Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Transkript

1 Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 -

2 Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik med nogle generelle regler for de 0 3 årige af en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra såvel Sundhedsplejen, Tandplejen, Dagplejen, Vuggestuerne, og denne er efterfølgende tilpasset Kommunens overordnede kost- og måltidspolitik. I 2013 ændredes kostpolitikken til at gælde de 0-2 årige. Baggrunden for at udarbejde en kostpolitik er, at det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de under hele opvæksten får god og ernæringsrigtig mad. De madvaner gode som dårlige der grundlægges i de første leveår, er vanskelige at ændre senere. Vi har alle et fælles ansvar for at lære vore børn gode mad- og måltidsvaner. Det er en kendsgerning, at børn er meget forskellige, og har forskellige behov. Derfor kan der ikke opstilles ensartede regler for hvad og hvor meget børn skal spise. Vi har valgt at tro på, at hvert enkelt barn har en naturlig sans for at smage på netop de MAD- VARER, der opfylder barnets behov. Denne holdning stiller meget store krav til forældre og personale, da det er de voksne, der sætter mad på bordet, og dermed er ansvarlige for, at den er alsidig

3 Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra: Dagplejen Vuggestuerne Sundhedsplejen Tandplejen Kost- og Ernæringskonsulent Illustrationerne er leveret af Maren Møller Jensen. Sidst revideret i 2015 og revideres hvert andet år Vi henviser til Sundhedsstyrelsens anbefalinger; Ernæring til spædbørn og småbørn samt hjemmesiden Ligesom henvendelse til Kommunens Sundhedspleje og Kost-og Ernæringskonsulent for yderligere oplysninger også er velkomne

4 Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Overordnet målsætning: En kostpolitik skal sikre, at 0-2 årige børn får sund og varieret mad, og mulighed for at udvikle sunde spisevaner. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de under hele opvæksten får god og ernæringsrigtig mad. Sund mad behøver ikke være dyr mad. Sund mad i barndommen er et vigtigt led i opbygningen af en stærk krop. Du er/bliver, hvad du spiser! 1. Kosten følger "Sundhedsstyrelsens Retningslinier", også med hensyn til fedt, kulhydrater, proteiner og vitaminer m.m. Mange børn får flere måltider i det kommunale dagtilbud, hvorved institutionerne har et stort medansvar for, at maden er ernæringsrigtigt sammensat af: - 4 -

5 Fedt/Proteiner/Kulhydrater/Vitaminer. De gode fedtstoffer fra: planteolier og fede fisk (dog ikke tun/dåsetun og andre større rovfisk). Fedt i øvrigt fra: kød, smør, ost og mælk. De gode proteiner fra: kød, fisk, kartofler og mælk. Proteiner i øvrigt fra: alle bælgfrugter. Det gode jern fra: Indmad og oksekød. Jern i øvrigt fra grønne grøntsager, tomater, persille og hirse. Gode kulhydrater fra: gryn, fuldkornsmel, grøntsager, kartofler, brune ris og fuldkornspasta. Sukker, honning og sirup er dårlige kulhydrater. Vitamin A fra grønne grøntsager, gulerødder, lever og fisk. Vitamin B fra brød og gryn Vitamin C fra frugt og nye kartofler Vitamin D fra fede fisk, æg, lever, samt i huden ved sol. 2. Mellemmåltiderne bør indeholde brød, frugt/grønt og vand. Det tilrådes, at børn får et lettere måltid bestående af brød/frugt/grønt og vand om formiddagen, så der stadig er appetit til frokosten. Det er vigtigt, at eftermiddagsmåltidet er solidt og ernæringsmæssigt varieret. Det skal gerne indeholde både brød/grød og frugt eller grønt. Vitaminer og mineraler fra frugt og grønt er hjælpestoffer, der fremmer optagelsen og anvendelsen af protein, fedt og kulhydrater. Søde læskedrikke og morgenmadsprodukter tilbydes ikke

6 3. Server et varieret tilbud af brød. Giv fuldkornsbrød uden hele kerner frem for hvidt brød. Der bør dog vises tilbageholdenhed med meget grove/fiberrige produkter. Mængden af brød bør være større end mængden af pålæg. Vælg kvalitet frem for kvantitet. Nogle børn er småt spisende- dette bør respekteres. De skal derfor tilbydes kalorierige måltider, og ikke fyldes med råkost, men have denne som et supplement. Det er ligeledes vigtigt, at børn ikke får lov til at drikke sig mætte i mælk. Børn, der spiser meget, skal have større mængde af brød i forhold til mængden af pålæg. Børn har ikke brug for mange forskellige tilbud af pålæg, men de tilbud de får, skal være alsidige, og af god kvalitet. Fuldkornsrugbrød foretrækkes til frokost, men melet skal være forarbejdet, så rugkernerne er bløde eller findelte. 4. Server mælk eller vand i hverdagen - der kan tilbydes saft ved festlige lejligheder. Saften skal naturligvis være uden kunstige farve- og sødestoffer (undgå lightprodukter). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 1 år tilbydes modermælk eller modermælkserstatning. Til børn fra 1 år kan der gives letmælk og syrnede letmælksprodukter. Børn skal som maksimum have ½ liter mælk eller mælkeprodukt pr. dag. Desuden er vand godt til små børn. Sukkerholdige mælkeprodukter, såsom frugtyoghurt, Danone og mælkesnitte ønskes ikke medbragt, og serveres ikke

7 5. Det tilstræbes, at der bruges årstidens frugt og grønt, og at danske produkter vælges frem for udenlandske, samt friske varer frem for konserves. Ernæringsmæssigt, smagsmæssigt og økonomisk vil der være gevinster at hente ved at variere råvarerne efter årstiderne. Frugt, grøntsager og bær skal skylles grundigt. Bakterier og virus dræbes ikke ved dybfrysning, hvorfor frosne, udenlandske bær skal have et opkog. Det anbefales yderligere at serveringer af gulerodsstave ligeledes får et opkog, for at forebygge at den rå stav knækker og kommer i den gale hals. Vær desuden påpasselig med servering af andre hårde frugter. 6. Børn af fremmede kulturer får tilbudt den samme mad som danske børn. Der bør dog vises respekt og hensyn overfor forskellige religiøse og kulturelle forskrifter, således at barnet aldrig får mad, der strider mod disse. 7. Special-/diætkost kræver lægens tilladelse. Specialkost eller diætkost kræver, at barnet har en lægediagnosticeret allergi eller sygdom. Specialkost medbringes af forældrene. 8. Børn kan i det omfang det er muligt, og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, inddrages i madlavning, borddækning osv. Maden bør serveres på en indbydende måde. Børn elsker at være nyttige. Derfor kan de inddrages i tilberedningen af maden i det omfang, det kan lade sig gøre, og er hygi

8 ejnisk forsvarligt, det vil sige, at maden efterfølgende bliver kogt eller bagt. Køkkenet er et værksted, hvor der kan eksperimenteres, og hvor der kan produceres dejlige, spiselige resultater. Madlavning er derfor en god og nyttig aktivitet. Det er en god idé, at børnene også deltager ved borddækningen og afrydningen. 9. Måltidet har stor pædagogisk betydning, med hensyn til bordskik, hygiejne og de sociale, sproglige og motoriske færdigheder. Det er vigtigt, at maden bliver serveret i en afslappet og rar stemning, at der er tryghed og ro, at den voksne er positiv og opmuntrende, så barnet forbinder maden med en positiv oplevelse. At børn øver sig i at holde bordskik, og at de tilbydes en stol, der passer i højde og indstilling, må være et mål. Det er vigtigt at lære børnene, at vaske hænder, inden maden tilberedes og spises. Hvert barn skal have egen tallerken/smørebræt/kop/bestik og vaskeklud

9 10. Respekter barnets valg/fravalg. Stol på barnets dømmekraft. Børn må gerne udfordres af forskellige smagsindtryk. (Det kræver måske forsøg at acceptere en ny smag.) Tving aldrig barnet til at spise noget, det ikke har lyst til. Børn skal ikke nødvendigvis spise op! Sørg for, at der er et varieret tilbud på bordet, og acceptér barnets valg/fravalg uden kommentarer