Magna faccum auguerilisit in henibh eui tismodo lestrud tie FRILUFTSRÅDETS BERETNING FOR 2008

Transkript

1 Magna faccum auguerilisit in henibh eui tismodo lestrud tie FRILUFTSRÅDETS BERETNING FOR 2008

2 Indhold Paraplyens rolle 1 Naturen og friluftslivets Danmark 3 Friluftslivets muligheder 8 Oplevelse og formidling 12 Bæredygtig udvikling og klima 17 Bestyrelsen 20 Medlemsorganisationer 21 Friluftsrådet som arbejdsplads 22 Friluftsrådets formål Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet skal herunder over for offentligheden varetage såvel de tilsluttede organisationers som den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Desuden skal Friluftsrådet fungere som rådgivende organ over for de offentlige myndigheder. Tekst: Ida Sloth Bonnevie, ansvarshavende Layout og grafisk produktion: meyer & bukdahl as og trykt hos Printdivision med licens til det nordiske miljømærke Svanen. Oplag: eks. Husk vores hjemmeside: Illustrationer: Forsiden: Peter Erkmann, Køge Spejderne, har fanget den storsmilende, livsnydende kvinde på gyngende grund. Derudover er beretningen illustreret med bidrag fra: Barker og Barker Luftfotografi, (3 tv) Brian Nilsson, Dansk Ornitologisk Forening (8 th) Børnehaven Steen Blicher, Herning (13 ø) Carl Christian Tofte (23) Casper Lindemann (7 ø, 13 th, 14 th, 20 th) Eigil Larsen (18, 19) Evy Olsen (7 th) Finn Bolding Thomsen (17 th) Jacob Funder (4 th, 11 tv, 15, 16) Johanne Leth Nielsen (7 tv) Lars Nygaard (8 tv) Mads Ellegaard (3 th, 4 tv, 20 tv) Mia Lindegaard Pedersen (10 th) Mikal Holt Jensen (17 tv) Morsland Historiske Museum (5) Nygård Skole, Helsingør (13 tv) Preben Schmidt (9) Sagnlandet Lejre (11 th, 14 tv) Steen S. Pedersen (10 tv) Thorkild Jensen (2) Vibeke Dalum (24)

3 Paraplyens rolle Den, der stikker næsen frem, risikerer at få et slag over den. Men tør vi ikke afprøve vores holdninger og argumenter, bliver de meningsløse. Det ligger til den menneskelige natur at søge fællesskabet og dér både afprøve sine meninger og søge bekræftelse. Adgang I 2008 afprøvede vi i Friluftsrådet vores holdninger omkring adgang til naturen. Det var en lærerig proces, men ikke en proces, vi fik flere venner af. Vi har mødt hård modstand fra nogle og forsigtig opbakning fra andre. Nogle af vore medlemsorganisationer skrev til miljøministeren og bad ham stoppe os! Det hverken kunne eller ville han. Derimod har han svaret, at han ser frem til at blive inddraget efter den interne proces i organisationen. Dér har ministeren en vigtig pointe. For de tre adgangsforhold, som vi havde sat til drøftelse, var i første omgang et internt anliggende. Derfor meldte vi ønskerne ud på sidste års generalforsamling, og derfor ville vi først have drøftelser om disse emner med medlemsorganisationerne og dernæst med samarbejdspartnere uden for paraplyen. De sidste møder er først blevet holdt hen over vinteren, hvorfor jeg ikke inden generalforsamlingen den 29. april 2009 kan komme med bestyrelsens konklusion. Paraplyens rolle Vi er i processen blevet kritiseret for ikke at være hurtige nok til at indkalde til møder og for at melde processen og vore adgangskrav ud offentligt i form af en pressemed delelse fra generalforsamlingen. Det har naturligvis givet stof til eftertanke. Vi kunne nok have været lidt hurtigere tidsmæssigt, men samtidig får det mig til at stille spørgsmålet: Hvordan varetager en paraplyorganisation bedst sin rolle som paraply? Hvordan formulerer vi bedst vores holdninger? Skal det foregå internt i lukkede rum, eller skal det ske i en mere åben proces, hvor mange inddrages og hvor man samtidig får bredt kendskab til de mange forskellige synspunkter og interesser? I denne sag har vi valgt den åbne model. Hvordan forholder vi os i eksterne udvalg, når vi er der på vegne af Friluftsrådet og har medlemsorganisationer med ved samme bord? I de situationer vil vi primært repræsentere de organisationer, som ikke har fået plads om bordet, og de, der har en repræsentant, må varetage egne interesser. Hvilket naturligvis betyder, at Friluftsrådet vil søge at samarbejde med de medlemsorganisationer, der er til stede. Vi danskere er generelt stolte af, at vi er organiserede i mange foreninger, både i arbejds- og privatlivet. Men vi optræder også som uorganiserede i en række sammenhænge. De uorganiseredes interesser skal Friluftsrådet også tage vare på. Det gør vi bl.a., når vi støtter friluftsfaciliteter og kæmper for bedre adgangsvilkår. Hvornår er man uorganiseret? Et eksempel kan belyse forskellen: Lystsejlerne er organiseret i Dansk Sejlunion og lægger til i en fremmed havn. Benytter faciliteterne og optræder som medlemmer af Sejlunionen. Men i samme øjeblik de forlader havnen for at gå en aftentur i den nærliggende skov, opfatter vi dem som uorganiserede brugere af området. De uorganiserede og foreningerne Foreningslivet har flere udfordringer i disse år. Der er et stigende antal uorganiserede, individuelle motionister og friluftsudøvere, og et vigende antal, som er aktive i foreningsverdenen og bag linierne. Man vil gerne aktiviteten, men ikke det organisatoriske. Behovet for ekstremsports-aktiviteter kalder på, at lodsejere byder deres arealer til på erhvervsmæssige vilkår: Der er et marked for det. Lodsejerne udbyder en service og en ydelse, og de senere år har der også været et købestærkt publikum. Det kan stille foreningerne og de organiserede i en svær situation, hvis de nu skal betale for aktiviteter, som tidligere har været gratis. Friluftsrådet tager også initiativer for de uorganiserede, fx i form af OBSnatur. Det er lykkedes at få befolkningen til at medvirke i en folkelig naturovervågning. Det var vores mål for tre år siden, og vi kan se af resultaterne, at vi bliver ved at 1

4 få fat i nye folk og nye medlemmer til medlemsorganisationerne, som fx til Dansk Ornitologisk Forening, der er med i Vinterfugletællingen. Miljøundervisning Viden forpligter. Derfor har Friluftsrådet et undervisningsansvar. Vi har både ret og pligt til at tage ansvar for de nye generationer, og det gør vi med glæde i både ind- og udland. Grønt Flag Grøn Skole-programmet fik i 2008 et afgørende gennembrud, da Friluftsrådet indgik en partnerskabsaftale med Undervisningsministeriet og Miljøministeriet, og der er nu givet en bevilling fra hver af de to ministerier. Aftalen skal udmøntes i en markant offensiv over for de danske skoler. Grønne Spirer-programmet til børneinstitutionerne har fortsat god tilgang til ordningen, som lige i starten af 2009 kunne hejse flag nr I Afrika har vi succes med at præge undervisningsmaterialerne omkring miljø og bæredygtig udvikling i lande som Uganda og Kenya, samt i Malawi, hvor vi samarbejder med Danmarks Jægerforbund om processen. Også Tanzania har vist interesse for miljøundervisningen. Projekterne har i langt højere grad fået plads i det centrale arbejde, hvilket senest også afspejler sig i både den politiske og økonomiske budgetlægning. Jeg synes, det er en rigtig og en nødvendig udvikling. Det betyder imidlertid, at vi er endnu mere knyttet op på eksterne finansieringskilder, og at vi får et større flow af medarbejdere, som er ansat til et bestemt projekt. Samtidig tilfører det organisationen ny dynamik, og det er sundt. Tak Jeg vil gerne sige tak til vores meget engagerede frivillige i kredsene, ikke mindst kredsformændene, som yder en stor indsats for at få friluftsliv på dagsordenen i kommunerne. Tak til samarbejdspartnere i land- og skovbrug for gode og fremadrettede drøftelser og gensidig respekt. Og tak til øvrige samarbejdsparter og forretningsforbindelser blandt offentlige myndigheder, organisationer, virksomheder og politikere. Takket være samspillet og dialogen med alle jer, håber jeg, at vi fortsat vil være en organisation i en sund udvikling. Ny struktur Friluftsrådet har de seneste 5-6 år været igennem en udvikling fra at være en klassisk organisation med faste udvalg til i dag at være en projektorienteret organisation med indsatsområder og politiske udviklingsområder. Lars Mortensen Formand 2

5 Naturen og friluftslivets Danmark Bestyrelsen har de seneste par år i stigende grad knyttet budgetlægningen sammen med de politiske mål for organisationen. Den proces har fundet sted sideløbende med omlægningen fra en traditionel interesseorganisation til en mere projektstyret organisation. I takt hermed er der kommet flere eksterne projektmidler fra fonde, puljer og samarbejdspartnere uden for Friluftsrådet. Nationalparker I august 2007 blev Nationalpark Thy udpeget som den første nationalpark i Danmark, og først i januar 2008 blev der sat navne på yderligere fire områder. Friluftsrådet glædede sig over, at Skjern Å-området, som var en af outsiderne, kom med. Derudover er det Mols Bjerge, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland. I årsberetningen for 2007 blev de politiske mål og strategier for 13 udvalgte områder præsenteret. Det var de mål, som Friluftsrådet havde sat for perioden Men verden bevæger sig, nye ideer og samarbejdsrelationer opstår, mens andre går i sig selv. I løbet af 2008 opstod der en række nye muligheder, hvor bestyrelsen ønskede at involvere Friluftsrådet, fx naturparker og naturnetværk. Bestyrelsen kvalificerede i 2008 den politiske budgetlægning ved at placere Rådets arbejdsopgaver under fire overskrifter, som repræsenterer Friluftsrådets kerneområder: Naturen og friluftslivets Danmark Friluftslivets muligheder Oplevelse og formidling Bæredygtig udvikling og klima Den store naturvision Friluftsrådets store naturvision er et Danmark med natur til alle på mange niveauer. Der skal findes natur både i form af nationalparker, naturparker og et naturnetværk, der kan binde naturområderne sammen, øge mangfoldigheden og derved bryde de åbne landbrugsflader. Når et område udpeges af politikerne, går en ny proces i gang. Undertiden er det en lang proces, før der kan ske en egentlig indvielse af området. De berørte kommuner skal sige ja til at skabe en nationalpark og give et bud på grænsedragningen for området, ligesom der skal udarbejdes en bekendtgørelse for nationalparken og vælges en bestyrelse. Omkring Skjern Å var der på et tidspunkt uenighed om nationalparkens størrelse. Friluftsrådet blandede sig i debatten og bad lokal- og landspolitikerne holde fast i det oprindelige udgangspunkt fra pilotprojektet. Både byrådene i Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner samt folketingets Miljø- og Planudvalg valgte at gøre det samme. Samme situation opstod senere på året omkring Kongernes Nordsjælland. Også her ønskede landbruget at trække arealer ud. Friluftsrådet skrev til borgmestrene, ministeren og til Miljø- og Planudvalget og argumenterede for det oprindeligt beskrevne areal. Ministeren gav efterfølgende de fem kommuner besked på at komme igen med et nyt og bedre forslag til grænsedragning. I februar 2009 var situationen ikke afklaret. Tillykke til Thy Nationalpark Thy er den første, der er blevet indviet, og det skete først et år efter udpegningen, den 22. august

6 Indvielsen fandt sted med en stor folkefest, som både statsministeren og miljøministeren deltog aktivt i. Friluftsrådets deltagere var iklædt synlige t-shirts med teksten Friluftsrådet ønsker tillykke med nationalparken. På indvielsesdagen blev formanden for nationalparken, Ejner Frøkjær, præsenteret, men der skulle gå næsten fire måneder før resten af bestyrelsen for nationalparken var på plads. Friluftsrådet udgav samme dag sammen med Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden et inspirationshæfte med titlen: Naturen på dagsordenen i nationalparkerne. Hæftet komplementerer det, som Friluftsrådet udgav i 2007 om friluftsliv. Målgruppen er de frivillige, som skal arbejde med nationalparkerne. Kategori II En enkelt overskrift i ovennævnte hæfte førte hen over efteråret til en langvarig debat om begrebet Kategori II, som bl.a. Den internationale Naturbeskyttelsesunion, IUCN, benytter. For en udtømmende forklaring henvises til vores hjemmeside. Her skal blot nævnes, at Friluftsrådet har fulgt IUCNs definition og brug af kategorier for beskyttede områder. Heraf følger, at i kategori II områder er de 3 højst prioriterede og ligestillede formål med forvaltningen: arter, økologisk funktion og friluftsliv. Friluftsrådets holdning til at dyrke friluftsaktiviteter i nationalparker er ikke anderledes end vores holdning til at dyrke friluftsaktiviteter i naturen generelt. I mange situationer er man nødt til at gøre sig overvejelser om forholdet mellem beskyttelsen af naturen og friluftslivet. Friluftsrådet mener, at man gennem en fornuftig planlægning og forvaltning i langt de fleste tilfælde kan finde løsninger, hvor naturbeskyttelse og friluftsliv går hånd i hånd. Det findes der en lang række eksempler på. Men præcis som det har været i mange år andre steder, vil der også i nationalparker være områder, hvor mulighederne for at dyrke friluftsliv fortsat vil være begrænset, fx i Hanstholm Reservatet i Nationalpark Thy. Og der vil være områder, hvor friluftsliv, og adgang for offentligheden i øvrigt, helt vil være udelukket, fx i Strødam Reservatet i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Næste bølge Udpegningen af de første nationalparker har ikke fået Friluftsrådet til at hvile på laurbærrene. Både centralt og lokalt er der støttet op om processer og ildsjæle, der arbejder henimod den anden bølge. På generalforsamlingen 2008 satte formanden ord på, og miljøministeren kvitterede positivt. Der er en del mulige områder i spil, og især Skagens Odde, Det sydfynske Øhav og Roskilde-Lejre området har arbejdet målrettet på at komme i betragtning næste gang, der skal udpeges nationalparker. 4

7 Naturparker Processen omkring nationalparkerne førte med sig, at en del naturområder, der af forskellige årsager ikke kom i betragtning som nationalpark, begyndte at kalde sig naturpark. Ligesom der har været geografiske områder, der har kaldt sig naturparker i årtier. Det fremgår tydeligt i de mange kommunale friluftsoplæg, som Friluftsrådets kredse har udarbejdet. Friluftsrådet har ønsket at spille en ledende rolle omkring naturparker. Vi mener, at et planmæssigt fokus på natur, kultur og rekreative værdier er med til at sikre en fortsat udvikling og opmærksomhed på områderne. Det er et mål at drage nytte af den viden om borgerinddragelse og lokalt engagement, som nationalparkprojekterne bidrog med. Den gevinst, det lokale ejerskab fører med, skal udnyttes konstruktivt. For at få kickstartet processen med en stringent udvikling af begrebet naturparker, var Friluftsrådet den 4. december 2008 arrangør af et seminar om samme. Seminaret blev tilrettelagt og afviklet i samarbejde med Guldborgsund Kommune. Friluftsrådet har i 2008 brugt en del tid på at omsætte denne idé til praksis. Dansk Landbrug har erklæret sig positiv over for forslaget, som forsøges sat i gang gennem et par frivillige pilotprojekter med landmænd, der vil lægge jord til et sådant netværk. Friluftsrådet og Dansk Landbrug samarbejder om at beskrive projektets indhold og form. Bl.a. skal forskere inddrages. For begge organisationer er det afgørende, at projektet kan realiseres i praksis. Derfor er det nødvendigt at skaffe penge til en gennemførelse i første omgang i en pilotfase. Det er en opgave i 2009 at finde både midler og samarbejdspartnere hertil. Adgang til naturen Naturnetværk Siden Danmarks Naturfredningsforening i 2004 lancerede sin naturplan for Danmark har både politiske partier og miljøministre haft visioner om en samlet naturplan. I disse naturplaner er der fokus på ådalene og den natur, der knytter sig dertil. Grafisk set resulterer det i et Danmarkskort med grønne korridorer langs ådalene og store hvide felter ind imellem. Felter, hvor naturindsatsen ikke prioriteres. Friluftsrådet ønsker ikke, at Danmark skal deles op i områder med natur og områder uden natur. I forbindelse med pilotfasen for nationalparkerne ( ) udbød Friluftsrådet forskningsprojektet Naturværdier i Danske Nationalparker. En af projektets konklusioner var, at et netværk af selv små naturområder vil være fremmende for biodiversiteten i landskabet. Friluftsrådet ønsker, at der skal være natur i både stor og lille skala, at der skal være mulighed for at opleve naturen overalt, ikke kun i egentlige naturområder, men også i produktionslandskabet. Der er behov for et naturnetværk. På generalforsamlingen i april 2008 varslede Friluftsrådet, at organisationen ønskede en drøftelse af tre ønsker til mere adgang i naturen. Der blev lagt op til en møderække hen over året, i første omgang med medlemsorganisationerne, og siden med øvrige samarbejdspartnere. De tre krav lød: Ret til fladefærdsel i privatejede skove Ret til stilfærdig færdsel langs ledelinier i det åbne land dvs. diger, hegn, vandløb, bræmmer mv. Ret til færdsel i privatejede skove døgnet rundt (natfærdsel) De tre mål for øget adgang er overordnede og tages op set i lyset af samfundsudviklingen med naturgenopretning, miljømilliarden, skovtilplantning m.v., og set i lyset af, at Friluftsrådet mener, at mere natur skal komme hele befolkningen til gode. Friluftsrådet var sig bevidst, at det var kontroversielle mål, men alligevel mål, der har sin oprindelse i Friluftsrådets historie. 5

8 Det Friluftspolitiske Handlingsprogram fra 1997 omtalte de samme krav, og Friluftsrådet havde dem fremme i forløbet omkring Adgangsudvalgets betænkning fra 12. oktober Igen ved Adgangsaftalen i november 2002, hvor der opstod en forventning om, at nogle af friluftslivets adgangsønsker inden for en rimelig periode ville blive løst via frivillige aftaler og ordninger landet over. Det har vist sig ikke at være tilfældet. Breve til ministeren I september skrev otte medlemmer af Vildtforvaltningsrådet til miljøministeren og bad ham afvise Friluftsrådets adgangskrav. Fire var fra Friluftsrådets medlemsorganisationer: Danmarks Jægerforbund, WWF Verdensnaturfonden, Dansk Ornitologisk Forening og Dyrenes Beskyttelse. De øvrige var fra Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug og Dansk Skovforening. Friluftsrådet fandt denne adfærd meget besynderlig og upassende, idet der indtil videre var tale om en intern afklaring i forhold til medlemsorganisationerne, startet efter ønsker, fremsat af medlemsorganisationer. Rådet skrev derfor også et brev til ministeren. Miljøministeren takkede for orienteringen om den igangværende proces og så frem til, at hans ministerium ville blive inddraget, når den interne proces var ovre. Resultatet Friluftsrådet holdt i løbet af efteråret tre møder med medlemsorganisationerne. Mange benyttede sig af muligheden for at indsende organisationens synspunkter og ønsker til adgang, og de blev rundsendt forud for møderne. Møderne var af vidt forskellig karakter og peger ikke på et entydigt resultat. Frem til marts 2009 har der været møder med Dansk Landbrug, Dansk Skovforening, Danmarks Naturfredningsforening, KL og Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen om samme emne. Effekter af friluftsaktiviteter på naturen I 2003 satte Friluftsrådet et udredningsarbejde i gang for at få kortlagt friluftsaktiviteters effekter på naturen. Det skete i erkendelse af manglende viden. I 2004 kom Peder Agger og Esben Tind fra RUC med en udredningsrapport over eksisterende viden, og forslag til, hvor der burde forskes. Forskningsprojektet er blevet udført af Skov & Landskab og Danmarks Miljøundersøgelser og er finansieret af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Projektet gik i 2008 ind i sin afsluttende fase, formidlingsfasen. Resultaterne formidles løbende på bl.a. hjemmesiden og via en serie videnblade. (se modsatte side) Den umiddelbare målgruppe for videnbladene og forskningsprojektets resultater er planlæggere og beslutningstagere. Projektet giver ikke et færdigt svar på alle effekter af friluftsaktiviteter og menneskelig aktivitet i naturen. Men det leverer nogle punktnedslag og indikationer på, hvad der kan ske med fx musvåger, der bygger rede nær en befærdet vej, eller ved menneskelig færdsel uden for vej og sti. Dermed bliver resultaterne også et bidrag til debatten om adgang. I 2009 vil der fortsat blive formidlet resultater. Projektet vil blive afsluttet, og parterne sigter mod at holde en konference for Friluftsrådets medlemsorganisationer og andre interesserede. Hold Danmark Rent Friluftsrådet ønsker et rent Danmark. En ren natur, som vi kan færdes i og dyrke vort friluftsliv i. En ren natur, hvor alle tager medansvar, og hvor det føles naturligt for både ung som gammel at tage sit affald med sig og ikke efterlade spor, hvor vi færdes. Det er Friluftsrådets bevæggrunde for at gå med i Hold Danmark Rent, som er et forpligtende partnerskab mellem en række virksomheder, organisationer og staten. Bag etableringen står blandt andet: Dansk Landbrug, Dansk Retursystem, Bryggeriforeningen, YX Energi, FDB, Toms, McDonald s Danmark, Friluftsrådet og Miljøministeriet. Ideen om fonden blev lanceret af miljøministeren og stiftergruppen den 7. juli 2008 i Kongens Have. Selve fondsstiftelsen og valg til bestyrelsen fandt sted den 20. oktober Friluftsrådets direktør er næstformand. Friluftsrådet har tradition for at skabe kampagner for et renere Danmark (bl.a. Skovsvinekampagnen i 1950 erne og 60 erne), Blå Flag-programmet, som har kørt siden 1987 og Hundekampagnen ( ). Desuden bidrager vi med en række internationale relationer til tilsvarende organisationer i Sverige, Finland, Skotland, Wales og England. Lande, som i dag alle er medlemmer af FEE. (læs om FEE på side 17) Rapporten førte til, at Friluftsrådet i 2004 udbød et feltstudie for at få afdækket nogle af de videnshuller og myter, der var omkring friluftsaktiviteters indvirken på naturen. 6

