Marts 2013 Afrapportering. Serviceniveau kortlægning af nuværende praksis Tønder Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marts 2013 Afrapportering. Serviceniveau kortlægning af nuværende praksis Tønder Kommune"

Transkript

1 Marts 2013 Afrapportering Serviceniveau kortlægning af nuværende praksis Tønder Kommune

2 Indhold 1. Indledning 1 2. Kvalitet i sagsbehandlingen 2 3. Anvendelsen af foranstaltninger 13 Kontakt Spørgsmål til dette tilbuds indhold kan stilles til: Mette Lindgaard partner, tlf Om Deloitte Consulting Fra idé til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Deloitte Consulting Tlf Fax deloitteconsulting@deloitte.dk Besøgsadresse Weidekampsgade København S Postadresse Deloitte Consulting Postboks København C

3 1. Indledning Med henblik på at opnå en fremtidssikret og sammenhængende indsats for børn og unge i Tønder Kommune har kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune vedtaget en helhedsløsning for skole- og dagtilbudsområdet. Helhedsløsningen betyder, at skoleområdet blev reorganiseret per 1. august 2011, hvor skolerne blev samlet i fire distrikter. Som led i helhedsløsningen skal alt fagpersonale, der arbejder med børn og unge fra 0 til 18 år, organiseres i de fire distrikter fra skoleårets start 2013, således at forhold vedrørende et barn eller en ung håndteres indenfor hvert distrikt (fase 2 i helhedsløsningen). Den nye organisering skal håndtere en stor socialpædagogisk udfordring, der stiller høje krav til både de professionelles kompetencer og koordinering på tværs af fagligheder og opgavefokus. Distrikterne er udgangspunktet for den fremskudte indsats overfor børn, unge og familier, og organiseringen af fagpersonalet skal understøtte dette. Med henblik på at skabe fælles rammer og grundlag for indsatsen i de fire distrikter ønsker kommunen blandt andet at udarbejde et serviceniveau og fælles sprog for indsatserne på børne- og familieområdet. Dette arbejde igangsættes med en gennemgang af udvalgte sager. Fokus i sagsgennemgangen Sagsgennemgangen omfatter såvel nye som ældre sager og dækker bredt i forhold til foranstaltningstyper, herunder både anbringelse, forebyggende foranstaltninger, sager om merudgifter og sager om tabt arbejdsfortjeneste. Herudover er sagsgennemgangen suppleret med data om anvendelsen af foranstaltninger, omkostninger m.m. Analysen har fokus på af afdække: Kvalitet i sagsbehandlingen Anvendelsen af foranstaltninger. Nedenfor præsenteres analysens resultater vedrørende disse to fokusområder særskilt. Det skal understreges, at der her er taget udgangspunkt i de tilgængelige sagsakter. Hvis der er andre akter i sagerne, er disse således ikke inddraget i analysen. 1 Tønder Kommune Sagsgennemgang

4 2. Kvalitet i sagsbehandlingen Der er i forbindelse med analysen gennemgået 50 sager vedrørende børn og unge med særlige behov i Tønder Kommune. Som nævnt omfatter analysen nye såvel som ældre sager, og der skelnes i analysen mellem disse, hvor det er relevant. Herudover dækker sagsgennemgangen bredt i forhold til foranstaltningstyper, herunder både anbringelse, forebyggende foranstaltninger, sager om merudgifter og sager om tabt arbejdsfortjeneste (TAF) m.m., jf. tabellen nedenfor. I analysen vil der ligeledes blive skelnet mellem disse, hvor det er relevant. Tabel 1. Oversigt over foranstaltninger i de gennemgåede sager (N = 50) Angiv foranstaltningstype Antal I alt 50 Plejefamilie 11 Familiebehandling/forebyggelse 11 Døgninstitution 12 Aflastning 10 Merudgifter 4 TAF 2 Nedenfor beskrives dels de redskaber og skabeloner, der anvendes i sagsbehandlingen, dels resultaterne af analysen af de 50 sager, hvor hver fase i sagsbehandlingsprocessen beskrives. Redskaber og skabeloner i sagsbehandlingen På tværs af sager anvendes en række forskellige redskaber og skabeloner i sagsbehandlingen. Det drejer sig om ansøgningsskemaer, skemaer til børnefaglig undersøgelse, handleplaner og skema til statusnotat. Herudover anvendes der i en række sager et visitationsskema, der sammenfatter den børnefaglige undersøgelse og en handleplan. Endvidere anvendes et skema til samtykke ved indhentning af oplysninger og ved anbringelse. Der er dog meget stor forskel på, hvilke redskaber der anvendes, og i hvilket omfang redskaberne anvendes. I nogle sager består dokumentationen stort set udelukkende af statusnotater fra eksterne samarbejdspartnere og notater i journalen, mens der i andre sager i vidt omfang anvendes systematiske redskaber. 2 Tønder Kommune Sagsgennemgang

5 Sagernes akter og journal forefindes i SBSYS, mens den økonomiske sagsstyring finder sted i Brugerdata. Anvendelsen af enkeltsagssystemet i SBSYS betyder dog, at der i praksis føres særskilt journal for hver foranstaltning, og at det derfor kan være vanskeligt at finde rundt og få overblik over den samlede børne- eller ungesag. Der er en tendens til, at de nyere sager i højere grad fremstår strukturerede og understøttede af redskaber dette har forventeligt sammenhæng til indførelsen af ICS som tilgang og skabeloner i sagsbehandlingen. Der er dog stor forskel på sagerne, og mange fremstår direkte rodede. Nedenfor beskrives kvaliteten i sagsbehandlingen. Sagsåbning Mange af de gennemgåede sager er startet ved, at kommunen har modtaget en underretning fra for eksempel sundhedspleje, dagtilbud eller skole. Det er generelt dokumenteret i disse sager, hvordan underretningerne er håndteret. I sager om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (TAF) starter sagen typisk med en ansøgning, og i langt de fleste af disse sager har Deloitte fundet en skriftlig ansøgning fra forældrene. Journal Generelt omfatter sagerne en systematisk journal, der dækker notatpligten og skaber oversigt over udviklingen i sagen. Et samlet billede af sagen kræver dog gennemgang af to journaler, og det kan gøre det vanskeligt at få overblik i sagerne. Sagsoplysning Kravene til sagsoplysning varierer på tværs af sagstyper. For sager vedrørende 52 skal der således udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, mens dette ikke er et krav i blandt andet 11.3-, 41- og 42-sager, hvor der dog skal være en udredning som grundlag for afgørelsen/indsatsen. I de konkrete sager har det været svært at identificere 11.3-udredninger i sagerne, og praksis for dokumentation af grundlaget for tildeling af ydelser efter denne paragraf fremstår uklar. Sagsgennemgangen har således haft fokus på at afdække, hvorvidt der er udarbejdet den fornødne udredning enten i form af en børnefaglig undersøgelse eller anden udredning. Der er her fokus på, om sagsoplysningen omfatter både ressourcer og problemer, om der er sket en tilstrækkelig oplysning af sagen, og om både barnet/den unge, forældrene og andre relevante parter er involveret i oplysningen af sagen. Den børnefaglige undersøgelse Ser man på de sager, hvor der skal foreligge en børnefaglig undersøgelse, er der stor forskel på tværs af gamle og nye sager. Således findes der en bør- 3 Tønder Kommune Sagsgennemgang

