Kvalitetsrapport Holbæk kommune - Skoledel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2012-13. Holbæk kommune - Skoledel"

Transkript

1 Kvalitetsrapport Holbæk kommune - Skoledel

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 1 Holbæk Kommunes folkeskoler side 2 Distrikt 1, Katrinedalskolen side 3 Distrikt 2, Skolen ved Tuse Næs side 17 Distrikt 3, Engskovskolen side 26 Distrikt 4, Kildevangens skole side 36 Distrikt 5, Elverdamsskolen side 45 Distrikt 6, Tornvedskolen side 56 Distrikt 7, Sofielundskolen side 72 Distrikt 8, Isefjordskolen side 90 Holbæk Ungdomscenter side 104 1

3 Holbæk Kommunes folkeskoler Katrinedalskolen Skoleleder: Lars H. Hansson Skolen ved Tuse Næs Skoleleder: Ib Krogh Engskovskolen Skoleleder: Bo Pedersen Kildevangens skole Skoleleder Kathy Mikkelsen Elverdamsskolen Skoleleder: Anders Bo Hansen Tornvedskolen Skoleleder: Finn Martensen Sofielundskolen Skoleleder: Marianne Jeppesen Isefjordskolen Skoleleder: Mette Hunsdahl Holbæk Ungdomscenter Leder: Søren Myrup 2

4 Katrinedalskolen Skoleleder: Lars H. Hansson Afdeling Gislinge Skolevej Gislinge Daglig leder: Tina Berg Afdeling Kundby Trønningevej Svinninge Daglig leder: Annette Bluhme Afdeling Svinninge Hovedgaden 76F 4520 Svinninge Daglig leder: Elisabeth Haulund 3

5 Rammebetingelser Katrinedalskolen afd. Gislinge afd. Kundby afd. Svinninge Antal klassetrin Antal spor 1 til 3 1 til til 3 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 18,9 20,8 15,6 19,1 Antal elever pr. lærer 9,4 10,8 8,2 9,2 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 31,4 11,8 13,7 6,4 - heraf sygefravær 15,9 6,9 5,4 3,6 - heraf lederbevilget fravær 10,1 3,7 4,3 2,2 - heraf ulovligt fravær 5,42 1,2 3,6 0,6 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr *Udgift pr. elev (5/12) kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 640 Antal elever pr. nyere pc 3,56 3,4 3 4,3 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (tim.) Antal lærerårsværk 58,5 14,6 9,6 34,3 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 33,9 32,2 34,3 35,3 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,62 1,2 0 0,65 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 11,27 12,15 13,5 8,15 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer ,1 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 92, ,2 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 95, ,6 Timer pr. lærer til efteruddannelse

6 Katrinedalskolen Holbæk Kommune Antal klassetrin 10 Antal spor 1 til 3 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 18,9 18,5 Antal elever pr. lærer 9,4 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 31,4 14,5 - heraf sygefravær 15,9 7,9 - heraf lederbevilget fravær 10,1 4,6 - heraf ulovligt fravær 5,42 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr kr *Udgift pr. elev (5/12) kr kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 640 kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 3,56 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (tim.) Antal lærerårsværk 58,5 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 33,9 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,62 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 11,27 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 92,7 88 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 95,6 95,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 20 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august

7 Resultater Katrinedalskolen, Katrinedalskolen, Holbæk Folkeskolens afgangsprøver 2013 afd. Svinninge afd. Gislinge Kommune Biologi Skriftlig 5,12 6,53 Total 5,12 6,53 Læsning 7,19 4,60 5,93 Mundtlig 6,71 6,63 7,01 Dansk Retskrivning 6,03 4,49 5,46 Skriftlig 5,42 4,03 5,73 Total 6,34 4,94 6,03 Mundtlig 8,23 6,66 7,03 Engelsk Skriftlig 1,60 5,30 Total 4,92 6,66 6,54 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,55 5,86 5,93 Total 5,55 5,86 5,93 Geografi Skriftlig 5,63 6,18 Total 5,63 6,18 Historie Mundtlig 7,61 7,34 Total 7,61 7,34 Kristendomskundskab Mundtlig 10,07 8,16 Total 10,07 8,16 Matematisk problemløsning 5,00 5,31 5,35 Matematik Matematiske færdigheder 6,19 6,17 6,13 Mundtlig 8,33 6,06 6,69 Total 6,51 5,85 6,02 Samfundsfag Mundtlig 6,75 5,89 Total 6,75 5,89 Mundtlig 6,17 Tysk Skriftlig 7,55 7,54 Total 7,55 6,83 Hjemkundskab Mundtlig 8,5 8,75 Projektopgave Samlet bedømmelse 6,74 6,94 7,04 Total 6,45 6,06 6,34 6

8 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Katrinedalskole, afd. Gislinge 9. klasse 10. klasse 24 68,6 % 13 44,8 % Erhvervsuddannelser 1 2,9 % 4 13,8 % Gymnasiale uddannelser 10 28,6 % 11 37,9 % Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0 0,0 % Andet 0 0,0 % 1 3,4 % Total Katrinedalskole afd. Svinninge 9. klasse 10. klasse 13 40,6 % 17 56,7 % Erhvervsuddannelser 3 9,4 % 1 23,3 % Gymnasiale uddannelser 16 50,0 % 5 16,7 % Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0 0,0 % Andet 0 0,0 % 1 3,3 % Total

9 Specialpædagogisk bistand Specialundervisningen er organiseret dels som individuelle timer i og uden for klassen, dels som kursusforløb for mindre hold. Ledelsen har haft som mål, at specialundervisningslærerne skal undervise mest muligt inde i klasserne, denne tanke er endnu ikke helt indfaset, men det tænkes, at vi gør det i de kommende år, dog vil vi stadig satse på faglige kurser på hold. Vi har læseløft for udvalgte elever i 1. og 2. klasse et halvt år ad gangen i 4 ugentlige timer. Vi har mange elever, der har fået IT-rygsæk. Vores børn med IT-rygsæk bliver særligt superviseret af vores læsevejleder. Læsevejlederne på de tre afdelinger samarbejder om udviklingen af IT-rygsækundervisningen. Der er afsat timer til AKT-indsats (adfærd, kontakt og trivsel). På alle tre afdelinger er der uddannede AKTvejledere. Vi har både lærere og pædagoger, der er uddannet AKT-vejledere. Vejlederne har udarbejdet et sæt retningslinjer, og i det kommende år, vil ledelse fokusere endnu mere på indsatsen. I vores I-klasse har vi 22 børn. Vi arbejder bl.a. efter det mål, at eleverne i højere grad skal tilknyttes almenklasserne. Dette er vi påbegyndt i dette skoleår. Vores KF-møder og TUF-møder er nye tiltag i dette skoleår. KF-møderne er placeret på afdelingerne, hvorimod TUF-møderne afholdes sammen for hele skolen og distriktet. På KF-møder har vi både brugt BKC s proceskonsulenter men også hentet eksterne fagfolk til supervision, vejledning og kursusaktivitet til lærere og pædagoger. Vores TUF-møder har ikke fungeret specielt godt. Dette skyldes, at der ikke har været klarhed over hvilke forventninger, der har været til møderne. Vi har evalueret møderne og er nu godt på vej til at finde ind til en ny måde at afholde møderne på. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Helt generelt er det min vurdering, at eleverne har haft stort udbytte af den specialpædagogiske bistand, der er givet. Både ledere, pædagoger og lærere er meget engagerede i, at få børn med særlige behov og børn med særlige forudsætninger til at trives og udvikle sig fagligt. Jeg kan se mange gode udviklingsforløb der har givet et stort udbytte for eleverne. Dansk som andet sprog Vi har ingen retningslinjer for dansk som andet sprog. Vi har stort set heller ikke nogen elever med dansk som andet sprog. Når der er elever med dansk som andet sprog der har et behov for anden undervisning, tages de ud af klassen og får et særligt tilrettelagt undervisningsforløb. 8

10 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Vores elever har haft stort udbytte af undervisningen og klarer sig på niveau med skolens øvrige elever til afgangsprøven. Pædagogiske processer Katrinedalskolen har udarbejdet en overordnet strategiplan for de kommende år. Strategiplanen indeholder fire hovedpunkter, projekt fremtidens folkeskole er selvfølgelig indarbejdet i de fire nedenstående strategifelter: 1. At styrke en kultur hvor videndeling er en central del af hverdagens arbejde 2. At alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet 3. At have et særligt fokus på fagligheden 4. At skabe en fælles skole med 3 stærke afdelinger 1.At styrke en kultur hvor videndeling er en central del af hverdagens arbejde har følgende underpunkter: Aktionslæring og klasserumsledelse Jobswop Kompetenceløft af medarbejdere og ledere Pædagogisk ledelse - Walk through (ledelsen kommer på besøg i klasserne hver uge) Fastholdelse og udbredelse af viden 2. At alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet indeholder følgende underpunkter: AKT samarbejdet på hele skolen I-klassen Udlægning af specialundervisningsmidlerne Sorg og krise, børnegrupper oprettelse af børnegrupper Særlige forudsætninger Specialundervisningen ind i klasserummet (skal det hedde specialundervisning??) 3. At have et særligt fokus på fagligheden har følgende underpunkter: Læsepolitik og testpolitik Ny udskoling (ny profil, uddannelsesparathed, e-protokol, nye lokaler, linjer, Comenius) IT-pilotprojektet og IT-projekt udrulning Styrke læringsledelse bl.a. ansættelse af en afdelingsleder International dimension (bl.a. global classroom) Pædagogiske læreplaner i SFO Bevægelsespolitik DGI certificering af SFO en 9

11 4. At skabe en fælles skole med 3 stærke afdelinger indeholder følgende underpunkter: Skabe fælles traditioner Samarbejde på tværs af afdelingerne hvert klassetrin skal planlægge en aktivitets der er fælles. Styrke overgangen fra mellemtrin til udskoling fælles lejrskole for 6. kl. Faciliteterne innovation og optimere arbejdsgange Fortsætte udviklingen af lederteamet Uddybende punkter vedr.: Inklusion For vores I-klasse (inklusionsklasse) har vi lavet et kommissorium. Målet er: at normalklasserne i et omfang op til fuld til har inkluderet børnene, som bruger tilbuddet. at inklusionens omfang gradvis øges og effektiviseres. Tilbuddet har skullet rumme op til 25 børn, men i dette skoleår, som er tilbuddets første har der kun været børn. Af dem er foreløbig 3 børn blevet inkluderet i større eller mindre omfang. Det er rigtig vigtigt at det foregår i et tempo, som de inkluderede børn kan magte, og som de modtagende lærere og elever også kan kapere. Vi sikrer altid, at personale fra I-klassen følger med i starten af inklusionen. Tilstedeværelsen nedtrappes gradvist. I vores SFO har det givet store udfordringer, da I-klassens børn, når de skal i SFO, går fra at være en del af 20 børn til at skulle være en del af op til 150 børn. To pædagoger har den særlige opgave at være tovholde i forhold til børn fra I-klassen. I skoleåret vil der blive inkluderet flere børn. De er ved at være parate. Vi har inklusion på dagsordenen ved fællesmøder og afdelingsmøder. Vores AKT-folk arbejder med både enkeltelevers trivsel og gruppedynamikker i klasserne. Mange enkeltelever har haft stor gavn af individuelle samtaler med AKT-lærer/pæd. Vi bruger vores særligt uddannede personale fra I-klassen til sparring med det øvrige pædagogiske personale. Selvstyrende teams På Gislinge og Kundby afdeling har vi igennem flere år arbejdet med en eller anden grad af selvstyrende teams. Kundby er nok den afdeling, der er kommet længst, hvad angår fleksible skemaer og vikardækning indenfor teamet. På Svinninge afdeling er vi gået i gang med selvstyrende teams i dette skoleår. Starten er gået godt, men det tager nok flere år at indarbejde en ny kultur og nye vaner. Lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling - Udvikling af naturfagsområdet med naturfagsvejleder som tovholder. - Udvikling af inklusions- og AKT-arbejdet. - Uddannelse af læsevejleder og AKT-medarbejdere. - Kursus i cooperative learning. - Individuelle kurser. 10

