NORDEN I ARKTIS. Kortlægning af Nordens aktiviteter i Arktis i perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDEN I ARKTIS. Kortlægning af Nordens aktiviteter i Arktis i perioden 1996-2013"

Transkript

1 NORDEN I ARKTIS Kortlægning af Nordens aktiviteter i Arktis i perioden Kortlægningen blev udført af ekstern projektleder Justyn Salamon i begyndelsen af 2013 Projektets fagrådgiver: Seniorrådgiver Marianne Neraal mane@norden.org v/ Justyn Salamon juusaami@gmail.com tlf

2 NORDEN I ARKTIS HVEM OG HVAD HVORFOR HVOR MEGET HVORNÅR HVOR

3 HVORFOR Der er flere grunde til, HVORFOR vi taler om Nordens rolle i Arktis Arktis er et hot topic i Norden og globalt, og Norden har været aktiv aktør i Arktis siden 1990-erne Nordiske land- og havområder er en del af Arktis Nordiske lande har været medlemmer af Arktisk Råd siden maj 2013 er afslutning på Nordens roterende formandskaber i Arktisk Råd: Norge, Danmark, Sverige i perioden og Finland, Island i perioden Arktis er et tværfagligt emne og Norden har gennem flere år bidraget til og fulgt med i interdisciplinært og internationalt samarbejde Mennesket er en vigtig ressource i Arktis og Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogrammer har siden begyndelsen haft først og fremmest det menneskelige aspekt for øje 3

4 HVORNÅR Der er nogle vigtige datoer for, HVORNÅR Norden har markeret og fortsat markerer sin rolle i forhold til Arktis 1990 Siden 1990-erne har Nordisk Ministerråd arbejdet på at udvikle en arktisk strategi med fokus på øget synlighed i forhold til Nordens internationale samarbejde om Arktis 1996 Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige bliver medlemmer af Arktisk Råd, som formelt etableres i Ottawa, Canada i 1996 Femårige arktiske forskningsprogrammer udarbejdes af Nordisk Ministerråd i 1996 Nordisk Atlantsamarbejde NORA under Nordisk Ministerråds regionalpolitiske samarbejdsprogram etableres i 1996 / NORAs aktiviteter i Nordatlanten og Vestnorden involverer automatisk den arktiske region 1997 Nordic Centre for Spatial Development NORDREGIO etableres i 1997 af Nordisk Ministerråd, som finansierer % af NORDREGIOs aktiviteter, hvoraf en del fokuserer på Arktis 1998 Nordisk Ministerråds femårige Arktiske Forskningsprogrammer med et budget på 35 mio. DKK pr. år igangsættes i

5 1999 Nordisk Handlingsprogram for Natur- og Kulturbeskyttelse i Arktis udarbejdes i 1999 og igangsættes for perioden med fokus på Island, Grønland og Svalbard Finlands formandskab i Arktis Råd i perioden Islands formandskab i Arktis Råd i perioden Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram igangsættes med et budget på 15,9 mio. DKK. Derudover går 20,4 mio. DKK til andre arktiske projekter og aktiviteter i perioden 2005 NordForsk og Nordic Innovation Centre (NICe) etableres i 2005 / siden har begge organisationer udviklet arktiskrelevante initiativer og netværk Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram igangsættes med øget fokus på International Polar Year / årligt budget 6-8 mio. DKK Norges formandskab i Arktisk Råd i perioden Knowledge Building and Networking Programme for North-West Russia igangsættes i 2007 Som resultat af en fusion af Nordisk Genbank, Nordisk Genbank Husdyr og Nordisk Skovbrugs Frø- og Planteråd etableres NordGen i 2008 Under svensk formandskab arrangerer Nordisk Ministerråd 9-10 september 2008 konferencen Common Concern for the Arctic i Ilulissat, Grønland. Følgende organer og lande blev repræsenteret: Nordisk Ministerråd og partnere af Northern Dimension, EU, Arktisk Råd, Barents Euro-Arctic Council, Kina, Korea og en række eksperter samt NGOer med relevans for Arktis 5

6 I 2009 etableres seks miljøgrupper under Nordisk Ministerråd for Miljø (MR-M): Klima og Luftgruppen (KOL), Nordisk Kemikaliegruppe (NKG), HAV-gruppen (AEG), Arbejdsgruppen for Terrestriske Økosystemer, Nordisk Affaldsgruppe (NAG), Miljø- og Økonomigruppen (MEG) og Arbejdsgruppen for Holdbar Konsumption og Produktion (HKP). Grupperne yder blandt andet støtte til Arktisk Råds arbejdsgruppernes rapporter: AMAP (KOL), CAFF (NKG) og PAME (HAV-AEG) Nordiske miljøministre beslutter sig for en ny miljøstrategi i Arktis, hvilket er kilden til Nordisk Miljøhandlingsprogram I 2009 overtager Nordregio forvaltningen af Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogrammer Nordisk Miljøhandlingsprogram igangsættes som følge af nordiske ministres beslutning for en ny klimastrategi (2006). Programmet indeholder en særlig strategi i forhold til arbejdet med klima og miljøtrusler i Arktis Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram igangsættes med hovedfokus på bæredygtig udvikling i Arktis / programmets årlige budget udgør 8 mio. DKK Danmarks formandskab i Arktisk Råd i perioden Top-level Research Initiative igangsættes af NordForsk i 2009 med Arktis som horisontalt tema og initiativets finansieringsprogram strækker sig over 5 år til Under dansk formandskab afholder Nordisk Ministerråd den 26. maj 2010 konferencen Arctic Changing Realities. Der er fokus på følgende tre emner: global og lokalt styre i Arktis, ressourcer i Arktis og livet i Arktis marts 2010 arrangerer Nordisk Ministerråd en konference i København med fokus på arktiske urbefolkningernes helsesituation. Mødet gennemføres under Den Nordlige Dimensions Partnerskab for Helse og Social Velfærd (NDPHS) i fællesskab med WHO. 6

7 Sveriges formandskab i Arktisk Råd i perioden I 2011 starter Nordisk Institut for Asienstudier et pilotprojekt Asien i et skiftende Arktis I 2011 udgiver Nordisk Ministerråd rapporten Megatrends in the Arctic. Rapporten fokuserer på den aktuelle og den sandsynlige situation i Arktis i fremtiden via en gennemgang af udfordringerne og de eksisterende tendenser i regionen. Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram igangsættes med fokus på bæredygtig udvikling i Arktis. Programmet har to finansieringsspor: 6,5 mio. DKK årligt til projekter og 3 mio. DKK årligt til politiske initiativer forbundet med Arktis NordForsk iværksætter NORIA-net on Arctic Research som er en forberedende samarbejdsaktivitet omfattende nordiske initiativer i tværfaglig arktisk forskning Miljøministrene fra Danmark, Finland, Færøerne, Island, Norge, Sverige og Åland har under ministermødet på Svalbard den marts 2012 drøftet, hvad der skal gøres for at begrænse udslippet af kortlevende klimakomponenter som sod og metan både globalt og i Nordens nærområder. Mødet resulterede i Svalbarderklæringen om kortlevende klimadrivere 2012 (SLCP). Nordisk Strategy for Corporate Social Responsibility igangsættes i En strategi som fokuserer på den globale sammenhæng, hvor nordiske virksomheder opererer, investerer, producerer og handler. Nordisk CSRstrategi har en særlig arktisk dimension. Der er fokus på udviklingen af ansvarlig forretningsførelse i Arktis. Udvikling af værktøjer og ekspertise baseres på OECD-retningslinjerne for multinationale virksomheder. NordMin etableres. NordMin er et nordisk netværk af ekspertise for en bæredygtig minedrift og mineralindustrien finansieret af Nordisk Ministerråd. NordMin er etableret for at forbinde interessenter i Nordisk minedrift og mineral sektor som: industri, forskning, regeringen og regionerne. Arktis er i centrum under Nordisk Råds temasession den 23. marts 2012 i Reykjavik. Debatten omhandler de mange forskellige aspekter i Arktisk politik: fødevareproduktion, fiskeri, landbrug, industri, turisme, bæredygtigt miljø, urbefolkningens rettigheder og meget mere Nordisk Ministerråd igangsætter i 2012 et kortlægnings- og kommunikationsprojekt Norden i Arktis, som har til formål at opsamle Nordiske aktiviteter og initiativer i Arktis i perioden

8 Formel afslutning på 5 nordiske landes formandskab i Arktis Råd ( og ) i maj 2013 I 2013 er der allerede 28 afsluttede projekter inden for Det Arktiske Samarbejdsprogram / projekterne omfatter følgende emner: klima og miljø, uddannelse og kompetenceudvikling, bæredygtig erhvervsudvikling og samfund Nordisk Miljøhandlingsprogram etableres, hvor der bl.a. er fokus på at bevare det arktiske miljø og at fremme de arktiske perspektiver på internationale fora I forbindelse med Nordisk Råds temasession i Stockholm i april 2013, arrangerer Nordisk Ministerråd et seminar om bærekraftig næringsudvikling og ressourceudvinding i Arktis den 9. april

9 HVOR MEGET Konkrete tal viser, HVOR MEGET Nordens aktiviteter i Arktis har udviklet sig siden 1996 I løbet af 17 år, i perioden , har Nordisk Ministerråd etableret 5 arktiske forsknings- og samarbejdsprogrammer, som med et samlet budget på over 125 mio. DKK har resulteret i flere hundrede projekter, arktiske aktiviteter og politiske initiativer. Samarbejdsprogrammernes fokus har ligget på klimamæssige problemstillinger, samarbejde med Arktis Råd, det arktiske samfunds udfordringer samt bæredygtig udvikling i Arktis Nordens finansielle midler har støttet et tværfagligt samarbejde om Arktis inden for omkring 20 områder, som strækker sig fra klima og miljø gennem en række naturmæssige forvaltningsemner til samfunds- og kulturproblematikken i Arktis Der kan defineres omkring 15 underregioner inden for Arktis, som nordiske projekter har fokuseret på Inden for Nordisk Ministerråds 6 fagområder har 27 institutioner, organer og samarbejdspartnere været beskæftiget med Arktis og skabt netværk til yderligere institutioner, som på mere eller mindre måde har været involveret i samarbejdet om Arktis under den nordiske paraply I løbet af 6 år ( ) har Nordisk Ministerråd bevilliget til miljøstrategiske spørgsmål 33 mio. DKK, som har bidraget til gennemførslen af over 50 arktiskrelevante projekter De 33 mio. DKK blev disponeret i en mellemvægt i forhold til miljømæssige toksiner (ca. 17 mio. DKK) og til klimarelaterede projekter (16 mio. DKK) Arktisk Råds arbejdsgruppers arbejde (AMAP, CAFF og PAME) blev støttet med 8 mio. DKK ud fra de bevilligede 33 mio. DKK til nordisk miljøstrategi i perioden

10 HVOR Der er flere områder i Arktis, HVOR Norden har været aktiv siden 1996 Mest aktivt har Norden været i Skandinaviens arktiske områder såsom Nordområderne, Nordkalotten, Sápmi, Fennoscandia, Barentsregionen, Svalbard (Nordgen, MR-M, Nordregio, NordForsk) Dynamisk nordisk aktivitet ser man også i Nordatlanten: Island, Grønland, Atlanterhavet, Vestnorden (NORA, AG-Fisk, MR-FJLS, MR-M, Nordregio) Derudover har Norden også samarbejdet om og med Ruslands arktiske områder omkring det nordvestlige Rusland, Fennoscandia, Kola halvøen og Karelia (MR-M, Nordgen, NEFCO, Nordisk Informationskontor i Skt. Petersburg, NOR) Der kan også spores aktiviteter og forskernetværk med relation til Canada og USA (SNS, MR-NER, MR-K, MR-U) Nordisk forskningssamarbejde om Arktis involverer yderligere europæiske lande, hvilket ses i en række forskningsprojekter finansieret under arktiske samarbejdsprogrammer og NordForsk. Derudover er Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) i gang med at fokusere på India og Kinas rolle i forhold til det skiftende Arktis 10

