supervision Kvalitetssikring af
|
|
- Troels Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Empiri Af Eric Friis Jørgensen & Peter Elsass Kvalitetssikring af supervision I en tid, hvor mange ansatte føler sig i klemme mellem på den ene side besparelser, nedskæringer og omstruktureringer og på den anden side stilles over for øgede krav om kvalitet i og synlige resultater af deres arbejde, kan supervision kan være en optimal form for kvalitetssikring på det psykoterapeutiske område. Men det er karakteristisk, at begrebet bliver benyttet diffust, dækkende en række forskellige aktiviteter som undervisning, personaletræning, faglig vejledning samt rådgivning og konsultation. Denne uklarhed kan skabe fagpolitisk strid om, hvem der skal supervisere hvem. Er det fx kun sygeplejersker, der kan give vejledning, og er psykologer de bedst egnede til at supervisere et afdelingspersonale? For at kvalificere sig i denne strid er der etableret en række efteruddannelsestilbud, hvor fag- Der er ingen steder eksplicit formuleret supervisionsmodeller, der søger at imødegå tværfaglige konflikter ved at bygge på empiriske data og formulerede sammenhængende teorier. Denne artikel er et afsæt herfra. GRAFIK: PREBEN THORUP 8 Nr
2 grupper i indbyrdes konkurrence uddanner sig til supervisorer. Men der er ingen steder eksplicit formuleret supervisionsmodeller, der søger at imødegå tværfaglige konflikter ved at bygge på empiriske data og formulerede sammenhængende teorier. Mange danske supervisorer er selvlærde, og kun et fåtal mødes under formaliserede former og udveksler erfaringer. Der findes utvivlsomt dygtige danske supervisorer, men deres virksomhed er ikke synliggjort med hensyn til at leve op til de krav om kvalitetssikring, der ellers bliver stillet inden for psykiatri og tilgrænsende fag som fx klinisk psykologi (Udén, 1994). Den danske situation er ikke enestående. Rønnestad et al. (1997) omtaler, hvordan der internationalt er sparsom interesse for at begrebsliggøre og studere supervisorers anvendelse af forskellige metoder. Man har alt for lidt viden om, hvordan deres praksis forandrer sig med stigende erfaring og ændrede opgaver. Efteruddannelsesprogrammer er som regel udformet af enkelte supervisorer, der på en personafhængig måde har formuleret deres erfaringer. Et af problemerne med sådanne beskrivelser af supervision er, at de sjældent er forankret i et empirisk studie af praksis, og at de ikke altid anvender veludviklede teoretiske begreber for supervisionsprocessen (Jørgensen & Elsass, 1998). Hvad er supervision? Supervision kan opfattes som en eller flere supervisanders kontraktbaserede og i større eller mindre udstrækning evaluerede aftale med en supervisor med det formål at forbedre den terapeutiske kompetence. Der er visse fællestræk mellem rådgivning og supervision. Supervisor hjælper og rådgiver supervisanden i arbejdet med at undersøge sin relation til klienten, særligt når relationen indebærer hindringer for det terapeutiske virke. Men supervisors interventioner vedrører især det, der har med supervisandens klientarbejde at gøre, selv om institutions- og samfundsforhold kan indgå i den udstrækning disse forhold har relation til klientens behandling og supervisandens arbejdsvilkår. En aftale om supervision bør omhandle fire grundlæggende forhold (Rønnestad & Skovholt, 1993): (1) Supervisandens faglige udviklingsniveau i henseende til dennes grund-, efter- og eventuelt specialistuddannelse og sidst, men ikke mindst erfaring. (2) Supervisors kompetence. Mange vanskeligheder kan undgås, når supervisorer eks- Nr
