Holstenshuus. Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holstenshuus. Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse"

Transkript

1 Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse Holstenshuus De sydfynske godser Brahetrolleborg, Holstenshuus og Steensgaard har åbnet deres ejendomme for ryttere på en række anlagte ridestier. Sammen med ridestierne i Svanninge Bjerge og statens skove omkring Sollerup udgør de én af landets smukkeste og længste rideruter. Riderute Sydfyn strækker sig rundt om Brændegård Sø i øst og til Millinge i vest. Det samlede riderutenet er ca. 75 km, og fører dig igennem den smukke sydfynske natur og storslåede kulturlandskaber. Hvert sted med en historie at fortælle har vi på kortet markeret med et symbol for enten natur eller kulturhistorie. Din guidebog er bygget op på følgende måde: 1. Regler for ridning på Riderute Sydfyn 2. Oversigtskort over ridestinettet på Riderute Sydfyn 3. Detaljeret oversigtskort over ridestinettet ved Holstenshuus 4. Præsentation af Holstenshuus 5. Beskrivelse af lokaliteter i det valgte område i to kategorier: Natur / kulturhistorie

2 Råd og regler for ridning på Riderute Sydfyn Mange mennesker færdes i de sydfynske skove. Nogle er på arbejde, andre nyder naturen. Selv om du har købt ridekort, skal du selvfølgelig vise hensyn til alle andre på stierne. Du skal følge den mærkede sti. Ruten er lagt, så du kommer gennem spændende natur, og så ryttere og andre skovgæster ikke forstyrrer hinanden. Stien fører dig sikkert uden om elektriske hegn og færiste. Hold god afstand til andre og tag dig tid til en snak, hvis de synes, det er spændende at møde en rytter og en hest. Især børn kan få en stor oplevelse, hvis de får lov at hilse på det store dyr, mærke, hvor blød mulen er og får et par venlige ord fra rytteren. Regler for ridning på Riderute Sydfyn 1) Ridning og trækning med hest på Riderute Sydfyn kræver gyldigt ridekort. 2) Adgang og ridning sker på eget ansvar. 3) Ridekortet er personligt. Årskort skal bæres synligt, dagskort skal forevises på forlangende sammen med billedlegitimation. 4) Ridning er kun tilladt på de afmærkede veje og stier. 5) Ridning er tilladt fra kl. 6 til solnedgang 6) Fra 16. maj til 16. juli er ridning kun tilladt kl Undtaget er Svanninge Bjerge og Naturstyrelsens arealer, hvor der året rundt må rides fra kl. 6 til solnedgang. 7) På veje skal ridning foregå i midter- eller siderabatten. 8) Galop er tilladt, hvor vej- og oversigtforholdene tillader det 9) Ryttere skal vise hensyn til vildtet og det øvrige publikum. Passér andre gæster og eventuelle køretøjer i skridt. 10) Riderute Sydfyn forbeholder sig retten til midlertidig begrænsning af færdselsretten i tilfælde af skovningsarbejde, nyanlæg af veje, tøbrud, jagt eller andre aktiviteter på ruten. Find information om lukkedage - datoer, hvor hele eller dele af ruten er lukket for ridning. 11) Riderute Sydfyn forbeholder sig ret til erstatning for skader som følge af ridning i strid med reglerne. 12) Reglerne i Naturbeskyttelsesloven og i Miljøministeriets Bekendtgørelse om Offentlighedens adgang til private Skove skal overholdes. Hovedbudskabet er, at ryttere skal vise ansvarlighed, bruge deres sunde fornuft og ride med omtanke. Overtrædelse af reglerne kan medføre inddragelse af ridekort og bortvisning. 13) Ridning uden ridekort kan medføre politianmeldelse. Specielt for Naturstyrelsens arealer: Du må som udgangspunkt ride overalt, og du er velkommen hele døgnet. Hvis du kommer til en sti, hvor der er meget blødt, så overvej, om ikke du bør tage en anden vej. I perioder med megen regn skal der for eksempel ikke mange ryttere gennem Helvedes Hule i Sollerup Skov, før stien er helt umulig at bruge for andre skovgæster. 1

3 Oversigtskort over ridestinettet på Riderute Sydfyn og detaljeret oversigtskort over ridestinettet ved Holstenshuus Nedenfor er vist et oversigtskort over de 75 km ridestier med markering af interessepunkter, sti-kryds og parkeringspladser. På den både bliver det nemt at planlægge hvor traileren skal stilles og hvad du vil se på turen. Du får også et mere detaljeret oversigtskort over Holstenshuus, kun med sti-kryds og parkeringspladser markeret. Du kan ride efter dette kort, da hele rideruten er markeret og alle stikryds er skiltet med numre. 2

4 3

5 4

6 PRÆSENTATION af Holstenshuus Riderute Sydfyn ejes og drives som udgangspunkt af ejendommene Brahetrolleborg, Holstenshuus, Bikubenfonden Svanninge Bjerge, Steensgaard og Naturstyrelsen, Fyn. De har lagt jord til den 75 km lange riderute, som går gennem et af Danmarks smukkeste naturområder. Herregården Holstenshuus startede som hovedgården Finstrupgård, der lå i den nu nedlagte landsby Finstrup der lå mellem Diernæs og det nuværende Holstenshuus. Ligesom de fleste andre hovedgårde blev Finstrupgård flyttet ud fra landsbyfællesskabet engang i middelalderen. I 1579, byggede Knud Venstermand det først kendte herregårdsanlæg. Det nye Finstrupgård bestod af to bindingsværksfløje, det blev placeret, hvor Holstenshuus ligger i dag. Hvis en hovedgård kunne opnå en vis størrelse målt i areal og produktivitet kunne den slippe for dels, at betale skat til kongen, dels at blive delt i forbindelse med arv. Til gengæld var ejendommen underlagt en række restriktioner, herunder hjemfaldsret til kongen hvis der ingen arvinger var, samt en række forpligtelser, der svarer til kommunens opgaver i dag. I 1707 solgte enkefrue Ermegaard Sofie Gabel Finstrupgård til Oberst Christian Adolph von Holsten og hans bror Godske Ditlev von Holsten. Obersten faldt i slaget ved Helsingborg i 1710 hvorefter hans storebror Godske Ditlev von Holsten overtog Finstrupgård. Godske Ditlev ejede allerede hovedgården Langesø vest for Odense, og han var en holden mand. Han købte de øvrige arvinger til Finstrupgård ud, og på den måde fik Finstrupgård et samlet areal på 680 tønder hartkorn. Dermed kom ejendommen op over de 400 tønder hartkorn, der var nødvendige for at blive til et stamhus. Det var ved den lejlighed at Finstrupgård skiftede navn til Holstenshuus Stamhuset Holstenshuus oprettedes i I 1747 indlemmes hovedgården Langesø i Holstenshuus og nu nåede ejendommen op over 1000 tønder hartkorn. Dermed er vejen banet for oprettelsen af baroniet Holstenshuus, som sker i Med oprettelsen af baroniet opnåede familien Holsten kun delvis skattefritagelse, da man ikke ville tilslutte sig. I 1828 udvides baroniet med hovedgården Nakkebølle, som hører med frem til Hovedbygningen er opført i perioden efter julebranden i Dele af kælderen er bevaret, så de ældste dele af bygningen er fra Parken ved Holstenshuus er anlagt som en rokokkohave i Parken og søen er restaureret i 2010 med støtte fra Fonden Realdania. Der er offentlig adgang til haven i dagtimerne. Holstenshuus drives som en moderne virksomhed med skovbrug, landbrug og forskellige nicheerhverv. Se mere på hjemmesiden: 5

7 LOKALITETER på strækningen ved Holstenshuus Nedenfor finder du en beskrivelse af forskellige lokaliteter, som du kan møde undervejs på din tur på strækningen ved Holstenshuus. Lokaliteterne er overordnet inddelt i to kategorier - Natur og Kulturhistorie. Gammel Dyrehave - Natur Nord for Holstenshuus ligger en skov med navnet Gammel Dyrehave. Gammel Dyrehave blev anlagt i 1850 erne, og for at holde vildtet inde blev der sat et mægtigt stengærde rundt om dyrehaven. Stengærdet var 1,5 2 meter højt og den samlede længde var 1 mil 7 kilometer. I Gammel Dyrehave havde Holstenshuus en bestand af Sika, der er en hjorteart, og vildsvin. Dyrehaven bestod frem til Hvis du ser på dit kort kan du se Gammel Dyrehaves afgrænsning: Mod syd: Dels stengærde, dels asfaltvejen mellem Holstenshuus og Diernæs (Slotsalléen), mod vest af Dyrehavevej, mod nord af Holstenshuusvej Grønderupvej og mod øst af stengærder. Afgrænsningen af Gammel Dyrehave mod nord og øst følger sogneskellet mellem Brahetrolleborg Sogn og Diernæs sogn. Lige nord for Gammel Dyrehave ligger en bakke med navnet Rødeledsbanke. Det hedder den fordi, at her var der et led i sogneskellet Røde Led. Inde i Gammel Dyrehave kan du se flere kulturhistoriske minder: Emiliehøj med udsigtstårnet af kampesten, den stensatte stjernehøj Regitsehøj (Se: Lokaliteter Højene ved Holstenshuus). Lidt sydsydøst for Regitsehøj - på Dyrehavebakken er der stadig et fundamentet af den tepavillon, som blev bygget i Dyrehaven omkring Nordvest for Emiliehøj og nord for Regitsehøj fører Riderute Sydfyn dig forbi resterne af en gammel kampestensbygning i skoven. Det er resterne af et hus, der blandt andet blev brugt til foder til dyrehavens dyr. Inde i Gammel Dyrehave omkring 500 meter stik øst for Regitsehøj er der et markant vejkryds, hvorfra 4 veje stråler ud. Lokaliteten hedder Akacien efter et stort akacietræ Robinie, der vokser her. Akacien var mødested for lokale modstandsfolk i den sidste tid af Danmarks besættelse i De store herregårdsmarker sydøst for Gammel Dyrehave var dels tilpas skjult af skove, dels var de nemme at identificere fra luften, så de var velegnede til nedkastning af containere med våben til den danske modstandsbevægelse. Kælderen under te-pavillonen på Dyrehavebakken blev brugt til skjulested for de nedkastede våben. Faldskærme og containere blev ofte sænket i moser og vandhuller i området. Våbennedkastningerne i Danmark foregik overvejende i besættelsens sidste år. Der blev foretaget omkring 700 flyvninger til Danmark og der blev nedkastet omkring 6000 containere med omkring 670 tons våben og ammunition. 61 % af nedkastningerne forgik i Jylland, 11 % på Fyn og 28 % af nedkastningerne foregik på Sjælland. 6

8 Lokaliteter Øksnehaven og Nyhave - Natur Fra Riderute Sydfyns hovedspor ved Holstenshuus går en afstikker østpå. Afstikkeren går gennem Skovene Øksnehaven og Nyhave. Der er tale om to mindre skove, der tidligere har tjent som fællesskove for bønderne i Pejrup. Her havde de nemlig lov til at sende deres dyr på olden. At sende sine dyr på olden betød, at man især lod landsbyen svin, få mulighed for at komme en tur i skoven en periode i efteråret. Svinene åd masser af agern og bog frugterne fra henholdsvis eg og bøg, der samlet kaldes olden. Svinene havde en god tilvækst i den periode de var på olden, så det var vigtigt for bønderne at have adgang til et skovområde. Landsbyernes øvrige husdyr fik også lov, at græsse i skovene. De rodede ikke i jorden som svinene, men græssede blade, små træer og buske. De to skoves navne fortæller også historie. Endelserne haven og have fortæller, at der er tale om områder der har været indhegnet. Navnet Øksne betyder det samme som okser eller kreaturer. Dyrenes græsning i skovene gjorde, at der ikke skete opvækst af nye træer. Omkring 1700 begyndte man at være bekymret for om der kunne opretholdes en tilstrækkelig produktion af træ i Danmark. I løbet af 1700-tallet arbejdede man med at klare denne udfordring. I 1805 kom skovforordningerne, som var noget af en revolution: Skoven skulle indhegnes, så dyrene ikke kunne komme ind i dem. Man skulle plante nye træer, når man fældede de gamle træer, og man skulle registrere sine skoves vækst ved regelmæssige målinger. I 2005 blev der gjort et spændende fund i Nyhave: I forbindelse med drænarbejde, blev der fundet ikke mindre end 19 huløkser af flint, en hulmejsel også af flint og to stenøkser. Der er sandsynligvis tale om et offer foretaget i den del af bondestenalderen, som kaldes jættestuetid det vil sige omkring før Kristi fødsel. Enemærket syd for Holstenshuus - Kultur Et enemærke er et stykke jord, der hører til hovedgården, og som ikke har været med i det dyrkningsfællesskab, der var almindeligt i Danmark i middelalderen. Mange hovedgårde flyttede ud fra landsbyerne i tallet og ved den lejlighed blev deres jord udskilt fra den jord, der hørte til landsbyerne. Enemærket syd for Holstenshuus har været hovedgårdens private jagtmark. Læs mere om dyrkningsfællesskab og organisering af arbejdet på under temaet Kulturhistorie. 7

9 Lokaliteter Fiskedamme, fontæner, voldgrave og mølledamme - Kultur På Holstenshuus der meget vand og det har man fået meget ud af. Prøv at følge med på dit kort: Nord for Holstenshuus går en dal nord-syd gennem landskabet vest for Emiliehøj og Regitsehøj. I dalen nord for Slotsalléen ligger der tre små søer. Det er rester af karpedamme og de blev anlagt omkring Dalen fortsætter mod syd til Holstenshuus og vandet fra området med karpedammene fortsætter denne vej. I parken udnyttede man vandets fald til at få fontæner springvand til at springe højt og flot. Vandet fortsatte. Tidligere blev det benyttet i voldgravene om Holstenshuus og nu benyttes det i søerne i parken. Syd for Holstenshuus Slot løber vandet ind i mølledammen, hvorfra vandet tidligere drev kværnene på godsets kornmølle. Efter kornmøllen løb vandet længere ned i dalen vest om skoven Enemærket. Her findes lige vest for skovgærdet hvor det knækker 45 grader en stensat dam, der måler omkring 75 m x 10 m. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad den har været brugt til måske en vaskeplads for vogne og trækdyr. Men det var ikke slut endnu. Længere mod syd stadig vest for Enemærket blev en del vandet benyttet til at vande engene. Det næringsrige vand fra karpedamme, voldgrave og slotssø kunne sikre god vækst til engens græs. Resten af vandet fortsatte mod syd. Ved gården Egelund lå der en savmølle, som også blev drevet af vandets kraft. Mølledammen er i dag fyldt op og har navnet Skovriderengen. I dag benytter vi elektricitet, dieselolie eller benzin for at drive vores møller og motorer. Vi er stolte over at have et energieffektivt samfund. Imidlertid havde folkene på Holstenshuus bestemt også sans for at få noget ud af tingene i gamle dage! Karpedammene nord for Holstenshuus blev anlagt fordi karpen er en fin spisefisk. Den bliver stadig handlet til gode priser i Tyskland og Frankrig, mens den er gået noget af mode i Danmark. Der er dog en del Sønderjyder som holder traditionen med at spise blå julekarpe i hævd. Karper kræver høje vandtemperaturer for at yngle. Det opnår man ved at avlsfiskene holdes i lavvandede damme, hvor solen hurtigt kan varme vandet op. Ellers er karpedambrug karakteriseret ved, at dammene nemt kan tømmes for vand, så fiskene kan håndteres. Der er brug for at sortere fiskene, så de fisk der skal bruges til avl kan skilles fra de fisk, der skal op og spises og fra de fisk, der skal have lov at vokse sig større. Karpen er en robust fisk, der godt kan tåle at være oppe af vandet en rum tid, hvis blot den opbevares køligt og fugtigt. Naturstyrelsen, Sønderjylland har lidt karpedambrug ved Gråsten, ligesom der også er karpedambrug på det Sjællandske gods Gisselfeld. 8

10 Lokaliteter Risemosetorn - Natur Riderute Sydfyn går gennem Enemærket syd for Holstenshuus. Ud for Enemærkets sydvestligste hjørne på den andens side af asfaltvejen ligger der en lille skov. Den lille skov har navnet Risemosetorn, og den var gærdselsskov for bønderne i Katterød. Det var sådan indrettet, at Holstenshuus havde 5/8 af skoven, mens tre gårde i Katterød havde hver 1/8. I Risemosetorn kunne der hentes materialer til hegn, brænde, redskaber med videre. I dag ligger Risemosetorn hen som urørt skov læg især mærke til de store ege. 9

11 Lokaliteter Højryggede agre i Pipstorn Skov - Natur I skovene som Riderute Sydfyn går igennem kan du flere steder se højryggede agre især, hvis du ved, hvad du skal kigge efter. De højryggede agre er spor efter fortidens landbrug og de kan erkendes som lave bølger i landskabet. Fra bølgedal til bølgedal er der oftest en 8 10 meter og mellem bølgetoppe og bølgedale kan der være en forskel på omkring en halv meter eller lidt mere. I perioden fra bondestenalderen omkring år 3900 før Kristi fødsel og frem til slutningen af jernalderen i vikingetiden benyttede bønderne en såkaldt ard, når jorden skulle behandles. Arden blev trukket på kryds og tværs af markerne. Arden var sådan set blot en skarp gren, som blev trukket af okser og ved hjælp af arden fik man ridset lidt i jordoverfladen. Arden benyttes stadig i udviklingslande. (Tegning af ard) I starten af middelalderen - omkring år 1050 efter Kristi fødsel kommer en ny opfindelse til Danmark. Det er hjulploven. Hjulploven er et langt tungt redskab, som trækkes af okser, den har naturligvis hjul, men det der betyder den helt store revolution er, at den har en muldfjæl. Den kan simpelthen vende jorden. Den græstørv som hjulploven skræller af bliver vendt, så det grønne vender nedad og rødderne vender opad. Det er landbrugsteknisk en kæmpe landvinding. Moderne plove har også muldfjæl. Hjulploven er da også i anvendelse helt op til slutningen af 1700-tallet, hvor den afløses af den noget lettere og langt mere elegante - svingplov. (Tegning af hjulplov) (Tegning af svingplov alternativt Peder Hansens maleri Plovmanden vender ) Hjulploven var lang, tung og besværlig at vende. Derfor bestræbte man sig på at have så lange marker som muligt, så venderiet kunne begrænses. Den rette mængde nedbør er vigtig for markernes afgrøder. Både for meget og for lidt er af det onde. I dag graver vi drænrør ned i markerne for at lede overskydende nedbør væk. Den teknik havde man ikke på hjulplovens tid. I stedet pløjede man jorden fra siderne og ind mod midten af marken. I løbet af få år fik man så lavet de lange bølger gennem landskabet de højryggede agre. Det var smart: I våde perioder trivedes afgrøderne oppe på bølgetoppene, og i tørre perioder trivedes afgrøderne i bølgedalene. Efter nogle år blev hældningen mellem bølgedal og bølgetop for stejl, men så pløjede man bare jorden ud igen. De fleste af skovene langs Riderute Sydfyn har under år på bagen og mange af dem er plantet på tidligere agerjord. Mange gange er de første træer plantet på højryggede agre. I skovbruget er man nødt til at vente en år før man høster sine bøgetræer og gælder det eg må man vente år før de er hugstmodne. Derfor har jordbunden i skoven fred i lange perioder, og derfor kan de højryggede agre og andre fortidsminder overleve i skoven. I det dyrkede land er landmanden over sine marker med maskiner flere gange om året, så der er de højryggede agre for længst blevet planeret ud. Du kan blandt andet se højryggede agre i Kistrup Skov, i Svanninge Bjerge og i Pipstorn Skov. 10

12 Lokaliteter Pipstorn Skov - Storstensgrave dysser og jættestuer - Kultur Når du rider gennem Pipstorn Skov kan du ikke undgå at lægge mærke til de mange fortidsminder. Skoven er nærmest spækket med dysser og jættestuer og har den tætteste koncentration af fortidsminder på Fyn. Både dysser og jættestuer stammer fra den del af Danmarks oldtid, som vi kalder Bondestenalder. Bondestenalderens startede omkring 3900 år før Kristi fødsel og dysserne er bygget omkring før Kristi fødsel, mens jættestuerne er bygget lidt senere omkring før Kristi fødsel. Bondestenalder afløses af bronzealder omkring 2000 år før Kristi fødsel. I dag er der omkring 2500 dysser og jættestuer tilbage i landet det er måske 10 % af, hvad der oprindeligt blev bygget. Indtil 3900 havde vores forfædre ernæret sig ved at samle, jage og fiske. Man havde opholdt sig kortere eller længere tid på forskellige lokaliteter afhængigt af hvad der var at skaffe af føde. Når ressourcerne var udtømt drog men videre til en ny lokalitet. Da vores forfædre begyndte at dyrke jorden var det slut med at vandre rundt mellem forskellige fangstpladser. Bønder må være bofaste, så de kan passe deres afgrøder og deres husdyr. Måske har dysser og jættestuer været en slags markering af, at dette område tilhører en bestemt gruppe mennesker, for storstensgravene har kunnet ses vidt omkring i det dyrkede område. Her har man begravet nogle af sine døde og her har været forskellig kult- eller religiøs virksomhed. Vores stenalderforfædre har været samme slags kvikke mennesker, som os. De folk, der lavede jættestuer har også været dygtige keramikere. Måske har du lagt mærke til det flotte bæger, der er vist på den 50-kroneseddel, som kom i omløb i Det er det såkaldte Skarpsalling-kar, der blev fundet i en jættestue i Himmerland i det jyske. Det var også bondestenalderens mennesker, der lavede de store flotte slebne stenøkser, som man har fundet i hele Danmark. De første bønder kunne nok have brug for gode økser, for der var noget flere træer i Danmark i bondestenalderen, end der er i dag. Jættestuerne er gennemtænkte bygningsværker. Det er naturligvis imponerende, at stenalderfolkene har kunnet slæbe tonstunge sten sammen uden maskinkraft. De har kunnet noget med rullet, vægtstænger, A-bukke og sådan. Men det har ikke været det hele at få bakset de store sten sammen og få lagt overliggere på. Man har også sørget for at pakke revnerne mellem de store sten med tørmure bestående af flade sten, stablet ovenpå hinanden. På den måde kunne man undgå, at jord skred ind i gravkammeret. For at holde gravkammeret tørt har man i højen over de store bæresten og dæksten lagt et lag af vandtæt ler. For at sikre at regnvandet kunne løbe af, har man lavet afledningsgrøfter foret med småsten faskiner. Endelig har man brugt store mængder brændt og knust flint til at lægge omkring storstenene inde i højen. Måske har dette stikkende materiale kunnet holde ræve og andre gravende dyr ude fra gravkammeret. Jættestuerne har været brugt til begravelser gennem mange år. Arkæologerne har konstateret, at man nogle gange har dynget de ældste knogler op i et hjørne for at få plads til senere begravelser. Har du lyst at læse mere om storstensgrave så kig i bogen Danmarks Oldtid Stenalder fra Forlaget Gyldendal, forfatteren er Jørgen Jensen. 11

13 Lokaliteter Brillesø ved Holstenshuus - Natur Riderute Sydfyn fører nordpå fra Holstenshuus gennem Gammel Dyrehave og Nørreskov. Lidt nord for Kongehøjen ligger en sø med navnet Brillesø. Navnet skyldes faconen som et par moderne solbriller eller en halvmaske. Brillesø er en gammel tørvegrav. Fra en nordsydgående banket midt i den nuværende sø har man gravet tørven op mod vest og mod øst. Med tiden er den brilleformede sø opstået. Der er gravet tørv i de fleste større danske enge og moser. Tørv består af dødt plantemateriale, der er bevaret i den vandmættede mosejord, fordi iltindholdet her er meget lavt. I tørvemoser består tørven af døde tørvemosser Spaghnum-arter. Når man ønskede at grave tørv i et moseområde gennemførte man ofte først en afvanding af området. Der blev gravet grøfter og render, så vandet kunne løbe af. Tørven blev gravet af i kasseformede blokke klyner der blev sat til tørre i stakke ved tørvegraven. Ved afgravningen opstod der firkantede huller i mosen. Når tørveklynerne var tilstrækkelig tørre hængte de godt sammen og kunne tåle transport. Tørven blev benyttet til brændsel både til opvarmning, madlavning og såmænd også til at fyre under kedlerne i dampmaskiner. Omkring 1950 ophørte brugen af tørv til brændsel. På det tidspunkt kunne det bedre betale sig, at importere kul og olieprodukter og benytte dem til brændsel. I dag foregår der stadig tørvegravning i nogle af de store jyske højmoser. Tørven herfra benyttes som jordforbedringsmiddel. Spaghnumprodukter er velkendt af de fleste uanset om de blot har et par potteplanter eller en stor have. 12

14 Lokaliteter H.C. Andersens Høj - Kultur I Gammel Dyrehave nord for Holstenshuus slår Riderute Sydfyn et skarpt knæk mod øst nær resterne af det gamle dyrehus. Et par hundrede meter nordvest for dette knæk ligger en bakke med en stensætning og en trappe. Navnet på bakken er: H.C. Andersens Høj. Bakken er naturligvis opkaldt efter den berømte forfatter og digter Hans Christian Andersen ( ) og historien er at digteren var på besøg på Holstenshuus den 9. juli 1843 i anledning af Der var en større fest på stedet. Digteren var naturligvis også ude at gå en tur i området, som dengang var mindre skovbevokset, og fra H.C. Andersens Høj skulle han have nydt udsigten over det sydfynske område og Øhavet. Ved samme lejlighed mødte digteren den kvinde, han var blevet forelsket i i sin ungdom i 1830: Riborg Voigt fra Faaborg. Desværre for Andersen var hun allerede forlovet. Her 13 år senere deltog hun også i festen på Holstenshuus sammen med sin mand og deres barn. Det må have gjort ondt på H.C. Andersen: Senere samme år, skrev han eventyret Kærestefolk, historien om Toppen, der blev ulykkeligt forelsket i Bolden. 13

15 Kolofon: Udgivet af: Tekstforfatter: Kortgrundlag: Fotos: Naturturisme I/S* i samarbejde Naturstyrelsen Fyn, Faaborg-Midtfyn Kommune og lodsejere: Ditlev Berner, Holstenshuus; Catharina Reventlow-Mourier, Brahetrolleborg; Bikubenfonden, Svanninge Bjerge; Ann Kersti Møller Wiesinger og Henning Wiesinger, Steensgaard. Jesper Vagn Christensen Kort- & Matrikelstyrelsen 1: Copyright KMS, og Google Kortdata 2011, Geocentre Consulting, Tele Atlas. * Naturturisme I/S er ejet af de fire sydfynske kommuner Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø 14

Steensgaard. Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse

Steensgaard. Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse Steensgaard De sydfynske godser Brahetrolleborg, Holstenshuus og Steensgaard har åbnet deres ejendomme for ryttere på en række anlagte ridestier.

Læs mere

Svanninge Bjerge. Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse

Svanninge Bjerge. Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse Svanninge Bjerge De sydfynske godser Brahetrolleborg, Holstenshuus og Steensgaard har åbnet deres ejendomme for ryttere på en række anlagte ridestier.

Læs mere

Holstenshuus. Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse

Holstenshuus. Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse Holstenshuus De sydfynske godser Brahetrolleborg, Holstenshuus og Steensgaard har åbnet deres ejendomme for ryttere på en række anlagte ridestier.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse

Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse De sydfynske godser Brahetrolleborg, Holstenshuus og Steensgaard har åbnet deres ejendomme for ryttere på en række anlagte ridestier. Sammen med

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse

Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse De sydfynske godser Brahetrolleborg, Holstenshuus og Steensgaard har åbnet deres ejendomme for ryttere på en række anlagte ridestier. Sammen med

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen. Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie

Læs mere

50-kr. dyssen ved Stenvad

50-kr. dyssen ved Stenvad 50-kr. dyssen ved Stenvad Stenvad-dyssen - her set fra nordøst - harmonerer med de fleste danskeres romantiske opfattelse af hvordan en dysse ser ud. Den maleriske stendysse ca. 1,5 km nordvest for Stenvad

Læs mere

Landskaber i Midtjylland

Landskaber i Midtjylland DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som

Læs mere

KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse

KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse Landboreformerne fik stor betydning for landet og landsbyerne. Fra landsbyens tætte fællesskab flyttede nogle af gårdene ud på markerne.

Læs mere

Sollerup. Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse

Sollerup. Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse Sollerup De sydfynske godser Brahetrolleborg, Holstenshuus og Steensgaard har åbnet deres ejendomme for ryttere på en række anlagte ridestier.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Sammen med kortudsnittene er ruten beskrevet i ord. Du kan bruge denne roadbook som supplement til din GPS når du skal finde vej rundt om søen.

Sammen med kortudsnittene er ruten beskrevet i ord. Du kan bruge denne roadbook som supplement til din GPS når du skal finde vej rundt om søen. Roadbook Montane Lakeland 50 DK Julsø Rundt 2014 I denne roadbook kan du se den officielle rute til Julsø Rundt 2014. Ruten kan også downloades fra http://ultratrail.dk/julsoerundt/ruten/ Sammen med kortudsnittene

Læs mere

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig.

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen ligger lige uden for Middelfart. Det er et dejligt sted med mange muligheder.

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder

Læs mere

Teglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand

Teglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Engvanding ved Karup å

Engvanding ved Karup å Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Dagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle

Dagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle Dagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle Dagens kørsel 744 km fra Erholungspark Camping til Chiemsee Camping nær den Østriske grænse Dagens kørsel:

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Plejeplan for fortidsminde Tvold. plan for fortidsminde

Plejeplan for fortidsminde Tvold. plan for fortidsminde Plejeplan for fortidsminde Tvold plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3120:1 Kalundborg Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Tvold 6c Kongstrup 1986 Adresse Sogn Sb. nr. Røsnæsvej

Læs mere

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet.

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet. Se vedlagte lodsejerliste Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 7244 2200 Fax 8652 2013 vd@vd.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450 Etape 5110, motorvejen Kliplev

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

Stenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel.

Stenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Holbæk ruten Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Gislinge Ruterne Oversigtskort Om Gislinge Ruterne Idéen bag Gislinge Ruterne opstod på et Dialogmøde i Gislinge, hvor

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Ansøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen

Ansøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen Ansøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen Ejendommen har indtil 1. oktober i år bestået af en privat bolig på 1.salen og restaurationen

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Isgård Emne: Hovedgård Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Isgård Hovedgården Isgård ligger i

Læs mere

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken Der er så kønt i Gammel Skørping. Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING Helligkorskilde, Majstang og Butikken Gammel Skørping er en landsby, der har måttet gå så grueligt meget igennem. Gennem langt

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Når I skal vurdere hvilke ture I skal vælge, så tænk over at lejren ligger i 1200 meter over havet.

Når I skal vurdere hvilke ture I skal vælge, så tænk over at lejren ligger i 1200 meter over havet. Hermed har I turkataloget. Når I skal vurdere hvilke ture I skal vælge, så tænk over at lejren ligger i 1200 meter over havet. Den enkelte kreds kan opdele sig i flere turhold - blot at der er en ansvarlig

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Kongehøjen ved Voldstedlund

Kongehøjen ved Voldstedlund Kongehøjen ved Voldstedlund Kongehøjen set fra sydøst med de to kammeråbninger mellem randstenene Kongehøjen er en af de flotteste og bedst bevarede stenaldergrave vi har i Danmark og er virkelig sit navn

Læs mere

Plejeplan for fortidsminde Nordenhøj. plan for fortidsminde

Plejeplan for fortidsminde Nordenhøj. plan for fortidsminde Plejeplan for fortidsminde Nordenhøj plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3221:24 Kalundborg 317-06-001 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Nordenhøj 7 i & 5 i 1984 Adresse Sogn

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Sømarke-dyssen med de mange skåltegn

Sømarke-dyssen med de mange skåltegn www.fortidsmindeguide.dk Sømarke-dyssen med de mange skåltegn Sømærke-dyssen ligger helt ud til bivejen 700 m. vest for Sømærke by. Her dyssekammeret, hvor dækstenen over kammergangen er overbroderet med

Læs mere

Ved omlægning af dræn, skal der indhentes tilladelse/godkendelse fra Assens Kommunes vandløbsmyndighed.

Ved omlægning af dræn, skal der indhentes tilladelse/godkendelse fra Assens Kommunes vandløbsmyndighed. Plan og Kultur Fonden Frydenlund Fuglepark Skovvej 50 Nårup Skov 5690 Tommerup 05-10-2017 Sags id: 2017-0593 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til etablering af 2 søer på hver

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

VHM Præstegårdens Lod

VHM Præstegårdens Lod VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning

Læs mere

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Brahetrolleborg. Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse

Brahetrolleborg. Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse Velkommen til Riderute Sydfyn Din personlige rideoplevelse Brahetrolleborg De sydfynske godser Brahetrolleborg, Holstenshuus og Steensgaard har åbnet deres ejendomme for ryttere på en række anlagte ridestier.

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Pyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider.

Pyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider. Pyramiderne Pyramider er de enorme bygninger, som Egypterne byggede. Man har i alt fundet 138 pyramider i Egypten. De fleste var bygget som grave til faraoerne eller deres ægtefæller. Nogle var ikke så

Læs mere

Plejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne. plan for fortidsminde

Plejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne. plan for fortidsminde Plejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3221:6+7 Kalundborg 317-10-010 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Alderso-jættestuerne 4

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 301-12 Kongens Møller Beskrivelse Bærende elementer Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed Langs Halleby Å og afløbet fra Skarresø har ligget 5 vandmøller, alle formentlig med

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Beretning for ØHM1246 Torpegård Diernæs sogn, Sallinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb.nr. 146.

Beretning for ØHM1246 Torpegård Diernæs sogn, Sallinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb.nr. 146. Beretning for ØHM1246 Torpegård Diernæs sogn, Sallinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.04.04. Sb.nr. 146. Abstract Fund af spredte bopladsspor, samt en enkelt brandplet. Disse er uden datering;

Læs mere