9 Videnbladene bærer følgende overskrifter: 1. Introduktion til Projektet Friluftslivets Effekter på Naturen 2. Interviewundersøgelse i tre danske naturområder 3. Få information på mobilen i naturen 4. Dyre- og fugleiagttagelser (1): Hvor mange og hvem ser på dyr og fugle? 5. Oplevelse af forstyrrelse (1): Er andre besøgende et problem? 6. Oplevelse af forstyrrelse (2). Hvad er der galt i at møde andre og vil adskillelse af brugertyper hjælpe? 7. Hvordan finder vi vej rundt i naturen? 8. Færdsel uden for veje og stier 9. Holdning til adgangsregulering (1) 10. Effekter af forstyrrelse på rovfugle: nye undersøgelser 11. Undersøgelser af menneskelig forstyrrelse på musvågen 12. Menneskelige forstyrrelsers effekt på spurvefugles diversitet og tætheder i levende hegn 13. Menneskelige forstyrrelsers effekt på musvitters ynglesucces i levende hegn 14. Effekten af menneskelig færdsel på musvitungers vægt 15. Eksperimentel forstyrrelse af ynglende musvitter Alle videnblade kan findes på 7

10 Friluftslivets muligheder Friluftsliv i kredse og kommuner Inspirerende og gennemarbejdet Jeres forslag er rigtig godt timet. Også i forhold til kommuneplanen. Vi er stolte af at være den første kommune, der får en friluftsstrategi af Friluftsrådet Jeg hilser visionerne velkomne. Vi har en særlig forpligtelse, fordi vi har så meget natur i vores kommune. Sådan lyder de begejstrede meldinger fra fire af de borgmestre, der i 2008 modtog et kommunalt friluftsoplæg fra Friluftsrådets kredsbestyrelser. Et overvældende antal artikler i lokale ugeaviser og dagblade vidner om, at engagementet og begejstringen deles med borgmester-kollegerne over hele landet. De kommunale friluftsoplæg er en opfølgning på folderen Sæt fokus på friluftsliv og bogen Friluftsliv inspiration til politik, plan og praksis, som Friluftsrådet udgav i De var målrettet til kommunernes embedsfolk og blev godt modtaget som værktøj til at få friluftsliv ind i planlægningen. Et kommunalt friluftsoplæg beskriver ønsker og visioner til, hvordan friluftslivet kan fremmes lokalt. I de visioner ligger ofte også en samlende kraft for kommunerne, som to år efter kommunalreformen begynder at kende deres nye grænser og potentialer. Indtil januar 2009 er der skrevet friluftsoplæg for 72 kommuner. Hver især giver de et righoldigt idékatalog at arbejde videre med var det første hele arbejdsår i kredsene og deres kommuner. Meget var nyt, og arbejdet i kredsene skulle struktureres. I 2008 var kredsbestyrelserne kendt med hinanden og årets opgaver. Friluftspolitik, herunder især udarbejdelsen af de kommunale friluftsoplæg, og grønne råd stod højt på dagsordenen. Grønne råd Oprettelsen af grønne råd i kommunerne er en succes. Kommunerne har nemlig taget rigtig godt imod opfordringen fra interesseorganisationerne til at oprette grønne råd. 86 kommuner har oprettet et grønt råd. Otte kommuner er endnu ikke afklaret, og blot fire kommuner har besluttet ikke at oprette et. Friluftsrådet er repræsenteret i næsten alle de grønne råd, hvilket giver en fantastisk platform til at udvikle netværk med andre lokale organisationer og aktører. Og ikke mindst giver det mulighed for at præge planlægningen og udviklingen i kommunen. Friluftsrådet glæder sig over den store åbenhed hos kommunerne, for det er i høj grad med til at fremme dialogen og styrke grundlaget for kommunernes forvaltning af natur, miljø og friluftsliv. Et andet middel hertil er de førnævnte kommunale friluftsoplæg. Fakta om de 23 kredse Friluftsrådets kredsstruktur blev dannet i foråret 2006, så omstruktureringen fra amter til kredse var på plads før kommunesammenlægningerne. Gennemsnitligt hører der 3-4 kommuner til en kreds, men spændvidden går fra 1-8 kommuner. 8

11 Bestyrelsen og kredsene Friluftsrådet centralt understøtter Friluftsrådets kredse i arbejdet for at opnå bedre friluftsmuligheder og mere natur. Bestyrelsen prioriterer således kredsene meget højt og ønsker at spille en aktiv rolle i kredsenes udvikling. Hvert bestyrelsesmedlem har to kredse, hvis arbejde han/hun følger: Bestyrelse Lars Mortensen Ove Gasbjerg Jane Lund Henriksen Nanna Ilmer Torben Kaas Jeppe Jørgensen Kirsten Nielsen Lis Nielsen Egon Østergaard Erik Preisler Flemming O. Torp (Jan Eriksen) Kredse Storstrøm og Roskilde Søhøjlandet og Århus Bugt Vendsyssel og Sønderjylland Øst Storkøbenhavn Nord og Trekantområdet Sydvestsjælland og Nordvestsjælland Fyn-Nord og Østjylland Nordsjælland og Sydvestjylland Storkøbenhavn Vest og Bornholm Nordvest og Midtvestjylland Limfjord Syd og Himmerland-Aalborg København og Østsjælland Sydfyn REKU Regionskontaktudvalget (REKU) er bindeled mellem kredsene og bestyrelse. Kredsbestyrelsen vælges blandt medlemsorganisationernes lokale kredsrepræsentanter på det årlige repræsentantskabsmøde. Kredsbestyrelsen arbejder på frivillig basis efter retningslinjer, som er fastlagt af Friluftsrådets bestyrelse. Hver kreds vælger 1-2 personer til Friluftsrådets Regionsudvalg, som af sin midte udpeger en formand. De fem regionsformænd udgør sammen med tre bestyrelsesmedlemmer REKU. Udvalget mødes 3-4 gange om året og tilrettelægger bl.a. indholdet på fællesmøder, temadage og seminarer. Udvalget drøfter retningslinjer for kredsene og bidrager til at fremme det centrale samarbejde mellem bestyrelsen og kredsene. Idékatalogerne bygger på erfaringer, idékonkurrencer, spørgeskemaundersøgelser og besøg rundt i landet. De viser behov for og veje til udvikling. Sidst, men ikke mindst rummer de tre hæfter et kalejdoskop af idéer: Der er idéer til de ildsjæle, der gerne vil gøre noget for friluftslivet, der er idéer til kommuner, der vil fremme friluftslivet, der er idéer til de forvaltere og planlæggere, der skal give byen liv, til virksomheder, der vil skabe trivsel for de ansatte, til boligforeninger osv. Byens friluftsliv Indsatsområderne Byens Friluftsliv og Fælles Mødested blev afsluttet i Tre inspirerende idékataloger blev det til: ét for byens grønne områder, ét for byens blå områder og ét for Fælles Mødested. En problemstilling, som går igen i alle idékatalogerne, er betydningen af nærhed og adgang. Adgang i byernes grønne områder beskrives med disse ord: Fysisk adgang er en selvfølge! Uanset dette så har en del klubber, bebyggelser, boligforeninger og virksomheder hegn, der hindrer adgang.... Fysisk adgang til friluftsliv i byens 9

12 grønne områder er for en stor del af friluftslivet også fysisk adgang til de faciliteter, der er nødvendige for de aktiviteter, man vil dyrke... Mental adgang er også et område, der skal arbejdes med. Der er hække, der skærmer, så ingen går ind Det er en hindring af adgang. Mange steder er mental hindring skabt af de aktive eller af forvaltere, der ikke har fortalt, at man kan og må være her. Medlemsorganisationerne har været aktive omkring indsatsområderne på mange måder. To repræsentanter udformede et selvstændigt projekt: en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Målet var at få belyst mulighederne for rekreativ brug af de grønne områder ved og i nærheden af virksomheder. I flere danske byer udgør erhvervsområderne op mod en fjerdedel af det samlede areal, og de udgør samtidig mindst lige så stor en del af byens grønne struktur. Erhvervsområdernes friarealer domineres oftest af flade græsplæner uden æstetiske og landskabelige kvaliteter og uden nævneværdigt dyreliv, og det grønnes potentiale udnyttes langt fra optimalt. Adgang er måske ikke forbudt, men det opleves næsten sådan, både af eventuelle beboere i områderne og virksomhedernes ansatte. Fælles Mødested konkurrence Styregruppen bag Fælles Mødested opfordrede ved sin afslutning bestyrelsen til at udskrive en idékonkurrence. Mange byer har brug for et mødested for byens friluftsliv. Et mødested hvor flere foreninger, sammen og hver for sig, udvikler friluftslivet og skaber et sted med et bredt udbud af friluftsaktiviteter. Mange byer mangler et fælles, samlende sted for friluftslivet. Et sted, som både organiserede og uorganiserede kan bruge. Et sted, hvor byens borgere løbende inviteres til at deltage. Idékonkurrencen løb fra august til december. Der kom mange spændende forslag frem, som demonstrerede et bredt spekter af muligheder og stor kreativitet. Dommerkomiteen valgte i januar 2009 at præmiere fire forslag med en samlet præmiesum på kr. Præmiesummen skal gå til at videreudvikle ideerne i de fire vinderprojekter, som er: Hanstholm Aktive Kulturparker og Kulturrådhus Søbase som Fælles Mødested i Amager Strandpark Fælles Mødested til udeliv i Tarup-Davinde Hareskov Pavillon et skovkulturhus i Hareskoven Idékatalogerne og resultaterne fra indsatsområderne kan findes på Friluftsrådets hjemmeside under Byens Friluftsliv. Realiser dine grønne drømme I 2008 behandlede Friluftsrådets Tipsafdeling ansøgninger, og bestyrelsen bevilgede støtte til 618 projekter for et samlet beløb af 61,6 mio. kr. Tips- og lottomidler til friluftslivet er med til at finansiere mange grønne drømme og friluftsprojekter. Det sker som hjælp til selvhjælp, og det sker i etablerede partnerskaber. Et eksempel herpå er den specifikke pulje til Lokale Grønne Partnerskaber. Finansieringen hertil er kommet i stand gennem et partnerskab mellem Miljøministeriet, KL, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Puljen blev åbnet 1. januar 2007 og løber til udgangen af Det er altså sidste chance for at benytte netop denne mulighed for at få realiseret sine grønne drømme. Drømmene, projekterne, skal være lokalt forankrede og udmøntes gennem et lokalt samarbejde. Læs mere på 10

13 Hvad sker der med en ansøgning? Sekretæren modtager ansøgningen og sender straks et modtagelsesbrev til ansøgeren, opretter et sagsnummer i databasen og taster de faktuelle oplysninger ind, inklusiv et resumé af projektet. Sagsbehandlingen går i gang. Tipskonsulenterne gennemgår de flere hundrede sager og sorterer dem på baggrund af bestyrelsens kriterier. Kredsbestyrelsernes tipsambassadører får tilsendt en liste over ansøgninger fra deres kreds. Derved har de mulighed for at komme med supplerende oplysninger. Tipsudvalget, der består af tre bestyrelsesmedlemmer, holder møde med tipskonsulenterne. Tipsudvalget vurderer, om der er nye tendenser på vej. Tipsafdelingen bestræber sig på at yde en meget stor grad af vejledning og rådgivning over for ansøgerne, enten via telefon, eller besøg. Oplysninger indhentes fra mange sider. Afdelingslederen er sidste led i den egentlige sagsbehandling. Inden da har mindst to personer i tipsafdelingen set på sagen. Frem mod det bestyrelsesmøde, hvor sagen skal behandles af bestyrelsen, arbejdes der på højtryk. Umiddelbart efter bestyrelsesmødet udskriver tipsafdelingen bevillingsbrevene og brevene med afslag. Der er nu i de fleste tilfælde gået 3-4 måneder fra ansøgningen kom ind. Eksempel: Adgang til udendørs-møder Indsatsområdet Byens Friluftsliv gav inspiration til en selvstændig undersøgelse om virksomheders brug af deres nære, grønne områder, belyst i et sundhedsperspektiv. Undersøgelsen blev støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet og gennemført som et selvstændigt projekt i tilknytning til det øvrige arbejde i indsatsområdet. Undersøgelsen fik en del fordomme frem i lyset. Det er velkendt, at frisk luft og motion øger vores velbefindende og stimulerer hjerneaktiviteten. Alligevel var det gennemgående hos interviewpersonerne, at det sender et useriøst signal at flytte et møde udendørs fra et varmt, indelukket kontor til et bord uden for i læ og skygge. En af konklusionerne er, at lederne skal gå foran og lægge op til, at det kan være i orden at inddrage udenoms-arealerne. Fakta om midlerne Friluftsrådet har siden 1993 administreret Tips- og lottomidler til friluftslivet, som blot er en lille del af overskuddet fra Danske Spil: procentuelt er der tale om 3,39 procent, eller ca. 53 mio. kr. om året. Hertil kommer renteindtægter og tilbageløb fra projekter, der ikke realiseres. Det forklarer, hvorfor der nogle år, som i 2008, kan bevilges et samlet beløb, der er større end årets overskudsudlodning. Midlerne har støttet tusinder af personer, foreninger og grupper til at realisere netop deres grønne drømme om bedre natur- og friluftsoplevelser. Der er hvert år tre ansøgningsfrister: 1. marts, 1. juli og 1. november. Undersøgelsen er gennemført af Søren Præstholm og Jørgen Nimb Lassen, Landskabsværkstedet, i samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Læs mere om Byens Friluftsliv på side 9. Friluftsrådet Årsberetning

14 Oplevelse og formidling Friluftsrådet koordinerer eller deltager i en række miljøundervisningsprogrammer samt projekter af kortere eller længere varighed. Nøgleord for dem alle er miljø- og naturformidling med udgangspunkt i oplevelser og aktiviteter. Det er en del af Friluftsrådets formål at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse. Det sker på den bedste, mest inddragende og lærerige vis gennem oplevelser. Grønt Flag Grøn Skole Grønt Flag Grøn Skole er miljøundervisning for elever i grundskolen. Der er to måder, som skolerne kan inddrage temaerne på: enten arbejder hele skolen med samme tema, eller de enkelte klassetrin arbejder med forskellige temaer, som er relevante for deres årgang, fag og de faglige mål, kaldet Fælles Mål. OBSnatur Siden startskuddet til OBSnaturs første naturjagt i efteråret 2006 har der været tre jagter om året. I 2008 nåede vi op på hele fire jagter: Find foråret, som blev udviklet sammen med Natur & Ungdom og gentages i 2009, Den store Mariehønejagt i sensommeren, og Den store Safarijagt, som blev skudt i gang i november 2008 og først afsluttes til juni Ved udgangen af 2008 lykkedes det Friluftsrådet at få en aftale med Undervisningsministeriet og Miljøministeriet om et 3-årigt partnerskabsprojekt for Grønt Flag Grøn Skole. Begge ministerier anerkender Grønt Flag Grøn Skole som et vigtigt program for undervisning om natur, miljø og bæredygtig udvikling. Konkret udmøntes det i en bevilling på 2 mio. kr. fra hvert af ministerierne. Formålet med partnerskabsprojektet er at få langt flere skoler i programmet samt at få flere skoleformer, bl.a. ungdomsuddannelserne, med i Grønt Flag Grøn Skole. Sammenlignet med andre naturovervågningsprogrammer synes OBSnatur i høj grad at mobilisere nye naturobservatører og -aktører. Dermed er det oprindelige mål med projektet nået. Relativt få af deltagerne er tilsyneladende allerede aktive i de grønne foreninger. Vinterfugletællingen nyder fx relativt begrænset opbakning fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) medlemmer, men til gengæld har den vist sig at være et særdeles stærkt middel til at hverve nye medlemmer. Foreningen har udtrykt stor glæde over vinterfugletællingens evne til fortsat at give mange medlemmer i Vinterfugletællingen er gentaget igen i 2009, og det samme gælder Find Foråret. Partnerskabsprojektet betyder konkret, at Grønt Flag Grøn Skole nu har langt flere ressourcer til at udvikle programmet i form af undervisningsmaterialer, undervisningsforløb m.m. til gavn for de danske skoler. Begge ministerier samt Friluftsrådet lægger 2 mio. kr. ind i partnerskabet. I november vandt to lærere fra Krogårdskolen i Greve danmarksmesterskabet i naturfag. Det gjorde de med deres projekt i Grønt Flag Grøn Skoles idékonkurrence Miljø og Innovation. I projektet uddannes eleverne til at rådgive om bolig, energi og klimaforandringer. Idékonkurrencen var sponsoreret af Toyota og fandt sted blandt grønne skoler i seks lande. Alle de gennemførte naturjagter har opfyldt de naturfaglige formål, som er stillet for hver af dem. Der er registreret hidtil ukendte levesteder for nogle dyr og vækster, iagttaget udbredelse af invasive arter, som fx stillehavsøsters, og opdateret viden om alle de udvalgte arter og grupper, fx de mest almindelige vinterfugle. OBSnatur er et 3-årigt projekt med 3 årlige naturjagter efter udvalgte arter. Friluftsrådet og Condidact har har haft et tæt samarbejde med medlemsorganisationer og andre interesserede, som har bidraget til at udbrede projektet. Danske Spil har støttet med præmier til konkurrencer og trykning af vinterfugleplakater både i 2007, 2008 og Projektet har været støttet i en 3-årig periode med tips- og lottomidler til friluftsliv. Formentlig fortsætter OBSnatur med Vinterfugletællingen og Find Foråret. Læs mere på obsnatur.dk Her er der altid ny viden og forslag til aktiviteter, som passer til den igangværende naturjagt. I 2008 deltog Friluftsrådet i projektet Klimakaravanen, som ledes af Danmarks Naturfredningsforening. Projektet henvender sig til de ældste skoleklasser. Klimakaravanens bus besøgte i 2008 en skole i alle kommuner. I 2009 fortsættes projektet. Friluftsrådet har udover det nye samarbejde med de to ministerier et mangeårigt samarbejde med Biologforbundet og Geografforbundet omkring Grønt Flag Grøn Skole. 10 procent af de danske grundskoler deltager i Grønt Grøn Skoles netværk. Mellem 30 og 50 skoler modtager årligt det grønne flag. Internationalt hedder programmet Eco-Schools og er et af FEE s programmer. På verdensplan deltager ca skoler i 44 lande fordelt over det meste af verden, flest i Europa. Fra 2008 er der udviklet ti temaer for de danske skoler: Vand, Energi, Affald, Natur, Økologisk produktion, Klimaforandringer, Hverdagens kemi, Bæredygtigt forbrug, Transport og Friluftsliv. Læs mere på 12

15 Grønne Spirer Grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for børneinstitutioner. 300 institutioner har foreløbigt meldt sig som abonnenter, og modtager for et årligt kontingent både kurser og materialer samt muligheden for at flage grønt. Friluftsrådets mål med Grønne Spirer er at sætte fokus på naturen som rum for leg, læring og spirende miljøforståelse. Grønne Spirer er også et særdeles velegnet redskab for pædagogerne, når de skal omsætte de pædagogiske læreplaner til praksis. Friluftsrådet og Grønne Spirer var i september 2008 vært for en konference på Christiansborg med fokus på børn, natur og sundhed. 165 personer, fortrinsvist kommunalt ansatte, deltog i konferencen. Konferencen gav afsæt for et tættere samarbejde imellem 5-8 kommuner og et nyt pilotprojekt i I 2008 blev der afholdt 16 kurser med i alt ca. 425 deltagere. Der blev udviklet niveau ll kurser for kursister, der tidligere har deltaget i Grønne Spirers kursus. Udvikling af kurser for garvede naturpædagoger fortsætter i Grønne Spirers naturkalender-plakat blev uddelt til medlemmer samt mange andre interesserede. I december modtog institution nr. 100 Det Grønne Flag. Det var Vanddråben i Roskilde og det blev fejret først i det nye år med både borgmesteren og Friluftsrådets direktør. På Grønne Spirers hjemmeside kan alle hente inspiration og forslag til udendørs aktiviteter hele året. Friluftsrådet Årsberetning

16 Naturvejledning Friluftsrådet er en del af rygraden i den internationalt anerkendte naturvejlederordning, vi har i Danmark. De omkring 300 uddannede naturvejledere, hvoraf ca. 50 støttes med løntilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet, tilrettelægger hvert år ca aktiviteter i naturen. De fleste af dem er gratis, og alle kan deltage. Naturvejlederne hjælper folk med at få mere ud af deres tur i naturen. Måske stiller vejlederen nogle redskaber til rådighed i form af tovværk, kniv, gps, kikkert eller andet. Måske tilrettelægger hun en aktivitet som fx at samle mad fra naturens spisekammer og tilberede det over bål, mens der fortælles om gamle skikke og nutidig brug. Sandsynligvis sættes fantasien i gang hos tilhørerne, og de får en mindeværdig oplevelse og forhåbentlig også lyst til at tage af sted på egen hånd. Hvis det sker, har Friluftsrådet fået opfyldt sit mål: at opmuntre til friluftsliv og naturforståelse. Mange naturvejledere arbejder alene, og for at de kan være inspirerende formidlere og igangsættere skal de have sparring og faglige udfordringer. Det får de fra netværk med andre naturvejledere, og her har Friluftsrådet en vigtig opgave. Friluftsrådet har ansvaret for naturvejledernes efteruddannelse og netværk. For at styrke denne indsats blev der i Friluftsrådet ansat en efteruddannelses-koordinator i november Friluftsrådets sundhedskonsulent har en række pilotprojekter i gang med naturvejlederne. Koblingen mellem sundhed, natur og friluftsliv er glidende. At være i naturen og udøve et aktivt eller nydende friluftsliv giver ikke blot fysisk, men også psykisk et øget velbefindende, og det kan være en vej til en bedre sundhed og et større ansvar for sit eget liv. Et sådan projekt fandt sted i København i samarbejde med Agenda 21-centret Grøn Vesterbro. Målet var at give en gruppe danskere af anden etnisk herkomst natur og friluftsoplevelser med særlig fokus på naturens nytteværdi gennem frugt- og bærindsamling, plantekendskab og efterfølgende bålmad. Friluftsrådet deltager også i koordineringen af naturvejledernes formidling af klimaændringerne. Det er et tiltag, som skal styrke naturvejledernes fokus på de lokale effekter af den globale klimaudvikling. Den overordnede koordinering af naturvejlederordningen sker gennem Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen, hvor Rådet sammen med Skov- og Naturstyrelsen varetager interesser for de mange aktører omkring naturvejlederordningen, herunder uddannelse og efteruddannelse. I november 2008 var Fællessekretariatet vært for en konference for arbejdsgivere og naturvejledere. Det er to meget forskelligartede målgrupper, hvilket konferencen forsøgte at imødekomme gennem en levende og mangfoldig udveksling af ideer og erfaringer. En erfaring fra konferencen var, at der ligger et betydeligt potentiale i at indgå partnerskaber med repræsentanter for andre sektorer f.eks. omkring sundhed, borgerinddragelse og klima. Blå Flag Danmark Lystbådehavne og kommuner rundt om i landet bidrog til endnu en god sæson for Blå Flag i Strande og havne åbnede sæsonen den 5. juni med omkring 50 registrerede arrangementer fordelt mellem de 216 strande og 75 havne, der havde fået tildelt flaget. Sæsonen kørte som sædvanligt til 15. september under skarp mediebevågenhed. Aviserne nåede at skrive 658 artikler om Blå Flag fra maj til august. Vejret var generelt godt i juni og juli, hvilket betød, at der stort set ingen problemer var med algeforekomster eller brandmænd, og at badevandskvaliteten var god de fleste steder. Senere i sæsonen kom regnvejret dog til Danmark, og 14

17 Overnatning i det fri Landmænd, friluftsorganisationer, skoler, kommuner og andre med en stump naturskøn jord, som de ønsker at dele med andre, kan tilmelde sig som værter for en primitiv overnatningsplads. Som vært kommer man med i publikationen Overnatning i det fri, der udkommer hvert andet år, og giver friluftsfolket mulighed for at overnatte for blot 20 kr. på en af de mere end 950 pladser. Bag publikationen står ERFA-gruppen for primitive overnatningspladser. Friluftsrådet koordinerer arbejdet i ERFAgruppen, som består af: Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, Campingrådet, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Forening for Rosport, Dansk Islandshesteforening, Dansk Vandrelaug, Foreningen Frie Fugle, Friluftsrådet og KL. Overnatning i det fri kan bl.a. købes hos Dansk Cyklist Forbund, Foreningen Frie Fugle, turistbureauer og i boghandlen eller via nogle kommuner måtte konstatere, at regnen påvirkede deres badevandsresultater og dermed mulighed for at få Blå Flag i Desværre blev der registreret flere tilfælde af hærværk, også på havnene. Blå Flag Sekretariatet overvejer at tage hærværk op som et tema på kurserne i den næste sæson. Sejlernes miljøbevidsthed Sammen med Blå Flag sekretariaterne i Sverige og Finland undersøgte Blå Flag i Danmark, hvordan sejlere forholder sig til miljø. Organisationerne havde fået midler fra Nordisk Ministerråd til en undersøgelse. Resultaterne vil blive brugt til bl.a. at målrette arbejdet med Sejlernes Blå Flag, som tilbydes i alle Blå Flag havne i Danmark i de kommende år. Derudover vil undersøgelsens resultater være et incitament for bådbranchen til at miljøtilpasse deres produkter og ydelser. Især en reduktion af forbruget af kemikalier i fritidsbådssektoren står højt på dagsordenen. På langt sigt skal undersøgelsen endvidere bidrage til en bæredygtig udvikling af skærgårds- og kystturisme. EU s badevandsdirektiv Friluftsrådet har kommenteret udkast til den badevandsbekendtgørelse, der i Danmark skal følge op på EU s badevandsdirektiv. Friluftsrådet er positiv over for de foreslåede ændringer, bl.a. at der nu gøres op med total coliforme bakterier som en parameter til at vurdere badevandskvaliteten. Blå Flag på en strand er bl.a. tegn på, at der er god badevandskvalitet, og at vandet løbende bliver kontrolleret for bakterier og alger. Det sker af hensyn til de badendes sundhed. Derfor er det glædeligt, at det tyder på, at kommunerne fremover i højere grad skal informere omkring badevandsdata. Udkastet fastslår nødvendigheden af, at badevandsinformationerne udgives på flere sprog, hvilket alle Blå Flag kommuner allerede gør. Bundmalinger Miljøministeriet og Dansk Sejlunion har i flere år undersøgt forskellige giftfri bundmalinger og mekaniske løsninger til rengøring af lystbåde under vandlinjen. Desværre har det ikke være muligt at finde frem til brugbare alternativer til afløsning af de traditionelle bundmalinger med algehæmmer. Friluftsrådet støtter derfor Miljøstyrelsens anbefaling om, at udskyde forbuddet mod brug af biocidholdig bundmaling på lystbåde frem til januar Følg med på 15

18 Visionen bag Naturrum Visionen bag Naturrum er stor og smuk: En port til naturen & rum til fordybelse. Med naturrummet vil vi gøre naturen mere tilgængelig for flere. Vi vil, at naturen kan opleves, sanses og indtages. Vi vil, at flere får store naturoplevelser. Vi vil skabe smukke fysiske rammer i smuk natur. Vi vil højne standarden for ubemandede faciliteter og formidling i naturen. Vi vil skabe et naturrum, som er en attraktion i naturen. Naturrum Projektet Naturrum blev forberedt i første halvår af 2008 og lanceret i juni Bag projektet, som er 3-årigt, står Friluftsrådet sammen med Arbejdsmarkedets Feriefond og Lokale- og Anlægsfonden. Et par af projekterne har siden været genstand for en fortsat dialog. Andre af projekterne havde delelementer, som berettigede dem til at prøve at søge støtte hos en af de tre partnere. Projektet rummer mange krav, både til indhold, åbenhed, beliggenhed, forankring, brugerdeltagelse og meget mere. Det betyder meget, at naturrummet kan indgå i et tæt samspil med naturen. Der er et højt ambitionsniveau til formidlingsaktiviteter og muligheder for friluftsliv ud fra lokaliteten. Et naturrum skal være noget andet og mere end eksisterende tilbud og naturformidlingssteder. Den første ansøgningsfrist var 1. oktober 2008, og der kom et pænt antal konkrete ansøgninger. Efter grundig gennemgang og drøftelser i partnerskabsgruppen var der imidlertid ingen, der gik igennem. Generelt var der for lidt brugerinddragelse og ikke det ønskede arkitektoniske udtryk. Sekretariatet er placeret i Friluftsrådet med en fuldtidsstilling. Der er i det første år af projektet gjort en stor indsats over for potentielle ansøgere i form af vejledning, idéudvikling og processtøtte. I 2009 ser Naturrums-sekretariatet frem til at få udpeget de fem pilotprojekter, som skal være med til at bringe form og indhold til naturrums-konceptet. De to øvrige ansøgningsfrister var 1. februar og 1. april

19 Bæredygtig udvikling og klima Adgang til hele verden At være ansat i Friluftsrådet kan give adgang til hele verden. I perioder er rejseaktiviteten meget høj. På samme uge kan der være en medarbejder i Belarus til møder med lokale miljønetværk og en medarbejder i Uganda for at besøge grønne skoler. Imens tilrettelægger to andre måske en konference i Kenya sammen med UNEP, hvor temaet er klimaudfordringer og miljøundervisning. Samtidig er en konsulent fra Blå Flags sekretariat i Caribien for at deltage i en international arbejdsgruppe med henblik på en skærpelse af de obligatoriske kriterier, og Friluftsrådets direktør som også er præsident for FEE er måske på vej til Østen for at drøfte optagelse af New Zealand og Indien som nye medlemslande i FEE. På den måde kan Friluftsrådets internationale arbejde karakteriseres som at gå på to ben: Friluftsrådet er dels sekretariat for miljøundervisningsorganisationen FEE og varetager overordnet de fem programmer, hele den internationale koordination af Blå Flag samt præsidentposten. Dels udføres der et projektsamarbejde, som omfatter opbygning af miljøundervisning i Afrika og opbygning af miljønetværk i Belarus. Endelig deltager Friluftsrådet i et mangeårigt netværksarbejde blandt friluftsorganisationer i Norden. FEE FEE arrangerede i efteråret 2008 sammen med FNs miljøorganisation, UNEP, en konference i Nairobi. Konferencen havde deltagelse fra mere end 20 lande og handlede om miljøundervisning og klima. Konferencen satte Friluftsrådet i forbindelse med en organisation fra Tanzania, som var interesseret i et fremtidigt samarbejde med Rådet. I december 2008 blev der underskrevet en samarbejdsaftale med den islamiske verdens kulturorganisation, ISESCO, som er en pendant til FNs kulturorganisation, UNESCO. I løbet af 2008 voksede andelen af sponsorer markant. Der blev således indgået internationale sponsoraftaler med Toyota, den engelske bank HSBC, Panasonic og ølproducenten Corona. FEEs CO 2 -fond blev stiftet i Hertil betales CO 2 -kompensation fra alle rejser i FEE regi. FEEs CO 2 -fond kan også bruges af alle andre. Pengene i fonden bliver anvendt til plantning af skoleskov i forbindelse med FEEs skoleprogrammer rundt om i verden. Læs mere på Blå Flag Internationalt Friluftsrådet er værtsorganisation for den internationale koordination af FEEs Blå Flag Program: Blue Flag International. Foundation for Environmental Education (FEE) er en international miljøundervisningsorganisation. Det internationale sekretariat for FEE er placeret i Friluftsrådet. Jan Eriksen, Friluftsrådets direktør, blev i 2008 genvalgt som organisationens præsident. FEE arbejder gennem sine fem miljøundervisningsprogrammer: Blå Flag, Grønt Flag Grøn Skole, Young Reporters, Skoven i Skolen og Grøn Nøgle. Alle fem programmer er implementeret i Danmark. Programmet er fortsat i fremgang og stadig mere verdensomspændende. I 2008 fik mere end strande og lystbådehavne i 37 lande tildelt Blå Flag. Tunesien hejste sit første Blå Flag. En lang række af de nye medlemslande er i færd med at implementere Blå Flag. I 2008 blev FEE udvidet med nye medlemsorganisationer fra Belgisk Vallonien, Turks & Caicos Islands i Caribien, Ukraine, De Forenede Arabiske Emirater, USA og Uganda. Det bringer FEE op på at være repræsenteret i 57 lande. 17

20 Det årlige møde for Blå Flags nationale koordinatorer foregik i 2008 i Antalya i Tyrkiet. Ligesom året før var det vigtigste diskussionspunkt ændringer i Blå Flags badevandskriterier. Emnet er fortsat aktuelt på grund af EUs nye badevandsdirektiv samt et ønske om en større harmonisering af standarderne for Blå Flags badevandskvalitet i verden. Endvidere blev der diskuteret sikkerhed på strande og forbedring af informationen til strande og havne. I alle lande er Blå Flag det samme krævende symbol med høje standarder inden for vandkvalitet, sikkerhed, miljøinformation og undervisning, faciliteter og miljøforvaltning. Sekretariatet deltog i december 2008 i Coronas Save the Beach -program, som fandt sted i henholdsvis London, Berlin og Milano. Miljøundervisning i Afrika Friluftsrådet er involveret i Afrika, fordi miljøundervisning kan bruges som redskab til at bekæmpe fattigdom og øge befolkningens kompetence og handlekraft i forhold til miljøproblemer. Som organisation i et rigt land med fokus på uddannelse og miljø, føler Friluftsrådet en særlig forpligtelse til at udbrede den viden og de kompetencer, som vi i særlig grad besidder på dette felt. Bæredygtig udvikling FN har udpeget tiåret til Undervisning for Bæredygtig Udvikling, hvis hensigt er at knytte undervisning sammen med social og økonomisk udvikling, demokrati, bæredygtighed og folkeoplysning. Friluftsrådets projektarbejde i Afrika tager afsæt i FEEs Eco-Schools program og er konkrete bidrag til Undervisning for Bæredygtig Udvikling. Eco-Schools skolerne skaber små miljøprojekter i samarbejde med lokalsamfundet. Projekterne er kendetegnet ved også at skabe indtægter til skolen, hvilket er et stærkt incitament for lokalsamfundet til at kopiere dem i hjemmene. I samarbejde med lærere og lokale partnere bliver miljøundervisningen integreret i læseplansundervisningen og får dermed også et nationalt niveau. I både Uganda og Kenya er Friluftsrådets samarbejdspartnere i tæt dialog med myndighederne om udformningen af nationale strategier for Undervisning for Bæredygtig Udvikling. Strategien Projekterne i Afrika baserer sig på grundlæggende antagelser om, at en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne vil føre til stabile indkomstmuligheder og dermed til en reduktion af fattigdommen. Dertil kommer den danske erfaring med, at undervisningsforløb, der er baseret på elevernes aktive deltagelse og vedrører deres umiddelbare omverden, er mere effektive end traditionelle læringsmetoder. Strategien er derfor at øge elevernes viden om forvaltning af naturressourcer gennem praktiske undervisningsforløb, der indgår som en integreret del af den formelle undervisning. Disse undervisningsforløb understøttes af efteruddannelse af lærerne og udvikling af undervisningsmaterialer. Skolerne har mange børn, som har mistet en eller begge forældre til HIV/AIDS. Det gør det ekstra vigtigt, at skolen giver børnene handlekompetence. De konkrete projekter på skolerne er flere steder med til at sikre elevernes frokost. Det kan i sig selv være motivation til at komme i skole og i hvert fald en forudsætning for indlæring. Parallelt med undervisningen i skolerne og udviklingen af undervisningsmateriale gennemfører Friluftsrådet i samarbejde med de lokale partnere kapacitetsopbygning af vore samarbejdspartnere i de enkelte lande. Kenya Urolighederne først på året gav svære arbejdsbetingelser, men nu er projektet igen godt i gang. Mere end 500 skoler har tilsluttet sig det kenyanske Eco-Schools program, og den kenyanske partner forhandler med myndighederne om støtte til programmets fortsatte udvikling. Friluftsrådets Eco-Schools projekt i Kenya er i en ekstern konsulentevaluering blevet rost for sin evne til at mobilisere samarbejde mellem skoler og 18 Friluftsrådet Årsberetning 2008