Lovsjusk Bag bankpakke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lovsjusk Bag bankpakke"

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 5, 2009 Lovsjusk Bag bankpakke Det var på kant med Grundloven, da Erhvervsministeriet bevilgede 20 milliarder kroner i eksportørlån til bankerne Læs side 14-22

2 VIL DU NOGET MERE INDEN FOR DIT FAG? er faglig viden på højt niveau og formidling, så kunderne forstår det. Læs mere på Skovsvinget 10 Telefon

3 indhold 14 Groft lovsjusk i bankpakke Det var på kant med grundloven, da Erhvervsministeriet bevilgede 20 milliarder kroner i eksportørlån til bankerne via et såkaldt aktstykke Fælles fodslag mod global krise 24 banken kan også tage fejl Middelfart Sparekasse betalte 27,5 millioner kroner tilbage til kunder, som fik dårlig investeringsrådgivning 28 Fælles fodslag mod global krise Lederne fra verdens 20 største økonomier enedes på G20-mødet i London om principper, som skal genoprette tilliden til den finansielle sektor 32 Bankpakker på forkert grundlag Ændrede regler for amerikanske banker kan forbedre regnskaberne op til 20 % 34 TEMA: De andre banker Finansieringsselskabernes samlede blankoudlån til magelige danskere blev mere end fordoblet fra 2004 til Tema: De andre banker Massage styrker Nykredits bundlinje Kombinationen af coaching og massage har givet gode resultater i Nykredits privatcenter i Silkeborg 50 Grådighed står for fald Før tjente de millioner af dollar. Nu lyder der helt nye toner på Wall Street, efter at staten er blevet stor-aktionær 54 Krisen kræver handlekraftig ledelse 400 ledermedlemmer af Finansforbundet har fået inputs om at udføre god ledelse også i modvind 56 Erhvervsbanker vilde med Maraton 62 Kvæl dine tidsrøvere Det handler om at opleve, at man når det, man prioriterer, siger Trine Kolding, der er ekspert i at håndtere tidsrøvere det faste Grådighed står for fald Nyheder 7 leder globalt spørgehjørnet 49 bankhistorie ajour om a-kassen 60 arrangementer for ledige og seniorer Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 5, maj Næste nummer fredag 5. juni 2009 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), Carsten Rasmussen (DJ), Elisabeth Teisen (DJ), Berit Villadsen (DJ), Jens Sillesen Jonatan Lykke-Olesen Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon , fax Læserindlæg: Læserindlæg senest 12. maj. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Terri torium. Finans maj

4 Nyheder Valentin hænger fast i roskilde Nordea ønsker ikke den tidligere administrerende direktør for Roskilde Bank som kunde. Niels Valentin Hansen er derfor blandt de omkring kunder, som Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank har returneret til afviklingsselskabet for Roskilde Bank. Grunden til afvisningen skulle være en skattegæld på 18 millioner kroner, der kommer som følge af Niels Valentin Hansens optionsordning i forbindelse med hans aftrædelse. banker fedter med udlån Det er blevet sværere at få tommelfingeren til at vende op hos penge- og realkreditinstitutterne for kunder, der ønsker et lån. Det viser Nationalbankens udlånsundersøgelse for første kvartal i Årsagen er, at pengeinstitutterne vurderer, at der er større risici i forbindelse med udlån i øjeblikket. Det er især erhvervslivet, der bliver ramt af stramningen. Den sker typisk gennem højere margin og gebyrer, men også gennem højere krav til sikkerhedsstillelsen. Både penge- og realkreditinstitutter angiver, at de forventer øgede priser og skærpede krav til sikkerhedsstillelse i det kommende kvartal. Tommelskruerne bliver dog drejet mindre end i dette kvartal. Privatkunder er også blevet ramt af stramningerne, men dog ikke i samme grad. Kreditvilkårene for private er især strammet hos pengeinstitutterne i form af højere priser og skærpede krav til sikkerhedsstillelse. Foto: istock Foto: istock det larmer i banken Næsten hver anden bankansat har problemer med støj på arbejdspladsen, viser en undersøgelse foretaget fra FTF blandt medlemmer. 46 procent svarer, at de er udsat for støj eller generende lyde på jobbet. Det er især i de store kontorlandskaber, at der opstår problemer. Reglerne er gode nok, men det kniber med at overholde dem. Folk glemmer dem eller lader være med at bruge dem. Vi har altid haft fokus på storrumskontorerne og de gener, det giver på arbejdspladsen i et sådant miljø, men det her tal er alarmerende og viser, at det er et problem, vi skal se på igen. Der er behov for, at vi får set nærmere på de forskellige kilder til støjen, siger Kent Pedersen, der er næstformand i Finansforbundet, til FTF s magasin Resonans. En svensk undersøgelse viser, at det virker at sætte ind over for støj, selvom det ikke gør, at den falder målt i decibel. Støj generer nemlig også på det mentale plan. 4 Finans maj 2009