6 nefaglig undersøgelse i 57 procent af de sager, hvor denne bør indgå. Dette dækker dog over, at der er en børnefaglig undersøgelse i tre fjerdedele af de nye sager og knap halvdelen af de gamle sager. På tværs af sagstyper er der flest børnefaglige undersøgelser i sager om plejefamilieanbringelser (73 procent), mens der i sager om døgninstitution/ opholdssted kun findes en børnefaglig undersøgelse i knap halvdelen af sagerne, jf. tabellen nedenfor. Tabel 2. Sammenhængen mellem forekomsten af børnefaglig undersøgelse og foranstaltning (N = 44) Foreligger der en børnefagligundersøgelse i sagen? Ja Nej I alt 57% 43% Plejefamilie 73% 27% Familiebehandling/forebyggelse 55% 45% Døgninstitution 42% 58% Aflastning 60% 40% Den børnefaglige undersøgelse skal danne grundlag for afgørelsen om en eventuel tildeling af en indsats. I forbindelse med analysen har vi derfor set på, om den børnefaglige undersøgelse er aktuel, herunder om undersøgelsen er mindre end to år gammel. Denne grænse er fastsat af Deloitte og er altså noget mere rummelig end opfølgningskravet, men afspejler, at der på to år sker en stor udvikling med børn og unge. Gennemgangen viser, at den børnefaglige undersøgelse er aktuel i omkring 60 procent af de sager, hvor der foreligger en børnefaglig undersøgelse, jf. tabellen nedenfor. Her er undersøgelsen altså udarbejdet eller opdateret indenfor de seneste to år. Tabel 3. Den børnefaglige undersøgelses aktualitet (N = 25) Er den børnefaglige undersøgelse aktuel? (Afspejler oplysninger i udredningen den nuværende foranstaltning) Ja Nej I alt 60% 40% Plejefamilie 63% 38% Familiebehandling/forebyggelse 67% 33% Døgninstitution 60% 40% Aflastning 50% 50% Særligt for børn i aflastning er anbringelsesgrundlaget i flere sager mere end to år gammelt her er der en opdateret undersøgelse i halvdelen af de sager, hvor vi finder en børnefaglig undersøgelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at vi i mange sager slet ikke finder en børnefaglig undersøgelse. Også her er der naturligt nok forskel på de nye sager og sager af ældre dato. I de ældste sager foreligger der kun en aktuel undersøgelse i godt 35 procent af de sager, hvor der er en undersøgelse, eller i hver tiende sag samlet set. I de nyere sager foreligger en aktuel undersøgelse i alle de 11 sager, der indeholder en børnefaglig undersøgelse. 4 Tønder Kommune Sagsgennemgang

7 41 og 42 I forbindelse med 41- og 42-sager skal der som nævnt ikke foreligge en børnefaglig undersøgelse, men der skal foreligge en udredning som grundlag for afgørelsen. I langt de fleste sager findes der som nævnt både et ansøgningsskema med oplysninger, for eksempel om økonomiske forhold, og statusnotater vedrørende barnets diagnose/funktionsniveau. Der er således i de fleste sager et grundlag for afgørelsen, men typisk ikke en decideret udredning. Aktørerne i udredningen I forbindelse med sagsoplysningen har Deloitte set på, i hvilket omfang børn/unge, forældre og relevante samarbejdspartnere indgår som kilder i sagsoplysningen. Tydeligst kommer de forskellige kilder til oplysningerne frem ved anvendelsen af ICS-skemaerne, hvor det tydeligt fremgår, hvem der er kilde til oplysningerne, og de forskellige perspektiver fra blandt andre børn og forældre er meget tydelige. Hvor der ikke er anvendt en ICS-skabelon til den børnefaglige undersøgelse, kan det være sværere at få et indtryk af for eksempel barnets perspektiv, ønsker m.m., ligesom det kan være svært at skelne mellem sagsbehandlerens oplevelse og andre parters input. Fokus på ressourcer og udfordringer På tværs af sager er der i de fleste tilfælde en balanceret tilgang i den børnefaglige undersøgelse/udredningen, det vil sige, at den omfatter både barnets/ den unges og forældrenes problemer og ressourcer. Der er dog stadig mange sager, hvor der hovedsageligt er fokus på barnets/ den unges og forældrenes problemer, mens ressourcerne kun i mindre grad fremgår. Dette kan betyde, at mindre indgribende eller forebyggende indsatser ikke overvejes. Omfanget af den børnefaglige undersøgelse/udredningen I gennemgangen af sagerne har vi også haft fokus på, om sagerne var tilstrækkelig oplyste og eventuelt overoplyste. I vores opgørelse har vi taget udgangspunkt i de 25 sager, hvor der foreligger en børnefaglig undersøgelse. Tallene nedenfor skal derfor ses i lyset af, at vi i 19 sager, hvor der er krav om en børnefaglig undersøgelse, ikke kunne finde en undersøgelse i sagerne. Ser man på de sager, der kræver en børnefaglig undersøgelse, er undersøgelsen fyldestgørende i 68 procent af de sager, hvor der findes en undersøgelse, jf. tabellen nedenfor. I fire sager vurderes det, at undersøgelsen er delvist fyldestgørende her savnes typisk en mere udførlig beskrivelse og/eller at børne-/unge- og forældreperspektivet er sparsomt belyst. I fire andre sager vurderes undersøgelsen slet ikke at være fyldestgørende. 5 Tønder Kommune Sagsgennemgang

8 Tabel 4. Den børnefaglige undersøgelses kvalitet fordelt på foranstaltninger (N = 25) Er den børnefaglige undersøgelse fyldestgørende? (Er udredningen velbegrundet og dokumenteret, inddrages barnets og forældrenes perspektiv og er der kildeangivelser?) Ja Nej Delvist I alt 68% 16% 16% Plejefamilie 88% 0% 13% Familiebehandling/forebyggelse 67% 0% 33% Døgninstitution 60% 40% 0% Aflastning 50% 33% 17% Det præger billedet her, at der for knap halvdelen af sagerne (19 sager) ikke foreligger en børnefaglig undersøgelse, hvorfor disse sager ikke indgår i vurderingen. Der er dog stor forskel på omfanget af dokumentation i sagerne, og dette skyldes både sagernes karakter og rådgivernes personlige stil. For sager vedrørende 41 og 42 er der i de fleste sager en tilstrækkelig dokumentation, omend den kan fremstå lidt uoverskuelig. Sammenhæng mellem behov og indsats Sagsgennemgangen har ligeledes haft fokus på at afdække, hvorvidt der er sammenhæng mellem det afdækkede behov og den nuværende indsats. Dette påvirkes selvfølgelig af, hvor gammel den børnefaglige undersøgelse er. Hvis den er flere år gammel, kan det være svært at finde grundlaget for den aktuelle foranstaltning. Det kan også handle om, at dokumentationen er for sparsom til at kunne danne grundlag for foranstaltningen. I godt halvdelen af de gennemgåede sager er der umiddelbart sammenhæng mellem det dokumenterede behov og foranstaltningen. I sager vedrørende 41 og 42 er dette tilfældet i de fleste sager, jf. nedenstående tabel, mens der i sager om døgninstitution/opholdssted kun ses en sammenhæng i halvdelen af sagerne. Tabel 5. Sammenhæng mellem behov og indsats (N = 50) Er der sammenhæng mellem behov og nuværende indsats? Helt Delvist Ikke I alt 52% 30% 18% Plejefamilie 55% 36% 9% Familiebehandling/forebyggelse 18% 73% 9% Døgninstitution 50% 8% 42% Aflastning 60% 20% 20% Merudgifter 100% 0% 0% TAF 100% 0% 0% Det skal understreges, at der i nogle sager savnes en beskrivelse af barnets/ den unges og forældrenes problemer, der kan begrunde indsatsen. Her formodes der at være en del udokumenteret viden, der med fordel kunne indgå i sagerne. Der er i denne forbindelse ikke forskel på de nyeste og de ældre sager. 6 Tønder Kommune Sagsgennemgang

9 Indstilling Som tidligere nævnt anvendes der i mange sager et skema til at understøtte visitationsprocessen. Dette skema samler den faglige vurdering, handleplan og indstilling til foranstaltning. Skemaet giver således et samlet grundlag for visitationen, men anvendes dog ikke konsekvent. Selve skabelonen er forholdsvis omfattende og rummer ikke en forventning om, at der skal overvejes alternative foranstaltninger. Alternativer kan bidrage til at overveje nye og utraditionelle løsninger. Afgørelse og begrundelse Vi har i sagsgennemgangen også vurderet afgørelserne, herunder begrundelserne i disse. I en fjerdedel af sagerne fremgår en skriftlig afgørelse, der er fremsendt til borgeren, jf. tabellen nedenfor. Tabel 6. Indeholder sagen en dokumenteret afgørelse? (N = 50) Er afgørelsen vedr. den nuværende foranstaltning dokumenteret i sagen? Ja Nej I alt 24% 76% Plejefamilie 27% 73% Familiebehandling/forebyggelse 18% 82% Døgninstitution 8% 92% Aflastning 20% 80% Merudgifter 50% 50% TAF 100% 0% Dette billede varierer dog meget på tværs af sagstyper. I anbringelsessager findes der kun afgørelser i 1 ud af de 12 sager (8 procent) om døgninstitution/opholdssted og godt en fjerdedel af sagerne om plejefamilier. Her anvendes en skabelon til samtykke fra forældrene, som i nogen grad rummer elementer af en afgørelse, men dog ikke kan udgøre en afgørelse. I sager om familiebehandling og forebyggelse er der afgørelser i hver femte sag, men her sker en del af indsatsen også under 11.3, der kan tildeles uden omfattende sagsbehandling. I sager om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste foreligger der i højere grad en skriftlig afgørelse henholdsvis 50 og 100 procent af sagerne. I hovedparten af afgørelserne (55 procent) indeholder afgørelsen dog ikke en begrundelse. I alle sager om anbringelse bør der foreligge en afgørelse med en begrundelse og klagevejledning for sikre det tilstrækkelig juridiske grundlag og at give børn/unge og forældre begrundelse for tildeling af foranstaltningen. I de øvrige sager er det også god sagsbehandlingsskik at udarbejde skriftlige afgørelser, men der ikke krav om det, hvis der gives fuldt medhold. Det kan dog være svært at vurdere i praksis, hvornår der gives fuldt medhold ikke mindst i sager, hvor der foreligger en underretning. I de sager er det god praksis altid at udarbejde en afgørelse. Afgørelsen giver også et grundlag for 7 Tønder Kommune Sagsgennemgang