11 HVEM OG HVAD Flere nordiske fagområder, organer samt arbejdsgrupper har samarbejde om Arktis på en tværfaglig plan Følgende Nordisk Ministerråds fagområder, institutioner og samarbejdsorganer viser engagement, ekspertise og interesser i forhold til et samarbejde om Arktis: De nordiske regeringers miljøsamarbejde De nordiske regeringers miljøsamarbejde styres af Nordisk Ministerråd for Miljø (MR-M). Miljøsamarbejdet bidrager til at bevare og forbedre miljøkvaliteten og livskvaliteten i Norden samt påvirke det regionale og internationale samarbejde, herunder Arktis. Det nordiske miljøsamarbejde repræsenteres af flere samarbejdsgrupper, som i perioden har til sammen realiseret over 50 projekter på et budget omkring 33 mio. DKK. I 2013 er der blevet iværksat det næste miljøhandlingsprogram for perioden Programmet udgør mandat for miljøgruppernes fremtidige arktiske initiativer, som bl.a. har til formål at gøre indsats for miljøbeskyttelsen i Arktis og at gøre de arktiske miljø- og klimaproblemstillinger synlige på internationale fora. Klima og Luftgruppen (KOL) Klima og Luftgruppens arktiske aktiviteter inkluderer blandt andet: støtte til rapporter under Arktisk Råds arbejdsgruppe AMAP (Arctic Monitoring Assessment Programme), CAFF (Conservation of Arctic Flora and Fauna) og PAME (Protection of the Arctic Marine Environment) kortlevende luftforeningens klimapåvirkning i Arktis samt virkningerne af klimaændringer på miljøforurenende stoffer i Arktis forskning om udveksling af kuldioxid mellem atmosfæren og havet i Arktis (CO2 flux i arktiske kystnære farvande, Øst Grønland) højdemålinger af gletsjere og klimaændringer fremover vil arbejdet med AMAP projekter, gletsjermålinger, sod og CO2 fortsætte 11

12 NOAK Arbejdsgruppens hovedopgaver er at forberede og medvirke til gennemførelsen af undersøgelser og projekter, forberede relevante møder samt tilrettelægge konferencer, som kan understøtte de nordiske klimaforhandleres position i de globale klimaforhandlinger. Gruppens overordnede mål er at bidrage til vedtagelsen af en global klimaaftale med bindende og ambitiøse mål. NOAK har på det sidste ikke været aktiv med arktiske spørgsmål. NOAKs aktuelle arbejde går hånd i hånd med klimaforhandlingerne. Men det betyder ikke, at det arktiske ikke kunne spille nogen rolle i NOAS arbejde i fremtiden, hvis det kan knyttes til de centrale forhandlingsspørgsmål. Nordisk Affaldsgruppe (NAG) Nordisk Affaldsgruppe arbejder for en bæredygtig affaldsbehandling i Norden og i Europa. Bidrag til udarbejdelsen af EU s regelværk gennem fælles nordiske indspil er vigtig. Tilpasning af EU s regelværk til de specielle nordiske forhold er et andet fokusområde. NAG har været involveret i enkelte arktiske projekter siden Nordisk Kemikaliegruppe (NKG) Nordisk Kemikaliegruppes arbejde fremmer en kemikaliepolitik hvis overordnede mål er bæredygtig udvikling baseret på et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau for både nuværende og kommende generationer. NKGs arbejde i forhold til Arktis har først og fremmest fokuseret på at yde bidrag til reduceringen af mængden af miljøgifte som mennesker og natur i Arktis er udsat for. Med hensyn til Arktis har NKGs arbejde primært fokuseret på miljømæssige toksiner, der spredes til Arktis, såsom kviksølv og langlevende organiske miljøgifte, der er kendt som POP. NKG støtter FNs miljøprogram UNEP (United Nations Environment Programme) som har fokus på overvågning af udledningen af kviksølv. Dette samarbejde er vigtigt i forhold til den globale aftale om at reducere den langtrækkende udledning af kviksølv til det arktiske miljø. NKG samarbejder også med KOL i forbindelse med AMAP rapporter og HAV gruppen. NKG er fremover interesseret i at bidrage til projekter, der kan påvirke reduktionen af sundhedsskadelige stoffer for mennesker og organismer i miljøet i Arktis. Miljø- og Økonomigruppen (MEG) Miljø- og Økonomigruppen er en tværsektoriel gruppe med et mandat som godkendes af både miljøsektoren og finanssektoren i Nordisk Ministerråd. Arbejdsgruppens hovedopgave er at behandle relevante miljøøkonomiske spørgsmål af fælles nordisk interesse. MEGs engagement i forhold til Arktis ses i enkelte projekter i samarbejdet med andre miljøgrupper. 12

13 Havgruppen (HAV) Gruppen skal støtte de nordiske lande med aktiviteter som bidrager til opbygningen af det videnskabelige baggrundsmateriale og skabe et udgangspunkt for fælles tiltag mod forurening af de nordiske hav- og kystmiljøer. HAV gruppens relation til Arktis ses i en række projekter om det arktiske hav samt samarbejdet med AMAP. Arbejdsgruppen for Terrestriske Økosystemer (TEG) Gruppen har et bredt mandat som omfatter beskyttelse og bæredygtig anvendelse af naturen, biologisk mangfoldighed, landskaber, kulturminder og kulturmiljø samt friluftsliv. Gruppen har deltaget i en række arktiske projekter, bl.a. i den Euroarktiske Barents region. Nordisk Miljøfinansieringsbureau (NEFCO) Nordic Environment Finance Corporation (NEFCO) er en international finansiel institution oprettet af de fem nordiske lande i NEFCO finansierer investeringer og projekter primært i Rusland og Østeuropa. NEFCO finansierer projekter vedrørende positive miljøeffekter i forhold til den nordiske regions interesser. NEFCO har siden 2012 øget sine interesser inden for Arktis. Dette ses bl.a. i et samarbejde om finansiering af miljøprojekter i Ruslands arktiske egne med fokus på Short Lived Climate Forcers (SLCF). Svalbarderklæringen om kortlevende klimadrivere 2012 Miljøministrene fra Danmark, Finland, Færøerne, Island, Norge, Sverige og Åland har under ministermødet på Svalbard den marts 2012 drøftet, hvad der skal gøres for at begrænse udslippet af kortlevende klimakomponenter som sod og metan både globalt og i Nordens nærområder. Svalbarderklæringen skal bidrage til at bremse temperaturstigningen, som er særligt stor i Arktis, og som har medført en væsentlig reduktion af isudbredelsen i regionen i løbet af de sidste 30 år. På baggrund af denne ministererklæring vil de nordiske lande samarbejde om at udvikle og styrke nationale udslipsregnskab samt støtte op om relevante internationale initiativer. Link til Svalbarderklæringen: nordisk-ministerraad-for-miljoe-mr-m/deklarationer-og-erklaeringer/ svalbarderklaering-om-kortlivede-klimakomponenter 13