3 pliciterer deres professionelle kompetence, herunder deres eventuelle teoretiske ståsted over for supervisanderne. (3) Supervisionens muligheder og begrænsninger. Der oprettes ofte urealistiske supervisionsaftaler, fordi der ikke ofres opmærksomhed på de begrænsninger, fx tidsmæssigt, der er gældende og måske dikteret udefra. (4) Supervisionens mål, metoder og fokus. Problemet ligger i at finde balancen mellem en generel, men meningsfuld målformulering og en specifik, der siger noget præcist om, hvad der kan forventes opnået. Målene må ofte ændres undervejs i et supervisionsforløb, selv om der ses en vis rigiditet i tendensen til at fastholde de mål, der oprindelig blev afstukket. Empiri Der tages i det følgende udgangspunkt i nogle resultater af en igangværende undersøgelse af danske psykoterapeuters udvikling. Undersøgelsen er et led i et internationalt forskningsprojekt, foretaget af et samarbejdende netværk (Collaborative Research Network, CRN) i regi af en sammenslutning af forskere: Society for Psychotherapy Research (SPR). Med anvendelse af data indsamlet ved hjælp af en dansk version af netværkets basisspørgeskema The Development of Psychotherapists Common Core Questionnaire, almindeligvis forkortet til CCQ (Orlinsky et al., 1996) belyses 157 danske terapeuters oplevelse af vanskeligheder i deres arbejde (internationalt er for tiden indsamlet ca besvarede spørgeskemaer). Tanken bag spørgeskemaet er, at en kortlægning af terapeuternes vanskeligheder kan medvirke til at reducere og forebygge disse og give viden om, hvad der med fordel kan fokuseres på i terapeuters grund-, efter- og videreuddannelse, samt faglige udvikling gennem karriereforløbet, herunder supervision alt af afgørende betydning for at kunne give klienterne den bedst mulige behandling. 68 % i det danske materiale er kvinder, 32 % mænd. Gennemsnitsalderen er 45 med en spredning fra 25 til 67 år. 86 % er psykologer, 3 % psykologistuderende sent i studiet; dvs. at næsten 90 % tilhører psykologstanden. Praksiserfaring er i gennemsnit 10 år med en spredning fra 0 til 30 år. 55 % har nogen privat praksis. Den mest fremherskende teoretiske retning er analytisk-/ psykodynamisk med 79 %, herefter humanistisk 32%. Kognitive og behavioristiske orienteringer er klart i mindretal (det er tilladt at krydse flere orienteringer af, hvorfor det samlede procenttal bliver mere end 100). Terapeuterne har i gennemsnit modtaget ca. 6 års case supervision (Jørgensen & Rønnestad, 1996); i et sammenligneligt internationalt materiale er tallet 42 år (Orlinsky et al., 1998). Danske terapeuter synes i forhold til det internationale materiale at have omfattende erfaring i rollen som supervisand. Terapeuters vanskeligheder En forudsætning for psykoterapeuters kompetenceudvikling er en analyse og kortlægning af de vanskeligheder, de støder på i deres arbejde, vanskeligheder, de må løses passende for at opretholde behandlingens kvalitet, undgå udbrændthed og holde den faglige udvikling i gang. Til belysning af terapeuternes vanskeligheder er der foretaget en faktoranalyse af det danske materiale (varimax rotation og principal component analysis). Der blev fundet fire betydningsfulde vanskeligheder: (1) At du er låst fast i et 10 Nr
4 Til belysning af terapeuternes vanskeligheder er der foretaget en faktoranalyse af det danske materiale behandlingsforhold, der ikke ser ud til at føre nogen steder hen, Frustreret over at klienten spilder din tid, og At du er ude af stand til at oparbejde tilstrækkelig energi til at få terapien til at udvikle sig konstruktivt. Faktoren benævnes Fastlåsthedsfølelse over for en frustrerende klient. (2) At du er bekymret for, om din egen livssituation påvirker dit arbejde med en klient. At du er ude af stand til at modstå en klients følelsesmæssige behov. Faktoren kaldes Terapeuters personlige vanskeligheder og afspejler sandsynligvis modoverføringsbetingede konflikter hos terapeuten. (3) Bekymret over moralske eller etiske problemer opstået i forbindelse med arbejdet med klienten og: En konflikt mellem forpligtelser over for en klient og tilsvarende forpligtelser over for andre. Denne faktor kaldes: Etiske konflikter. (4) At du er usikker på, hvordan du effektivt kan behandle klienten. Denne faktor afspejler terapeuternes Følelse af usikkerhed i forbindelse med at holde den terapeutiske proces i gang (Jørgensen & Rønnestad, 1997). Disse fund understreger