10 forventningsafstemning med familien i forhold til begrundelsen for foranstaltningen og et grundlag for en eventuel klage. Det er således heller ikke i strid med lovgivningen, at afgørelsen ikke indeholder en begrundelse, så længe der gives fuldt medhold i sagen, men det er dog en god service og ikke en stor arbejdsopgave, hvis der er udarbejdet fyldestgørende oplysninger og en faglig vurdering i den konkrete sag. Samtidig er begrundelsen et godt afsæt for at opstille gode og operationelle mål for indsatsen. Mål og handleplan Vi har i sagsgennemgangen også set på, hvorvidt der er opstillet mål for indsatsen, og om disse mål er individuelle og operationelle, således at de kan danne grundlag for gennemførelse af indsatsen og den efterfølgende opfølgning. Ofte formuleres målet for indsatsen i en handleplan, og det er derfor interessant, i hvilket omfang der er udarbejdet en handleplan i sagerne. Der er krav om handleplaner i sager, hvor der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, men også i andre sagstyper kan det være en stor fordel at anvende handleplaner, idet disse kan anvendes til at forventningsafstemme med forældre og udførere, målrette indsatsen og skabe grundlag for en systematisk opfølgning. Dette gælder dog ikke for sager vedrørende 41 og 42, der omhandler pengeydelser, hvor det ikke er relevant at udarbejde mål og handleplan. Handleplaner Som det ses af tabellen nedenfor, er der udarbejdet handleplaner i 59 procent af sagerne. Tabel 7. Sagsbehandling og handleplaner (N = 44) Er der udarbejdet en handleplan for indsatsen? Ja Nej I alt 59% 41% Plejefamilie 64% 36% Familiebehandling/forebyggelse 36% 64% Døgninstitution 83% 17% Aflastning 50% 50% Der er i vidt omfang udarbejdet handleplaner i sager om døgninstitution/ opholdssted (83 procent at sagerne), men kun i mindre grad i forhold til familiebehandling/forebyggelse (36 procent af sagerne), hvor der ellers i mange tilfælde er et udviklingspotentiale. I de sager, hvor der ikke findes en handleplan, er der generelt heller ikke udarbejdet mål for indsatsen. 8 Tønder Kommune Sagsgennemgang

11 Ser man på, om handleplanen afspejler den aktuelle foranstaltning, er dette tilfældet i to tredjedele af sagerne, jf. nedenfor. I de resterende sager er handleplanen typisk målrettet en tidligere foranstaltning. Tabel 8. Handleplanernes aktualitet (N = 27) Er handleplanen aktuel i forhold til den nuværende foranstaltning? Ja Nej Delvist I alt 67% 26% 7% Plejefamilie 50% 50% 0% Familiebehandling/forebyggelse 75% 25% 0% Døgninstitution 70% 10% 20% Aflastning 80% 20% 0% Dette varierer lidt på tværs af foranstaltningstyper. I forhold til sager om aflastning er der aktuelle handleplaner i 8 ud af 10 sager, mens det kun er tilfældet i halvdelen af plejefamiliesagerne. Operationelle mål Hvis målene skal kunne anvendes til både at forventningsafstemme, at målrette indsatsen og som grundlag for opfølgning og resultatmåling, skal de dog være konkrete, specifikke for det enkelte barn/den enkelte unge og målbare. Ser man på de sager, hvor der er en handleplan, der indeholder opstillede mål, lever måene op til disse krav i en tredjedel af sagerne, jf. tabellen nedenfor. Tabel 9. Kvaliteten af handleplanens mål (N = 27) Er der opstillet individuelle og operationelle mål for den nuværende indsats? Ja Nej Delvist I alt 33% 26% 41% Plejefamilie 13% 50% 38% Familiebehandling/forebyggelse 50% 0% 50% Døgninstitution 50% 20% 30% Aflastning 20% 20% 60% I 4 ud af 10 sager er målene delvist individuelle og operationelle, mens dette slet ikke er tilfældet i en fjerdedel af de sager, hvor der er opstillet mål. Typisk skyldes dette, at målene er formuleret for generisk eller overordnet eksempelvis i forhold til trivsel, livskvalitet, struktur eller alderssvarende udvikling og derfor ikke er tilstrækkelig præcise og konkrete til at udgøre et grundlag for at vurdere, om indsatsen for eksempel skal ændres eller lukkes. Der er et stort potentiale i forhold til at opstille mål og opstille egentlige og operationelle mål med indsatsen. Det giver et fælles grundlag for indsatsen for rådgiveren, barnet/den unge, familien og udføreren, og ikke mindst giver det et grundlag for opfølgning på og vurdering af, om indsatsen er den rette over tid. Det kræver dog en fokuseret indsats og intern kompetenceudvikling samt løbende opfølgning. 9 Tønder Kommune Sagsgennemgang

12 Opfølgning Der er krav om halvårlig opfølgning i sager under 52, mens der er krav om årlig opfølgning i sager vedrørende 41 og 42. For sager, hvor der foreligger en børnefaglig undersøgelse, skal der følges op på behov, mål og indsats. I de øvrige sager drejer opfølgningen sig om at vurdere, om der stadig er grundlag for at tildele ydelsen. Som det ses af nedenstående figur, er der foretaget en opfølgning i hovedparten af sagerne (78 procent), og der sker således generelt opfølgning i sagerne. Tabel 10. Opfølgning på kommunens sager (N = 50) Er der foretaget opfølgning i sagen? (Er der fulgt op på behov, indsats og mål) Ja Nej Delvist I alt 78% 18% 4% Plejefamilie 73% 27% 0% Familiebehandling/forebyggelse 73% 18% 9% Døgninstitution 75% 25% 0% Aflastning 80% 10% 10% Merudgifter 100% 0% 0% TAF 100% 0% 0% Når der i 4 procent af sagerne er angivet delvist, betyder det, at der ikke er fulgt op på både behov, mål og indsats. I disse sager er der typisk fulgt op på, om barnet/den unge trives, men det fremgår ikke klart, at der systematisk følges op på, om foranstaltningen og målene stadig er relevante. Dette gælder særligt i sager om familiebehandling og aflastning. I andre tilfælde er der et statusbrev fra udfører, men det fremgår ikke, at rådgiveren har forholdt sig til dette. I knap hver femte sag fremgår det ikke, at der er gennemført opfølgning. Dette gælder særligt i de sager, hvor der er krav om halvårlig opfølgning døgninstitution/opholdssted, plejefamilie og forebyggelse mens der i sager vedrørende 41 og 42 er gennemført rettidig opfølgning i alle sager. Rettidig opfølgning I analysen er det også vurderet, om der er gennemført rettidig opfølgning i sagerne i forhold til lovgivningens krav. Dette er tilfældet i hovedparten af sagerne (84 procent), hvor der således er gennemført opfølgning indenfor det seneste halve år eller det seneste år afhængigt af sagstype, jf. tabellen nedenfor. Tabel 11. Opfølgningens rettidighed (N = 38) Er opfølgning rettidig? Ja Nej I alt 84% 16% Plejefamilie 67% 33% Familiebehandling/forebyggelse 88% 13% Døgninstitution 88% 13% Aflastning 89% 11% Merudgifter 100% 0% TAF 100% 0% 10 Tønder Kommune Sagsgennemgang

