Seneste nyt. Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (29)

Transkript

1 Maj 2015 Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (29) Sund fornuft på nordjysk Så er det tid for en ny orientering om livet her på Christiansborg samt naturligvis om de politiske emner og lovforslag, som vi arbejder med. Stoleleg Den allerførste dag jeg kom til Christiansborg, blev jeg modtaget af en venlig Venstre-sekretær. Hun viste mig op i gruppelokalet, hvor vi skulle finde min plads. Det lykkedes da også uden problemer. Ved samme lejlighed kunne hun imidlertid berette om en tidligere nyvalgt, der uden tilsvarende ledsagelse helt uforvarende - havde sat sig på Birthe Rønn Hornbechs plads. Vedkommende er efter sigende stadig indlagt. Anderledes fredeligt går det for sig i Folketingssalen. Her sidder man efter en nøje fastlagt orden. Forrest sidder partiledelsen. Herefter sidder medlemmerne af det pgl. parti efter anciennitet i Folketinget. Når jeg ikke er placeret på bageste

2 række (i grebningen ) skyldes det, at fordelingen for dem med samme anciennitet afgøres efter alder. Og i den disciplin er jeg en klar vinder. Udover en skuffe med Grundloven og Folketingets forretningsorden og nu også med noget lakridskonfekt består pladsen af en afstemningspult, et sæt høretelefoner og en mikrofon. Høretelefonerne er der jævnligt behov for, for samtalen i Folketingssalen kan være mere støjende end i børnehaven. Tårnet Jeg har tidligere på disse sider omtalt den restaurant, som Folketingets Præsidium (bestyrelse) har valgt at indrette i tårnet på Christiansborg. Den blev kun dobbelt så dyr som projekteret, hvilket må siges at være nådigt sluppet for et offentligt byggeprojekt. Når det er sagt, skal jeg understrege, at restauranten bestemt er et besøg værd, om end man ikke skal drømme om særlig udsigt, snarere en særdeles interessant og rustik indretning. Mange spørger om det overhovedet er muligt at reservere et bord i Tårnet. Det er det rent faktisk. Relevant info: Kontakt restauranten: eller taarnet@bojesen.dk. Restaurantens åbningstider: Mandag: Lukket. Tirsdag-søndag og Køkkenet lukker kl Immunitet Det fremgår af Grundlovens 57, at intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme. Den regel blev skabt for at justitsministeren ikke kunne bede politi og dommere om at fængsle de politiske modstandere.

3 Regelen fortolkes meget strengt, og hvis et folketingsmedlem skal i retten i en sag, der kan medføre straf, eks. bøde eller fængsel, så skal Folketinget ved almindeligt flertal ophæve den pågældendes immunitet. I januar stemte vi i Folketinget om ophævelse af immuniteten hos én af mine kollegaer, så politiet kunne rejse tiltale for en hastighedsforseelse, som den pågældende ikke var enig i. Havde han vedtaget et bødeforlæg (et forlig med politiet) havde immuniteten ikke skulle ophæves. Som vanligt stemte alle folketingsmedlemmer incl. den pågældende selv for ophævelse af immuniteten, således at straffesagen nu kan komme i gang. Konkurs-tag-selv-bord Flere har spurgt mig, om dokumentarprogrammet på DR1 Advokaternes-tagselv-bord der omhandlede bl.a. Kammeradvokatens behandling af konkursboer samt momsafregning var en korrekt gengivelse eller om der var tale om sædvanligt TV-spin. F.s.v. angår Kammeradvokatens salærberegninger var udsendelsen fuldstændig korrekt, og der kunne sagtens findes langt værre tilfælde end beskrevet i fjernsynet. Som Statens advokat har Kammeradvokaten også i realiteten monopol på at blive kurator, når SKAT har store beløb i klemme i et konkursbo. Kurators salær fastsættes som udgangspunkt af kurator selv, hvilket naturligvis stiller store krav til samvittigheden. De regler skal selvfølgelig laves om hurtigst muligt de små kreditorer og fallenten kommer i realiteten til at betale gildet uden nogen kontrol over salæret. På dette punkt kunne man måske spagt nævne, at jeg nu i to år har kæmpet for at få Kammeradvokatens monopol på Statens retssager ophævet. Kammeradvokaten er et almindeligt privat københavnsk advokatkontor. Blot med den lille fordel, at skiftende regeringer siden 1936 åbenbart har fundet det rimeligt, at et bestemt privat københavnsk kontor havde dette monopol til en årsomsætning på i realiteten langt over 340 mio. kr. årligt.

4 Resultatet af mine bestræbelser blev et brud med det 80-årige monopol i form af en ny aftale pr , hvorefter provinskontorer herunder de nordjyske - også kan få del i opgaverne. Den vil jeg naturligvis kontrollere om aftalen overholdes. Et kunstprojekt Sidste år blev et folketingsmøde afbrudt fra tilhørerpladserne af en hvidmasket operasanger. Han blev ført venligt bort af personalet, og mig bekendt er der ikke rejst tiltale mod vedkommende efter de i øvrigt alvorlige bestemmelser, der findes herom i straffeloven, og som almindelige mennesker skal efterleve. Efterfølgende viste det sig at være en teaterdirektør - en såkaldt kulturperson der befandt sig bag masken. Ærindet havde øjensynlig været en markering af et nyt parti Dukkepartiet. Så var det naturligvis åbenlyst, at vedkommende ikke skulle straffes efter sædvanlige regler. Tværtimod valgte Statens Kunstfond at belønne den pågældende og hans venner med den nette sum af kr. Meget teater foregår på scenerne. Andet teater foregår ude på andre arenaer og med Dukkepartiets forestilling har vi teater, der foregår på den politiske arena. Det er en del af en fiktion og et manuskript, og det er sådan, at kunstfonden støtter dem. Det er ikke et politisk projekt, men et kunstprojekt, siger Mikael Fock, der er medlem af projektstøtteudvalget for scenekunst ved Statens Kunstfond. Fakta er, at danskerne er til grin for egne midler længere er den historie ikke. Til orientering kan i øvrigt nævnes, at Dukkepartiet dagen i forvejen til TV2NEWS oplyste, at man havde indsamlet mere end godkendte vælgererklæringer. En nærmere undersøgelse viste, at det rigtige tal var omkring 250. Men der er jo tale om et kunstprojekt betalt af skatteyderne. Vor ellers sædvanligvis jordbundne - kulturminister, Marianne Jelved følte sig kaldet til følgende udtalelse sandsynligvis inspireret af det kulturradikale bagland -: Som det fremgår af Dukkepartiets egen formålsbeskrivelse, vil man som

5 happening og værk imitere og udstille politikernes manglende fokus på reelt politisk indhold. Det er jo bare en del af deres performance og værk. De er kunstnere uden scene og bevæger sig på samme scene, som os andre. De bedriver en form for kunst, som i øvrigt ikke er ny nemlig aktioner som man tidligere kendte fra eksempelvis Solvognen Der er mulighed for at stemme på de radikale overalt i Nordjylland. Den Dan du kender Fødevareminister Dan Jørgensen, der for 2 år siden ville forbyde minkproduktion i Danmark med deraf følgende tab af arbejdspladser og 10 mia. i eksportindtægter, har siden sin tiltræden som minister fået rigtig mange gode ideer, der dog mest synes skabt til at promovere ham selv. Umiddelbart kunne man måske have håbet på, at tankerne gik i retning af bedre vilkår for de tusindvis af svineproducenter, der p.t. er på konkursens rand eller på de 80 % af mælkeproducenterne, der i dag kører med katastrofalt underskud bl.a. som følge af et tab i afregningsprisen på 25 % eller for den sags skyld på de tusindvis af fyrede slagteriarbejdere. Men nej, ministeren befinder sig på et langt højere plan. Her kårer man nationalretter, agerer brugsuddeler for en dag eller udarbejder kostråd. Således er det senest lykkedes en ministernedsat ekspertgruppe formedes skatteborgerbetalte kr. at finde frem til 3 meget indviklede kostråd til befolkningen: Lær at lave mad Spis sundt Spis sammen Velbekomme!

6 Mystisk forslags-iver Regeringen er på vej med 50 (!) forslag af forskellig art. Det lyder noget mistænkeligt. Man har siddet på regeringsmagten i 4 år og nu - sandsynligvis 4 uger før valget - har man pludselig 50 forslag, der skal gennemføres. Og hvad er det så, de 50 forslag dækker over? Det ved vi i skrivende stund endnu ikke. Men iflg. Berlingske ligger en ting helt fast, nemlig at der ikke bliver tale om udflytning af statslige arbejdspladser, og således heller ikke noget konkret, som f.eks. tilfældet er med Venstres ønske om udflytning af Geodatastyrelsen til Aalborg (med 404 følgende arbejdspladser). Derfor havde jeg onsdag d. 6. maj i Folketinget anledning til flere gange - direkte at spørge Landdistriktsministeren om denne konkrete udflytningsmulighed. Han nægtede at svare, da sagen ligger i en arbejdsgruppe, en arbejdsgruppe, der pudsigt nok først barsler med sine forslag umiddelbart efter valget. Indtil videre er det eneste konkrete, vi har set på området, den kulturgruppe med Niels Hausgaard og "Bonderøven" fra TV i spidsen, som Landdistriktsministeren lod se på problemet. Det kom der som bekendt heller ikke noget ud af. Rønbjerg-sagen Som nogen måske erindrer drejer Rønbjerg-sagen sig om en person, der fra kommunen modtog en byggetilladelse til 3 feriehuse, samtidig med at kommunen skrev, at man her, havde tjekket, at projektet ikke stred mod i alt 13 forskellige love, herunder Planloven. Det gjorde det så imidlertid alligevel, og uanset gyldig byggetilladelse blev ejeren herefter dømt til at rive hytterne ned. Den retsstilling er efter min opfattelse i strid med almindelig retssikkerhed. Har kommunen givet en byggetilladelse til en borger, der bygger i god tro, så må en eventuel fejl være det offentliges problem ikke borgerens. Det gælder så meget

7 desto mere, når kommunen oven i købet har garanteret at have tjekket den relevante lovgivning. Jeg har haft sagen oppe i Folketingets spørgetid og har nu indkaldt bygningsministeren i et samråd, der afholdes den 21.maj kl. 13 og kan følges på Folketingskanalen. Meningen med samrådet er at få fuldstændig klarhed over risikofordelingen i disse sager. Er Rønbjerg-sagens resultat et generelt udtryk for gældende ret og dermed manglende retssikkerhed, skal den lovgivning laves om! Strafniveauet for rå mishandling I denne uge overværede jeg domsafsigelsen i en sag, der drejede sig om grov vold på åben gade ved højlys dag og foran en skole i Hobro. Jeg skal ikke her beskrive den vold nærmere, som skolebørnene ufrivilligt var vidne til. Blot påpege, at volden afsluttedes med, at voldsmanden med en grensaks forsøgte at klippe tommelfingeren af det sagesløse offer. Kun med nød og næppe lykkedes det erfarne kirurger at retablere fingeren. Dommen lød til tilskuernes moro på 2 år og 3 måneders fængsel, heraf ca. 2 år for volden. Voldsmanden vil efter 2/3 af tiden eller 18 måneder i fællesskab med venner og bekendte blive løsladt. I en anden sag fra Odense fangede 4 personer, heraf 2 udlændinge, et offer, som man mente havde kommet sammen med den enes lillesøster. Det indebar langvarig tortur, der kulminerede med at man stak offeret 28 gange med kniv, skar et stykke af øret af og forsøgte at kratte øjet ud. Til sidst urinerede man på det sagesløse offer, som man troede var død. Den værste af forbryderne der i forvejen havde begået masser af tilsvarende kriminalitet blev herefter idømt 30 måneders fængsel, dvs. reelt 20 måneders fængselsophold. Han blev naturligvis ikke udvist, fordi han havde børn her i landet, der skulle begunstiges med at blive opdraget af ham. Offeret fik derimod

8 livsvarigt og blev overført til rehabiliteringscenteret for torturofre sammen med en check (fra det offentlige) på kr. i erstatning. Vi har i Folketinget desværre koncentreret os i al for høj grad om at få den simple vold en lussing eller et skub straffet. Vi har slet ikke været opmærksomme på det skred, der efter min opfattelse er sket i forbindelse med straf for grov vold og tortur. Jeg har derfor bedt Justitsministeren om at fremlægge en redegørelse over de seneste års domme på dette område, en redegørelse, der herefter kan danne grundlag for lovændring med meget kraftig strafskærpelse. Alt for meget tyder på, at straffen for denne afstumpede vold og dertil hørende tortur og bevidst livsvarig legemsbeskadigelse er alt, alt for lille måneder i fængsel - jfr. eksemplerne ovenfor - er helt ude af trit med befolkningens retsopfattelse og har slet ikke overhovedet ikke nogen afskrækkende effekt på voldsmændene. Valget Søren Gade er som bekendt blevet opstillet for Venstre i Aalborg Vest-kredsen. Mange spørger, hvad det vil betyde for mit mulige genvalg, og det vil jeg derfor forsøge at redegøre objektivt for her selvom det bliver lidt indviklet. Søren er som bekendt en uhyre sympatisk og populær politiker, og der er ingen tvivl om, at han vil få et super flot valg i Nordjylland. Vi må håbe, at han dels kan være med til at vende modvinden, dels kan hente nye stemmer til, så Venstre mindst kan beholde de 5 mandater, vi har i dag i Nordjylland. Af de 5 (Torsten Schack, Karsten Lauritzen, mig selv, Birgitte Josefsen og Tina Nedergaard) genopstiller de to sidste ikke. For mit eget vedkommende kan situationen imidlertid se lidt mere spændende ud, end jeg umiddelbart bryder mig om. Valgsystemet er nemlig sådan indrettet, at når det ud fra alle afgivne stemmer er fastlagt, at Venstre eksempelvis skal have 5 mandater i Nordjyllands Storkreds, så afgøres personvalget (hvilke 5 personer på Venstres liste i Nordjylland skal væl-

9 ges?) primært af de personlige stemmer. Hertil medregnes imidlertid også en andel af listestemmerne (dem, der bare har sat kryds ved partiet) i den pågældende by. Og det er her, at der mildt sagt er en risiko for, at min forholdsmæssige andel af disse mange listestemmer i Aalborg kan blive væsentlig reduceret med det resultat, at pladsen vil gå til eksempelvis Frederikshavn eller Hadsund-kredsen. Så hvis ikke dette nyhedsbrev skal blive et af de allersidste, er det nødvendigt, at man ikke bare stemmer på Venstre, men også stemmer personligt (altså på mig, tak). Det vil i givet fald også være med til at sikre, at Aalborg og Nordjylland fortsat har en lokal kandidat med bolig og virke i landsdelen. Med venlig hilsen Preben Bang Henriksen