Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsgartner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsgartner"

Transkript

1 Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri 20.september 2013 Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsgartner Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens) 0,57 0,70 - Videreuddannelsesfrekvens Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Nøgletallene for 2012 er tilfredsstillende. Dog er det beklageligt, at elever optaget i skolepraktik fortsat er stigende i Anlægsgartnerfaget har stadigvæk problemer med at sikre det nødvendige antal praktikpladser. Der er fortsat stor fokus på klimaændringerne. Forbrugeren er blevet mere bevidst omkring sikring af huse og udenoms arealer for at undgå de store skader, klimaforandringerne kan medføre. Anlægsgartnerbranchen har derfor større fokus på anlæggelse af flere grønne tage, nye former for belægninger og udvikling af flere løsninger, hvorpå vandet afledes fra husene. På det offentlige område vil de mange og store offentlige anlægsarbejder i de kommende år helt afgjort betyde øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. En særlig udfordring ved de store offentlige opgaver er, at de løses af flere internationale virksomheder og udenlandske medarbejdere. Dette forhold stiller krav til kommunikation og organisering af opgaveløsningerne. I Regeringens grønne vækstplan lægges der op til en markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. I vækstplanen er der lagt op til, at pesticidforbruget skal reduceres væsentligt da pesticidforbruget er steget de senere år.. En af fremgangsmåderne er at gøre pesticidafgiften større og dyrere i indkøb. Branchen er opmærksom på pesticiders skadevirkning, og afventer Miljøministeriets tilbagemelding om eventuelle ændringer i forbindelse med sprøjtecertifikatprøverne, som ligger i uddannelsen. De næste år vil være præget af at få etableret de nye praktikcentre, så de organisatorisk og indholdsmæssigt opleves som stærke alternativer til regulære uddannelsesaftaler. Her ligger der en stor opgave for det faglige udvalg og de involverede lokale uddannelsesudvalg. 1

2 En større andel af elever vil opleve uddannelsesforløb, hvor der er flere skift mellem virksomhedspraktik og skolepraktik. Det er udvalgets opfattelse, at denne udvikling er med til at gøre det uklart, hvem der har det samlede uddannelsesansvar, og dermed vanskeligere at sikre at eleverne når alle praktikmål. Det faglige udvalg ser stadig med bekymring på denne udvikling. Det faglige udvalg ser en ændring af virksomhedernes måde at have elever i praktik. Her vælger flere af de virksomheder, der ellers har haft tradition for at gennemføre ordinære uddannelsesaftaler at vælge kortere aftaletyper, som standard delaftaler, virksomhedsforlagt undervisning og korte uddannelsesaftaler. På sigt vil det betyde et større ansvar for erhvervsskolerne, som bliver tovholdere på elevernes forløb i højere grad end praktikvirksomhederne. Anlægsgartneruddannelsen har fortsat stor succes med at opkvalificere ufaglærte til faglærte. Fremgangsmåden er, at ufaglærte på baggrund af en række AMU-forløb kan indgå i et GVU forløb og efterfølgende afslutter uddannelsen med svendeprøve i EUD. Det faglige Udvalg har derfor et stort ønske om, at GVU aftaler indgår i uddannelsesstatistikker. Det sidste års tid har udvalget haft fokus på at få ryddet op i de eksisterende arbejdsmarkedskurser inden for FKB en Etablering og pleje af grønne områder og anlæg. Det faglige Udvalg har i samarbejde med skolerne gennemgået alle de arbejdsmarkedskurser, der udbydes. På baggrund af dette er der enighed om, at nedlægge flere kurser og udvikle nye og mere tidssvarende kurser. Processen er i gang, og set i lyset af ministeriets anmodning om at alle Efteruddannelsesudvalg skal foretage et serviceeftersyn af FKB er og arbejdsmarkedsuddannelserne, er udvalget godt på vej i den rigtige retning. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige udvalg har ikke behov for nyetablering af uddannelse i det kommende år. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige udvalg overvejer, i tæt dialog med skolerne, at tilføje flere valgfri specialefag i uddannelsen. Samtidig skal alle områdefagene gennemgå et kvalitets- og klimatjek. Ved denne gennemgang er det muligt, at der vil opstå behov for revidering af områdefagene. Det faglige udvalg undersøger muligheden for at digitalisere logbogen. Udvalget er i dialog med UNI-C om hvorvidt Elevplan kan anvendes i den forbindelse. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Det faglige Udvalg har ikke behov for nedlæggelse af uddannelse eller specialer på området. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik I den del af uddannelsen, hvor eleverne oplæres og indgår i produktion i deres praktikvirksomheder og/eller skolepraktik er dialogen mellem de uddannelsesansvarlige, elev og skole altafgørende. De lokale uddannelsesudvalgsrepræsentanter har en væsentlig rolle i denne kvalitetssikring. De bliver løbende informeret om deres opgave og ansvar i forbindelse med konferencer og møder om sikring af kvaliteten i praktiktiden og i skolepraktikken. 2

3 Det altafgørende element i kvalitetssikringen af uddannelsens praktikoplæring er elevens uddannelseshåndbog, hvor de praktikmål indgår, der dels er angivet i uddannelsesordningen og dels er grundlag for virksomhedernes praktikgodkendelse. Uddannelseshåndbogen drøftes på skolen og i det lokale uddannelsesudvalg. I fald uddannelseshåndbogen viser manglende udvikling eller praktikmål, der ikke dækkes tilstrækkeligt, inddrages den i dialog mellem skole, praktikvirksomhed, elev og uddannelsesudvalg om elevens forsatte uddannelsesforløb. For skolepraktikelever anvendes uddannelseshåndbogen ligeledes som kvalitetssikring og styring. Her behandles de i et samarbejde mellem skole og lokalt uddannelsesudvalg. Det er tanken, at uddannelseshåndbogen fremadrettet skal ligge i Elevplan. Uddannelseshåndbogen kan ses og downloades på De faglige udvalg inviterer de lokale skuemestre og censorer til bedømmelseskonferencer. Her gennemgås og evalueres de teoretiske og praktiske svendeprøver. Der udveksles erfaringer og diskuteres niveauer. Dette gennemføres for at sikre en ensartet bedømmelse. Det faglige udvalg har fortsat en god dialog omkring uddannelsen med praktikvirksomhederne via de lokale besigtigere, som godkender praktikvirksomhederne. Til årets indkaldelse af udviklingsredegørelse spørges der til fleksible uddannelsestider med en variabel uddannelseslængde, så elever kan afslutte uddannelsen, når den afsluttende prøve er aflagt. Anlægsgartnerfaget har tidligere haft ufleksible uddannelsestider således at eleverne ofte først var udlært 1 3 måneder efter svendeprøven. Anlægsgartneruddannelsen har nu indført fleksible uddannelsestider med en variabel uddannelseslængde, så eleverne kan afslutte uddannelsen, når den afsluttende prøve er aflagt. I forhold til spørgsmålet om opfyldelse af praktikuddannelsens mål ser det faglige udvalg ikke en indholdsmæssig forskel mellem ordinær praktikuddannelse og skolepraktik. Men det er en udfordring lokalt at tilrette og planlægge skolepraktikken, så målene nås under de rammer, der er for det ressourceog opgavemæssigt. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Det faglige udvalg arbejder fortsat med muligheden for at indskrive flere valgfri specialefag inden for faglige nicher. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 De centrale analyse- og prognoseprojekter der er blevet offentliggjort i år 2013 er blevet benyttet til at se, om der er sammenfaldende og brugbare resultater der kan overføres til uddannelsen. 8. Trin i uddannelsen Trin 1 bliver fortsat benyttet af voksne ufaglærte fra især kommuner og kirkegårde. Trinet benyttes til at få en formel uddannelse inden for faget. Trin 1 bliver også benyttet i forbindelse med GVU forløb. De fleste der påbegynder trin 1 fortsætter med trin 2 i uddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 3

4 Erhvervsuddannelserne har i almindelighed meget svært ved at skaffe praktikpladser. Det faglige udvalg forventer derfor ikke en væsentlig stigning af praktikpladser i år 2014 og i de følgende år. Det opsøgende arbejde for at tilvejebringe de fornødne praktikpladser har altid haft stor bevågenhed i de faglige udvalg. Det faglige Udvalg har koordineret AUB-midlerne inden for de enkelte fag, således at det faglige udvalg forestår koordineringen af de ansøgte midler til skolerne. Fordelen ved dette er, at skolesamarbejdet styrkes på området, og det faglige udvalg løbende holdes ajour med praktikpladssituationen. Det faglige Udvalg har udarbejdet nye administrative procedurer for praktikgodkendelser, som kommer praktikvirksomhederne til gode, når der skal søges om praktikgodkendelse og gengodkendelse mv. Procedurerne går i korte træk ud på at begrænse ventetiden på godkendelsen, lettelser i ansøgningsskema, samt hurtigere procedurer for gengodkendelser og skift til nyt CVR.nr. Det faglige Udvalg vil søge om midler til praktikpladssøgende arbejde i AUB puljen, 1. september 2013 eller 1. april 2014 med fokus på tilvejebringelse af flere praktikpladser. Det faglige Udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse udmønter sig primært i dialog på de lokale uddannelsesmøder og afholdelse af konferencer, hvorpå praktikpladssituationen følges op. De lokale uddannelsesudvalg gør en stor indsats for at skabe flere praktikpladser. Det samme gør sig gældende for det team af besigtigelsesfolk, som godkender praktikvirksomhederne samt finder nye praktikvirksomheder, som er velegnet til elever. Det er det faglige Udvalgs mål, at samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg skal styrkes endnu bedre fremadrettet. Det skal bemærkes, at Anlægsgartneruddannelsen hører under samme faglige udvalg som Greenkeeperuddannelsen. Det faglige Udvalg benytter ofte samme procedurer omkring kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og tiltag på uddannelserne. Derfor kan der forekomme enslydende tekster i begge udviklingsredegørelser. 4

5 Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,62 0,61 0,56 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,07 0,14 0,15 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Kompetencer inden for fremmedsprog (engelsk) er stadig vigtige for uddannelsen, idet mange dyrepasserlever vælger praktikophold i udlandet. Desuden er arbejdssproget inden for særligt medicinalindustrien baseret på engelsk og her kræves et højt engelsk niveau af de ansatte. 1

6 - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Der er fortsat en løbende teknologisk udvikling inden for stald- og dyreanlæg samt relevante maskiner. Blandt andet betyder de nye store anlæg m. eksempelvis komplicerede vandpumper i forskellige zoologiske haver, at dyrepasserne også skal kunne håndtere og lave simple former for fejlfinding og reparationer i anlæggene. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Udvikling i virksomhedstyper inden for hestebranchen kan, som nævnt i udviklingsredegørelsen for 2013, have betydning for indhold i dyrepasseruddannelsens speciale heste. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Der vil stadig være behov for faglært arbejdskraft, dog afhængig af den enkelte branche. Jordbrugets Uddannelser har kontaktet elever, der i 2009 og 2010 blev uddannet dyrepasser med speciale heste. Undersøgelsen har haft til formål at afdække elevernes videre beskæftigelse efter end uddannelse. Kun en meget lille del af de færdiguddannede var beskæftiget indenfor hestebranchen, der er derfor behov for en revision af uddannelsens hestespeciale med henblik på en bedre sammenhæng mellem elevernes kompetencer efter endt uddannelse og virksomhedernes efterspørgsel. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Udvalget ser ikke umiddelbart udvikling på de tilgrænsende områder med relevans for dyrepasseruddannelsen. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Nøgletallene viser en positiv stigning i antallet af indgåede ordinære uddannelsesaftaler. Dog er der også en stigning i antal elever optaget i skolepraktik på trin 1. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse 2