13 Det er karakteristisk, at der mangler rettidig opfølgning i en del sager om plejefamilier, døgninstitution/opholdssted og familiebehandling. Da det både er kommunens dyreste og mest indgribende sager, er det naturligvis et opmærksomhedspunkt. Endelig skal det nævnes, at der ikke foreligger dokumentation for ledelsestilsyn i nogen af de gennemgåede sager. Ledelsestilsynet er en vigtig del af en systematisk opfølgning på og kvalitetssikring af sagsbehandlingen, og det er oplagt at dokumentere dette direkte i sagerne. Der fremstår således en lidt uklar praksis for ledelsestilsyn. Anbefalinger vedrørende kvalitet i sagsbehandlingen Der er tydeligvis sket en positiv udvikling i kvaliteten i sagsbehandlingen over tid, og dokumentationen og grundlaget er således bedre i de nyere sager. Der er dog stadig forbedringspunkter. For eksempel indeholder langt fra alle sager det fornødne grundlag, og opfølgningen kan med fordel blive endnu mere konkret i forhold til vurderingen af behov, mål og indsats. Deloitte anbefaler derfor på baggrund af sagsgennemgangen, at: Der etableres en fælles praksis for anvendelsen af redskaber og skabeloner i de forskellige sagstyper. Der indføres en egentlig udredning med angivelse af funktionsniveau som grundlag for tildelingen i alle sager. Kommunen bør her overveje at anvende det udredningsskema, der i øjeblikket er under udvikling i tilknytning til ICS og DUBU. Der indføres en fælles systematik i sagerne. Der arbejdes med at fremme ressourceperspektivet i sagerne, så dette fremgår tydeligt i sagsdokumentationen. Der på tværs af sagsbehandlere arbejdes med at skabe en fælles praksis for sagsoplysning, herunder indhentning af oplysninger og omfanget af dokumentation. Der systematisk anvendes et indstillingsskema, der også rummer alternative forslag til foranstaltninger. Der udarbejdes skriftlige afgørelser med en individuel begrundelse i alle sager. Der som udgangspunkt opstilles mål for indsatsen i alle sager (undtaget herfra er sager om merudgifter m.m.), så der er et fælles mål for familien, udføreren og rådgiveren og et grundlag for opfølgning. Der udarbejdes en handleplan i forbindelse med sagsoplysningen, så snart rådgiveren kan se, at der forventeligt vil blive tildelt en indsats (ikke for sager om merudgifter og andre pengeydelser). I forlængelse heraf vil det være en fordel at arbejde med en skalering af handleplanen, således at den i omfang og indhold kan målrettes sagen. Der således også udarbejdes handleplaner (og mål) for indsatsen i forbindelse med Tønder Kommune Sagsgennemgang

14 Der etableres en fast praksis for opfølgning på sagerne, herunder at der for de enkelte paragraffer opstilles mål for opfølgningens hyppighed og indhold. Der i forbindelse med opfølgningen foretages en opdatering af den børnefaglige undersøgelse, således at denne opdateres, i takt med at barnet/ den unge og familien udvikler sig. Der etableres en fast praksis for ledelsestilsyn, herunder omfang, indhold og tilbagemelding. Der etableres en fast praksis for gennemførelse og dokumentation af det personrettede tilsyn i forbindelse med opfølgningen. Det etableres en praksis for kvalitetssikring af sagerne på tværs af sagsbehandlere med anvendelse af en fast skabelon (eventuelt med inspiration fra KeK). 12 Tønder Kommune Sagsgennemgang

15 3. Anvendelsen af foranstaltninger I forbindelse med sagsgennemgangen er det ligeledes blevet vurderet, i hvilket omfang der er en hensigtsmæssig tildelingspraksis på børn og ungeområdet i Tønder Kommune. Herunder afdækker analysen tildelingspraksis i dag, som den kommer til udtryk i kommunens samlede sagsantal i 2012 samt i de gennemgåede sager, anbringelsesmønstre m.m. 1 Tildelingspraksis Tønder Kommune havde i alt aktive sager i 2012 og udgifter på 107,8 mio. på børn og unge-området. Det skal dog bemærkes, at udgifterne til familiebehandling, pædagogisk støtte og fast kontaktperson kun i begrænset omfang indgår i opgørelsen, idet foranstaltningerne hovedsageligt afholdes af kommunale leverandører med et samlet budget og derfor ikke opgøres per sag. Omkostninger til disse foranstaltninger er derfor ikke medregnet i det samlede forbrug i tabellen nedenfor og de følgende afsnit. 2 I figuren nedenfor ses en oversigt over fordelingen af de aktive foranstaltninger i Det foreliggende materiale stammer fra to forskellige kilder. Økonomidata for tabt arbejdsfortjeneste stammer fra OPUS, og oversigten over alle foranstaltningerne stammer fra Brugerdata. Deloitte har sammenkoblet og behandlet data fra de to kilder. 2 Ydelserne er dog medregnet i de oversigter, der ikke drejer sig om økonomi. Det vil fremadrettet være meget relevant for kommunen også at opgøre omkostninger på alle de ydelser, som kommunen selv leverer. Det skal endvidere bemærkes, at der i rapporten ikke er medtaget økonomi fra ydelser, der leveres til andre kommuner (AB) og en række mindre ydelser som advokatbistand og økonomisk støtte (udgifter for cirka 2 mio. ). Disse er ikke medtaget efter ønske fra Tønder Kommune. 13 Tønder Kommune Sagsgennemgang

16 Figur 1. Oversigt over fordelingen af antallet af foranstaltninger (N = 1037) 41, Merudgiftsydelse 21,5% , Familiebehandling 16,3% , Aflastningsordninger EB, Plejefamilier 42, Tabt arbejdsfortjeneste 11,8% 10,9% 10,9% 52 a, Støtte (Efterskole) , Fast kontaktperson 6,8% 7,8% EB Efterværn Døgnophold , Pædagogisk støtte hjem EB, Døgninst B soc/adfæ EB, Opholdssteder EB, Døgninstit B m hand EB, Netværksplejefamili EB, Eget værelse , Praktiktilbud formidli EB Efterværn Kontaktper EB Efterværn Udslusning EB Efterværn Andet , Døgnophold for familie 2,5% 2,3% 2,1% 2,0% 1,3% 1,2% 0,9% 0,7% 0,5% 0,2% 0,2% 0,2% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste fremgår som nogle af de mest benyttede foranstaltninger (henholdsvis 23 og 12 procent af foranstaltningerne). Dette er ikke overraskende og spejler tendensen i mange andre kommuner. Merudgifter anvendes meget bredt også i kombination med andre ydelser. Det samme er tilfældet med tabt arbejdsfortjeneste, der dog mange steder opleves som svær at styre. 3 3 Tabt arbejdsfortjeneste registreres udelukkende på forældrenes cpr-numre. Derfor kan udgifterne ikke direkte kobles med det enkelte barns cpr-nummer. Gennemsnitsberegninger for tabt arbejdsfortjeneste beror på en antagelse om, at alle børnene modtager kompensation efter samme mønster, og at kun én forælder modtager tabt arbejdsfortjeneste per barn. Det vil sige, hvis samme forælder modtager tilskuddet for flere børn, eller flere forældre modtager tilskud for samme barn, vil der være en mindre over- eller undervurdering af de gennemsnitlige omkostninger. 14 Tønder Kommune Sagsgennemgang

17 Ser man på anvendelsen af foranstaltningstyper under 52, anvendes familiebehandling, aflastning og plejefamilier fortrinsvist (henholdsvis 17, 13 og 12 procent af foranstaltningerne), hvilket er fint i tråd med ønskerne om en forebyggende indsats og forskningsresultater vedrørende anbringelser. Økonomisk støtte til efterskole og støttekontaktperson anvendes ligeledes hyppigt (henholdsvis 8 og 7 procent af foranstaltningerne). Døgninstitutioner og opholdssteder de generelt dyreste foranstaltningstyper anvendes i mindre grad (i alt omfatter døgninstitution knap 5 procent og opholdssted 2 procent af foranstaltningerne i Tønder Kommune). Sagsfordelingen i de analyserede sager svarer ikke helt til det overordnede billede. I tabellen nedenfor fremgår sagsfordelingen for de 50 gennemgåede sager. Tabel 12. Oversigt over foranstaltninger i de gennemgåede sager (N = 50) Foranstaltningstype Antal I alt 50 Plejefamilie 11 Familiebehandling/forebyggelse 11 Døgninstitution/opholdssteder 12 Aflastning 10 Merudgifter 4 TAF 2 Selvom merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste således er underrepræsenteret i forhold til det samlede sagsantal, udtrykker ovenstående fordeling dog de økonomiske omkostninger på foranstaltningerne bedre. I forbindelse med analysen har vi også set på, om der i sagerne er tildelt flere foranstaltninger, og hvilke foranstaltninger der typisk tildeles i sammenhæng. I alt modtager 214 børn og unge mere end én ydelse. Ud af de 214 børn, der modtager flere end én ydelse modtager de 173 to foranstaltninger og 41 modtager flere end to foranstaltninger. Typisk tildeles tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til de samme familier. I alt 77 ud af de 214 (cirka 36 procent), der modtager mere end én foranstaltning, modtager både merudgift og tabt arbejdsfortjeneste. Foranstaltninger, der også ofte modtages i kombination, er familiebehandling og aflastning. I alt 41 modtager (cirka 19 procent) familiebehandling og aflastning, mens 34 (cirka 16 procent) modtager både merudgifter og aflastning. Samlet set er merudgift den foranstaltning, der oftest modtages i sammenhæng med andre foranstaltninger hele 156 ud af de 214, der modtager flere foranstaltninger, modtager merudgift (cirka 73 procent). Økonomi I forbindelse med analysen af kommunens sagsdata har vi også undersøgt ressourceforbruget på de forskellige foranstaltninger. I figuren nedenfor ses således en oversigt over foranstaltningernes andel af det samlede forbrug. 15 Tønder Kommune Sagsgennemgang

