BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE. Brugerhåndbog i Servicelovens 96

Transkript

1 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE Brugerhåndbg i Servicelvens 96 Scialafdelingen 2013

2 Indhld INDLEDNING... 6 DET SIGER LOVEN... 7 FORMÅL MED BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA)... 7 PERSONKREDSEN... 7 BETINGELSER FOR BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA)... 7 Frudsætninger fr at administrere BPA g være arbejdsleder/arbejdsgiver...8 Øvrige betingelser...8 BEVILLING AF BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE... 8 SAGSGANGEN... 8 Sagsbehandlingstid...8 Ansøgningens indhld...8 Handleplan...9 Afgørelse...9 Bevillingens indhld...9 KLAGEADGANG... 9 OPFØLGNING OG TILSYN Generelt...10 OPFØLGNING/REVISITATION TILSYN SITUATIONER I DAGLIGDAGEN ÆNDRINGER I DINE FORHOLD Oplysningspligt...10 Samliv/Ægteskab...11 Sygdm g hspitalsindlæggelse...11 Persnlig assistance til dit erhvervsarbejde...11 FERIE- OG WEEKENDOPHOLD M.M Fleksibel brug af hjælpertimer...11 Ufrbrugte timer...11 Ophld g ferie i Danmark...11 Hvis der er behv fr ekstra timer, fr at det er muligt at kmme på weekend...12 Højsklephld...12 FLYTNING BPA I UDLANDET Længerevarende phld i EU-medlemslande...13 Midlertidigt phld i udlandet...13 Krtvarigt feriephld i udlandet...13 Særlige tilfælde...13 OPHØR AF DIN BPA-ORDNING Generelt...14 Hvis betingelserne ikke længere er pfyldt...14 Dødsfald...14 ADMINISTRATION AF BPA HVAD INDEBÆRER ARBEJDSGIVERANSVARET...15 Side 2 af 70

3 OVERDRAGELSE AF ARBEJDSGIVERANSVAR Trepartsaftale ved ekstern arbejdsgiver...15 Tilskud til ekstern arbejdsgiver...15 HVAD INDEBÆRER ARBEJDSLEDERANSVARET ØKONOMI UDMÅLING AF HJÆLPEN Timetallet udregnes på baggrund af...16 Rådighedstimer...16 Persnalemøder, MUS, kurser etc Tilskud til arbejdsgiverpgaven...17 TILSKUD TIL HJÆLPERRELATEREDE UDGIFTER MERUDGIFTER I HENHOLD TIL SERVICELOVENS BISTANDS- OG PLEJETILLÆG INVALIDITETSYDELSE (IY) BUDGET BUDGETOPSTILLING FOR DIN BPA-ORDNING UDBETALING EFTER REGNING REGNSKAB, TILBAGEBETALING M.V ÅRLIGT REGNSKAB FOR BPA-ORDNING Regnskabet skal mfatte...19 Kmmunen udarbejder årsregnskabet...19 TILBAGEBETALING DIT HJEM ER EN ARBEJDPLADS ARBEJDSMILJØ Arbejdspladsvurdering (APV)...19 Hjælpemidler/frflytningsteknik...20 Frflytningskursus...20 Oplæring i arbejdspgaver...20 FORSIKRING LOVPLIGTIGE FORSIKRINGER...20 HJÆLPERE MED PÅ UDLANDSREJSE Gult g blåt sygesikringsbevis...21 ARBEJDSULYKKE OG ABEJDSBETINGET SYGDOM Arbejdsulykke...21 Arbejdsbetinget sygdm...21 PERSONALEADMINISTRATION REKRUTTERING AF HJÆLPERE Hjælperprfil...21 Frslag til stillingspslagets indhld...22 Specifikke krav til ansøger...22 ANSÆTTELSESSAMTALEN Fremgangsmåde g frslag til spørgsmål...22 Ansøgers helbredsfrhld...23 Privat straffeattest...23 ANSÆTTELSESVILKÅR Arbejdstidsbestemmelser...23 Ansættelseskntrakten...24 Side 3 af 70

4 Væsentlige vilkår...24 Ændring af ansættelsesvilkårene...25 TAVSHEDSPLIGT OPSIGELSE OG BORTVISNING Opsigelsesvarsler...26 Brtvisning...26 Fratrædelse...26 Dagpengegdtgørelse g G-dage ved afskedigelse...26 Sygefraværssamtale...27 Mulighedserklæring (lægeerklæring)...27 Omsrgssamtale...27 Tjenstlig samtale...27 Hyppig sygdm...28 Samarbejdsprblemer...28 VIKARDÆKNING LØNADMINISTRATION DINE VALGMULIGHEDER SOM ARBEJDSGIVER NÅR KOMMUNEN VARETAGER DIN LØNADMINISTRATION Timesedler...29 Lønsatser...29 Helligdage...29 Fejl i lønudbetalingen...29 Samtykkeerklæring...30 Skatteplysninger...30 Arbejdsmarkedsbidrag...30 ATP...30 Pensinsrdning...30 SYGDOM OG FRAVÆR SYGEMELDING Raskmelding...30 Delvis raskmelding...30 Lægeerklæring...31 LÆNGEREVARENDE ELLER HYPPIGT SYGEFRVÆR Krnisk sygdm...31 Hyppigt, krtvarigt sygefravær...31 OPSIGELSE PÅ GRUND AF SYGEFRAVÆR LØN UNDER SYGDOM Sm arbejdsgiver er man frpligtet til at udbetale sygedagpenge til den ansatte LØN UNDER BARNS 1. OG 2. SYGEDAG...32 Løn under sygdm vikarer...32 HJÆLPERNES FERIE FERIELOVENS BESTEMMELSER Feriefridage, særlige feriefridage, msrgs-dage m.v Side 4 af 70

5 Optjeningsperiden...32 Ferieåret...32 Ferieplanlægningen...33 Feriegdtgørelse...33 FERIEKORT OG FERIEKONTOBEVISER Feriekrt...33 Feriekntbevis...33 Feriehindring g verførsel af ferie...33 Udbetaling af feriegdtgørelse uden afhldelse af ferie...33 Overførsel af ferie...34 Specielt ved sygdm...34 Sygdm under ferie...34 Udbetaling af feriepenge...34 BARSELSORLOV Barsels- g fædrerlv...34 Tidsfrister...35 Sygdm i frbindelse med graviditet...35 NYTTIGE ADRESSER Bilag 1 Ansøgningsskema BPA, Jammerbugt Bilag 2 Ansættelseskntrakt Handicaphjælper 96 standard Bilag 3 Timeseddel Bilag 4 Tilgang/ afgang Bilag 5 Kntrlskema - styring af timefrbrug Bilag 6 Referat af tjenstlig samtale Bilag 7 Aftale m verførsel af ferie Bilag 8 Raskmelding/genptagelse af arbejde Bilag 9 Anmeldelse af fravær Bilag 10 HANDI Frsikring Bilag 11 PenSam Bilag 12 Samtykkeerklæring Bilag 13 Treparts kntrakt Bilag 14 Mulighedserklæring g vejledning Side 5 af 70

6 INDLEDNING Denne håndbg m Brgerstyret Persnlig Assistance (BPA) er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem Brønderslev Kmmune, Frederikshavn Kmmune, Hjørring Kmmune, Jammerbugt Kmmune, Læsø Kmmune, Rebild Kmmune, Thisted Kmmune g Vesthimmerlands Kmmune. Hensigten er at skabe en fælleskmmunal frståelse af intentinerne med Servicelvens 96, g derved pnå fagligt mere ensartede principper fr tilkendelse, udmåling g administratin af BPA-rdninger i Nrdjylland generelt. Håndbgen er individuelt tilpasset hver kmmunes serviceniveau g administrative praksis, g er derfr tænkt sm et nyttigt arbejdsredskab g pslagsværk fr dig sm BPA-bruger, dine hjælpere g øvrige invlverede. Håndbgen findes på Jammerbugt Kmmunes hjemmeside Hvis du ikke har internetadgang, kan du bede m at få tilsendt håndbgen g rettelsesblade ved ændringer. Myndighedsansvaret fr BPA i Jammerbugt Kmmune er i Scial-, Sundheds- g Beskæftigelses frvaltningens Scialafdeling. Scialafdelingen tildeler dig en sagsbehandler, sm kan rådgive g vejlede dig m hjælperdningen, g sm er ansvarlig fr behandling af dine ansøgninger. Håndbgen giver ikke svar på alle spørgsmål. Håndbgen er kun vejledende g pdateres ikke altid lige så hurtigt sm lvgivningen eller kmmunalbestyrelsens beslutninger g du er derfr altid velkmmen til at henvende dig til kmmunen, når du er i tvivl eller har et prblem i frbindelse med din BPA-rdning. Side 6 af 70

7 DET SIGER LOVEN FORMÅL MED BORGERSTYRET PERSONLIG ASSI- STANCE (BPA) Brgerstyret persnlig assistance (BPA) er en hjælperdning, der skal sikre en sammenhængende, helhedsrienteret g fleksibel hjælp til persner med mfattende funktinsnedsættelse g sammensatte hjælpebehv. Brugerens selvbestemmelse er et nøglerd fr BPA-rdningen, frdi den bygger på den enkelte brugers individuelle hjælpebehv g persnlige ønsker m at fasthlde eller pbygge et selvstændigt liv, trds et massivt hjælpebehv. Servicelvens 96 Stk. 1. Kmmunalbestyrelsen skal tilbyde brgerstyret persnlig assistance. Brgerstyret persnlig assistance ydes sm tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, vervågning g ledsagelse til brgere med betydelig g varigt nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne, der har et behv, sm gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Stk. 2. Det er en betingelse fr tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at brgeren er i stand til at fungere sm arbejdsleder fr hjælperne. Det er desuden en betingelse, at brgeren kan fungere sm arbejdsgiver fr hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en frening eller en privat virksmhed m, at tilskuddet verføres til den nærstående, freningen eller den private virksmhed, der herefter er arbejdsgiver fr hjælperne. Arbejdsgiverbeføjel-serne i frhld til hjælperne vedrørende spørgsmål m ansættelse g afskedigelse af hjælpere vare-tages i så fald af den nærstående, freningen eller den private virksmhed i samråd med den pågældende. Stk. 3. Kmmunalbestyrelsen kan tilbyde brgerstyret persnlig assistance til brgere, der ikke er mfattet af persnkredsen efter stk. 1, hvis kmmunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed fr at sikre en helhedsrienteret g sammenhængende hjælp fr brgeren. Stk. 4. I de situatiner, hvr brgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver, skal kmmunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v. PERSONKREDSEN Servicelvens 96 henvender sig til persner, der har et hjælpebehv, der ikke kan dækkes efter reglerne m hjælp efter g 97 i servicelven. Det er en frudsætning fr tildeling af hjælp efter 96, at du er fyldt 18 år (der er ingen øvre aldersgrænse) har en betydelig g varigt nedsat fysisk g/eller psykisk funktinsevne har et massivt behv fr pleje, vervågning g ledsagelse har massive g sammensatte hjælpebehv har brug fr hjælp i g udenfr hjemmet Det afhænger altid af en knkret, individuel vurdering, m en persn er mfattet af persnkredsen, g pfylder betingelserne fr en BPArdning. Der er ikke fastsat begrænsninger fr, hvilke funktinsnedsættelser, der kan være mfattet af 96. Det er heller ikke et krav, at BPA-brugeren skal have behv fr hjælp døgnet rundt, eller have brug fr hjælp til både pleje g vervågning g ledsagelse. Både persner med et fysisk handicap, herunder gså respiratrbrugere, g persner med hjerneskade, sensriske eller kgnitive funktinsnedsættelser mv., har mulighed fr at få en BPArdning. Der kan dg nrmalt ikke tilbydes BPA til bebere i plejehjem, plejeblig, btilbud g lignende. BETINGELSER FOR BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA) Fr at få bevilget BPA efter 96 skal du være mfattet af persnkredsen g kunne administrere rdningen. Det betyder sm udgangspunkt, at du skal kunne fungere sm arbejdsgiver g arbejdsleder fr dine hjælpere.

8 Frudsætninger fr at administrere BPA g være arbejdsleder/arbejdsgiver Du behøver ikke at have erfaring med arbejdsleder-/arbejdsgiverrllen fr at pfylde betingelserne. Arbejdsgiveransvaret g de dermed frbundne pgaver kan du vælge at verdrage til en nærtstående, en frening eller en privat virksmhed, hvis du ikke selv magter eller ønsker at påtage dig dette ansvar. Arbejdslederansvaret kan du ikke verdrage til andre. Det er derfr en klar betingelse fr at få en BPA-bevilling, at du selv kan magte denne rlle, eventuelt efter en vis plæring g instruktin. Se mere på Øvrige betingelser Skulle det ske, at du på et tidspunkt ikke længere er i stand til at være arbejdsleder, kan andre rdninger vervejes. En mulighed er, at du får hjælp efter servicelvens 94 eller 95 stk. 3, hvr hjælpen ydes af en af dine nærtstående sm indgår sm arbejdsgiver fr dine hjælpere. Du har gså mulighed fr at kmbinere en BPArdning med hjælp fra hjemmeplejen i det mfang, du selv fretrækker en sådan løsning. Det kan være i situatiner, hvr du ønsker at være alene ngle timer i løbet af dag- eller nattetimerne, hvr du så kan mdtage hjælpen fra hjemmeplejen i stedet fr at have den persnlige hjælper hs dig. Sm udgangspunkt vil hjælperdningen være udelukket fr persner, der br i bfrmer, der er beregnet fr flere bebere g baseret på et fællesskab i hverdagen. BEVILLING AF BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE SAGSGANGEN Du ansøger ved at rette henvendelse til Scialafdelingen fr at aftale et hjemmebesøg eller evt. hspitalsbesøg. Ved mødet deltager en sagsbehandler fra Scialafdelingen fr i samarbejde med dig, at afdække dine behv g at indhente de nødvendige plysninger til behandling af din ansøgning. Du må gerne efter dit eget valg lade pårørende eller andre, sm du har tillid til, deltage i mødet. Du får et skriftligt svar på din ansøgning. Får du bevilget rdningen, hjælper sagsbehandleren dig herefter med at sætte rdningen i gang. Sagsbehandlingstid Jammerbugt Kmmunes sagsbehandlingstid fr ansøgninger m 96-bevilling er højst 8 uger. Sagsbehandlingstiden regnes fra ansøgningstidspunktet til du mdtager afgørelsen. Hvis kmmunen undtagelsesvis ikke kan verhlde sagsbehandlingstiden, skal du have skriftlig besked fra din sagsbehandler med plysning m, hvrnår du vil mdtage afgørelsen. Reglerne findes i Lv m Retssikkerhed g Administratin på det sciale mråde 3 stk. 2. Ansøgningens indhld En ansøgning m BPA skal indehlde plysninger m ansøgerens handicap - herunder hvilke funktiner, ansøgeren selv kan klare, g hvilke der behøves hjælp til. Det vil derfr være en hjælp, hvis du skemalægger dine behv fr hjælp henver døgnet (se bilag 1) til eksempelvis: persnlig hygiejne af- g påklædning tiletbesøg tandbørstning madlavning spisning tøjvask, rengøring g eventuelle andre gøremål i dit hjem ledsagelse til indkøb g andre aktiviteter, herunder behv fr hjælp i frbindelse med transprt vervågning hvilke aktiviteter, du allerede har Side 8 af 70

9 hvilke aktiviteter, du ønsker at kmme i gang med Din sagsbehandler vil i tæt dialg med dig, beregne, hvr mange hjælpetimer, du har behv fr g til hvilke frmål. Din sagsbehandler vil desuden tilbyde dig en handleplan, jf. Servicelvens 141. Handleplan Din sagsbehandler skal tilbyde at udarbejde en handleplan. Der skal tages hensyn til dit ønske m en handleplan, g til karakteren g mfanget af indsatsen mkring dig. Servicelvens 148 stk. 2: Kmmunalbestyrelsen i phldskmmunen, jf. 9-9 b i lv m retssikkerhed g administratin på det sciale mråde, skal løbende følge de enkelte sager fr at sikre sig, at hjælpen frtsat pfylder sit frmål. Kmmunalbestyrelsen skal herunder være pmærksm på, m der er behv fr at yde andre frmer fr hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra mdtagerens frudsætninger g så vidt muligt i samarbejde med denne. Om dit bistands- eller plejetillæg indgår sm delvis betaling fr hjælpen (kun relevant fr førtidspensinister, der har pensinsbevilling fra før den 1/1 2003) Hvrnår der følges p på bevillingen første gang Handleplanen skal styrke din indflydelse g tydeliggøre målet med indsatsen, så den bliver sammenhængende, helhedsrienteret g frpligtende fr alle invlverede persner g instanser. Afgørelse Servicelvens 141 Stk. 2. Kmmunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til persner med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne. Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra brgerens frudsætninger g så vidt muligt i samarbejde med denne. Desuden bliver du plyst m tilskuddets størrelse samt hvrledes det udbetales/administreres frsikringsfrhld i BPA tilskud til andre udgifter, der følger af rdningen din plysningspligt ved ændringer i din situatin mulighed fr at anke afgørelsen KLAGEADGANG Kmmunens afgørelser kan indbringes fr det sciale nævn, jf. Servicelvens 166, stk. 1, g retssikkerhedslvens 60, stk. 1 g 2. Din sagsbehandler klargør din sag til afgørelse indenfr sagsbehandlingsfristen. Herefter bliver din ansøgning afgjrt i henhld til kmmunens interne regler fr bevillingskmpetence. Bevillingens indhld Bliver din ansøgning imødekmmet, mdtager du en skriftlig bevilling med følgende plysninger: Retssikkerhedslven 60. De afgørelser, sm kmmunen g amtskmmunen træffer efter den sciale lvgivning, kan indbringes fr det sciale nævn. Det er kun den persn, sm afgørelsen vedrører, der kan klage ver afgørelsen. 67. Klage til det sciale nævn g Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse m afgørelsen. Bevilgede antal timer enten pr. døgn, pr. uge eller pr. måned Antallet af eventuelle rådighedstimer Hvis du ønsker at klage, skal du inden 4 uger efter mdtagelsen af afgørelsen, indgive din klage til Side 9 af 70

10 Retssikkerhedslven: 15. Kmmunalbestyrelsen har ansvaret fr g beslutter, hvrdan kmmunen skal planlægge g udføre sin virksmhed på det sciale g sundhedsmæssige mråde efter den sciale lvgivning. 16. Kmmunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvrdan de kmmunale pgaver løses, jf. 15. Tilsynet mfatter både indhldet af tilbuddene g den måde, pgaverne udføres på. Jammerbugt Kmmune Scialafdelingen Tftevej 43, 9440 Aabybr raadhus@jammerbugt.dk Tlf Du kan klage skriftligt eller mundtligt. Har du brug fr hjælp til at frmulere din klage, vil din sagsbehandler være dig behjælpelig. Når Kmmunen har mdtaget din klage, vil din sagsbehandler revurdere din sag. Såfremt du ikke får medhld ved denne revurdering, skal Kmmunen videresende din klage til Det Sciale Nævn, sm træffer afgørelse. OPFØLGNING OG TILSYN Generelt Kmmunens pfølgningsbesøg g tilsynsbesøg skal tilrettelægges i samarbejde med dig, g kan sagtens fregå ved det samme hjemmebesøg. Kmmunens pligt til at føre tilsyn med din hjælperdning må dg ikke frveksles med kmmunens pligt til at følge p på dit hjælpebehv (revisitering). Din sagsbehandler vil plyse dig nærmere m, hvrdan g hvrnår kmmunens pfølgning g tilsyn knkret fregår. OPFØLGNING/REVISITATION Kmmunen er frpligtet til løbende at følge p på din BPA-rdning. Dette vil i praksis fte ske igennem din sagsbehandlers kntakt med dig. Din sagsbehandler vil fretage en årlig revisitatin fr at vurdere, m den udmålte hjælp stadig stemmer verens med dit behv fr pleje, vervågning g ledsagelse der er sket ændringer i din situatin, sm kræver justering af din bevilling I frbindelse med revisitatinen vil du mdtage en ny skriftlig bevilling med klagevejledning. Det samme gælder, hvis der af andre grunde sker ændringer i din bevilling. TILSYN Kmmunen har pligt til at føre tilsyn. Du vil derfr nrmalt mindst én gang årligt, få et tilsynsbesøg i dit hjem. Din sagsbehandler skal sikre sig, at din BPArdning fungerer efter hensigten, herunder m: SITUATIONER I DAGLIGDAGEN ÆNDRINGER I DINE FORHOLD Oplysningspligt I henhld til Retssikkerhedslvens 11 stk. 2, har du pligt til at plyse m ændringer, der kan have betydning fr den hjælp, du mdtager. du frtsat pfylder betingelserne fr BPA du får den hjælp, sm er hensigten med rdningen du tilrettelægger arbejdet på en tilfredsstillende måde hjælperne udfører arbejdet på en tilfredsstillende måde andre frhld, herunder hyppige hjælperskift, arbejdsmiljø etc., giver anledning til en særlig indsats fra kmmunen Det kan eksempelvis dreje sig m ændringer i din helbredstilstand, flytning eller lignende. Kmmunen kan beslutte at kræve hjælpen tilbagebetalt, hvis du md bedre vidende har undladt at give plysninger eller har mdtaget hjælpen uberettiget. Side 10 af 70

11 Det er derfr meget vigtigt, at du altid giver din sagsbehandler relevante plysninger. Er du i tvivl, bør du kntakte din sagsbehandler. Samliv/Ægteskab Hvis du indgår ægteskab eller samlivsfrhld, kan din ægtefælle eller samlever ikke blive pålagt at udføre udvidede pleje-, vervågnings- g ledsagefunktiner i relatin til din BPA-rdning. Sygdm g hspitalsindlæggelse Ved sygdm, hspitalsindlæggelse eller lignende, kan din bevilling blive reduceret midlertidigt, afhængig af dit behv g situatinen. Du skal derfr altid kntakte din sagsbehandler m hspitalsindlæggelse af mere end 1 uges varighed.. Under nrmale mstændigheder kan du medbringe din evt. reducerede hjælperdning under indlæggelsen. Hvis du ikke har behv fr hjælp under hele indlæggelsen, kan du vælge, at hjælperen udfører praktisk hjælp i dit hjem i ngle af timerne. Der kan evt. planlægges ferie fr hjælperne under din indlæggelse. Opstår der en situatin, der kræver mere end 4 ugers indlæggelse, skal din sagsbehandler i samarbejde med dig eller den, du har verdraget abejdsgiveransvaret til, tage stilling til en eventuel midlertidig eller delvis standsning af rdningen g dermed hjemsendelse eller psigelse af hjælperne. Ved længerevarende hspitalsindlæggelse (udver 4 uger) kan det være hensigtsmæssigt at behlde en hjælper, sm har kntakt med dig under din indlæggelse. Hjælperen vil desuden være til stede ved din hjemkmst, hvr nye hjælpere eventuelt skal ansættes. Persnlig assistance til dit erhvervsarbejde Hvis du har et erhvervsarbejde, kan du bruge din BPA-rdning til at dække dit pleje-, vervågningsg ledsagebehv i arbejdstiden. Dine hjælpere må ikke udføre andre end disse pgaver fr dig, jf. BPA-reglerne. Hvis du har brug fr praktisk hjælp til udførelse af dine arbejdspgaver på jbbet, kan du derfr søge Jbcentret i kmmunen m persnlig assistance, jf. Beskæftigelsesministeriets lv m kmpensatin til persner i erhverv. Det er muligt at få bevilget persnlig assistance p til gennemsnitlig 20 timer m ugen. En persnlig assistent ansættes g aflønnes frmelt af din arbejdsgiver. Jbcentret administrerer rdningen g refunderer løntilskuddet til den virksmhed, hvr du er ansat. Dine BPA-hjælpere kan i princippet gdt ansættes sm persnlig assistance fr dig, men udgår i så fald af din 96-bevilling i de timer, hvr de fungerer sm din persnlige assistent. FERIE- OG WEEKENDOPHOLD M.M. Husk altid, at dine hjælpere så tidligt sm muligt skal have varsel m, at du agter at hlde ferie, weekend.l. udenfr dit hjem, såfremt det påvirker den nrmale arbejdsplan. Fleksibel brug af hjælpertimer Du skal have mulighed fr at dispnere fleksibelt ver din BPA-rdning i løbet af året. Derfr vil kmmunen sædvanligvis højst 1-2 gange m året gøre dit timefrbrug p g afregne eventuelle ufrbrugte hjælpertimer. Det betyder, at du kan vælge at tilrettelægge brugen af dine udmålte hjælpertimer sådan, at der gså bliver spillerum til særlige aktiviteter sm fr eksempel weekendphld. Ufrbrugte timer Hvis det viser sig, at du kan pspare et større antal timer, skal din rådgiver være pmærksm på, m den udmålte hjælp er i verensstemmelse med dit faktiske behv. Ophld g ferie i Danmark Sm udgangspunkt kan du medtage din BPArdning uændret veralt i Danmark. Side 11 af 70

12 Servicelvens 96 b Flytter en persn fra en kmmune, der udbetaler tilskud efter 95 eller 96, skal den hidtidige phldskmmune, uanset reglerne i 9 i lv m retssikkerhed g administratin på det sciale mråde, frtsætte udbetalingen af tilskud, indtil den nye phldskmmune har truffet afgørelse m tilskud efter 95 eller 96. Stk. 2. Har en kmmune udbetalt tilskud efter stk. 1, har kmmunen krav på refusin herfr fra den nye phldskmmune. Refusinskravet mfatter tilskud, sm den hidtidige phldskmmune har betalt efter brgerens flytning fra den tidligere phldskmmune g frem til daten fr den nye phldskmmunes afgørelse. Du bør derfr allerede ved ansættelsessamtalen sikre dig, at dine hjælpere er indfrståede med, at arbejdsdagen kan begynde g slutte andre steder end i dit hjem g hvilke vilkår, der i øvrigt følger med. Du skal sm udgangspunkt sikre dig, at den fysiske indretning g adgang til arbejdsredskaber på phldsstedet svarer bedst muligt til dit sædvanlige behv fr praktisk hjælp g persnlig pleje, dels af arbejdsmiljøhensyn, dels fr at undgå unødige merudgifter til ekstra hjælpere. I ganske særlige tilfælde kan din sagsbehandler efter en knkret vurdering afgøre, at det er nødvendigt med 2 hjælpere samtidig, eksempelvis til frflytningspgaver, hvis de fysiske rammer på stedet ikke er handicapvenligt indrettet. Sm udgangspunkt skal du selv afhlde phldsg rejseudgifter til dine hjælpere. Hvis du i øvrigt pfylder betingelserne i Servicelvens 100 m merudgifter, har du mulighed fr at søge m tilskud til dækning af ekstra mkstninger, der er frbundet med phldet. Hvis der er behv fr ekstra timer, fr at det er muligt at kmme på weekend Så kan du efter en knkret vurdering få en ekstrabevilling til maksimalt 1 weekend (2 døgn) pr. måned. Der skelnes imellem aktive timer g eventuelle rådighedstimer ved umåling af timetallet. Hjælperne aflønnes kun fr aktive timer, selvm de er med på weekend. Din sagsbehandler skal have din ansøgning mindst 1 måned før den ønskede pstart. Du skal være pmærksm på, at du ikke kan pspare eller verføre ufrbrugte ekstrabevillinger til weekendphld til året efter. Højsklephld Du kan bevare din BPA-rdning under et højsklephld. Du skal rette henvendelse til din sagsbehandler, hvis du bliver ptaget på en højskle. Din sagsbehandler vurderer i samråd med dig, m der skal ske en justering af din bevilling i relatin til højskle-phldet. FLYTNING Hvis du flytter til en anden kmmune, kan du medbringe din hidtidige BPA-rdning, indtil din nye kmmune har truffet afgørelse m tilskud. Du bør i gd tid inden flytningen ansøge din kmmende phldskmmune m videreførelse af din BPA-rdning. Du skal i den frbindelse være pmærksm på, at din nye kmmune kan have et andet serviceniveau g andre tildelingskriterier, end du er vant til. Tal derfr så tidligt sm muligt med din sagsbehandler m flytteplanerne, så denne får mulighed fr at indlede et samarbejde med tilflytningskmmunen m en gd verflytning. Dette er vigtigt fr dig. Side 12 af 70

13 BPA I UDLANDET Længerevarende phld i EUmedlemslande Hvis du g din familie flytter til et EUmedlemsland, kan du medbringe din BPA-rdning uændret, hvis du er mfattet af EØF Frrdning nr. 1408/71 m anvendelse af de sciale sikringsrdninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende g deres familiemedlemmer, der flytter inden fr Fællesskabet. Det gælder, hvis du eksempelvis er arbejdstager studerende ægtefælle Det frudsættes, at du vælger at ansætte lkale hjælpere til phldslandets lønniveau, dg maksimalt svarende til det danske. Kntakt din sagsbehandler i så gd tid sm muligt, hvis du har planer m et længerevarende udlands-phld, så du er sikker på at få afklaret alle praktiske g bevillingsmæssige frhld af betydning fr din BPA-rdning. Midlertidigt phld i udlandet Den Sciale Ankestyrelse har fastslået, at et halvt års phld i udlandet kan anses fr et midlertidigt phld. Du kan medbringe din BPA-rdning til udlandet, hvis du deltager i eksempelvis udviklingsarbejde aktivering revalidering uddannelse, der berettiger til Statens Uddannelsesstøtte i udlandet nødvendig lægebehandling samkvem med dine børn Du behøver ikke at søge kmmunen m gdkendelse, hvis dit midlertidige phld er under 1 måned. Hvis det derimd verstiger 1 måned, skal du søge kmmunen m gdkendelse af, at du medbringer din hjælp. Kntakt altid din sagsbehandler i gd tid, hvis du har planer m et midlertidigt udlandsphld ver 1 måneds varighed. Hvr længe du kan få hjælp under et phld i udlandet, afhænger af frmålet med hjælpen g de knkrete mstændigheder. Din sagsbehandler skal derfr altid lave en knkret g individuel vurdering af frmålet med dit phld. Du kan medbringe dine egne hjælpere, men tilskuddet kan ikke verstige dit tilsvarende behv i Danmark. Der kan ikke ydes hjælp til rejse g phld fr hjælperne efter 96 i lv m scial service eller sm merudgift efter 100 i lv m scial service. Du kan gså vælge at ansætte hjælpere i phldslandet efter det stedlige lønniveau, sm dg ikke må verstige det danske. Kntakt altid din sagsbehandler, hvis der sker ændringer i dit hjælpebehv under udlandsphldet. Krtvarigt feriephld i udlandet Du kan tage din BPA-rdning med til udlandet i frbindelse med din ferie, hvis dit behv fr støtte er det samme sm i Danmark. Ved rejse i udlandet skal du huske at tegne rejsefrsikring fr dine hjælpere. Se under afsnittet Frsikring. Sm udgangspunkt skal du selv afhlde rejse- g phldsudgifter til dine hjælpere under feriephld i udlandet. Du kan dg i særlige tilfælde g efter en knkret vurdering, få tilskud til dækning af ekstra mkstninger, hvis du i øvrigt pfylder betingelserne i Servicelvens 100 m merudgifter. Kntakt din sagsbehandler i gd tid før afrejsen. Særlige tilfælde Hvis frhldene på feriestedet vil medføre, at udførelsen af din sædvanlige persnlige g praktiske hjælp tager længere tid end nrmalt eller vil kræ- Side 13 af 70

14 ve t hjælpere samtidig, kan du søge m bevilling af ekstra hjælpertimer. Hvis dette betyder, at du må have en ekstra hjælper med, kan du søge m at få dækket dennes rejse- g phldsudgifter efter Servicelvens 100. Der ydes kun løn fr hjælpernes faktiske arbejdstid under dit feriephld, g ekstra hjælpertimer kan ikke pspares eller verføres til næste år. Du bør i gd tid, minimum 3 måneder, før den frventede afrejse, kntakte din sagsbehandler m tilskudsmulighederne. Det er vigtigt, at du har fået svar på en knkret ansøgning, inden du frpligter dig øknmisk til reservatiner hs rejsearrangør, smmerhusudlejer.l. Den Sciale Ankestyrelse har fastslået, at 3 uger ikke kan betegnes sm et krtvarigt feriephld. Kmmunen definerer derfr et krtvarigt feriephld sm 2 uger, hvr der er mulighed fr ansøgning m ekstra udgifter. OPHØR AF DIN BPA-ORDNING Generelt Hvis din BPA-rdning skal phøre, giver kmmunen dig minimum 3 måneders varsel fra udgangen af den måned, hvr beslutningen er truffet. Frmålet med denne frist er at sikre, at du g den, du eventuelt har verdraget arbejdsgiveransvaret til, kan afvikle alle aftaler g frpligtelser på en gd g krrekt måde. I en akut situatin, hvr hensynet til eksempelvis din helbredstilstand gør det nødvendigt at standse BPA-rdningen straks, kan kmmunen dg ikke verhlde dette varsel. I så fald dækker kmmunen sm udgangspunkt de udgifter, der er frbundet med afvikling af rdningen. Din sagsbehandler skal inddrage dig i afgørelsen, frdi du har baseret din tilværelse på denne frm fr hjælp. Desuden skal din sagsbehandler tilbyde dig, at I sammen udarbejder en handleplan m den fremtidige indsats. Du skal være pmærksm på, at eventuelle ufrbrugte tilskudsmidler skal tilbagebetales til kmmunen ved phør af din BPA-rdning. Hvis betingelserne ikke længere er pfyldt Det kan blive nødvendigt at frakende dig din BPArdning, hvis kmmunen vurderer, at du ikke længere pfylder betingelserne i 96. Det kan blive aktuelt, hvis eksempelvis din helbredssituatin ændres, så du ikke længere magter at være arbejdsleder du skal flytte i plejeblig eller på døgninstitutin dit hjælpebehv nedsættes Hvis du ønsker at standse din BPA-rdning Du kan selv beslutte at psige din BPA-rdning, hvis du ikke længere ønsker at påtage dig de pgaver g det ansvar, der er frbundet med arbejdslederrllen g rdningen i det hele taget. Af hensyn til den bedst mulige afvikling af rdningen fr dig, dine hjælpere g den eventuelle arbejdsgiver, gælder gså i dette tilfælde et varsel på minimum 3 måneder, medmindre andet taler imd. Søg altid råd g vejledning hs din sagsbehandler, hvis du går med sådanne vervejelser. Dødsfald I tilfælde af din død brtfalder BPA-tilskuddet ved udgangen af samme måned. Kmmunen dækker dg eventuelle udgifter til dine hjælpere i minimum 1 måned efter udgangen af den måned, hvr dødsfaldet er sket. Hvis du selv var arbejdsgiver, sørger kmmunen fr afvikling af hjælpernes ansættelsesfrhld g øvrige frpligtelser mkring rdningen. Hvis arbejdsgiveransvaret var verdraget til en nærtstående, frening eller privat firma, skal denne sørge fr afviklingen i samarbejde med din sagsbehandler. Side 14 af 70

15 ADMINISTRATION AF BPA HVAD INDEBÆRER ARBEJDSGIVERANSVA- RET Du eller den, der varetager arbejdsgiveransvaret fr dig, har ansvaret fr at administrere de praktiske g juridiske pgaver, der er frbundet med din hjælperrdning, eksempelvis: Ansættelse g afskedigelse af hjælpere Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne Gennemgang af arbejdsstedet med henblik Arbejdsgiveren skal desuden yde dig nødvendig støtte g rådgivning i din rlle sm arbejdsleder. Aftalen skal være skriftlig g indehlde en nærmere beskrivelse af arbejdsgiverens pgaver g frpligtelser, samt et gensidigt psigelsesvarsel. Kmmunen skal have mindst 1 måneds varsel fra udgangen af den måned, hvr aftalen er indgået. Herved får alle parter den nødvendige tid til at få iværksat BPA-rdningen, herunder udbetaling af tilskuddet. Valget af arbejdsgiver er dit eget ansvar, g du skal frtsat selv være arbejdsleder. Servicelven 96 c: Stk. 1. Hvis en brger, der mdtager tilskud efter 95 g 96, dør, brtfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvr dødsfaldet er sket, jf. dg stk. 2. Stk. 2. Kmmunalbestyrelsen dækker dg eventuelle udgifter til hjælpere i minimum en måned efter udgangen af den måned, hvr dødsfaldet er sket. Stk. 3. Indenrigs- g scialministeren kan fastsætte nærmere regler m udbetaling. på arbejdspladsvurdering (APV) Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljø franstaltninger. Udbetaling af løn, (pgaven kan varetages af kmmunen eller af en privat virksmhed) Indberetning af skat, tegning af lvpligtige frsikringer, indbetaling til ferie, barselsfnd g ATP (pgaven kan varetages af kmmunen eller af en privat virksmhed) OVERDRAGELSE AF ARBEJDSGIVERANSVAR Du kan vælge at indgå aftale med en nærtstående, en frening eller et privat firma m at verføre dit BPA-tilskud til pågældende, sm herefter vertager arbejdsgiveransvaret. Arbejdsgiveren påtager sig administratinen af dit tilskud g de praktiske g juridiske pgaver, der er frbundet med din BPA- rdning. Trepartsaftale ved ekstern arbejdsgiver Hvis du vælger en frening eller privat virksmhed sm arbejdsgiver, kan din sagsbehandler beslutte, at der skal udarbejdes en skriftlig aftale mellem dig, arbejdsgiveren g kmmunen. Aftalen skal mhandle arbejdsfrdeling udbetaling af tilskud, der ikke kan verstige den gældende bevilling tildeling/udlån af hjælpemidler betaling fr g levering af arbejdsredskaber arbejdsgiverhnrar regnskabsaflæggelse psigelsesfrister m.v. Tilskud til ekstern arbejdsgiver Hvis du har verført dit BPA-tilskud g dermed arbejdsgiveransvaret til en frening eller privat virksmhed, skal kmmunen udmåle et tilskud til varetagelsen af denne funktin. Tilskuddet skal sikre, at den eksterne arbejdsgiver kan udføre arbejdsgiverpgaverne tilfredsstillende. Herunder gså, at du sm arbejdsleder får den frnødne rådgivning g støtte. Endvidere skal tilskuddet dække arbejdsgiverens indirekte mkstninger til intern administratin, ledelse, kntrhld, løn, regnskab mv. Tilskuddet bliver udmålt i henhld til kmmunens vedtagne lønsatser til hjælpere g timesats til arbejdsgiveradministratin. Side 15 af 70

16 Servicelvens 96 a: Stk. 1. Indenrigs- g scialministeren kan fastsætte nærmere regler m kmmunalbestyrelsens udmåling af tilskud til brgerstyret persnlig assistance, herunder m dækning af udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiverpgaver g administrative pgaver m.v. samt andre udgifter fr brgeren, der er frbundet med den mdtagne hjælp. Stk. 2. Tilskud til brgerstyret persnlig assistance efter 95 g 96 udbetales månedsvis frud. Stk. 3. Indenrigs- g scialministeren kan fastsætte nærmere regler m udbetaling g regulering af tilskud, regnskabsaflæggelse g tilbagebetaling af tilskud. ØKONOMI UDMÅLING AF HJÆLPEN Udmålingen af din hjælp sker ud fra en helhedsrienteret behvsvurdering med udgangs-punkt i, hvad du selv kan klare. Din sagsbehandler vil inddrage dig i denne vurdering, g herunder samtidig tage stilling til, m du eventuelt har brug fr hjælpere med særlige kvalifikatiner. Timetallet udregnes på baggrund af Det er derefter p til firmaet eller freningen, m det/den kan g vil udføre arbejdet fr denne pris. Se nærmere i Kap. 8 Øknmi: Tilskud til arbejdsgiverpgaven. Du selv eller din nærtstående vil ikke kunne få tilskud til varetagelse af arbejdsgiverpgaven. HVAD INDEBÆRER ARBEJDSLEDERANSVARET Sm arbejdsleder skal du være i stand til at fungere sm daglig leder fr dine hjælpere, herunder lede g frdele det daglige arbejde, sørge fr, at dit hjem er en gd arbejdsplads etc. Du skal eksempelvis kunne: Dit behv fr hjælp ver hele døgnet eller mindre Om ngle af timerne er rådighedstimer Dit behv fr ekstra timer i frbindelse med sygdm, verlappende timer, intrduktin, verhldelse af arbejdsmiljølvens regler m.v. Dit behv fr mere end 1 hjælper i løftesituatiner Hvrvidt du ønsker at kmbinere hjælperdningen med hjælp fra hjemmeplejen eks. med tilsyn m natten Hvrvidt din samlever/ægtefælle ønsker at påtage sig at yde frivillig hjælp i ngle timer Hvrvidt din samlever/ægtefælle ønsker at blive ansat sm hjælper Hvrdan dit bistands- g plejetillæg indgår sikre et gdt fysisk g psykisk arbejdsmiljø udarbejde vagtplaner, ferieplaner etc. sammen med g fr hjælperne udfylde g kntrllere arbejds- g timesedler udarbejde jbbeskrivelser g stillingspslag, evt. i samarbejde med arbejdsgiveren udvælge hjælpere g gennemføre ansættelsessamtaler varetage plæring g daglig instruktin af hjælperne hlde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hlde msrgssamtaler g tjenstlige samtaler bede dine hjælpere m at udføre en pgave g påtale det, hvis hjælperen ikke verhlder det aftalte lede møder (eksempelvis persnalemøder) Rådighedstimer I udmålingen af dit timetal kan der indgå et mindre antal rådighedstimer, hvr dine hjælpere skal være til stede g kunne tilkaldes, men ikke udføre planlagt arbejde. Du kan kun få tildelt rådighedstimer, hvis din sagsbehandler vurderer, at du har et særligt behv. Rådighedstimer bevilges typisk i nattetimer, hvr du sver. Nrmalt vil 2-3 krtvarige tilkald i rådighedsvagten i løbet af natten være acceptabelt. Hvis dine tilkald bliver hyppigere, kan det udløse en eller flere nrmaltimer. Side 16 af 70