7 og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget arbejder fortsat på udvikling og evt. ny struktur på dyrepasseruddannelsens speciale heste. I den forbindelse er der behov for at se på en udvikling af kompetencemålene inden for speciale heste. For at øge mulighederne for beskæftigelse efter endt uddannelse, vil udvalget se på mulighederne for i højere grad at give eleverne kompetencer inden for ridning og træning af heste. Udvalget overvejer fortsat et eventuelt behov for yderligere kompetencer i uddannelsen inden for erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere). Kompetencer inden for dyrehandel er på nuværende tidspunkt placeret på trin 1 i dyrepasseruddannelsen. Udvalget vil se på muligheden for udvikling af et speciale/trin 2 inden for dyrehandel, som bl.a. vil betyde mulighed for flere fag omkring kunderådgivning ved salg af dyr. En evt. omlægning af uddannelsen vil betyde ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordning. Enkelte fag på uddannelsens speciale forsøgsdyr skal tilrettelægges med afsæt i Justitsministeriets regler for kvalifikationskrav for personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr p.t. Justitsministeriets bekendtgørelse om kvalifikationskrav for personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr. Udvalget er opmærksomt på, at ændringer i denne bekendtgørelse evt. kan betyde, at der er behov for revision af enkelte fag på specialet. En evt. revision af fag vil kunne ske gennem ændring af uddannelsesordningen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. Udvalget har nedsat et underudvalg målrettet dyrepasseruddannelsen. Underudvalget drøfter løbende uddannelsens indhold, skolerne er tilforordnede i udvalget og deltager og bidreager aktivt i at kvalitetssikre uddannelsen, herunder både uddannelsens praktikdel og skolepraktik. Derudover er udvalget i løbende kontakt med skolerne omkring kvalitetssikring af uddannelsen. Kontakten til skoler sker først og fremmest til ledelsen, vejledere og undervisere på skolerne, men også i nogen grad til det lokale udvalg. I forbindelse med udvikling af specialerne inden for dyrepasser har der været kontakt til relevante parter med henblik på drøftelser om at udskille dyrepasseruddannelsen fra Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser og etablere et decideret Fagligt udvalg for dyrepasser. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 3

8 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. Der er i dag en indbygget fleksibilitet på specialet på dyrepasseruddannelsens trin 2 mellem 1 år og 5 måneder og højest 1 år og 11 måneder. Det vurderes at denne fleksibilitet er tilstrækkelig. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Udvalget vil i dialog med skolerne undersøge om der er behov for at tydeliggøre uddannelsens praktikmål. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Udvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for ny struktur og revision af dyrepasseruddannelsens speciale heste. Udvalget er endvidere i dialog med repræsentanter for dyrehandlerbranchen med henblik på en drøftelse af mulighederne for en kvalitetssikring af og evt. udvidelse af kompetencemålene for dyrehandel/trin Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Konklusioner og anbefalinger fra det centrale analyse- og prognoseprojekt Udvikling af faglig innovationsevne og iværksætteri gennem praktikophold i udlandet i erhvervsuddannelserne kan også have relevans for dyrepasseruddannelsen, idet flere elever på dyrepasseruddannelsen vælger praktik i udlandet. Analysen viser, at der kan være behov for metoder til at optimere læringsudbyttet i udlandet samt mindske frafaldet under praktikopholdet, idet opholdet kan medføre personlige, sproglige og kulturelle udfordringer. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om er- 4

9 hvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget overvejer fortsat trinnets anvendelighed. Tidligere elevundersøgelse viser, at trinnet ikke i særlig høj grad fører til beskæftigelse. Derfor er der taget initiativ til at udvikle uddannelsen ift. dyrehandlere. Trin 1har dog den fordel, at det her er muligt for eleverne, at vælge praktikplads inden for et bredere område, herunder produktionsdyr i landbruget. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. Udvalget forventer, at der fortsat vil være muligheder for praktikpladser inden for dyrepasseruddannelsen, dog stærkt afhængig af specialevalg inden for uddannelsen. Der er et stort antal praktikvirksomheder inden for hestebranchen, mens det fortsat vil være svært, at opnå praktikplads inden for speciale dyr i zoologiske anlæg. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Udvalget har søgt om opstart af AER-projekt december Udvalgets tidligere undersøgelse af dyrepasserelevernes beskæftigelse efter de første 2 år på uddannelsen dvs. trin 1/dyrepasserassistent, viser, at mange står uden beskæftigelse efter trin 1 og samtidig ikke kan finde en praktikplads inden for speciale dyr i zoologiske anlæg og dermed må opgive at fortsætte på uddannelsens trin 2. Der er derfor behov for at rette elevernes interesse mod dyrepasseruddannelsens andre specialer med bedre praktikmuligheder end speciale dyr i zoologiske anlæg. Der er også behov for at øge dyrepasserelevernes faglige mobilitet i retning af især landbrugsuddannelsen, hvor der er bedre beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. AER- projekter om flere praktikpladser sker i tæt samarbejde med skolerne. Underudvalget for dyrepasser, hvor skolerne er tilforordnede drøfter løbende praktikpladssituationen og mulighederne for at få flere elever i aftaler. Bl.a. har senest praktikvirksomhedernes behov for information om indgåelses af uddannelsesaftaler mv. været drøftet. Der er behov for øget information til praktikvirksomheder for at få indgået flere uddannelsesaftaler. Udvalget har derfor udarbejdet en guide til praktikvirksomheder med oplysninger om indgåelse af uddannelsesaftaler og hvilke forhold virksomhederne især skal være opmærksomme på. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