18 Udgifterne til plejefamilier er langt den største udgiftspost og dækker over 36 procent af det samlede forbrug, mens udgifter til døgninstitution udgør i alt 20 procent af det samlede forbrug. Omvendt udgør den hyppigst forekommende ydelse merudgifter kun 4 procent af udgifterne. Dette er ikke overraskende, da enhedsprisen for anbringelser generelt er meget højere end for andre foranstaltningstyper. Figur 2. Fordelingen af det samlede forbrug på ydelser/foranstaltninger (N = 808) EB, Plejefamilier 35,7% EB, Døgninstit B m hand EB, Opholdssteder EB Efterværn Døgnophold , Aflastningsordninger EB, Døgninst B soc/adfæ 42, Tabt arbejdsfortjeneste 41, Merudgiftsydelse 52 a, Støtte (Efterskole) EB, Netværksplejefamili , Familiebehandling EB, Eget værelse EB Efterværn Kontaktper , Døgnophold for familie EB Efterværn Andet EB Efterværn Udslusning , Pædagogisk støtte hjem , Fast kontaktperson , Praktiktilbud formidli 12,7% 11,4% 8,7% 7,7% 6,6% 6,0% 4,4% 2,2% 1,3% 0,8% 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 0,2% 0,2% 0,1% 0,1% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% 40,0% Nedenfor fremgår en oversigt over de gennemsnitlige priser, antal bevilgede foranstaltninger, minimumspris, maksimumspris og summen af udgifterne for de enkelte foranstaltninger. Af tabellen fremgår det, at der ikke overraskende er store forskelle på enhedsomkostningerne. Spændet går fra i 4 Det skal bemærkes, at årsagen til, at N her er lavere, er, at sager, hvor der ikke er opgjort udgifter, ikke er medregnet. 16 Tønder Kommune Sagsgennemgang

19 gennemsnit for merudgifter, praktikplads og pædagogisk støtte til mere end 1,2 mio. for døgnophold. Anbringelsestypen døgninstitution med handicap er den dyreste foranstaltning. Den gennemsnitlige pris er her 1,28 mio. per år. Spændet går fra til 2,5 mio. for den dyreste anbringelse i døgninstitution. Til sammenligning koster anbringelse i plejefamilie i gennemsnit Enhedsomkostningerne for anbringelse i døgninstitution med handicap er således gennemsnitligt mere end tre gange så høje som for anbringelse i plejefamilie. De øvrige anbringelsesformer ligger for opholdssteder på gennemsnitligt og døgninstitution soc/adfærd på gennemsnitligt Tabel 13. Oversigt over fordelingen af gennemsnitlige omkostninger, øvre percentil, nedre percentil og sum fordelt på foranstaltninger 5 Antal, der modtager foranstaltningen Ser man på omkostningerne til efterværn, er der ligeledes betydelige forskelle. Det fremgår af tabellen, at efterværn i døgnophold er klart den mest an- Gennemsnitlig antal modtagere per måned Gennemsnitlig omkostning i helårsomkostninger i Ydelse Samlede omkostninger i Billigste 10 procent Dyreste 10 procent 41, Merudgiftsydelse , Tabt arbejdsfortjeneste a, Støtte (Efterskole) , Pædagogisk støtte hjem , Familiebehandling , Døgnophold for familie , Aflastningsordninger , Fast kontaktperson EB, Døgninst B soc/adfæ EB, Døgninstit B m hand EB, Eget værelse EB, Netværksplejefamili EB, Opholdssteder EB, Plejefamilier , Praktiktilbud formidli EB Efterværn Andet EB Efterværn Døgnophold EB Efterværn Kontaktper EB Efterværn Udslusning I alt Note: De gennemsnitlige omkostninger er her beregnet som de samlede omkostninger for en foranstaltning delt med det gennemsnitlige antal modtagere over hele året. Det vil sige, at hvis et barn/en ung modtager en ydelse i tre måneder, så bliver barnet/den unge kun medregnet som modtager for en fjerdedel af året. Gennemsnitsomkostningerne omregnes hermed til helårsomkostninger for en given foranstaltning. Dette gør gennemsnitsomkostningerne på tværs af foranstaltninger mere sammenlignelige. Udgifter til pædagogisk støtte, familiebehandling og fast kontaktperson er beregnet på baggrund af de meget få børn/unge, hvor foranstaltningen rekvireres eksternt. Disse sager adskiller sig markant i kompleksitet i forhold til kommunens øvrige sager af disse typer. Derfor er gennemsnitsudgifterne ikke repræsentative for hele sagsporteføljen og betydelig højere end de kommunale udgifter, der er forbundet med de øvrige sager indenfor disse foranstaltninger. Der er ikke foretaget percentilberegninger, hvor der findes økonomidata er færre end seks børn/unge. 5 Kolonnen gennemsnitligt antal modtagere per måned dækker over det gennemsnitlige antal børn/unge, der modtager foranstaltningen over året, og er derfor beregningsgrundlagt for den gennemsnitlige helårsomkostning per barn/ung per foranstaltning. 17 Tønder Kommune Sagsgennemgang

20 vendte efterværnsforanstaltning, og samtidig er det den dyreste med et gennemsnit på omkring , hvor kontaktperson til unge i efterværn i gennemsnit koster Af tabellen nedenfor fremgår det, at langt størstedelen af kommunens udgifter til området går til anbringelser. Således brugte kommunen i 2012 godt 83 mio. til anbringelser. Dette svarer til knap 80 procent af de samlede omkostninger til området. Udgifterne til plejefamilier (38 mio. ) og døgninstitution med handicap (13 mio. ) er de største poster og udgør 62 procent af omkostningerne til anbringelser. Selvom der anvendes mange ressourcer til anbringelser, er der således en tendens til, at der i vidt omfang anvendes plejefamilier, der er den billigste anbringelsestype. Navn 41 (merudgifter) og 42 (tabt arbejdsfortjeneste) Vi har i analysen set nærmere på spredningen i omkostninger til de forskellige foranstaltningstyper, jf. tabellen nedenfor. 6 Af tabellen fremgår det, at 35 procent af merudgiftsydelserne koster under om året, mens knap 80 procent af merudgiftsydelserne koster under Kun i fem tilfælde (9 procent) er der årlige merudgifter på over Enhedsomkostningerne til tabt arbejdsfortjeneste er typisk lidt højere. Her er kun 38 procent af bevillingerne på under procent af ydelserne ligger mellem og , mens de resterende 26 procent ligger over Tabel 14. Oversigt over fordelingen af merudgifter på omkostning (N = 336) Over Kommunale udgifter 41, Merudgiftsydelse 35% 24% 19% 12% 9% 0% 0% 0% 42, Tabt arbejdsfortjeneste 4% 25% 9% 11% 25% 25% 1% 0% Støttekontaktperson og familiebehandling Ser man på de 52-foranstaltninger, der ikke omfatter anbringelser, for eksempel pædagogiske støtte og familiebehandling, er det karakteristisk, at en stor del af indsatsen gennemføres af kommunens egne tilbud, og at omkostningerne ikke opgøres per ydelse. For udgifter til pædagogisk støtte, familiebehandling og fast kontaktperson gælder det, at langt størstedelen af omkostningerne således ikke kan opgøres særskilt. Det drejer sig om cirka procent af de samlede omkostninger til førnævnte ydelser. 6 Tabellerne indeholder oversigter over fordelingen af de gennemsnitlige omkostninger beregnet som helårsomkostninger. For børn/unge som kun har modtaget én foranstaltning i fx tre måneder i 2012 er udgiften opregnet proportionalt til ét helt år. 18 Tønder Kommune Sagsgennemgang

21 Navn Støtte til efterskole koster 2,4 mio. årligt for kommunen fordelt på i alt 32 unge, der i gennemsnit modtager cirka i støtte. I 66 procent af tilfældene ydes mellem og i støtte. 19 procent modtager mellem og i støtte. Kun ganske få modtager mere end (2 procent). Tabel 15. Fordelingen af forbrug på støttende foranstaltninger i intervaller (N = 352) Over Kommunale udgifter 52 a, Støtte (Efterskole) 6% 11% 26% 36% 19% 2% 0% 0% , Pædagogisk støtte hjem 4% 0% 4% 13% 0% 0% 0% 79% , Familiebehandling 4% 3% 0% 1% 1% 1% 2% 89% , Fast kontaktperson 0% 0% 15% 3% 0% 0% 0% 82% , Praktiktilbud formidli 29% 43% 14% 14% 0% 0% 0% 0% I alt 4% 5% 10% 11% 5% 1% 1% 64% Navn 52 anbringelser Af tabellen nedenfor fremgår det, at anbringelser ikke overraskende udgør de dyreste foranstaltninger. 85 procent (11 ud af de 13 børn) af børn og unge i døgninstitution med handicap koster således over og de fleste over 1 mio. I modsætning hertil er omkostningerne til døgninstitutioner med soc/adfærd noget mere varierede. 36 procent ligger her i intervallet mellem og , mens 50 procent koster mere end Tabel 16. Fordelingen af forbrug på anbringelser i intervaller (N = 314) Over Kommunale udgifter , Døgnophold for familie 0% 0% 0% 0% 50% 50% 0% 0% , Aflastningsordninger 1% 2% 15% 34% 27% 7% 2% 12% EB, Døgninst B soc/adfæ 0% 0% 9% 0% 5% 36% 50% 0% EB, Døgninstit B m hand 0% 0% 0% 0% 0% 15% 85% 0% EB, Eget værelse. 11% 0% 11% 56% 11% 11% 0% 0% EB, Netværksplejefamili 0% 0% 8% 33% 58% 0% 0% 0% EB, Opholdssteder 0% 0% 5% 5% 10% 10% 71% 0% EB, Plejefamilier 3% 3% 1% 1% 2% 84% 7% 0% I alt 2% 2% 8% 17% 15% 38% 15% 5% Navn 76 efterværn I alt 35 unge modtog i 2012 efterværn i kommunen, jf. tabellen nedenfor. 26 af de unge er anbragt i døgnophold, mens 5 har kontaktperson, 2 modtager andre tiltag, og 2 er i udslusning. I forhold til efterværn ligger foranstaltningerne generelt i den dyrere ende, hvor 37 procent af sagerne koster mellem og og 23 procent mere end Tabel 17. Fordelingen af forbrug på efterværn i intervaller (N = 35) Over Kommunale udgifter EB Efterværn Andet 0% 0% 0% 50% 0% 50% 0% 0% EB Efterværn Døgnophold 4% 0% 4% 8% 15% 38% 31% 0% EB Efterværn Kontaktper 0% 0% 40% 20% 20% 20% 0% 0% EB Efterværn Udslusning 0% 0% 0% 50% 0% 50% 0% 0% I alt 3% 0% 9% 14% 14% 37% 23% 0% 19 Tønder Kommune Sagsgennemgang

22 Ser man på de enkelte foranstaltningstyper, er kontaktperson ikke overraskende meget billigere end døgnophold og udslusning. Det er relevant fremadrettet at overveje anvendelsen af efterværn, og særligt i forhold til de forholdsvis dyre anbringelser til efterværn er det relevant at overveje, indsatsen burde varetages indenfor voksenområdet i stedet. Alder I forbindelse med analysen af kommunens sagsdata er der ligeledes set på børnenes/de unges alder på tværs af de enkelte foranstaltningstyper. Aldersfordelingen på de forskellige foranstaltninger fremgår således af tabellen nedenfor. Her er det interessant, at 75 procent af de børn og unge, der modtager hjælp, er over 9 år, mens kun 6 procent er under 2 år. Tabel 18. Foranstaltning fordelt på børnenes alder (N=1037) Navn 0-2 år. 3-5 år. 6-8 år 9-12 år år Over 17 år Ikke opgjort 41, Merudgiftsydelse 5% 7% 16% 29% 26% 17% 0% 42, Tabt arbejdsfortjeneste 8% 6% 15% 37% 18% 16% 0% 52 a, Støtte (Efterskole) 0% 0% 1% 1% 60% 33% 4% , Pædagogisk støtte hjem 4% 8% 17% 25% 29% 17% 0% , Familiebehandling 12% 10% 17% 25% 26% 10% 0% , Døgnophold for familie 100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% , Aflastningsordninger 6% 7% 19% 32% 28% 8% 1% , Fast kontaktperson 0% 0% 0% 7% 42% 51% 0% EB, Døgninst B soc/adfæ 0% 0% 0% 5% 45% 50% 0% EB, Døgninstit B m hand 0% 0% 0% 15% 62% 23% 0% EB, Eget værelse. 0% 0% 0% 0% 11% 89% 0% EB, Netværksplejefamili 8% 8% 0% 33% 25% 25% 0% EB, Opholdssteder 0% 0% 0% 0% 48% 52% 0% EB, Plejefamilier 10% 12% 10% 25% 32% 10% 2% , Praktiktilbud formidli 0% 0% 0% 0% 29% 71% 0% EB Efterværn Andet 0% 0% 0% 0% 0% 100% 0% EB Efterværn Døgnophold 0% 0% 0% 0% 0% 92% 8% EB Efterværn Kontaktper 0% 0% 0% 0% 0% 100% 0% EB Efterværn Udslusning 0% 0% 0% 0% 0% 100% 0% I alt 6% 6% 12% 23% 30% 23% 1% For nogle af de dyrere foranstaltningstyper døgninstitution og aflastning er langt den overvejende del af børnene over 13 år. Eksempelvis er 85 procent af alle unge i døgninstitution med handicap over 13 år, mens 90 procent af alle, der er anbragt på opholdssteder, og hele 95 procent af alle unge, der er anbragt i døgninstitution med soc/adfærd, er over 13 år. Det kan ikke hermed konkluderes, at børnene anbringes sent, men det er dog et opmærksomhedspunkt særligt i lyset af, at mange af anbringelsessagerne faktisk er iværksat indenfor de seneste år, jf. næste afsnit. Det ses også, at mere end en tredjedel af de børn (36 procent), der modtager familiebehandling, er over 13 år. Dette kan indikere, at der savnes målrettede tilbud til teenagere. 20 Tønder Kommune Sagsgennemgang

23 Ser man på børn i plejefamilie, er mange af disse yngre 32 procent er under 8 år men 4 ud af 10 børn i plejefamilie er dog teenagere. Sagens alder Hvor længe sagen har været åben varierer over foranstaltningstyperne og spreder sig jævnt over alt fra mindre end seks måneder til over fem år, jf. nedenstående tabel. Af tabellen fremgår det, at den dyreste ydelse, kommunen tilbyder (døgninstitution med handicap), kun er bevilget to gange indenfor de seneste 12 måneder. Tabel 19. Foranstaltning fordelt på antal år siden ydelsens start (N = 1037) 7 Navn Under 6 mdr mdr. 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år Over 5 år Ikke opgjort 41, Merudgiftsydelse 7% 15% 23% 9% 6% 28% 11% 0% 42, Tabt arbejdsfortjeneste 7% 11% 15% 14% 12% 13% 28% 0% 52 a, Støtte (Efterskole) 15% 33% 38% 10% 0% 0% 0% 4% , Pædagogisk støtte hjem 17% 13% 17% 8% 0% 21% 25% 0% , Familiebehandling 19% 27% 31% 11% 5% 3% 4% 0% , Døgnophold for familie 50% 50% 0% 0% 0% 0% 0% 0% , Aflastningsordninger 7% 17% 19% 14% 11% 14% 18% 1% , Fast kontaktperson 0% 43% 14% 43% 0% 0% 0% 0% EB, Døgninst B soc/adfæ 32% 18% 23% 23% 5% 0% 0% 0% EB, Døgninstit B m hand 15% 0% 23% 0% 23% 8% 31% 0% EB, Eget værelse. 11% 33% 44% 11% 0% 0% 0% 0% EB, Netværksplejefamili 17% 0% 33% 8% 0% 25% 17% 0% EB, Opholdssteder 14% 33% 33% 0% 5% 14% 0% 0% EB, Plejefamilier 3% 6% 17% 19% 13% 12% 28% 2% , Praktiktilbud formidli 43% 29% 0% 0% 29% 0% 0% 0% EB Efterværn Andet 0% 0% 100% 0% 0% 0% 0% 0% EB Efterværn Døgnophold 0% 31% 50% 12% 0% 0% 0% 8% EB Efterværn Kontaktper 40% 20% 40% 0% 0% 0% 0% 0% EB Efterværn Udslusning 0% 50% 50% 0% 0% 0% 0% 0% I alt 11% 18% 25% 12% 7% 13% 13% 1% Herudover fremgår det, at godt en fjerdedel af alle foranstaltninger er over fire år gamle, herunder har omkring 40 procent af foranstaltningerne vedrørende døgninstitution med handicap varet mere end fire år, hvilket forventeligt skyldes, at disse er tildelt børn med store funktionsnedsættelser. Det fremgår også af tabellen, at knap en fjerdedel af familiebehandlingssagerne er mere end to år gamle, og nogle familier har modtaget behandling i mere end fem år. Familiebehandling er typisk en forebyggende ydelse, der kræver ressourcer hos forældrene og har til hensigt at skabe en udvikling i familien. Hvis dette pågår over så lang en periode som to år, må det overvejes, om det er den relevante ydelse, der gives, eller om familiebehandlingen har det rette indhold. 7 En del af forklaringen på, hvorfor andelen af ældre sager er relativt høj blandt de foranstaltninger, hvor kommunen selv afholder udgifterne kan være at sagerne ikke længere er aktiv selvom foranstaltningen er åben i kommunens systemer. Da der ikke foreligger omkostninger fordelt på disse sager er det dog ikke muligt at efterprøve denne forklaring. 21 Tønder Kommune Sagsgennemgang

24 På samme måde har 46 procent af de familier, der modtager pædagogisk støtte i hjemmet, fået denne ydelse i mere end fire år. Dette indikerer, at det pædagogiske formål måske ikke har en effekt, og at ydelsen snarere har karakter af hjemmehjælp. Knap 30 procent af foranstaltningerne er iværksat indenfor det seneste år, men samlet set kan oversigten dog give anledning til at overveje, om tildelingspraksis fremadrettet skal justeres i forhold til kommunens ønsker om en tidlig og forebyggende indsats. Baggrund for tildelingerne I forbindelse med sagsgennemgangen er det registreret, hvilke dokumenterede ressourcer og problemer børnene/de unge og deres forældre har. Det skal understreges, at registreringen er foretaget af Deloitte på baggrund af oplysninger i sagerne. I tabellen nedenfor ses de problemer, der fremgår i forhold til barnet/den unge i de gennemgåede sager på tværs af sagstyper. Det skal understreges, at der i praksis godt kan være flere problemer udgangspunktet her er de problemer, der er dokumenteret i sagerne. Barnets problemer I alt Plejefamilie Tabel 20. Oversigt over barnets problemer og foranstaltninger Familiebeh andling/fore byggelse Døgninstitut ion Aflastning Merudgifter TAF Udviklingsforstyrrelse (autisme, ADHD mv.) 40% 18% 27% 50% 50% 50% 100% Udadreagerende adfærds- og/eller tilpasningsproblemer 34% 27% 45% 58% 20% 0% 0% Skoleproblemer 28% 18% 45% 33% 30% 0% 0% Sundhedsforhold, helbred i øvrigt 22% 9% 36% 25% 20% 0% 50% Sindslidelse 20% 0% 18% 33% 30% 25% 0% Problemer i fritid og/eller venskaber, netværk mv. 16% 18% 18% 25% 10% 0% 0% Problemer i fritid og/eller venskaber, netværk mv. 12% 9% 27% 17% 0% 0% 0% Kriminel adfærd i øvrigt 8% 9% 9% 17% 0% 0% 0% Selvskadende, opmærksomhedssøgende adfærd 6% 0% 9% 17% 0% 0% 0% Sprogproblemer 6% 9% 0% 8% 0% 25% 0% Fysisk funktionsnedsættelse 6% 9% 9% 8% 0% 0% 0% Udviklingshæmning 4% 0% 0% 8% 0% 0% 50% Indadreagerende adfærds- og/eller tilpasningsproblemer 2% 0% 0% 8% 0% 0% 0% Misbrug 2% 9% 0% 0% 0% 0% 0% Andre udslagsgivende forhold hos barnet/den unge 2% 0% 0% 0% 0% 25% 0% Ingen udslagsgivende forhold hos barnet/den unge 2% 9% 0% 0% 0% 0% 0% Underkastet ungdomssanktion 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Manglende familierelationer, gadebarn 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Uledsaget flygtningebarn/ung (forældre i udlandet) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Uledsaget flygtningebarn/ung (forældre i udlandet) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andre udslagsgivende forhold hos barnet/den unge 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Note: Grundlaget for beregning af procenter ovenfor er alle 50 sager. Dog skal det bemærkes, at der er angivet problemer i 38 ud af de 50 sager. Der er i flere tilfælde angivet flere problemer per sag. I disse tilfælde er alle problemer talt med. 22 Tønder Kommune Sagsgennemgang

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Voksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation. VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Voksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formål 2. VUM og information til styring og udvikling 3. Erfaringer og potentiale 4. Praktiske eksempler 5. Læring

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Hvordan kan det private og offentlige få mere ud af ressourcerne inden for taxi og befordring? En afskedssalut?

Hvordan kan det private og offentlige få mere ud af ressourcerne inden for taxi og befordring? En afskedssalut? Hvordan kan det private og offentlige få mere ud af ressourcerne inden for taxi og befordring? En afskedssalut? TØF 7. oktober 2014 Morten Hvid Pedersen morpedersen@deloitte.dk 3093 6508 Et par enkelte

Læs mere

NOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5

NOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5 NOTAT Dato: 19. december 2018 Oversigt over ændringer fra de gældende serviceniveausbeskrivelser til de kvalitetsstandarder på området for udsatte børn og unge, samt børn og unge med funktionsnedsættelser

Læs mere

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

1. Oprettelse af sag, 0-17årige Side 1 af 28 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse - 2010 Overtagelse af handlekommuneforpligtelse - 2010 Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema

Læs mere

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Sagsbehandler: Distrikt: Skoledistrikt: Aktuelle foranstaltninger Sæt X Pris pr.mdr Varighed Konsulentbistand

Læs mere

Plejefamilier med særlige opgaver

Plejefamilier med særlige opgaver Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og

Læs mere

Får vi nok ud af vores indsatser til børn og unge? Inspirationsoplæg d. 16. marts 2016

Får vi nok ud af vores indsatser til børn og unge? Inspirationsoplæg d. 16. marts 2016 Får vi nok ud af vores indsatser til børn og unge? Inspirationsoplæg d. 16. marts 2016 Indhold 1. Opdraget 2. Udfordringerne 3. Kan man måle, om det nytter? 4. Hvad kan I gøre? 5. Kan det så betale sig?

Læs mere

Økonomien i taxivognmandsbranchen. Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015. TØF 2. oktober 2015

Økonomien i taxivognmandsbranchen. Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015. TØF 2. oktober 2015 Økonomien i taxivognmandsbranchen Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015 TØF 2. oktober 2015 Resume Data viser en positiv omsætningsudvikling i hovedstaden og nedgang i resten

Læs mere

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation NOTAT Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation Status for Familieafdelingen Dette udkast til politisk ledelsesinformation er et oplæg til udvalgets drøftelse af ønskerne til

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2013 6 2.1 Afgørelser om samtykke 7 2.2 Køn, alder og

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Ledelse og kvalitet i bestyrelsesarbejdet

Ledelse og kvalitet i bestyrelsesarbejdet Ledelse og kvalitet i bestyrelsesarbejdet Hanne Harmsen Deloitte Consulting Akkrediteringsrådet Styrk arbejdet i bestyrelserne, 17. september 2014 Inputtet udefra Universitetsbaggrund. Forskning og undervisning

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet. Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo april 2015 1. Sammenfatning Årets resultat udviser pr. ultimo april 2015 et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Årets resultat er med udgangspunkt

Læs mere

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017 Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 2017 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Der er i nærværende budgetopfølgning udelukkende taget udgangspunkt i årets resultat for Dvs. der er ikke medtaget overførsel fra 2014.

Der er i nærværende budgetopfølgning udelukkende taget udgangspunkt i årets resultat for Dvs. der er ikke medtaget overførsel fra 2014. Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar 2015 1. Sammenfatning Der er i nærværende budgetopfølgning udelukkende taget udgangspunkt i årets resultat for 2015. Dvs. der

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 2. Kvartal 2017

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 2. Kvartal 2017 Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 2. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %.

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %. 50.50. Børn og unge Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne,

Læs mere

Forventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april.

Forventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april. Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo august 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo august 2016 et merforbrug på 1,3 mio. kr. Heri indgår

Læs mere

Sagsgennemgang vedr. anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder - Familieafdelingen

Sagsgennemgang vedr. anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder - Familieafdelingen Notat Kommunaldirektørens område Økonomiafdelingen Ramsherred 5 5700 Svendborg Sagsgennemgang vedr. anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder - Familieafdelingen Baggrund: Med baggrund i en væsentlig

Læs mere

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

1. Oprettelse af sag, 0-17årige 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse - 2011 Overtagelse af handlekommuneforpligtelse - 2011 Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

1. Oprettelse af sag, 0-17årige Side 1 af 25 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse Overtagelse af handlekommuneforpligtelse Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 24. oktober / Anja Franka Andersen, Kenneth Røn Christiansen, Trine Wittrup, Tina Rønstrup / sagsid: 18/10509 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet

Læs mere

Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal

Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Kopi til Fra Sagsnr./Dok.nr. Familie- og Socialudvalget Indtast Kopi til Socialafdelingen/Økonomi- og It-afdelingen Socialsekretariat Økonomi-

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater Anbringelser af børn og unge 2011 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2011 6 2.1 Afgørelser

Læs mere

Tekniske besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet

Tekniske besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet e besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet Center for Økonomi og Personale, april 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Besparelsespotentialer... 4 3. Samlet oversigt over teknisk besparelsespotentiale

Læs mere

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018 Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2018 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og

Læs mere

Resultatdokumentation på børne- og ungeområdet Vejledning

Resultatdokumentation på børne- og ungeområdet Vejledning Resultatdokumentation på børne- og ungeområdet Vejledning Resultatdokumentation på børne- og ungeområdet. Vejledning Udarbejdet af Deloitte Consultning for Socialstyrelsen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Socialafdelingen Familiegrupperne

Socialafdelingen Familiegrupperne Socialafdelingen Familiegrupperne Socialchef 521 årsværk 13 Sekretariat Den Centrale Visitation og Familieplejen 23 Familiegruppe Øst Familiegruppe Nord Familiegruppe Centrum Familiegruppe Sydvest Specialgruppen

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

REGISTRERING. Registreringsskema ved opstart af familier i FFT-behandling

REGISTRERING. Registreringsskema ved opstart af familier i FFT-behandling REGISTRERING Registreringsskema ved opstart af familier i FFT-behandling Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen af FFT i Danmark. Skemaet skal udfyldes, hver gang en ny familie begynder i FFT-behandling.

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling 50.50. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe

Læs mere

Afvigelse ift. korrigeret budget

Afvigelse ift. korrigeret budget Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo august 2014 1. Sammenfatning Tabel 1.1.: Forventning til årets resultat samt forventet overførsel fra 2014 til 2015 (1.000 kr.) Årets

Læs mere

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017 Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag

Læs mere

Månedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde. Pr. 31. september Forbrug juni 16. Forbrug maj 16.

Månedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde. Pr. 31. september Forbrug juni 16. Forbrug maj 16. Månedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde Pr. 31. september 2016 Hovedtal: Funktioner Korrigeret budget 16 jan. 16 febr. 16 mar. 16 april 16 maj 16 juni 16 juli 2016 august 2016 september

Læs mere

Børn og unge med handicap

Børn og unge med handicap Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Redegørelse til Børne- og Socialministeriets område for 2017

Redegørelse til Børne- og Socialministeriets område for 2017 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Bilag 1 Redegørelse til Børne-

Læs mere

Bilag 1: Status på kvaliteten i sagsbehandlingen i Familieafsnittet

Bilag 1: Status på kvaliteten i sagsbehandlingen i Familieafsnittet NOTAT Center for Familie og Forebyggelse Bilag 1: Status på kvaliteten i sagsbehandlingen i Familieafsnittet Målet med bilaget er i mere detaljeret form at informere om status på kvaliteten i sagsbehandlingen

Læs mere

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Ledelsesinformation. 1. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Nettodriftsudgifter...

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer?

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Maj 2013 Indhold 1. Rammen for oplægget 2. Forebyggelse og inklusion 3. Hvad er tendenserne? 4. Hvorfor er det svært? 5. Hvad kan der gøres? Indhold

Læs mere

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder. Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet 2015-2018 blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj 2015. Administrationen er blevet anmodet om en årlig status

Læs mere

Opgørelse af Skanderborg Kommunes brug af psykiatritilbud

Opgørelse af Skanderborg Kommunes brug af psykiatritilbud Opgørelse af Skanderborg Kommunes brug af psykiatritilbud pr. marts 2017 1. Formål og afgrænsning Formålet med nærværende opgørelse er at tilvejebringe et overblik over antal og udgifter vedrørende borgere

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

Redegørelse til Børne- og Socialministeriets område for 2017

Redegørelse til Børne- og Socialministeriets område for 2017 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Bilag 1 Redegørelse til Børne-

Læs mere

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder

Læs mere

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater anbringelser af børn og unge 2010 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2010 6 2.1 Afgørelse

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Styregruppemøde. Personhenførbare udgifter. Københavns Kommune 30. november 2015

Styregruppemøde. Personhenførbare udgifter. Københavns Kommune 30. november 2015 Styregruppemøde Personhenførbare udgifter Københavns Kommune 30. november 2015 Agenda 1. Analysens fokus 2. Analysens gennemførsel 3. Status på analysen 4. Næste styregruppemøde Bilag: detaljeret tidsplan

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Politisk Ledelsesinformation

Politisk Ledelsesinformation Politisk Ledelsesinformation BØRNE- OG SKOLEUDVALGET ANALYSE & PROJEKTER Sidst opdateret 12/03/14 Generelt Økonomisk forbrugsstatus på Børne- og Skoleudvalgets politikområder 2014, for måneder til og med

Læs mere

FORVENTET REGNSKAB-2018

FORVENTET REGNSKAB-2018 LEDELSESINFORMATION FAMILIEAFSNITTET OKTOBER 2018 FORVENTET REGNSKAB-2018 FAMILIEAFSNITTET Det seneste forventede regnskab er opgjort pr. ultimo september 2018 og viser et forventet forbrug på 116,2 mio.

Læs mere

Bilag 1 Tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015

Bilag 1 Tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Torhild Højgaard Sagsnr. 27.69.04-A26-1-15 Dato: 29.10. Bilag 1 Tids 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte er i Opfølgning

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Lov om social service 107

Lov om social service 107 Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 107 Midlertidigt botilbud Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte

Læs mere

Notat. Halvårsrapport for myndighedsområdet, Center for Social Service 2015

Notat. Halvårsrapport for myndighedsområdet, Center for Social Service 2015 Notat Vedrørende: Halvårsrapport for myndighedsområdet, Center for Social Service 2015 Præsentation Halvårsrapporten på myndighedsområdet har til formål at beskrive udviklingen i de vigtigste borgerrettede

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Torhild Højgaard Sagsnr. 27.69.04-A26-3-14 Dato:18.11. Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er 2015 Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i

Læs mere

Bilag 3 - Baggrundsanalyse

Bilag 3 - Baggrundsanalyse KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 3 - Baggrundsanalyse Nærværende baggrundsanalyse beskriver udfordringerne i forhold til: 1. Økonomisk

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen

Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen Herunder findes en vejledning til de elementer, der kan indgå i udarbejdelsen af retningslinjer for sagsbehandlingen. 1. Indhold i retningslinjer

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Bilag: Afrapportering - nøgleelementer (opfølgning pr. 31. juli 2018)

Bilag: Afrapportering - nøgleelementer (opfølgning pr. 31. juli 2018) Bilag: Afrapportering - nøgleelementer (opfølgning pr. 31. juli ) 2019 Aktivitetstal fra nyt system Ved årskiftet 2017/18 overgik vi fra at trække aktivitetstal i AØL til at trække aktivitetstal i DUBU.

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

FAMILIE OG BØRN Budget Budgetbeskrivelse Familie og børn

FAMILIE OG BØRN Budget Budgetbeskrivelse Familie og børn Budget 217-22 Budgetbeskrivelse Familie og børn Side 1 af 1 1. Det overordnede budget Politikområdet Familie og børn hører under Udvalget for Skoler, Familie og Børn, og har et samlet budget på 91,9 mio.

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner.

Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner. Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 3. november 2014 Sagsnr. 14/17986 Løbenr. X Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail

Læs mere