5 nyheder lønstigninger til hver anden bankledelse Trods finanskrise og dårligere regnskabsresultater fik ledelsen i 10 af de 20 største pengeinstitutter udbetalt flere penge i 2008 end året før Ingen af de 20 største pengeinstitutter i Danmark kom ud med et bedre resultat i 2008 end i Alligevel fik bestyrelse og direktion en lønstigning i præcis halvdelen af tilfældene. Det viser Nyhedsbrevet Finans gennemgang af pengeinstitutternes regnskaber for 2008 (se tallene under artiklen her). Den største stigning skete i Fionia Bank, hvor ledelsen fik udbetalt næsten tre gange så meget som året før. Stigningen er dog ikke udtryk for en generel lønfest, men kommer af det gyldne håndtryk på omkring 11 millioner kroner, som bankdirektør Finn B. Sørensen fik i forbindelse med sin afskedigelse i efteråret. Hos Nykredit steg udbetalingen med 40 procent fra fem millioner kroner til syv millioner kr. Det inkluderer en stigning i bonusbetaling fra 0,8 millioner kroner i 2007 til 1,9 millioner kroner i 2008, til trods for at Ny kredit Bank gik fra et overskud på millioner kroner til et underskud på 295 millioner kroner. Men også Amagerbanken, Sydbank, vestjysk Bank, Forstædernes Bank og Jyske Bank kan levere tocifrede stigningsprocenter. Danske Bank og Nordea holder igen Samlet er der dog sket et stort fald i lønnen til direktioner og bestyrelser på 11,8 procent fra 327,8 millioner kroner til 289,0 millioner kroner. Det skyldes, at især de store banker har holdt igen. Danske Bank og Nordea har skåret tocifrede millionbeløb af lønningerne. I Danske Bank er der skåret næsten en tredjedel under stor mediebevågenhed. Specielt ordførende direktør Peter Straarups løn var til debat, og samlet blev der skåret næsten 15 millioner kroner af lønningerne til ledelsen til nu 32,6 millioner kroner. Det inkluderer jubilæumsgratiale til både Peter Straarup og Sven Lystbæk. Nordea Bank har også haft den store barberkniv fremme og har snittet næsten en lige så stor del af lønningerne. Godt 28 millioner kroner er skåret væk, men det gælder for hele koncernen, der dækker hele Skandinavien. I Roskilde Bank er der også sket et stort fald, men det er som følge af den ekstraordinære udgift i forbindelse med Niels Valentin Hansens aftrædelse i Det gav en fordobling i 2007, men i 2008 faldt det fra godt 12 millioner kroner til tre millioner kroner. /JSI Læs også side 50 Løn/honorar i Mio. Kr. til direktion og bestyrelse Stigning i procent Fionia Bank 4,8 14,3 197,9 Nykredit Bank 5,0 7,0 40,0 Amagerbanken 19,0 24,9 31,4 Sydbank 16,0 20,0 25,0 Vestjysk Bank 4,7 5,6 20,2 Forstædernes Bank 15,5 17,9 15,7 Jyske Bank 16,9 18,7 10,5 Sparbank (tidligere Sparbank Vest) 6,5 7,1 9,9 Ringkjøbing Landbobank 6,0 6,4 7,1 Nørresundby Bank 6,2 6,4 3,4 Lån og Spar Bank 6,7 6,4-4,8 Arbejdernes Landsbank 6,3 5,9-5,3 Sparekassen Kronjylland 6,3 6,0-5,9 FIH Erhvervsbank 21,8 18,3-16,1 Alm. Brand Bank 6,3 4,8-23,6 Nordea Bank 97,7 69,4-29,0 Danske Bank 47,2 32,6-30,9 Spar Nord Bank 13,9 9,5-31,7 Sparekassen Sjælland 8,6 4,6-46,4 Roskilde Bank 12,5 3,1-75,2 I alt 327,8 289,0-11,8 Finans maj

6 nyheder Millionkrav mod Finansforbundet Finanssektorens Arbejdsgiverforening kræver en historisk stor bod, fordi Finansforbundet i fire dage havde udstillet fire navngivne banker, som man ikke mente håndterede fyringer ordentligt Tirsdag den 5. maj mødes Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) i Arbejdsretten, hvor sagen om Finansforbundets kritik af navngivne bankers håndtering af afskedigelser behandles. På finansforbundet.dk placerede forbundet i november 2008 en såkaldt skamstøtte, hvor forbundet navngav fire virksomheder, som det ikke mener levede op til deres ansvar ved fyringer i forbindelse med krisen. FA mener, at skamstøtten var overenskomststridig, og derfor kræver FA nu Finansforbundet idømt en meget alvorlig bod. Kravet kommer, til trods for at Finansforbundet senere fjernede skamstøtten fra hjemmesiden, efter at FA underrettede forbundet om, at FA anser skamstøtten for at være et overenskomststridigt skridt. Det er FA, der efter et møde med Finansforbundet har indklaget forbundet for Arbejdsretten. Finansforbundet mener, at juraen i denne sag ikke er ganske klar, men vi har naturligvis ingen intention om at foretage os noget, der kan være i strid med overenskomsten. Derfor fjernede vi også straks skamstøtten fra hjemmesiden, siger næstformand i Finansforbundet Kent Petersen. Selvom sagen i yderste fald kan få store økonomiske konsekvenser, så ser næstformanden frem til retssagen. Finansforbundet mener, at sagen har principiel karakter, og derfor er jeg glad for, at Arbejdsretten nu skal tage stilling til, om offentliggørelse af skamstøtten er i strid med overenskomsten. Det handler om, hvor meget og om hvad man som fagforening må ytre sig, og hvor meget man er bundet af den såkaldte fredspligt i overenskomsten. Som fagforening er det vores kerneopgave at sørge for de bedst mulige vilkår for vores medlemmer. Så når virksomheder for eksempel ikke lever op til deres sociale ansvar, når medarbejdere fyres, så synes vi, at det er naturligt, at vi ytrer os offentligt om det, siger Kent Petersen./JSI Gudme Raaschou knækkede Boligmarkedet blev dødsstødet til selvstændigheden for endnu et pengeinstitut. 16. april var det Gudme Raaschou, der måtte erkende, at tabene blev for store, og overlade tømmerne til Finansiel Stabilitet. Banken har ikke indleveret et regnskab for Den havde en balance på omkring fem milliarder kroner, og i 2007 var overskuddet på 41 millioner kroner, og egenkapitalen på 516 millioner kroner. Det var finansmanden Niels Thorborg, der ejede 95 procent af banken, mens de sidste fem procent tilhørte HSH Nordbank. Løkken Sparekasse stævnes Utilfredse garanter har besluttet at stævne Løkken Sparekasse i håbet om at få tusindvis af kroner tilbage fra den kuldsejlede sparekasse. Advokatfirmaet Lett har foretaget en juridisk vurdering for foreningen garantloekken.dk, og konklusionen er, at der er grundlag for at gøre krav gældende over for Løkken Sparekasse for mangelfuld rådgivning ved tegningen af garantbeviser. Der vil blive kørt flere sager; både fælles sager, som vedrører samtlige garanter, og enkelte sager, som kun berører få garanter. Tusinder i søgsmål mod banktrelleborg Det er Danmarkshistoriens første gruppesøgsmål, der rammer Sydbank/Fonden for banktrelleborg. Helt præcist aktionærer nåede at komme med i søgsmålet, da der blev lukket for tilmelding den 17. april i Foreningen af Minoritetsaktionærer i banktrelleborg. Aktionærerne kræver erstatning for Sydbanks tvangsindløsning af deres aktier. De mener, at tvangsindløsningen var ulovlig og prisen for aktierne alt for lav. Aktionærerne har fået fri proces i Østre Landsret. 6 Finans maj 2009

7 leder forårstegn i økonomien Der er spirende tegn på, at krisen har toppet. Derfor bør ledelserne undlade panik-fyringer. De fyrede medarbejdere sidder nemlig ikke på reservebænken og venter på, at bankerne igen får brug for dem. Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen, og næstformand Michael Budolfsen V i har i de seneste uger oplevet spirende tegn på, at vi har set det værste af krisen både i udlandet og herhjemme. Vi ser et boligmarked, hvor priserne godt nok er styrtdykket, men hvor handlen er begyndt at røre på sig. Nationalbankens kvartalsvise undersøgelse viser, at bankernes udlånseksponering ikke er så alvorlig som frygtet, Finansrådet tror på bedre tider, og i krisens arnested USA oplever vi en præsident, der nu ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. For første gang i længere tid er der måske grund til forsigtig optimisme. Når bankerne snart offentliggør deres kvartalsregnskaber, bliver vi lidt klogere på, hvordan det står til med helbredet i bankerne. Der er nok ingen tvivl om, at der kommer flere tab på udlån, men vi ser også, at basisforretningen går godt. Og selv om nogle banker må slås lidt endnu med skuffende regnskaber, så er det formentlig en kortvarig tilstand. Derfor er der al mulig grund til, at ledelserne holder hovedet koldt og undlader at fyre velkvalificerede medarbejdere i et panisk forsøg på at minimere omkostninger. For når de samme ledelser sandsynligvis inden længe igen får brug for medarbejdere, ja, så er der ikke nogle at ansætte. Finansforbundets medlemstal viser, at de årige udgør op mod 25 procent af de ansatte i finanssektoren, og inden for en periode på fem år vil disse medarbejdere forlade arbejdsmarkedet. Sektoren har ikke garderet sig mod den udvikling ved at sørge for at optage tilsvarende flere finanselever. Tværtimod forventer sektoren, at optaget af elever i 2009 kommer ned på halvdelen af optaget i Der er altså ingen til at overtage stafetten fra de ældre årgange. Arbejdsgiverne kan heller ikke regne med, at de fyrede sidder på reservebænken og venter på, at sektoren igen får lyst til at ansætte dem. Vi ser nemlig en tendens til, at fyrede finansansatte finder nyt arbejde uden for sektoren. De er altså allerede videre. Derfor vil Finansforbundet endnu en gang opfordre ledelserne til at tænke langsigtet og undgå de kortsigtede løsninger det kommer til at gøre ondt meget snart. For hvis vi skal tage de positive meldinger for pålydende, så går der ikke længe, før sektoren igen får brug for de velkvalificerede medarbejdere, der er livsnødvendige for god bankdrift. Finans maj

8 nyheder Foto: Territorium Lys fremtid for finansieringsselskaberne Bankernes skrantede image kan bane vejen for finansieringsselskaber og lignende uafhængige rådgivningshuse, vurderer økonomiprofessor Caspar Rose fra Copenhagen Business School Selvom finansieringsselskaberne i øjeblikket oplever et fald i kundeefterspørgslen på forbrugslån, og ligesom bankerne har svært ved at skaffe funding, går de, som overlever nedgangen, en lys fremtid i møde. Det spår professor i økonomi Caspar Rose fra Copenhagen Business School. Årsagen er de seneste års store tab på aktier og obligationer og udbetalinger til aktieoptioner, som har svækket bankkundernes tillid til bankerne. Folk søger i højere grad væk fra bankerne. Man er blevet mere skeptisk over for den rådgivning, man får fra bankerne. Er den objektiv? Risikerer jeg at stå tilbage med aktier, jeg ikke har behov for, eller en pensionsordning? For (nogle) bankrådgivere er også provisionslønnede. Man ønsker derfor mindre kontakt med banken. Ved et forbrugslån uden om banken risikerer du ikke at komme hjem med andre produkter end dem, du har behov for. Derfor ser jeg et stort marked i det her også fremover. Så finansieringsselskaberne kan leve godt af bankernes skrantede image, siger Caspar Rose til magasinet Finans. Han ser et stort potentiale for uafhængige rådgivningshuse og finansieringsselskaberne, til trods for at de høje renter på forbrugslån også kaldet ÅOP, årlige omkostninger i procent, ofte har givet dem et dårligt ry i medierne. Og har betydet, at flere politikere ønsker et renteloft for ÅOP. Økonomiprofessoren mener imidlertid ikke, at der er noget unaturligt i de høje renter fra finansieringsselskaberne, idet den højere rente afspejler den merrisiko, som selskaberne tager. Den højere renteindtjening kompenserer med andre ord for den højere sandsynlighed for, at vedkommende, som tager lånet, ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, men går nedenom og hjem. Historien har vist, at det har været en udmærket forretning at låne ud, selvom om risikoen er højere. Så det havde været en god forretning for Danske Bank, hvis de havde beholdt finansieringsselskabet Handelsfinans (som i dag går under navnet Dan-Aktiv, red.), fordi der er en stor gruppe personer, som aldrig kunne drømme om at gå ned i den lokale filial og få en bankrådgivning. Så der er et stort marked for forbrugslån, understreger Caspar Rose. Hos finansieringsselskabernes brancheorganisation Finans og Leasing ser man også et potentiale i markedet for forbrugslån: Forbrugerne fra alle befolkningsgrupper efterspørger de her produkter, fordi de er tilgængelige, der er en god service, som er koncentreret omkring kundens behov og ikke andre ting, hvor banken gerne vil rådgive og sælge kunderne alle mulige andre finansielle ydelser. En anden styrke er, at forbrugerne kan få kreditten med det samme enten via internettet eller via vores samarbejdspartnere i detailhandlen, så man ikke først skal forhandle med sin bank om et lån, men kan købe det lækre stereoanlæg, man har kig på, med det samme, siger Christian Brandt direktør for Finans og Leasing./BV + JLO Læs tema side Finans maj 2009

9 Tænk fremad Styrk dine finansielle kompetencer I et stadigt mere krævende jobmarked er opkvalificering afgørende for at forbedre dine muligheder. Hver anden dansker har planer om efteruddannelse i år. Er det dig? Tænk fremad! Finansrådet tilbyder en bred vifte af kurser med relevans fra elev- til direktionsniveau. Uanset dine personlige ambitioner eller dit faglige niveau kan vi styrke og udfordre dig. Kurserne giver dig ny inspiration til løsning af de opgaver, som du møder i din hverdag. Vi tilbyder både skræddersyede interne kurser med fokus på din bank og åbne forløb, hvor du møder deltagere fra andre finansielle virksomheder. Flere af vores uddannelser og kurser tager afsæt i de offentlige uddannelser. Det betyder, at vi ofte kan sikre, at du får offentlige godkendte eksamensbeviser. Finansrådet udbyder bl.a.: > Finansiel rådgivning for finansøkonomer, HA, cand.merc. > Kursus for nyansatte akademikere > Kreditværdighed og bedømmelse af erhvervskunde-engagementer > FlexFinans den fleksible vej til rådgiverjobbet > Financial English mundtlig & skriftlig > Forhandlinger i kundesamtalen Det er altid svært at sige NEJ > Gældsafvikling, rekonstruktion, akkord og konkurs > Sikkerhed for tilgodehavender håndtering juridisk og praktisk Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Finansrådets Uddannelsesafdeling på tlf Du finder datoer og yderligere information samt flere kursustilbud på:

10 nyheder Hver fjerde finansansat frygter fyring Fyringsrunderne i finanssektoren den seneste tid har påvirket medarbejderne negativt. Ifølge en ny rundspørge til 780 medlemmer af Finansforbundet svarer 26 procent, at de er bekymret for at blive arbejdsløse. I 2006 var tallet blot 10 Finanskrisen påvirker mange medarbejdere psykisk. I en rundspørge om trivsel på arbejdspladsen, som Finansforbundet har foretaget blandt 780 medlemmer i marts og april, svarer 26 procent således ja til, at de er bekymret for at blive arbejdsløse. I en tilsvarende undersøgelse fra 2006 bekymrede kun 10 procent af forbundets medlemmer sig om ledighed. Det er en markant stigning, men omvendt er det ikke overraskende, at mange frygter at blive ramt af afskedigelse. Vi har jo set, at over 40 virksomheder i sektoren tilsammen har fyret over medarbejdere det seneste år. Det er rigtig mange, og også for mange efter vores mening. Svarene i undersøgelsen her bekræfter os i, at vi som fagforening fortsat skal kæmpe, alt hvad vi kan, for at undgå afskedigelser, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans. Forbundets trivselsundersøgelse viser, at lidt flere medarbejdere end tidligere oplever stresssymptomer. 22 procent svarer, at de føler noget stress i undersøgelsen fra marts-april 2009, mens tallet var 18 procent i 2006-undersøgelsen. I begge undersøgelser har 11 procent svaret, at de føler ret meget eller virkelig meget stress. Arbejdstempoet er også steget de seneste år ifølge de adspurgte. 52 procent svarer i dag, at de altid eller ofte er nødt til at arbejde i et højt tempo. I 2006 var tallet 49 procent. Hvad angår overarbejde, svarer 26 procent, at de enten altid eller ofte er nødt til at arbejde over, hvilket er lidt flere end i 2006, hvor 23 procent svarede det samme. Finansforbundets nylige rundspørge til 780 medlemmer angiver dog også, at trivslen på flere punkter er ganske god på arbejdspladsen. 88 procent svarer, at de i høj grad eller nogenlunde trives godt på deres arbejdsplads for tiden. Og 79 procent mener, at man enten altid eller ofte tager sig godt af de ansatte på arbejdspladsen. I 2006 var det tal blot 66 procent./cjo Mange søger ly i a-kassen De finansansattes a-kasse, FTF-A, har travlt i denne tid med at vejlede medlemmer, som er blevet afskediget, eller som frygter at blive det. Og rent administrativt har der også været fuld fart på i årets første tre måneder. Antallet af nyindmeldelser er steget med 35 procent for alle faggrupper i forhold til 1. kvartal af 2008, og for finansansattes vedkommende er stigningen 97 procent. 913 medlemmer af Finansforbundet meldte sig ind i FTF-A i årets første kvartal mod 464 i samme periode sidste år. Udviklingen vækker naturligt nok glæde hos FTF-A s formand, Kent Petersen. Det er godt, at flere finansansatte har fået øjnene op for den sikring og de tilbud, som FTF-A tilbyder. Der er næppe tvivl om, at den nuværende finanskrise, som har kostet over job i finanssektoren det seneste år, har fået flere til at melde sig ind i a-kassen. Især har der været en stor tilgang af unge, siger Kent Petersen, der også er næstformand i Finansforbundet. Fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009 er antallet af medlemmer i FTF-A, som kommer fra Finansforbundet, steget med 670 fra til Selv om over 40 virksomheder i finanssektoren har afskediget medarbejdere inden for især de seneste seks måneder, er ledigheden for finansansatte indtil videre kun steget marginalt. Fra 0,9 procent i december 2008 til 1,1 procent i februar, som er de seneste tal. Sandsynligvis vil ledighedsprocenten blive noget højere i de kommende måneder, når opsigelsesperioden for flere af de afskedigede bankfolk udløber, og de derfor skal melde sig ledige./cjo 10 Finans maj 2009

11 Selv når depotoversigten ikke er sjov at læse, kan du stadig se frem til en happy ending Hvad betyder den økonomiske nedgang for mine pensionskroner? Det spørgsmål har mange stillet sig selv, mens kriseklokkerne har ringet. Men selvom din depotoversigt for 2008 ikke var den sjoveste læsning, er der ingen grund til alarm. Opsparing til pension skal jo ses som et langt sejt træk, og i Bankpension har vi stadig masser af kræfter. Vi fortsætter derfor vores langsigtede strategi. På den måde sikrer vi dig det højest mulige afkast set over hele din opsparingsperiode. BANKPENSION SER FREMAD Bankpension har indgået et samarbejde med Letpension; et af branchens nye initiativer. Læs mere på Bankpension.dk Så får du en sjovere pension i sidste ende. Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

