Klinisk dokumentation med Sundhedsstyrelsens begrebsmodel Klinisk dokumentation med Sundhedsstyrelsens begrebsmodel Dokumentation baseret på klinisk metode... Gert Galster, Janni Lerche & Søren Lippert Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik Show-map

Læs mere

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for KOL Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Baggrund...5 2.1 Kronisk obstruktiv lungesygdom...7 3. Definition

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen 1. Støtte og materiale fra Danmarks Lungeforening Infokort (visitkort), hvor I kan skrive spirometri tallene Plakater til at reklamere for dagen En patientfolder

Læs mere