14 Nordisk Ministerråd for Fiskeri, Havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug (MR-FJLS) MR-FJLS består af ét ministerråd med fire politikområder: Fiskeri og Havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug. MR-FJLS kerneopgaver er at fremme bæredygtig udnyttelse af natur- og genetiske ressourcer. MR-FJLS er involveret i en række arktiskrelevante projekter, bl.a. om Arktisk Bioøkonomi, indsamling og opbevaring af genetiske ressourcer, rensdyrforskning og betydning for den arktiske natur såvel som det arktiske samfund, bæredygtig havbrug. Nordisk Genressourcecenter (NordGen) I forlængelse af det nordiske samarbejde omkring gendataindsamling, er NordGens fokus på Arktis først og fremmest forbundet med indsamlingen af genetiske ressourcer samt ansvar for deres bevaring og bæredygtig udnyttelse. Der er tale om udforskningen af genetiske data, som er relevante for fødevareindustri og landbrug. NordGen har stået for en række indsamlingsekspeditioner i Arktis og bidraget dermed til bredere viden af genetiske ressourcer i Arktis. Høj relevans for NordGens arktiske aktiviteter udgør også banksystemer SESTO samt Svalbard Global Seed Vault. SamNordisk Skovforskning (SNS) Arktis er relevant for SNS i forbindelse med den generelt stigende betydning af regionen og særligt i forbindelse med skovenes rolle som vedvarende ressourcer i den arktiske kontekst. SNS skal også deltage i projektet Bæredygtig bioøkonomi i Arktis og dermed indgå i et nordisk netværk i forhold til arktisk samarbejde. Tidligere har der været tale om finansiering af samarbejdsprojekter mellem Norden og Canada med relevans for skovforskningen. Der findes en del projekter som fokuserer på skov- og træer i Island, Nordatlanten, Fennoscandia samt netværk med amerikanske og canadiske eksperter. Nordisk Komité for Jordbrugs- og Fødevareforskning (NKJ) NKJ er et kontakt- og samarbejdsorgan mellem de nordiske landes forskningsråd og ministerier inden for jordbrugsområdet, herunder råvare- og fødevareproduktion. På nuværende tidspunkt er NKJ ansvarlig for koordinering af projektet Arktisk Bioøkonomi, som vil blive gennemført i samarbejde med nordiske institutioner under EK-FJLS (NordGen, SNS, AG-Fisk og NOR), EK-Miljø, EK-Energi, EK-Næring, EK-Regional, NORA, Nordic Innovation og Nordforsk. Projektet er også åbent for de regional aktører i det høje nord, hvoraf nogle er repræsenteret i Circumpolar Agricultural Association (CAA). 14

15 Nordisk Organ for Renforskning (NOR) På nuværende tidspunkt er NOR lagt ned, men der arbejdes på at få en ny organisationsform på plads. Organet blev stiftet i 1980 og havde til formål at fremme samarbejdet mellem nordiske ren- og rendriftsforskere. NOR bestod af delegationer fra medlemslandene i Finland, Norge og Sverige. Organet blev drevet med midler fra medlemslandene og efter Nordisk Ministerråds vedtægter fra 2003, blev der etableret et kontor i Tromsø, Norge. Nedenstående kontaktoplysninger er aktuelle i forbindelse med NOR. Arbejdsgruppen for Fiskerisamarbejdet (AG-Fisk) Fiskerisamarbejdet har først og fremmest fokus på nordatlantiske projekter, som delvis udgør relevans for Arktis. AG-Fisk indgår i samarbejde omkring projektet Arktisk Bioøkonomi og arbejder på etableringen af det islandske formandskab i Nordisk Ministerråd i Fiskerisamarbejdets erfaringer og ekspertise kan være relevante for nordisk samarbejde om Arktis, hvad angår havbrug og fiskerisektoren i de nordligste dele af Norden. Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) omfatter de nordiske MR-U er regeringers samarbejde inden for forskning og uddannelse, hvilket ledes af de nordiske uddannelses- og forskningsministre. Ministerrådet skal medvirke til at sikre, at Norden har en ledende position som kundskabs- og kompetenceregion. Blandt mest arktiskrelevante aktiviteter, hører finansiering af NordForsk som støtter en række arktiskrelevante forskningsnetværk og initiativer, bl.a. NORIA-net on the Arctic Research, Topforskningsinitiativet samt virke af Nordisk Samisk Institut og Nordisk Institut for Asienstudier. NordForsk Nordforsk blev grundlagt af Nordisk Ministerråd den 1. januar 2005 og har udgjort ved siden af Nordisk innovationscenter (NICe) et repræsentativt og koordinerende organ for forskning og innovation på det nordiske plan. Nordforsk blev etableret under Nordisk Ministerråd for uddannelse og forskning i forlængelse af Nordisk Forskningspolitisk Råd og Nordisk Forskeruddannelsesakademi (NorFA). Hovedinteressenter hos Nordforsk er de fem nordiske landes finansieringsorganer inden for forskning og innovation. Nordforsks virksomhed omfatter støtte til forsknings- og innovationsmæssig udvikling i alle nordiske lande inkluderet de autonome områder som Færøerne, Grønland og Ålandsøerne. Finansieringen henvender sig til storskala forskningsprogrammer, Centres of Excellence såvel som forskningsprogrammer med yderst høj relevans for de nordiske lande. Nordforsk støtter også samarbejde med europæisk forskning, herunder et samarbejde mellem NORIA og ERA (European Research 15

16 Area). Blandt fokusområder hører næringspolitik, transport, regionalpolitik, energi, jord- og skovbrug, turisme, uddannelse, teknologi, miljø mm. NORIA-net on Arctic Research NORIA-net on Arctic Research er et nordisk initiativ med ønske om at styrke og muliggøre fælles og tværfaglig forskning vedrørende Arktis. NORIA-net (Nordic Research and Innovation Area) er finansieret af NordForsk for at virke som et koordineringsinitiativ for nationale og nordiske forskningspolitiske organer. NORIA-net udgør en modpart til European Research Area (ERA). NORIA-net on Arctic Research har særligt ønske om at inddrage Arktisk Råds øvrige, ikke nordiske medlemmer såsom USA, Rusland og Canada. Hvad angår forskningsområder, lægges der særlig vægt på følgende ekspertiseområder: miljø og samfundsmæssig tilpasning til klimaændringerne sundhed og medicin samfundsvidenskab humaniora naturvidenskab og teknologisk udvikling Top-Level Research Initaitive (TRI) - Topforskningsinitiativet Topforskningsinitiativet vedrørende klima, energi og miljø er nutidens største fælles nordiske program forbundet med innovation og forskning og samtidigt et program med høj relevans for Arktis. Formålet med initiativet (TRI) er at inddrage de allerbedste agenturer og institutioner i Norden samt fremme forskning og innovation på højeste niveau for at gøre et nordisk bidrag til at løse den globale klimakrise. Programmet finansierer videnskabelige projekter som bidrager til forskningen af klimaforandringer og tilpasningen til disse. Initiativet TRI er relateret til de nordiske statsministers arbejdsgruppe Green Growth (2011). TRI sigter mod udviklingen af pålidelige klimamodeller som kan forudsige fremtidige klimaændringer og samtidig kunne forberede samfundet til at håndtere konsekvenserne af klimaændringerne. TRI strækker sig over en periode på fem år, de første finansieringsannonceringer har været udstedt i efteråret TRI består af seks programmer der omfatter de følgende tematiske modeller: klimaændringer klimaændringernes indvirkning på samfundet innovation og udvikling af løsninger inden for miljøteknologi, energieffektivitet og nye energiformer NordForsk har særligt ansvar for de første to kategorier: klimaændringer og deres indvirkning på samfundet. 16

17 Nordisk Samisk Institut (NSI) / Sámi allaskuvla Sámi University College Sámi allaskuvla/sámi University College er en samisk uddannelses- og forskningsinstitution som bevarer og udvikler samisk sprog, kultur og samfundsliv i et overordnet samisk perspektiv. Nordisk Samisk Institut er fra 1973 og blev sammenlagt med Sámi allaskuvla i Begge organer har udarbejdet fælles Strategiplan for perioden Nordisk Samisk Instituts og Sámi allaskuvlas projekter kan have relevans for andre organer inden for den arktiske befolknings kulturelle identitet, kulturarv, sprog samt rendrift og rendriftsforskning, natur- og ressourceforvaltning med særligt henblik på den samfundsmæssige kontekst. Begge institutioner er involveret i netværket angående Barentsregionen samt det nordvestlige Russland. Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) På nuværende tidspunkt har NIAS med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd iværksat et projekt med titlen Asien i et skiftende Arktis. Dette er et pilotprojekt der varer et år og ser på Asiens stigende fokus på Arktis samt faglige og strategiske interesser. Projektets fokus ligger omkring forskningsmiljøet, politik, økonomi, miljø og sikkerhed samt på de fire asiatiske ansøgere om observatørstatus under Arktisk Råd: Kina, Japan, Korea og Singapore. NIAS har ingen umiddelbare planer om at påbegynde yderligere arktiske projekter, men organets klare ambition er at udvide det nuværende projekt ud over det etårigt pilotprojekt til et større initiativ alt afhængigt af finansieringen. Nordisk Ministerråd for Kultur (MR-K) Under Nordisk Ministerråd for Kultur (MR-K) samles kulturministrene i de nordiske lande og Færøerne, Grønland og Åland. De har det overordnede ansvar for det nordiske kultursamarbejde i Nordisk Ministerråd. Det overordnede mål er blandt andet at fremme mangfoldigheden af kulturudtryk og at formidle kunstnere og deres arbejde. Kulturinstitutioner i Grønland og Island har en række projekter, som er baseret på netværket med arktiske kunstnere og som er til gavn for de arktiske samfund. Nordens Institut i Grønland (NAPA) Kulturinstitutionen NAPA har et bredt grønlandsk, nordatlantisk og vestarktisk netværk, som formidler viden om den arktiske kultur og samfundsproblemstillinger. NAPA støtter aktiviteter, som retter omverdens opmærksomhed mod de problemstillinger, som den arktiske og nordatlantiske befolkning er præget af. NAPA støtter blandt andet grønlandske kunstnere som skaber billedet af den arktiske verden og historie. NAPAs netværk strækker sig fra Skandinavien til Canada og USA. På vegne af NAPAs initiativ blev Grønland repræsenteret 17

18 under Arctic Winter Games i 2012 i Whitehorse, Yukon, Canada / AWG 2012 website. NAPA giver finansiel støtte til interessenter, som har deres virke og bopæl i Grønland. Derudover samarbejder NAPA med organisationer i de øvrige nordiske lande, der på forskellig måde samarbejder med Grønland eller som planlægger projekter af særlig interesse for samarbejdet mellem Grønland og Norden. Nordens Hus i Reykjavik (NOREY) Formålet med Nordens Hus i Reykjavik er at styrke forholdet mellem de nordiske lande samt at formidle nordisk kultur. Det gør Huset ved at skabe et tæt samarbejde med Nordisk Ministerråd, Kultur Kontakt Nord, Norden i Fokus og flere. Nordisk Ministerråd for Erhvervs-, Energi og Regionalpolitik (MR-NER) MR-NER ledes af ministre for erhvervs-, energi-, og regionalpolitik. De nordiske landes samarbejde inden for områderne erhverv, energi og regionalpolitik skal sikre regionens fortsatte gode vækst. Gennem forskellige organer arbejdes herunder med Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogrammer, Nordregio, innovationsstrategier i forhold til erhverv, energi, kompetenceudvikling og turisme i Arktis. Nordisk Atlantsamarbejde (NORA), som siden 1996 har været højt relevant for Arktis, indgår også under MR-NER. Nordregio Gennem en årrække med deltagelse i projekter med fokus på Arktis, har Nordregio opnået betydelig erfaring i at analysere arktiske forhold. Nordregios studier har inkluderet spørgsmål vedrørende social og økonomisk udvikling, formelle og uformelle økonomier, demografiske ændringer, levevilkår, adgang til infrastrukturen, konsekvenser af ressourceudnyttelse, ændringer i afviklingsstrukturerne og virkningen af globaliseringen på livsstil og perspektiver i den arktiske befolkning. Nordregios projekter er ofte blevet gennemført i samarbejde med arktiske befolkninger som samer, inuit og andre oprindelige grupper. Spørgsmål i forhold til de demografiske, sociale, økonomiske og miljømæssige udviklingsperspektiver i Arktis vil blive fulgt af Nordregio i fremtiden. Dette omfatter yderligere udvikling af vedvarende energi og begrebet grøn økonomi fra et arktisk synspunkt. Som et resultat af Nordregios ekspertise i spørgsmål vedrørende den historiske og nutidige udvikling af afviklingsstrukturerne i Arktis, er organisationen i stand til at yde et vigtigt bidrag til fremtidige forsknings- og udviklingsperspektiver. 18

19 Nordic Innovation Nordisk Innovation er et organ under Nordisk Ministerråds regi og er en central aktør i forhold til de nordiske handels-, industri- og innovationspartnerskabsprogrammer. Nordisk Innovation fokuserer på øget værdiskabelse gennem internationalt samarbejde. Nordisk Innovation blev etableret med henblik på at gøre de nordiske virksomheder konkurrencedygtige og innovative. Nordisk Innovation sigter mod at nå sine målgrupper ved at skabe partnerskaber mellem førende nordiske offentlige og private institutioner inden for handel og innovation. Nordkalottrådet Nordkalottrådet (NKR) er en af de otte regionale samarbejdsregionale organisationer i Skandinavien. De finansieres hovedsageligt af Nordisk Ministerråd. Geografisk omfatter Nordkalotten det nordlige Skandinavien, Troms, Finnmark samt Sápmi (Lapland) i Finland og Norrbotten i Sverige. Af hensyn til det kulturelle og miljømæssige samarbejde har Nordkalottrådet dannet to netværksgrupper: Nordkalottens Kulturråd og Nordkalottens Miljøråd. Nordatlantisk Samarbejde (NORA) NORA opererer i de arktiske og subarktiske områder af Norden. Derfor er de arktiske problemstillinger en del af det daglige arbejde hos NORA. Lige siden sin etablering i 1996 har NORA i kraft af sin geografiske udstrækning haft arktiske problemstillinger som en del af sit virksomhedsområde. Erhvervsudvikling, marine ressourcer, turisme, transport og informationsteknologi har typisk været blandt de prioriterede indsatsområder. Med det større internationale fokus på Arktis er den region, som NORA repræsenterer, rykket fra den globale yderkant til at have en central placering på den internationale dagsorden. Denne opmærksomhed er også smittet af på NORA som organisation. Det stod blandt andet klart, da OECD på en konference i København præsenterede OECD Territorial Review of the NORA Region på NORA REGION CONFERENCE 2011 med deltagere fra knap 20 ambassader herunder den kinesiske. De muligheder åbner for det nordiske samarbejde og NORA er da også en af de pointer, som OECD omtaler i sin reviewrapport, som kan læses på: For NORA vil det fremover være høj prioritet at omsætte netværksmuligheder til konkrete resultater i form af projektsamarbejde, som adresserer de arktiske problemstillinger, der er blevet særligt aktuelle i kraft af klimaforandringerne. 19

20 Den Nordiske Arbejdsgruppe for Tyndt Befolkede Områder (TBO) Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe for tyndt befolkede områder har til opgave at støtte de nordiske landes arbejde med at sikre bæredygtig energi til de egne af Norden, der enten er afkoblet eller ligger i periferien af de centrale energitransmissionsnet. I første halvdel af 2013 vil TBO undersøge, hvilke synergier og samarbejdsmuligheder findes mellem TBO og NEFCOs projekter med fokus på den russiske del af Arktis og Barentsregionen. Herunder er Barents energiarbejdsgruppe (BEAC JWGE) og NMRS informationskontor i St. Petersburg relevante aktører for samarbejde. Dette initiativ skal resultere i et pilotprojekt, som skal give svar på, hvilke temaer og lokaliteter er mest aktuelle for samarbejde om Arktis. Nordic Strategy for Corporate Social Responsibility Denne strategi fokuserer på den globale sammenhæng, hvor nordiske virksomheder opererer, investerer, producerer og handler. Verden og Norden står over for en række fælles globale udfordringer i de kommende år, som kan være forbundet under paraplyen af bæredygtig vækst. Udfordringerne omfatter behovet for fornyet vækst i kølvandet på den økonomiske krise, øget global konkurrence, klimaændringer, miljøforringelse, et indsnævret arbejdsmarked, et aldrende samfund, og de negative virkninger denne udvikling kan have på mennesker, fællesskaber, samfund, miljø og de kommende generationer. Nordisk CSR-strategi har en særlig arktisk dimension. Der er fokus på udviklingen af ansvarlig forretningsførelse i Arktis. Udvikling af værktøjer og ekspertise vil blive baseret på OECD-retningslinjerne for multinationale virksomheder. Relevante interessenter, herunder erhvervslivet, fagforeninger, ngo er og statslige organisationer vil blive inddraget. CSR-strategi prioriterer også en fælles Nordisk forskning, der har til formål at vurdere og sammenligne erfaringerne og praksis for mineselskaber, som er aktive i Finland, Sverige, Norge og Grønland. Undersøgelsen vil give en værdifuld sammenligning af de lovgivningsmæssige sammenhænge, økonomisk udvikling samt social og miljømæssig ansvarlighed. Undersøgelsesresultaterne vil indgå i CSR prioriteter i forhold til Arktis. Link til publikationen Nordic Strategy for Corporate Social Responsibility: NordMin NordMin er et nordisk netværk af ekspertise for en bæredygtig minedrift og mineralindustrien finansieret af Nordisk Ministerråd. NordMin er etableret for at forbinde interessenter i Nordisk minedrift og mineral sektor som: industri, forskning, regeringen og regionerne. Netværket vil udvikle og resultere i en bæredygtig nordisk minedrift og mineralindustri med en indvirkning på grøn vækst i de nordiske lande og Europa. Netværket skal fungere som en platform for det nuværende og fremtidige nordiske samarbejde på området. Forskning, innovation og uddannelse relateret til en bæredygtig nordisk minedrift og mineralindustri skal prioriteres. NordMin er finansieret af Nordisk Ministerråd i tre år ( ), og der skal forsøges at inddrage initiativet i andre nationale, nordiske og EU projekter i forbindelse med minedrift og mineralindustri. 20

21 Ministerråd for Social- og Helsepolitik (MR-S) De nordiske regeringers samarbejde inden for social- og sundhedssektoren ledes af de nordiske social- og sundhedsministre under Nordisk Ministerråd for Social- og Helsepolitik (MR-S). Det nordiske samarbejde inden for social- og sundhedsområdet er baseret på de fælles værdier som udgør fundamentet i den nordiske velfærdsmodel. Hvad angår Arktis, er der i MR-S netværk bl.a. fokus på tuberkulose og misbrugsproblemer i Grønland. Nordens Velfærdscenter Nordens Velfærdscenters opgave er at forbedre kvaliteten på det socialpolitiske område i Norden via uddannelse, information, fremme af forskning, udviklingsarbejde, netværksopbygning og internationalt samarbejde. Nordisk Råds temasession om Arktis i 2012 Arktis var også i centrum under Nordisk Råds temasession den 23. marts 2012 i Reykjavik. Debatten omhandlede de mange forskellige aspekter af Arktisk politik. Det drejede sig blandt andet om fødevareproduktion, fiskeri, landbrug, industri, turisme, bæredygtigt miljø, urbefolkningens rettigheder og meget mere. Det er centralt at fremme en udvikling som sikrer gode levevilkår for de mennesker som bor i de arktiske områder. Der var også debat om sikkerhed til søs. De mange nye turistdestinationer og krydstogtskibe kræver den fornødne beredskab og redningskapacitet. Det fremgik af debatten, at ulykker kan forebygges og bekæmpes. Der var også bred opbakning til at sikre rettigheder for de oprindelige folk. Det angår både sprog, uddannelse, levevilkår m.m. for urfolkene i Arktis. Endelig var der debat om de internationale aspekter af Arktis, hvor samarbejdet med Rusland, Canada, USA og EU er vigtig. Der er mange fora, der beskæftiger sig med Arktis politik, men Arktis Råd spiller den centrale rolle. Det blev derfor foreslået, at EU får observatørstatus i Arktis Råd. Det handler om at finde en balance mellem den lokale befolknings rettigheder og behov og beskyttelsen af områdets sårbare natur. Dette er vigtigt, fordi den globale interesse for at udnytte naturressourcerne i de arktiske områder vokser, og interessen for at bruge de fremtidige arktiske transportruter vil forøges. Sammenlagt involverer Arktis en række aktører både nationalt, regionalt og globalt. Temasessionen omfattede følgende præsentationer vedrørende Arktis: Præsidieforslag om en fælles nordisk strategi for Arktis Medlemsforslag om finansiering af redningskapacitet i Arktis Udvalgsforslag om miljø, olie- og gasudvinding i de arktiske områder Udvalgsforslag om Nordisk Råds velfærdspolitiske arbejde i Arktis Udvalgsforslag om urbefolkninger i Arktis Udvalgsforslag om sprog og uddannelse Udvalgsforslag om infrastruktur for forskning og forskernetværk i Arktis Link til resumé af Nordisk Råds Temasession 2012: 21

22 2013 v/ Justyn Salamon tlf

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede

Læs mere

Rapportering fra workshoppen Norden i Arktis, 7. maj 2013 af Justyn Salamon (ekstern projektleder ved NMR)

Rapportering fra workshoppen Norden i Arktis, 7. maj 2013 af Justyn Salamon (ekstern projektleder ved NMR) Rapportering fra workshoppen Norden i Arktis, 7. maj 2013 af Justyn Salamon (ekstern projektleder ved NMR) Nordisk Ministerråd afholdt et netværksmøde Norden i Arktis med fokus på Nordens igangværende

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030 NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre

Læs mere

NORDISK MINISTERRÅD November Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November Godkendelse af dagsorden

NORDISK MINISTERRÅD November Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November Godkendelse af dagsorden NORDISK MINISTERRÅD November 2004 Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November 2004. Hugi Ólafsson var formand for mødet. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med en ændring af dagsordenspunkternes

Læs mere

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2014 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2014-2017 samt prioriteringerne

Læs mere

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Nordisk seminar Nuuk 9. februar 2011 Kristian Birk Afdelingschef Vækst og Klima Footer indsættes via: 'Vis' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

EU og det Arktiske område

EU og det Arktiske område Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 for SamNordisk Skogforskning (SNS)

Arbejdsprogram 2013 for SamNordisk Skogforskning (SNS) Arbejdsprogram 2013 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2013 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2010-2013 samt prioriteringerne

Læs mere

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde 1 NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde Kære venner. Bedste nordiske frænder. Kære gæster. Det er en stor glæde og hæder for mig som færøsk fiskeriminister, som

Læs mere

Sektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation

Sektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Sektorplan Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Ministerrådet for næring, energi og regionalpolitik Islands formandskapsprogram 2009 Dagsorden for MR-NER 2009 Ministermøde og konferencer

Læs mere

Præsenteret af Per Buhl Olsen ved. Nordisk Seminar 2019 i Nuuk den 28. marts 2019

Præsenteret af Per Buhl Olsen ved. Nordisk Seminar 2019 i Nuuk den 28. marts 2019 Præsenteret af Per Buhl Olsen ved Nordisk Seminar 2019 i Nuuk den 28. marts 2019 NORA-regionen Færøerne, Island, Grønland og Kystnorge Vestlandet og Nordnorge, ni kystfylker fra Rogaland til Finnmark Vestnorden

Læs mere

Strategiplan 2014-2017

Strategiplan 2014-2017 Foto: Mats Hannerz SamNordisk Skovforskning (SNS) Strategiplan 2014-2017 December 2013 1. Introduktion 1.1 Udfordringer for skovsektoren i et nordisk perspektiv Det nordiske skovbrug er kendetegnet ved

Læs mere

Den internationale handlingsplan (forside)

Den internationale handlingsplan (forside) Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.6.2018 COM(2018) 453 final 2018/0239 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Hindsgavl 29.-30. september 2014

Hindsgavl 29.-30. september 2014 Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC

Læs mere

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

PROGRAM FOR KULTUR. Islands formandskab 2019

PROGRAM FOR KULTUR. Islands formandskab 2019 PROGRAM FOR KULTUR Islands formandskab 2019 PROGRAM FOR KULTUR ISLANDS FORMANDSKAB 2019 FOR NORDISK MINISTERRÅD PolitikNord 2019:726 ISBN 978-92-893-6149-1 (PDF) ISBN 978-92-893-6150-7 (EPUB) http://dx.doi.org/10.6027/pn2019-726

Læs mere

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt siderne) DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske

Læs mere

Talepapir til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde vedr. Nordisk seminar 28. marts 2019

Talepapir til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde vedr. Nordisk seminar 28. marts 2019 Oqalugiatissaq Aningaasaqarnermut Nunani Avannarlerni suleqatigiinnermut Naalakkersuisoq Talepapir til Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk samarbejde Talepapir til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde

Læs mere

Nordic funding instruments. Torfi Johannesson 15 November 2016

Nordic funding instruments. Torfi Johannesson 15 November 2016 Nordic funding instruments Torfi Johannesson 15 November 2016 Nordisk Ministerråd består af samarbejdsministrene og 10 fagministerråd (MR) for de forskellige sektorer som støttes af 16 embedsmandskomitéer

Læs mere

Arbejdsprogram Nordisk klimagruppe

Arbejdsprogram Nordisk klimagruppe Nordisk klimagruppe 0. Indledning Klimagruppens mandat skal fornyes med virkning fra 1. januar 2006. Det hidtidige mandat for perioden 2002-2004 blev forlænget med en allonge til udgangen af 2005. AP06

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet

Læs mere

NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK

NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK GODKENDT REFERAT FRA MØDE I EMBEDSMANDSKOMITÈEN FOR MILJØSPØRGSMÅL, (EK-M), KØBENHAVN DEN 18 FEBRUAR 2002 1. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Connie Hedegaard var formand for mødet.

Connie Hedegaard var formand for mødet. Nordisk Ministerråd Til MR-M Kopi Fra NMRS Emne Godkendt referat fra MR-M møde i Reykjavik den 26. oktober 2005 Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0201 www.norden.org

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Udvalget for Velfærd i Nordens betænkning over Samarbejdsprogram om integration af flygtninge og indvandrere

Udvalget for Velfærd i Nordens betænkning over Samarbejdsprogram om integration af flygtninge og indvandrere BETÆNKNING OVER MEDDELELSE OM REKOMMANDATION Rek. 6/2016/velfærd D 2017 Tidligere nummer Behandles i B 311 Udvalget for Velfærd i Norden Udvalget for Velfærd i Nordens betænkning over Samarbejdsprogram

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

INDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S19/2019

INDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S19/2019 INDKALDELSE AF FORSLAG EAC/S19/2019 Monitorering og coaching gennem idræt af unge i risiko for radikalisering Denne indkaldelse af forslag har til formål at gennemføre det årlige arbejdsprogram for 2019

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi s prioriteringer i 2006

1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi s prioriteringer i 2006 1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi fordeler i 2006 sine midler til henholdsvis 3 eksisterende projekter (alle igangsat i 2005) og 5 nye projekter (projektstart 2006). Dertil kommer et eller flere

Læs mere

Mandat for Grænsehindringsrådet

Mandat for Grænsehindringsrådet Mandat for Grænsehindringsrådet 2018-2021 Baggrund Arbejdet med at fjerne grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde som en vigtig men dog afgrænset del af arbejdet med at nå statsministrenes

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013 Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vejledning til Ansøgningsblanket til projektmidler fra Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Ramme for projekterne

Vejledning til Ansøgningsblanket til projektmidler fra Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Ramme for projekterne Vejledning til Ansøgningsblanket til projektmidler fra Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram 2015-17 Ramme for projekterne Målsætningen for det arktiske samarbejdsprogram er at give støtte til

Læs mere

FORSKNING FOR CULT-UDVALGET EUROPÆISKE KULTURINSTITUTTER I UDLANDET

FORSKNING FOR CULT-UDVALGET EUROPÆISKE KULTURINSTITUTTER I UDLANDET GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE FORSKNING FOR CULT-UDVALGET EUROPÆISKE KULTURINSTITUTTER I UDLANDET SAMMENDRAG Resumé Formålet

Læs mere

Vejledning til Ansøgningsblanket 2017 til projektmidler fra Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Ramme for projekterne

Vejledning til Ansøgningsblanket 2017 til projektmidler fra Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Ramme for projekterne Vejledning til Ansøgningsblanket 2017 til projektmidler fra Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram 2015-17 Ramme for projekterne Målsætningen for det arktiske samarbejdsprogram er at give støtte

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Dagsorden til møde i Økonomiudvalget

Dagsorden til møde i Økonomiudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Økonomiudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:00 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 17-12-2018 17:00 1 (Åben) Godkendelse af forslag til kommissorium

Læs mere

UFM s indsats for arktisk forskning i EU. Gitte Agerhus Styrelsen for Forskning og Innovation

UFM s indsats for arktisk forskning i EU. Gitte Agerhus Styrelsen for Forskning og Innovation UFM s indsats for arktisk forskning i EU Gitte Agerhus Styrelsen for Forskning og Innovation Om UFM og arktisk forskning Polarsekretariatet og Forum for Arktisk Forskning Side 2 Styrelsen for Forskning

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) 9892/19 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ENV 525 CLIMA 152 AGRI 283 PECHE 269 ECOFIN

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) fra 2015 Indledning De nordiske lande har en lang tradition for et tillidsbaseret

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer. Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Arctic Winter Games Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland AWG2016 Maliina Abelsen

Arctic Winter Games Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland AWG2016 Maliina Abelsen Arctic Winter Games 2016 Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland AWG2016 Maliina Abelsen Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland - Arctic Winter Games 2016 som case Maliina Abelsen Oplæggets fire dele:

Læs mere

OVERSKUD MED OMTANKE

OVERSKUD MED OMTANKE EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder

Læs mere

KIC Project on Raw Materials

KIC Project on Raw Materials KIC Workshop, Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, Greenland, May 1, 2013 KIC Project on Raw Materials Life expectancy HDI Education and training Sustainable Exploitation of Raw Materials in the Arctic

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015 Skjal 1: Tilráðingar 2015 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum 10. 13. august 2015 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2015 Vestnordisk Råd har, den 12.august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU AMAP Miljø og Sundhed Mikala Klint Miljøstyrelse n foto: Rune Dietz AMAP Arbejdsgruppe under Arktisk Råd 8 arktiske lande Rigsfællesskabet (DK/FÆR/GL) Permanent

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Procesbeskrivelse for udarbejdelse af 1. generation af Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Velkommen State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Helle Momsen Fredslund Project Manager Intelligent Energy Hvem står bag State of Green? State of Green er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014.

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Ministerrådet for fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug Sektor program for fiskeri og havbrug Blå bioøkonomi - Bæredygtig forvaltning og

Læs mere

En kort presentasjon og nytt siden siste institusjonsseminar, februar 2008 av Jessica Kathle

En kort presentasjon og nytt siden siste institusjonsseminar, februar 2008 av Jessica Kathle En kort presentasjon og nytt siden siste institusjonsseminar, februar 2008 av Jessica Kathle NordGen Nordisk genressourcecenter Bevaring og udnyttelse af vores genetiske ressourcer med relevans for födervarer

Læs mere

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Nordisk samarbejde med fokus på samarbejde med naboer i vest og det arktiske område. Jeg vil indledningsvist

Læs mere

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder

Læs mere