12 Løbende evaluering På Katrinedalskolen har vi endnu ikke udarbejdet fælles retningslinjer for hele skolens løbende evaluering. Vi har således besluttet, at ind til vi får udarbejdet fælles retningslinjer for hele skolen, så fortsætter hver afdeling med deres egne retningslinjer. I dette skoleår har vi introduceret uddannelsesparathedsvurdering (UPV) for de ældste elever. Dette projekt er dog langt fra i drift. Der har været meget modstand mod dette værktøj, både fordi det blev trukket ned og hovedet på lærerne, men også fordi produktet ikke helt har fungeret godt nok. Der arbejdes systematisk med evaluering på alle afdelinger på hele skolen. Herunder oplistes de nævnte fora og metoder til evaluering: Skole-hjemsamtaler. Elevsamtaler. Teamsamtaler. Ledelsen deltager i teammøder og drøfter indhold og arbejde med årsplaner. Dette er godt Ikke nået i dette efterår. Diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin. Evaluering og opfølgning fortsættes i samarbejde med læsevejledere og matematikvejleder på klasse- og fagkonferencer i dansk og matematik. De frivillige og de obligatoriske nationale test Der udarbejdes elevplaner Der udarbejdes udviklingsplaner for elever med enkeltintegreret støtte samt afholdes statusmøder med personale og forældre 2-4 gange årligt. Der gives standpunkts- og årskarakterer Der afholdes terminsprøver og afgangsprøver 0. klasse testes fra skoleårets start med Sprogvurdering fra Dansk Psykologisk. I 0. klasse testes eleverne i august/september med en bogstavtest og Find billedet fra Læseevaluering. Find billedet er en ordkendskabstest og på baggrund af denne udvælges de elever, som skal deltage i Læs, læs, læs. Eleverne testes igen i slutningen af skoleåret med Find billedet DVO gruppeprøve (ordblindescreening) og elever med særlige behov bliver testet individuelt af STU koordinator, med henblik på evt. indstilling til it-rygsæk 11

13 Samarbejde mellem skole og hjem Fælles retningslinjer for hele skolen udarbejdes i efteråret 2013 Katrinedalskolen har endnu ikke udarbejdet fælles retningslinjer for samarbejdet mellem skole og hjem. På skolebestyrelsesmøde er det besluttet, at vi skal udarbejde fælles principper for skole-hjemsamarbejdet i efteråret Indtil nye principper er besluttet og retningslinjer udarbejdet, fortsætter de 3 afdelinger med hver deres retningslinjer. Der forventes et tæt og tillidsfuld samarbejde gennem hele skoleforløbet, hvor både skole og forældre har ansvar for at tage kontakt, når det skønnes nødvendigt. Lærerne og pædagogerne inviterer hvert år til forældremøder, skole-hjemsamtaler og andre arrangementer både med og uden børn. Nogle af afdelingerne benytter sig også af hjemmebesøg i indskolingen. Dette er til stor glæde for børnene, idet de bliver stolte af at vise deres værelse for de voksne. Der er sociale arrangementer på alle afdelinger, hvor klasserådene som oftest spiller en stor rolle. Elevplaner laves 1-2 gange årligt og sendes til forældrene inden skole-hjem samtale. Der er elektronisk kommunikation mellem ansatte og forældre i både skoledelen og SFO-delen. Den formelle, daglige kontakt foregår gennem elevens kontaktbog. 12

14 Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Katrinedalskolen disse aktiviteter og initiativer: Inklusion Undervisning Vi tilknytter en I-klasse-ressource 0. klasse, som aktionslærings- og sparringspartner. Samarbejdet på personaleniveau vil blive støttet af ledelsen. Vi etablerer en I-klasse gruppe i fysisk nærhed af overbygningen SFO Fokus på hvordan børnene selv løser konflikter og AKT aktiviteter Fokus på sociale relationer børnene imellem (ex: massage, værdsættende snakke, trivselsemner drøftes, legeaftaler) Børnemøder Termometerundersøgelser 1-2 gange årligt for status på børnemiljøet/trivselen DGI aktiviteter i bred forstand der fanger så mange børn som muligt og som er medvirkende til at vi kan spotte de enkelte børn og deres indbyrdes relationer med andre, og som kan bidrage til styrkelse af børnenes interaktion også med børn, de ikke lige plejer, at lege med. Medarbejdere i SFO deltager i sociale arrangementer for børn og forældre i skoleregi Der kan f.eks. gives high five til samtlige børn i SFO hver dag fra de voksne 13

15 Faglighed Undervisning Ledelsen fortsætter med Walk through og udvikler evt. konceptet til andenordens walk through Læsning på hver afdeling gennemføres et projekt om læsning i samarbejde med LæseTek og læsekonsulent. Lærerne fortsætter aktionslæring med fokus på god undervisning. Der afholdes 2 pædagogiske eftermiddage for implementering af metoden. Metoden udspringer af forskning, der har påvist, at det er vigtigt, hvordan undervisningen gribes an. Vi vil arbejde systematisk på at udvikle en kultur, der understøtter arbejdet med at synliggøre læringsmål (såvel klassens som det enkelte barns). DUR (distriktudviklingsrådet) inddrages i udmøntning af dette. Ved teamsamtalerne sætter ledelsen fokus på klasseteamets samarbejde om at synliggøre læringsmål, og en drøftelse af, hvordan teamet sikrer, at læringsmålene er tilpasset den enkelte elev/klassen. SFO Skolepædagogerne samarbejder med Lærerne omkring aktionslæring med fokus på god undervisning. Skolepædagogerne (4 stk. i indeværende skoleår) skal på kursus i CL. Ledelsen fortsætter med Walk through og feedback i forhold til det pædagogiske arbejde. Personalet tilrettelægger aktiviteter, temaforløb m.m. i SFO der understøtter undervisningsdelens faglighed. Tilbud til børnene i SFO om lektiehjælp min. X 1 ugl. Udvikling af de eksisterende SFO møder for børnene, så deres medinddragelse øges. Børneinterviews med fokus på bl.a. børnenes faglige udvikling. Trivsel Undervisning Eksempler på aktiviteter: Fordybelsesuge med temaet Vores skole En årlig skoledag, hvor det er elevernes undervisningsmiljø, der er i fokus Fordybelsesdage i udskolingen hvor der arbejdes med kampagnen Det er bedst, når alle er her (Ministeriet for Børn og Undervisning) At eleverne har adgang til sunde måltider i SFO og i skole(skolebod) At forældresamarbejdet sættes på dagsordnen Der afholdes børnemøder hver uge Spørgeguide ved elevsamtaler Trin for trin Børneinterviews 4 Lærere er på ICDP-kursus (relationskompetence) med efterfølgende vidensdeling i den øvrige medarbejdergruppe 14

16 SFO Et bredt, alderssvarende og inspirerende udbud af aktiviteter afstemt efter den aktuelle børnegruppe Engagerede og nærværende voksne (personaler) Inddragelse af børnene i dagligdagen (ex. Praktiske gøremål som cafemad, brænde, skraldepatrulje på mooncars osv) Fokus på de sociale relationer, AKT aktiviteter, legeaftaler mm DGI aktiviteter der fremmer sundhed, trivsel og rammer bredt Fokus på børnenes ressourcer ( fokusbarn, trivselsdebat ud fra børneudsagn, observationer, trivselsundersøgelser osv.) Uddannelsesparathed Fortsætte implementeringen af E-protokol og UPV. Sørge for at udskolingslærerne får videndelt og videregivet deres erfaringer Have fokus på klasselærer-og kontaktpersonrollen på teammøderne Fortsætte udviklingen af en fælleskultur i udskolingen. Nedsættelse af et udskolingsudvalg. Udvalget skal bl.a. Planlægge faglige og sociale aktiviteter der skal fremme glæden ved at gå i skole. Deltage i de fælleskommunale arrangementer som Ung Holbæk indkalder til Have særlig fokus på de udsatte elever, specielt i samarbejde med SSP og UU Skolebestyrelsens udtalelse Bestyrelsen har ingen kommentarer til kvalitetsrapporten. 15

17 Skolen ved Tuse Næs Skoleleder: Ib René Krogh Afdeling Hagested Damvej Holbæk Daglig leder: Dorte Kold SFO-leder: Jette Kjær Jørgensen Afdeling Tuse Tuse Byvej Holbæk Daglig leder: Jens Peter Jensen SFO-leder: Bente Jørgensen Afdeling Udby Udbyvej Holbæk Daglig leder: Christian Thyrring SFO-leder: Jette Kjær Jørgensen 16

18 Rammebetingelser Skolen ved Tuse Næs afd. Tuse/afd. Hagested afd. Udby Antal klassetrin Antal spor 1 til 4 1 til 4 1 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 20,2 20,6 19,3 Antal elever pr. lærer 8,55 9,2 7,9 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 12,1 12,0 12,5 - heraf sygefravær 7,5 7,3 8,5 - heraf lederbevilget fravær 3,2 3,2 3,6 - heraf ulovligt fravær 1,4 1,6 0,4 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr *Udgift pr. elev (5/12) kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr Antal elever pr. nyere pc 11 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (tim.) Antal lærerårsværk 63,6 43,6 20 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 29,5 34,3 24,7 Aflyste timers procentandel af planlagte timer Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 2,41 2,46 2,33 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 90 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 30,67 17

19 Skolen ved Tuse Næs Holbæk Kommune Antal klassetrin 10 Antal spor 1 til 4 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 20,2 18,5 Antal elever pr. lærer 8,55 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 12,1 14,5 - heraf sygefravær 7,5 7,9 - heraf lederbevilget fravær 3,2 4,6 - heraf ulovligt fravær 1,4 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr kr *Udgift pr. elev (5/12) kr kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 11 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (t.) Antal lærerårsværk 63,6 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 29,5 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 2,41 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 95,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 30,67 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august

20 Resultater Folkeskolens afgangsprøver 2013 Skolen ved Tuse Næs, afdeling Tuse Holbæk Kommune Biologi Skriftlig 6,89 6,53 Total 6,89 6,53 Læsning 7,02 5,93 Mundtlig 7,94 7,01 Dansk Retskrivning 6,38 5,46 Skriftlig 5,64 5,73 Total 6,75 6,03 Mundtlig 7,21 7,03 Engelsk Skriftlig 4,33 5,30 Total 5,77 6,54 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,59 5,93 Total 6,59 5,93 Geografi Skriftlig 8,67 6,18 Total 8,67 6,18 Historie Mundtlig 7,34 Total 7,34 Kristendomskundskab Mundtlig 9,60 8,16 Total 9,60 8,16 Matematisk problemløsning 6,62 5,35 Matematik Matematiske færdigheder 6,89 6,13 Mundtlig 7,27 6,69 Total 6,93 6,02 Samfundsfag Mundtlig 5,89 Total 5,89 Mundtlig 5,00 6,17 Tysk Skriftlig 7,53 7,54 Total 6,27 6,83 Hjemkundskab Mundtlig 9,00 8,75 Projektopgave Samlet bedømmelse 5,80 7,04 Total 6,96 6,34 19

21 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Skolen ved Tuse Næs, afd. Tuse 9. klasse 10. klasse 40 63,5 % 33 63,5 % Erhvervsuddannelser 1 1,6 % 3 5,8 % Gymnasiale uddannelser 19 30,2 % 14 26,9 % Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0 0,0 % Andet 3 4,8 % 2 3,8 % Total

22 Specialpædagogisk bistand Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, ydes til børn hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Det er skolens mål, at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten gives inden for rammerne af den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud. Specialundervisning iværksættes blandt andet som følge af testresultater og klassekonferencer på alle årgange, hvor behov og særlige tiltag drøftes og aftales med skolens læsevejledere. Undervisningen kan også aftales individuelt med specialundervisningslærerne ligeledes med mulighed for udgangspunkt i individuelle test. Godt 50 % af specialundervisningen organiseres i klasserne. Af specialundervisning uden for klassen er tiden fordelt medhovedparten i støttecenter og den øvrige af denne tid uden for klassen og støttecenterundervisning. Der afvikles systematisk kursusforløb for udvalgte elever samt for hele klasser, herunder faglige kurser. Skolens specialcenter tilbyder Læsekurser i form af korte intensive forløb med fokus på læsning og stavning. Der testes før forløbene og evalueres efterfølgende. Enkelte klasser/årgange arbejder endvidere med faste læsebånd. AKT-vejledere (som del af læringscenteret) arbejder især omkring vejledning af lærere og pædagoger, herunder deltagelse i teammøder og i møder med forældre. Afdeling Udby tilbyder særlig undervisning for elever med sproglige vanskeligheder. Eleverne er placeret i sproggrupper/klasser og i sammenhæng med- og i samarbejde med almen skolen. Eleverne i sprogklasserne modtager særlig tilrettelagt undervisning i klasserne samt individuel sprogundervisning af talepædagoger. Specialundervisning understøttes endvidere af konsultativt forum (FK). Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen gives som støtte i normalklassen Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Evalueringer efter undervisningsforløb på læseholdene viser at hovedparten af eleverne har forbedret sig. Flere elever har kun ét forløb på Læsehold, hvorefter de igen er på niveau med de øvrige elever i deres klasse. Det er således min samlede vurdering, at eleverne har stort udbytte af den ydet specialpædagogiske bistand. Det skal løbende overvejes, om fordelingen af den specialpædagogiske bistand mellem afdelinger og elever, er optimal. 21

23 Dansk som andet sprog Skolen har i indeværende skoleår 14 elever med anden etnisk baggrund end dansk ud af skolens samlede elevtal på godt 800 elever. Det vurderes, at disse elever taler og skriver dansk på lige fod med øvrige elever. I tilfælde af behov for undervisning i dansk som andet sprog varetages denne dimension af klassens lærere. Skolen har således ikke taget yderligere tiltag til særlige funktioner eller foranstaltninger. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Det er min vurdering, at elevernes behov for- og udbytte af dansk som andetsprogsundervisningen, bliver mødt på tilfredsstillende vis. Elevtal og eventuelle behov vurderes løbende/årligt. Pædagogiske processer LP Læringsmiljø og pædagogisk analyse som understøttelse til øget inklusion er i gang på andet år. Metode og forståelsen er ved at rodfæste sig, nye lærere uddannes løbende og LP-møder er systematiseret. CL alle lærere i udskolingen har færdiggjort uddannelsesforløb og arbejder nu på at medtænke denne metode i flest mulige undervisningsforløb i alle klasser og alle fag. UPV og MHU i udskolingen er trods afbrud som følge af lock-out også ved at finde sin form dette kræver dog fortsat ledelsesfokus fremadrettet. Linjeopdelt udskoling har efter snart et år gjort sig sine første erfaringer. Der er udelt tilfredshed med ideen og forløbet blandt lærere, forældre og elever. En arbejdsgruppe vedr. implementering af selvstyrende team med fleksibelt skema på alle afdelinger, har sammen med skoleledelsen forestået en proces for iværksættelse i skoleåret 2013/14. Teamstrukturen er drøftet og besluttet til fremadrettet at være i lodrette spor grundet de 3 afdelingers forskellighed i antal elever og spor. Der er udarbejdet læseplaner i SFO, herunder tiltag som følge af DGI-certificering. Der er i indeværende år sket en styrkelse af testkultur i dansk (læsning og stavning) blandt andet i form af systematisk videndeling via test og klassekonferencer i et øget antal klasser på alle afdelinger. (Undtaget i år har været 8. og 9.kl.) De pædagogiske processer understøttes endvidere i skolens faste fagudvalg i hhv. dansk og matematik. De daglige ledere (pædagogiske ledere) er endvidere påbegyndt arbejdet med videreudviklingen i de pædagogiske processer via såkaldt Walk-Through og feed-back. 22

24 Løbende evaluering Der fortages løbende evaluering via: Nationale test Systematiserede testforløb(standardiserede diagnostiske test) og efterfølgende klassekonferencer for alle lærere. Elevsamtaler, elevplaner og skolehjemsamtaler. Lærernes individuelle vurderinger og teamevalueringer i fagteam, klasseteam og løbende samarbejde. For elever i Skolens sprogklasser og for elever med enkeltintegrerede støttetildelinger udarbejdes særlige udviklingsplaner, der evalueres løbende. UPV og MHU i udskolingen Der afholdes termins- og afgangsprøver og der afgives årligt standpunktskarakter i 8. og 9.kl. Samarbejde mellem skole og hjem Alle klasser afholder årligt forældremøder samt mindst ét socialt arrangement for de enkelte klasser på alle afdelinger. Der afholdes skolehjemsamtaler to gange årligt hvor der forud herfor hjemsendes elevplaner. Forældre til elever med enkeltintegreret særlig støtte og elever i sprogklasser indgår ofte, med udgangspunkt i udviklingsark, i et tættere samarbejde med personale og skoleledelse. For forældre på afd. Hagested(3.kl.) og Udby (6.kl.)afholdes særlige informationsmøder med henblik på et styrket samarbejde omkring overgangen til afd. Tuse. På intromøder i januar og maj - for forældre til kommende elever i 0.kl. på alle 3 afdelinger - er forventninger til skolestart og SFO drøftet og aftalt. 23

25 Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Skolen ved Tuse Næs disse aktiviteter og initiativer: Inklusion CL uddannelsesforløb for lærere/pædagoger 3. år af LP udviklingsforløb på alle afdelinger. Forventet reform af AKT til Trivselsteam og råd. Specialundervisning også i klasseundervisningen. Samarbejde om sammenhænge med distriktets børnehaver. Faglighed CL alle lærere/pædagoger Implementering af læse- og matematikhandleplaner Konferencer i læsning og matematik i alle klasser og alle årgange. Uddannelse af yderligere vejledere i læsning og matematik. Fagteam Mediepatrulje Uddannelse af faglige It-vejledere (Heads) It i fagene alle lærere Trivsel LP 3.år AKT/Trivselsteam/råd 24

26 Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen ønsker at fremhæve den store og vedholdende indsats, personale og ledelse har udvist for at skabe et positivt og konstruktivt samarbejdsklima i forbindelse med skolesammmenlægningen samt det fremadsigtede arbejde, der bliver lagt i forberedelse af eleverne til deres overgang fra én af skolens afdelinger til en anden. 25

27 Engskovskolen Skoleleder: Bo Pedersen Afdeling Jernløse Gl. Skovvej 150B 4420 Regstrup Daglig leder: Jannie Bækgaard Olsen Afdeling Undløse Øvej Tølløse Daglig leder: Vibeke Laursen Afdeling Knabstrup Skolevej Mørkøv Daglig leder: Vakant 26

28 Rammebetingelser Engskovskolen afd. Jernløse afd. Undløse afd. Knabstrup Antal klassetrin Antal spor 1 til 3 1 til Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 19,8 22,1 18,6 14,7 Antal elever pr. lærer 8,5 7,4 10,3 7,8 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 13,1 13,4 12,1 13,5 - heraf sygefravær 6, ,7 - heraf lederbevilget fravær 4,1 4 4,1 4,3 - heraf ulovligt fravær 2,6 3,3 1 1,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr *Udgift pr. elev (5/12) kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr Antal elever pr. nyere pc 12, ,34 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) 0 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (t.) 0 Antal lærerårsværk 43,7 26,3 8,9 8,5 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 32,8 35,2 31,6 31,5 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0 0,5 0,1 0 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 7,49 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 15 27

29 Holbæk Engskovskolen Kommune Antal klassetrin 10 Antal spor 1 til 3 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 19,8 18,5 Antal elever pr. lærer 8,5 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 13,1 14,5 - heraf sygefravær 6,5 7,9 - heraf lederbevilget fravær 4,1 4,6 - heraf ulovligt fravær 2,6 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr kr *Udgift pr. elev (5/12) kr kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 12,8 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (t.) Antal lærerårsværk 43,7 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 32,8 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 7,49 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 95,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 15 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august

30 Resultater Engskovskolen, Folkeskolens afgangsprøver 2013 afdeling Jernløse Holbæk Kommune Biologi Skriftlig 6,53 Total 6,53 Læsning 5,82 5,93 Mundtlig 7,10 7,01 Dansk Retskrivning 5,85 5,46 Skriftlig 6,47 5,73 Total 6,31 6,03 Mundtlig 7,43 7,03 Engelsk Skriftlig 5,30 Total 7,43 6,54 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,49 5,93 Total 6,49 5,93 Geografi Skriftlig 8,00 6,18 Total 8,00 6,18 Historie Mundtlig 5,95 7,34 Total 5,95 7,34 Kristendomskundskab Mundtlig 8,16 Total 8,16 Matematisk problemløsning 5,47 5,35 Matematik Matematiske færdigheder 6,18 6,13 Mundtlig 5,95 6,69 Total 5,87 6,02 Samfundsfag Mundtlig 6,79 5,89 Total 6,79 5,89 Mundtlig 6,17 Tysk Skriftlig 7,54 Total 6,83 Hjemkundskab Mundtlig 8,75 Projektopgave Samlet bedømmelse 6,62 7,04 Total 6,47 6,34 29

31 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Engskovskolen, afd. Jernløse 9. klasse 10. klasse 27 69,2 % 26* 57,8 %* *(Nr. Jernløse Undløse2012) Erhvervsuddannelser 1 2,6 % 3* 6,7 %* Gymnasiale uddannelser 10 25,6 % 15* 33,3 %* Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0* 0,0 %* Andet 1 2,6 % 1* 2,2 %* Total 39 45* Specialpædagogisk bistand Der er endnu ikke udarbejdet fælles retningslinjer for specialpædagogisk bistand på Engskovskolen, men det er i pipeline for skoleåret Overordnet de tre afdelinger: LP-tilgangen er det fælles fundament for den specialpædagogiske indsats. De tre afdelinger arbejder nu alle med LP. Specielt på Afd. Jernløse ser vi nu værdien af at være LP skole. Den specialpædagogiske indsats koordineres gennem skolens kompetencecenter, der sammenlægges i skoleåret for derigennem at sikre videndeling og en samlet indsats. Der er afsat en pulje timer til AKT samt STU timer til brug i klasserne for støtte af faglig og social inklusion samt sparring med lærerteamet Det forudsættes at der i indskolingen arbejdes løbende med holddannelse i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Dette søges udviklet i hvor pædagogernes faglige styrker inddrages i arbejdet og der differentieres mellem klasserne, i forhold til tildelingen af pædagogtimer. Forældre inddrages mest muligt i udformningen af indsatsen, og der er især i integrationsprojekter rigtig gode erfaringer med hyppige statusmøder med lærere og forældre. KF er specielt i dette skoleår brugt flittigt, - afklaring og udredning af eleverne er blevet styrket. Så vidt muligt tilrettelægges særlige indsatser, så de kan gennemføres i normalundervisning dette sker gennem et tæt samarbejde mellem klassens normallærere og ressourcepersoner. 30

32 Dansk som andet sprog Ikke aktuelt Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Ikke aktuelt Pædagogiske processer Inklusion Skolen er nu LP skole (afd. Jernløse på 3. år samt Undløse og Knabstrup på 1. år). Alle medarbejdere er nu uddannet indenfor området og alle LP- grupper er i gang med arbejdet. Der er et tæt samarbejde med børnekonsulentcentret og skolens kompetencecenter i og omkring arbejdet. LP-opstarten har medvirket til en fælles tilgang til inklusionsproblematikker, et fælles sprog og en fælles forståelse for vores egen rolle i arbejdet med børnene. Undervisningsmiljøet og elevernes trivsel Der har været særlig indsats for at fremme undervisningsmiljø samt uddannelsesparathed ved implementering af UPV(undervisningsparathed) i overbygningen. Desværre er Engskovskolens generelle bygningstilstand i en stand der ikke understøtter et frugtbart undervisningsmiljø. Vi ser frem til at der i og de kommende år renoveres på afdelingerne. Vi ser specielt frem til renovering af afd. Jernløse med start august Der er i skoleåret og vil fortsat blive indkøbt skolemøbler således a elevernes individuelle arbejdspladser understøtter gode arbejdsstillinger. IT Vi er efter en voldsom satsning i klasserne tæt på at kunne tilbyde rimelige IT værktøjer til lærerne i klasserne (digitale tavler ig projektorer) Der er endnu store mangler omkring maskiner (bærbare og stationære). Vi ser frem til skoleåret hvor Engskovskolen ligger til at få trådløst netværk samt bærbare. Skolens egne ressourcer målrettes tillige digitale læremidler. Samarbejde mellem undervisning og SFO - Faglighed Arbejdet i klasseteamet inddrager både pædagoger og lærere der alle deltager på lige fod i de ugentlige teammøder, sociale arrangementer m.m., ligesom de i fællesskab udarbejder årsplaner, laver inklusionsindsats og forældresamarbejde. For at sikre udnyttelse af begge faggruppers kompetencer, er der udarbejdet funktionsbeskrivelse for 31

33 skolepædagogernes arbejde i undervisningstiden. SFO på de tre afdelinger samarbejder om fælles arrangementer på tværs af afdelingerne, herunder ture, ferier etc. SFO er tillige alle DGI certificeret, hvilket betyder mere bevægelse på dagen, der gerne skulle understøtte elevernes lyst og muligheder for læring. SFO samarbejder på tværs af afdelinger i forhold til personalekompetencer, hvilket betyder bedst mulig kvalitet i aktiviteterne. På afd. Undløse I indeværende skoleår har vi arbejdet med et 20 minutters læsebånd hver morgen. Året før introducerede vi arbejdet med faglig læsning i klasserne. Vi har arbejdet med planer om, at få forenet den faglige læsning med læsebåndsarbejdet som næste trin. Løbende evaluering Engskovskolen understøtter evaluering ved: UPV i overbygningen hvor der sættes mål og vurderes både af lærere og elever. Disse benyttes så dels i samtaler med eleverne og dels i samtaler mellem kontaktlæreren og forældrene. LP-tilgangen er den væsentligste indsats på området der konstant skal udvikles. LP tvinger os i arbejdet til at holde et konstant fokus på, om igangsatte initiativer virker efter hensigten. Der testes på alle klassetrin i dansk og matematik, og der er fokus på at finde egnede måder, hvorpå nationale test kan inddrages i den løbende evaluering. Der er arbejdet med elevplaner i alle fag, og der sker en evaluering sammen med forældre på skolehjemsamtaler. Vi arbejder på en fælles test og evalueringsplan for Engskovskolen, som forventes at være vedtaget på skolen efteråret 13, med inddragelse af Holbæk kommunes nye læseplan herunder obligatoriske test. Samarbejde mellem skole og hjem Vi arbejder i fællesskab med bestyrelsen omkring kommunikation, værdier og samarbejde der gerne i efteråret skal munde ud i fælles principper og retningslinjer for skole hjem samarbejdet. Især er der et udbredt samarbejdet i forbindelse med inklusion. Der afholdes løbende udviklingsmøder med deltagelse af forældre omkring alle sager, hvor der er særlige behov. Der arbejdes med elektroniske elevplaner i alle fag der benyttes ved samtalerne. I overbygningen arbejdes med UPV samt indførsel af kontaktlærerordning. Skolehjemsamtaler gennemføres to gange årligt. Der er fokus på at udvikle fleksible former for skolehjemsamarbejde, og det har medført nye mødeformer, bl.a. morgenmøder, caféarrangementer og flere sociale arrangementer. SFO og skole holder særlige introduktionsmøder for kommende børnehaveklasse forud for elevernes skolestar 32

34 Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Engskovskolen disse aktiviteter og initiativer: Inklusion - Faglighed - Trivsel - Uddannelsesparathed Hele skolen Udarbejdelse af samlet skoleplan for Engskovskolen omkring faglighed, kommunikation, videreuddannelse etc. LP på alle skolens matrikler Kurser/videreuddannelse af ressourcepersoner (Aktionslærere, Inklusionsmedarbejder, digitale lærermidler, læsevejleder, CL, ICDP etc.) STU team for hele Engskovskolen Fælles læringscenter for Engskovskolen Samlet AKT team - indsats der kan rykke ud på hele skolen klasse For dele af skolen Aldersintegrerede klasser på afd. Knabstrup Mere idræt i skolen klasse via 2 ekstra idrætstimer samt ATK aldersrelateret træning Team Danmark koncept samarbejde med læreruddannelsen. OS+ opdagende skrivning 2. årgang Særlig læseindsats samarbejde med LæseTek (3. årgang i Jernløse og 6. klasserne i Undløse og Knabstrup) Vokal brug af elevplaner på mellemtrinnet, dialogværktøj UPV i overbygningen klasse E-protokol i overbygningen klasse NNS samarbejde med EUC og overbygningen omkring overgange, kendskab til ungdomsuddannelserne etc. 33

35 SFO SFO samarbejde mellem matriklerne (fælles ture, samlet i ferier, jobswop ) klasse Fokus på brug af pædagogernes kompetencer i skole og fritid SFO hverdag fast bevægelsesaktivitet på hver matrikel hver dag Uddannelse løbende uddannelse af AKT Differentieret brug af skolepædagoger i undervisningen, samt udnyttelse af pædagogernes faglige kompetencer Inklusion - specifikt AKT samlet indsats på tværs af matriklerne på Engskovskolen. AKT timerne tænkes som en pulje timer, som benyttes fleksibelt til hele opgaven. LP Uddannelse af ICDP lærere og ledere - Kurser i Cooperativ Learning (lærere) Aldersintegrerede klasser på afd. Knabstrup SFO - Tilbud om uddannelse - AKT Faglighed - specifikt Uddannelse af læringsvejledere, læsevejledere (første modul) Læringscentermedarbejderne sætter faglige projekter i gang i undervisningen (læsemaraton, digitale læremidler ) ATK aldersrelateret træning alle elever 4 timers idræt om ugen Implementering af læsepolitik, fælle testplan for dansk og matematik Fagudvalgssamarbejde på tværs af matrikler, med læringsvejledere som tovholdere OS+ opdagende skrivning på 2. årgang SFO - Kompetenceafklaring af pædagogerne. Pilot - enkelt klasse med synlig læring/feedback Trivsel - specifikt LP på skolens matrikler (4. år i Jernløse, og andet år i Knabstrup og Undløse) se note 1 LP koordinator sikrer sammenhæng i LP arbejdet for hele skolen. Tovholdermøder holdes fælles. I dette år vil der sættes mere fokus på kollegiale observationer til brug for LP arbejdet, det organiseres blandt medarbejderne, herudover er der mulighed for at inklusionsvejleder, AKT eller STU medarbejder inviteres med i klassen. Det aftales på forhånd hvad der ønskes observeret på. Arbejde med værdier, principper og retningslinjer for det gode samarbejde i skolebestyrelse og blandt medarbejdere AKT i klasserne forebyggende indsats Tæt og løbende forældresamarbejde SFO - Brug af DGI værktøjskassen (alle er DGI certificerede) 34

36 Uddannelsesparathed - specifikt NNS planlægning af fælles projekt mellem EUC og overbygningen (er i beskrivelsesfasen) UPV - At benytte og videreudvikle uddannelsesparatheds-vurderingsredskabet på skolen og i Holbæk kommune. E-protokol SFO - tur, aktiviteter, mødevirksomhed på tværs af matrikler for hele Engskovskolen. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen kan med glæde konstatere, at karakterniveauet for Engskovskolen på væsentlige områder ligger over gennemsnittet for Holbæk kommune og anerkender med glæde de mange kræfter, der er lagt i skolens udviklingsplan som fremadrettet, efter bestyrelsens mening, vil styrke Engskovskolen nu og i fremtiden omkring de faglige, sociale og personlige kompetencer for eleverne samt styrke de faglige fællesskaber for personalet. 35

37 Kildevangens skole Skoleleder: Kathy Mikkelsen Afdeling Vipperød Rensdyrvej Vipperød Daglig leder: Lis Thrane Hansen Afdeling Ågerup Krogvejen Vipperød Daglig leder: Ole Danielsen 36

38 Rammebetingelser Kildevangens skole afd. Vipperød afd. Ågerup Antal klassetrin Antal spor 1 til 3 2 til 3 1 Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 20,5 21,7 17,0 Antal elever pr. lærer 10,6 15,5 5,7 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 10,7 - heraf sygefravær 5,8 - heraf lederbevilget fravær 4 - heraf ulovligt fravær 0,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt Antal elever, der går i SFO klasse *Regnskab 2012 (5/12) kr *Udgift pr. elev (5/12) kr *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 460 Antal elever pr. nyere pc 0,05 0,05 0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) 0 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (t.) 0 Antal lærerårsværk 40,4 30,2 10,2 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 32,7 32,1 33,3 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,4 0,4 0 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 7,12 3,35 7,54 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 94,6 92,3 96,9 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer Timer pr. lærer til efteruddannelse 15 37

Kvalitetsrapport 2013-14. Holbæk Kommune - skoledel

Kvalitetsrapport 2013-14. Holbæk Kommune - skoledel Kvalitetsrapport 2013-14 Holbæk Kommune - skoledel Skoleåret 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen... 5 Rammebetingelser... 6 Resultater... 7 Specialpædagogisk bistand... 7

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale. Svinninge Skole Hovedgaden 76F, 50 Svinninge http://www.svinningeskole.dk Skoleleder: Henning Hansen Almindeligt skoletilbud for børnehaveklasse til niende klasse. Specialtilbud for elever med ADHD Rammebetingelser

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Notat Fagcenter for Læring og Trivsel D. 21. april 2015

Notat Fagcenter for Læring og Trivsel D. 21. april 2015 Notat Fagcenter for Læring og Trivsel D. 21. april 2015 Redegørelse om klassedannelsen i folkeskolerne pr. 1/8 2015 Ved Byrådets vedtagelse af den ny skolestruktur blev det besluttet, at Udvalget for Børn

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Elevfravær. Formål Indikatoren kan bruges som baggrundsinformation i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten.

Elevfravær. Formål Indikatoren kan bruges som baggrundsinformation i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Elevfravær Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatorerne vedrørende elevernes fravær beskriver det gennemsnitlige elevfravær opdelt i forhold til fravær på grund af sygdom, fravær med

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Udviklingen i elevtal afdelinger i Katrinedalskolen fra

Udviklingen i elevtal afdelinger i Katrinedalskolen fra Fagcenter for Læring og Trivsel, den 6. februar 2015 Distrikt Katrinedal elevtal og antal børn i dagtilbud Skoledistriktet 2015 -Januar Distriktet samlet 17,8 673 afd. Svinninge 21 440 afd. Gislinge 21,9

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Nyt om skolestrukturen

Nyt om skolestrukturen Nyhedsbrev nr. 5 22. juni 2012 Nyt om skolestrukturen Til Alle ansatte Til Skolebestyrelser Alle ansatte Hovedudvalget Skolebestyrelser Hovedudvalget Vil du vide mere, kan du klikke på: Vil du vide mere,

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Organisationsændring af ledelsen på Holbæk Kommunes Folkeskoler. Tirsdag den 20. december 2011

Organisationsændring af ledelsen på Holbæk Kommunes Folkeskoler. Tirsdag den 20. december 2011 Organisationsændring af ledelsen på Holbæk Kommunes Folkeskoler Tirsdag den 20. december 2011 Organisationsændring Ny skolestruktur Byrådet i Holbæk Kommune besluttede den 9. november en ny skolestruktur

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14. Holbæk kommune - Kommunedel

Kvalitetsrapport 2013-14. Holbæk kommune - Kommunedel Kvalitetsrapport 2013-14 Holbæk kommune - Kommunedel Skoleåret 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Folkeskoler i Holbæk Kommune... 3 Resultatoplysninger... 4 Karakterer i de bundne afgangsprøver

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Udviklingsplan for Skarrild Skole Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Ledelse tæt på. Horsens den 23.10

Ledelse tæt på. Horsens den 23.10 Ledelse tæt på Horsens den 23.10 Præsentation Lars Kjems 56 år Skoleleder i 15 år, heraf 1 og 3 måneder på Skjoldhøjskolen Skolechef i 7 år Lærer i 7 år Skjoldhøjskolen og hvad der skal ledes Udfordringer

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport (Thyregod Skole)

Kvalitetsrapport (Thyregod Skole) Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010 Skolerapport fra (Thyregod Skole) ved (Søren Færck) Skolens navn - almendelen 2008 2009 2010 1. Thyregod Skole a Antal klassetin 10 10 10 b Antal spor pr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016 SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere