(DPSB) Træpiller og træflis. Version 1.0. december 2014

Transkript

1 D O N G E ne r g y P r og r a m m e f o r S u s ta i n a b l e B i o m a ss S o u r c i ng (DPSB) Træpiller og træflis Version 1.0. december 2014

2 Indhold Sammenfatning...3 NYT OG GRØNNERE LIV TIL DONG ENERGY S CENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER...4 CO 2 -reduktion fra centrale kraftvarmeværker... 4 Fortsat behov for centrale kraftvarmeværker... 4 tilstrækkelig med træ til rådighed... 4 En omkostningseffektiv måde at reducere CO 2 -udledningen... 5 Biomasse skal være bæredygtigt... 5 DONG ENERGY S BÆREDYGTIGHEDSKRAV TIL LEVERANDØRER AF TRÆPILLER OG TRÆFLIS...6 Bæredygtig produktion...6 Operationalisering af bæredygtighedskrav... 7 Implementering af bæredygtighedskrav i DONG Energy s leverandørkæde... 8 CERTIFICERING AF DONG ENERGY S LEVERANDØRER AF TRÆPILLER OG TRÆFLIS...9 Dokumentation for CO 2 -udledning og sporbarhed Re-certificering Løbende kontrol af leverandørerne

3 DONG Energy Programme for Sustainable Biomass Sourcing (DPSB) Sammenfatning Nyt og grønnere liv til DONG Energy s centrale kraftvarmeværker DONG Energy ombygger i disse år en række af vores centrale kraftvarmeværker til multibrændselsanlæg, så værkerne i større grad kan anvende bæredygtig biomasse, som træpiller og træflis, i produktionen. Det har en række fordele: Eksisterende centrale kraftvarmeværker fremtidssikres og får et grønnere liv Grøn varmeforsyning til en konkurrencedygtig pris og fortsat høj forsyningssikkerhed Et markant mindre forbrug af fossile brændsler som kul og naturgas En markant CO 2 -reduktion på en omkostningseffektiv måde, ved at benytte eksisterende kraftvarmeværker, frem for at bygge nye grønne anlæg DONG Energy s bæredygtighedskrav til leverandører af træpiller og træflis For at sikre, at DONG Energy kun anvender bæredygtige træpiller og træflis, der sikrer en markant CO 2 - reduktion, i forhold til at anvende kul og naturgas, på vores centrale kraftvarmeværker og som samtidig beskytter biodiversiteten, har DONG Energy udviklet DONG Energy Programme for Sustainable Biomass Sourcing (DPSB), der indeholder en række bæredygtighedskrav. Med implementering af programmet efterlever DONG Energy den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse (træpiller og træflis) 1. DONG Energy køber kun træpiller og træflis fra leverandører, der sikrer, at biomassen udelukkende kommer fra skovområder, hvor der er implementeret processer og tiltag, der medfører at: Der sker en løbende genplantning Økosystemet og biodiversiteten beskyttes Særligt udsatte eller bevaringsværdige områder beskyttes Sociale og arbejdsrelaterede rettigheder inkl. FN s menneskerettighedserklæring respekteres DONG Energy s bæredygtighedskrav bygger bl.a. på de strengeste eksisterende krav i EU samt Forest Europe s kriterier for bæredygtig skovdrift. Derudover skal leverandørerne efterleve DONG Energy s etiske, sociale og miljømæssige krav og dokumentere, at den udledning af CO 2, der finder sted i hele biomasseværdikæden, i forbindelse med produktion og transport af træpiller og træflis, ikke overstiger DONG Energy s fastsatte grænseværdi for CO 2 -udledning. Certificering af DONG Energy s leverandører af træpiller og træflis For at sikre, at DONG Energy s leverandører af træpiller og flis efterlever DONG Energy s bæredygtighedskrav, implementerer DONG Energy, som del af DPSB, et certificeringssystem. Her tildeles en uafhængig tredjeparts auditør ansvaret for at kontrollere og certificere leverandørerne. Til det formål vil DONG Energy anvende Sustainable Biomass Partnership s (SBP) certificeringssystem for bæredygtig træbiomasse. Certificeringen indebærer: Risikovurdering af DONG Energy s leverandørers efterlevelse af gældende bæredygtighedskrav. Ved et positiv resultat tildeles leverandøren certificering. En årlig kontrol, hvorigennem det sikres, at DONG Energy s leverandører fortsat er i overensstemmelse med de gældende bæredygtighedskrav, der ligger til grund for certificeringen. Re-certificering hvert femte år, hvor der på ny foretages en risikovurdering af om DONG Energy s leverandører efterlever gældende bæredygtighedskrav. 1 Den danske brancheaftale for sikring af bæredygtig træbiomasse omfatter udelukkende træflis (sønderdelt træ) og træpiller (sammenpressede træspåner og savsmuld). 3

4 Nyt og grønnere liv til DONG Energy s centrale kraftvarmeværker CO 2 -reduktion fra centrale kraftvarmeværker DONG Energy ønsker at bidrage til at skabe et renere og sundere samfund gennem investeringer i grøn energi. Det er en integreret del af vores virksomhedsstrategi, som skaber værdi for DONG Energy og for de samfund, vi er en del af. I 2013 udledte DONG Energy 30 % mindre CO 2 fra vores el og varmeproduktion, end vi gjorde i Frem mod 2020 er det DONG Energy s ambition at have reduceret CO 2 -udledningen med 60%. Et vigtigt redskab hertil er at ombygge nogle af vores centrale kraftvarmeværker til multibrændselsanlæg, så de bliver i stand til at kunne anvende biomasse som træpiller og træflis. Biomassen skal erstatte forbruget af kul og naturgas. For at nå målet om at reducere CO 2 -udledningen er det DONG Energy s mål, at 50 % af al den el og varme, som vores kraftvarmeværker sender hjem til danskerne, i 2020 kommer fra biomasse. I 2013 udgjorde biomasse 18 %. Det vil medføre, at DONG Energy frem mod 2018 forventer at kunne reducere vores kulforbrug med ca. 80 % sammenlignet med kulforbruget i Med dette program DONG Energy s Programme for Sustainable Biomass Sourcing (DPSB) vil DONG Energy sikre og dokumentere, at de træpiller og det træflis vi anvender er bæredygtigt, så DONG Energy opnår en markant CO 2 -reduktion i forhold til at anvende fossile brændsler. Herningværket, Avedøreværket ved København og Studstrupværket ved Aarhus. Vi ombygger på nuværende tidspunkt Avedøreværket og Studstrupværket, så disse værker i større grad kan anvende bæredygtige træpiller og mindre kul og naturgas end i dag. Samtidig ombygger vi Skærbækværket ved Fredericia, så det kan anvende bæredygtigt træflis og mindre naturgas. Ombygningerne forventes at være endeligt gennemført i hhv og Tilstrækkelig med træ til rådighed For at fremtidssikre værkerne, og gøre produktionen grønnere, vil DONG Energy i fremtiden skulle anvende en yderligere mængde træpiller og træflis, end vi gør i dag. Frem mod 2020 forventer DONG Energy at fordoble det årlige forbrug af træpiller til ca. 1,8 mio. tons, og øge det årlige forbrug af træflis fra 0,3 mio. tons i 2013 til ca. 1,1 mio. tons i 2020 (fig. 1). Derudover anvender DONG Energy i mindre grad affaldsprodukter fra landbruget bl.a. halm. Mio. tons pr. år ,9 1,8 1,1 Fortsat behov for centrale kraftvarmeværker Ved at ombygge og levetidsforlænge DONG Energy s centrale kraftvarmeværker, sikrer vi, at de centrale kraftvarmeværker også i fremtiden kan producere varme og hurtigt træde til i de situationer, hvor Danmark har behov for yderligere elproduktion, end den som vindmøller og solceller kan levere. Vi kan nemlig ikke undvære de centrale kraftvarmeværker, hvis Danmark skal have en stabil el- og varmeforsyning. DONG Energy anvender allerede i dag bæredygtig biomasse som træpiller og træflis fordelt ud på Træpiller Træflis Fig. 1: DONG Energy s nuværende og forventede forbrug af træpiller og træflis. Danmark er et lille land med en begrænset mængde produktionsskov og biomasseproduktion. Hvis produktionen udelukkende skal ske på dansk produceret biomasse vil danskerne ikke kunne få en stabil el- og varmeforsyning fra de centrale kraftvarmeværker til konkurrencedygtige priser. DONG Energy køber derfor hovedparten af vores træpiller og træflis i udlandet. 0,3 4

5 DONG Energy importerer i dag træpiller primært fra Baltikum, Rusland og Sydeuropa. I fremtiden forventer DONG Energy at skulle supplere med træpiller fra leverandører i Nordamerika. En øget import af nordamerikanske træpiller vil forventeligt reducere DONG Energy s import af træpiller fra Rusland. Hvad angår træflis får DONG Energy det i dag hovedsageligt fra danske leverandører. I 2020 forventer vi, at ca. 50 % af træflisen fortsat vil komme fra Danmark. Den anden halvdel forventer vi at få fra Baltikum og Sydeuropa. Den nordamerikanske produktionsskov, hvorfra DONG Energy vil øge importen af træpiller, har oplevet et markant fald i efterspørgslen efter træ til papir, og det træ indgår nu i stigende grad i produktionen af træpiller. De nordamerikanske skove har en tilvækst på 400 mio. m 3 pr. år. Det svarer til 150 mio. ton træpiller pr. år, hvilket er 10 gange Europas samlede årlige forbrug i dag 2. Fremadrettet vil der derfor også være tilstrækkeligt med bæredygtig biomasse til rådighed på globalt plan, hvilket Energistyrelsens analyse af bioenergi konkluderer 3. DONG Energy s træpiller og træflis kommer i dag, og vil også i fremtiden, komme fra leverandører, der baserer deres produktion på restprodukter, træaffald og udtyndingstræer fra skovområder, der har en konstant eller voksende skovmasse, og som drives af en veletableret, ansvarlig og kommerciel skovindustri. Skovindustrien i disse områder har en kommerciel interesse i at sørge for, at der også fremadrettet vil være træmateriale til rådighed til at imødekomme efterspørgslen på træ til industriel brug dvs. til boliger, møbler, papir samt restprodukter til energi. En omkostningseffektiv måde at reducere CO 2 -udledningen Ved at anvende mere biomasse i el- og varmeproduktionen på de eksisterende centrale kraftvarmeværker er DONG Energy med til at sikre, at Danmark får reduceret sin CO 2 -udledning på en omkostningseffektiv måde. Det skyldes, at DONG Energy ombygger eksisterende kraftvarmeværker. Det er en billigere løsning end at bygge helt ny kapacitet. DONG Energy skulle under alle omstændigheder foretage en større investering i flere af vores centrale kraftvarmeværker, da de har nået en alder, hvor de har behov for at blive istandsat. Ved at dreje fornyelsen i en grøn retning lever kraftværkerne længere, og Danmark opnår en lavere CO 2 -udledning på en omkostningseffektiv måde. DONG Energy har igangsat ombygning og levetidsforlængelse af Avedøreværket (blok 2), Studstrupværket og Skærbækværket for over tre mia. kroner. DONG Energy forventer, at ombygningerne af disse værker vil kunne skabe ca job i anlægsfasen inden for metal-, bygge- og anlægsbranchen. Derudover er DONG Energy ved at sikre aftaler for omstilling af Avedøreværkets blok 1 og Asnæsværket. Biomasse skal være bæredygtigt For at det øgede forbrug af biomasse giver en reel og markant CO 2 -reduktion, skal biomassen være bæredygtig. DONG Energy anvender i dag og ønsker også i fremtiden kun at anvende bæredygtig biomasse, der sikrer en markant CO 2 -reduktion i forhold til at anvende kul og naturgas og som beskytter biodiversiteten. Det er ikke alt biomasse, som er bæredygtigt. For at biomasse er bæredygtigt skal den være produceret på den rigtige måde. Når man afbrænder kul og naturgas, frigives der CO 2, som tidligere har været bundet i undergrunden, og dermed ikke har påvirket koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Man udleder dermed en ny mængde CO 2, der ikke optages i kulstoflagre igen før om mange millioner år til skade for vores klima og sundhed. Den mængde CO 2, der udledes, når træ afbrændes, i form af træpiller og træflis, kan optages på ny ved en genplantning af de skovområder, der har leveret affaldstræ og udtyndingstræer til produktionen af træpiller og træflis. Det vigtige er således, at det sikres, at den samlede skovmasse er konstant eller stigende, så CO 2 -balancen kan reetableres indenfor en kort tidshorisont. Samtidig skal produktionen af biomasse ske på en måde, hvor biodiversiteten og miljøet beskyttes. 2 PÖYRY, 2013: The dynamics of global pellet markets Energistyrelsen: Analyse af bioenergi i Danmark, maj

6 DONG Energy s bæredygtighedskrav til leverandører af træpiller og træflis Når man som DONG Energy ønsker at anvende bæredygtig biomasse, er det en udfordring, at der ikke eksisterer en international bredt anerkendt definition på, hvad der skal til for, at fast biomasse kan karakteriseres som bæredygtig. Derfor implementerer DONG Energy DPSB, der består af en række bæredygtighedskrav til vores leverandører af træpiller og flis, så vi sikrer, at vi kun anvender træpiller og træflis, der er bæredygtig, samt at vi efterlever kravene i den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse (træpiller og træflis). Kravene tager afsæt i den, for nuværende, mest ambitiøse lovgivning på området, som er den engelske lovgivning for biomasse bæredygtighed 4 samt Forest Europe s kriterier for bæredygtig skovdrift og Miljøministeriets vejledning om sikring af bæredygtigt træ 5. Bæredygtig produktion DONG Energy kræver, at vores leverandører af træpiller og træflis som minimum efterlever følgende krav om bæredygtig produktion: 1. Legalitet Legalitet af skovforvaltning og anvendelse sikres gennem: Skovning fra lovligt udpegede områder Betaling af alle relevante skatter og afgifter relateret til skovsektoren Skovning overholder gældende miljø- og skovlovgivning Skovning respekterer oprindelige folks hævdvunde og civile rettigheder Overholdelse af handels- og toldlovgivning relateret til skovsektoren 2. Beskyttelse af skovenes økosystemer Forvaltning af skov skal sikre bevarelse af økosystemets fundamentale betingelser gennem: Vurdering af den miljømæssige (eksempelvis vand, jord) påvirkning ved udtag af træmateriale Konsekvensvurdering af forvaltningens betydning for økosystem og biodiversitet Planlægning, der minimerer negativ påvirkning af økosystem og biodiversitet, herunder påvirkninger fra gødning, pesticider og bortskaffelse af affald 3. Skovenes produktivitet og evne til at bidrage til den globale kulstofcyklus skal opretholdes Forvaltning af skov skal sikre minimal negativ påvirkning af skovens produktivitet og kulstofbinding gennem: Fastholde skovens evne til at producere træ til fremtidige generationer Afbalancering af hugst og tilvækstrater Etablering af system til måling af skovens produktivitet Uddannelse og træning af producenter og underleverandører Undlade anvendelse af træ fra skove som ikke genplantes/forynges Undlade konvertering af land væk fra skovstatus Undlade konvertering af skove med højt kulstofindhold 6 4. Skovene skal være sunde og velfungerende Forvaltning af skov skal sikre sunde og velfungerende skove gennem: Fastholdelse eller øge skovens sundhed og vitalitet Forvaltning af naturlige processer, herunder skovbrande, skadedyr og sygdomme Beskyttelse mod bl.a. ulovlig hugst og minedrift 5. Beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder Forvaltning af skov skal sikre beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder gennem: Identifikation af særligt udsatte områder, eller områder der er særligt bevaringsværdig Beskyttelse af udpegede områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til de udpegede sensitive og bevaringsværdige områder Områder kan have en særlig værdi, hvis de fx beskytter mod jord-erosion, beskytter vandressourcer, har høj biodiversitet, samt indeholder særlige landskabsmæssige værdier og/eller særligt værdifulde dyre- eller plantearter. 4 timber Standard for Heat & Electricity: Woodfuel used under the Renewable Heat Incentive and Renewables Obligation. 5 miljøministeriets Vejledning om sikring af bæredygtigt træ ved offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser. 6 Skov med højt kulstofindhold er i denne sammenhæng skove som vokser i vådområder og på udrænet tørvejord. 6

7 6. Sociale samt arbejdsrelaterede rettigheder skal respekteres Forvaltning af skov skal sikre respekt for sociale og arbejdsrelaterede rettigheder gennem: Identifikation, dokumentation og respekt for oprindelige folk, med traditionel eller juridisk brugsret til skoven Etablering af klagemekanismer, hvis sådanne ikke allerede findes, der kan regulere uoverensstemmelser i forbindelse med identificerede brugsrettigheder samt arbejdsmiljø Medarbejdere skal have ret til at organisere sig, og det er ikke tilladt at anvende børnearbejde, tvunget arbejde og diskrimination Arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres så de ansattes sundhed og sikkerhed tilgodeses Yderligere krav målrettet kulstofkredsløb fastholdelse af skovens kulstoflager, indirect landuse change (ILUC) og indirect wooduse change (IWUC) Energistyrelsen offentliggjorde i maj 2014 en analyse af biomasseanvendelsen til energi i Danmark: Analyse af bioenergi i Danmark. Analysen fremhæver en række biomassetyper, hvor anvendelsen til energi vil have varierende effekt på kulstofbalancen, og dermed den klimagevinst, der opnås ved at anvende biomasse til at fortrænge fossile brændsler. Baseret på analysens konklusioner vil DONG Energy, for at sikre en klimahensigtsmæssig kulstofbalance, udover tiltagene i ovenstående seks punkter, tilstræbe ikke at anvende biomasse: Hvortil der regionalt findes aktuel alternativ efterspørgsel til højværdi produktion (herunder til produktion af tømmer) Der kommer fra træer, der er dyrket på frugtbar jord, som uhensigtsmæssigt er omlagt fra landbrug til skov Der er skyld i afskovning i den pågældende region Der negativt påvirker kvantiteten og kvaliteten af skovens ressourcer på mellemlangt og langt sigt. Der findes i dag ikke metoder for opgørelse af de yderligere krav målrettet kulstofkredsløb, som det er tilfældet for kravene 1-6. DONG Energy vil derfor med resten af branchen samarbejde med myndigheder, og andre centrale aktører, om fremadrettet at udvikle metoder til at dokumentere, at ovenstående yderligere krav efterleves. Operationalisering af bæredygtighedskrav Efterlevelsen af DONG Energy s krav til bæredygtig produktion skal sikre, at biomassen er bæredygtig set over hele biomasseværdikæden. Med biomasseværdikæden forstås: Drift, der kan henføres specifikt til produktionen af brændslet inkl. beplantning, vedligehold og skovning Forarbejdning af brændslet inkl. evt. tørring Den samlede transport fra skov til producenten af træpiller og træflis til kraftvarmeværket Udnyttelsesgraden på kraftvarmeværket DONG Energy stiller i overensstemmelse med den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse krav om, at den samlede CO 2 -udledning fra hele biomasseværdikæden skal overholde nedenstående procentmæssige reduktionskrav set i forhold til brugen af fossile brændsler, og ikke overstiger nedenstående grænseværdier: EU reduktionsanbefaling 7 (2015) UK reduktionskrav 8 (2020/2025) pct. 72 pct. 75 pct. Absolut grænse 9 (elektricitet) 201 kg/mwh 187 kg/mwh 167 kg/mwh Absolut grænse (varme) 86 kg/mwh 81 kg/mwh 72 kg/mwh Absolut grænse (kraftvarme)* 100 kg/mwh 94 kg/mwh 84 kg/mwh DONG Energy s fastsatte reduktionskrav baserer sig på EU s nuværende gældende vejledning, kombineret med den mest ambitiøse eksisterende regulering i Europa. Grænseværdierne dækker over et gennemsnit af CO 2 - udledningen på leveret træpiller og flis over et år. DONG Energy implementerer ovenstående grænseværdier, som en del af DPSB, i det tempo og ved den beregningsmetode, som den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse foreskriver EU-kommissionen, den 28. juli 2014: State of play on the sustainability of solid and gaseous biomass used for electricity, heating and cooling in the EU. 8 Den engelske lovgivning for biomasse bæredygtighed Timber Standard for Heat & Electricity: Woodfuel used under the Renewable Heat Incentive and Renewables Obligation. 9 EU fossil fuel comparator: 670 kg/mwh (elektricitet), 335 kg/mwh (kraftvarme*), 288 kg/mwh (varme). Alle baseret på energioutput. Kilde: Commission staff working document: State of play on the sustainability of solid and gaseous biomass used for electricity, heating and cooling in the EU (*eget estimat baseret på en samlet kraftvarmeeffektivitet på 85 pct.). 10 DONG Energy vil anvende den model til beregning af CO 2, der er under udformning i regi af brancheaftalen. Beregningsmodellen vil blive udarbejdet af en uafhængig aktør på baggrund af eksisterende anerkendte metoder, der tilpasses danske forhold, herunder kraftvarme- og varmeproduktion. Arbejdet forventes afsluttet inden udgangen af

8 Når grænseværdien for CO 2 -udledningen sænkes fremadrettet, sker det for at sikre, at DONG Energy s leverandører får mulighed for inden for en realistisk periode at gøre deres produktion endnu grønnere og dermed reducere CO 2 -udledningen i forhold til nuværende udgangspunkt. Derudover stiller DONG Energy krav om at kunne spore hver leverance af træpiller og træflis i hele biomasseværdikæden for at sikre, at den biomasse vi modtager lever op til vores leverandørkrav. DONG Energy s leverandører af træpiller og træflis skal derfor: Monitorere og registrere den gennemsnitlige samlede CO 2 -udledning fra biomasseværdikæden Forpligte sig til at fremvise data for CO 2 -udledningen minimum én gang om året til DONG Energy, så DONG Energy kan beregne den samlede CO 2 -udledning i biomasseværdikæden For hver leverance af træpiller og træflis skal hele leverandørkæden klart fremgå og give et fyldestgørende billede af leverandørkæden helt tilbage til det skovområde, der har leveret træmateriale til produktionen af træpiller og træflis, frem til det kraftvarmeværk, hvor biomassen anvendes Anvende data af høj standard og troværdighed til, at datamaterialet kan godkendes af en uafhængig tredjeparts auditør en gang om året. Implementering af bæredygtighedskrav i DONG Energy s leverandørkæde Med DONG Energy s bæredygtighedskrav til leverandører af træpiller og træflis, efterlever DONG Energy kravene i den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse. Alle leverandører skal derudover leve op til DONG Energy s generelle leverandørkrav, som en del af koncernens overordnede Responsible Sourcing Programme. DONG Energy s bæredygtighedskrav til træpiller og træflis bygger på de eksisterende strengeste krav for bæredygtig biomasse, der findes i Europa, herunder engelsk og hollandsk lovgivning. Kravene er dertil identiske med, og vil følge, de krav, der optræder i det certificeringssystem for bæredygtig biomasse, der er udformet i samarbejdet Sustainable Biomass Partnership (SBP), som er lanceret i sin første version i september Foruden DONG Energy står seks andre europæiske energiselskaber heriblandt HOFOR, britiske DRAX og tyske E.On bag SBP, der tilsammen står for ca. 70 % af Europas træpillemarked. I første omgang dækker certificeringssystemet i SBP over bæredygtige træpiller, og SBP er ved at udforme et tilsvarende certificeringssystem for træflis. DONG Energy s bæredygtighedskrav gælder for både leverandører af træpiller og træflis, og indfasningen af dokumentation for efterlevelse af bæredygtighedskravene forløber således: Andel af DONG Energy s træpiller og træflis, målt i vægt, der opfylder dokumentation for efterlevelse af bæredygtighedskrav: 2016: 40 % 2017: 60 % 2018: 75 % 2019: Fuldt indfaset 11 Tempoet for indfasningen er i overensstemmelse med kravene i den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse. Dokumentationskravene træder i kraft 1. august Det betyder, at den årlige rapportering i 2016 vil omfatte 40 pct. af de træpiller og træflis som er indkøbt fra Fra 2017 og frem vil dokumentationen følge kalenderåret. 11 i overensstemmelse med den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse skal dokumentationskravene være fuldt indfaset i Det betyder, at 90 pct. af anvendte træpiller og træflis er dokumenteret for at efterleve DONG Energy s bæredygtighedskrav. De sidste 10 pct. skal efterleve DONG Energy s bæredygtighedskrav, men skal (som minimum) kun dokumentere at legalitetskravet (krav 1) er opfyldt. Årsagen til at 100 pct. af brændslets bæredygtighed ikke fuldt ud kan dokumenteres efter samtlige af DONG Energy s bæredygtighedskrav er eksempelvis små leverandører, som efterlever kravene, men som har vanskeligheder (ressourcer) med at indarbejde de dokumentationsprocesser, der skal til for at bevise efterlevelsen af samtlige bæredygtighedskrav. Derudover kan det være biomasse fra stormfald eller lignende. 8

9 Certificering af DONG Energy s leverandører af træpiller og træflis For at sikre, at DONG Energy s leverandører af træpiller og træflis overholder bæredygtighedskravene, og dermed den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse, skal leverandørerne fremvise dokumentation herpå. Til det formål er DONG Energy i færd med at implementere et certificeringssystem. Det sker i regi af SBP, hvor SBPs certificeringssystem for bæredygtig biomasse i praksis vil stå for kontrollen og certificeringen af DONG Energy s leverandører. Det vil være uafhængige tredjeparts auditører, der vil stå for kontrollen af leverandører, der ønsker at blive SBP-certificeret. De uafhængige auditører skal erklæres egnet, og godkendes af SBP ved bl.a. at kunne dokumentere erfaring med at certificere FSC- og PEFC certificerede leverandører, og alle skal bestå en træning i at håndtere og kontrollere SBPs standarder. For at sikre, at certificeringen bygger på det mest grundige og transparente grundlag, vil SBP lade en uafhængig aktør gennemføre en risikoanalyse af forholdene af skovproduktionen i de enkelte lande. Risikoanalysen bygger på en bred høringsproces, hvor uafhængige fagfolk i de enkelte lande, som NGO ere og akademiske eksperter på området, inddrages. På den måde sikrer risikoanalysen af de enkelte lande, at de uafhængige tredjepartsauditører, der står for selve certificeringen af DONG Energy s leverandører, inkluderer og særligt fokuserer på kriterier og faldgrupper, der er relevante at undersøge for det pågældende land og område. Certificeringssystemet gælder kun for leverandører af træpiller indtil SBP er udvidet til at håndtere leverandører af træflis. Herefter vil certificeringen af leverandører af træflis blive implementeret som en del af DPSB. Certificeringen af DONG Energy s leverandører af træpiller og træflis vil altid efterleve den seneste udgave af SBPs certificeringsystem, eftersom det må forventes, at et nyt certificeringssystem som SBP vil udvikle sig løbende i fremtiden. Leverandører af træpiller kan i dag opnå SBP-certificering på følgende to måder: 1. anerkendelse af eksisterende certificering for bæredygtigt træ (FSC/PEFC) Leverandøren fremviser dokumentation til en uafhængig tredjepartsauditør på, at det træmateriale leverandøren anvender til sin produktion af træpiller er certificeret på anden vis gennem enten en FSCeller PEFC certificering. Auditøren kontrollerer træpilleleverandøren på vegne af DONG Energy. FSC og PEFC er to eksisterende internationale certificeringsordninger, der som minimum bygger på de samme bæredygtighedskrav, der optræder i DPSB og i den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse. Hvis træmaterialet er FSC eller PEFC certificeret, er det tidligere blevet kontrolleret af en uafhængig tredjepartsauditør, der har godkendt, at det skovområde, hvor træmaterialet er produceret, lever op til ovenstående bæredygtighedskrav. Certificeringen af skovområdet gælder i fem år. Skovområdet, der har leveret træmateriale til leverandøren af træpiller, skal kontrolleres en gang pr. år af en uafhængig tredjepartsauditør, for at sikre en løbende kontrol af, at skovområdet lever op til bæredygtighedskravene. Kontrollen foregår i hhv. FSCeller PEFC regi. Leverandøren af træpiller skal fremvise dokumentation på CO 2 -udledning og sporbarhed af træpillerne i hele biomasseværdikæden til en uafhængig tredjepartsauditør, der kontrollerer træpilleleverandøren på vegne af DONG Energy. Leverandøren tildeles SBP-certificering, hvis den uafhængige tredjepartsauditør godkender dokumentationen på, at træpilleleverandøren anvender FSC- og PEFC certificeret træmateriale samt dokumentation på CO 2 -udledning og sporbarhed. SBP-certificeringen er gyldig i fem år, men leverandøren skal have sin dokumentation godkendt af en uafhængig tredjepartsauditør en gang om året, i forbindelse med et kontrolbesøg, for at forblive certificeret. 9

10 2. Supply Base Evaluation, hvis træmaterialet ikke er FSC/PEFC-certificeret Leverandøren af træpiller foretager en evaluering af efterlevelsen af bæredygtighedskravene i hele biomasseværdikæden og tildeles en SBP-certificering såfremt en uafhængig tredjepartsauditør kan godkende, at leverandøren efterlever bæredygtighedskravene. En certificering er gyldig i 5 år. Evalueringen fokuserer på produktionen af det træmateriale DONG Energy s leverandører anvender i sin produktion af træpiller. Her tages der udgangspunkt i en række fastlagte indikatorer, der er udformet af SBP samt indikatorer identificeret i forbindelse med de nationale risikoanalyser. Hver indikator fokuserer på et konkret emne relateret til bæredygtig produktion eksempelvis beskyttelse af biodiversitet. Tilsammen udgør disse indikatorer grundlaget for, at en uafhængig tredjepartsauditør kan vurdere, hvorvidt de nød- vendige love, reguleringer, procedurer og kontrolmekanismer efterfølges og er implementeret. Leverandøren skal eksempelvis beskrive og dokumentere, hvordan der er implementeret procedurer for at undgå, at skovdriften beskadiger grundvandet. Dokumentationen fremvises til en uafhængig tredjepartsauditør, og det er denne auditørs ansvar at vurdere, på baggrund af dokumentationen, om leverandøren efterlever bæredygtighedskravene. Den uafhængige tredjepartsauditør foretager en samlet risikovurdering af leverandøren med udgangspunkt i de enkelte indikatorer. Risikovurderingen sker ved at kategorisere indikatorer i følgende tre grupperinger: Indikator med Lav risiko Indikator med Ukendt risiko Indikator med Kendt risiko Supply Base Evaluation hvis råmaterialet ikke er FSC eller PEFC Supply base Evaluation Syv centrale områder bliver evalueret Love og regulering Økosystemer Miljø Produktivitet Sociale krav Biodiversitet Andre rele vante kriterier Nationale Risk Assessment National risikovurdering baseret på SBP kriterier og FSC nationale risikovurdering, hvor den findes. Hvor ingen af disse findes skal producenten selv udføre risikovurderingen, som godkendes af uafhængig 3. part. Lav risiko Ukendt risiko Kendt risiko Aktion: Ingen, da kriterier er opfyldt Aktion: Implementer procedurer for at imødegå risici Aktion: Implementer procedurer for at imødegå risici SBP certifikat Proces og kunklusion auditeres af uafhængig 3. parts audit Fig. 2 Supply Base Evaluation System for certificering af kravet om bæredygtig produktion. Source: SBP, FSO 10

11 Indikator med Lav risiko Hvis den uafhængige tredjepartsauditør vurderer en indikator til at have en Lav risiko, er der en meget begrænset risiko for, at leverandøren ikke efterlever bæredygtighedskravene i forhold til det specifikke emne, som indikatoren dækker over, eksempelvis biodiversitet. Hvis auditøren vurderer samtlige indikatorer til at have en Lav risiko, godkender auditøren, at leverandøren efterlever bæredygtighedskravene. Indikator med Ukendt risiko Hvis den uafhængige tredjepartsauditør i forbindelse med sin risikovurdering vurderer, at dokumentationen på en eller flere indikatorer er utilstrækkelig, kategoriserer auditøren disse indikatorer som Ukendt risiko, hvilket indebærer, at auditøren ikke ser sig i stand til at vurdere om leverandøren efterlever bæredygtighedskravene. Auditøren igangsætter et verificeringsprogram, hvor den uafhængige tredjepartsauditør ved selvsyn vurderer produktionsforholdene hos leverandøren. I forbindelse med verificeringsprogrammet skal auditøren have adgang til leverandørens produktionsområde og leverandøren skal fremlægge den nødvendige dokumentation som auditøren efterspørger, hvis leverandøren ønsker at blive certificeret. Besøget hos leverandøren fører til, at auditøren kan få tilstrækkelig indsigt i produktionsforholdene, til at kunne ændre kategoriseringen af den indikator, der var at betragte som Ukendt risiko til enten at være Lav risiko eller Kendt risiko. Hvis den uafhængige tredjepartsauditør ved afslutning på verificeringsprogrammet vurderer samtlige indikatorer til at udgøre en Lav risiko, kan auditøren godkende efterlevelsen af bæredygtighedskravene og der tildeles certificering. Hvis den uafhængige tredjepartsauditør ved afslutning på verificeringsprogrammet vurderer en eller flere indikatorer til at udgøre en Kendt risiko, skal leverandøren implementere nødvendige tiltag, der kan sikre, at bæredygtighedskravene kan efterleves. Denne proces beskrives nedenfor. Indikator med Kendt risiko I det tilfælde, hvor en uafhængig tredjepartsauditør har vurderet en eller flere indikatorer til at udgøre en kendt risiko, orienterer auditøren leverandøren om, hvilke dele af produktionen, auditøren har identificeret til at være i uoverensstemmelse med bæredygtighedskravene. Leverandøren skal herefter implementere de nødvendige tiltag, der skal sikre, at leverandøren kommer i overensstemmelse med bæredygtighedskravene. Hvis auditøren herefter vurderer, at de implementerede tiltag i tilstrækkelig grad sikrer, at leverandøren efterlever DONG Energy s krav om bæredygtig produktion, godkender auditøren leverandøren. Det er alene den uafhængige tredjeparts auditør, der vurderer om leverandørens tiltag er tilstrækkelige. Hvis leverandøren ikke er i stand til at implementere tiltag af tilstrækkelig høj kvalitet, kan leverandøren ikke opnå SBP-certificering, og DONG Energy vil ikke benytte sig af denne leverandør. FAKTA FSC og PEFC er to eksisterende globale certificeringer, der sikrer en bæredygtig og ansvarlig skovdrift samt forbedrede levevilkår for lokalbefolkningen i skove verden over. Bag de to certificeringer ligger to internationale kontrolsystemer. For at en leverandør af træ kan blive enten FSC- eller PEFC certificeret skal leverandøren via et af de to kontrolsystemer dokumentere, at man overholder fastsatte bæredygtighedskrav om miljømæssig, social og økonomisk ansvarlig skovproduktion. En certificering gælder i fem år. Alle FSC og PEFC certificeringer foretages af uafhængige tredjeparts certificeringsfirmaer, der også har ansvaret for at gennemføre årlige kontrolbesøg af træleverandørerne, så man løbende sikrer sig, at leverandørerne overholder kravene om bæredygtighed i de to certificeringer. 11

12 Dokumentation for CO 2 -udledning og sporbarhed Når det kommer til den del af bæredygtighedskravene, der vedrører dokumentation for grænseværdi af CO 2 - udledning og sporbarhed, vurderer auditøren denne dokumentation i forbindelse med auditørens generelle vurdering af leverandøren. Den uafhængige tredjepartsauditør vurderer om de data, leverandøren har anvendt som dokumentation på CO 2 -udledning og sporbarhed, er valid og er af en tilstrækkelig høj kvalitet til, at leverandøren lever op til DONG Energy s krav på disse to områder. Hvis auditøren ikke kan godkende kvaliteten af dokumentationen, kan leverandøren ikke opnå certificering og kan dermed ikke levere træpiller til DONG Energy. Re-certificering Hvert femte år skal leverandøren af træpiller re-certificeres. Det betyder, at en uafhængig tredjepartsauditør igen kontrollerer, om den pågældende leverandør efterlever bæredygtighedskravene. Det sker ved at gennemgå certificeringsprocessen på ny. Vurderer den uafhængige tredjepartsauditør, at leverandøren fortsat efterlever bæredygtighedskravene, certificerer auditøren leverandøren for de kommende fem år. Vurderer auditøren, at der er brud på bæredygtighedskravene mister leverandøren sin certificering og DONG Energy afbryder sit samarbejde med den pågældende leverandør. Leverandøren kan i princippet opnå certificeringen igen ved at implementere de nødvendige tiltag, der bringer leverandøren i overensstemmelse med bæredygtighedskravene. Løbende kontrol af leverandørerne For at sikre, at DONG Energy s leverandører af træpiller bliver ved med at efterleve bæredygtighedskravene foretager en uafhængig tredjepartsauditør et årligt kontrolbesøg af leverandøren. Det gælder både for de leverandører af træpiller, der anvender FSC- eller PEFC certificeret træmateriale i sin produktion, og for de leverandører, hvis træmateriale efterlever kravene om bæredygtighed i SBP-certificeringen gennem Supply Base Evaluation. Kontrolbesøget har til formål at give auditøren mulighed for ved selvsyn at identificere eventuelle forandringer i produktionsforholdene hos leverandøren, der kan betyde, at der er brud på bæredygtighedskravene. Auditøren tager under kontrolbesøget udgangspunkt i den dokumentation, som leverandøren har indleveret i forbindelse med det seneste kontrolbesøg og gennemgår dokumentationen sammen med leverandøren. Kontrolbesøget giver auditøren mulighed for at stille spørgsmål til leverandøren, der kan være med til at identificere eventuelle forandringer i produktionen. Auditøren har derfor adgang til nye data, såvel til produktionen af træpiller, efter behov. Hvis auditøren i forbindelse med kontrolbesøget vurderer, at der er brud på bæredygtighedskravene, mister leverandøren sin certificering og DONG Energy afbryder sit samarbejde med den pågældende leverandør. Læs mere om FSC-certificeringen herunder FSC s krav om miljømæssig ansvarlighed, social ansvarlighed og økonomisk ansvarlighed på Læs mere om PEFC-certificeringen herunder PEFC s krav om biodiversitet, genplantning, social ansvar, beskyttelse af grundvand og jordforhold og legal høstning af træ på 12