17 Dette vurderes skønsmæssigt i hvert enkelt tilfælde. Der kan nrmalt ikke udmåles rådighedstimer til brugere, der benytter respiratr. Persnalemøder, MUS, kurser etc. Du får udmålt et antal ekstra timer m året til afhldelse af persnalemøder. Udmålingen sker dels ud fra antallet af bevilgede hjælpertimer i din BPA-rdning, dels ud fra antal fastansatte hjælpere: 8 timer pr. fastansat hjælper, hvis du har ver 126 hjælpertimer pr. uge 6 timer pr. fastansat hjælper, hvis du har mellem 85 g 126 hjælpertimer pr. uge 4 timer pr. fastansat hjælper, hvis du har mellem 42 g 84 hjælpertimer pr. uge 3 timer pr. fastansat hjælper, hvis du har p til 42 hjælpertimer pr. uge Du vil dg sm udgangspunkt ikke få tildelt ekstra timer til persnalemøder, hvis du kun har 1 hjælper ansat. Følgende frudsættes, sm på enhver arbejdsplads, afviklet indenfr dine hjælperes nrmale arbejdstid: Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Almindelig intrduktin/plæring af nye hjælpere Din bevilling mfatter sm udgangspunkt ikke særskilt udmåling til nødvendige hjælperkurser, frdi kmmunen dækker udgifter til disse efter regning. Tilskud til arbejdsgiverpgaven Jammerbugt Kmmune udmåler tilskuddet til din eksterne arbejdsgiver ud fra Kmmunernes Landsfrenings (KL) Budgetvejledning 2010 g ntat af 30. ktber 2009, hvraf følgende kriterier fremgår: De eksterne arbejdsgiverpgaver frudsættes at kræve gennemsnitligt 46,1 arbejdstimer pr. år sm permanent niveau Ekstern lønadministratin udmåles med et årligt beløb på krner pr. hjælper (2012 niveau) De t første frudsætninger betyder, at der er afsat ca. 8,5 timer pr. hjælper til varetagelse af arbejdsgiverpgaver. Antallet af hjælpere pgøres ud fra et skøn ver, hvr mange frskellige hjælpere, du vil have ansat i løbet af 12 måneder. Arbejdsgivertilskuddet udgør 290,89 krner plus 72,72 krner til verhead, i alt 363,61 krner pr. time. Denne sats er et gennemsnit af 50 % akademikertimeløn g 50 % HK-timeløn, plus 20 % til diverse kntrhldsudgifter (verhead). Regnestykket fr det samlede tilskud til arbejdsgiverpgaven ser herefter således ud: 8,5 timer x antal hjælpere i 12 mdr. x 363,61 kr kr. x antal hjælpere i 12 mdr. TILSKUD TIL HJÆLPERRELATEREDE UDGIFTER Kmmunen skal i sin beregning af tilskud til din 96-BPA-rdning, udmåle et beløb til dækning af andre direkte g indirekte udgifter, der er frbundet med at have hjælpere i g udenfr dit hjem. Det kan f.eks. være ekstraudgifter til prt g annncering ekstra frbrug af vand, varme g el diverse småudgifter i hushldningen (f.eks. sæbe, tiletpapir) handsker, masker g lignende huslejeandel til hjælperværelse (hvis udgiften ikke er dækket efter servicelvens 100) entré- g befrdringsudgifter Dette frudsætter, at dine mkstninger hertil ikke dækkes efter Pensinslvens 16 (bistandseller plejetillæg). Der er gennemsnitligt ansat 5,4 hjælpere i en 96 BPA-rdning Se nærmere under Bistands- g plejetillæg. Side 17 af 70

18 MERUDGIFTER I HENHOLD TIL SERVICELOVENS 100 Når du er bevilget en 96-BPA rdning kan du søge m at få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter Servicelvens 100. Det kan være udgifter til større håndsrækninger, sm ligger udver de pgaver, dine hjælpere skal varetage, eksempelvis havearbejde, snerydning, hvedrengøring etc. Merudgiften skal være en følge af din nedsatte funktinsevne, g må ikke kunne dækkes efter andre regler. Der er en øvre aldersgrænse på 65 år fr mdtagelse af 100-merudgiftsydelse. Din sagsbehandler kan vejlede dig m, hvilke merudgifter, du vil kunne få dækket via 100. INVALIDITETSYDELSE (IY) Hvis du har fået tilkendt invaliditetsydelse efter de gamle pensinsregler, påvirkes ydelsen ikke af din BPA-rdning. BUDGET BUDGETOPSTILLING FOR DIN BPA-ORDNING Kmmunen skal pstille et budget, hvr de enkelte pster i udmålingen til din BPA-rdning tydeligt fremgår. Frmålet er at synliggøre, at kmmunen har taget højde fr alle de elementer, der skal indgå i udmålingen. Budgettet er derfr et vigtigt styringsredskab fr dig i dagligdagen, g sm danner grundlag fr dit årsregnskab. BISTANDS- OG PLEJETILLÆG Hvis du er tilkendt førtidspensin før 1. januar 2003, får du måske bistands- eller plejetillæg efter Lv m højeste, mellemste, frhøjet almindelig g almindelig førtidspensin, 16 stk. 1 g 2. Tillæggene ydes til persner, der har vedvarende behv fr persnlig hjælp g hvr denne ikke ydes af det ffentlige. Typisk i tilfælde, hvr en ægtefælle eller anden pårørende ønsker at varetage den nødvendige pleje g msrg. Dit tillæg kan ikke frakendes, når du får en BPArdning, men der skal ved udmåling af din hjælp tages stilling til, i hvilket mfang dit tillæg skal indgå sm en del af finansieringen af din BPArdning. Dine merudgifter til BPA-rdningen må ikke indregnes i dette, g størrelsen af fradraget i dit tillæg skal altid beregnes ud fra en knkret g individuel vurdering med udgangspunkt i din samlede situatin. Din sagsbehandler vil infrmere dig nærmere m kmmunens retningslinjer g serviceniveau. UDBETALING EFTER REGNING Du får dækket nedenstående variable udgifter efter regning. Disse udgifter er ikke indehldt i budgettet fr din BPA-rdning, g derfr skal du heller ikke medtage dem i dit årlige regnskab til kmmunen. Frmålet er at sikre, at du løbende får dækket alle faktiske udgifter til din BPA-rdning uden at du selv skal lægge penge ud eller søge kmmunen m ekstra midler til: løn under hjælpers sygdm barselsfnd barnets 1. g 2. sygedag nødvendige frsikringer fr hjælpere nødvendige kurser fr hjælpere nødvendige mkstninger til verhldelse af arbejdsmiljølvgivningen lønadministratin, når du selv eller en nærtstående varetager lønudbetaling m.v. Side 18 af 70

19 REGNSKAB, TILBAGEBETALING M.V. ÅRLIGT REGNSKAB FOR BPA-ORDNING Du eller den, du har verdraget arbejdsgiveransvaret til, skal udarbejde et årligt regnskab til Byrådet fr anvendelsen af det udbetalte tilskud, jf. Bekendtgørelse nr af 30. ktber 2009 m udmåling af tilskud til brgerstyret persnlig assistance efter servicelvens 95 g 96. Dit regnskab skal kunne sammenhldes med kmmunens budget fr din BPA-rdning. Det skal kunne ses, m dit tilskud er brugt i verensstemmelse med frmålet, g m du eventuelt skal tilbagebetale nget. Din sagsbehandler vil plyse dig m kmmunens retningslinjer fr hvrdan g hvrnår, regnskabet rent praktisk skal aflægges. Regnskabet skal mfatte almindelige mkstninger ved ansættelse af hjælpere særlige mkstninger ved verførsel af tilskud eller til lønadministratin pgørelse ver udmålte g frbrugte timer Kmmunen udarbejder årsregnskabet Hvis kmmunen varetager din lønadministratin, udarbejder kmmunen regnskabet. TILBAGEBETALING Hvis du har brugt færre timer end udmålt, skal tilskuddet til disse timer tilbagebetales til kmmunen. Du skal gså være pmærksm på, at tilskud, der er blevet anvendt til andet end de frmål, der fremgår af Servicelvens 96 g 96 a, skal tilbagebetales til kmmunen. DIT HJEM ER EN ARBEJDPLADS ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljølven indehlder de generelle bestemmelser m arbejdsmiljøet, sm er bindende fr brgerne. Det kan medføre straf, hvis reglerne vertrædes. Hvis dine hjælperes arbejdspgaver kun består i arbejde, der nrmalt udføres i en arbejdsgivers private hushldning, eksempelvis rengøring, madlavning etc., er dit hjem sm arbejdsplads mfattet af arbejdsmiljølvens udvidede mråde, jf. 2 stk. 3. Det betyder, at du sm arbejdsgiver har pligt til at sikre, at dine hjælpere har et sikkerheds- g sundhedsmæssigt fuldt frsvarligt arbejdsmiljø. Du skal sørge fr, at arbejdsfrhldene er frsvarlige der ikke anvendes farlige, tekniske hjælpemidler arbejdsskader undgås ved at anvende nødvendige hjælpemidler hjælperne får den nødvendige plæring g instruktin i at udføre arbejdet uden risik arbejdet tilrettelægges, så der er tid til pauser i rimeligt mfang en sammenhængende vagt fr en hjælper sm udgangspunkt er på maksimalt 24 timer arbejdsmiljøfrhldene bliver vurderet eventuelle arbejdsulykker anmeldes Arbejdspladsvurdering (APV) Hvis dine hjælpere skal udføre pgaver af mere medicinsk g/eller prfessinelt plejende karakter, er der tale m arbejde, sm ikke nrmalt udføres i en arbejdsgivers private hushldning. I så fald gælder hele arbejdsmiljølven, herunder gså din pligt sm arbejdsgiver til at udarbejde Arbejdspladsvurdering (APV), verhlde regler m arbejdstid, arbejdspladsens indretning etc. Side 19 af 70

20 Det kan være pgaver sm fr eksempel injektinsgivning vervågning frflytning med brug af lift Du kan hente gde råd g praktiske plysninger i Handicaphjælpernes arbejdsmiljø, en branchevejledning. Find den på Arbejdstilsynet yder gså råd g vejledning, blandt andet m APV. Se mere på Udver hensynet til dine hjælpere skal disse frhldsregler gså sikre, at arbejdspgaverne bliver løst frsvarligt i frhld til dig sm bruger. Hjælpemidler/frflytningsteknik Du er frpligtet til at sikre dine hjælpere de nødvendige hjælpemidler til brug i frflytningssituatiner, eksempelvis lift til brug fr tiletbesøg, bad g andet. Sm ftest bevilges hjælpemidler samtidig med at BPA-rdningen sættes i gang. Opstår der nye behv, skal du henvende dig til Scialafdelingen. Der bevilges hjælpemidler svarende til det øvrige serviceniveau i kmmunen. Bevilgede hjælpemidler skal benyttes. Fr eksempel skal alle hjælpere benytte lift, hvis dette er aftalt. Der vil blive instrueret i brugen af hjælpemidlet, når det leveres. Du skal dg selv huske, at nyansatte hjælpere gså skal instrueres i brugen. Frflytningskursus Dine hjælpere har mulighed fr at deltage i frflytningskurser på AMU Nrdjylland. Det er dit ansvar, at nye hjælpere bliver tilmeldt AMU s løbende frflytningskurser. Kmmunen dækker udgifterne til disse kurser efter regning. Undersøg gså, m dine hjælpere kan deltage i kmmunens interne kurser, eller m der er andre muligheder g tilbud. Oplæring i arbejdspgaver Du er sm udgangspunkt frpligtet til indenfr nrmal arbejdstid at sørge fr, at dine hjælpere får den nødvendige g relevante intrduktin i de arbejdspgaver, de skal varetage fr dig. Hvis du er respiratrbruger, har særlige plejebehv eller benytter tekniske hjælpemidler, kan det imidlertid være nødvendigt at plære en nyansat hjælper, før denne kan varetage arbejdspgaverne sikkert på egen hånd. Din sagsbehandler har i disse tilfælde tildelt dig et vist antal timer i den samlede timeudmåling til plæring g arbejdsintrduktin af nyansatte. Det er vigtigt, at du udnytter disse timer bedst muligt til dette frmål. FORSIKRING LOVPLIGTIGE FORSIKRINGER Sm arbejdsgiver har du frsikringspligt i henhld til arbejdsskadefrsikringslven. Det betyder, at du skal sørge fr, at dine hjælpere er frsikret md arbejdsskader g erhvervssygdmme. Du skal blt være pmærksm på, at du kun vil få dækket den udgift, der svarer til den tilsvarende frsikring i HANDI Frsikring. HANDI Frsikring mfatter Lvpligtig arbejdsskadefrsikring Erhvervsansvarsfrsikring Retshjælp i civilretlige tvister Syge-/Rejsefrsikring Du kan få svar på eventuelle spørgsmål hs HANDI Frsikringsservice Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidvre Tlf / Side 20 af 70

21 HJÆLPERE MED PÅ UDLANDSREJSE Hvis du ikke benytter HANDI Frsikring, skal du sørge fr at tegne en rejsefrsikring fr dine hjælpere, hvis de ledsager dig på rejse til udlandet. Da hjælperne er på arbejde, er de ikke mfattet af det gule sygesikringsbevis. Udgiften til dine hjælperes rejsefrsikring dækkes af kmmunen efter regning. Husk at træffe aftale herm med din sagsbehandler. Du kan gså få anmeldelsesblanketter g anmelde arbejdsskader hs Arbejdsskadestyrelsen på www. ask.dk. Arbejdsbetinget sygdm Hvis en hjælper mener at have fået en arbejdsbetinget sygdm på grund af sit arbejde hs dig, skal hjælperen kntakte egen læge. Hvis lægen vurderer, at der kan være tale m en arbejdsbetinget sygdm, skal lægen indgive anmeldelse til Arbejdstilsynet. Gult g blåt sygesikringsbevis Der gælder de samme regler fr dig sm fr alle andre brgere mkring gult g blåt sygesikringsbevis. Kntakt Kmmunens Brgerservice fr nærmere råd g vejledning. ARBEJDSULYKKE OG ABEJDS- BETINGET SYGDOM Arbejdsulykke Hvis der sker en arbejdsulykke, sm medfører en hjælpers uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag, har du sm arbejdsgiver pligt til at anmelde skaden til dit frsikringsselskab. Skaden skal anmeldes senest 9 dage efter første fraværsdag. Hvis der går længere tid, før skaden fremstår sm en arbejdsulykke, skal anmeldelsen ske hurtigst muligt derefter. Andre persner, herunder hjælperen selv, kan gså anmelde ulykken. Du kan rekvirere anmeldelsesblanketter hs Arbejdstilsynet Nrdjylland Hbrvej 461, 9200 Aalbrg SV Tlf PERSONALEADMINISTRATION REKRUTTERING AF HJÆLPERE Når du har en ledig hjælperstilling, anbefales du at pslå stillingen på Jbnet er den ffentlige arbejdsfrmidlings jbprtal g er gratis at benytte. Annncering i dagblade må sm udgangspunkt kun ske, hvis du ikke på anden måde har kunnet skaffe hjælpere med de rette kvalifikatiner. Hvis dette bliver nødvendigt, bør du altid frinden kntakte din sagsbehandler fr at sikre dig, at udgiften er mfattet af din bevilling. En anden mulighed er at kntakte Klubben fr Brugere g Hjælpere i Nrdjylland (KBHN), Her kan du muligvis få plyst navne på persner, sm er interesseret i et jb sm persnlig hjælper. Hjælperprfil Før du indrykker stillingsannncen, er det vigtigt, at du gør dig vervejelser m dine frventninger g krav til din kmmende hjælper. Det kan eksempelvis være: Hvilke frmelle kvalifikatiner skal din hjælper have? Er det nødvendigt med kørekrt, respiratinskursus.l.? Side 21 af 70

22 Hvilke persnlige kvalifikatiner g egenskaber skal din hjælper have? Herunder bør du gså verveje din idealhjælpers køn g alder Hvilket erfaringsgrundlag skal din hjælper have? Ønsker du en erfaren hjælper, eller en uerfaren hjælper, sm du selv kan plære? Hvrdan skal din hjælpers fysiske g psykiske frm være? Skal hjælperen klare særlige pgaver hs dig? Skal hjælperen kunne arbejde alene i hverdagen? Skal hjælperen kncentrere sig m sine pgaver uden at invlvere dig i sit eget liv g eventuelle prblemer? Ønsker du en ryger eller ikke-ryger? Skal hjælperen være indstillet på at ledsage dig på rejser i ind- g/eller udland? Frslag til stillingspslagets indhld Stillingspslaget skal tiltrække relevante ansøgere. Det er derfr en gd idé at bruge lidt tid på at verveje indhld, frmulering g pstilling af pslaget. Opslaget kan blandt andet indehlde følgende: dit navn (du kan gså vælge at være annym) arbejdsstedet (din bpæl eller by) Gennemsnitligt antal arbejdstimer pr. uge stillingens indhld kvalifikatinskrav til ansøger, herunder evt. særlige kvalifikatiner dkumentatinskrav (cv, arbejdsgiverudtalelser, uddannelsesbeviser mv.) plysning m løn- g ansættelsesvilkår plysning m ansøgningsfrist plysning m den adresse, sm ansøgningen skal sendes til fremvisning af straffeattest Specifikke krav til ansøger Du må ikke skrive hvad sm helst i et stillingspslag, da du sm enhver anden arbejdsgiver skal verhlde Ligestillingslven. Du må fr eksempel ikke stille krav m, at ansøger skal have en bestemt alder eller køn, eller være studerende. Du må dg gdt stille specifikke krav, hvis de er nødvendige fr at ansøgeren vil kunne bestride stillingen. Eksempelvis kan det være nødvendigt at ansætte en kvindelig hjælper, hvis du selv er kvinde g skal bruge hjælperen til at assistere dig i svømmehallens mklædningsrum. ANSÆTTELSESSAMTALEN Du bør altid udvælge 4-5 af de mest kvalificerede ansøgere til en persnlig samtale, før du beslutter dig fr at ansætte en. Frmålet er at give dig selv et gdt grundlag fr at vurdere, hvilken ansøger, der er den rette til jbbet. Fremgangsmåde g frslag til spørgsmål Sammenlign hver ansøgning med stillingspslaget g vervej, hvilke ting, du vil bede den enkelte ansøger m at uddybe ved samtalen. Frbered samtalen grundigt, så den frløber struktureret, sammenhængende g afslappet. Husk, at du gså bliver vurderet af ansøgeren. Afsæt gd tid (1-2 timer). Sørg fr, at ansøgeren føler sig velkmmen. Tilbyd evt. vand, kaffe/the. Inspiratin til fremgangsmåde g spørgsmål: 1. Byd velkmmen 2. Præsentatin af dig sm arbejdsgiver/arbejdsleder g evt. andre deltagere på arbejdsgiversiden - hver enkelt præsenterer sig selv g frtæller m sin rlle under samtalen 3. Frtæl m antal mdtagne ansøgninger g hvr mange, der er indkaldt til samtale (nævn ingen navne!) 4. Frtæl m ansættelsesprceduren - hvr lang tid der er afsat til samtalen, g hvrnår der vil blive truffet beslutning m ansættelse 5. Orienter m arbejdspladsen - en krt præsentatin af dig selv, din husstand, din hverdag, dit handicap, jbbets indhld (madpakke eller madrdning?) BPA-rdningen g m selve jbbet 6. Bed ansøgeren frtælle m sig selv - m sin uddannelse, beskæftigelse, erfaring, interesser sv. Husk at stille interesserede spørgsmål fr at hlde ansøgeren i gang 7. Spørg hvad ansøgeren venter sig af jbbet 8. Spørg hvilke psitive g negative træk ansøgeren trr andre ville fremhæve hs ham/hende Side 22 af 70

23 9. Bed ansøgeren frtælle m ngle aktiviteter, der keder ham/hende, eller sm vedkmmende ikke bryder sig m - g mdsat: hvad hlder ansøgeren mest af at arbejde med? 10. Spørg m ansøgeren er gd til at løse knflikter, bed evt. m et eksempel 11. Stil en pgave der er realistisk i frhld til jbbet. Spørg hvad ansøgeren ville gøre i den situatin, g hvilke tanker han/hun gør sig m prblemet. Gør det klart at du selvfølgelig ikke venter en fuldt færdig besvarelse 12. Frtæl hvad du frventer af den ideelle ansøger, fagligt niveau, diskretin, samarbejde, fleksibilitet m.v. 13. Oplys m arbejdsvilkår, arbejdstid, løn 14. Oplys, hvrvidt der bliver røget eller ikke røget i dit hjem 15. Oplys m væsentlige vilkår, sm du lægger vægt på, g sm ansøgeren skal være indfrstået med 16. Spørg evt. m navn på referencepersner, sm du må ringe til fr yderligere plysninger 17. Spørg, m ansøgeren har spørgsmål 18. Afslut samtalen Ansøgers helbredsfrhld Du har i en ansættelsessituatin ret til at sikre dig, at ansøgeren er sund g rask g ikke lider af en sygdm, sm vil vanskeliggøre udførelsen af arbejdet hs dig. Du må dg ikke spørge knkret, m ansøgeren lider af bestemte sygdmme. Privat straffeattest De hjælpere, du ansætter, får dit hjem sm arbejdsplads. Derfr har du under ansættelsessamtalen ret til at spørge, m en ansøger er tidligere straffet. Du har gså ret til at bede ansøgeren m at fremvise en privat straffeattest, før du beslutter dig fr eventuel ansættelse af vedkmmende. Kmmunen anbefaler principielt, at du altid beder m en sådan. Ansøgere kan gratis få udstedt en privat straffeattest til dit brug på deres lkale plitistatin. Du afgør selv, m du vil kunne acceptere en ansøgers eventuelle straffefrhld. Vent med at give ikke-indkaldte ansøgere afslag på stillingen Hvis ingen af de indkaldte alligevel er egnede eller trækker sig i sidste øjeblik, kan du indkalde de mest kvalificerede blandt de øvrige ansøgere til samtale i stedet fr at skulle genpslå den ledige stilling. ANSÆTTELSESVILKÅR Når du ansætter en hjælper, er der en række frmaliteter, sm skal verhldes. De knkrete løn- g ansættelsesvilkår samt de lve g regler, du skal verhlde sm arbejdsgiver vil fremgå af de følgende afsnit. Persnlige hjælpere er ikke dækket af en kllektiv verenskmst, g derfr vil det være frskelligt fra kmmune til kmmune, hvilke ansættelsesg lønvilkår, BPA-bevillingerne bygger på. Du eller den, du har verdraget arbejdsgiveransvaret til, har det fulde arbejdsgiveransvar verfr dine hjælpere. Ansættelsesfrhldet berr sm udgangspunkt på en aftale mellem dig g din hjælper, dg med visse begrænsninger: Du må ikke ansætte hjælpere under 18 år. Kmmunen dækker ikke lønudgifter til ikkebevilligede hjælpertimer, lønsatser, persnalegder etc. Når en hjælper hlder ferie med ptjent feriegdtgørelse fra sit faste jb hs dig, må vedkmmende ikke ptjene løn hs dig i samme peride. En hjælper må maksimalt arbejde gennemsnitligt 48 timer m ugen, beregnet ver 4 måneder, jf. Arbejdstidsdirektivets lft ver tilladt antal arbejdstimer. Ferie g rlv indgår ikke i beregningen. Arbejdstidsbestemmelser Da dine hjælpere ikke er mfattet af en verenskmst, gælder arbejdsdirektivet, jf. Beskæftigelsesministeriets lv nr. 896 af 24. august Du skal derfr være pmærksm på følgende regler: Side 23 af 70

24 hjælperens gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en uge må ikke verstige 48 timer pr. uge, regnet ver en 4 måneders peride. Ferie g sygdm medregnes ikke hjælperen har ret til pauser, hvis den daglige arbejdstid er på mere end 6 timer Ansættelseskntrakten Straks ved ansættelse af en hjælper skal du udarbejde en ansættelseskntrakt. Hjælperen har krav på at få sit ansættelsesbevis senest 1 måned efter ansættelsen. Hvis du ikke verhlder denne frist, kan din hjælper kræve erstatning. Jammerbugt Kmmunes standardkntrakt (se bilag) indehlder de løn- g ansættelsesvilkår, der gælder fr hjælpere i din BPA-bevilling. Benytter du en anden kntrakt, skal du være pmærksm på, at kmmunen ikke dækker udgifter til løn- g ansættelsesaftaler, der ligger udver det niveau, der gælder fr BPA-rdninger i din kmmune. Der er bestemte ting, sm en ansættelseskntrakt skal indehlde, f.eks.: Navn g adresse på arbejdsgiver g hjælper Arbejdsstedets beliggenhed Stillingsbetegnelse (persnlig hjælper) Ansættelsesfrhldets begyndelsestidspunkt Ansættelsesperide ved tidsbegrænset ansættelse Særlige vilkår Frsikring Opsigelsesvarsler Gældende lønindplacering, tillæg g pensinsbidrag Nrmal daglig eller gennemsnitlig ugentlig/månedlig arbejdstid Lønnens udbetalingsterminer Arbejdet er ikke verenskmstdækket Når ansættelseskntrakten er udfyldt g underskrevet, skal hjælperen have riginalkntrakten din sagsbehandler, g evt. kmmunens lønkntr, skal have en kpi du eller den, der varetager arbejdsgiveransvaret, skal have en kpi Væsentlige vilkår Når du ansætter hjælpere, har du pligt til at infrmere dem m eventuelle væsentlige vilkår fr stillingen. Væsentlige vilkår er pgaver/arbejdsfunktiner, sm adskiller sig fra de almindelige pgaver i et hjælperjb. Væsentlige vilkår skal fremgå af ansættelseskntrakten, frdi din hjælper ikke må være i tvivl m, at det er nget, du lægger særlig vægt på, g sm gælder fr ansættelsen hs netp dig. Dette har betydning, hvis du senere vil bruge en hjælpers tilsidesættelse af et sådant ansættelsesvilkår sm begrundelse fr en psigelse. Eksempler på væsentlige vilkår: Straffelvens 152: Stk. 1. Den, sm virker eller har virket i ffentlig tjeneste eller erhverv, g sm uberettiget videregiver eller udnytter frtrlige plysninger, hvrtil den pågældende i den frbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Stk. 2. Begås det i stk. 1 nævnte frhld med frsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller freligger der i øvrigt særligt skærpende mstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Sm særligt skærpende mstændighed anses navnlig tilfælde, hvr videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne mstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risik herfr. Stk. 3. En plysning er frtrlig, når den ved lv eller anden gyldig bestemmelse er betegnet sm sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmelighlde den fr at varetage væsentlige hensyn til ffentlige eller private interesse. 152 a. Bestemmelsen i 152 finder tilsvarende anvendelse på den, sm i øvrigt er eller har været beskæftiget med pgaver, der udføres efter aftale med en ffentlig myndighed.... aften- g natarbejde, herunder vervågning af respiratrbrugere søn- g helligdagsarbejde aktiv deltagelse i vand ved svømning vernatning ved udenbys phld Side 24 af 70

25 arbejde g aflønning under ferie/udenlandsphld herunder at arbejdsdagen begynder g slutter et andet sted end din bpæl særlige aftaler m afløsning ved eksempelvis din akutte sygdm, hvr hjælp er nødvendig, g hjælperen må blive ud ver den faste bevillings rammer hjælperen må være indstillet på at arbejde ud ver nrmal arbejdstid, eksempelvis ved en tur i byen hjælp til vedligehldelsestræning sekretærarbejde g andre arbejdsfunktiner særlige pgaver i en familie med børn ledsagelse under hspitalsphld kørekrt sm en frudsætning rygning/ ikke-rygning på arbejdspladsen andre persnlige plysninger m dig, din familie g dine venner plysninger m dit eventuelle erhvervs- eller freningsarbejde Det er vigtigt, at du taler med dine hjælpere m deres tavshedspligt, så de ved, hvilke plysninger m dig, de kan videregive, g hvilke, de abslut ikke kan videregive. Du bør ligeledes selv sm arbejdsgiver/arbejdsleder være yderst påpasselig med ikke at videregive frtrlige g persnlige plysninger m dine hjælpere. OPSIGELSE OG BORTVISNING Ændring af ansættelsesvilkårene Hvis du ønsker at ændre en hjælpers ansættelsesvilkår, skal du varsle ændringen med en peride, der svarer til psigelsesvarslet fr ansættelsesfrhldet. Hjælperen skal have skriftlig meddelelse m ændringen så hurtigt sm muligt g senest 1 måned efter daten fr ændringens ikrafttræden. TAVSHEDSPLIGT Dine hjælpere er underlagt tavshedspligt i henhld til Straffelvens 152 g 152 a. Tavshedspligten træder i kraft med hjælperens underskrift på ansættelseskntrakten g phører ikke ved hjælperens fratrædelse. Sm udgangspunkt må dine hjælpere kun frtælle, at de er ansat hs dig sm persnlige hjælpere, g helt verrdnet, hvilke typer pgaver, de løser. Tavshedspligten mhandler de frtrlige plysninger m dig g dine frhld, sm dine hjælpere får kendskab til via deres ansættelse hs dig. Det drejer sig m plysninger m: dit private liv, helbred, medicin, øknmi, plitiske verbevisning, seksualitet I ngle situatiner er du sm arbejdsgiver nødt til at psige en hjælper. Du har ansvaret fr, at arbejdsfrhldet afsluttes på en krrekt g rdentlig måde. Du vil selv hæfte fr et erstatningskrav fra en hjælper på grund af en uberettiget afskedigelse. En psigelse skal altid være saglig g velbegrundet. Er du utilfreds med en hjælpers arbejdsindsats eller adfærd, bør du altid afhlde en tjenstlig samtale, før du vervejer at afskedige vedkmmende. Se afsnittet m Tjenstlig samtale. Opsigelsen skal altid begrundes tydeligt g freligge skriftligt. Typiske årsager til psigelse er eksempelvis arbejdspgaverne eller arbejdsplanen skal mlægges pfølgning på din bevilling vil medføre reduktin i det bevilgede timetal hjælperen kan ikke udføre arbejdspgaverne til din tilfredshed samarbejdsvanskeligheder hyppig g/eller langvarig sygdm Frud fr en psigelse skal du frsøge at klare uverensstemmelsen med hjælperen gennem samtaler eller præcisering af frventninger til arbejdets udførelse. Side 25 af 70