10 Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen 6

11 Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri 20. september 2013 Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Greenkeeper Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens) - 0,88 - Videreuddannelsesfrekvens Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Nøgletallene for 2012 er tilfredsstillende. Faget har stadigvæk problemer med at sikre det nødvendige antal praktikpladser. Branchen er underlagt den danske vinter. Mange virksomheder lukker deres virksomheder hel eller delvis ned i vinterhalvåret. Dette resulterer i en lavere beskæftigelse i hele vinterhalvåret. Dette har haft indflydelse på beskæftigelsesfrekvensen inden for greenkeeper/groundsman området. I Regeringens grønne vækstplan lægges der op til en markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. I vækstplanen er der lagt op til, at pesticidforbruget skal reduceres væsentligt da pesticidforbruget er steget de senere år.. En af fremgangsmåderne er at gøre pesticidafgiften større og dyrere i indkøb. Branchen er opmærksom på pesticiders skadevirkning, og afventer Miljøministeriets tilbagemelding om eventuelle ændringer i forbindelse med sprøjtecertifikatprøverne, som ligger i uddannelsen. Greenkeeper og Groundsmanuddannelsen har fortsat stor succes med at opkvalificere ufaglærte til faglærte. Fremgangsmåden er, at ufaglærte på baggrund af en række AMU-forløb indgår i et GVU forløb og efterfølgende afslutter uddannelsen med svendeprøve i EUD. Det faglige Udvalg har derfor et stort ønske om, at GVU aftaler indgår i Ministeriets uddannelsesstatistik. Det sidste års tid har udvalget haft fokus på at få ryddet op i de eksisterende arbejdsmarkedskurser inden for FKB en Etablering og pleje af grønne områder og anlæg. Det faglige Udvalg har i samarbejde med skolerne gennemgået alle de arbejdsmarkedskurser, der udbydes. På baggrund af dette er der enighed om, at nedlægge flere kurser og udvikle nye og mere tidssvarende kurser. Processen er i gang, og 1

12 set i lyset af ministeriets anmodning om at alle Efteruddannelsesudvalg skal foretage et serviceeftersyn af FKB er og arbejdsmarkedsuddannelserne, er udvalget godt på vej i den rigtige retning. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige udvalg har ikke behov for nyetablering af uddannelse i det kommende år. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige udvalg overvejer, i tæt dialog med skolerne, at tilføje flere valgfri specialefag i uddannelsen. Samtidig skal alle områdefagene gennemgå et kvalitets- og klimatjek. Ved denne gennemgang er det muligt, at der vil opstå behov for revidering af områdefagene. Det faglige udvalg undersøger muligheden for at digitalisere logbogen. Udvalget er i dialog med UNI-C om hvorvidt Elevplan kan anvendes i den forbindelse. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Det faglige Udvalg har ikke behov for nedlæggelse af uddannelse eller specialer på området. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Greenkeeper og Groundsman uddannelserne har ikke skolepraktik. I den del af uddannelsen, hvor eleverne oplæres og indgår i produktion i deres praktikvirksomheder og er dialogen mellem de uddannelsesansvarlige, elev og skole altafgørende. De lokale uddannelsesudvalgsrepræsentanter har en væsentlig rolle i denne kvalitetssikring. De bliver løbende informeret om deres opgave og ansvar i forbindelse med konferencer og møder om sikring af kvaliteten i praktiktiden. Det altafgørende element i kvalitetssikringen af uddannelsens praktikoplæring er elevens uddannelseshåndbog, hvor de praktikmål indgår, der dels er angivet i uddannelsesordningen og dels er grundlag for virksomhedernes praktikgodkendelse. Uddannelseshåndbogen drøftes på skolen og i det lokale uddannelsesudvalg. I fald uddannelseshåndbogen viser manglende udvikling eller praktikmål, der ikke dækkes tilstrækkeligt, inddrages den i dialog mellem skole, praktikvirksomhed, elev og uddannelsesudvalg om elevens forsatte uddannelsesforløb. Det er tanken, at uddannelseshåndbogen fremadrettet skal ligge i Elevplan. Uddannelseshåndbogen kan ses og downloades på De faglige udvalg inviterer de lokale skuemestre og censorer til bedømmelseskonferencer. Her gennemgås og evalueres de teoretiske og praktiske svendeprøver. Der udveksles erfaringer og diskuteres niveauer. Dette gennemføres for at sikre en ensartet bedømmelse. Til årets indkaldelse af udviklingsredegørelse spørges der til fleksible uddannelsestider med en variabel uddannelseslængde, så elever kan afslutte uddannelsen, når den afsluttende prøve er aflagt. Anlægsgartnerfaget har tidligere haft ufleksible uddannelsestider således at eleverne ofte først var udlært 1 3 måneder efter svendeprøven. 2

13 Anlægsgartneruddannelsen har nu indført fleksible uddannelsestider med en variabel uddannelseslængde, så eleverne kan afslutte uddannelsen, når den afsluttende prøve er aflagt. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Det faglige udvalg arbejder fortsat med muligheden for at indskrive flere valgfri specialefag inden for faglige nicher. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 De centrale analyse- og prognoseprojekter der er blevet offentliggjort i år 2013 er blevet benyttet til at se om, der er sammenfaldende og brugbare resultater der kan overføres til uddannelsen. 8. Trin i uddannelsen Trin 1 bliver fortsat benyttet af voksne ufaglærte.. Trinet benyttes til at få en formel uddannelse inden for faget. Trin 1 bliver også benyttet i forbindelse med GVU forløb. De fleste der påbegynder trin 1 fortsætter med trin 2 i uddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Erhvervsuddannelserne har i almindelighed meget svært ved at skaffe praktikpladser. Det faglige udvalg forventer derfor ikke en væsentlig stigning af praktikpladser i år 2014 og i de følgende år. Det opsøgende arbejde for at tilvejebringe de fornødne praktikpladser har altid haft stor bevågenhed i de faglige udvalg. Det faglige Udvalg har koordineret AUB-midlerne inden for de enkelte fag, således at det faglige udvalg forestår koordineringen af de ansøgte midler til skolerne. Fordelen ved dette er, at skolesamarbejdet styrkes på området, og det faglige udvalg løbende holdes ajour med praktikpladssituationen. Det faglige Udvalg har udarbejdet nye administrative procedurer for praktikgodkendelser, som kommer praktikvirksomhederne til gode, når der skal søges om praktikgodkendelse og gengodkendelse mv. Procedurerne går i korte træk ud på at begrænse ventetiden på godkendelsen, lettelser i ansøgningsskema, samt hurtigere procedurer for gengodkendelser og skift til nyt CVR.nr. Det faglige Udvalg vil søge om midler til praktikpladssøgende arbejde i AUB puljen, 1. september 2013 eller 1. april 2014 med fokus på tilvejebringelse af flere praktikpladser. Det faglige Udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse udmønter sig primært i dialog på de lokale uddannelsesmøder og afholdelse af konferencer, hvorpå praktikpladssituationen følges op. De lokale uddannelsesudvalg gør en stor indsats for at skabe flere praktikpladser det samme gør sig gældende for besigtigelsesteamet, som yder en stor indsats for at godkende, finde nye praktikvirksomheder eller få flere elever ind hos praktikvirksomhederne. Det er det faglige Udvalgs mål, at samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg skal styrkes endnu bedre fremadrettet. 3

14 Det skal bemærkes, at Greenkeeperuddannelsen hører under samme faglige udvalg som Anlægsgartneruddannelsen. Det faglige Udvalg benytter ofte samme procedurer omkring kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og tiltag på uddannelserne. Derfor kan der forekomme enslydende tekster i begge udviklingsredegørelser. 4

15 Udvalget for Landbrugets Lederuddannelse - ULL 20. september 2013 Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Landbrugets Lederuddannelse - Trin 3, 4 og 5 i bilag 5 i Dyr, planter og natur indgangen Nøgletal Fuldførte * Trin 3 - Produktionsleder Trin 4 - Virksomhedsleder Trin 5 - Agrarøkonom Fuldførelsesprocent ** Trin 3 - Produktionsleder Trin 4 - Virksomhedsleder Trin 5 - Agrarøkonom pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent Beskæftigelsesfrekvens (inkl syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder I 2011 var der jordbrugsbedrifter med en samlet beskæftigelse på omkring personer. Dette antal indeholder både ejere og medarbejdere i jordbruget. Erhvervet gennemgår en strukturudvikling, hvor bedrifterne bliver færre, større og mere effektive. Beskæftigelsesmæssigt sker der en reduktion af de selvstændige bedriftsejere, mens den samlede medarbejderstab fastholdes. Landbrugssektoren eksporter mere end to tredjedele af produktionen i form af forarbejdede fødevarer, der sælges på det globale marked. Udviklingen er desuden karakteriseret ved en specialisering i planter, kvæg, svin, pelsdyr mv. Hovedparten af bedrifterne er i selveje, og resten er drevet i selskabsform. Betydningen af interessentskaber og selskaber er større, når de vurderes i forhold til produktionen. Interessentskaber er især udbredt i mælke- og svineproduktionen. Den nye landbrugslov åbner mulighed for selskaber med eksterne investorer, hvor der tilføres ny kapital og viden til den enkelte bedrift.

16 Som nedenstående tabel viser, har der for alle bedriftskategorier været en årlig nedgang, og denne udviklingen ventes at fortsætte i de kommende år. Bedrifterne vil fortsat blive større og have flere medarbejdere. Bedriftsstrukturen Alle bedrifter Deltidsbedrifter Heltidsbedrifter heraf - malkekvægsbedrifter svinebedrifter plantebedrifter Kilde: Danmarks Statistik - Note: Omfatter bedrifter over 10 ha eller en tilsvarende produktion Økonomisk er der fortsat problemer med - via kreditinstitutter og banker - at få finansieret generationsskifte, køb af ejendom i fri handel og udvidelser af eksisterende bedrifter. Det er en udløber af den internationale finanskrise, bankers solvensklemme, husdyrbrugets produktionsøkonomi mv. Der arbejdes på at sikre erhvervets fortsatte finansieringsmuligheder via en ny låneordning for yngre jordbrugere og pensionsmidler. De økonomiske udsving i markedspriser vil fortsat være der i en mere og mere globaliseret verden og erhvervsbranche. Man skal som fremtidig ejer, leder og medarbejder kunne træffe de rigtige beslutninger - på bedriften og rådgivningscentret, i forhandling med kreditinstitut og bank, i handlen med forsynings- og forarbejdningsvirksomhed mv. Internationalisering Den internationale konkurrence betyder, at den enkelte bedrift skal have kompetencer indenfor sprog, kulturforståelse, international handel, finansiering og samarbejde med kolleger eller samarbejdspartnere i ind- og udland. Skolerne arbejder alle med at udbygge det internationale perspektiv, der kan inspirere og udvikle eleverne og lærerne. Teknologiudvikling Den teknologiske udvikling afføder en større og bedre produktivitet pr. medarbejder og produceret enhed. Teknologien benyttes på alle områder for at gavne fødevarernes kvalitet, sporbarhed, sikkerhed og sundhed, bæredygtighed og arbejdsprocesserne for alle medarbejdere. En udvikling, der gør det nødvendigt, at den enkelte leder og medarbejder har indsigt og færdigheder indenfor innovation, teknologi og IT. Virksomhedernes udvikling Myndighedskravende er voksende med henblik på at balancere og fastholde landbrugsproduktionen uden belastning af natur og miljø. Mere på robuste og mindre på sårbare arealer. Større bedriftsenheder er et resultat af konkurrencevilkårene, som giver bedre muligheder for at imødekomme myndigheds-, forbruger- og markedskravene. Andre tendenser i landbruget Økologien vækster fortsat i Danmark. Ved udgangen af 2012 blev ha dyrket økologisk, svarende til 6,9 pct. af det samlede landbrugsareal. På samme tid var der økologiske bedrifter, hvilket udgjorde 7,9 pct. af alle bedrifter. Økologien står stærkest inden for mejeriproduktion, hvor knap 400 økologiske malkekvægsbedrifter i 2012 leverede 10 pct. af mejeriernes mælkeindvejning. Regeringen

17 ønsker via en ny Økologisk Handlingsplan 2020 at fremme den økologiske udvikling med bl.a. en fordobling af økologiarealet frem til 2020, mere økologi i de offentlige køkkener og øget fokus på økologieksport. Det øgede fokus på naturforvaltning og -pleje giver øget behov for at skabe aktiviteter i de omfattede naturområder i form af jagt, turisme, oplevelser og samarbejde med kommuner. Regeringens Natur- og Landbrugskommission kom efter et års arbejde i april 2013 med en række anbefalinger, der samlet set sikrer en balance mellem hensyn til erhverv, vækst, miljø, klima og natur. På uddannelsesområdet peges der på, at kravene til den enkelte landbrugsbedrifts professionelle håndtering af biologiske, agrotekniske, teknologiske, juridiske, administrative, økonomiske og ledelsesmæssige problemstillinger fortsat vil stige. Derfor må være fokus på nye og kommende produktionsformer og -betingelser, nye indtjeningsmuligheder, naturpleje, herunder også sideeffekter ved produktionen og dermed samspillet med natur og miljø. Der også behov for et kompetenceløft i driftsledelse, der i højere grad skal have fokus på virksomhedsledelse og organisering. Der skal også udvikles en større tværgående forståelse og sammenhængskraft mellem de forskellige uddannelser. Bæredygtighed, ressourceeffektivitet, fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet skal være solidt og fælles forankret på tværs af jordbrugs- og fødevareuddannelserne. Udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen Jordbrugsteknologuddannelsen er en 2 årig KVU-uddannelse, der med et årligt tiltag på omkring 150 studerende supplerer landbrugets lederuddannelse. Adgangskravet er landbrugsuddannelsen eller gymnasial uddannelse. Der er meritadgang mellem leder- og teknologuddannelsen. Sidste år startede den ny godkendte jordbrugs professionsbachelor, der er en 1½-årig overbygning på jordbrugsteknologuddannelse. De nyuddannede jordbrugsbachelorer vil som jordbrugsteknologerne typisk finde job og beskæftigelse inden for landbrugets rådgivningscentre, uddannelsesinstitutioner, følgevirksomheder, natur- og miljøcentre mv. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene Landbrug & Fødevarers analyse af udviklingen i det fremtidige behov for ledere og ejere i erhvervet viser et behov for ca. 400 nye lederuddannede om året frem til 2014, idet der årligt er brug for 200 nye selvejere, 130 driftsledere til de større bedrifter og 70 til landbrugets følgevirksomheder eller i et karriereskift til andre erhverv. I 2010, 2011, 2012 og 2013 startede hhv. 430, 360, 325 og 300 faglærte landmænd som produktionsleder studerende. Heraf fortsatte omkring 260, 215, 190 og 155 af de studerende i de samme 4 år til virksomhedsleder, og tilsvarende har godt 145, 150, 140 og 140 gennemført hele uddannelsen og afsluttet som agrarøkonom. Der har dermed de første 4 år med den nye lederuddannelse været vigende søgning og overensstemmelse mellem optag og behov, når man sammenholder de færdiguddannede studerende med den efterspørgsel efter ledere og ejere, som erhvervets strukturudvikling og behovsanalyse indikerer. Gennemførelsesprocenten i landbrugets lederuddannelse på mellem er meget høj. Beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvensen kendes ikke præcist, men der er meget lav ledighed for de færdiguddannede, som finder beskæftigelse både i landbruget og dets følgevirksomheder mv.

18 2. Behov for nyetablering af uddannelse - 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Der er fortsat tilfredshed i erhvervet, på skolerne og hos de unge med landbrugets lederuddannelse. Den giver de studerende faglige, økonomiske, personlige og erhvervsrettede ledelsesværktøjer inden for bl.a. ressource- og økonomistyring, produktions- og markedsføringsstrategi, netværksdannelse og personaleledelse, nationale og internationale rammevilkår. Udvalget har imidlertid besluttet at iværksætte et gennemgående servicetjek af lederuddannelsen, der fik den nuværende struktur, varighed og profil i Det skal ske i sammenhæng med den planlagte kommende Erhvervsuddannelsesreform og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger og handlingsforslag om, at der bør gennemføres en overordnet kortlægning og evaluering af det jordbrugs- og fødevarerelaterede uddannelses- og rådgivningssystem for at sikre, at uddannelser og rådgivning kan leve op til de fremtidige kompetencebehov i erhvervet. Derfor vil Udvalget frem til næste års udviklingsredegørelse analysere, om og hvordan uddannelsen skal revideres som følge af udviklingen i erhvervet og de øvrige uddannelser. Det skal ske via konferencer, workshop, temadage mv. med udvalget som ansvarlig og drivende kraft. Dermed kan forslaget til opgraderingen af lederuddannelsen indgå i udviklingsredegørelsen for 2015 og efter behandling og godkendelse fra ministeriet indføres fra og med august Behov for nedlæggelse af uddannelsen - 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik - 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Undervisningsministeriet havde ingen specifikke noteringer til Udvalget i opsamlingen af udviklingsredegørelserne for Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Vedr. analyse- og prognoseprojekter fra 2013 vil udvalget se nærmere på Internationalisering inden for produktions- og fremstillingssektoren og Bæredygtig vækst i industrien. 8. Trin i uddannelsen Landbrugets lederuddannelse har Landbrugsuddannelsen som adgangskrav og består af Trin 3 til produktionsleder, Trin 4 til virksomhedsleder og Trin 5 til agrarøkonom. Erhvervet udvikler sig mod større og færre landbrugsproduktions bedrifter og en bred underskov af landbrugsrelaterede virksomheder med mangfoldighed af erhvervsaktiviteter. Derfor er der brug for de færdiguddannede fra lederuddannelsens tre trin jf. i øvrigt pkt. 1. om erhvervets fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmæssige udvikling og behov. Produktionslederne får især job og stillinger som mellemledere på de store kvæg-, svine- og plantebrug. Virksomhedslederne bliver typisk bestyrere og selv-/medejere af landbrugsbedrifterne. Agrarøkonomerne træder også ind som driftsledere og ejere af større bedrifter i ind- og udland, ligesom flere får

19 lederstillinger i landbrugets følgevirksomheder. Dertil kommer fra alle 3 trin, de der som iværksættere går i gang med gårdbutikker, turisme og andre former for oplevelsesøkonomi i og omkring landbruget. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Landbrugets lederuddannelse er en skolebaseret uddannelse.

20 Jordbrugets Uddannelser 20 september Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Landbrugsuddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,71 0,69 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,11 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i

21 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Jordbrugets strukturudvikling, internationalisering og konkurrenceevne udgør stor udfordring for virksomhederne. Miljøet og miljøpolitikken bliver mere og mere central og reglerne bliver detaljerede og en direkte faktor i planlægning af landbrugsproduktionen. Udvikling og produktion af højværdiprodukter kan være vejen til en bedre indtjening. Uanset retningen er udfordringen for medarbejderne en større produktbevidsthed, kvalitet og sporbarhed i produktionen, håndtering af specialmaskiner og registrering af produktionen. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Den internationale konkurrence betyder, at den enkelte virksomhed skal have kompetencer indenfor international handel og finansiering. Som medarbejder er sproget og den kulturelle forståelse også nødvendige. Uddannelse, praktik i udlandet og samarbejde med kolleger eller samarbejdspartnere fra andre lande udvikler sig positivt. Skolerne arbejder alle med at sikre et internationalt perspektiv, udveksling af viden og medarbejdere på tværs af lande, der kan inspirere og udvikle eleverne. Der skal fortsat arbejdes med at udbrede PIU som en del af uddannelsen og udvalget støtter op om dette. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den teknologiske udvikling giver en større og bedre produktivitet pr. medarbejder. Teknologien benyttes på alle områder for at gavne produktion, sporbarhed, miljø. En udvikling der gør det nødvendigt, at den enkelte medarbejder får informationer om, men også har indsigt og færdigheder indenfor it, teknologi og databehandling. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Med Grøn Vækst og Natura 2000 er der øget politisk fokus og myndighedskrav med henblik på at sikre både landbrugsproduktion, natur og miljø. Større produktionsenheder, er et resultat af konkurrencevilkårene, men giver også bedre muligheder for at imødekomme myndighedskravene og forståelsen for disse. Samtidig er der fra forbrugernes side større fokus på sporbarhed og økologi. Et stigende antal landbrug forsøger at skabe andre indtjeningsmuligheder med aktiviteter indenfor oplevelsesøkonomi, jagt og turisme. Der vil opstå nye samarbejdsrelationer mellem landbruget og relaterede erhverv samt kommuner. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Med etableringen af større enheder, er der øget efterspørgsel af faglærte medarbejdere til at betjene de mere komplicerede produktionssystemer og medarbejdere som har tværgående viden og kompetencer indenfor samspillet mellem natur og produktion. Udviklingen af projekter indenfor Grøn Vækst, biobrændsel og andet påvirker også efterspørgslen af medarbejdere med faglærte kompetencer. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? 2

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Redegørelsens

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2017

Udviklingsredegørelser for 2017 Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug September 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 85 96 98

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017

Udviklingsredegørelse for 2017 Udviklingsredegørelse for 2017 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

udviklingsredegørelser for 2015

udviklingsredegørelser for 2015 udviklingsredegørelser for 2015 Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Anlægsgartnerfaget Nøgletal 2011 2012 2013

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal BILAG 1 IF 23/9-2011 Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal 2008 2009 2010 Igangværende uddannelsesaftaler 26 32 34 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media Det Faglige Udvalg for Digital Media 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 56 60 69 pr. 31/12

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 14 19 20 pr. 31/12

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Det Faglige Udvalg for Beklædningshåndværker 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen Sept. 2010 Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2007 2008 2009 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 DFFU Det faglige Fællesudvalg for Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagene 11-08-2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor Nøgletal

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice D. 16.september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler pr.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33179 Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2011

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Bilag 1. Skabelon udviklingsredegørelserne for 2018 Overfladebehandler Sagsnr.: 16/11155 Bilag 4 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Det faglige udvalgs navn: Dato:25-09-2017 Udviklingsudvalg for

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolægger

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolægger Det faglige fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkeruddannelsen 20. september 2013 Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolægger Nøgletal

Læs mere

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135 Nøgletal 2010 2011

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Struktør og Brolægger Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 672 767 834 pr. 31/12 i det aktuelle

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Til medlemmerne af Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri: 3F Formand Flemming Madsen Karin Olsen Peter Kaae Holm Thorbjørn Guttesen Danske Anlægsgartnere

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) 19. september 2014 Sagsnr.: 013.01S.391 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal 2009 2010 2011 32 34 37

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal 2009 2010 2011 32 34 37 Sagsnr.: 130.43K.391 BILAG 1 Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser 21. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice 12. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 13. juni 2008. Anlægsgartner Udstedt af det faglige uddannelsesudvalg for uddannelsen anlægsgartner

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 20. september 2013 UDD0-9-19318 Nøgletal 2010

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 24-4-2014 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Godkendelse af praktiksteder. Vejledning til besigtigere for Metalindustriens Uddannelsesudvalg

Godkendelse af praktiksteder. Vejledning til besigtigere for Metalindustriens Uddannelsesudvalg Godkendelse af praktiksteder Vejledning til besigtigere for Metalindustriens Uddannelsesudvalg Indhold Til dig, der besigtiger praktiksteder... 3 Hvem godkender praktiksteder?... 4 Hvilke ansøgninger sender

Læs mere

Notat BILAG 1. 25. september 2015. EUX erfaringer fra andre faglige udvalg

Notat BILAG 1. 25. september 2015. EUX erfaringer fra andre faglige udvalg BILAG 1 25. september 2015 csh Notat EUX erfaringer fra andre faglige udvalg Sekretariatet har undersøgt erfaringer med EUX hos andre faglige udvalg, som også har små erhvervsuddannelser. Der er indhentet

Læs mere

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område 19. september 2012 ssk/mch Fælles udviklingsredegørelse for industriens område Industriens fælles udviklingsredegørelse beskriver en række generelle behov, tendenser, projekter og initiativer, som Industriens

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Praktikpladssituationen generelt 1 Praktikpladsstatistikken for august 2009 viser følgende hovedtendenser: Der er indgået 18.876 uddannelsesaftaler i perioden

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

41 Heraf ny mesterlære. 7 Heraf kort aftale. 89 Individuel uddannelse

41 Heraf ny mesterlære. 7 Heraf kort aftale. 89 Individuel uddannelse Året i tal Året i tal gør status på uddannelsesaftaler, herunder indgåede og ophævede aftaler samt skolepraktikaftaler, PIU-aftaler, GVU-planer og dispensationer pr. 3. december. Der er desuden status

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG. e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG. e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG D e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter Marts 2017 De lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter AUB er en forkortelse for Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditorfaget

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditorfaget z DFFU Det Faglige Fællesudvalg for Bager- konditor- møller- og sukkervarefagene 10-06-2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditorfaget Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 13-8-2015 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 16. juni 2008. Greenkeeper Udstedt af det faglige uddannelsesudvalg for uddannelsen greenkeeper

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer. Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer. Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33184 Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Nøgletal 2011

Læs mere

Kvalitetshåndbog for SkolePraktik

Kvalitetshåndbog for SkolePraktik Idégrundlag Idégrundlaget for SkolePraktikuddannelsen er at give eleven rammer for at tage den praktiske del af uddannelsen inden for kontor-, handels- eller butiksfaget. Eleven skal modnes - såvel fagligt

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

Delegering til det lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesaftaler Sagsbehandlerhåndbog

Delegering til det lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesaftaler Sagsbehandlerhåndbog Uddannelsesaftaler Sagsbehandlerhåndbog April 2017 Uddannelsesnævnet De faglige udvalgs delegering til de lokale uddannelsesudvalg Den 1. august 2015 trådte en reform af erhvervsuddannelserne i kraft,

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg. onsdag den 28. oktober 2009 kl på Thise Mejeri

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg. onsdag den 28. oktober 2009 kl på Thise Mejeri Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg onsdag den 28. oktober 2009 kl. 13.00 på Thise Mejeri Der forelå afbud fra Lars Kaae Mødets dagsorden var følgende: 1. Godkendelse

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Frisør Udstedt af det faglige udvalg for frisøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.2.2008 om uddannelserne i den

Læs mere

Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk. Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur

Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk. Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur Akvakultur I samarbejde med brancheforeningen Dansk Akvakultur udbyder

Læs mere

Aftale om flere praktikpladser i 2011

Aftale om flere praktikpladser i 2011 Aftale om flere praktikpladser i 2011 I 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en række praktikpladspakker om særlige indsatser på praktikpladsområdet med henblik

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 20. maj 2008 tjener Udstedt af Det faglige Udvalg for Tjeneruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser

Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser Undervisningsministeriet den 21. september 2011 Sagsnr. 108.534.021 Udstedelsesdato: 25. maj 2012 Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser Udstedt af Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser i

Læs mere

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV Velfærdsaftalen: Uddannelse til alle 95% af en ungdomsårgang gennemfører ungdomsuddannelse i 2015 Kommunernes ansvar Erhvervsuddannelserne skal fornys: o Rummelighed o

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

INFORMATION TIL PRAKTIKPLADSGODKENDTE VIRKSOMHEDER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

INFORMATION TIL PRAKTIKPLADSGODKENDTE VIRKSOMHEDER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne INFORMATION TIL PRAKTIKPLADSGODKENDTE VIRKSOMHEDER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser Denne folder har til formål at oplyse virksomheder

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlingsplan 2014 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger fra studerende,

Læs mere

Delegering til det lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesaftaler og skolepraktikelever Sagsbehandlerhåndbog

Delegering til det lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesaftaler og skolepraktikelever Sagsbehandlerhåndbog Uddannelsesaftaler og skolepraktikelever Sagsbehandlerhåndbog November 2015 Uddannelsesnævnet De faglige udvalgs delegering til de lokale uddannelsesudvalg Den 1. august 2015 trådte en reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00 på Axelborg, København I mødet deltog: Lars Gram Thomas Johansen Poul Erik Faarkrog Vagn

Læs mere

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B.

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B. Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

DAGSORDEN FOR MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI

DAGSORDEN FOR MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI København den 28. marts 2017 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Elise Andsager (formand) Brigitte Pudor Gullev Vagn Schmidt Jim Hansen Tom Brandt Benny Vinther

Læs mere

Sagsbehandlerhåndbog Uddannelsesaftalen og skolepraktikelever

Sagsbehandlerhåndbog Uddannelsesaftalen og skolepraktikelever UDDANNELSESNÆVNET Sagsbehandlerhåndbog Uddannelsesaftalen og skolepraktikelever Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde Infodag for praktikvejledere 1. oktober 2015 Nye skolepraktikplaner SSH 2016 Mål for EUD reformen 2015 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Automatik- og proces

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Automatik- og proces Metalindustriens uddannelsesudvalg 18. september 2013 Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Automatik- og proces Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 335 338 344 pr.

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

REFERAT Møde U 2/2013 i Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen tirsdag den 17. september 2013

REFERAT Møde U 2/2013 i Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen tirsdag den 17. september 2013 REFERAT Møde U 2/2013 i Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen tirsdag den 17. september 2013 Til stede Ikke til stede Birgitte Slot, Kate Ziegler, Nils Rasmussen, Merete Thunø, Claus Agø Hansen, Lene

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen Udstedt af Jordbrugets Uddannelser og Udvalget for landbrugets lederuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 249 af

Læs mere