Hvorfor Ikke? - samarbejde mellem virksomheder og frivillige sociale foreninger

Transkript

1 Hvorfor Ikke? - samarbejde mellem virksomheder og frivillige sociale foreninger

2 Forord Forord Det er interessant at se på hvad utraditionelle partnerskaber kan resultere i hvilke nye og innovative tiltag det kan medføre, når to verdener mødes om et fælles formål. Hvad sker der når medarbejdere fra Nordea tager ud i Livsværkstederne i Gellerup og tilbyder lokalområdets borgere hjælp og støtte i uoverskuelige økonomiske situationer? Et sådant samarbejde skaber nye muligheder både for virksomheden, for foreningen og for borgerne i området. Frivilligcenter Århus har til formål at styrke og udvikle det frivillige sociale felt i Århus og har gennem længere tid haft fokus på mulighederne for samarbejde mellem frivillige sociale foreninger og private virksomheder. Vi har særligt været interesseret i ideen om frivilligt arbejde for ansatte (Corporate Volunteering), fordi det er mere og andet end almindelig velgørenhed. Virksomheden indgår her et samarbejde med en frivillig forening om at donere medarbejdernes arbejdskraft, viden, kompetencer og ressourcer i deres arbejdstid til gensidig gavn og inspiration for begge parter. Fordelene og de positive erfaringer er efterhånden velbeskrevne i artikler og undersøgelser fra ind- og især udland. Virksomheden kan styrke sit omdømme, tiltrække arbejdskraft og få gladere og mere loyale medarbejdere og i sidste ende øge konkurrencekraften/ evnen og indtjeningen. Foreningerne kan få adgang til virksomhedens faciliteter, viden og kompetencer - kontakten til en ny type frivillig øger foreningens evne til at løfte dagligdagens udfordringer og udvikle nye tilbud. Vi har stillet skarpt på det lokale samarbejde mellem virksomheder og mindre lokale foreninger, da de få beskrevne eksempler i Danmark ellers involverer store virksomheder og landsorganisationer. Vi har samtidig ønsket at beskrive alle parters udbytte, da fokus herhjemme primært har været på virksomheden og dennes muligheder. Vi har talt med lokale foreninger og virksomheder og samtalerne har været præget af positive holdninger til partnerskaber og mange konkrete idéer til samarbejde. I oktober 2009 afholdte vi en konference om frivilligt arbejde for ansatte. Konferencen bød på dialog, relevante indlæg og gode råd fra deltagere og oplægsholdere. Med dette inspirationshæfte ønsker vi at samle op på de forskellige erfaringer fra undersøgelser, artikler, personlige møder og konferencen. Frivilligcenter Århus ser det som en fortsat vigtig opgave at udbrede ideen og virke for at såvel foreninger og virksomheder som Århus Kommune og borgerne, får kendskab til rækkevidden af partnerskaber. For os handler det om at inspirere og styrke den frivillige sociale sektors udvikling og bæredygtighed. Vi vil gerne medvirke til at lokale virksomheder og frivillige sociale foreninger går sammen om gode fælles initiativer, der giver mening. Frivilligt arbejde (i enhver form) handler om at være med til at gøre en forskel for andre mennesker. Hvis dette er omdrejningspunktet for samarbejde, er det muligt at øge kvaliteten og bredden af de tilbud, som hjælper socialt udsatte borgere i Århus. I sidste ende må dét være den fælles målestok for, om et samarbejde er gavnligt og succesfuldt. Louise Morell Holm Leder Dannie Larsen Konsulent Jane Brokholm Nielsen Koordinator Side 2

3 Indhold Forord 02 På fode igen et lokalt eksempel 04 Introduktion 06 For virksomhederne 10 For de frivillige sociale foreninger 13 Etik og samarbejde 16 Frivilligcenter Århus 20 Idékatalog 22 Kilder 26 Side 3

4 På fode igen På fode igen I et lille hjemligt lokale i Gellerup sidder Jens Ove fra Nordea. Han er den ene af to parter, der tilsammen danner projektet På fode igen. Den anden del udgøres af Livsværkstederne med Verner Karkov i spidsen. Formålet med projektet er, som navnet siger, at hjælpe borgere med økonomiske problemer på fode igen. Livsværkstederne har tidligere haft forespørgsler på økonomisk rådgivning, men de havde ikke erfaringer og kompetencer til at efterkomme behovet. Derfor stiller Nordea og to andre banker, der også indgår i samarbejdet, medarbejdere til rådighed, som kommer ud i Livsværkstedernes lokaler og yder rådgivning et par timer om ugen. Kort efter at rådgivningstiden går i gang, banker det på døren. Ind kommer en smilende kvinde, der straks finder sine papirer frem. Hun er genganger fra sidste mandag, men efter snakken med Jens Ove er der dukket endnu et par nye spørgsmål op. Ligesom mange andre af de borgere, der benytter tilbuddet, er hun havnet i økonomiske vanskeligheder af grunde, hun ikke selv er herre over. For nogle år siden fik hun en psykisk lidelse og en depression, som gjorde, at hendes liv gik i stå. Hun måtte tage lån og er nu på dagpenge, en situation hun må forvente at leve med. Dermed har hun ikke realistiske udsigter for at kunne tilbagebetale lånene. betyde, at hun måtte tage endnu flere lån eller spare op i mange måneder. Jens Ove forklarede hende sidste gang om muligheden for en gældssanering, der helt eller delvist hjæl- Inden hun hørte om Livsværkstedernes økonomiske rådgivning, var hun klar til at søge advokathjælp for at komme sin krise til livs. Alene startgebyret vil dog Side 4

5 På fode igen per mennesker af med en stor og uoverskuelig gæld, så de i stedet for at tage flere lån kan begynde på en frisk. Kvinden fortæller, at rådgivningen har givet hende en mulighed for at lægge sin dystre fortid bag sig og komme videre i livet. Banken så hun ikke som en løsning, da hun tidligere har haft dårlige oplevelser der. Hun følte skyld og skam, når hun trådte ind i det storslåede kontormiljø, og rådgiveren var ikke nærig med at sende hende fordømmende og nedværdigende blikke. Hos Livsværkstederne møder hun en rådgiver i øjenhøjde. Han fortæller hende om de muligheder, hun har, men ellers fører hun selv ordet, ligesom hun også selv udfylder alle papirer, der skal bruges til gældssaneringen. På den måde opbygger hun sin egen ansvarlighed for økonomien, som hun får brug for i fremtiden. Også Jens Ove finder de noget mere afslappede omgivelser afgørende. Han mener, at mange af borgerne ikke ville møde op, hvis rådgivningen foregik i en bank, som kan virke prangende og formel. Han har oplevet, at kunder i frustration har væltet stativer med foldere eller smidt en kuglepen i hovedet på en af medarbejderne. Sådanne oplevelser regner han aldrig med at få i Livsværkstedernes lokaler. Leder af Livsværkstederne Verner Karkov mener, at makkerskabet med Nordea er godt, fordi de løbende evaluerer samarbejdet og er meget fornuftige og fortrolige omkring organisering, forberedelse og opfølgning. Borgerne får en kyndig rådgivning, der giver dem kontrol over deres økonomi. Dette medfører ro og overblik, som er en væsentlig forudsætning for at kunne opleve værdighed og livsglæde. Alene den forandring, der sker med borgerne fra de åbner døren til de forlader lokalet, er motivation nok for Jens Ove til at blive på posten og for at lade samarbejdet fortsætte. Han mener samtidig, at Nordea får en gevinst ud af samarbejdet igennem glade medarbejdere og et godt socialt image. Lige børn leger altså ikke altid bedst. Det at parterne er så forskellige, skaber netop den synergi, som er afgørende. Uden de afslappende og velkendte omgivelser ville Nordearådgiveren ikke se skyggen af disse borgere, og uden faglig viden og kompetencer inden for feltet ville Livsværkstederne stå hjælpeløse tilbage med borgernes problemer. Men sammen skaber de det, der for borgeren giver pote. Kort om samarbejdet: Livsværkstederne i Gellerup har indgået samarbejde med tre banker (Nordea, Danske Bank og Jyske Bank), der stiller medarbejdere til rådighed, som yder økonomisk rådgivning til socialt udsatte borgere i Livsværkstedernes lokaler hver mandag og udover den individuelle, anonyme rådgivning tilbydes kursusforløb i privatøkonomi. Rådgivningen varetages af frivillige bankrådgivere, som alle har været på kursus og lært, hvordan man møder de socialt udsatte og fået indblik i, hvilke problemstillinger der kan være udover de finansielle. Bankrådgiverne arbejder delvist frivilligt og får delvist fri fra banken til det frivillige arbejde. Side 5

6 Introduktion Introduktion Virksomheders sociale ansvar og frivilligt arbejde for ansatte Frivilligt arbejde for ansatte sættes ofte i forbindelse med virksomheders sociale ansvar (Corporate Social Responsibility), der betyder at virksomheder udover økonomiske succeskriterier arbejder med sociale, etiske eller miljømæssige aspekter. Der har i Danmark særligt været fokus på det rummelige arbejdsmarked, hvor virksomheder tager ansvar for at forebygge nedslidning og sygdom, fastholde ansatte med særlig risiko for at ryge ud af arbejdspladsen samt integrere personer, som er langt fra arbejdsmarkedet. De seneste interesseområder handler blandt andet om sundhed og miljø, som virksomheder er begyndt at arbejde med som en del af deres sociale ansvar. I forbindelse med støtte til frivillige sociale foreninger har virksomheders sociale ansvar i Danmark primært handlet om pengedonationer eller donationer af møbler, IT udstyr og lignende. I udlandet, især i USA, Australien og Storbritannien, har virksomheder meget erfaring med at lade deres ansatte bruge tid og ressourcer på at hjælpe en forening i arbejdstiden. Virksomheders medarbejdere involveres aktivt i virksomhedens sociale ansvar. Partnerskabet mellem Nordea og Livsværkstederne i Gellerup er et godt eksempel på et samarbejde, hvor begge parters kompetencer og behov bliver tilgodeset. Nordea bliver forankret lokalt og medarbejdermotivationen stiger, Livsværkstederne får tilknyttet nye kompetencer og kan tilbyde nye services til borgerne, der via partnerskabet får hjælp i en svær livssituation. En hjælp Side 6

7 Introduktion Forskellige ordninger: Tal fra England, nationalt: Livsværkstederne uden Nordeas medarbejdere ikke ville være i stand til at tilbyde. Denne nye tendens inden for virksomheders sociale ansvar har så småt fundet vej til Danmark, hvor blandt andre TDC, Novo Nordisk og Skandia har erfaringer på området. Skandia har som de eneste evalueret deres initiativ, der hedder Idéer for Livet Ambassadører, hvor deres ansatte har mulighed for at arbejde frivilligt 2 timer om måneden hos fire hjælpeorganisationer; Dansk Røde Kors, Red Barnet, Børns Vilkår og Kræftens Bekæmpelse. Evaluering viser, lige som evalueringerne fra udlandet, at social ansvarlighed er vigtigt og prioriteret fra medarbejdernes side og at frivilligt arbejde for ansatte resulterer i gladere og mere tilfredse medarbejdere. Frivilligt arbejde for ansatte i praksis Frivilligt arbejde for ansatte findes i tre modeller; add-on modellen, den strategiske model og den eventbaserede model. I add-on modellen deltager virksomheden i frivilligt arbejde uafhængigt af, hvad virksomheden ellers laver og i den strategiske model udvælger virksomheden foreninger, projekter og indsatsområder, der ligger i naturlig forlængelse Body Shop: Ansatte kan bruge op til 6 dage om året. Skandia: Ansatte kan bruge 2 timer om måneden. Novo Nordisk: Har ingen fast ordning, men opfordre medarbejdere til at engagere sig i frivilligt arbejde og uddeler hvert år en pris til det mest bemærkelsesværdige initiativ. Microsoft: Alle medarbejdere har mulighed for og opfordres til at donere tre arbejdsdage om året til frivilligt arbejde på et samfundsprojekt. Ledelsen opfordrer desuden medarbejderne til at deltage og involvere sig i en række udvalgte projekter, som vurderes at have en positiv indflydelse på det danske samfund. TDC: Ansatte kan bruge 8 timer om året 18 % af den samlede arbejdsstyrke i Storbritannien har arbejdet på en arbejdsplads med programmer for frivilligt socialt arbejde for ansatte. Mere end 60 % små og mellemstore virksomheder er involverede i lokalsamfundet. 88 % af den britiske arbejdsstyrke mener det er vigtigt, at deres arbejdsplads er socialt ansvarlig. 94 % af arbejdsgivere mener, at frivilligt arbejde udvikler medarbejderes kompetencer. 58 % af de ansatte mener, at erfaringer fra frivilligt arbejde kan være mere værdifuldt end erfaringer fra lønnet arbejde. ( Frivilligt arbejde for ansatte, udgivet i 2006 af Rådet for frivilligt socialt arbejde) Side 7

8 For os er det naturligt, at virksomheden engagerer sig i lokalsamfundet og viser et socialt ansvar. Den sociale indsats er en anderledes oplevelser for medarbejderne, der giver variation i hverdagen og bidrager til en positiv arbejdskultur og kan samtidig give øget livskvalitet for udsatte borgere. Dan Boyter, Pressalit Group. den lille prins af virksomhedens kerneydelser. Et eksempel på add-on modellen er et advokatfirma, der bygger en legeplads i et lokalt boligområde eller arbejder i den lokale genbrugsbutik. Et eksempel på den strategiske model er et reklamebureau, der hjælper med at udarbejde kommunikationsstrategi og informationsmateriale og stiller deres trykkeri til rådighed. Den tredje model er den eventbaserede, hvor virksomheder, f.eks. i forbindelse med et teambuilding arrangement, stiller en større flok medarbejdere til rådighed eksempelvis en enkelt dag. Det kan f.eks. være at renovere en legeplads eller at male og indrette et lokalt værested. Hvordan ordningen er organiseret er der mange forskellige eksempler på. Nogle steder får medarbejderne 2 timer om måneden til det frivillige arbejde og andre steder 2 dage om året. Nogle steder har virksomheden på forhånd valgt, hvilke organisationer medarbejderne kan lave frivilligt arbejde i og andre Side 8

9 Introduktion Skandias Ideer for Livet Ambassadører Skandias evaluering viser, at det har stor betydning for medarbejderne, at Skandia er en social ansvarlig virksomhed og at initiativet understøtter dette. Evalueringen viser at medarbejderne bliver glade, stolte og motiverede af at arbejde frivilligt i deres arbejdstid (Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører, november 2007). gange kan medarbejderne selv bestemme hvad de har lyst til i England lader 80 % af virksomhederne deres ansatte vælge hvilke frivillige aktiviteter, de skal deltage i. Lokalt socialt ansvar Virksomheder er på mange måder afhængige af deres lokalsamfund. Ved at støtte lokalsamfundet og engagere sig i ting, der sker lokalt, opnår de gode relationer til politikere, kunder, medarbejdere og lokalsamfundet generelt. De lokale frivillige sociale foreninger arbejder netop med lokale problemstillinger og arbejder for at gøre lokalområdet bedre. Et samarbejde mellem virksomheder og foreninger kan dermed komme lokalsamfundet til gode. Vi har gennem samtaler med lokale foreninger og virksomheder og gennem konferencen i oktober 2009 oplevet interesse lokalt i Århus for partnerskaber, men det er samtidig tydeligt, at der er store udfordringer tilknyttet. En udfordring er eksempelvis at finde sammen med den rette samarbejdspartner. Hvordan vælger man som forening den rette virksomhed og omvendt? Og hvad skal man samarbejde omkring og hvilke udfordringer knytter sig specifikt til de tre samarbejdsmodeller? Der er mange overvejelser og det kan være svært at komme i gang, men erfaringer viser, at det kan være frugtbart for de involverede parter. Vi vil i det følgende kigge nærmere på, hvad der konkret kan være motivationen for et samarbejde for henholdsvis virksomheden og foreningen. Vi vil samtidig kigge nærmere på nogle udfordringer i samarbejdet mellem to så forskellige parter som en privat virksomhed og en frivillig social forening. Herefter fortæller vi lidt om Frivilligcenter Århus og hvad vi tilbyder og sidst har vi lavet et lille Idékatalog med eksempler og forslag til opgaver, der kan samarbejdes om. Tre måder at organisere samarbejdet på: Den strategiske model: Samarbejdet ligger i naturlig forlængelse af virksomhedens kerneydelser og kompetencer. Add-on modellen: Samarbejdet er uafhængigt af virksomhedens kerneydelser og kompetencer. Event modellen: Samarbejdet omhandler et enkeltstående arrangement. Side 9

10 For virksomhederne Skandia: 94 % af de ansatte mener, at initiativet er med til at understøtte Skandia som en social ansvarlig virksomhed, og 76 % mener, at det har stor eller meget stor betydning. 43 % af de ansatte mener, at initiativet i høj grad gør dem glade, og 41 % mener i høj grad, at initiativet gør dem stolte af deres arbejdsplads. 37 % mener, at det frivillige arbejde i høj grad motiverer dem. 53 % af de ansatte har ændret holdning til deres arbejdsplads efter at de har deltaget i projektet vel at mærke i positiv retning. 96 % vil anbefale deres kolleger at blive frivillige. (Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører, november 2007). Barclays, England: 68 % af de ansatte mener, at deres forståelse for andre ansatte er steget, og at deres samarbejdsfærdigheder er blevet forbedret. 50 % mener at have fået bedre sociale kompetencer og øget deres ledelseskompetencer. 13 % af de ansatte, der deltog i frivilligt arbejde, havde færre sygedage Ledere mente, at de ansatte er bedre til at samarbejde efter at have deltaget i frivilligt arbejde. Ledere fremhæver især en forbedring af kommunikationsfærdigheder og lederegenskaber hos deres ansatte. ( Frivilligt arbejde for ansatte, udgivet i 2006 af Rådet for frivilligt socialt arbejde) For virksomhederne Der er flere gode grunde for virksomheder til at samarbejde med frivillige sociale foreninger. Virksomheden tager et socialt ansvar og styrker både arbejdsmiljø og image - og bliver dermed mere attraktiv som arbejdsplads. Få gladere og mere engagerede medarbejdere: Arbejdsmiljøet på arbejdspladsen er det, som fylder mest i de positive erfaringer fra Skandia og udlandet. Medarbejderne kræver mere af deres arbejdsgivere og det betyder noget for dem, hvilken slags virksomhed de arbejder for. Går virksomheden i partnerskab med en frivillig social forening tager de et socialt ansvar på en helt anden måde end ved sponsorater og velgørenhed. Medarbejderne er nemlig med til at skabe den forskel, som virksomheden gør. Samtidig er det et afbræk i hverdagen og anderledes oplevelser og erfaringer, eventuelt med kolleger på tværs af afdelinger. Mange ser det også som et frynsegode, fordi det ellers kan være svært at få tid til frivilligt arbejde, og det er noget mange medarbejdere eftertragter.

11 For virksomhederne For virksomhederne og medarbejderne kan et samarbejde med en frivillig social forening konkret betyde: Gør en forskel - de ansatte får mulighed for at bidrage til de frivillige sociale foreninger. Kompetenceudvikling - de ansatte får nye og anderledes erfaringer, forbedrer deres færdigheder og får mulighed for at bruge deres kompetencer i nye sammenhænge. Team ånd - de ansatte oplever et positivt og anderledes samvær med kollegaer. Det kan således fungere som en god og effektiv form for teambuilding. Stolthed og glæde - de ansatte bliver stolte af deres arbejdsplads og kan se det som en interessant oplevelse, der giver en pause fra den almindelige arbejdsdag og gør dem gladere og mere motiverede på arbejdspladsen. Forbedre virksomhedens image: Social ansvarlighed er noget der tales meget om og noget virksomhederne kan udnytte i forhold til deres image overfor interne og eksterne interessenter. Ved at indgå i partnerskaber med frivillige sociale foreninger viser virksomhederne, at de arbejder med flere bundlinjer, ikke kun den økonomiske. Virksomheden viser handling og den sociale indsats er tydelig internt og eksternt. Dette bliver taget godt imod hos både kunder, ansatte og samarbejdspartnere og kan være med til, at det overordnede syn på virksomheden bliver mere positivt. Det er således med til at styrke virksomhedens image og kan være en afgørende brik i fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere. Vores erfaringer viser, at medarbejderne opnår en følelse af fællesskab, en glæde over at have gjort noget godt og stolthed over at være i en virksomhed, der gør en forskel. Medarbejderne giver samtidig udtryk for, at de får mulighed for at bruge deres kompetencer i nye sammenhænge og de oplever et positivt og anderledes samvær med kollegaer. Marianne Gulløv, Body Shop Danmark. Otte ud af ti danskere vil gerne arbejde frivilligt, hvis det kan ske i arbejdstiden, viser en undersøgelse, som internetfirmaet Zapera har foretaget blandt arbejdstagere (Zapera, Politikken 19/6 2008). Side 11

12 For virksomhederne Opnå lokal forankring: Hvad enten en virksomhed er lokal eller en del af en national kæde er det ønskeligt at opnå en lokal forankring at være en del af lokalsamfundet. Ved at støtte og engagere sig i lokalsamfundet opnår virksomheden gode relationer til politikere, forbrugere, medarbejdere og lokalsamfundet generelt og kan være med til at skille virksomheden ud fra mængden via gode historier og øget kendskab. Styrk bundlinjen: Et samarbejde med en forening kan måske ikke direkte aflæses på bundlinjen, men mange virksomheder er alligevel ikke i tvivl om, at det faktisk gavner bundlinjen, idet virksomheden får gladere medarbejdere og en styrket mulighed for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Undersøgelser fra England viser endvidere, at det kan have en positiv indflydelse på sygefraværet. Det kan samtidig være et stærkt signal over for forbrugerne, som ikke længere udelukkende køber en vare ud fra dens funktion, men er langt mere opmærksomme på grundlæggende værdier vedrørende virksomhedens sociale ansvar, som kan have betydning for forbrugernes adfærd. Forbrugerne kan på den ene side vælge at boykotte en vare eller virksomhed og på den anden side bevidst tilvælge varen eller virksomheden når forbrugeren vælger en social ansvarlig virksomhed, køber de ikke bare en vare, men gavner også fællesskabet og sociale forhold. Først og fremmest gør vi det her, fordi det føles rigtigt at tage et medansvar for vores samfund. Evalueringen af initiativet viser også, at vores medarbejdere engagerer sig som frivillige, fordi de ønsker at gøre en forskel for andre. Erfaringer fra Sverige og evalueringen af initiativet her fra Danmark viser, at vi får meget mere igen end de to timer, vi giver medarbejderne: Vi får både gladere og mere motiverede medarbejdere, og samtidig styrker vi Skandias image og er med til at skabe en attraktiv arbejdsplads. Vi lægger ikke skjul på, at der er noget at hente for alle parter: samfundet, medarbejderne og virksomheden. Per Wahlström, koncerndirektør i Skandia Side 12

13 For foreninger For de frivillige sociale foreninger Ved at indgå partnerskaber med private virksomheder kan frivillige foreninger få adgang til ressourcer, ny viden, en ny type frivillige og alternativ finansiering. Nye kompetencer og muligheder: Gennem partnerskaber får foreningerne adgang til virksomhedens viden og kompetencer - det kan f.eks. være revisionsbistand, håndværkeropgaver eller hjælp til markedsføringen. En virksomhed er for mange frivillige foreninger en fremmed samarbejdspartner, men det er netop i det nye at der kan opstå ny inspiration, nye muligheder og udvikling. Partnerskabet mellem Livsværkstederne og Nordea er et godt eksempel på de nye muligheder bankrådgiverne kommer med relevant viden, som Livsværkstederne ikke ligger inde med og brugerne får mulighed for værdifuld og uvildig rådgivning i vante og trygge omgivelser. Nye og anderledes frivillige: Der arbejder mange potentielle frivillige i private virksomheder. Ved at indgå partnerskaber kommer foreningerne i kontakt med disse personer og kan nyde godt at deres viden, kompetencer og tid. Det er både i arbejdstiden, men undersøgelser viser også, at medarbejderne ofte overfører interessen til fritiden og lægger flere timer i foreningen end den tid, virk- Side 13

14 For foreninger Vi får mulighed for at engagere en attraktiv gruppe, vi ellers har svært ved at nå. De har kompetencer og erfaringer, som vi kan drage stor nytte af. Men denne gruppe har ofte svært ved at finde tiden til frivilligt arbejde på grund af job og familieliv. Når virksomhederne giver medarbejderne fri til frivilligt arbejde, åbnes en afgørende mulighed for at kombinere travlt arbejdsliv og familieliv med det at være frivillig. Dorthe Lysgaard, direktør i Børns Vilkår Vi oplever i Body Shop Danmark, at medarbejderne får en bedre forståelse for de foreninger og de brugere, de hjælper- og får lyst til også at engagere sig i frivilligt arbejde udenfor arbejdstiden Marianne Gulløv, Body Shop Danmark. Side 14

15 For foreninger somheden giver dem mulighed for - eller forbliver frivillig efter endt ansættelse i den pågældende virksomhed. Den enkelte frivillige fra virksomheden gør det ikke på grund af bundlinje eller image, men fordi han/hun er engagerede i den valgte forening. Erfaringer viser også, at de frivilliges første skepsis overfor de ansatte ofte vendes til tilfredshed og et ønske om at bruge deres kompetencer i endnu højere grad. Det har samtidig den sidegevinst, at flere stifter bekendtskab med frivilligt socialt arbejde og dermed får en bedre forståelse af de problemer, udsatte borgere står over for. Netværk & alternativ finansiering: Foreningen kan få skabt vigtige kontakter til erhvervslivet og dermed få adgang til et nyt netværk og til ressourcer og midler, som ellers ikke har været muligt. Det kan skabe grundlag for økonomiske støtte, men også for alternativ finansiering, hvor en virksomhed eksempelvis stiller deres PR apparat eller trykkeri til rådighed, at de sponsorerer foreningens løbende annoncer, forbrug af kaffe eller blot hjælper med arbejdsopgaver, som foreningen kan spare penge på og bruge til andre aktiviteter. Image, rekruttering og fastholdelse af frivillige: En forening kan forbedre sit image internt og eksternt igennem et partnerskab med en virksomhed - ligesom en privat virksomhed kan forbedre sit image på samarbejdet med en frivillig social forening. Det kan være en blåstempling overfor andre samarbejdspartnere indenfor det private erhvervsliv, det offentlige eller private fonde. Det kan også være et godt signal overfor nye frivillige, som måske synes, det er spændende, hvis foreningen har etableret et samarbejde med virksomheder, hvormed foreningen skiller sig ud i forhold til andre foreninger. På samme vis som de ansatte i virksomhederne, kan det for de frivillige medføre personlig og faglig udvikling og byde på andre og anderledes oplevelser og erfaringer. Et partnerskab kan på den måde også være en brik i rekruttering og fastholdelse af foreningens frivillige. Foreningers erfaringer fra England: Flere frivillige kræfter Fik tilført nye og nyttige kompetencer - ønske om at bruge de ansattes kompetencer i endnu højere grad Medfører reel frivillighed interessen overføres til fritiden Skaber grundlag for økonomisk støtte Først skepsis siden tilfredshed blandt frivillige over de ansatte Fik udført arbejde der ellers ikke ville være blevet udført Ønske om længerevarende samarbejde ( Frivilligt arbejde for ansatte, udgivet i 2006 af Rådet for frivilligt socialt arbejde) Side 15

16 Etik og samarbejde Etik og samarbejde Gode råd når samarbejdet skal indgås: Lav en klar og ærlig forventningsafstemning hvad forpligter partnerne sig til og hvad tilbyder de til gengæld? Hvornår er samarbejdet en succes? Hvor lang tid løber samarbejdet? Hvordan hænger samarbejdet sammen med målsætninger og værdier? Hvordan bliver det forankret i virksomheden og foreningen? Aftal kontaktpersoner og samarbejdets struktur Hvordan skal der evalueres? Hvad sker der i tilfælde af misligholdelse af samarbejdet? Der kan som beskrevet være mange fordele for virksomheder og foreninger ved at indgå samarbejde, som ikke kun handler om sponsorater, men om kvalitet, udvikling og nye muligheder for begge parter. Men det er samtidig vigtigt at være opmærksom på de udfordringer, som er knyttet til et samarbejde mellem to væsensforskellige parter med hver deres motivation og baggrunde. Der er nogle overvejelser, som er relevante uanset om der er tale om en uformel samarbejdsaftale eller et decideret partnerskab, hvor man forpligter hinanden gennem en formel partnerskabsaftale. Kulturmøde: Det er som udgangspunkt vigtigt, at begge parter overvejer hvordan ens egen organisation adskiller sig fra samarbejdspartnerens og hvad disse forskelle kan betyde og ikke mindst forstår og respekterer forskellene. Der er eksempelvis stor forskel på mål og hensigter med at indgå i partnerskabet. Det er for foreningen vigtigt at acceptere, at virksomhedens sociale ansvar er en integreret del af virksomhedens forrentningsmæssige grundlag og kan handle om image, medarbejderpleje, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og i sidste ende om at øge konkurrencekraften og bundlinjen. For virksomheden er det vigtigt at være bevidst om, at det for foreningen handler om særlige værdier og hjælp til udsatte borgere og at økonomi kun er et middel til et socialt mål. Virksomheden må derfor gøre sig klart, hvorfor de ønsker at indgå partnerskab med en frivillig social forening og ikke blot arbejder med andre former for sponsorering. Hvis virksomheden ikke reelt og ærligt kan sige, at en del af deres motivation handler om foreningens formål og målgruppe, så har samarbejdet svære betingelser. Det er nemlig særdeles vigtigt, at parterne udover egne mål og motiver kan fastlægge en fælles vision, som handler om den særlige værdi partnerskabet kan medføre for foreningens målgruppe. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på forskelle i organisering, tidshorisonter, arbejdsformer og Side 16

17 Etik og samarbejde Alting har sin begyndelse. Det tager tid at bygge et samarbejde op, og derfor er det ikke altid, at virksomhedens forventninger kan indfries med det samme. Der er grænser for, hvor meget social ansvarlighed kan måles, vurderes og effektiviseres, og det skal virksomhederne også indse. Dorthe Lysgaard, direktør i Børns Vilkår metoder. Der er stor forskel på en virksomhed med lønnet personale og en frivillig forening med få ressourcer, hvor arbejdet er styret af bestemte værdier og af frivillige, der måske kun arbejder om aftenen. Virksomheden kan ikke forvente en samarbejdspartner, som er helt så struktureret som deres vanlige samarbejdspartnere. Virksomhedens medarbejdere kan heller ikke uden videre forvente, at de kan komme ud i foreningen og indgå i det daglige arbejde tæt på brugerne, idet der ofte kræves stabile og tillidsfulde relationer og foreningen kan have en regel om, at kontakten til brugerne kun må varetages af frivillige. Foreningen skal til gengæld være åbne for at arbejde seriøst med krav og forventninger fra virksomheden og med en ny type arbejdskraft, da de ansatte ikke er foreningens frivillige, men virksomhedens lønnede personale, der frivilligt udfører arbejde i foreningen. De kan derfor som udgangspunkt mangle tilhørsforhold til foreningen, dens værdier, formål og brugere, hvorfor det er vigtigt at arbejde med en grundig introduktion til foreningens arbejde og værdigrundlag. De ansatte skal føle sig velkommen og hurtigt kunne komme i gang med deres forventede arbejdsopgaver ellers er det bedre at vente med samarbejdet til alt er på plads. Det er derfor meget vigtigt med et godt forarbejde med en åben dialog om mål, hensigter og forventninger og en afklaring af ressourcer og kompetencer. Det kræver, at man hver især er villig til at indgå samarbejde med nogen, der er meget forskellig fra en selv både værdimæssigt og organisatorisk, hvilket har indflydelse på forventninger og udbytte og udbytte skal der være for alle parter. Opgaverne: Hvad der konkret skal samarbejdes om afhænger selvfølgelig af foreningens behov og hvad virksomheden ønsker eller kan tilbyde. Der er forskel på, om det er add-on modellen, den strategiske model eller den eventbaserede model, der er i spil (jf. introduktionsafsnittet). Den strategiske model er nok den mest ligefremme, da virksomheden her tilbyder deres service i forlængelse af virksomhedens normale ydelser eller kompetencer, hvor foreningen ikke skal bruge særlige ressourcer på samarbejdet, men blot modtage konkret hjælp til deres hjemmeside, økonomi eller lignende. Den eventbaserede model kræver som udgangspunkt, at foreningen skal bruge ressourcer på at planlægge og tilrettelægge en event og derfor må Side 17

18 Etik og samarbejde afklare, om udbyttet står mål med de ressourcer, der skal lægges i et sådan arrangement. Det kan samtidig være svært for en forening at modtage en hel virksomhed eller en afdeling med mange medarbejdere, da det kræver megen planlægning og en stor opgave, som skal løses. Det kan derfor være værd at overveje, om virksomheden skal samarbejde med flere forskellige foreninger, selv om det medfører mere koordinering fra virksomhedens side og at alle medarbejdere ikke er sammen på selve dagen. Add-on modellen kan være den mest ømtålelige model for foreningen, hvis de ansatte skal indgå i foreningens brugerrettede aktiviteter i eksempelvis et værested og på den måde komme tæt på brugerne. Det kan være svært, idet der ofte kræves stabile og tillidsfulde relationer og fordi brugeren kan reagere Samarbejdet stiller også krav til os hjælpeorganisationer om at tænke i nye baner at tænke i kreative måder at bruge virksomhedernes medarbejdere på, så de føler sig udfordrede. De kan for eksempel være med til at udvikle vores organisation ved at hjælpe til administrativt med økonomi eller statistik. Og medarbejdere med en børnefaglig baggrund kan vi konkret bruge på vores Børnetelefon. Dorthe Lysgaard, direktør i Børns Vilkår på at sidde overfor en person, der får løn for at være der. Hvis en medarbejder eksempelvis har fået to timer fra sin virksomhed pr. måned er det som regel ikke tilstrækkelig i forhold til den måde, som arbejdet tilrettelægges og tænkes værdimæssigt og metodemæssigt, idet gode sociale relationer kræver engagement og tid. Disse udfordringer viser vigtigheden af, at begge parter skal arbejde for at få det til at fungere. Foreningen skal måske opfinde opgaver til virksomhedsfrivillige eller tænke kreativt og anderledes i forhold til organisering og arbejdsopgaver end tidligere og virksomheden skal være tålmodige og åbne overfor andre muligheder end dem, de måske fra starten havde tænkt sig. De fleste foreninger er åbne over for forskellige modeller og for andre og nye muligheder og ideer, så det handler om at snakke sig frem til, hvordan samarbejdet bedst muligt kan etableres. Det kan være en god ide at starte med små projekter og aftaler, som er nemme at tilrettelægge og overskue og derefter se, hvordan det spænder af. Det er ligeledes værd at overveje de forskellige modeller. Det er eksempelvis muligt, at den strategiske model er den mest ligetil, hvor foreningen her og nu kan mærke en forskel og medarbejderen ikke føler det alt for grænseoverskridende, men det er ikke sikkert, at udbyttet her er størst med hensyn til udvikling af nye muligheder og tilbud til de socialt udsatte. Det er heller ikke sikkert, at motivationen hos medarbejderen eller den frivillige er størst i den strategiske model. Det er derfor vigtigt at overveje, hvor meget og hvordan medarbejdere og frivillige skal inddrages i processen, da det er dem, der i sidste ende skal arbejde sammen uden nødvendigvis at være drevet af de samme motiver som virksomheden eller foreningen. Side 18

19 Etik og samarbejde Vi giver medarbejdernes fri to timer om måneden, og så forventer vi også, at hjælpeorganisationerne er i stand til at løfte opgaven. Der skal være en ærlig og tæt dialog mellem os og hjælpeorganisationerne, og der skal være styr på processerne, så vores medarbejdere får en god start på det frivillige arbejde At finde den rette partner: Det er svært at sige noget entydigt om, hvordan man finder den rette partner, da det er meget individuelt, hvad der gør en god samarbejdspartner. Som forening eller virksomhed må man kigge indad og derefter udad og identificere parter, der matcher egne værdier, behov og ønsker. Som forening handler det basalt om at finde en virksomhed, der viser interesse i foreningens formål, kan tilbyde de ønskede ressourcer og kompetencer og som samtidig ikke står for nogle værdier, man ikke vil associeres med. Det samme gør sig gældende for virksomheden, men det kan også handle om, at der tilfældigvis er en medarbejder, der har haft en bestemt sygdom tæt inde på livet, hvorfor den pågældende medarbejder og arbejdspladsen er mere motiveret for eksempelvis at arbejde med kræftramte eller autister. Et fælles mål: Samarbejde mellem frivillige sociale organisationer og virksomheder er et nyt område for begge parter Vibeke Molin, CSR ansvarlig i Skandia og der er endnu ikke mange konkrete erfaringer i Danmark. Der er ulemper og faldgruber, men skal man tro erfaringerne, er udbyttet af et velfungerende samarbejde stort. Grundlæggende er det vigtigt, at begge parter sætter sig ind i og respekterer de forskellige motiver og hensigter med samarbejdet. Virksomheden må acceptere, at foreningerne er væsentlig anderledes end deres normale samarbejdspartnere og justere forventninger herefter. Foreninger må acceptere, at virksomheden også skal have noget ud af det og ikke kun gør det på grund af den gode sag. Begge parter må afgøre med sig selv, hvad man vil være med til, hvor langt man vil gå og hvori ens grundlæggende værdier kommer på spil. Det er også vigtigt at gøre sig klart, at det kræver tid, energi og ressourcer og parterne må hver især vurdere, om der skal bruges flere ressourcer end man får igen. Sidst men ikke mindst må ledetråden i det hele være den merværdi, som et samarbejde kan skabe for de udsatte borgere. Body Shop er en værdiorienteret virksomhed med en del erfaringer inden for frivilligt arbejde for ansatte. Blandt andet har de, i forbindelse med et teambuilding arrangement, sat et køkken op i Dannerhuset. Og sammen med Landsorganisationen af Kvindekrisecentre har de igangsat kampagnen stop vold i hjemmet hvor man i butikkerne har haft indsamlinger og salg af kampagneprodukter, hvor indtjeningen gik til Krisecentrene. Medarbejderne har også været ude på krisecentrene og lagt ansigtsmasker og make-up på kvinderne for at give dem en god oplevelse. Begge eksempler er startet med en vigtig forventningsafstemning mellem Body Shop og foreningen og der har været tale om et ligeværdigt samarbejde med udgangspunkt i ressourcer og muligheder med sagen som fælles omdrejningspunkt. Side 19

20 Frivilligcenter Århus Frivilligcenter Århus Frivilligcenter Århus er en uafhængig forening, der støtter og udvikler det frivillige sociale felt i Århus. Vi har overblik over og kontakt til byens lokale foreninger, netværk i erhvervslivet og gode relationer til offentlige institutioner. Derfor kan vi fungere som knudepunkt for samarbejdsrelationer på feltet. Vores kerneaktiviteter er: Konsulentstøtte og service til lokale foreninger Støtte til opstart af nye initiativer og projekter Lån af lokaler til foreningsaktiviteter Vejledning til personer, der ønsker at deltage i frivillige sociale foreninger Information til borgere og samarbejdspartnere om frivilligt socialt arbejde i Århus Kurser, foredrag og oplæg til frivillige og andre interesserede Profilere og synliggøre det frivillige sociale felt Facilitere netværk og samarbejde i den frivillige sektor og mellem den frivillige og andre sektorer Vi står til rådighed for lokale foreninger og private virksomheder, f.eks. ved at: Matche foreninger og virksomheder Sparre på processen fra start til slut Deltage som tredje part i møder, herunder afklaring af forventninger Yde rådgivning til at udarbejde skriftlige kontrakter Udbrede viden (oplæg eller personlige møder med virksomheder og foreninger) Koordinere netværk og større møder gerne på jeres initiativ! Side 20

21 Frivilligcenter Århus Kontakt os: Frivilligcenter Århus Mejlgade 8, baghuset 8000 Århus C post@frivilligcenteraarhus.dk Å R H U S Side 21

22 Idékatalog katalog I løbet af projektet har vi talt med foreninger og virksomheder, som alle havde mange idéer og tanker til hvad der kunne samarbejdes om. Disse har vi samlet nedenfor sammen med de idéer, der kom fra deltagerne på vores konference om partnerskaber i oktober Der er også en del eksisterende eksempler på gode partnerskaber, og nogle af disse har vi taget med for at sætte nogle af mulighederne lidt i kontekst. Vi håber, at dette kan inspirere jer til at indgå partnerskaber på tværs af sektorer til gavn for både virksomhed, forening, borger og lokalsamfundet. Side 22

23 Idékatalog Enkeltstående opgaver: Frivilligt arbejde for ansatte kan være organiseret som enkeltstående samarbejder i form af events eller teambuilding. Dette kan enten være en opgave, en virksomhed får af en forening, eller det kan være en virksomhed, der støtter op om et arrangement, planlagt af en forening. Idéer En virksomhed: deltager i Synlighedsarrangementer sammen med en forening deltager i en oplysningskampagne omkring en specifik sag sammen med en forening arrangerer et virksomhedsbesøg for en forening og/eller en forenings brugere. arrangerer en julefrokost til de frivillige i en forening arrangerer julemad og gaver til en forenings brugere afholder et kursus for frivillige i en forening maler en forenings lokaler renoverer en forenings lokaler arrangerer en sommerferie for en forenings brugere Eksempler The Body Shop og Dannerhuset The Body Shop har en lang tradition med at støtte arbejdet for voldsramte kvinder gennem forskellige former for samarbejder med Landsorganisationen af Kvinde Krisecentre. F.eks. tog medarbejdere fra hovedkontoret i The Body Shop sidste år en dag ud af kalenderen til at istandsætte Dannerhusets køkken og frokoststue. Dannerhuset er et krisecenter med rådgivning og ophold for voldsramte kvinder og børn. Midtvask og Kræftens Bekæmpelse Midtvask er Danmarks største sygehusvaskeri. I april måned holdt de åbent hus for alle, der havde lyst til at give en hånd med tøjvasken til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Tanken var at give folk mulighed for at kigge indenfor i det store industrivaskeri, tale med medarbejderne og samtidig give en hånd med arbejdet i vaskeriet. For hvert kilo vasket tøj, gik 4 kroner til Kræftens Bekæmpelse. Side 23

24 Idékatalog Løbende opgaver: Frivilligt arbejde for ansatte kan også være organiseret som et strategisk samarbejde, hvor det, der samarbejdes omkring, ligger i naturlig forlængelse af virksomhedens kernekompetence. Eller det kan være organiseret mere på ad hoc basis, hvor medarbejderne ud fra egne ønsker og interesser vælger hvilket frivilligt arbejde, de gerne vil udføre. Dette kunne f.eks. være som med casen i dette hæfte med Nordea og Livsværkstederne. Idéer En virksomhed: IT hjælper en forening med at opdatere og forbedre foreningens hjemmeside stiller serverplads til rådighed for en forening udvikler flash og andre features til en forenings hjemmeside hjælper en forening med programmeringsopgaver tilbyder IT-kurser til frivillige i en forening giver en forening økonomisk råd giver en forenings brugere økono En virksomhed: giver en ITforening økonomisk råd giver en hjælper forenings brugere forening økono med borgere med hjemmeside anden etnisk baggru indgår i stiller besøgsordninger serverplads til rådi udvikler flash og andre fe hjælper en forening med tilbyder IT-kurser til frivill Kommunikation og PR støtter en forening i udvikling af en kommunikationsstrategi tilbyder en forening at bruge virksomhedens trykkeri til tryk af markedsføringsmateriale indgår i informations- og synlighedskampagner hjælper en forening med udarbejdelse af og udsending af nyhedsbreve tilbyder at udarbejde skriftligt materiale til en forening; artikler, pressemeddelelser, tekst til hjemmeside og nyhedsbreve o.l. tilbyder fotografisk hjælp til en forening; tage gode billeder til brug i materiale, på hjemmesiden o.l. Kommunikation og PR støtter en forening i udvi tilbyder en forening at br markedsføringsmateriale indgår i informations- og hjælper en forening med hedsbreve tilbyder at udarbejde skr pressemeddelelser, teks tilbyder fotografisk hjælp brug i materiale, på hjem Fundraising støtter en forening i udvikling af en fundraising strategi og bistår med at udforme ansøgningerne Fundraising støtter en forening i udvi med at udforme ansøgni Økonomisk bistand hjælper en forening med budgetter og regnskab og bogføring Økonomisk bistand hjælper en forening med Side 24

25 Idékatalog givning misk rådgivning givn misk at opdatere rådgivning og forbedre foreningens nd end dansk ghed for en forening atures til en forenings hjemmeside programmeringsopgaver ige i en forening kling af en kommunikationsstrategi uge virksomhedens trykkeri til tryk af synlighedskampagner udarbejdelse af og udsending af nyiftligt materiale til en forening; artikler, t til hjemmeside og nyhedsbreve o.l. til en forening; tage gode billeder til mesiden o.l. kling af en fundraising strategi og bistår ngerne budgetter og regnskab og bogføring Idéer giver en forening økonomisk rådgivning giver en forenings brugere økonomisk rådgivning Juridisk bistand yder Juridisk rådgivning til en forening giver en forenings brugere juridisk rådgivning Indgå i dagligdagen i foreningen hjælper en forening med forefaldende kontorarbejde hjælper med rengøring i foreningens lokaler indgår i en mentorordning med en forening f.eks. leder til leder, koordinator til koordinator, rådgiver til rådgiver eller PRmedarbejder til PR-medarbejder hjælper til i en genbrugsbutik med udstillinger, prissætning, kundebetjening, transport af genstande m.m. Indgå i dagligdagen med foreningens brugere indgår i lektiehjælpsordninger planlægger forskellige oplæg, f.eks. i væresteder om sundhed har månedlige madlavningsdage med brugerne i en forening arrangerer forskellige udflugter og aktiviteter for brugerne i en forening åbner arbejdspladsen for brugerne i en forening; virksomhedsbesøg, praktik o.l. åbner danske hjem for brugerne i en forening, der arbejder med borgere med anden etnisk baggrund end dansk indgår i besøgsordninger Eksempler TDC og Dansk Røde Kors TDC og Dansk Røde Kors har indgået et strategisk samarbejde, der skal styrke katastrofe-indsatsen. IT- og telekommunikation spiller en stor rolle i forbindelse med katastrofesituationer TDC har teknisk viden og udstyr og Dansk Røde Kors har stor erfaring med at løse IT- og telekommunikationsproblemerne i katastrofesituationerne. Siden Tsunamien i 2004 har Dansk Røde Kors 11 gange sendt IT- og telekommunikationsudrykningshold ud i verden få timer eller dage efter, at katastrofen har ramt, og i katastrofesituationerne nyder Dansk Røde Kors godt af de udlånte TDC medarbejdere. Samtidig med medarbejdere, viden og teknisk støtte hjælper TDC også med lagerplads. Skandia og Red Barnet Skandia og Red Barnet har samarbejdet siden 2007 som led i Skandias Idéer for Livet projekt, hvor deres medarbejdere 2 timer om måneden har mulighed for at arbejde frivilligt i arbejdstiden i et projekt efter deres eget ønske og interesse. Dette samarbejde kommer til udtryk i mange forskellige former for frivilligt arbejde, f.eks. har de sammen med Red Barnets Genbrugsbutik på Østerbro lavet en aftale om at tirsdag er Skandia-dag i Genbrugsbutikken. Interesserede medarbejdere fra Skandia har lavet en turnusordning, så det passer med at der hver tirsdag kommer en fra Skandia og arbejder i Genbrugsbutikken. Nogle gange kører Red Barnet ud til Skandia og får medarbejderne til at hjælpe med at pakke til deres landsindsamling. Side 25

26 Kilder Corporate Volunteering en drejebog om frivilligt arbejde i arbejdstiden, Skandia Employee Volunteering Fordele for alle, Casper Bo Danø, november 2008 Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører, november 2007 Frivillighed nr. 87, Center for Frivilligt Socialt Arbejde Frivilligt arbejde for ansatte, 2006, Rådet for frivilligt socialt arbejde Sponsormanual Inspiration til erhvervssamarbejder, Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark, 2007 KilderLitteratur: Zapera, Politikken 19/ Hjemmesider: Side 26

27 Kilder Side 27

28 Side 28 Frivilligcenter Å R H U S