KAPITEL 1: INDLEDNING...1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 1: INDLEDNING...1"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDNING...1 VALG AF FOKUS FOR UNDERSØGELSEN...2 SPECIALETS STRUKTUR OG BRUG AF KILDER...2 METODE...5 SPECIALETS PLACERING I FAGFELTET...8 KAPITEL 2: INTRODUKTION TIL PUBLIC SERVICE-BEGREBET DEN BRITISKE RADIOFONIS IDEALER PUBLIC SERVICE- BEGREBETS FORSKELLIGE BETYDNINGER DEFINITIONER AF PUBLIC SERVICE DET NATIONALT- KULTURELT INTEGRERENDE PUBLIC SERVICE- BEGREB OG ANDRE ANVENDELSER KAPITEL 3: DR OG DEN DANSKE MEDIELOVGIVNING STATSRADIOFONIEN, DANMARKS RADIO, DR ET HISTORISK OVERBLIK MEDIEAFTALEN OG PUBLIC SERVICE- KONTRAKTEN FORMÅL OG TILBLIVELSE HOVEDPUNKTER I MEDIEAFTALEN OG PUBLIC SERVICE- KONTRAKTEN FOR KAPITEL 4: NATIONAL IDENTITET IDENTITET INDIVIDUEL OG KOLLEKTIV NATION OG FÆLLESSKABSFØLELSE DEN FÆLLES NATIONALE IDENTITET TRUES DEN NATIONALE IDENTITET? STØVRING OG DEN SKRØBELIGE SAMMENHÆNGSKRAFT KAPITEL 5: DANSK KULTURPOLITIK DANSKHED SOM TEMA KAMPEN OM DANMARKS FØRSTE KULTURPOLITIK KULTURPOLITIKKEN EFTER DANSKHED SOM KULTURPOLITISK OMDREJNINGSPUNKT VI SKAL KENDE OS SELV, FOR AT KUNNE MØDE FREMMEDE KAPITEL 6: DANSKHED I DRs PUBLIC SERVICE-FORPLIGTELSER DANSKHED I MEDIEPOLITIKKEN DANSKHED SOM FORSVAR FOR PUBLIC SERVICE ANNO SAMRÅD OM DRs PUBLIC SERVICE- FORPLIGTELSER NATIONALE ELEMENTER I PUBLIC SERVICE- KONTRAKTEN DRS MÅLSÆTNINGER OG STRATEGIER i

2 KAPITEL 7: DISKUSSION AF DE AKTUELLE PUBLIC SERVICE-ANVENDELSER AKTUELLE ANVENDELSER AF PUBLIC SERVICE- BEGREBET ELITÆR ELLER FOLKELIG PUBLIC SERVICE? KAPITEL 8: PUBLIC SERVICE NU OG I FREMTIDEN UDBYTTE AF BENYTTEDE METODER VIDERE FORSKNING FREMTIDEN FOR DANSK PUBLIC SERVICE ENGLISH SUMMARY: DR AND DANISHNESS LITTERATURLISTE BØGER OG ARTIKLER HJEMMESIDER MEDIEPOLITISKE DOKUMENTER BILAG 1: RETNINGSLINJER FOR TRANSSKRIPTIONER BILAG 2: INTERVIEWGUIDE BILAG 3: INTERVIEW MED BO WIBERG, DR JURA, POLITIK OG STRATEGI BILAG 4: MAILUDVEKSLING MED BO WIBERG, I BILAG 5: MAILUDVEKSLING MED BO WIBERG, II BILAG 6: MAILUDVEKSLING MED BO WIBERG, III BILAG 7: OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL STILLET TIL KULTURMINISTEREN BILAG 8: SAMRÅD I FOLKETINGETS KULTURUDVALG ii

3 Indledning Kapitel 1: Indledning Den 28. januar 2011 blev DRs public service- kontrakt for offentliggjort. I kontrakten, som indgås mellem DR og kulturministeren, fastlægges, hvilke program- mæssige og finansielle rettigheder og pligter Danmarks største public service- institution DR har. Til denne kontrakt havde den konservative kulturminister Per Stig Møller forfattet et forord, hvori han argumenterer for det licensfinansierede public service- virkes fortsatte berettigelse i Danmark, hvor der i dag findes en lang række nationale og internationale medietilbud. Møllers argumentation lyder, at det er vigtigt, at vi som borgere i Danmark kan se danske nyheder, lytte til dansk musik, se dansk tv- dramatik og få transmissioner fra danske kirkelige højtider. Uden DR vil vi ifølge kulturministeren...miste meget af det danske og komme til at undvære meget af det, som binder os sammen... (DRs Public service- kontrakt for : 1). Kulturministerens forord til DRs public service- kontrakt har været inspira- tionen og afsættet til dette speciale, hvori jeg ønsker at undersøge det nationales betydning i DRs public service- forpligtelser. Jeg finder undersøgelsen aktuel grundet offentliggørelsen af den seneste public service- kontrakt, men også før Per Stig Møllers vægtning af danskheden i det omtalte forord, har public service- mediernes virke været nationalt betonet. Derfor vil jeg undervejs i specialet inddrage en bredere historisk og geografisk kontekst, og således både undersøge det nationales betydning i andre europæiske landes elektroniske massemedier og den danske medie- og kulturpolitiks historie. Vægten vil blive lagt på den politiske dimension af DRs public service- virke, da min interesse går på det politiske syn på formålet med public service og den deraf følgende udvikling i public service- lovgivningen og DRs forpligtelser. De spørgsmål jeg gennem specialets analyser ønsker at finde svaret på lyder blandt andet: Hvilken betydning tillægges massemedierne i skabelsen og opretholdelsen af en nation? Når danskheden, ifølge kulturministeren, spiller en central rolle i DRs public service- formidling, er der så tale om et nyt fænomen i dansk kultur- og mediepolitik eller kan det ses som værende en del af en tradition? Hvad anses formålet med DRs public service- virke for at være i den aktuelle mediepolitiske diskurs? Og hvordan italesætter politikerne den danske identitet og dennes vilkår i debatten om DRs public service- forpligtelser? 1

4 Indledning Valg af fokus for undersøgelsen I Danmark er DR den største public service- institution, men også TV 2 og TV 2- regioner driver public service- virksomhed. For TV 2 gælder, at stationen ikke har indgået en public service- kontrakt, men derimod har en public service- tilladelse. TV 2 DANMARK A/S er ejet af den danske stat, men selskabet er siden oktober 2004 forsøgt privatiseret og TV 2 har ikke modtaget licensstøtte siden ( 14/3 2011). Grundet uoverensstemmelser behandles sagen stadig ved Europa- Kommissionen og de danske domstole. De regionale TV 2- virksomheder er otte selvstændige virksomheder, der sender programmer i såkaldte vinduer i TV 2 s sendeflade. De er ligesom DR underlagt en kontrakt og modtager ligeledes licensstøtte ( 14/3 2011). I dette speciale har jeg valgt at beskæftige mig med DRs public service- virke, og jeg vil derfor ikke inddrage TV 2 eller de regionale TV 2- virksomheder. Dette skyldes, at min interesse ligger ved det politiske syn på og styring af public service- medierne. Eftersom at DR, som landets største licensfinansierede public service- institution, er underlagt en række mediepolitiske bestemmelser, herunder kontrakten med kultur- ministeren, finder jeg det mest givtigt at fokusere undersøgelserne omkring DR. Specialets struktur og brug af kilder I dette afsnit vil jeg præsentere de enkelte kapitler i specialet, for at klarlægge specialets struktur og kort skitsere, hvilke kilder der vil blive gjort brug af. Overordnet kan siges, at kapitel 2, 3 og 4 vil være begrebsmæssige og teoretiske afklaringer, der ligger til grund for analyserne i kapitel 5, 6 og 7. Introduktion til public service- begrebet: Specialets andet kapitel vil være en grundlæggende begrebsafklaring, hvori jeg vil indkredse betydningen af public service. Inden for medieforskningen og blandt de udøvende medieaktører anvendes public service- begrebet til at beskrive meget forskelligartede opgaver og formål. Derfor mener jeg, det er nødvendigt med en afklaring af, hvordan public service- begrebet anvendes i dette speciale. Indledningsvis vil jeg kort introducere til public service broadcastingens historie, hvorefter jeg vil afdække begrebets betydninger i nyere tid. Den norske medie- og kommunikationsforsker Trine Syvertsens public service- analyser vil ligge til grund herfor, ligesom den danske medieforsker Henrik Søndergaards medierapport fra

5 Indledning vil blive inddraget. Når Syvertsens og Søndergaards analyser er valgt som teoretisk baggrund, skyldes det, at de har været dagsordensættende inden for henholdsvis international og dansk medieforskning. Sidst i kapitlet vil jeg introducere til den danske forsker Per Mouritsens analyse af public service- begrebets anvendelser siden starten af 1990 erne, da en af de anvendelser Mouritsen udpeger, det nationalt- kulturelt integre- rende public service- begreb, er, hvad dette speciale beskæftiger sig med. DR og den danske medielovgivning: Som titlen angiver, vil jeg i specialets tredje kapitel introducere til den danske medielovgivning. Da jeg som nævnt udelukkende beskæftiger mig med DRs public service- virke, vil gennemgangen af medielovgivningens historie og hovedpointerne i den nuværende medielovgivning være i relation til DR. I dette kapitel vil jeg også beskrive procedurerne for tilblivelsen af de mediepolitiske aftaler og DRs public service- kontrakter samt hovedpointerne i den nyeste aftale og kontrakt for Ud over at jeg i kapitlet gør brug af forskellige mediepolitiske dokumenter, vil mine informationer om eksempelvis forhandlingernes procedurer være hentet fra et interview, jeg har foretaget med chefkonsulent Bo Wiberg fra DR Jura, Politik og Strategi. National identitet: Ligesom med public service- begrebet, findes mange fortolk- ninger af, hvad national identitet er og hvorfor den opstår. Eftersom det nationales betydning indtager en central plads i dette speciales analyser, vil jeg i kapitel fire, ved hjælp af hvad feltets førende teoretikere såsom A.D. Smith og Benedict Anderson skriver om nationale fællesskaber og den nationale identitet, undersøge, hvad der kendetegner en nation, og hvad der siges at have betydning for udformningen af den nationale identitet. Ud fra den rolle blandt andre kultur- og nationalitetsforsker Kasper Støvring og kulturhistoriker Inge Adriansen tilskriver den nationale identitet, vil jeg ligeledes præsentere diskussionen om, hvorvidt den nationale identitet i dag er truet, og hvad mediernes rolle i denne eventuelle trussel siges at være. Dansk kulturpolitik danskhed som tema: I forlængelse af det foregående kapitel om national identitet vil jeg i dette kapitel undersøge det nationales betydning i dansk kulturpolitik. Da et af de spørgsmål, jeg ønsker at besvare gennem specialets analyser, er, hvorvidt der er tale om et nyt fænomen når danskheden betones i DRs nye public service- kontrakt, mener jeg at kunne finde svaret ved at undersøge, hvilke fokuspunkter der har været i dansk kulturpolitik de senere år. For at få et bredere historisk perspektiv 3

6 Indledning på nationalitetens rolle i kulturpolitikken vil jeg inddrage, dels hvad historiker Jens Engberg skriver i værket Magten og kulturen om, hvordan den første kulturpolitik i Danmark formedes, dels kultursociolog Peter Duelunds beskrivelser af kulturpolitikken efter Kulturministeriets oprettelse i Danskhed i DRs public service- forpligtelser: Sjette kapitel vil være specialets hovedafsnit, hvori jeg gennem analyser af kulturministerens forord til public service- kontrakten, analyser af DRs specifikke public service- forpligtelser og af den politiske debat omkring DRs forpligtelser, vil undersøge, hvilken rolle danskheden spiller i DRs public service- virke. Det vil være en del af analysernes formål at finde frem til, hvorfor politikerne, som det ses af citaterne fra kontraktens forord først i dette kapitel, tildeler danskheden i DRs udsendelser betydning, og hvad der af politikerne betragtes som betegnende for det danske. Med public service- kontrakten for har DR fået tilføjet en forpligtelse om at skulle formidle den kristne kulturarv, mens den tidligere forpligtelse om at fremme integration er blevet fjernet. Skønt dette er små ændringer i DRs omfangsrige kontrakt, har de været årsag til en del offentlig furore og politisk debat, hvorfor disse ændringer vil inddrages i analyserne af danskheden i DRs forpligtelser. DRs public service- kontrakt for vil være helt central i kapitlets analyser, men derudover inddrages et samråd i Folketingets Kulturudvalg, hvor en række politikere debatterede public service- kontrakten. For at undersøge om det kan siges at være et særligt dansk tilfælde, at der fokuseres på det nationale i mediepolitikken, vil jeg i min analyse ligeledes inddrage et svensk og et flamsk perspektiv på massemediernes betydning for det nationale fællesskab af henholdsvis Orvar Löfgren og Hilde Van den Bulck. Sidst i kapitlet vil jeg, gennem analyser af DRs strategi Et skarpere DR, institutionens forskellige publikationer samt udtalelser fra Bo Wiberg fra DR Jura, Politik og Strategi, afdække DRs syn på sit public service- virke. Herigennem ønsker jeg at finde frem til, hvorvidt der er overensstemmelse mellem den politiske opfattelse af formålet med DRs public service- virke og institutionens holdning. Diskussion af de aktuelle public service- anvendelser: I syvende kapitel vil jeg vende tilbage til de begrebsanvendelser, Per Mouritsen har indkredset, og som blev introduceret i kapitel 2, for at udpege hvilke anvendelser af public service- begrebet, der er i spil i den aktuelle public service- diskurs. Efterfølgende vil jeg diskutere de konse- kvenser, jeg ser ved den politiske begrebsanvendelse. 4

7 Indledning Public service nu og i fremtiden: I det sidste kapitel vil jeg samle op på de vigtigste pointer i specialet og gøre mig nogle overvejelser omkring mine metodiske valg. Derudover vil jeg pege på et videre forskningsperspektiv, jeg mener dette speciales konklusioner åbner op for, og give et bud på vilkårene for fremtidens public service i Danmark. Metode Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at arbejdet med en aktuel problemstilling har den konsekvens, at emnet er i konstant udvikling, så empirien løbende vil få føjet nye aspekter til (Knive 2005: 7). Dette er et vilkår, jeg er opmærksom på i mit arbejde, men det betyder, at nogle af de beskrevne forhold, eksempelvis den aktuelle mediepolitiske diskurs, forholdsvis hurtigt vil fremstå forældede. Til gengæld mener jeg, at aktualiteten giver mulighed for at fremskaffe mere detaljerede oplysninger om eksempelvis bagved- liggende bevægegrunde og synspunkter, som gør specialets undersøgelser yderligere relevante. Arbejdet med analysen af det nationale i DRs public service- forpligtelser vil jeg basere på en række politiske og teoretiske dokumenter. Disse suppleres med det interview jeg har haft mulighed for at foretage med en ansat i DR, ligesom jeg vil gøre brug af en optagelse af et samråd i Folketingets Kulturudvalg. Jeg vil her beskrive mine metodiske tilgange til disse forskellige kilder. Når jeg vælger at gøre brug af en dokumentanalytisk tilgang, skyldes det, at mit formål med specialet er at afdække det nationales betydning hos DR i et politisk perspektiv. De relevante kilder til denne undersøgelse vil derfor være mediepolitiske dokumenter som public service- kontrakter, mediepolitiske aftaler og loven om radio- og fjernsynsvirksomhed. Analyserne af DRs målsætninger og strategier vil tage udgangs- punkt i publikationer og dokumenter på institutionens hjemmeside. I bogen Kvalitative metoder skriver Kennet Lynggaard om dokumentanalysen, at den er anvendelig til at afdække eksempelvis udviklingen i politiske og mediemæssige dagsordener, eller processer der leder til ændringer i nationale identiteter (Lynggaard 2010: 137). Lynggaard beskriver, hvordan der findes tre overordnede typer af dokumenter. De tre typer dokumenter, primære, sekundære og tertiære dokumenter, adskilles ved, hvilke aktører, der har adgang til et givent dokument på hvilket tidspunkt (Ibid. p. 138). Et primært dokument er...et dokument cirkuleret blandt et afgrænset sæt af aktører på et 5

8 Indledning tidspunkt i umiddelbar nærhed af den begivenhed eller situation, dokumentet refererer til, ifølge Lynggaard (Ibid. p. 138). Primære dokumenter er eksempelvis mødereferater, personlige breve eller forhandlingsoplæg, der er henvendt til et lukket forum. Denne form for dokumenter kan være vanskelige at få adgang til, og brugen vil ifølge Lynggaard enten være underlagt en formel regulering eller personlig velvilje (Ibid. p. 139). En anden type af dokumenter, som er en type der benyttes i specialet, falder i kategorien af offentligt tilgængelige udspil, strategier og aftaler, som Lynggaard beskriver som hørende til gruppen af sekundære dokumenter: Et sekundært dokument kan ses som et dokument, der i princippet er tilgængeligt for alle, som måtte ønske det på et tidspunkt i umiddelbar nærhed af den begivenhed eller situation, dokumentet refererer til. Det kan fx være lovtekster, regeringsrapporter, avisartikler eller hensigtserklæringer fra virksomheder, interesseorganisationer og politiske partier. Sekundære dokumenter har ikke nødvendigvis offentligheden som målgruppe, men er dog generelt og offentligt tilgængeligt (Ibid. p. 139). Mit analysemateriale i denne dokumentkategori er eksempelvis selve public service- kontrakten og de mediepolitiske aftaler, der er offentlig adgang til, eller DRs publikationer, som er skrevet med henblik på at blive læst af offentligheden. Den tredje type dokument som Lynggaard beskriver, det tertiære dokument, vil ligeledes i høj grad blive benyttet i dette speciale. Det tertiære dokument er nemlig:...et dokument, der ligesom det sekundære dokument er tilgængeligt for alle, der måtte ønske det, men er desuden karakteriseret ved at være produceret på et tidspunkt efter den begivenhed eller situation, dokumentet refererer til. Det kan fx være publicerede memoirer, baggrundsavisartikler eller akademiske bøger og tidsskriftartikler, der alle har det tilfælles, at teksten er en analytisk bearbejdning af begivenheder og situationer en vis periode efter, at disse har udspillet sig (Ibid. p. 139). Som akademisk opgave vil dette speciale naturligvis gøre brug af diverse analyserende kilder i eksempelvis historisk, kulturpolitisk eller begrebsafklarende sammenhæng. Kilderne vil være af både dansk og udenlandsk oprindelse, og af ældre og nyere dato. Dette vil sikre at specialet, trods sit aktuelle afsæt, vil rumme en historisk og teoretisk dimension, der gør dets konklusioner relevante i et bredere perspektiv. I arbejdet med specialet har jeg haft mulighed for at foretage et interview med en medarbejder fra DRs afdeling DR Jura, Politik og Strategi, chefkonsulent Bo Wiberg. Det skal indledningsvis understreges, at jeg har haft et ønske om at interviewe en med- 6

9 Indledning arbejder fra DR Medier også, men trods flere henvendelser, er et interview ikke kommet i stand. Min hensigt med at interviewe en repræsentant fra DR har været at få kendskab til DRs holdning til de politiske tiltag og bestemmelser i medieaftalen og public service- kontrakten. Derudover var det min ambition at få bedre indsigt i de processer, der ligger bag public service- kontraktens tilblivelse. Jeg valgte at kontakte direktøren for DR Jura, Politik og Strategi, Caroline Reiler, da det var mit indtryk, at denne af DRs afdelinger tager del i forhandlingerne med politikerne, og dermed ville være relevant at rette mine spørgsmål til, hvilket blev bekræftet. I bogen Kvalitative metoder skriver Tanggaard og Brinkmann, at en inter- viewundersøgelse giver mulighed for...at koncentrere sig om, hvordan specifikke individer forstår bestemte begivenheder, situationer eller fænomener i deres eget liv (Tanggaard & Brinkmann 2010: 32). I det interview, jeg har foretaget, repræsenterer Wiberg DR, men som han understreger først i interviewet, giver han udtryk for egne synspunkter, hvor DRs ledelse ikke har en veldefineret holdning (Bilag 3, s. 98 linje 37-40). Interviewet blev afviklet som et telefoninterview og tog form af et semistruktureret interview, hvor nogle spørgsmål lå fast fra starten og var kendt af informanten, mens der undervejs i interviewet blev stillet opfølgende spørgsmål. Når informanten kendte til nogle af spørgsmålene forud for interviewet, skyldes det, at de indgik i den mail, jeg sendte for at afklare, hvilken af DRs afdelinger det ville være relevant at henvende sig til med sådanne spørgsmål. Efterfølgende er der blevet stillet uddybende spørgsmål per mail, som også vil blive benyttet i specialet. Mailudveksling, en transskription af inter- viewet samt min interviewguide er alle at finde som bilag. Tanggaard og Brinkmann beskriver, hvordan det ofte kan være en fordel at kode et interview for overskuelighedens skyld (Tanggaard & Brinkmann 2010: 47). Da jeg til specialet blot har foretaget et enkelt interview, har jeg ikke fundet det relevant at foretage en kodning. Desuden vil min anvendelse af interviewet i specialet være at henvise til og citere direkte fra det som med andre kilder, hvorfor jeg har valgt en transskription og vil henvise til denne, når jeg gør brug af Wibergs udtalelser. På samme vis har jeg transskriberet samrådet i Folketingets Kulturudvalg og vedlagt transskrip- tionen som bilag, da dette vil indgå som kilde. Tanggaard og Brinkmann beskriver transskriptionen som en oversættelse af den levende, mundtlige interaktion, idet det blandt andet kan være vanskeligt at fastsætte, hvor den ene sætning slutter og den 7

10 Indledning næste begynder (Ibid. p. 43). I transskriptionerne af interviewet og samrådet har jeg bestræbt mig på at holde mig så tæt til det talte sprog som muligt, mens det stadig skulle være muligt at citere fra udtalelserne, der til tider fremstod som en længere talestrøm. Jeg har som bilag vedlagt en oversigt over de retningslinjer, jeg har benyttet for trans- skriptionerne. I megen af den forskning, der foretages inden for public service og elektroniske massemedier, også i flere af de kilder der benyttes til dette speciale, kædes teoretiske overvejelser sammen med analyser af og opgørelser over udsendte tv- og radio- programmer. Disse analysers formål er typisk at vise en udvikling i programfladens genremæssige prioriteringer eller en sammenligning af nationale tv- kanalers program- udbud 1. Min intention om at analysere den betydning det nationale har i DRs forpligtelser, kunne meget vel have taget form af en programanalytisk opgørelse over danskhedens tilsynekomst i programfladen. Men da mit ærinde med dette speciale er at analysere de politiske bevæggrunde og beslutningsprocesser bag vægtningen af danskheden, mener jeg, at den dokumentanalytiske tilgang vil være den mest givende metode til dette formål. Specialets placering i fagfeltet Da jeg indledte arbejdet med det nationales betydning i dansk public service, var det med en forventning om, at der allerede ville findes en omfattende forskning i emnet. Public service er da også et emne der er publiceret et utal af artikler om, men det er begrænset, hvad der findes af kilder, der behandler det nationale aspekt af public service. Danske Per Mouritsen og belgiske Hilde van den Bulck har begge forsket i det nationales betydning i public service, men hvor Mouritsen beskæftiger sig med public service- begrebets anvendelse fra starten af 1990 erne frem til 2007, omhandler Van den Bulcks artikel flamsk public service- tv i 1950 erne og 1960 erne. Begges forsknings- arbejder benyttes i specialet, men til trods for at Mouritsens artikel blot er fire år gammel, er der allerede sket en udvikling i mediebilledet, både med hensyn til aktører 1 Eksempelvis Van den Bulcks Public service television and national identity as a project of modernity: the example of Flemish television fra 2001 og Søndergaards Public service i dansk fjernsyn fra

11 Indledning og i lovgivningen, så situationen i dag ser anderledes ud. Årsagerne til disse for- andringer vil jeg komme ind på i kapitel 6 og 7. Den nyere public service- forskning er, som det eksempelvis ses hos Hallvard Moe fra Universitetet i Bergen, primært fokuseret omkring den mediemæssige konvergens og hvordan lovgivningen skal forholde sig til de traditionelle public service- institutioners indtog på nye medieplatforme (Moe 2011). Ud fra det indblik jeg har fået i public service- forskningen, er det mit indtryk, at der ikke inden for de seneste år er forsket i det nationales rolle i public service- mediernes virke, hverken i Danmark eller inter- nationalt. Det har naturligvis påvirket mit arbejde med specialet, at der ikke forefindes aktuelle, tilsvarende undersøgelser at støtte mine betragtninger op ad eller sammen- holde mine resultater med. Samtidig har det dog givet mig mulighed for at foretage et selvstændigt arbejde, som kan bidrage til forskningsfeltet med en aktuel analyse. 9

12 Introduktion til public service- begrebet Kapitel 2: Introduktion til public service- begrebet Begrebet public service er lånt fra engelsk, hvor det dækker over mange forskellige former for offentlige ydelser inden for sundhed, uddannelse, infrastruktur mv. Tales udelukkende om tv og radio som offentlig ydelse, benyttes i den engelsktalende del af verden udtrykket public service broadcasting (Bang 2007: 204). I Danmark betegner public service nogle forpligtelser, udbydere af elektroniske medier har over for befolkningen, og begrebet oversættes eksempelvis til i folkets tjeneste (jf. titlen på bogen af Carstensen, Svith og Mouritsen fra 2007) eller betjening af offentligheden (Søndergaard 1995: 26). I dette kapitel vil jeg indledningsvis give en kort historisk introduktion til begrebet public service, og herigennem afdække de betydninger og mål- sætninger, der oprindeligt blev lagt i fænomenet public service broadcasting. Herefter vil jeg præsentere forskellige opfattelser af, hvad public service står for i nyere tid, for at nå frem til en definition af begrebet. Afslutningsvis vil jeg indkredse, hvad der menes med det nationalt-kulturelt integrerende public service-begreb, en opfattelse af public service- mediernes formål som dette speciale beskæftiger sig med. Den britiske radiofonis idealer Betegnelsen public service blev først sat i forbindelse med driften af radiovirksomhed i England i 1920 erne, da successive komiteer fik til opgave at komme med bud på radiofoniens fremtidige muligheder og udvikling (Scannell 2000: 46). Der var ganske få radiofrekvenser til rådighed, og allerede den første komité, Sykes Committee, slog i 1923 fast, at...the control of such a potential power over the public opinion and the life of the nation ought to remain with the state (Sykes Committee, 1923, citeret efter Scannell 2000: 46). Regeringen skulle dog ikke have direkte kontrol over broadcasterne, hvorfor komiteen foreslog indførelsen af licens (Ibid. p. 47). Den nærmere fortolkning af hvordan den offentlige radiofoni skulle fungere, blev formet af BBCs 2 daværende administrerende direktør John Reith, som gav sit bud på radiofoniens fremtidige virke i bogen Broadcast over Britain fra Bogen betragtes i dag af mange som public service- virkets grundpille. Blandt Reiths pointer var, at det var vigtigt at radiomediet 2 British Broadcasting Corporation, grundlagt i 1922 som British Broadcasting Company. Storbritanniens førende public service- organisation. 10

13 Introduktion til public service- begrebet ikke blev benyttet til underholdning alene, men at der også skulle sendes programmer inden for genrer som nyheder, religion og sport (Ibid. p. 49). Frem for alt skulle der, ifølge Reith, lægges vægt på den uddannende funktion, radiomediet besad. Reith anså radioen for et medie med stor politisk og social betydning, idet han mente, at en offentlig radiofoni kunne medvirke til skabelsen af et oplyst demokrati og, på grund af den geografiske rækkevidde, kunne samle nationen på tværs af sociale skel (Ibid. p. 48). Reiths ideer kom til at danne grundlaget for britisk public service broadcasting, og eftersom mange europæiske lande skelede til de britiske principper i grundlæggelsen af deres nationale radiofonier, fik Reiths ideer om fælles national viden og kultur stor betydning for måden, hvorpå der drives offentlig tv- og radiovirksomhed i Europa. Public service-begrebets forskellige betydninger Blandt de forskere, der beskæftiger sig med public service- begrebets historie og betydning, hersker der enighed om én ting, nemlig at det er umuligt at definere, hvad public service- begrebet præcist dækker over. Flere teoretikere beskriver, hvordan begrebet er både politisk og historisk kontekstualiseret og derfor opfattes forskelligt på tværs af landegrænser og gennem tiden. Til trods for at det synes umuligt at definere den præcise betydning af public service- begrebet, vil jeg i dette afsnit indkredse de mest centrale kendetegn for elektroniske medier i samfundets tjeneste, for at nå frem til en begrebsafklaring. Til grund for denne afklaring vil være tekster af den norske medie- og kommunikationsforsker Trine Syvertsen og den danske medieforsker Henrik Søndergaard. Syvertsens artikler har været dagsordensættende i den internationale medieforskning, og Søndergaards rapport til Statsministeriets Medieudvalg fra 1995 har haft indflydelse på dansk tv s udvikling. I Syvertsens artikel The Many Uses of the Public Service Concept identificeres de hovedbetydninger, public service- begrebet har haft siden dets opståen. Syvertsen beskriver, hvordan den første definition af begrebet fokuserede på det offentlige gode (public utility) som staten ydede på linje med postvæsen, vejnet og jernbaner (Syvertsen 1999: 6). Der blev lagt vægt på, at radio- og senere fjernsynsydelsen skulle være tilgængelig for hele nationen og af høj teknisk kvalitet. Den næste betydning, der primært gjorde sig gældende i den periode, hvor de statslige medieinstitutioner var monopoler, knytter sig til den opfattelse, at public også kan oversættes til offentlighed 11

14 Introduktion til public service- begrebet (Ibid. p. 7). Denne offentlighed består af samfundsborgere, og medierne i offentlig- hedens tjeneste skal sikre alle medlemmer af samfundet adgang til informationer og viden, der er nødvendige for, at befolkningen kan udfylde sin rolle som borgere. I den tredje og sidste betydning som Syvertsen identificerer, ses public ikke længere som offentlighed eller borgere, men som publikummer. Offentligheden anskues som individuelle medieforbrugere, og medieinstitutionerne skal tilfredsstille den enkelte forbrugers behov. Denne forståelse vandt indpas fra slutningen af 1980 erne, da monopolerne blev brudt og kommercielle medievirksomheder skabte konkurrence til de offentlige public service- institutioner. Den skelnen mellem samfundsborgere og forbrugere, som kommer til udtryk i Syvertsens artikel, trækker på den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas forståelse af borgerrollen, som den blandt andet fremstår i værket Borgerlig offentlighed fra For Habermas gælder, at der i industrialiseringens tidsalder er sket en fortrængning af den borgerlige offentlighed, der kritisk ræsonnerende og debatterende bestræber sig på at nå frem til et fælles bedste for samfundet. I stedet domineres samfundet af privatinteresser og deraf følgende konkurrence mellem borgerne. Rollen som samfundsborger bliver fortrængt til fordel for konsumenten, der søger behovstilfredsstillelse og underholdning (Habermas 2009: 240 ff.). Habermas beklager, at den kulturræsonnerende samfundsborger erstattes af et kulturkonsumerende publikum, der nok deler fjernsyns- og radiooplevelserne, men uden at disse fælles oplevelser...behøver at fortsætte i nogen form for diskussioner, hvorved den offentlige kommunikation om det tilegnede bortfalder (Ibid. p. 243). Definitioner af public service I artiklen The Many Uses of the Public Service Concept definerer Syvertsen ikke, hvad public service er, men skildrer begrebets historiske udvikling. Derimod beskriver den norske forsker i artiklen Challenges to Public Television in the Era of Convergence and Commercialization fra 2003 nogle grundlæggende karakteristika for public service- tv og - radio, hvilke jeg finde centrale i en begrebsafklaring. Syvertsen fokuserer i artiklen fra 2003 på public service som en politisk forvaltning af mediemarkedet, og hun beskriver de tre karakteristika hun mener at se ved den offentlige radio- og tv- spredning 12

15 Introduktion til public service- begrebet (public broadcasting), nemlig privilegier, forpligtelser og en kontrolstruktur. Omkring privilegierne skriver Syvertsen, at:...certain companies or institutions are entrusted with a set of privileges to insulate them to some degree from the market forces. The privileges may be of an economic or technical nature; in the case of broadcasting, a monopoly on advertising revenue, license fee funding, and the privilege to broadcast over the air to the general public have been among the most valuable (Syvertsen 2003: 157). Til gengæld for disse økonomiske og tekniske privilegier skal medieinstitutionerne opfylde visse forpligtelser. Disse handler ifølge Syvertsen ikke om at tilfredsstille forbrugernes behov, men relaterer sig til en række kulturelle og sociale formål (Ibid. p. 157). Forpligtelserne kan variere fra land til land, men for de europæiske public service- institutioner har der historisk været tre former for forpligtelser: Den første er kravet om universel dækning, altså at hele befolkningen skal have adgang til radio- og fjernsyns- spredningen. Dernæst er der visse krav til programindholdet, der typisk handler om at programmerne skal være alsidige og af høj kvalitet, at der skal tages hensyn til minoriteter i programlægningen og endelig, at der i nyhedsdækningen og dækning af politiske forhold skal tilstræbes upartiskhed. Den tredje forpligtelse, public service- institutionerne skal leve op til, er at beskytte og styrke national kunst og kultur og at afholde sig fra alt, der potentielt kan udgøre en trussel mod den nationale interesse (Ibid. p. 157). Fælles for disse forpligtelser er, ifølge Syvertsen, at de er knyttet til et syn på offentlighedens rolle som borgere frem for forbrugere, og at de offentlige medier skal styrke borgernes politiske og kulturelle handleevne i samfundet. Medieinstitutionernes betjening af borgerne er da heller ikke overladt helt til dem selv, da der som det tredje kendetegn for public service- institutionerne findes en kontrolstruktur, der skal sikre at public service- institutionerne fortolker deres forpligtelser, så det stemmer overens med den gængse opfattelse (Ibid. p. 158). Sammenholdes Syvertsens to artikler, ses, at hendes public service- definition er i tråd med både Habermas syn på borgerrollen og den tidligere måde at anvende begrebet på, nemlig som en offentlig ydelse, der tjener folket som borgere i en nation. At kommercielle aktører, der udelukkende sender programmer, som skal underholde forbrugerne, også skulle kunne defineres som public service- udbydere, finder man ikke belæg for i Syvertsens tekster. 13

16 Introduktion til public service- begrebet Ser man på dansk public service- forskning, indtager Henrik Søndergaards rapport til Statsministeriets Medieudvalg fra 1995 en central position. I rapporten beskriver Søndergaard først public service- begrebet og dets forskellige anvendelser, hvorefter han undersøger public service i forhold til det daværende danske programudbud. Afslutningsvis giver forskeren sine bud på fremtidsscenarier for dansk public service- fjernsyn. Når jeg vælger at inddrage Søndergaards rapport, skyldes det, at hans opfattelse af public service- fjernsynet har fået betydningen for dansk tv s udvikling de senere år. Blandt andet foreslår Søndergaard, at man opretter flere kanaler under DR og TV 2, og han argumenterer for at indføre kontraktligt bindende forhold mellem medieinstitutionerne og samfundet, hvor institutionerne skal aflægge public service- regnskaber for at dokumentere, at de har opfyldt målsætningerne (Søndergaard 1995: 102). Begge forslag er blevet en realitet i det danske mediebillede. Søndergaard benytter, som mange andre medieforskere, Syvertsens analyser af public service- begrebets historiske udvikling 3, og ligesom Syvertsen fastslår Søndergaard, at der ikke findes en entydig bestemmelse af public service- begrebet. Ifølge Søndergaard befinder public service- medierne sig i en legitimations- og identitets- krise, hvilket skyldes, at begrebet både benyttes om bestemte institutioner, program- politiske principper, et mediesystem og samfundsmæssige idealer (Ibid. p. 18). Hvis en definition af begrebet skal indkredses, mener Søndergaard, at det som udgangspunkt kan være nyttigt at...sondre mellem på den ene side public service som et særligt ansvar, som staten har uddelegeret til bestemte radio- og tv-institutioner, og på den anden side den måde, som disse institutioner har forvaltet dette ansvar på (Ibid. p. 10). Idet selve public service- begrebet ikke anvendes i de danske lovtekster før 1996 (Asmussen 2007: 59), lægger Søndergaard vægt på, hvordan medieinstitutionerne forvalter opgaven, og ikke blot hvordan begrebet skal forstås gennem lovgivningen. Han når frem til fire karakteristika, der har en del træk til fælles med Syvertsens definition: 3 Syvertsens artikel The Many Uses of the Public Service Concept som benyttes i dette speciale er fra 1999, men der findes tidligere artikler af Syvertsen, der behandler samme problemstilling og når frem til lignende konklusioner. Den udgave Søndergaard benytter er fra 1992, men indeholder samme historiske gennemgang som artiklen fra

17 Introduktion til public service- begrebet 1) Et omfattende programudbud der inkluderer information, uddannelse og under- holdning, og som tager hensyn til både bredde, kvalitet og popularitet. 2) Prioritering af mangfoldighed og pluralisme, så forskellige opinioner i samfundet kommer til udtryk og forskellige publikumsgrupper betjenes. 3) En central kulturpolitisk placering, hvor der lægges vægt på national program- produktion, vedligeholdelse af og støtte til den nationale kulturarv. 4) En central politisk rolle, idet det politiske liv og sociale forhold dækkes. Særlige forpligtelser til upartisk, saglig journalistik. (Søndergaard 1995: 12-13) Den definition af public service, som Søndergaard når frem til, er, at der med begrebet tales om institutioner med forpligtelser over for den politiske og kulturelle offentlighed. Samtidig finder Søndergaard det vigtigt, at medierne betjener befolkningen med et varieret programudbud, der udvikles gennem vedvarende og tæt dialog med publikum, så publikums interesser og behov også tages i betragtning (Ibid. p ). Skal man ud fra Syvertsens og Søndergaards tekster give en opsamlende definition på public service- begrebet, må det være, at det er en politisk forvaltning 4 af, hvordan medieinstitutioner skal betjene hele samfundet. Til gengæld for nogle forpligtelser, public service- institutionerne har over for samfundet, opnår disse institutioner visse privilegier som eksempelvis licensfinansiering og sendetilladelse. Forpligtelserne er, ud fra Syvertsens og Søndergaards analyser, et krav om universel dækning, program- mæssige krav som alsidighed, kvalitet og mangfoldighed, at den politiske dækning skal være upartisk, og at der skal sendes programmer også for minoriteter. Derudover hersker der enighed i teksterne om, at public service- institutionerne skal lægge vægt på national programproduktion samt formidle og støtte den nationale kulturarv. Ses der på lytter- og seeropfattelsen repræsenteres forskellige syn hos de to forskere. Hvor Syvertsen anser modtagerne for at være samfundsborgere, hvis demokratiske handle- evne skal styrkes, benævner Søndergaard lyttere og seere som publikummer, der skal betjenes. Sidstnævnte opfattelse vandt frem efter monopolbruddene og har medvirket 4 Når jeg her lægger vægt på Syvertsens definition af public service som en politisk forvaltning, skyldes det, at jeg i dette speciale netop fokuserer på de politiske aspekter af DRs public service- virke. 15

18 Introduktion til public service- begrebet til, at det i dag til stadighed diskuteres, hvilket indhold public service- institutionerne skal levere og hvorvidt høje seertal er af betydning for public service- kanalerne. Det nationalt-kulturelt integrerende public service-begreb og andre anvendelser Blandt den nyere, danske forskning i public service findes projektet Dansk public service på journalistikkens betingelser: Udvikling, dilemmaer, visioner, et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og Danmarks Journalisthøjskole. Projektet afstedkom i 2007 bogen DR og TV 2 i folkets tjeneste?. Et af bogens bidrag er en artikel af professor i Statskundskab Per Mouritsen, der kortlægger public service- begrebets anvendelse i medie- og samfundsdebatten fra 1990 ernes begyndelse frem til Mouritsen udpeger, på baggrund af videnskabelige artikler, lovtekster, folketings- debatter, avisartikler mv., fem forskellige anvendelser af public service- begrebet, som benyttes sideløbende. Blandt disse anvendelser figurerer, hvad Mouritsen kalder det nationalt-kulturelt integrerende public service-begreb, en begrebsanvendelse hvor det nationales betydning er i fokus. Eftersom dette speciale netop beskæftiger sig med danskhedens betydning i DRs public service- virke, inddrages Mouritsens begrebs- definitioner som grundlag for de senere analyser. Det nationalt-kulturelt integrerende public service-begreb skal ifølge Mouritsen ses i forlængelse af globaliseringen af mediemarkedet (Mouritsen 2007: 33). Det øgede internationale medieudbud har ifølge Mouritsen medført en forandring i det kultur- politiske syn på public service- forpligtelsen, så kultur ikke omhandler dannelse eller personlig udvikling, men ses som...noget nationalt (og regionalt og lokalt) partikulært, som vedligeholdes som identitet og integration af fællesskabet (Ibid. p. 33). I public service- debatten ses derfor et øget fokus på de hjemlige mediers rolle som formidler af den nationale kultur, en kultur der hverken er finkulturel eller udfordrende, men ses som noget skrøbeligt, der skal værnes om og vedligeholdes (Ibid. p. 33). Ifølge Mouritsen er den latente konflikt...ikke befolkningen mod kultureliten, men nationen mod globaliseringen (Ibid. p. 33). Kultur bliver her til et fællesskab, der for den enkelte er et vigtigt tilhørsforhold og for samfundet en vigtig sammenhængskraft. Public service- institutionernes opgave bliver at skabe en kollektiv identitet gennem fælles oplevelser for de danske seere, lyttere og brugere, som kan modsvare det internationale medie- udbud (Ibid. p. 33). Dette sker blandt andet gennem formidlingen af den nationale 16

19 Introduktion til public service- begrebet kulturarv, hvor...særlige værdier, traditioner og frembringelser, der typisk associeres med dansk sprog, vises (Ibid. p. 34). Vigtige programmer inden for denne anvendelse af public service- begrebet er eksempelvis Matador og Krøniken, der, ud over at være dansksprogede og dansk producerede, viser danskerne deres historie. Tales der om pluralisme inden for det national- kulturelt integrerende public service- begreb, er det ifølge Mouritsen ikke med en betoning af det multikulturelle, men omhandlende regionale forskelle i Danmark (Ibid. p. 35). Af de andre anvendelser af public service- begrebet som Mouritsen identificerer, nævnes først den demokratiunderstøttende og uddannende. Denne anvendelse trækker på den tidlige public service- opfattelse, hvor målet er at styrke borgernes demokratiske handleevne gennem blandt andet nyheder, debat og bredere oplysning, herunder kultur. Det er derfor en naturlig del af denne opfattelse, at medierne skal være objektive og uafhængige af økonomiske og partipolitiske interesser, så de kan fungere som et demokratisk forum for debat (Ibid. p ). Denne opfattelse af public service- funktionen er altså i tråd med Syvertsens definition, og af Mouritsens analyser fremgår, at det er en anvendelse, der benyttes af flere politiske aktører. Dernæst indbefatter public service- begrebet diskursen om det kulturelt udviklende og opdragende. Her tales både ud fra et kulturradikalt syn om, at kunst og kultur skal være tilgængelig for alle, og ud fra ideen om at public service- kanalerne skal fungere som kvalitetsbevidst modsætning til det populærkulturelle (Ibid. p. 31). Mouritsen beskriver, hvordan en ældre opfattelse anså kultur for noget svært forståeligt som borgerne skulle opdrages til, mens kommercialiseringen af mediemarkedet betyder, at public service- opgaven inden for kulturområdet, i Mouritsens nyeste under- søgelsesmateriale, anskues som varetagelsen af et smalt interesseområde. Særligt udbredt blandt Socialdemokraterne og flere medieforskere er, ifølge Mouritsen, den anvendelse af public service- begrebet som forskeren kalder det brede og det smalle public service-begreb. Her er ideen, at befolkningen skal sikres adgang til kvalitetsudsendelser...og at disse må have en grad af tilgængelighed eller bredde...der sikrer, at størstedelen af befolkningen faktisk ser eller hører dem og dermed får noget for licensen (Ibid. p. 36). Denne idé er ifølge Mouritsen udfordret af den borgerlige regering, som mener, at der ikke må ske konkurrenceforvridning over for de kommercielle 17

20 Introduktion til public service- begrebet aktører (Ibid. p ). Smal public service er i denne opfattelse det, der ellers ikke ville blive produceret...fordi det ikke er lønsomt (og, underforstået, har kvalitet ofte som danske programmer)... (Ibid. p. 37). Der er dog en indbygget konflikt i denne opfattelse, for når public service- institutionerne er forpligtet til at styrke og opretholde demokrati, sproget og den nationale kulturarv, så fordrer det at flest muligt ser eller lytter til programmerne. Dette skal vel at mærke ske, uden at DR udøver unfair konkurrence (Ibid. p. 37). Det femte og sidste af public service- begrebets anvendelser er det ny-populistiske public service-begreb. Her ses ingen modsætning mellem at levere public service- programmer og efterkomme seernes præferencer. Begrebet knytter sig til TV 2s målsætninger, og DR inddrages udelukkende for at understrege et modsætningsforhold: Hvor DR anskues for at være afsenderorienteret, vil TV 2 være modtagerorienteret og altså lægge vægt på seernes dagsorden, synspunkter og identifikation (Ibid. p. 39). Mouritsens formål med denne afdækning af public service- begrebets anvendelser er at demonstrere, hvor stor uenighed der til stadighed hersker omkring, hvad begrebet dækker over. Hans pointe er, at så længe der er adskillige public service- definitioner i spil, bliver det vanskeligt at enes om, hvordan dansk public service gøres bedre hvilket alle aktører er enige om skal ske, ifølge Mouritsen (Ibid. p. 47). Skønt Mouritsen foretager en skarp opdeling af de måder, hvorpå public service- begrebet anvendes, vil man i praksis ofte komme ud for, at de forskellige begrebsanvendelser flyder sammen hos den enkelte politiker, teoretiker eller debattør, således at der eksempelvis kan tales om, at public service- institutioner både skal styrke demokratiet og sende niche- programmer for de snævre seergrupper. Sidst i specialet, i kapitel 7, vil jeg vende tilbage til Mouritsens public service- anvendelser i en afklaring af hvilken eller hvilke anvendelser, de forskellige aktører benytter i den aktuelle public service- diskurs. Afsluttende kan slås fast, at det hverken er en ny eller enkeltstående opfattelse af public service- medierne, når den danske kulturminister beskriver, hvordan DR skal styrke danskheden og det nationale sammenhold. Allerede ved begrebets udformning var en central del af formålet, at public service- medierne skulle samle nationen, ligesom de nationale forpligtelser indgår i både Syvertsens og Søndergaards public service- definitioner samt i de begrebsanvendelser Mouritsen har identificeret. 18

21 DR og den danske medielovgivning Kapitel 3: DR og den danske medielovgivning Dette kapitel vil være en indføring i den danske medielovgivning. Først vil jeg skildre DRs historie og de lovgivningsmæssige rammer, institutionen har været sat i siden dens grundlæggelse, og derefter vil jeg beskrive den nuværende lovgivning, DR agerer under. Herunder vil jeg gøre rede for, hvorledes de mediepolitiske aftaler og public service- kontrakterne bliver til, og for hvad hovedpunkterne i den nyeste aftale og kontrakt er. Oplysningerne til dette afsnit vil dels være hentet fra historiske og analytiske tekster, dels fra interviewet med chefkonsulent Bo Wiberg fra DR Jura, Politik og Strategi. Statsradiofonien, Danmarks Radio, DR et historisk overblik I radiomediets første levetid var der meget få frekvenser til rådighed, og de der var, blev gjort til offentlige monopoler. Hermed var den dyrebare, nye kommunikationsform ikke overladt på tilfældige, kommercielle hænder, men kontrolleret af staten. Den 1. april 1925 oprettedes Statsradiofonien som den første radiodistributør i Danmark, og som følge heraf vedtog man i 1926 den første lov på området, nemlig Loven om Radio- spredning. Loven omhandlede programvirksomheden, og de ord der blev sat på forpligtelserne var, at programmerne skulle være af alsidig kulturel og oplysende art (citeret efter Asmussen 2007: 54). Disse programkrav har også været at finde i de senere love, omend alsidighedskravet er blevet et selvstændigt krav. I oktober 1951 begyndte Statsradiofonien at sende fjernsynsudsendelser. En time, tre aftener om ugen. Med Radiorådets 5 godkendelse blev fjernsynsvirksomheden først etableret på forsøgsbasis og i 1954 gjort til en permanent del af Statsradiofoniens virke (Søndergaard 2006: 33). I 1959 skiftede Statsradiofonien navn til Danmarks Radio i forbindelse med en ny radiolov, men det var først i 1973 den næste større ændring for medieinstitutionen, i hvert fald med relevans i denne sammenhæng, indtraf. I loven af 1973 introduceres nemlig for første gang mere specifikke programforpligtelser i form af krav om konkrete programkategorier såsom nyheder, oplysning, underholdning og kunst, ligesom der stilles krav om informations- og ytringsfrihed (Lov nr. 421 af 5 Radiorådet eksisterede fra 1926 til 1987, og var Statsradiofoniens/Danmarks Radios øverste ledelse. Rådets medlemmer var udpeget af den ansvarlige minister, og fra 1930 blev rådet udvidet med repræsentanter fra Folketingets partier. I 1987 blev rådet erstattet af en bestyrelse, hvori der ikke må sidde medlemmer af Folketinget. 19

22 DR og den danske medielovgivning 15/06/1973). Hermed begynder public service- beskrivelsen at tage form som den, der i dag kan ses i loven om radio- og fjernsynsvirksomhed. Efterfølgende, i loven af 1987, indføjes begreberne kvalitet og mangfoldighed i kravene til programudbuddet, ligesom det nu bliver et lovkrav, at der i informationsformidlingen skal lægges vægt på saglighed og upartiskhed (Lov nr. 374 af 10/06/1987, 6). Ifølge Vicky E. Asmussen foretages ændringerne for at give DR bedre muligheder for at tilpasse sig den nye konkurrence- situation, der følger af, at DRs monopol brydes, da TV2 går i luften i 1988 (Asmussen 2007: 57). Med Loven om radio- og fjernsynsvirksomhed af 1996 begynder selve public service- begrebet at optræde i lovteksten (Lov nr af 27/12/1996, 1, stk. 3), og det er ligeledes i 1996, i de mediepolitiske aftaler, der indføres krav om, at DR skal aflægge regnskab for opfyldelsen af sine public service- forpligtelser. I loven fra år 2000, som var det år hvor Danmarks Radio skiftede navn til DR, præciseres det, at DR med public service- forpligtelserne skal lægge særlig vægt på dansk sprog og kultur, skal...sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat samt reflektere...mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund (Lov nr af 20/12/2000, 6a). To år efter, med loven af 17. december 2002, indføres de såkaldte public service- kontrakter, som jeg vil beskrive uddybende i næste afsnit. I dag er den gældende lovgivning for DR Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed af 06/ I kapitel 3, 10 om public service- virksomhed kan man læse følgende bestemmelse: Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund (LBK nr. 477 af 06/05/2010). På DRs hjemmeside oversættes disse lovkrav til en ambition om...at være danskernes referenceramme og gøre os i stand til nemmere at forstå os selv, vores tid og vores omverden så vi kan handle derefter, og at give danskerne...noget at vælge imellem, 20

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at svare på spørgsmålet om slutteksten i rulleteksterne på Cirkelinefilmen Cirkeline og verdens mindste superhelt.

Svar: Tak for invitationen til at svare på spørgsmålet om slutteksten i rulleteksterne på Cirkelinefilmen Cirkeline og verdens mindste superhelt. Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd i Folketingets Kulturudvalg den 1. december 2016 om den afsluttende sætning i rulleteksterne til

Læs mere

MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR

MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 171 Offentligt MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR ØGET DEBAT OM DR OG PUBLIC SERVICE FØRST

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 114 Offentligt TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Sted: Taletid: Forv. antal deltagere: Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S M I N I S T E R I E T BILAG 5 Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S Bodssystem for tilsidesættelse af visse vilkår for tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed I 38 a, stk.

Læs mere

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S BILAG 3 Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S Bodssystem for tilsidesættelse af visse vilkår for tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed I 38 a, stk. 2, i lov om radio- og

Læs mere

Alternativ B: Public Service

Alternativ B: Public Service Alternativ B: Public Service Public service er til tider et uklart fænomen. På trods af enigheden om public service-mediernes betydning, er der til tider uenighed om den præcise definition af begrebet.

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Jens Thorhauge, Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Velkommen til konferencen Public service- de 10 bud. På vegne af Radio- og tv-nævnet

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet

Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Organisation/virksomhed: Respondent navn og titel: Mads Bryde Andersen, formand Dato for interview: Del 1 og 2: 10-05-2016. Del 3: 12-05-2016 Formanden for Radio-og

Læs mere

Introduktion til. DRs dialogforum. dialogforum_rt2.indd 1 23/01/09 10:19:45

Introduktion til. DRs dialogforum. dialogforum_rt2.indd 1 23/01/09 10:19:45 01 Introduktion til DRs dialogforum dialogforum_rt2.indd 1 23/01/09 10:19:45 02 Indholdsfortegnelse 02: Indholdsfortegnelse 03: Velkommen til DRs dialogforum 04: mets historie 05: i dag 06: Hvem gør hvad

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Det hedder i 8 i Lov om trafikselskaber - og jeg citerer:

Det hedder i 8 i Lov om trafikselskaber - og jeg citerer: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 567 Offentligt Side 1 af 11 Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Q og R Spørgsmål Q: Vil ministeren

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

- Evaluering af værditestordningen. Maj 2016 MEGAFON. Research - Analyse - Rådgivning

- Evaluering af værditestordningen. Maj 2016 MEGAFON. Research - Analyse - Rådgivning Bilag 6.1 SPØRGEGUIDE - Evaluering af værditestordningen Radio- og tv-nævnet Maj 2016 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Karina Nyholm Casper O. Jensen Julie Perch Side 1 af 12 Baggrund og formål med

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet København den 1. november 2005 Opslag om 50 % finansiering af to phd.-stipendier af forskningspuljen om public service-medier Regeringen

Læs mere

En introduktion til DRs Dialogfora

En introduktion til DRs Dialogfora En introduktion til DRs Dialogfora 02 Indhold 03 Velkommen til DRs Dialogfora, 05 Hvad er et dialogforum? 06 Dialog er vigtig for DR 07 Den gode dialog og et par tommelfingerregler 08 Retningslinjer for

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD Fahrudin Dino Avdibegović Siden fjernsynets ankomst i de danske dagligstuer i 1951 er der sket en væsentlig

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister.

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister. Kulturminister Uffe Elbæk Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Sendt per mail til min@kum.dk Aalborg, den 21. oktober 2011 Kære Uffe Elbæk Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser,

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser, Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd vedr. privatisering af TV 2 (Samrådsspørgsmål J) Åbent eller lukket: Åbent 11. januar 2017 Dato

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,

Læs mere

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af løn- og fratrædelsesforhold mv. i DR

Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af løn- og fratrædelsesforhold mv. i DR Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af løn- og fratrædelsesforhold mv. i DR November 2017 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

v. Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll Billund, Brørup, Grindsted, Helle Klage fra Radio Holsted A/S over vilkår i tilladelse til lokal radiovirksomhed.

v. Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll Billund, Brørup, Grindsted, Helle Klage fra Radio Holsted A/S over vilkår i tilladelse til lokal radiovirksomhed. RADIO- OG TV-NÆVNET Radio Holsted A/S Lokalradionævnet for Bramming, v. Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll Billund, Brørup, Grindsted, Helle Kongensgade 70 Holsted, Vejen, Ribe og Ølgod Box 1094 Holsted

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

2. DR og Public service...9

2. DR og Public service...9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1. Emne...4 1.2. Projektmotivation...4 1.3. Formål... 5 1.4. Problemkompleks...5 1.5. Problemformulering...6 1.6. Problemafgrænsning...6 1.7. Dimensionsforankring...7

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

SAMMEN OM KULTUREN. Kulturpolitik for Gentofte Kommune

SAMMEN OM KULTUREN. Kulturpolitik for Gentofte Kommune SAMMEN OM KULTUREN Kulturpolitik for Gentofte Kommune Indledning Gentoftes kulturpolitik er udarbejdet af et opgaveudvalg. Ti borgere og fem politikere alle med stærke holdninger og erfaringer fra kulturlivet.

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde

Kapitel 1 Anvendelsesområde BILAG 2 20. december 2018 Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2 DANMARK A/S om bodssystem for tilsidesættelse af visse vilkår for tilladelse til at udøve public serviceprogramvirksomhed Af 38 a, stk.

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Mediepolitiske aftaler, inkl. public service-kontrakter og public service-tilladelser

Mediepolitiske aftaler, inkl. public service-kontrakter og public service-tilladelser Mediepolitiske aftaler, inkl. public service-kontrakter og public service-tilladelser [Dem med blåt angår DR s public service-kontrakter, dem med rødt TV 2/Danmarks public service-kontrakt og -tilladelser,

Læs mere

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

1. TV Varde 2. Esbjerg Kommune Fmd. Hanne Louise Knudsen Att.: Magda Christensen Årre Torvegade Esbjerg. København den 19.

1. TV Varde 2. Esbjerg Kommune Fmd. Hanne Louise Knudsen Att.: Magda Christensen Årre Torvegade Esbjerg. København den 19. RADIO- OG TV-NÆVNET 1. TV Varde 2. Esbjerg Kommune Fmd. Hanne Louise Knudsen Att.: Magda Christensen Præstebrovej 26 Børn & Kultur 6818 Årre Torvegade 74 6700 Esbjerg København den 19. maj 2005 1.Ved brev

Læs mere

Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen

Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen PRÆSENTATION AF OMBUDSMANDENS BERETNING FOR 2009 PÅ DET OFFENTLIGE DEBATMØDE MED RETSUDVALGET DEN 30. NOVEMBER 2010 Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen 17. november 2010 1. Det er, ligesom

Læs mere

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) 13070/08 LIMITE PUBLIC CULT 99 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

..." EAN: 5798000793989

... EAN: 5798000793989 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 20. december 2012 Sagsnr: 2012-010999 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier. 41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere