Forslag: Handlingsplan for Samvirkende Menighedsplejer (SMP) i perioden Resumé

Transkript

1 Forslag: Handlingsplan for Samvirkende Menighedsplejer (SMP) i perioden Resumé Se handlingsplanen i fuldt omgang på under Organisationen/Handlingsplan. 1. SMPs mission, herunder organisationens formål og dens værdigrundlag samt organisationens overordnede vision. SMP har som den eneste folkekirkelige landsorganisation det hovedformål at udvikle den sogne- og menighedsbaserede diakoni. SMP betragter det som sin mission at udføre omsorgsopgaver for samfunds- og aldersgrupper, der er udsatte eller befinder sig i en svær livssituation. Organisationen tilstræber i opgaverne en kombination af medmenneskeligt nærvær og professionalisme fra såvel frivillige som lønnede medarbejdere. Bestemte arbejdsopgaver udføres med direkte basis i SMPs centrale administration. Organisationens sognediakonale forankring som paraply for de tilsluttede menighedsplejer er dog vedblivende den primære mission. Værdigrundlag For SMP er diakonien en uløselig del af den kristne tro, som den kommer til udtryk i Den danske Folkekirke. SMP tilslutter sig et menneskesyn, der fremhæver det enkelte menneskes værdi som skabt i Guds billede, og som respekterer forskelle i tankegang og væremåde. Menneskesynet er endvidere funderet i troen på Kristus og Helligåndens fællesskab, som det udfolder sig i kirken. I organisationens virke tilsigtes åbenhed over for ethvert menneske uanset etnisk, kulturel eller religiøs baggrund. Vision Kirkepolitisk skal SMP markere sig som den organisation, sognene naturligt kontakter, fordi man har synliggjort sig som en inspirerende samarbejdsorganisation og en kompetent konsulentvirksomhed. Socialpolitisk skal SMP hævde sig i forhold til humanitære organisationer, der arbejder på de samme områder. Det skal ske ved, at organisationen fastholder sin kristne profil samtidig med at arbejde på et højt fagligt niveau. Samtidig skal SMP være indstillet på i et stigende omfang at indgå i samarbejdsrelationer med andre kirkelige organisationer, humanitære organisationer og kommunale instanser, når der er tale om indsatser, der hører hjemme under SMPs formål og værdigrundlag.

2 2 Visionen for SMPs økonomi er at få indtægter og udgifter til at balancere. For at opnå en større frihed i prioriteringen af opgaverne er det fortsat et økonomisk mål, at der skal indsamles flere frie midler så som gaver fra enkeltpersoner og fonde, ligesom SMPs genbrugsvirksomhed fortsat skal have høj prioritet. Organisationens ydelser for sognene skal i højere grad end tidligere finansieres ved brugerbetaling. 2. Barrierer og muligheder for at realisere visionen Den kirkepolitiske situation De danske menighedsråd er den store aktør på den kirkepolitiske arena, og for mange sogne ligger det lige for, at det er menighedsrådene og ikke en organiseret menighedspleje, der bærer det sognediakonale arbejde. Det er endvidere et vilkår for SMPs arbejde, at interessen for organisationen kan være større eller mindre, afhængigt af uklarheder omkring ledelse i sognene og af forskellige teologi- og samfundsopfattelser blandt menighedsråd og præster. I de senere år er den officielle Folkekirke blevet præsenteret for forskellige strukturreformer, der har til hensigt at anvende folkekirkens midler mere målrettet på sin primære opgave, som er: forkyndelse, undervisning, mission og diakoni. De større samarbejdsstrukturer og en fordeling af opgaverne på forskellige fælles enheder er en struktur, som Folkekirken i de kommende år vil søge at udbygge, som en naturlig konsekvens af kommunalreformen og statens ønske om økonomisk opstramning i den officielle Folkekirke. I den sammenhæng tales om et samvirke også omkring sognediakonale projekter og arbejdsområder. Her ses en mulighed for at præsentere/markedsføre SMP som en katalysator for et sådant diakonalt samvirke. Den socialpolitiske situation Den socialpolitiske situation giver SMP nogle pejlemærker i retning af, at de arbejdsområder, som organisationen står for på ældreområdet og på området børnefamilier, stadig vil være meget relevante. Ældrebefolkningen ser ud til at blive yderligere truet af en nedgang i den offentlige omsorg, og en del børnefamilier lever i en situation, der er kendetegnet ved social ulighed. Socialpolitisk frembyder der sig de barrierer for SMPs arbejde, at det offentlige system i et stigende omfang forlanger tidkrævende dokumentation af effektiviteten af den indsats, organisationen yder for offentligt bevilgede midler. Endvidere ønsker man fra det offentlige i stadig stigende grad at styre det frivillige arbejde. Dette betyder, at SMP vil stå i et voksende dilemma, hvis der fremadrettet skal være den åbne

3 3 indstilling til samarbejdet med det offentlige, som altid har kendetegnet SMP. Endvidere trues organisationen udefra og indefra på værdierne. Udefra trues man af den værdipluralisme, som staten i stigende grad kendetegnes af. Her tør man knap nok tale om kristne værdier. Indefra trues man af en Folkekirke, der generelt har svært ved at forholde sig til mennesker med en anden kulturel og religiøs baggrund end den kristne. 3. Strategier for SMP i Spor 1: Strategien Mening og Fællesskab Det grundlæggende spor for SMP er at skabe engagement og dynamik om den sognebaserede diakoni. Det er at tilskynde de danske sogne til et samvirke i og mellem menighederne til at være en del af det civilsamfund, der rekrutterer frivillige til at gå ind i særlige indsatser for udsatte grupper eller mennesker i en svær livssituation. Det meningsgivende spor følges, fordi det ses at være en del af den kristne tro, at menighedens fællesskab sammen konkret arbejder for at fremme disse kristne værdier: fællesskab, medmenneskelig nærhed, barmhjertighed, omsorg, rummelighed og ligeværdighed. Afgørende vigtigt for SMP og for den enkelte menighedspleje vil være at fokusere på det nationale fællesskab om disse kristne værdier i menighedsplejernes liv: at fortælle de gode historier for hinanden, at inspirere og moralsk støtte hinandens arbejde på tværs af sogne, provstier og stifter, på tværs af regioner, og på tværs af by og land. SMP skal konkret arbejde frem imod at matche de ønsker om samvirke mellem sogne, der er lagt frem i de seneste betænkninger fra Kirkeministeriet, og byde sig til som den landsorganisation, der kan fremme dette samvirke. I forhold til det offentlige skal dette strategiske spor understrege særkendet ved det frivillige arbejde, som sognediakonien står for, og tjene til at understrege det værdigrundlag, man fra det offentlige må anerkende som bærende motivation for enhver frivillig fra menigheden. Som paraplyorganisation for menighedsplejerne er det SMPs opgave at tilvejebringe støtte til projekter og anspore sognene til (gerne fælles med andre) at gå ind i disse projekter. Her vil fortsat være brug for offentlige bevillinger, fondsbevillinger, midler fra Kirkens Genbrug, samt gaver fra kirker og enkeltpersoner til at tilvejebringe denne støtte. Støtten vil bestå i konsulenthjælp og i økonomisk hjælp.

4 4 Som et kontant udtryk for menings-fællesskabet i SMP vil det være naturligt for menighedsplejerne og kirkerne at intensivere gavestrømmen til SMP som landsorganisation, der hvor man lokalt har et overskud at dele ud af. Dette spor vil indebære, at organisations prioritet 1 fortsat vil være at oprette menighedsplejer, argumentere for værdien heraf for det sognediakonale arbejde, forklare fordelene herved og bidrage til afklaring af de selvstændige menighedsplejers rolle som et værdifuldt supplement til menighedsrådene i sognene. Spor 2: Strategien Faglighed og fornyelse. De tidligere nævnte barrierer og muligheder på det kirkepolitiske og det socialpolitiske område kalder på en fornyelse både metodisk og indholdsmæssigt. Indholdsmæssigt kalder samfundsproblemerne fortsat på en indsats på ældreområdet og området udsatte børnefamilier. Metodisk udfordres SMP af strukturomlægningerne i Den danske Folkekirke, hvor der er åbnet mulighed for en højere prioritering af diakonien i menighedsrådenes arbejde. Der er grund til at forvente, at fremtiden fortsat vil tegne sig således, at mange menighedsråd vil indgå samarbejdsaftaler med SMP for at kunne deltage i særlige projekter og få konsulentstøtte, men at man i øvrigt ikke ønsker at se sig selv som en del af et større meningsgivende fællesskab. Uklarheden om ledelsesstrukturen i Folkekirken vil fortsat mange år frem gøre, at ikke alle menighedsråd efterspørger en foreningsbaseret menighedspleje som medspiller i sognet. I stedet vil menighedsrådene fra SMP alene eller primært efterspørge fagligheden i konsulentstøtten. Ligeledes kan det forventes, at en dygtig administration hos SMP vil kunne tiltrække nye, konkurrencedygtige administrationsaftaler, især på institutionsområdet. SMPs konsulenter må koncentrere deres faglighed om få, væsentlige områder på ældre- og børnefamilieområdet samt om sognediakonal praksis generelt. SMPs særkende i konsulentfunktionen skal være den kapacitet, der består i at kunne forene fagligheden på det specielle område med den diakoni-faglighed, der vokser frem af organisationens værdigrundlag. 4. Konkrete idéer og initiativer 4a. Konkrete idéer og initiativer i relation til spor 1: Mening og fællesskab.

5 5 Kommunikation: SMP skal i højere grad markere sig udadtil med meninger og holdninger vedr. de grupper i samfundet, som organisationen arbejder for. Finansiering: For at fremme landsorganisationens samarbejde om projekter med de lokale menighedsplejer skal man i højere grad arbejde for, at der med samarbejdsprojektet ikke bare følger konsulentstøtte, men også finansiel støtte. Konsulentfunktionen: SMPs konsulenter skal hver især have nogle specialistfunktioner på særlige kompetenceområder. Samtidig er det påkrævet, at de har en generel viden om SMPs forskellige arbejdsområder. Arbejdsområder vedr. ældre og syge: SMP skal arbejde for, at frivillige fra besøgstjenester og aflastningstjenester mødes og drager nytte af hinandens erfaringer og oplever sig selv som en del af et større meningsbærende fællesskab. Derfor skal organisationen afholde kurser regionalt og konference på et landsdækkende niveau med jævne mellemrum Fælleskontoret i Valby skal fortsat yde en direkte indsats for ældre i København, på følgende områder: Aflastningstjeneste, besøgstjeneste, professionelle omsorgsbesøg og netværksarbejde for ældre (pårørendegruppe, samvær for demensramte par, oplevelsesklub) Arbejdsområder vedr. børnefamilier: Folkekirkens Feriehjælp for udsatte børnefamilier skal videreudvikles og finde den grænse, som bevillingerne og SMPs konsulentressourcer sætter. Samarbejdet mellem sognene og SMP skal kvalificeres og udbygges, således at børnefamiliernes ferieophold bliver den bedst tænkelige. Projektet Social- og Sundhedstjenesten for udsatte børnefamilier, der voksede frem i perioden , men som fortsat mangler økonomisk basis, skal prioriteres højt i SMPs fortsatte fundraising, ikke mindst igen at få tilknyttet en socialrådgiver. Centralt i Valby oprettes i perioden en bisiddertjeneste for udsatte børnefamilier, som en gren af Socialog Sundhedstjenesten. 4b. Konkrete idéer og initiativer i relation til spor 2: Fornyelse og faglighed På indholdssiden skal SMP som landsorganisation især kvalificere sig fagligt i løsningen af opgaverne, på følgende områder: Gerontologi, geriatri, sociologi forenet med den fornødne diakonifaglige viden. Desuden skal SMP holde sig á jour med udviklingen på det kirkepolitiske og det socialpolitiske område.

6 6 På metodesiden skal SMP kvalificere sig som konsulent- og kursusleverandør for de menighedsråd, der ønsker at komme i gang med sognediakonale arbejdsområder. Udbygning af kursusdelen vil ske i SMPs eget regi, men den skal også i et stigende omfang søges udbygget sammen med samarbejdspartnere i det kirkelige landskab SMPs administration skal tilsvarende holde sig fagligt á jour omkring foreningsjura, lovgivning på social- og sundhedsområdet, boliglovgivning, momslovgivning, fondslovgivning og skattelovgivning. På det regnskabstekniske område vil man dygtiggøre sig løbende til at klare nye udfordringer på området, og organisationen vil have til hensigt at aftale nye administrationsopgaver for eksterne samarbejdspartnere. 4c. Konkrete idéer og initiativer i relation til synliggørelse af SMP SMP skal gradvis nedprioritere udgivelsen af kvartalsbladet Sammen om Menighedspleje, for i højere grad at satse på elektronisk nyhedsformidling: Hjemmeside og nyhedsbreve. Desuden skal organisationen arbejde på at blive mere synlig i den trykte og elektroniske presse med gode historier om sognediakoni og gode indlæg i den kirkepolitiske og den socialpolitiske debat. 4d. Konkrete idéer og initiativer i relation til SMPs økonomi SMP vil fortsat gerne samarbejde med det offentlige og finde finansiering til arbejde gennem offentlige midler. Dog ønsker man i fortsat at arbejde frem imod i et stigende omfang at finansiere sin drift med frie midler, med følgende prioritering: - Øget drift af genbrugsbutikker i Kirkens Genbrugs regi - Nye, mere lobby-prægede veje til at få støtte fra fonde og erhvervsvirksomheder - En stigning i kontingentsatserne, i mindre grad for deltagende menighedsplejeforeninger med medlemsaftale, og i større grad for menighedsråd med samarbejdsaftale. - Flere gaver fra de lokale menighedsplejer og kirker, der er med under paraplyen, jf. sporet Mening og Fællesskab. - Flere gaver, herunder testamentariske donationer, fra enkeltpersoner til SMP, både lokalt og i landsorganisationen, som følge af en større synlighed med gode historier i medierne. - Ny prissætning på konsulentstøtte og kurser for menighedsråd, der er med under paraplyen (med samarbejdsaftaler). - Nye administrative opgaver for SMP administrations- og økonomi-stab.