vigtigheden af, at supervisor har erfaring som terapeut for at kunne forstå vanskelighedernes mangfoldighed og deres betydning for supervisanden. Hermed problematiseres noviceterapeuters egnethed som supervisorer. I Danmark må mange psykologer imidlertid påtage sig supervisionsarbejde umiddelbart eller kort tid efter afsluttet grunduddannelse. Det drejer sig særlig om supervision af andre faggrupper. Det er hensigtsmæssigt at se på, hvilke krav forskellige supervisionsmetoder stiller til supervisoren. Således stilles der særlige krav til hjælperen og spilfordeleren, når der superviseres efter det reflekterende teams model (fx Willert, 1993). Supervisionsimplikationer kan endvidere diskuteres på baggrund af supervisandens og supervisorens faglige udviklingsniveau (fx Hansen, 1994; Skovholt & Rønnestad, 1992; Stoltenberg & Delworth, 1987). Kort sagt vil det i højere grad være nødvendigt at støtte de uerfarne, medens erfarne supervisander i dialog med supervisor kan udforske de oplevede vanskeligheder. Det er et centralt og bekymrende fund i den danske undersøgelse, at det er de mindst erfarne terapeu- Nr
5 ter, der arbejder med de mest udfordrende og vanskelige klienter. Det er en grundlæggende antagelse, at dygtige psykoterapeuter ikke nødvendigvis er effektive supervisorer. Supervisorer, der tænker på samme måde som supervisanderne, synes at falde i én af to grupper. Den første fokuserer hovedsagelig på klienten. Her opfattes opgaven som at belære supervisanderne om, hvad de skal foretage sig med klienterne. Supervisanderne bliver en slags reserveterapeuter, der søger at bringe supervisors behandlingsplan til udførelse. Supervisorerne bliver mindre opmærksomme på supervisanderne end på at undervise om behandling af klienterne. De forsømmer tillige at undersøge, om supervisanderne har draget nytte af de forslag, de er kommet med. Dette medfører, at supervisanderne føler sig overvældet af supervisors feedback, og de tvivler på deres egne muligheder for at hjælpe klienterne. Den anden gruppe af supervisorer, der tænker som supervisander, fokuserer på supervisanderne, og opfatter dem primært som klienter. De er optaget af supervisandernes private liv. Sådanne supervisorer spørger typisk: Hvad afholder dig personligt fra at gøre det eller det. Eller: Gælder dette også for andre områder af dit liv nu eller tidligere? De overser tilsyneladende, at supervision hovedsagelig drejer sig om færdighedstilegnelse og om udvikling af supervisandens opfattelse af klienten. Supervisorer, der har udviklet en supervisoridentitet og tænker som supervisorer, opprioriterer supervisandernes indlæring. Støtte og udfordring afbalanceres på en sådan måde, at supervisanden engageres i en udforskende tilegnelse af psykoterapi. Efter behov fokuseres på specifikke terapeutiske færdigheder, på supervisandens holdning til klienten, på en enkelt terapeutisk time, på en generel opfattelse af klientens dynamik eller på den terapeutiske proces. Supervisionen tilpasses klienten og supervisanden og er ikke et standardprodukt (Borders, 1992). Det er forskelligt, hvad der opfattes som mest belastende i supervisionssituationen. At føle sig evalueret vil mange supervisander 12 Nr
6 Det er en grundlæggende antagelse, at dygtige psykoterapeuter ikke nødvendigvis er effektive supervisorer. nikke genkendende til som ubehageligt. Ligesom en følelse af afhængighed af supervisor kan dette medføre, at svage sider forsøges skjult. Dette kan søges mindsket ved, at supervisor videst muligt undgår kasketsammenblanding, fx at supervisor både superviserer en supervisand og samtidig i egenskab af en institutions leder afgør, om supervisanden skal fastansættes i en stilling. God supervision Når man forsøger at holde supervision op imod krav om kvalitetssikring, kommer man i et dilemma mod enten at formulere sig for vagt eller for specifikt. På den ene side kan man blive nødt til at lade supervision omfatte andet end en raffineret videnstilegnelse, der er baseret på kreative mødepunkter mellem supervisand og supervisor. På den anden side kan det være uhensigtsmæssigt at underlægge supervision en alt for rigid standardisering. Erfaringerne med manualiseringer afspejler dette dilemma. Ved anvendelse af sådanne formaliserede træningsprogrammer med en forenklet kogebogsagtig fremstilling kan den terapeutiske situations kompleksitet blive nedtonet. Selv om de fleste konceptuelle og empiriske arbejder anskuer supervision fra supervisors side, findes der også en del arbejder, der fokuserer på supervisandens erfaringer og oplevelser (fx Hansen, 1994; Worthen & McNeill, 1996). Worthen & McNeill stillede følgende opgave til supervisander: Giv så klart og konkret som muligt et eksempel på, hvad der præger god supervision. En tillidsfuld holdning og en følelse af fortrolighed i kontakten med supervisoren var gennemgående. Det, der kom ud af den gode supervision, var en oplevelse af faglig udvikling, en styrkelse af den faglige identitet, nyt håb og mod på at forsøge sig med andre interventioner end hidtil og tro på, at de nye tiltag ville have en effekt. Ifølge den danske undersøgelse (Jørgensen & Rønnestad, 1996) har terapeuterne en noget bedre teore- Nr
7 tisk forståelse af den terapeutiske situation end terapeuterne i et sammenligneligt internationalt materiale (Orlinsky et al., 1996). Forklaringen kan være, at en større del af de danske terapeuter har en psykologisk grunduddannelse end i det internationale materiale, og at den psykologiske grunduddannelse giver mulighed for en bedre forståelse end andre uddannelser. Det ser ud til, at der er lignende forskelle i spørgsmålet om, hvor meget terapeuterne oplever sig i stand til at forholde sig empatisk til klienter, som de havde/har relativt lidt til fælles med. Hvad angår oplevelse af sikkerhed i rollen som terapeut ser det ud til, at en større del af det danske materiale end det internationale oplever denne. Måske skyldes det, at det danske materiale overvejende består af psykologer, og at de har modtaget mere supervision end terapeuterne i det internationale materiale. Standarder for supervision Et af problemerne med at opstille formaliserede standarder for supervision, der bl.a. skal hjælpe terapeuterne med deres vanskeligheder, er, at standarderne vil tage forskellig form alt efter praksisfeltet for parterne, den teoretiske ramme supervisoren foretrækker, og hvor supervisanden og supervisoren befinder sig i deres faglige og personlige udvikling. Sandsynligvis fordi emnet er så komplekst, er der kun formuleret få modeller for uddannelse og videreuddannelse af supervisorer (fx Alonso, 1985; Stoltenberg & Delworth, 1987). De fleste arbejder omhandler begyndersupervisorer. I en oversigt (McColley & Baker, 1982) angiver novicesupervisorerne, at de mest udbredte vanskeligheder er at have med supervisandernes modstand at gøre, ikke at forstå, hvad der sker i den sag, der fremlægges, og ikke være klar over, hvilke interventioner de kan anbefale. I en undersøgelse (Ellis, 1991), hvor supervisoraspiranter skulle beskrive de kritikpunkter, der opstod efter hver supervisionstræning, fandtes, at de kritisable sekvenser primært havde at gøre med relationen til supervisor, deres egen mangelfulde kompetence, deres manglende følelsesmæssige agtpågivenhed samt deres opfattelse af ringe autonomi. 14 Nr
8 Perspektivering Set i et bredere perspektiv har det været hensigten at bidrage til en diskussion om integrering af psykoterapi- og pykoterapeutforskning på baggrund af empirisk forskning i terapeuters vanskeligheder og supervisorers kompetence. De bestræbelser, der er på at etablere supervisoruddannelser, bør hvile på et empirisk grundlag. Sammenlignet med psykoterapiforskning i øvrigt er området imidlertid forsømt. Den foreliggende forskning har overbevisende dokumenteret den betydning, som fællesfaktorer som arbejdsalliance og empati har for et vellykket terapiresultat. Der er fundet belæg for, at der er betydningsfulde og for behandlingen afgørende individuelle forskelle mellem terapeuter, samt at matchingen mellem terapeut og klient fremover bør gives større opmærksomhed end hidtil antaget (Hougaard, 1996). Skal man på baggrund af denne viden sikre, at supervision og supervisoruddannelse har et tilstrækkeligt fagligt niveau, må man tage udgangspunkt i de udfordringer og vanskeligheder, der på et givet tidspunkt synes at være fremtrædende i den terapeutiske triade: Klient, supervisand og supervisor. Supervision er en almindelig del af terapeuters faglige virksomhed. De mest uerfarne terapeuter modtager imidlertid ifølge den danske undersøgelse mindre supervision, men påtager sig samtidig behandling af mere vanskeligt tilgængelige klienter end de mere erfarne. Dette understreger, at der er grund til at stille krav om supervision, og at supervisionen har en tilstrækkelig kvalitet. Det kan være udfordrende at diskutere supervision i en kvalitetssikringssammenhæng. På den ene side vil fagligheden få forøget kvalitet, jo mere man sætter praksis over for standarder og modeller. Men på den anden side kan modeller og teorier blive så forenklede, at de ikke giver rum til den kompleksitet, som supervisionen indeholder (Laveman, 1994). Det supervisoriske rum har i danske sammenhænge været for lukket og vagt, og derfor resummeres afslutningsvis ved at opstille nogle mål og standarder. Hvis supervision skal kunne leve op til kravene om kvalitetssikring som fx formuleret i psykologers fagforeningsregi, må man forlange præcision og klarhed i opstillingen af mål og midler for den optimale supervision. Supervision fungerer bedst, når denne aktivitet: (1) Er styret af formulerede mål og opgaver. (2) Roller og behandlingsansvar er klart defineret som en del af en aftale om supervision. (3) Supervisors feedback er specifik og klar. (4) Praktiske handleanvisninger udgør en del af supervisionen. (5) Kriterier for en evalueringsproces er gjort så konkrete som muligt og indgår i forløbet, bl.a. med henblik på stimulering af den faglige udvikling (ad modum Watkins, 1997). Disse krav og standarder bør omgærdes af to vigtige forudsætninger. De skal være fagetisk forsvarlige, og de skal være sat ind i en pædagogisk faglig ramme (Etical Guidelines for Counseling Supervisors, 1995). De pædagogiske rammer er blevet formuleret i den såkaldte praksisforskning, hvor begreber som tavs viden og procedural tilegnelse kan give rum for den kompleksitet, der præger supervision (fx Wackerhausen, 1998). Eric Friis Jørgensen er cand.psych. og privatpraktiserende psykolog. Peter Elsass er professor i klinisk psykologi ved Københavns Universitet. Nr
9 Litteratur Alonso, A. (1985): The quiet profession. Supervisors of psychotherapy. New York: Macmillan. Borders, L.D. (1992): Learning to think like a supervisor. The clinical supervisor, 10: Ellis, M.V. (1991): Critical incidents in clinical supervision and in supervisor supervision: Assessing supervisory issues. Journal of counseling supervision, 38: Ethical guidelines for counseling supervisors. (1995): Counselor education and supervision. 34: Hansen, H.R. (1994): Supervision set med supervisandens øjne - ud fra Mahlers udviklingsbeskrivelse. Nordisk psykolog, 1: Hougaard, E. (1996): Psykoterapi, teori og forskning. København: Dansk psykologisk Forlag. Jørgensen, E.F. & Rønnestad, M.H. (1996): Klinisk supervision og faglig udvikling. Upubliceret bogmanuskript: Institut for Klinisk Psykologi. Københavns Universitet. Jørgensen, E.F. & Rønnestad, M.H. (1997): Experienced difficulties and coping strategies of Danish psychotherapists: A developmental perspective. SPR. Society for Psychotherapy Research. Abstracts of the 28th Annual Meeting. June Geilo. Norway. Jørgensen, E.F. & Elsass, P. (1998). Psykoterapeuters vanskeligheder og supervisorers kompetence. Psyke & Logos, 19. In print. Jørgensen, E.F. & Elsass, P. (1999). Kvalitetssikring af supervision. Psykologisk set. In print. Laveman, L. (1994): The multi-level supervision model and the interplay between clinical supervision and psychotherapy. The clinical supervisor, 12: McColley, S.H. & Baker, E.L. (1982): Training activities and styles of beginning supervisors: A survey. Professional psychology, 13: Orlinsky, D. et al. (1996): On the common characteristics of psychotherapists: Initial samples and findings of the CRN international study of psychotherapists. Orlinsky, D. et al. (1998): The development of psychotherapists - IN: Concepts, questions, and methods of a collaborative international study. Psychotherapy research. In print. Rønnestad, M.H., Orlinsky, D.E., Parks, B.K., Davis, J.D. and the Society for Psychotherapy Research (SPR) Collaborative Research Network (1997): Supervisors of psychotherapy: Mapping experience level and supervisory confidence. European psychologist, 2: Rønnestad, M.H. & Skovholt, T.M. (1993): Supervision of beginning and advanced graduate students of counseling and psychotherapy. Journal of counseling and development, 77: Skovholt, T.M. & Rønnestad, M.H. (1992): The evolving professional self. Stages and themes in therapist and counselor development. New York: Wiley. Stoltenberg, C.D. & Delworth, U. (1987): Supervising counselors and therapists. A developmental approach. San Francisco: Jossey-Bass. Udén, G. (ed). (1994): Kvalitetssäkring i omvårdnad - olika perspektiv. Lund: Studentlitteratur. Wackershausen, S. (1997): The scolastic paradigm and apprenticership. København: Institut for Filosofi. Skriftserie nr. 1. Watkins, C.E. Jr. (ed). (1997): Handbook of psychotherapy supervision. New York: Wiley. Willert, S. (1993): Personaleintern supervision I: AHLGREN, I.-M. (ed): Kommunikationsspor i social pædagogik. København: Social Pædagogisk Højskole. Worthen, V. & McNeill, B.V. (1996): A phenomenological investigation of good supervision events. Journal of counseling psychology, 43: Nr
Supervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs merek k Supervision og de tre k er
Supervision og de tre k er Supervision Af Benedicte Schilling, Claus Haugaard Jacobsen & Jan Nielsen kontrol, kontrakt og kontekst er supervisionens tre k er. men hvad er supervision i det hele taget for
Læs mere40 undervisningstimer (2) med fokus på generel supervisionsteori samt særlige forhold vedrørende supervision indenfor den valgte retning.
Supervisoruddannelse Målsætning Målet er at sikre kompetencen indenfor den valgte metode og at udvikle og konsolidere evnen til at formidle metoden til andre. Supervisoruddannelserne bør derfor både være
Læs mereBegynderterapeuters oplevelse af god og dårligsupervision Et kvalitativt studie
Begynderterapeuters oplevelse af god og dårligsupervision Et kvalitativt studie CS Supervisionkonference, København, 30.10.08 Tema: Forskning og forskellighed Claus Haugaard Jacobsen & Lene Tanggaard Kroghstræde
Læs mereCitation for published version (APA): Petersen, B., & Beck, E. (2009). Forskellighed i supervision. Psykolog Nyt, (1), 15-17.
Aalborg Universitet Forskellighed i supervision Petersen, Birgitte; Beck, Emma Published in: Psykolog Nyt Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.
DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereAlmen supervisionsteori. med vægt på supervision af psykologer, som foretager kognitiv/neuropsykologisk testning, udredning og behandling
Almen supervisionsteori med vægt på supervision af psykologer, som foretager kognitiv/neuropsykologisk testning, udredning og behandling den 22-24. januar 2019 og 5-6. marts 2019 V/ Jan Nielsen, Penny
Læs mere'Supervisoruddannelsen'
Kreds Aarhus udbyder 'Supervisoruddannelsen' I foråret 2017 er det muligt at deltage i supervisoruddannelsen i Kreds Aarhus (se indhold og formelle krav nedenfor eller se mere på www.dp.dk). Det vil blive
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor
BILAG 1 DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs merePsykodynamisk efteruddannelse
Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.
Læs mereNicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag
