Blokpolitik og det samarbejdende folkestyres fire gamle partier,
|
|
- Tove Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Blokpolitik og det samarbejdende folkestyres fire gamle partier, Peter Kurrild Klitgaard, Robert Klemmensen og Martin Ejnar Hansen Politologiske Skrifter Nr. 2/2005
2 2 Blokpolitik og det samarbejdende folkestyres fire gamle partier, PETER KURRILD-KLITGAARD Lektor, Ph.D., Syddansk Universitet ROBERT KLEMMENSEN Amanuensis, cand.scient.pol., Syddansk Universitet MARTIN EJNAR HANSEN Ph.d. stipendiat, cand.scient.pol., Aarhus Universitet 1. Indledning Under folketingsvalgkampe hører man i sagens natur mange beskyldninger fra de politiske partier mod hinanden, og valgkampen 2005 har ikke været nogen undtagelse. Her har man igen som før hørt en opposition, der anklager en regering for at føre blokpolitik og bruge snævre flertal. Omvendt har man kunnet høre repræsentanter for regeringspartierne beskylde oppositionen for at ligge i hængekøjen, o.s.v. Man får et indtryk af to sider, der står stejlt overfor hinanden og ikke samarbejder og mange siger endog også, at dette skulle være blevet mere fremtrædende eller endog dominerende i de senere år valgkampen bød da også faktisk endnu inden den var udskrevet på en række næsten enslydende udmeldinger af en sådan karakter. Svend Auken skrev: Skal vi opretholde det nuværende VKO-flertals dominans og fortsætte med blokpolitikken, eller skal vi have et nyt flertal, der vil samarbejde? Den dominans af et snævert flertal må afløses af åbenhed og samarbejde. Den fine danske tradition for det samarbejdende folkestyre må genoptages. 2 Socialdemokraternes leder, Mogens Lykketoft, sagde f.eks., 1 2 For nærmere oplysninger om undersøgelsen, kontakt: Peter Kurrild-Klitgaard, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (kurrild@sam.sdu.dk); Robert Klemmensen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (rkl@sam.sdu.dk); Martin E. Hansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (martin@ps.au.dk). Svend Auken, 19. januar, Jyllands-Posten. Jf. en lang række debatindlæg af samme, bl.a. 19. november 2004, Berlingske Tidende: Et sådant højreflertalsstyre har Danmark ikke haft siden (under Fogh Rasmussens forgænger, Madsen-Mygdal), og flertallet til højre er blevet brugt flittigt. Og ingen af partierne i det nye flertal ønsker en fortsættelse af VKO-epokens blokpolitik. ; 19. januar 2005, Politiken: Der er brug for samarbejde og nytænkning i stedet for blokpolitik. ; 5. december 2004, Jyllands-Posten: at det kommende folketingsvalgs hovedtema er et valg mellem Blokpolitik eller samarbejde? ; 31. januar 2005, Ekstra-Bladet: Jeg og andre ønsker VKO-flertallet fjernet,
3 3 Der har ikke været ført nær så meget blokpolitik med en S-regering, som der gøres nu. 3 Hvis billedet var korrekt, ville det i sandhed være bemærkelsesværdigt, fordi man ellers tidligere har haft indtryk af, at dansk politik netop var det såkaldte samarbejdende folkestyre, hvor det i realiteten var de fire gamle partier Socialdemokraterne (A), Det Radikale Venstre (B), Det Konservative Folkeparti (C), og Venstre (V) der sammen stod for det meste af den førte politik. Men hvad er fakta? Når man ser videnskabeligt systematisk, grundigt og upartisk på, hvordan partierne rent faktisk stemmer, viser det sig, at anklagerne i det store hele ikke kan bekræftes. Så får man i stedet et indtryk af et politisk system, hvor det fortsat er tilfældet, at politikken i langt overvejende grad tilrettelægges på eller henover midten i et mere eller mindre formaliseret samarbejde mellem de gamle partier. 2. Analyse Nærværende analyser tager udgangspunkt i PAPPA-projektet og datasættet (Parties and Policies in Parliament), udviklet ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (Hansen, Klemmensen & Kurrild-Klitgaard 2004). Datasættet indeholder bl.a. informationer om afstemninger i Folketinget siden 1945, hvorudfra det er muligt at analysere mønstre i partiernes adfærd. Dette er en videreførelse af de studier og den metodologi, som Mogens N. Pedersen iværksatte i 1960 erne (Pedersen 1967a; Pedersen 1967b; Pedersen, Damgaard & Nannestad Olsen 1971). Metoden og disse data er også anvendt af bl.a. Hansen I studiet er anlagt en relativt snæver definition af blokpolitik. Blokpolitik er her set som udtryk for, at de fire gamle partier, Socialdemokraterne (A), Det Radikale Venstre (B), Det Konservative Folkeparti (C) og Venstre (V), ikke alle har stemt for et specifikt forslag. I praksis betyder det for f.eks. perioden , at VK-regeringen og de to oppositionspartier (og tidligere regeringsfæller) A og B ikke samtidigt har stemt for en lov. Det er derfor en forsigtig definition, fordi det at have stemt hverken for eller imod bliver regnet som et udtryk for blokpolitik; sidstnævnte forekommer, om end sjældent. fordi vi afskyr den nuværende regerings snævre blokpolitik og magtfuldkommenhed. Fogh sidder fuldstændig på den politiske [magt]. 3 Mogens Lykketoft, 17. januar, B.T. Jf. også samme, 18. januar 2005, Kristeligt Dagblad, Der er brug for et kursskifte. Der er ikke brug for blokpolitik, men bredt samarbejde herinde [på Christiansborg].
4 4 3. Resultater Den historiske udviklingen i andelen af den samlede lovgivning, der er vedtaget i samstemmighed i perioden (altså med stemmer fra alle de fire gamle partier), er vist i grafen i Figur 1. Procentsatserne for de enkelte år, samt for de enkelte ministeriers ressortområder, er opsummeret i Tabel 2. Pct Regeringsperioder Figur 1. Andelen af afstemninger i Folketinget med samstemmighed mellem alle de fire gamle partier (A, B, C, V). Kilde: PAPPA-databasen, Syddansk Universitet Samstemmigheden blandt de fire gamle partier Betragter man data for perioden, vil det være muligt at danne sig et klarere billede af graden af samstemmighed mellem de fire gamle partier igennem perioden Heraf fremgår det, at den andel af samtlige afstemninger i Folketinget, hvor både de to regeringspartier (V og C) og de to oppositionspartier og tidligere regeringsfæller (A og B) stemmer ens, er fortsat meget høj. Den har under regeringen Fogh Rasmussen ligget så højt som 74,4 pct. I væsentligt mere end halvdelen af alle afstemninger er de fire partier altså enige.
5 5 Men er det så meget eller lidt i forhold til tidligere? Det er mindre end totalgennemsnittet for samtlige regeringer siden 1953 (80,2 pct.), og det er også mindre end under f.eks. Nyrup Rasmussens regering (82,3 pct.). Det er omvendt nøjagtigt på niveau med Poul Schlüters første regering ( ). Men samstemmigheden er ikke beskeden, og anklager som f.eks., at Foghregeringen skulle være den regering, der har ført mest blokpolitik, finder ikke støtte i data. Den regeringsperiode siden 1953, der anskuet på denne måde, var mest karakteriseret af blokpolitik var faktisk en Socialdemokratisk med de Radikale som grundlag, nemlig Anker Jørgensens sidste regering ( ), hvor de fire partier kun var enige i 58,5 pct. af tilfældene. Også under Anker Jørgensens to foregående regeringer ( , ) var andelen af afstemninger, hvor de fire gamle partier var uenige, faktisk væsentligt større end under Fogh Rasmussen. Den regering, hvor de fire partier stemte mest ens, var derimod en borgerlig, og paradoksalt en kortlivet og ellers konfliktfyldt én, nemlig under Schlüter (96,1 pct.). Med den fare, som der kan ligge i at sammenligne gennemsnit over en længere tidsserie, kan det være værd at bemærke, at gennemsnittet af samstemmighed under de 15 analyserede perioder socialdemokratisk-ledede regeringer i perioden har været 79,5 pct., mens den for de otte perioder med ikkesocialdemokratiske statsministre har været lidt højere, 82,9 pct. Med andre ord har der for regeringsperioderne i Tabel 1 i gennemsnit været en svagt højere tendens til at samle de fire gamle partier parlamentarisk under borgerlige regeringer end under socialdemokratiske regeringer Konfliktniveauet mellem regeringer og Folketingets partier En anden måde at vurdere omfanget af konflikt i Folketinget på, kunne være at se nærmere på, hvorledes de enkelte partier stemmer i.f.t. den til enhver tid siddende regering. F.eks. Socialdemokraterne isoleret i forhold til VC-regeringen , eller V og C i forhold til de forskellige socialdemokratisk-ledede regeringer. Grafen i Figur 2 angiver gennemsnittene, år for år i perioden , hvor partierne har stemt forskelligt fra regeringerne. Som det fremgår har der i perioden været en tendens til stigende gennemsnitlig uenighed mellem regeringerne og de øvrige partier i Folketinget fra et niveau på gennemsnitligt pct. fra 1953 og frem til slutningen af 1960 erne. Højdepunktet for uenigheden var i slutningen af 1970 erne, mens den siden begyndelsen af 1990 erne har ligget relativt stabilt på mellem 25 og 30 pct. Af denne figur fremgår det f.eks., at Folketingets partier i i gennemsnit stemte forskelligt fra Fogh-regeringen i knap 28,9 pct. af alle afstemninger. Det var lidt oftere end under de to sidste Nyrup-regeringer, men mindre end konfliktniveauet under f.eks. Nyrups første ( ),
6 6 Schlüters første ( ) eller under begge Anker Jørgensens to sidste perioder ( ). I de perioder lå konfliktniveauet på mellem 29 og 37 pct. altså væsentligt højere. Men hvor forskelligt har de enkelte partier stemt under Fogh Rasmussen regeringen? Billedet ligner tydeligvis den gængse opfattelse: Det parti, der stemmer mindst sammen med regeringen, er ikke så overraskende Enhedslisten (knap 59 pct.), mens Dansk Folkeparti stemte mindst forskelligt fra regeringen ( kun 5,8 pct.). Under Fogh Rasmussen regeringen har Socaldemokraterne og De Radikale ret ensartet stemt forskelligt fra regeringen, nemlig i henholdsvis 25,4 pct. og 24 pct. af tilfældene. Det var altså mindre end partiernes samlede gennemsnit. Omfanget kan sammenlignes med, at partiernes gennemsnitlige uenighed med Nyrups sidste regering var 26,8 pct., og V og C stemte forskelligt henholdsvis 22,1 og 22 pct. af tiden. Der synes, med andre ord, heller ikke anskuet på denne måde at være den store forskel på konflikternes omfang under denne og Nyrups regeringer Pct Regeringsperioder Gennemsnitlig andel afstemninger m. uenighed, partier/regering Figur 2. Gennemsnitlig pct. afstemninger i Folketinget , hvor partierne og regering har stemt forskelligt. Kilde: PAPPA-databasen, Syddansk Universitet.
7 Konfliktområderne Men hvor er det så, at partierne er uenige? Og er der forskelle på, hvor partierne er særligt uenige? Ja, det er der, og det fremgår også af Tabel 2. Der er ofte noget nær enstemmighed på nogle lovgivningsområder, f.eks. spørgsmål, der hidrører Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Kirkeministeriet. Omvendt er der politik-områder, hvor der traditionelt er relativt stor uenighed. Det er områder, som knytter sig til arbejds-markedspolitik, boligpolitik, miljøpolitik, og skattepolitik. Under Fogh-regeringen har de store konfliktområder (altså dem hvor enigheden mellem de fire gamle partier har været væsentligt mindre end gennemsnittet) været arbejdsmarkedspolitik, miljøpolitik, skattepolitik, socialpolitik, undervisningspolitik og kulturpolitik. På nogle områder har der altså i været større uenighed end gennemsnitligt, og det er bemærkelsesværdigt, at dette netop er på kulturkamps -områder som kultur-, undervisnings- og socialpolitik. At der under Fogh Rasmussen regeringen har været relativt mindre enighed om arbejdsmarked, miljø og skatter end på andre områder, er der derimod ikke meget usædvanligt i. Det er politics as usual. Man kan endog bemærke, at selv der, hvor der har været mindre samstemmighed mellem de fire gamle partier, er der ikke tale om nogen historisk set drastisk uenighed. Svend Auken har f.eks. hævdet, at Fogh Rasmussen regeringen har kørt sololøb på miljøpolitikken. Her kan man bemærke, at der i perioden ganske synligt kun har været enighed mellem VC og AB i 55,2 pct. af lovgivningen. Det er mindre end i de sidste år under Nyrup regeringerne, men det er mere end de 43,5 pct. i årene og ikke langt fra de 61,8 pct. i hvor Svend Auken også var miljøminister. Men hvad nu med indholdet af de ting, man har stemt om? Kunne det være, at der er udbredt enighed om en masse mindre, trivielle lovforslag, mens uenigheden og blokpolitikken karakteriserer nogle relativt få, store områder? Det kan ikke fuldstændigt afvises; det er således et faktum, at megen lovgivning i Folketinget har karakter af at være mere eller mindre tekniske ændringer. Men hævder man, at dét er forklaringen på, at der f.eks. under Fogh Rasmussen regeringen har været knap 75 pct. samstemmighed mellem de fire gamle partier, så bliver dette først for alvor meningsfuldt, når man sammenligner med andre regeringer og regeringsperioder i nyere tid. Det ændrer f.eks. ikke på, at graden af samstemmighed har været omtrent lige stor under f.eks. Fogh Rasmussen og Nyrup Rasmussen på områder som skattepolitik, fødevarepolitik, økonomi- og erhvervspolitik. Man vil i givet fald også blive nødt til at forholde sig til, hvorvidt mængden af ubetydelig lovgivning i så fald har været større eller mindre under disse andre regeringer.
8 8 4. Sammenfatning og konklusion Man kan sammenfattende sige to ting: Der har i de allerseneste år i praksis været marginalt større uenighed mellem partierne, end der typisk er men det er ikke meget, og slet ikke dramatisk. Desuden må man jo anerkende, at der skal to til at danse politisk tango: Blokpolitik kan både føres af en regering, der ikke vil give indrømmelser til oppositionen, og af en opposition, der ikke vil tage medansvar for den foreslåede politik. Om det er A og B, der nu stemmer mere til venstre, end V og C stemte til højre under Nyrup, kan man dårligt sige noget meningsfuldt om. Men en ting kan man sige med sikkerhed: Rygterne om det samarbejdende folkestyres død er stærkt overdrevne. Blokpolitik og snævre flertal kan måske forekomme i enkelte tilfælde, men det er ikke det kendetegnende hverken under denne regering eller under flertallet af dens forgængere.
9 9 Appendiks Tabel 2. Andel af Folketingets samlede vedtagne lovgivning vedtaget med stemmer fra A, B, C og V, fordelt på ressortområder. Pct. Regeringsperiode/Ressortområde Arbejdsmin. Boligmin. Miljøm in. Finans min. Fødevaremin. Forsvarsmin. Indenrigsmin. Økonomi & Erhv. min. Justitsmin. Kirkemin. Kulturmin. Skattemin. Socialmin. Statsmin. Trafikmin. Undervis.min. Udenrigsmin. Gennemsnit ,3 66,7 n/a 77,5 91,8 66,7 86,7 83,8 84,4 100,0 n/a n/a 88,2 90,9 64,7 78,9 100,0 83, ,0 71,4 n/a 72,8 66,1 87,5 81,3 78,8 90,0 80,0 n/a n/a 76,3 87,5 81,8 71,4 90,0 79, ,2 57,1 n/a 79,8 53,8 100,0 83,3 70,6 88,9 100,0 93,8 n/a 91,7 100,0 80,0 81,6 95,8 83, ,5 100,0 n/a 69,1 74,2 n/a 75,9 100,0 95,7 100,0 100,0 n/a 93,8 100,0 90,0 100,0 92,3 91, ,0 71,4 n/a 55,8 52,6 100,0 84,6 88,2 100,0 100,0 94,4 n/a 100,0 100,0 85,7 100,0 100,0 88, ,0 73,1 n/a 77,9 86,0 75,0 89,2 88,6 100,0 100,0 92,9 n/a 80,0 100,0 93,5 77,2 100,0 87, ,7 53,8 n/a 45,1 80,6 100,0 78,9 89,8 89,7 100,0 100,0 n/a 69,2 100,0 78,8 80,0 92,9 83, ,4 80,0 n/a 61,5 83,3 n/a 88,9 57,1 57,1 100,0 100,0 n/a 91,7 100,0 80,0 100,0 100,0 83, ,9 60,0 100,0 84,2 87,1 67,8 90,0 63,2 80,0 100,0 100,0 n/a 85,4 66,7 83,3 90,9 96,3 83, ,2 59,1 75,0 90,0 87,0 77,4 87,5 77,3 78,3 80,0 100,0 n/a 97,4 50,0 75,0 59,1 100,0 78, ,0 22,2 33,3 83,3 60,0 52,2 60,0 37,5 60,0 100,0 100,0 n/a 71,4 n/a 100,0 20,0 100,0 61, ,7 44,0 78,6 57,1 88,0 32,0 85,2 74,2 68,2 75,0 100,0 64,7 54,8 100,0 70,0 66,7 93,3 70, ,3 80,0 70,0 50,0 81,8 0,0 60,0 50,0 58,3 100,0 100,0 33,3 70,0 n/a 25,0 42,9 100,0 58, ,6 58,8 88,9 100,0 84,6 n/a 72,7 76,9 60,0 100,0 42,9 55,3 58,3 n/a 100,0 100,0 88,9 74, ,7 64,9 85,7 90,9 87,2 66,7 70,1 69,7 63,0 100,0 85,7 69,3 71,1 100,0 90,0 86,4 95,7 80, ,0 83,3 100,0 100,0 66,7 n/a 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 90,9 100,0 100,0 100,0 n/a 96, ,7 76,9 93,8 80,0 77,8 100,0 71,1 80,9 68,4 100,0 80,0 62,9 77,8 100,0 81,3 100,0 100,0 83, ,3 79,2 60,0 78,9 92,3 100,0 83,8 85,0 66,7 100,0 93,8 77,8 86,1 n/a 85,7 100,0 66,7 84, ,7 73,9 89,5 64,3 85,7 n/a 72,7 92,6 100,0 100,0 100,0 57,7 69,2 100,0 100,0 100,0 100,0 86, ,8 57,9 61,8 84,6 94,7 100,0 59,5 81,3 83,6 71,4 84,6 72,2 85,2 100,0 82,9 90,2 100,0 81, ,3 80,0 43,5 66,7 90,0 100,0 73,7 77,8 85,0 100,0 87,5 57,4 88,9 100,0 82,4 100,0 100,0 81, ,2 84,6 81,0 100,0 81,8 100,0 86,8 79,5 90,4 100,0 80,0 56,3 70,0 n/a 85,0 71,6 100,0 82, ,7 n/a 55,2 89,5 80,0 100,0 71,4 75,8 83,3 100,0 42,1 54,6 62,1 100,0 78,6 62,9 75,0 74,4 Gennemsnit 67,0 68,1 74,4 76,5 79,7 79,2 78,8 77,3 80,5 95,9 89,4 63,5 79,5 94,2 82,3 81,7 94,9 80,2 Kilde: PAPPA-databasen, Syddansk Universitet.. N =
10 10 Referencer Hansen, M. E Parlamentsafstemninger Og Partiprogrammer: En Analyse Af De Politiske Partiers Placering , Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Hansen, M. E., Klemmensen, R., and Kurrild-Klitgaard, P PAPPA: Parties and Policies in Parliament, Version 1.0 (August 2004), Data Description, Political Science Publications Faculty of Social Sciences, University of Southern Denmark, Odense. Pedersen, M. N. 1967a. 'Consensus and Conflict in the Danish Folketing ', Scandinavian Political Studies 2, Pedersen, M. N. 1967b. 'Partiernes Holdning Ved Vedtagelsen Af Regeringens Lovforslag ', Historie 7(3), Pedersen, M. N., Damgaard, E., & Nannestad Olsen, P 'Party Distances in the Danish Folketing', Scandinavian Political Studies 6,
11 11 Politologiske Skrifter fra Institut for Statskundskab Political Science Publications from Department of Political Science and Public Management Appeared earlier in this series: 1/1988 Mogens N. Pedersen The Birth, The Life, and the Death of Small Parties in Danish Politics: An Application of a Lifespan Model. 2/1988 Mogens N. Pedersen Fluctuations in Recruitment Patterns in Connection with a Critical Election: Denmark /1988 Karsten Ronit Den Eliteorienterede Traditions Syn på Organiseringen af Private Erhvervspolitiske Interesser i Danmark. 4/1988 Henrik Larsen Business and Politics in Denmark. A policy mosaic without pattern. 5/1989 Karsten Ronit The Danish Bankers Association Facing De- and Reregulation: Effects on Neo-Corporatist Interpretations. 6/1989 Kurt Klaudi Klausen Organizational Development and Environmental Change. 7/1989 Kurt Klaudi Klausen Fungerer idrættens organisationer? Om organisering, brugergrupper og behov i idrætten. 8/1990 Mogens N. Pedersen European Topics in the Curriculum of European Political Science: Structural Peculiarities and National Idiosyncracies. 9/1990 Kurt Klaudi Klausen Political Integration and Institutional Change. The Nordic countries and the EEC. 10/1990 Karsten Ronit Micro-Corporatism and the Political Strategy of Large Corporations: The Case of Novo-Nordisk. 11/1990 Kurt Klaudi Klausen Convergence or Divergence? Consequences of Strategic Choice in Small Voluntary Organizations. 12/1990 Erik Beukel Integration og Kulturpolitik: Autonomi vs. 'Spill-over'. 13/1990 Henrik Larsen The Second Wave of Decentralization. The New Regime of Self-governing Institutions in Denmark. 14/1990 Henrik Larsen Evaluering af erhvervsfremmeordninger i Danmark: Muligheder og problemer.
12 12 1/1991 Kurt Klaudi Klausen & Lars Thore Jensen EF og kommunerne. 2/1991 Kurt Klaudi Klausen Om teoretiske problemer ved studiet af frivillige organisationer. 1/1992 Lars Thore Jensen Decentral Internationalisering. 2/1992 Kurt Klaudi Klausen & Annie Evertsen Alternativ Velfærdsproduktion? Rapport om rådgivnings- og krisecentre for kvinder. 3/1992 Kurt Klaudi Klausen Management and Marketing in Sportsassociations. 4/1992 Kurt Klaudi Klausen Paragovernmental Organizations, the Extension of the Welfare State - voluntary and nonprofit centers for women in Denmark. 5/1992 Kurt Klaudi Klausen Danish Research on Europe. Proceedings from a conference held at Odense University. 1/1993 Kurt Klaudi Klausen Lars Thore Jensen Primærkommunerne og EF. 2/1993 Erik Beukel Global miljøbeskyttelse som kollektivt gode i international politik. 1/1995 Erik Beukel America Approaching the Soviet Successor States: Between Idealism and Realism. 1/1996 Erik Beukel Miljø og handel. En introduktion til samspillet mellem miljøpolitik og handelspolitik. 1/1999 Erik Beukel Greening the GATT/WTO Regime? Trade Governance, Environmentalism, and Structural Power. 2/1999 Anne Marie & Peter Dahler-Larsen 1/2001 Johannes Michelsen & Villy Søgaard Fokusgrupper i Teori og Praksis. Policy Instruments Promoting Conversion to Organic Farming and Their Impact in 18 European Countries /2001 Mogens N. Pedersen The Interplay of Nominations and Elections in Danish Politics. 1/2003 Ulrik Kjær & Steffen Petersen Kan exit poll surveys anvendes til vælgeradfærdsforskning? erfaringer fra en undersøgelse gennemført ved valgene den 20. november 2001.
13 13 2/2003 Peter Dahler-Larsen & Hanne Foss Hansen 3/2003 Johannes Michelsen & Mads Meier Jæger 4/2003 Johannes Michelsen & Hanna B. Rasmussen Organising Evaluation: A Review of Danida s Evaluation Practice Compared to Practices in Other Danish Policy Areas. Danske økologiske landbrugere En beskrivelse baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Nyomlagte danske økologiske jordbrugere En beskrivelse baseret på en spørgeskemaundersøgelse. 1/2004 Søren Riishøj National Identitet, Europæisering og Euroskepticisme - erfaringer fra Tjekkiet og Polen 2/2004 Johannes Michelsen,Kurt Klaudi Klausen & Carsten Strømbæk Pedersen 3/2004 Martin Ejnar Hansen, Robert Klemmensen and Peter Kurrild- Klitgaard Kommunernes styring af de store institutionsområder en spørgeskemaundersøgelse af et repræsentativt udsnit af danske kommuner. PAPPA. Parties and Policies in Parliament. Version 1.0 (August 2004) Data Description. 4/2004 5/2004 6/2004 7/2004 8/2004 9/2004 1/2005 Gunvor Vincents Olsen & Morten Balle Hansen Rikke Berg Anna Leander Anna Leander Anna Leander Kasper Møller Hansen, Morten Balle Hansen & Poul Skov Dahl Morten Balle Hansen & Jens Ringsmose Fælles sprogs anvendelse i kvalitetsstandarder i den kommunale ældrepleje. Kommunale Styreformer - erfaringer fra ind- og udland. African States and the Market for Force: The Destabilizing Concequences of Private Military Companies Globalisation and the State Monopoly on the Legitimate use of Force Private Agency and the Definition of Public Security Concerns: the Role of Private Military Companies Spørgeskemaundersøgelse af brugen af Fælles sprog i de danske kommuner Fælles sprog og ældreplejens organisering i et historisk perspektiv
14 14 Martin Ejnar Hansen, cand.scient.pol., Ph.D.-studerende, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Robert Klemmensen, cand.scient.pol., Ph.D.-studerende og amanuensis, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet Peter Kurrild-Klitgaard, Ph.D., cand.phil. & M.A., Lektor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet Yderligere information Institut for Statskundskab Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Campusvej Odense M ISSN Telefon: Fax: politics@sam.sdu.dk
Blokpolitik og det»samarbejdende folkestyres«fire gamle partier,
Blokpolitik og det»samarbejdende folkestyres«fire gamle partier, 1953-2005 1 Af Peter Kurrild-Klitgaard, professor, Københavns Universitet, Robert Klemmensen, amanuensis, cand.scient.pol., Syddansk Universitet
Læs mereDANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED
DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af
Læs mereLæseplan for Foråret 2013, Odense for følgende uddannelser:
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Læseplan for Foråret 2013, Odense for følgende uddannelser: * Scient.pol., bachelor (et-fags) * Centralfag i Samfundsfag (to-fags) * Tilvalg i Samfundsfag,
Læs mereTo be (in government) or not to be?
To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:
Læs mereAKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010
C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina
Læs mereLæseplan foråret 2016, Odense for følgende uddannelser:
Læseplan foråret 2016, Odense for følgende uddannelser: * Scient.pol., bachelor (et-fags) * Centralfag i Samfundsfag (to-fags) * Tilvalg i Samfundsfag, bachelor og kandidat * Cand.scient.pol. For Bachelorstudierne
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereVrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri
Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren
Læs mereLyngallup til Berlingske om SF Dato: 2. april 2012
Lyngallup til Berlingske om Dato: 2. april 2012 Metode Feltperiode: 29. marts 2. april 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mereThe research programme about the Structural Reform
The research programme about the Structural Reform Articles in the research programme s antologies Stort er godt. Otte fortællinger om tilblivelsen af de nye kommuner: Mouritzen, Poul Erik (2006). Et år
Læs mereLyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011
Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S
Læs mereHVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00
HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,
Læs mereHanne, Dan og Sofie - hvem
Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),
Læs mereTema. 12 bøger. Om danske politikere
Tema 12 bøger Om danske politikere Vi har tit en holdning til dem, lige meget hvor på de politiske fløje de er placeret. Vi har samlet 12 biografier om danske politikere, så du kan blive lidt klogere på
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i Danmark
Forskning og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2006 Af Per S. Lauridsen Ebbe K. Graversen CFA Notat: 2009 REVISED 2013 Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Political Science
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereLyngallup. Villy Søvndals afgang som formand for SF 7. september Lyngallup. TNS Dato: 7. september 2012 Projekt: 58766
Villy Søvndals afgang som formand for SF 7. september 2012 Feltperiode: Den 7. september 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Hertil kommer et ekstra boost med
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
Læs mere30 år efter Jordskredsvalget. Decembervalget 1973: 30 år efter
30 år efter Jordskredsvalget Jørgen Elklit og Mogens N. Pedersen Decembervalget 1973: 30 år efter Rune Stubager Ændrede skillelinjer siden 1960'erne? Lars Bille Tre nye partier? Elizabeth P. Klages Populisme
Læs mereOnline-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne
Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen
Læs mereTil BT om Helle Thorning-Schmidt. TNS 8. april 2015 Projekt: 61845
Feltperiode: Den 30. marts 8. april 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.046 personer Stikprøven er
Læs mereEP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER
EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal
Læs mereTroværdighed og Karisma. Politikere September Troværdighed og Karisma. TNS 3. september
Politikere September 2012 Contents 1 Metode 3 2 Sammenfatning 7 3 Resultater 11 2 1 Metode Metode Emne: Metode: for partiledere og udvalgte folketingspolitikere GallupForum web interviews Målgruppe: Danske
Læs mereDansk Folkeparti står foran en krise
Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.
Læs mereBorgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereDanskerne ønsker valg om sundhed
Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.
Læs mereKaren Jespersen tror hun er integrationsminister
Karen Jespersen tror hun er integrationsminister Velfærdsminister Karen Jespersen (V) taler mere om integration og muslimer end om velfærd. Det seneste halve år har hun optrådt 40 gange så tit i artikler
Læs mereSpørgeskema til danske interesseorganisationer
Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereBidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk
Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier
Læs mereLæseplan for Efterår 2015, Odense for følgende uddannelser:
Læseplan for Efterår 2015, Odense for følgende uddannelser: * Scient.pol., bachelor (et-fags) * Centralfag i Samfundsfag (to-fags) * Tilvalg i Samfundsfag, bachelor og kandidat * Cand.scient.pol. Der vil
Læs merepolitica Tidsskriftfor politisk videnskab
politica I Tidsskriftfor politisk videnskab Redaktion: De rek Beach, Anne Binderkrantz, Niels Ejersbo, Mette Kjær, Robert Klemmensen, Michael Baggesen Klitgaard, Asbjørn Sonne Nørgaard, Thomas Olesen (anmeldel
Læs mereÅRETS DANSKER 1996: BJARNE RIIS
Ugens Gallup nr. 31 1996. Kan offentliggøres i Berlingske Tidende straks. ÅRETS DANSKER 1996: BJARNE RIIS Danskerne kårer for andet år i træk Bjarne Riis til årets dansker i Gallups traditionelle undersøgelse.
Læs mereFor klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina
university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereDanskerne tror ikke på Løkke som statsminister
Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29
Læs mereLyngallup om Birthe Rønn Hornbech. Dato: 1. marts 2011
Lyngallup om Birthe Rønn Hornbech Dato: 1. marts 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om Birthe Rønn Hornbech Dato: 1. marts 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen om mailsagen op til C-landsråd. Public 57359
TNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen om mailsagen op til C-landsråd 30. september-1. oktober 2010 Public 57359 Metode Feltperiode: 29. september til 1. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Folkeskole vs privatskole maj Public 57075
TNS Gallup - Public Tema: vs privatskole 10.-11. maj 2010 Public 57075 Metode Feltperiode: Den 10.-11. maj 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereDemokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens
Læs mereFlertal efterlyser brud med blokpolitik
Flertal efterlyser efterlyser brud med blokpolitik brud med blokpolitik To tredjedele af vælgerne mener, at regeringen fører blokpolitik med Dansk Folkeparti og håber på, at partiet bliver henvist til
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen januar Public 57564
TNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen 12. -13. januar 2011 Public 57564 Metode Feltperiode: 12,-13. januar 2011. Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereDOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005
1 1» DOUtiCaS _ N,2 Maj2005 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab * w» m i Ole Borre Social tillid i Danmark»i Michael Baggesen Klitgaard At beskytte et politisk våben Stefan Mazanti, Mikael Skov Mikkelsen
Læs mereOplysninger om de særlige rådgivere
April 2019 Oplysninger om de særlige rådgivere De konkrete lønninger, der oplyses i det følgende, er anført som den enkelte særlige rådgivers faste årsløn ekskl. pensionsbidrag. I de tilfælde, hvor der
Læs mereHvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?
Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for
Læs mereF. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre
Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer
Læs merePublikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015
Lektor Institut for Statskundskab Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark E-mail: shp@sam.sdu.dk Telefon: 65502130 Publikationer Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S.
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Helle Thorning-Schmidts skattesag 2 1. juli Public 57200
TNS Gallup - Public Tema: Helle Thorning-Schmidts skattesag 2 1. juli 2010 Public 57200 Metode Feltperiode: 1. juli 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode:
Læs mereRadikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet
UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning
Læs mereBodil Waldstrøm. Undersøgelse af befolkningens holdning til TOPSKATTELETTELSE
Bodil Waldstrøm Undersøgelse af befolkningens holdning til TOPSKATTELETTELSE Brabrand, den 20. august 2016 Dataindsamlingen er foregået i perioden 14.-19. august 2016. Den blev foretaget i Facebook, hvor
Læs mereVælgerne: Løkke leder dårligt
Vælgerne: Løkke leder dårligt Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard gør det ifølge vælgerne godt som partiledere, mens Lars Løkke Rasmussen og især Lene Espersen vurderes som dårlige partiledere. Vælgerne udpeger
Læs mereUddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen
Karsten Elmose-Østerlund Adjunkt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik Bevægelse, Kultur og Samfund Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik
Læs mereRegeringens politik (november 2006)
Ugens Gallup, nr., Side / Nu kommer der nogle spørgsmål om regeringens politik. Jeg vil bede dig fortælle, om du generelt er enig eller uenig i regeringens politik på enkelte områder. Man kan svare helt
Læs mereHovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet
Læs mereKommende partiledere
Ugens Gallup, nr., 00 Side / Q: Hvor vigtig er følgende karaktertræk hos formanden for det parti du stemmer på? Karaktertræk - ALLE VÆLGERE VISIONÆR 0 MODIG HANDLEKRAFTIG 7 TROVÆRDIG 8 0 SYMPATISK 7 VISIONÆR,
Læs mereGallup om DF som regeringsparti
TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereAsmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation
Asmus Leth Olsen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Publikationen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade
Læs mereJORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE
18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget
Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),
Læs mereKunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1
Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj
Læs merePolicy Analyse Læseplan
SDU Samfundsvidenskabeligt Fakultet Master i Evaluering Efterårssemestret 2008 Policy Analyse Læseplan Undervisere: Lektor Johannes Michelsen Professor Peter Munk Christiansen Fredag den 19. september,
Læs mereLæseplan efteråret 2018 for følgende uddannelser:
Læseplan efteråret 2018 for følgende uddannelser: - Bachelor i Statskundskab - Bachelor i Samfundsfag - Sidefag på bachelorniveau i Samfundsfag - Kandidat i Statskundskab - Kandidat i Samfundsfag - Sidefag
Læs mereKRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK
STUDIER I DANSK POLITIK RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Krisevalg Økonomien og folketingsvalget 2011
Læs mereFrihed for Loke saavelsom for Thor
Frihed for Loke saavelsom for Thor N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv Esben Lunde Larsen Erhvervs Ph.d.- afhandling, Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske
Læs mereMinistrenes karakterbog 2014
TNS Dato: 4. december 2014 Projekt: 61570 Feltperiode: Den 2.-4. december 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereDanskerne må give op før pensionsalderen
Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet
Læs mereSTEMME I MORGEN STEMME I MORGEN
a7_1 Arbejdsmarkedspolitik (Hvem anser du for bedst egnet til at håndtere følgende politikområder: en socialdemokratisk ledet regering eller en BASE 100400% 21800% 4300% 2900% 3500% 7100% 17700% 15100%
Læs mereLæseplan for Efterår 2016 for følgende uddannelser:
Læseplan for Efterår 2016 for følgende uddannelser: * Scient.pol., bachelor (et-fags) * Centralfag i Samfundsfag (to-fags), bachelor og kandidat * Tilvalg i Samfundsfag, bachelor og kandidat * Cand.scient.pol.
Læs merePræsidentiel og parlamentarisk styreform
Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis
Læs mereHer er Europas politiske landkort
Her er Europas politiske landkort Se, hvor befolkningerne i Europa sætter deres kryds, og se sammenhængen mellem vælgernes opbakning til regeringen og den økonomiske situation. *** 1 Krise - ikke ideologi
Læs mereP57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION
P - OPEC - BOELGE - NY VERSION SKEMA Velkomment til Københavns Universitets Valgpanel. at deltage i valgpanelet bidrager du til et stort forskningsprojekt om valgkampe og folketingsvalg finansieret af
Læs mereLyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 18. december 2012 Projekt: 58961
Ministrenes karakterbog 2012 TNS Dato: 18. december 2012 Projekt: 58961 Feltperiode: Den 13-18. december 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereKrise skaber modstand mod frihandel
Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning
Læs mereRegeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst
Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Løkke-regeringens ministre scorer i snit 3, på den nye syv-trinsskala. Lene Espersen (K) er på et år røget fra en femte
Læs mereINDUSTRIAL relations
Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based
Læs mereGallup om EU skepsis og solidaritet
TNS Dato: 2. maj 2014 Projekt: 61132 Feltperiode: Den 29. april 2. maj 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereEtf s TR Konference 4. november 2014
Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Læs mereTil brug for pressen: Økonomiske eksperter fra Syddansk Universitet. Listen, som er inddelt alfabetisk, vil løbende blive opdateret
Til brug for pressen: Økonomiske eksperter fra Syddansk Universitet. Listen, som er inddelt alfabetisk, vil løbende blive opdateret Boligøkonomi Morten Skak, Lektor, Institut for Virksomhedsledelse & Økonomi
Læs mereLyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011
Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 TNS Gallup A/S
Læs mereLyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583
Ministrenes karakterbog 2012 TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583 Feltperiode: Den 4.-11. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereDansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg
Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg
Læs mereKlimabarometeret. Juni 2010
Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover
Læs mereLyngallup profil af partier til BT Dato: 13. juni 2012
Lyngallup profil af partier til BT Dato: 13. juni 2012 Metode Feltperiode: 7. juni 13. juni 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mereGallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520
KV13 Growth summary Konklusioner: ved ikke hvad de vil stemme på, hvis der var kommunalvalg i morgen - 2 af borgerne i Københavns Kommune vil stemme på Socialdemokratiet, 2 ville stemme på Enhedslisten
Læs mereGallup til BT om S-kongres mm. TNS September 2013 Projekt: 59516
Feltperiode: Den 24.-26. september 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.270 personer Stikprøven er vejet
Læs mereLyngallup om ministrenes karakterbog 2012 Dato: 13. juni 2012
Lyngallup om ministrenes karakterbog 2012 Dato: 13. juni 2012 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2012 Dato: 14. juni 2012 TNS Gallup A/S Kontaktperson
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public
TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed
Læs mereMÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET
MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Natogeneralsekretær og Løkke vs. Thorning-Schmidt 27. marts Public
TNS Gallup - Public Tema: Natogeneralsekretær og Løkke vs. Thorning-Schmidt 27. marts 2009 Public Metode Feltperiode: 25. marts til 27. marts 2009 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode:
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mere