12 nyheder Antallet af bankrøverier styrtdykker De første tre måneder af 2009 har Finansrådet registreret 15 bankrøverier, hvilket er otte færre end samme periode sidste år Efter seks år med et faldende eller stagnerende antal bankrøverier steg antallet af røverier med 55 procent fra 2007 til Men nu kunne noget tyde på, at antallet af episoder, hvor bankansatte står ansigt til ansigt med en truende røver, igen går i den rigtige retning. Ned. Finansrådet har blot registreret 15 bankrøverier i årets første tre måneder, hvilket er markant færre end de 23 røverier, der blev begået i samme periode i Vi er meget glade for den positive retning, røveristatistikken bevæger sig i. Men det risikerer hurtigt at vende. Sidste år steg antallet af røverier voldsomt i slutningen af andet kvartal, siger kontorchef Niels Crone Lyngkjær fra Finansrådet til Nyhedsbrevet Finans. Den sidste dag i marts blev der alene begået tre bankrøverier. Når Niels Crone Lyngkjær alligevel er svag optimist, hænger det sammen med, at en del bankrøvere i dag sidder fængslet. Mønstret er, at de samme ofte begår flere bankrøverier efter hinanden, og med en opklaringsprocent på den rigtige side af 60 for røverierne i 2008 er antallet af rutinerede bankrøvere på fri fod ikke voldsomt højt. Samtidig er mange pengeinstitutters øgede sikring mod røverier måske begyndt at slå igennem. Især kan tidslåse på kasserne, som betyder, at en røver kun kan få få tusinde kroner med sig inden for et begrænset tidsrum, have betydning. Desuden har rigtig mange filialer nu installeret tv-overvågningsudstyr ved facader og indgangspartier, hvilket også kan have en forebyggende effekt mod røverier, påpeger Niels Crone Lyngkjær. Finansforbundet pressede hårdt på forud for vedtagelsen af loven om tv-overvågning af bankers, restauranters og butikkers facader og arealet omkring dem 1. juli Faldet i antallet af bankrøverier i årets første kvartal noteres derfor med tilfredshed. At stå ansigt til ansigt med en bevæbnet bankrøver er en meget voldsom oplevelse. Vi har desværre mange medlemmer, som er blevet mærket for livet af det og har måttet forlade arbejdsmarkedet. Op mod bankansatte har haft et bankrøveri tæt inde på livet. Derfor bakker vi op om alle tiltag, der kan forebygge røverier, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen./CJO Foto: Scanpix international finansoptur Den amerikanske storbank Goldman Sachs har som de første leveret et positivt regnskab for første kvartal af Overskuddet blev på 10,2 milliarder kroner, hvilket står i skærende kontrast til fjerde kvartal i 2008, hvor det blev til et underskud på 11,9 milliarder. Overskuddet var mere end 150 procent større end analytikernes forventninger. På grund af det positive resultat vil banken nu lave en aktieudvidelse på 28 millioner kroner, så den kan tilbagebetale alle penge den amerikanske stat har indskudt i forbindelse med finanskrisen. nedtur for private pensionsopsparinger Indbetalingerne til de private pensionsordninger fik et ordentlig hug i De samlede indbetalinger i Danmark faldt fra 25,9 milliarder kroner i 2007 til 21,3 milliarder. Et fald på hele 18 procent. Baggrunden for det store fald er finanskrisen, der gør at folk holder på kontanterne, så de har adgang til dem i tilfælde af arbejdsløshed eller lignende. Til gengæld stiger de arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger som foreskrevet af overenskomsterne, så der er sket en samlet stigning på 1,2 procent til 111,6 milliarder kroner. finanstilsyn overhørte advarsler Selvom Finanstilsynet blev advaret fra egne rækker mod en forestående finanskrise allerede i 2004, så ignorerede tilsynet advarslerne. Det var vicedirektør Flemming Nytoft Rasmussen, der advarede om at de nye regnskabsregler, der tvangsoverførte store summer fra egenkapitalen til aktionærerne. I perioden 2004 til 2006 reducerede de danske pengeinstitutter således deres reserver fra 30 til 15 milliarder kroner. Eksperter vurderer, at finanskrisen kunne være undgået, hvis Finanstilsynet havde lyttet til advarslerne. 12 Finans maj 2009

13 Financial Practitioner TØR DU SE DINE KUNDER I ØJNENE? Selvfølgelig gør du det, men Kunderne har mistet tilliden til finansverdenen. Dette kræver anderledes rådgivning i øjenhøjde. a change of mind is a change of life! Mindstep og Hald & Lie, 2 af markedets mest innovative udviklingsvirksomheder, har sammen skabt et målrettet, let tilgængeligt og særdeles effektivt uddannelsesforløb. Forløbet består af 6 intensive moduler til dig, som er leder eller finansiel rådgiver. Uddannelsen giver nye tilgange til at kommunikere endnu mere effektivt med hver enkelt kunde og skabe den bedste kundeoplevelse hver gang. Bliv Financial Practitioner. Se mere på mindstep.dk og på hald-lie.dk eller kontakt os på eller Instituttet

14 eksportkredit Grov lovsjusk i bankpakke Det var på kant med grundloven, da Erhvervsministeriet bevilgede 20 milliarder kroner i eksportørlån til bankerne via et såkaldt aktstykke. Ordningen har så store konsekvenser for banker og erhvervsliv, at den burde være vedtaget ved lov i Folketinget, mener en ekspert i forfatningsret Af Jakob Thomsen, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel Der var tale om alvorligt lovsjusk på kant med grundloven, da erhvervsminister Lene Espersen (K) fik bevilget 20 milliarder kroner til eksportlåneordningen uden om Folketingssalen i forbindelse med bankpakke II. Eksportlåneordningen, som administreres af statens Eksport Kredit Fonden (EKF), er nemlig så omfattende for de banker og virksomheder, som skal bruge eksportstøtten, at den skulle være vedtaget som lov og ikke, som det skete, via et såkaldt aktstykke i det lukkede Finansudvalg. Ud over det principielle problem i forhold til grundlovens regler så er det et problem for bankernes og eksportørernes retssikkerhed, mener en ekspert i forfatningsret. Grundlovens udgangspunkt er, at alle statens udgifter fremgår af finansloven, men der er opstået en retssædvane, som tillader, at Folketingets Finansudvalg løbende kan bevilge udgifter via aktstykker. Men det her aktstykke er meget specielt, fordi det fastsætter en masse konkrete vilkår som har betydning for de banker og virksomheder der skal bruge ordningen, siger lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet Pernille Boye Koch. Det handler om, hvornår og på hvilke vilkår private kan få tildelt penge fra staten. Det har altså karakter af materielle regler. Og derfor burde ordningen have været fremsat som en lov, tilføjer hun. Ifølge Erhvervsminister, Lene Espersen, er eksportlåneordningen dækket ind under de regler, der i forvejen gælder for EKF. Og derfor skiller aktstykket sig ud fra den øvrige bankpakke: Økonomi- og Erhvervsministeriet har ikke stillet lovforslag om eksportlåneordningen, da der er hjemmel til at gennemføre ordningen i lov om Dansk Eksportkreditfond. Dette var ikke tilfældet med de øvrige elementer i kreditpakken, hvor hjemmelsgrundlaget i lov om finansiel virksomhed skulle ud vides for at kunne gennemføre disse elementer, siger Lene Espersen. Men den vurdering holder ikke, mener Pernille Boye Koch. Aktstykket indeholder konkrete vilkår om f.eks. pengeinstitutternes selvrisiko, om EKFs kreditvurdering af ansøgninger, om variabel rente, om udlån i fremmed valuta. Alle disse forhold er ret detaljeret regulering, som har betydning for brugerne af ordningen. Som virksomhed eller borger skal man principielt kunne se alle regler af love eller bekendtgørelser. Det er ikke meningen, at man skal ind i alle mulige aktstykker for at se, hvad der er gældende ret. Det gør det svært for de virksomheder, der har mulighed for at bruge ordningen, at se hvilke regler der gælder, og hvad deres retsstilling er. siger hun og peger på, at ordningen også rent beløbsmæssigt ligger i en helt anden kaliber end den lovgiverne har tænkt på da de 14 Finans maj 2009

15 Finans maj

16 eksportkredit Grov lovsjusk i bankpakke åbnede for, at erhvervsministeren kunne henlægge andre ordninger til EKF. Hvis virksomhederne udnytter ordningen på de tre år, den skal løbe, vil det nemlig betyde mere end en fordobling af EKFs udestående garantier. Og dermed vil aktiviteterne med de gældende regler for EKFs regnskabsmæssige solvens slet ikke kunne holdes inden for lovens rammer med mindre EKF får tilført ny egenkapital i milliardstørrelsen fra staten. Ringe retssikkerhed Pernille Boye Koch undrer sig over, at Erhvervsministeriet ikke har været opmærksom på at sikre kravet om såkaldt materiel lovhjemmel. Det er dårlig lovgivningsskik, og det er forfatningsretligt meget problematisk. Alle forfatningseksperter er enige om, at det retssikkerhedsmæssigt er problematisk at lovgive via aktstykker, og at det derfor bør undgås, siger Pernille Boye Koch. Det er Folketingets Finansudvalg, som vedtager bevillinger, der af praktiske årsager ikke kunne komme med på finansloven. Normalt tager udvalget kun stilling til selve beløbet og til formålet. Og ikke til detaljer, som opstiller regler for borgere og virksomheder. Finansudvalget er et lukket udvalg, og der er ingen offentlig debat på udvalgets møder. Netop derfor er det vigtigt, at konkrete regler, som gælder for borgere og virksomheder, bliver vedtaget ud fra Folketingets almindelige lovprocedure. Altså, at loven behandles tre gange i Folketinget. Det sikrer, at man får en offentlig debat, og at de berørte parter kan gøre indsigelser. At loven bliver sendt i høring hos interesse- og erhvervsorganisationer. Det sikrer, at reglerne bliver gennemført på den mest demokratiske måde. Og at virksomhederne ved, hvad der er gældende ret. Hvem kan få støtte, og hvem kan ikke?, forklarer Pernille Boye Koch. Erhvervslivet overhørt Det sjuskede forløb omkring eksportlåneordningen har allerede haft negative konsekvenser for eksportvirksomhederne. Som Nyhedsbrevet Finans tidligere har beskrevet, har netop den manglende høring været et problem for de små og mellemstore virksomheders organisation, Håndværksrådet, som havde ønsket sig en mere smidig kautionsordning end den lånemodel, der blev vedtaget. EKF selv havde da også foreslået Erhvervsministeriets embedsmænd kautionsordningen. Men politikerne fik det bare aldrig at vide og vedtog en anden model, som krævede, at EU godkendte ordningen. Konsekvensen er, at der, her tre måneder efter at bankpakken blev aftalt, endnu ikke er udstedt et eneste eksportlån, og der endnu ikke er nogen hjælp at hente for de mange virksomheder, som eksporterer til Danmarks vigtige nærmarkeder inden for EU. Den kautionsordning, som både Håndværksrådet og Finansrådet sagde god for, kunne have hjulpet eksporten ud over grænserne allerede for flere uger siden. Problemet med den langsommelige og begrænsede finansieringsmodel kunne derfor helt være undgået, hvis ordningen var vedtaget i Folketinget, og politikerne derfor havde hørt erhvervslivets forslag. Formelt er det Erhvervsministeriets ansvar, at Folketingets lovprocedure ikke blev overholdt, men Pernille Boye Koch undrer sig også over oppositionens rolle i forløbet. Man kan undre sig over, at Folketinget og oppositionen ikke har krævet at få det her vedtaget ved lov i offentlighed i Folketingssalen. Specielt fordi ordningen skal administreres af EKF, hvor der i forvejen er meget lidt offentlighed om den forvaltning, der foregår, siger hun. n 16 Finans maj 2009

17 Vi skal op i tempo igen... Børsen viser vejen ud af krisen Det er i Børsen, du bliver dækket ind med nyheder og dybdeborende artikler om erhvervslivet og udviklingen på de finansielle markeder. Globalt såvel som lokalt. I vores tema Vejen ud af krisen holder vi øje med problemerne, men lægger vægten på løsningerne og de virksomheder, der skaber fremgang i et langsomt marked. PrivatInvestor, VækstDanmark og Klima er navnet på 3 af vores 10 ugentlige sektioner, hvor vi går tæt på vigtige emneområder. Og i Børsen Weekend samt Pleasure magasinerne kræser vi for dig med alt det, der giver livet ekstra værdi læs om biler, bolig, mode, mad, rejser, design og meget mere. Kom op i tempo. Skynd dig at få Børsen gratis i 2 uger. Bestil nu: eller borsen.dk/gratis Tilbuddet gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 12 måneder. Der beregnes porto til udlandet. Finans maj

18 eksportkredit politikere ført bag lyset Årlige renteudgifter på tocifrede millionbeløb blev holdt skjult for politikerne, da Finansudvalget vedtog bankpakkens eksportlåneordning på 20 milliarder. Konsekvensen er, at erhvervsministeren ikke lovligt kan dække udgifterne til ordningens kassekredit, vurderer en ekspert Af Jakob Thomsen, freelancejournalist Foto: Scanpix Stik imod alle regler undlod både Erhvervsministeriet og Finansministeriet at informere Folketinget om, at der hvert år følger betydelige ekstraudgifter med den bankpakke-ordning, som med lån for 20 milliarder kroner skal løse erhvervslivets kreditklemme og sætte skub i dansk eksport. Finansministeriet erkender, at statskassen i tre år skal betale renter på ordningens løbende kassekredit. Alligevel har hverken Finansministeriet eller Eksport Kredit Fonden (EKF) regnet på, hvor meget renteudgifterne kan løbe op i på den såkaldte mellemregningskonto med staten. Det er fra den konto, at EKF løbende skal yde lån til bankernes finansiering af erhvervslivets eksport. Formelt betyder det, at erhvervsministeren ikke lovligt kan afholde den udgift til forrentning af mellemregningskontoen, for Finansudvalget har ikke bevilget den, når den ikke fremgår klart af aktstykket, siger lektor i forfatningsret på Syddansk Universitet Pernille Boye Koch. 36 millioner per milliard Eksportlåneordningen skal sikre, at bankerne kan stille langfristede lån til rådighed for store eksportprojekter, som virksomhederne på grund af kreditkrisen ikke kan låne til hos bankerne. De 20 milliarder kroner, der er afsat til formålet, skal skaffes ved, at Nationalbanken udsteder statsobligationer. Pengene lånes så videre til eksportlåneordningen, som administreres af EKF. Da Nationalbanken kun kan udstede større bundter af obligationer, sættes pengene ind på en konto hos staten, som EKF så løbende kan trække på. Den kassekredit skal forrentes med 3,6 procent om året, og pengene skal findes på finansloven. Det betyder, at der skal findes 36 millioner kroner på finansloven for hver enkelt af de 20 milliarder, som kommer til at stå på kassekreditten i et af de tre år, ordningen løber. Det fremgår klart af Finansministeriets egne regler, at den slags udgifter skal stå tydeligt i de beslutnings-aktstykker, som ministrene lægger op til Finansudvalget. Erhvervsministerens problem Magasinet Finans har i flere uger forsøgt at få Finansministeriets estimat af, hvor store beløb der bliver tale om, og få svar på, hvorfor ministeriet har godkendt aktstykket, før det kom i Finansudvalget, uden at sikre sig, at udgifterne fremgik. I et skriftligt svar fra ministeriet hedder det: Forrentningen af eksportlåneordningens mellemregningskonto vil blive indarbejdet under 37.63, renter af særlige mellemværender, på forslag til finanslov Forrentningen af mellemregningskontoen kan betragtes som en statslig udgift, der modsvarer statslige indtægter fra eksportlåneordningens renteudgift på det statslige genudlån i den periode, hvor dette forrentes på mellemregningskontoen. Endelig bemærkes det, at det er Finansministeriets vurdering, at aktstykket om eksportlåneordningen opfylder de i budgetvejledningen anførte bestemmelser om udarbejdelse af aktstykker, skriver afdelingschef Peter Brixen, som ikke har ønsket at uddybe svaret. Også Erhvervsminister, Lene Espersen, mener at Finansudvalget er orienteret. Det fremgår direkte af aktstykket, som Folketingets Finansudvalg har godkendt, at der etableres en mellemregningskonto med Staten til brug for eksportlåneordningen. Mellemregningskontoen forrentes efter samme retningslinjer som EKFs mellemregningskonto med staten, skriver Lene Espersen i skriftligt svar til Magasinet Finans. Det har ikke været muligt at få ministeren til at uddybe, hvordan Finansudvalget på baggrund af den oplysning skulle kunne regne ud, hvor stort et beløb, der skal findes på finansloven, når ministerierne ikke selv har regnet på det. 18 Finans maj 2009

19 Lene Espersen, Erhvervsminister Men det er heller ikke korrekt, at aktstykket overholder den såkaldte budgetvejledning, som er Finansministeriets eget cirkulære, fastslår Pernille Boye Koch: Hvis der er udgifter i de efterfølgende finansår som følge af renter til mellemregningskontoen, så er det en klokkeklar overtrædelse af Finansministeriets budgetvejledning. Men hvad, der er værre, er, at det er en overtrædelse af det forfatningsretlige princip, at Folketinget skal bevilge statens udgifter. Det kan Finansudvalget ikke, hvis de ikke er informeret om det, siger hun og påpeger, at det er erhvervsminister Lene Espersens ansvar at få problemet løst, da det er hende, der har underskrevet aktstykket. Erhvervsministeriet har pligt til at få det bragt i orden. Og derfor bør man forelægge Finansudvalget et nyt aktstykke for lovligt at kunne afholde udgiften. Og det bør man efter min vurdering gøre, siger lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet Pernille Boye Koch. Et af Finansudvalgets medlemmer, Frank Aaen (EL), vil på baggrund af Finans oplysninger rejse sagen i Finansudvalget og bede ministeren redegøre for de forventede merudgifter og forklare, hvorfor udgifterne ikke fremgår af aktstykket. Ud over en renteudgift kan der påregnes et tab på udlån. Det er en klar fejl, at statens udgifter ikke er skønnet, men holdt hemmeligt for Folketinget, siger han. I sidste ende bliver det Folketingets statsrevisorer, der skal påtale erhvervsministerens overtrædelse af sine beføjelser, hvis ikke hun får bevillingen godkendt på ny i Finansudvalget. Da Statsrevisorerne reviderer efter, at statens regnskaber er lavet, udtaler de sig principielt ikke om sager før udgifterne er afholdt. Men præsenteret for Finans oplysninger siger formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen: Det er naturligvis noget, vi vil have i baghovedet, når finansåret 2009 skal revideres. n Finans maj

20 eksportkredit Minister tavs om eksportstøtte Erhvervsminister Lene Espersen afviser at oplyse Folketinget om, hvilke virksomheder der får gavn af de par hundrede millioner kroner, som hvert år går til eksportstøtte gennem Eksport Kredit Fonden. Det var ellers en forudsætning for dens særstatus som lukket statsfond, at Folketinget kunne få oplysningerne Af Jakob Thomsen, freelancejournalist Den statslige Eksport Kredit Fonden får gennemsnitligt 200 millioner kroner om året af staten for at stille garantier til banker og virksomheder, som finansierer dansk eksport. Og om kort tid begynder EKF at uddele 20 milliarder kroner i eks - portlån som en del af bankpakke II. Men som magasinet Finans skrev i marts, er det umuligt for almindelige danskere at få indsigt i, hvem der får gavn af statens penge. Det skyldes, at EKF er undtaget fra reglerne om borgeres og virksom heders indsigt i myndigheders arbejde. Nu viser det sig, at heller ikke Folketingets politikere kan få at vide, hvem EKF s formue på tre milliarder kroner kommer til gode. Erhvervsminister Lene Espersen har nemlig afvist at fremlægge en liste for Folketinget over de virksomheder, som har fået eksportkreditgarantier fra EKF. Muligheden for Folketingets kontrol med EKF var ellers en klar forudsætning, da EKF s særstatus oprindeligt blev vedtaget, og i både Sverige og Norge kan borgere og andre virksomheder få at vide, hvem der får statslig eksportkreditstøtte. Hemmelig for andre virksomheder Kort efter at Finans skrev om sagen i marts, bad Folketingets finansudvalg økonomi- og erhvervsministeren om at fremlægge en liste over de virksomheder, som gennem de sidste fem år har fået støtte fra EKF, og for hvor meget. Ministerens begrundelse for ikke at udlevere oplysningerne er, at: Det er af meget væsentlig betydning, at banker, eksportører og rådgivere i ind- og udland er sikret ubegrænset ret til at stille følsomt materiale om økonomiske og forretningsmæssige forhold til rådighed for EKF uden at risikere brud på den forretningsmæssige diskretion, der er nødvendig i et sådant samarbejde, fremgår det af ministerens svar til Folketingets Finansudvalg. Men så meget hemmelighed om de virksomheder, som beder om at få statsstøtte, er ifølge en ekspert i forvaltningsret et problem for Folketingets mulighed for at føre parlamentarisk kontrol med tildelingen af støtten. Ministerens svar til Finansudvalget demonstrerer, at Eksport Kredit Fondens aktiviteter er helt skjult. En sådan lukkethed om en offentlig erhvervsstøtteordning er usædvanlig. Konsekvensen er, at hverken Folketinget, erhvervslivet eller offentligheden har nogen muligheder for at kontrollere, om støtten bliver administreret sagligt. Det er klart, at følsomme oplysninger om forretningsmæssige forhold ikke skal udleveres til offentligheden. Den generelle undtagelse i loven om Eksport Kredit Fonden bevirker, at alt kan undtages, og det bliver end ikke oplyst, hvilke virksomheder der har fået støtte, siger afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen. Undtagelsen betyder, at banker og virksomheder, der får afslag om eksportstøtte fra EKF, ikke har nogen mulighed for at vurdere, om afslaget er sagligt begrundet, eller om andre virksomheder får en særstilling i EKF s forvaltning. Hemmeligt for Folketinget Men selvom borgere og virksomheder er afskåret fra at kigge EKF i kortene, så var Folketingets mulighed for at føre parlamentarisk kontrol med EKF netop en af betingelserne for, at Folketinget i 1999 vedtog en ny lov om eksportordningen, hvor undtagelsen kom med i paragrafferne. Da Folketinget behandlede sagen, sagde SF, der dengang var den socialdemokratiske regerings støtteparti, at de principielt havde 20 Finans maj 2009

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor finansforbundet 2012 / Tekst: kommunikation / layout: katrine kruckow / foto: jasper carlberg Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Eksport Kredit Fondens ledelse

Eksport Kredit Fondens ledelse Administrationsbekendtgørelse Bekendtgørelse om administration af lov om Dansk Eksportkreditfond m.v. BEK nr 98 af 08/02/2001 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 913 af 09/12/1999 Senere

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden Nye muligheder for finansiering af eksporten DI, Odense 4/3 2010 Mission EKF sikrer dansk erhvervsliv konkurrencedygtige finansielle vilkår på international markeder EKF dækker ekstraordinære

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af dit arbejdsliv i den finansielle sektor. Vi er fagforbundet for hele sektoren, og det betyder,

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Lov om Dansk Eksportkreditfond BEKENDTGØRELSE AF LOV OM DANSK EKSPORTKREDITFOND M.V. LBK nr 913 af 09/12/1999 (Gældende)

Lov om Dansk Eksportkreditfond BEKENDTGØRELSE AF LOV OM DANSK EKSPORTKREDITFOND M.V. LBK nr 913 af 09/12/1999 (Gældende) Lov om Dansk Eksportkreditfond BEKENDTGØRELSE AF LOV OM DANSK EKSPORTKREDITFOND M.V. LBK nr 913 af 09/12/1999 (Gældende) Senere ændringer til forskriften LOV Nr. 409 af 31/05/2000 2 LOV Nr. 430 af 06/06/2005

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning i Danica Traditionel

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 106 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

guide Hvad skal du vælge? Det svære pensionsvalg Guide og oversigter sider August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline

guide Hvad skal du vælge? Det svære pensionsvalg Guide og oversigter sider August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline Foto: Byline guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Det svære pensionsvalg Hvad skal du vælge? 14 sider Guide og oversigter Pensionsvalg INDHOLD I DETTE HÆFTE: Lænset for en formue...

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udbetaling

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Dagens makronyt Fed uden overraskelser

Dagens makronyt Fed uden overraskelser Dagens makronyt Fed uden overraskelser Fed vil undgå at forurolige de finansielle markeder, så vent ikke de store overraskelser i aften. ECB fremlægger i dag sin kvartalsvise undersøgelse af bankernes

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på banklånet

Spar tusindvis af kroner på banklånet Spar tusindvis af kroner på banklånet ankerne har meldt ud, at de ikke behandler alle kunder ens. ankkunderne opfordres derfor til at se sig godt for, hvis de ikke vil betale for meget for deres lån. Der

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Realkredit: Se om din bank flår dig

Realkredit: Se om din bank flår dig Realkredit: Se om din bank flår dig Nye prisstigninger på realkreditlån flår boligejerne for milliarder - især dem med afdragsfrie flekslån Af Louise Kastberg, september 2012 03 Gebyrbombe under boligejere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S Maj 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Finansiel Stabilitet A/S (beretning nr. 12/2011) 9. maj 2014 RN 1504/14

Læs mere

Revision giver bonus på bundlinjen

Revision giver bonus på bundlinjen Revision giver bonus på bundlinjen Dansk Erhverv har i samarbejde med FSR danske revisorer gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres syn på værdien af revision. Resultaterne

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T. Sælg mere. Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg

D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T. Sælg mere. Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T Sælg mere Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg EKF kan skaffe din kunde et lån, som udelukkende kan bruges til at købe dine varer Foto: AAlborg

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud.

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud. 18. januar 2009 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en kreditpakke

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Guide til eksportkautioner

Guide til eksportkautioner 01. Guide til eksportkautioner Hvad er Eksportkaution? Eksportkaution er et tilbud til danske eksportvirksomheder og deres underleverandører om at lade Eksport Kredit Fonden (EKF) kautionere for deres

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12. Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12. Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12 Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 60 af

Læs mere

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Selskabsledelse i nødlidende banker KRAKA Finanskommission Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Dagsorden Finansiel Stabilitet A/S God selskabsledelse i banker Banksammenbrud Erstatningsansvar

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN DIP generalforsamling 2015 Hovedpunkter i beretning: Afkast Samfundsansvar Pensioner hvordan udvikler pensionerne sig? Pensioner nye tiltag Strategi og fremtiden 2 Værd

Læs mere