26 Læs nedenfr m de t typer samtaler, der bør benyttes: msrgssamtale g tjenstlig samtale. Det er en frudsætning i en eventuel afskedigelsessituatin, at du har skriftlig dkumentatin fr afhldte samtaler g indgåede aftaler. Det er derfr en gd regel, at du altid straks efter en samtale skriver et krt resumé af samtalefrløbet g de knkrete ting, du har påtalt verfr den pågældende. Du g din hjælper bør begge underskrive dette. Sm udgangspunkt bør du ikke afskedige en hjælper, sm skal have barselsrlv, medmindre din BPA-bevilling brtfalder helt. Hvis du alligevel mener, at vedkmmende bør psiges, anbefales du meget at søge juridisk bistand hs advkat eller retshjælp. Brtvisning I ganske særlige tilfælde, hvr en hjælper udviser grv frsømmelighed, kan du vælge at brtvise hjælperen uden varsel. Dette bør kun ske i yderst sjældne tilfælde, fr eksempel ved bevisligt tyveri fra arbejdspladsen (i så fald skal der gså ske plitianmeldelse). Gyldigheden af psigelsen/brtvisningen afhænger af en eventuel efterfølgende retsafgørelse, hvis hjælperen beslutter at rejse sag imd dig. Derfr anbefales du altid at søge juridisk rådgivning, inden du fretager brtvisning, så du ikke efterfølgende får et erstatningskrav. Fratrædelse Ved ansættelsesphør underskrives afgangen g sendes til Opsigelsesvarsler Både du g dine hjælpere, såvel fastansatte sm tidsbegrænset ansatte, skal verhlde gældende psigelsesfrister, med mindre du i et knkret tilfælde træffer en anden aftale med en hjælper. hjælperen (riginal) din rådgiver g eventuelt kmmunens lønkntr (kpi) dig selv eller den, der varetager arbejdsgiveransvaret (kpi) ANSÆTTELSE ARBEJDSGIVERS VARSEL HJÆLPERS VARSEL 0-3 mdr. 1 dag pr. hele måned 1 dag pr. hele måned 3-6 mdr. 8 dage 8 dage 6-12 mdr. 14 dage 14 dage 12 mdr. 1 måned 1 måned Hvis din hjælper er ansat fr en bestemt peride, skal dette fremgå af ansættelseskntrakten. Ansættelsen phører uden varsel eller særskilt psigelse ved peridens udløb. Løse vikarer kan psiges fra dag til dag. Hvis en brger, der mdtager hjælp efter 95, dør, udbetales løn til fastansatte hjælpere i den måned dødsfaldet sker, samt den efterfølgende måned, i henhld til planlagt vagtskema. Dagpengegdtgørelse g G-dage ved afskedigelse Du har pligt til at betale dagpengegdtgørelse fr 1., 2. g 3. ledighedsdag (G-dage) ved afskedigelse af en fastansat hjælper eller phør af en tidsbestemt ansættelse. Reglerne herm findes i lv m arbejdsløshedsfrsikring 84. Hjælperen skal have været beskæftiget hs dig i mindst 74 timer inden fr de sidste 4 uger g være medlem af en arbejdsløshedskasse fr at få gdtgørelsen. Desuden skal hjælperen ved fratrædelsen være faktisk ledig. Det vil sige, at vedkmmende hverken må hlde ferie, mdtage sygedagpenge, begyndt i andet jb eller være selvfrskyldt arbejdsløs. Hvis kmmunen varetager din lønadministratin, skal du ved hjælperens phør indsende blanketten Dagpengegdtgørelse fr 1., 2. g 3. ledig- Side 26 af 70

27 hedsdag i udfyldt g underskrevet stand til lønkntret, fr at vedkmmende kan få dagpengegdtgørelse fr G-dagene. Hvis du selv administrerer rdningen, skal du udbetale dagpengegdtgørelse på grundlag af en Tr g Lve-erklæring fra hjælperen. Sygefraværssamtale Fra januar 2010 skal alle arbejdsgivere i henhld til sygedagpengelven afhlde en samtale med sygemeldte medarbejdere senest 4 uger efter første sygedag. Frmålet med samtalen er at finde ud af, m parterne i fællesskab kan findes frem til løsninger, sm kan frkrte sygefraværet. Din hjælper har pligt til at deltage i samtalen. Hvis sygdmmen hindrer fremmøde på arbejdspladsen, kan I gennemføre samtalen telefnisk. I Arbejdsmarkedsstyrelsens guide, Når en medarbejder melder sig syg, kan du blandt andet læse m, hvad sygefraværssamtalen skal handle m g hvrdan du gennemfører den. Se mere på Efter samtalen skal du indberette følgende plysninger til Kmmunens Jbcenter: daten fr samtalen den sygemeldtes egen vurdering af, m sygdmmen varer under eller ver 8 uger evt. muligheder fr, at den sygemeldte n kan genptage arbejdet delvist på et tidspunkt i løbet af sygefrløbet Jbcentret skal bruge plysninger til at vurdere, m der er grundlag fr at tage hånd m hjælperen efter 8 ugers fravær. Du kan indberette elektrnisk til Jbcentret via eller udfylde en papirblanket. Mulighedserklæring (lægeerklæring) Sygemeldte medarbejdere har efter sygedagpengelven pligt til at skaffe en mulighedserklæring, hvis arbejdsgiveren frlanger det. Frmålet er at afdække, hvad medarbejderen kan på trds af sin sygdm. Mulighedserklæringen består af 2 dele, hvr du g hjælperen sammen skal udfylde del 1, mens hjælperens læge skal udfylde del 2. Kmmunen dækker din udgift til lægens hnrar. Mulighedserklæringen kan fr eksempel bruges i følgende situatiner: Længerevarende sygefravær pga. stress, hspitalsindlæggelse eller lign. Længerevarende fravær pga. rygprblemer eller lign. Hyppigt sygefravær med uklare årsager Omsrgssamtale Ved hyppige, krtvarige syge-/fraværsperider, bør du indkalde din hjælper til en msrgssamtale. Det er en ikke-tjenstlig samtale. Det kan gså være frnuftigt at kræve en mulighedserklæring. På den måde kmmer I tidligt i dialg m årsagerne til fraværet g kan måske derved frebygge en længerevarende sygemelding. Frmålet med samtalen er at nedbringe sygefraværet ved at drage msrg fr hjælperen g afdække, m fraværet skyldes arbejdsmiljømæssige frhld, sm du har pligt til at tage hånd m afdække, hvad der kan gøres fr at begrænse årsagerne til hjælperens sygefravær undersøge m hjælperen eventuelt vil kunne genptage arbejdet delvist frsøge at fasthlde hjælperen på arbejdspladsen Hvis en langtidssygemeldt ikke giver udtryk fr at ville kunne genptage arbejdet ved raskmelding indenfr en rimelig tid, vil du kunne psige hjælperen. Tjenstlig samtale En tjenstlig samtale er en alvrlig samtale mellem dig sm arbejdsgiver/-leder g din hjælper, hvr det bliver præciseret, at du er utilfreds med hjælperens arbejdsindsats eller adfærd, g hvrfr, du er det. Side 27 af 70

28 Du bør altid indkalde til en tjenstlig samtale, hvis du er så utilfreds med din hjælper, at du vervejer at afskedige vedkmmende. Når du indkalder til en tjenstlig samtale, har din hjælper krav på at få plyst, at der er tale m en tjenstlig samtale g hvad du ønsker at tale m. Efter samtalen skal følgende være klart både fr dig g fr hjælperen: Hvad er prblemet Hvad er aftalt, at henhldsvis du g hjælperen skal gøre fr at løse prblemet Hvilken tidsfrist er der sat til at løse prblemet (fristen skal stå i rimelig frhld til ansættelsesfrhldets varighed) Det er vigtigt, at du følger p på samtalen g det aftalte. Referat af tjenstlig samtale Du bør altid sørge fr at lave referat af enhver tjenstlig samtale, sm både du g hjælperen underskriver. Referatet vil gælde sm juridisk grundlag, hvis din hjælper eventuelt rejser en sag m sin afskedigelse, hvr du skal dkumentere sagligheden af psigelsen. Se bilag Referat af tjenstlig samtale samt afsnittet Væsentlige vilkår. Hyppig sygdm Frud fr samtalen bør du, jf. afsnittet Omsrgssamtale, have afklaret, m det hyppige fravær skyldes frhld i arbejdet eller på arbejdspladsen, sm du vil kunne ændre. Er der ingen rimelig begrundelse fr fraværet, kan du ved samtalen meddele hjælperen, at frtsat fravær vil medføre psigelse. Du bør søge at nå frem til en fælles frståelse af klagepunktet. Hvis hjælperen ikke indenfr en nærmere fastsat frist har rettet p på de ting, du har påtalt, kan du psige vedkmmende. Husk at nedskrive et referat, sm både du g hjælperen underskriver. VIKARDÆKNING Du har selv ansvaret fr, at der er ansat et tilstrækkeligt antal hjælpere, sm kan tilkaldes ved akut behv fr vikarer g til dækning af de faste hjælperes ferie g lign. Kun i helt særlige g akutte situatiner, kan du få dækket udgiften til vikarer fra et vikarbureau. Du bør derfr sikre dig en aftale med din rådgiver m, hvrdan du skal frhlde dig i nødstilfælde, så du er sikker på, at du har bevillingsmæssig dækning. Hvis din bevilling er sammensat af Servicelvens 96 g 83, mfatter din vikardækning kun hjælpertimer efter 96. LØNADMINISTRATION DINE VALGMULIGHEDER SOM ARBEJDSGIVER Hvis du selv eller din nærtstående er arbejdsgiver, kan du vælge at lade Jammerbugt Kmmune stå fr alle pgaver g udgifter, frbundet med din lønadministratin. I så fald får du kun udbetalt det tilskud, der vedrører dine direkte g indirekte udgifter vedrørende hjælperne. Kntakt din sagsbehandler fr nærmere aftale. Du eller din nærtstående har stadig det fulde arbejdsgiveransvar. Samarbejdsprblemer Ved samtalen skal du frtælle hjælperen, at du er utilfreds med vedkmmendes adfærd eller arbejdsindsats, g hvrfr. Du eller din nærtstående kan gså sm arbejdsgiver vælge at lade en frening eller en privat virksmhed stå fr lønadministratinen. Kmmunen dækker de nødvendige mkstninger til lønudgifter g administratin Side 28 af 70

29 efter regning. Kntakt din sagsbehandler fr nærmere plysning. Du eller din nærtstående har stadig det fulde arbejdsgiveransvar. Jammerbugt Kmmune har fastsat handicaphjælpernes timeløn til løntrin 11 på den kmmunale lønskala, plus arbejdstidsbestemte tillæg. Respiratinsteam løntrin 13. NÅR KOMMUNEN VARETAGER DIN LØNADMI- NISTRATION Lønudbetalingen til dine hjælpere sker månedsvis bagud på grundlag af deres timesedler fr ptjeningsperiden. Jammerbugt Kmmunens lønkntr sørger fr, at lønnen er til dispsitin den sidste bankdag i måneden, frudsat at timesedlerne er krrekt udfyldt g rettidigt indleveret til kmmunen. Dine hjælpere skal altid henvende sig til dig sm arbejdsleder, hvis de har spørgsmål m deres løn. Du selv kan sm arbejdsgiver-/leder få råd g vejledning efter behv hs Scialafdelingens administratin. Timesedler Du er ansvarlig fr, at dine hjælperes daglige timefrbrug, inkl. arbejdstidsbestemte tillæg, bliver skrevet på timesedlerne. Før du gdkender timesedlerne g sender dem til Scialafdelingens administratin, skal du kntrllere dem. Det vil sige, at du skal sikre dig, at antal timer, tillæg sv. er krrekte g anført i de rigtige klnner, samt sikre dig, at både du g din hjælper har underskrevet timesedlerne. Endelig bør du altid kntrllere, m dit samlede timefrbrug stemmer med din udmålte bevilling Timesedlerne skal udfyldes fr hver lønperide, der løber fra d. 11. i måneden til g med d. 10. i den efterfølgende måned afleveres til Scialafdelingens administratin umiddelbart efter den 10., g inden den 15. i måneden (af hensyn til rettidig lønudbetaling). Herfra videresendes de til Lønkntret. Lønsatser Anciennitet efter 3 års ansættelse stiger man 1 løntrin. Regulering af timelønnen følger den kmmunale lønskala. Du vil mdtage rettelsesbilag ved ændringer. Helligdage Når dine hjælpere er på arbejde på helligdage, skal der udbetales tillæg fr de timer de har vagt, sammen med timelønnen. Jammerbugt Kmmune udbetaler tillæg fr følgende helligdage: Den 1. januar Nytårsdag Skærtrsdag Langfredag 2. Påskedag Stre Bededag Kr. Himmelfartsdag 1. maj fra kl Grundlvsdag fra kl Pinsedag 24. december- juleaftensdag 25. december Juledag 26. december 2. Juledag 31. december Nytårsaften, fra kl Fejl i lønudbetalingen Fr at undgå fejl i dine hjælperes lønudbetaling er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvrdan timesedlerne skal udfyldes altid kntrllerer de timesedler, du gdkender Hvis der alligevel er fejl i en lønudbetaling, skal du straks rette henvendelse til lønkntret i Jammerbugt Kmmune. Side 29 af 70

30 Samtykkeerklæring Jammerbugt Kmmune er ikke arbejdsgiver fr dine hjælpere, men administrerer blt lønudbetalingen på dine vegne. Derfr skal din hjælper give sit samtykke til, at kmmunen udbetaler vedkmmendes løn, tilbagehlder A-skat, arbejdsmarkedsbidrag etc. Samtykkeerklæringen underskrives samtidig ansættelsesaftalen g sendes umiddelbart efter til Scialafdelingens administratin. har haft gennemsnitligt 8 timers ugentlig beskæftigelse i 52 uger Pensinsrdningen prettes med virkning fra den 1. i måneden, hvr hjælperen pfylder kravene til såvel anciennitet sm timetal. Det er en gd idé, at hjælperen selv meddeler Scialafdelingen, når de er berettiget til pensin. Har du spørgsmål, kan du kntakte PenSam på tlf /mail arbejdsgiverservice@pensam.dk Skatteplysninger Skattekrtet er i dag blevet digitalt (e-skattekrt). Lønkntret henter autmatisk alle nødvendige skatteplysninger direkte fra Skat. Hvis en hjælpers hvedkrt skal anvendes, skal det angives på ansættelseskntrakten. I mdsat fald vil Lønkntret benytte hjælperens bikrt. Se mere under Brger på Arbejdsmarkedsbidrag Hver måned tilbagehldes 8 % af hjælperens bruttløn efter fradrag af ATP. Lønkntret indbetaler dette beløb sammen med A-skatten. ATP Dine hjælpere sparer p gennem Arbejdsmarkedets Tillægspensin (ATP). Kmmunens lønkntr indbetaler disse beløb til ATP hvert kvartal sammen med arbejdsmarkedsbidraget. Det samme skal du gøre, hvis du selv administrerer din lønudbetaling. Pensinsrdning Jammerbugt Kmmune g pensinsselskabet PenSam har indgået en pensinsaftale fr handicaphjælpere. Aftalen indebærer, at kmmunen hver måned på dine vegne sm arbejdsgiver indbetaler 12,6 % i pensinsbidrag til de hjælpere, sm pfylder følgende betingelser: SYGDOM OG FRAVÆR SYGEMELDING Både faste hjælpere g vikarer har pligt til at sygemelde sig til dig direkte senest inden arbejdstids begyndelse på den 1. fraværsdag. Hjælperen bør så vidt muligt plyse frventet varighed af sygefraværet. Hvis kmmunen varetager din lønadministratin, skal du samme dag, du mdtager hjælperens sygemelding, udfylde g sende syge-/fraværserklæringen. Hvis din hjælper bliver syg i arbejdstiden, nterer du på timesedlen under bemærkninger, at hjælperen måtte gå syg hjem. På 1. hele sygedag udfylder g sender du syge-/fraværserklæringens side 1 til Scialafdelingens administratin. Vær altid pmærksm på at udfylde frmularerne krrekt, g husk ligeledes din underskrift. Raskmelding Når hjælperen melder sig rask, skal du udfylde g indsende raskmeldingserklæringen til Scialafdelingens administratin, samme dag sm hjælperen er raskmeldt igen. Husk at anføre daten fr sidste sygedag, samt både hjælperens g din underskrift. Delvis raskmelding er fyldt 21 år er fastansat En hjælper kan have behv fr at starte igen på arbejde på nedsat tid efter en længere syge- Side 30 af 70

31 peride. En delvis raskmelding, hvr hjælperen gradvist genptager sine arbejdspgaver, kan være gd sm en midlertidig løsning, der mindsker risiken fr en ny sygemelding, hvis vergangen fra sygdm til fuld arbejdsuge er fr str. Du skal, ved hvert enkelt tilfælde, kntakte sygedagpengekntret, fr at høre nærmere m de gældende regler på mrådet. Lægeerklæring Sm arbejdsgiver har du ret til at anmde m en lægeerklæring på din hjælpers 4. sygedag. Efter 3 ugers sygdm kan du frlange en lægeerklæring, hvraf det fremgår, hvr længe sygdmmen frventes at vare. En indlæggelsesseddel fra hspital erstatter en lægeerklæring. Kmmunen skal betale nødvendige mkstninger efter regning. Er du i tvivl, bør du altid kntakte Scialafdelingens administratin, inden du beder en hjælper m en lægeerklæring. LÆNGEREVARENDE ELLER HYPPIGT SYGEFRVÆR Krnisk sygdm Hvis en af dine hjælpere har en krnisk sygdm, der medfører øget sygefravær på minimum 10 dage m året, kan vedkmmende få en krnikererklæring fra sin phldskmmune, jf. Sygedagpengelvens 56. Den fritager arbejdsgiveren fr at betale sygedagpenge, når hjælperen er sygemeldt på grund af sin krniske sygdm. En 56 aftale gælder i 2 år fra 1. sygedag. Når en hjælper har en 56-aftale skal du huske at afkrydse i det krrekte felt på syge-/fraværserklæringen, når du indsender sygemeldingen til Scialafdelingens administratin. Hvis en hjælper har meget fravær, er det vigtigt, at du får talt med vedkmmende m, hvad fraværet skyldes, g m det skyldes frhld på arbejdspladsen. Skriv altid et referat til hjælperen g dig selv sm dkumentatin fr, at samtalen har fundet sted. Se i øvrigt under afsnittene Mulighedserklæring g Omsrgssamtaler. OPSIGELSE PÅ GRUND AF SYGEFRAVÆR En hjælper kan psiges med sædvanligt varsel, hvis pågældende i løbet af en peride har længere g sammenhængende sygefravær. Det skal ved samtale med hjælperen eller en udvidet lægeerklæring fremgå, at hjælperen ikke frventes at genptage arbejdet inden fr en rimelig tid. Hjælperen kan så psiges med sædvanligt varsel. LØN UNDER SYGDOM Sm arbejdsgiver er man frpligtet til at udbetale sygedagpenge til den ansatte. Dine fastansatte hjælpere har ret til løn under sygdm i 30 kalenderdage, frudsat at hjælperen har været ansat, i mindst 8 uger før sygefraværet, g have haft mindst 74 arbejdstimer i denne peride (beskæftigelseskravet i frhld til arbejdsgiveren) De første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperiden) mdtager din hjælper løn i henhld til vagtplanens timer inkl. arbejdstidsbestemte tillæg. Efter arbejdsgiverperiden mdtager den sygemeldte lønmdtager sygedagpenge fra kmmunen, hvis beskæftigelseskravet i frhld til kmmunen er pfyldt. Der henvises til lv m sygedagpenge. Hjælperens timer skal påføres timeindberetningen i klnnen sygetimer. Hyppigt, krtvarigt sygefravær Side 31 af 70

32 LØN UNDER BARNS 1. OG 2. SYGEDAG Din hjælper har ret til hel eller delvis frihed med løn ved barns 1. g 2. sygedag, hvis hensynet til barnet gør det nødvendigt frhldene på arbejdspladsen tillader det barnet er under 18 år g barnet er hjemmeværende Du skal være pmærksm på følgende: Den 1. sygedag er den kalenderdag, hvr barnet bliver sygt. Hvis barnet bliver sygt på en fridag, kan hjælperen ikke hlde den 1. sygedag den efterfølgende arbejdsdag. I stedet kan hjælperen hlde barnets 2. sygedag, hvis det stadig er nødvendigt g det ikke har været muligt at finde anden pasningsmulighed. Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar frlængelse af barnets 1. sygedag, uanset m det er en arbejdsdag eller en fridag. Afhldes barnets 1. sygedag m fredagen, er 2. sygedag altså lørdag. Barnets 1. g 2. sygedag kan deles mellem frældre, men de må ikke hlde fri mere end tilsammen 2 sammenhængende dage, selvm de har hver sin arbejdsplads. Løn under sygdm vikarer Vikarer får løn under sygdm, hvis beskæftigelseskravet er pfyldt. Det vil sige, at vikaren skal have været ansat i mindst 8 uger før sygefraværet, g have haft mindst 74 arbejds-timer. Herudver skal vikaren være med i vagt-planen fr den pågældende sygedag. Hvis beskæftigelseskravet ikke er pfyldt, kan vikaren søge sin kmmune m sygedagpenge, hvis vedkmmende har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger umiddelbart før fraværet, g i denne peride har været beskæftiget i mindst 120 timer. HJÆLPERNES FERIE FERIELOVENS BESTEMMELSER Dine hjælpere er sm privatansatte mfattet af ferielven. De har derfr ret til at hlde 25 dages ferie, svarende til 5 uger m året, uanset m de har ptjent feriegdtgørelse året før eller ej. Hjælpere, der har ptjent feriegdtgørelse, har gså pligt til at hlde ferie indenfr ferieåret. Hjælpere, der eventuelt ikke har ptjent feriegdtgørelse, må selv finansiere en eventuel ferie. Feriefridage, særlige feriefridage, msrgsdage m.v. Feriefridage, 6 ferieuge, særlige feriedage, msrgsdage g lignende fridage er ikke mfattet af ferielven. Dine hjælpere har derfr ikke ret til disse fridage. Du skal være pmærksm på, at kmmunen ikke dækker løn- g ansættelsesudgifter, sm ikke indgår i dit BPA-tilskud. Optjeningsperiden Ferie ptjenes i kalenderåret (1. januar-31. december) med 2,08 feriedage pr. måned, din hjælper er ansat. Er hjælperens ansættelse krtere end en måned, eller er der dage i en måned, hvr hjælperen ikke ptjener ret til ferie, ptjenes 0,07 feriedag pr. ansættelsesdag. Ferieåret Ferien skal afvikles i periden 1. maj i indeværende år til 30. april året efter. Side 32 af 70

33 Ferieplanlægningen Dine hjælpere har ret til 3 ugers sammenhængende ferie i hvedferieperiden fra 1. maj til 30. september. Du bør derfr så tidligt sm muligt udarbejde ferieplanen i samarbejde med dine hjælpere, så den enkeltes ønsker g behv imødekmmes i videst muligt mfang. Ved eventuel uenighed m ferietidspunktet, har du sm arbejdsgiver ret til at træffe den endelige afgørelse, frdi du skal tage hensyn til vagtplaner g dit hjælpebehv. Hvis du bestemmer ferietidspunktet, skal dine hjælpere have besked m deres ferieperide 3 måneder frinden. Feriegdtgørelse Hjælpere på fast månedsløn ptjener Særlig feriegdtgørelse på p.t. 1 %. Hjælpere på timeløn ptjener Almindelig Feriegdtgørelse på p.t. 12,5 %. FERIEKORT OG FERIEKONTOBEVISER Feriekrt Hvis kmmunens lønkntr varetager din lønadministratin, vil dine hjælpere få tilsendt et feriekrt ca. 1. april. Hjælperen skal selv udfylde feriekrtet, g sende det til den arbejdsgiver, der har udstedt feriekrtet. På timesedlen skrives der F ud fr de dage, der har været afhldt ferie. Du har, sm arbejdsgiver, pligt til at sikre dig, at dette bliver gjrt. Feriekntbevis Hvis du selv eller en frening/virksmhed varetager din lønadministratin g har indbetalt feriepengene rettidigt til Ferie-Knt, vil dine hjælpere få tilsendt et feriekntbevis ca. 1. marts. Feriekntbeviserne skal underskrives af hjælperne selv, når de skal have udbetalt deres feriegdtgørelse. Feriehindring g verførsel af ferie De mest almindelige, gyldige feriehindringer er egen sygdm g barselsverlv. Hvis din hjælper har en gyldig feriehindring ved feriens start, har hjælperen ret til at hlde ferien på et andet tidspunkt i løbet af ferieåret. Se flere eksempler på Arbejdsdirektratets hjemmeside Udbetaling af feriegdtgørelse uden afhldelse af ferie Situatiner, hvr du er feriehindret Du kan ikke hlde ferie hvis du: er sygemeldt eller på barsel. har rlv i frbindelse med adptin er i udlandet g er i et ansættelsesfrhld, der ikke er mfattet af ferielven under phldet vergår til selvstændigt erhverv eller begynder at arbejde i hjemmet er valgt til brgmester, udnævnt til minister eller lign. tillidserhverv er tvangsanbragt eller indsat i en af kriminalfrsrgens institutiner er i lvligt varslet g afsluttet knflikt aftjener værnepligt eller er i tjeneste i frsvaret på værnepligtslignende vilkår deltager i aktiviteter via en rådighedskntrakt med frsvarets reaktinsstyrker g SHIRBRIG har manglende midler til at hlde ferie på grund af en pstået tvist i ferieåret mellem dig g din arbejdsgiver. passer nærstående syge eller døende, hvr du i en tidsbegrænset peride er tilkendt tabt arbejdsfrtjeneste, løn eller vederlag efter servicelven eller har rlv fra et ansættelsesfrhld til pasning af nærstående eller døende Side 33 af 70

34 Overførsel af ferie I henhld til ferielven kan dine hjælpere efter aftale med dig verføre 5. ferieuge helt eller delvist til næste ferieår. Hvis I er enige m at verføre 5. ferieuge, skal I indgå en skriftlig aftale m det inden 30. april. Husk at give besked til kmmunens lønkntr eller den, der varetager din lønadministratin m, at du g din hjælper har indgået aftale m verførsel af ferie. Specielt ved sygdm En hjælper, der melder sig syg til dig inden sin feries begyndelse, det vil sige senest inden arbejdstids begyndelse på feriens 1. dag, har ret til at få ferien udskudt, indtil vedkmmende er raskmeldt. Sygdm under ferie Der er den 1. maj 2012 kmmet ændringer til ferielven, der medfører, at det, i mdsætning til tidligere, er muligt at få erstatningsferie efter 5 sygedage under ferie i ferieåret, såfremt man bliver syg under ferien. Ret til erstatningsferie frudsætter at sygdmmen lægeligt kan dkumenteres at sygdm under ferie er mere end 5 dage i ferieåret Det er den ansatte, der skal afhlde udgiften til den lægelige dkumentatin. Såfremt du ønsker at gøre brug af retten til erstatningsferie, skal sygdmmen meddeles til arbejdsgiver. Det betyder, at du skal sygemelde dig efter reglerne, der er på din arbejdsplads. Bliver du syg under din ferie, skal du således sørge fr at få lægelig dkumentatin, samt syge melde dig. Udbetaling af feriepenge Hvis du selv varetager din lønadministratin, skal du sørge fr at indbetale dine hjælperes ptjente feriepenge til FerieKnt (se Nyttige adresser ). Tilsvarende gælder, hvis du har verdraget lønadministratinen til en frening/virksmhed. Feriegdtgørelse kan udbetales tidligst 1 måned før planlagt ferie g kun, hvis hjælperen reelt afhlder ferie. Særlig feriegdtgørelse udbetales dg samtidig med maj månedsløn, når kmmunen varetager din lønadministratin. Feriegdtgørelsen kan ikke udbetales kntant, men bliver indsat på hjælperens NemKnt. BARSELSORLOV Dine hjælpere har ret til barselsrlv i henhld til Lv m ret til rlv g dagpenge ved barsel. Lvgivningen er særdeles fleksibel g gør det muligt at hlde barselsrlv med mange frskellige kmbinatiner. Din hjælper har desuden ret til frihed til sine graviditetsundersøgelser, når disse er nødt til at finde sted i arbejdstiden. Arbejdsdirektratet g Ligestillingsministeriet har udgivet en pjece, der beskriver de frskellige muligheder. Se mere på: Barsels- g fædrerlv Fr at være berettiget til løn under barsel, skal din hjælper være fastansat hs dig g pfylde beskæftigelseskravet m mindst 74 timers arbejde de sidste 8 uger frud fr rlvens påbegyndelse. Jammerbugt Kmmune yder løn under barselsrlv til Side 34 af 70

35 Den gravide hjælper: 4 uger før frventet fødsel g 14 uger efter fødslen Ægtefælle/ samlever: 2 uger efter fødslen Ved adptin bedes du kntakte Scialafdelingen fr spørgsmål mkring rlv. Der udbetales vanlig løn fra 1. rlvsdag g 14 uger efter fødsel. Vanlig løn er et gennemsnit af de sidste 6 mdr. ansættelse. Arbejdsgiver fremsender beregning heraf til kmmunen, hvis vi varetagerlønudbetalingen. Et frældrepar har tilsammen ret til rlv med dagpenge i ialt 52 uger. Heraf er 32 uger fælles, så frældrene selv kan frdele dem imellem sig. Tidsfrister Når din hjælper har gjrt dig bekendt med tidspunktet fr rlven, skal du sende en fraværsblanket til Kmmunen. Din hjælper vil herefter få tilsendt dagpengeskemaer g vejledning. Din hjælper skal indenfr følgende frister infrmere dig m, hvrdan barselsrlven frventes afhldt: Sygdm i frbindelse med graviditet Der gælder særlige regler, hvis din hjælpers graviditet har et sygeligt frløb eller hvis arbejdets særlige karakter medfører risik fr fsteret eller graviditeten. Hvis lægen skønner, at en hjælper ikke kan arbejde pga. sin graviditet, skal hjælperen sygemeldes. Syge-/fraværserklæringen benyttes på samme vis sm ved almindelig sygdm. Der afkrydses i feltet: Sygdm i frbindelse med graviditet, g frventet fødselsdat påføres. Hvis din hjælper er fraværende p.g.a. graviditet, skal det fremgå tydeligt på timesedlerne, da der ydes refusin på alt fravær, sm skyldes graviditet. Det er vigtigt, at du så vidt muligt prøver at frebygge sygemelding, eksempelvis ved at give din gravide hjælper mere skånsmme vagter. En hjælper bør aldrig psiges på grund af graviditet. Se afsnit m Opsigelse g brtvisning. Varselsfrist Frventet fødselstermin Tilbagevenden fra rlv Fædrerlv uge Udvidet fædrerlv inden 46.uge Udskudt rlv (ret): Udskudt rlv (aftale) 3 mdr. før 8 uger efter fødslen 4 uger før frventet fødsel 8 uger efter fødsel 8 uger efter fødsel 8 uger efter fødsel Når din hjælper har gjrt dig bekendt med tidspunktet fr rlven, skal du straks meddele dette til kmmunens lønkntr eller den virksmhed/frening, der varetager din lønadministratin. Du vil herefter få tilsendt dagpengeskemaer g vejledning. Side 35 af 70

36 NYTTIGE ADRESSER Jammerbugt Kmmune Tftevej Aabybr Tlf.: Fax CVR Scial-, sundheds- g beskæftigelsesfrvaltningen: ssb@jammerbugt.dk Scialafdelingen Brgervænget Brvst Administratinen: tlf ATP Huset Kngens Vænge Hillerød AES Kngens Vænge Hillerød Arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Nrdjylland Hbrvej Aalbrg SV Tlf.: Arbejdsskadestyrelsen Sankt Kjelds Plads 11 Pstbks København Ø Tlf.: Klubben fr Brugere g Hjælpere i Nrdjylland Løvenbrgparken Nørresundby Tlf Den uvildige Knsulentrdning (DUKH) Banegårdspladsen 2, 2. sal Pstbks Kldingwww.dukh.dk PenSam Liv frsikringsaktieselskab Jørgen Knudsens Vej Farum Tlf.: aalbrg@pensam.dk Side 36 af 70

37 Bilag 1 Ansøgningsskema BPA, Jammerbugt Ansøgningsskema til Tilbud på Handicapmrådet I Jammerbugt Kmmune 95 Brgerstyret persnlig assistance 96 Brgerstyret persnlig assistance Navn: Persnnr.: Adresse: Telefnnr.: Evt. andet aktuelt phldssted: Værgemål (sæt x) Nej Ja - iværksat efter Værgemålslven 5 Ja - iværksat efter Værgemålslven 6 Ja - iværksat efter Værgemålslven 7 Værge Navn: Telefnnr.: Side 37 af 70

38 Egen læge Navn: Telefnnr.: Helbredsplysninger Fysisk / psykisk årsag til nedsat funktinsevne (evt. diagnse): Fysiske / psykiske sygdmme / prblemer, der skal tages hensyn til: Bpælsplysninger (sæt x): Br alene (med evt. børn) Hjemmebende børn u. 18 år Hvr mange: Br sammen med ægtefælle/samlever Hjemmebende børn u. 18 år Hvr mange: Br sammen med andre persner Br i btilbud - hvilket: Frsørgelsesgrundlag (sæt x): Side 38 af 70

39 Lønindkmst (efterløn, jb m. løntilskud eller andet): Månedlig indtægt: Dagpenge Pensin, tilkendt hvrnår: Kntanthjælp Flkepensin Jeg søger m brgerstyret persnlig assistance efter SEL 95 (sæt x): Jeg søger m brgerstyret persnlig assistance efter SEL 96 (sæt x): Jeg mdtager fr øjeblikket støtte g hjælp fra kmmunen i frm af: Individuel støtte 85 Til hvad: Beskyttet beskæftigelse 103 Antal timer: Aktivitets- g samværstilbud 104 Antal timer: Hjemmehjælp 83 Til hvad: Rengøringsrdning Antal timer: Side 39 af 70

40 Madrdning Hjemmesygepleje Hvr fte: Aflastning Omfang: Ledsagerdning Antal timer: Andet Jeg mdtager i øjeblikket behandling i frm af: Indlæggelse på smatisk sygehus Ambulant behandling Fysisk træning Indlæggelse på psykiatrisk sygehus Kntakt med ambulant psykiatri team Ambulant behandling Hvilket team: Anden behandling Hvilken: Hjælpemidler: Benytter: Andet: Side 40 af 70

41 Kørestl Rllatr Krykstkke Plejeseng Lift Badebænk Snde Iltapparat Bleer Ståbrd Andet: Jeg vil have behv fr hjælp / støtte til følgende (beskriv): Praktisk bistand i hjemmet f.eks. indkøb, madlavning, rengøring, persnlig hygiejne, vask m.v. Beskriv dit behv: Støttende samtaler f.eks. håndtering af hverdagen, undervisning g vejledning, tackle stress / psykser m.v. Beskriv dit behv: Side 41 af 70

42 Hjælp til planlægning g strukturering af dagligdagen f.eks. udarbejdelse af døgn- g ugeskema, krdinering af indsats fra øvrige instanser, gennemgang af ffentlige skrivelser m.v. Beskriv dit behv: Træning af sciale g praktiske færdigheder f.eks. henvendelse til andre ffentlige myndigheder, læge, tandlæge m.v., indgå g fasthlde aftaler, lære almene leveregler g nrmer m.v. Beskriv dit behv: Støtte til deltagelse i aktiviteter udenfr hjemmet f.eks. uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter m.v. Beskriv dit behv: Støtte til at prethlde kntakt til familie g andre i det sciale netværk f.eks. støtte til at indgå aftaler, planlægge g strukturere besøg, støtte til etablering af kntakt til andre i nye sammenhænge. Beskriv dit behv: Side 42 af 70

43 Begrundelse fr hvrfr jeg ønsker at blive tilknyttet tilbuddet: Jeg har følgende interesser: Jeg deltager fr tiden i følgende dag / beskæftigelse / undervisningstilbud: Side 43 af 70

44 Jeg giver hermed mit samtykke til, at der kan indhentes læge-, sygepleje-, g scialfaglige plysninger, sm er relevante til brug fr visitatinsudvalgets behandling af denne ansøgning. Dat: Ansøgers / værges underskrift: Ansøgningen eventuelt udfyldt sammen med: Dat: Navn: Relatin til ansøger: Ansøgningsskemaet sendes til: Scialafdelingen Side 44 af 70

45 Jammerbugt Kmmune Tftevej Aabybr Hjælpeskema - kan benyttes, hvis det er relevant: Uden støtte Delvis støtte Hjælp/ støtte Bemærkninger Står selv p Af- g påklædning Tiletbesøg Persnlig hygiejne Frflytninger Spisning Tøjvask Rengøring Indkøb Madlavning Side 45 af 70

46 Daglig færden ude/inde Ledsagelse Medicin administratin Øknmi Pst Lave-verhlde-indgå aftaler Struktur / planlægning Kmme på arbejde / skle Sige til g fra Frståelse fr scial adfærd Etablere g fasthlde netværk Kendskab til egen sygdm/handicap Side 46 af 70

47 Bilag 2 Ansættelseskntrakt Handicaphjælper 96 standard ANSÆTTELSESKONTRAKT HANDICAPHJÆLPER Brgerstyret Persnlig Assistance efter Servicelvens 96 ARBEJDSGIVER: CVR-NR.: ADRESSE: POSTNR.: TLF.: ARBEJDSTAGER: CPR-NR.: ADRESSE: POSTNR.: TLF.: GENERELLE VILKÅR (sæt x) VÆSENTLIGE VILKÅR (sæt x) Dagarbejde Aften-/natarbejde Kørekrt Sekretærarbejde Ikke-ryger ARBEJDSSTEDETS BELIGGENHED Respiratrisk hjælp Arbejde under ferie- g udlandsphld Aktiv deltagelse i svømmebassin Hjælp til træning Vågen aften-/nattevagt Særlige pgaver i familie med børn Bpælen Smmerhus Flere arbejdssteder Andet ANSÆTTELSESTIDSPUNKT Fastansættelse pr.: / 20 Tidsbegrænset ansættelse fra / 20 til / 20. Ansættelsen phører uden yderligere varsel. Afløser ARBEJDSTID Din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på timer, beregnet ver en peride på uger (nrmperiden) i henhld til Beskæftigelsesministeriets arbejdsdirektiv, jf. lv nr. 896 af 24. august Din arbejdstid fremgår af vagtplaner g mfatter (sæt kryds): Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Døgnvagt FERIE Du er mfattet af Ferielven. Ferie ptjenes g afvikles i henhld til gældende Ferielv. Arbejdstagere på fast månedsløn ptjener Særlig feriegdtgørelse på 1 %, mens arbejdstagere på timeløn ptjener almindelig feriegdtgørelse på 12,5 %. Side 47 af 70

48 OPSIGELSE Følgende gensidige psigelsesvarsler gælder ved ansættelse i 0-3 mdr.: 1 dags varsel pr. måned 6-12 mdr. : 14 dage 3-6 mdr.: 8 dage Over 12 mdr. : 1 måned Opsigelse af ansættelsesfrhldet sker skriftligt. Grv mislighldelse kan medføre øjeblikkelig brtvisning fra arbejdspladsen. LØN Lønnen udgør... kr. pr. time, svarende til løntrin. i den kmmunale lønskala. Lønnen reguleres i henhld til Aftale m Lønninger fr Kmmunalt Ansatte. Lønudbetaling sker til NemKnt månedsvis bagud på baggrund af gdkendte timesedler. PENSION Du har ret til pensin fra ansættelsesdaten, svarende til Jammerbugt Kmmunes aftale med pensinsselskabet PenSam fr handicaphjælpere. Pensinsbidraget udgør 12,6 % af lønnen, excl. arbejdstidsbestemte tillæg. Anden rdning: ARBEJDSTIDSBESTEMTE TILLÆG Du har ret til arbejdstidsbestemte tillæg fr frskudt arbejdstid. FORHOLD UNDER SYGDOM Du har ret til løn under sygdm. De første 30 kalenderdage ydes løn med arbejdstidsbestemte tillæg i henhld til vagtplanen. Derefter vil du mdtage sygedagpenge fr max. 37 timer pr. uge. BARNS SYGDOM Du har ret til løn i henhld til vagtplanen under akut sygt barns 1. g 2. sygedag, hvis hensynet til barnet gør det nødvendigt g frhldene på arbejdspladsen i øvrigt tillader det. Barnet skal være under 18 år g hjemmebende. BARSELS- OG FÆDREORLOV Du har ret til løn under barsel g adptin, svarende til 37 timer pr. uge, såfremt du er fastansat g pfylder beskæftigelseskravet m mindst 74 timers arbejde de sidste 8 uger frud fr rlvens påbegyndelse: Kvindelig hjælper: graviditetsundersøgelser, samt 4 uger før frventet fødsel g 12 uger efter fødslen Mandlig hjælper: 2 uger efter fødslen. FORSIKRINGSFORHOLD Arbejdsgiver har frsikringspligt TAVSHEDSPLIGT Du har tavshedspligt med hensyn til alle plysninger af frtrlig g persnlig art, sm du får kendskab til i kraft af din ansættelse, jvf. Straffelvens 152 g 152 a. Tavshedspligten gælder gså efter ansættelsesfrhldets phør. ERKLÆRING OG UNDERSKRIFT Jeg erklærer mig indfrstået med venstående vilkår, herunder gså de frudsætninger, der er uddybet i Jammerbugt Kmmunes Brugerhåndbg i Servicelvens 96. Jeg accepterer hermed ansættelse sm handicaphjælper. Dat: Dat: Arbejdsgiver Arbejdstager Side 48 af 70

49 Bilag 3 Timeseddel Timeseddel Persnnummer Navn Område Peride Ansat hs Dat Fra kl. Til kl. Nrmaltimer Aftentillæg alle dage Nattillæg alle dage Lørdags tillæg Søn- g helligdag Sygetimer+ Barnets 1. g 2. sygedag Sygetimer Efter 30 kalenderdage TF-Kde I alt Underskrift Arbejdsleders attestatin Kntnummer Arbejdsgiveren har pligt til at melde sygdm til kmmunen. Du får udbetalt løn under sygdm. De første 30 kalender dage mdtager du løn i henhld til vagtplan. Efter 30 kalenderdage udbetales sygedagpenge i resten af sygeperiden. Hjælperens timer påføres i klnnen sygetimer, g der udbetales løn de første 30 kalenderdage. Husk at din arbejdsgiver skal raskmelde dig til din kmmune, når du går i arbejde igen. Timeseddel fremsendes til: Scialafd. Jammerbugt Kmmune, Tftevej 43, 9440 Aabybr d. 10. i måneden Side 49 af 70

50 Bilag 4 Tilgang/ afgang Side 50 af 70

51 Side 51 af 70

52 Bilag 5 Kntrlskema - styring af timefrbrug Side 52 af 70

53 Bilag 6 Referat af tjenstlig samtale Side 53 af 70

54 Bilag 7 Aftale m verførsel af ferie Side 54 af 70

55 Side 55 af 70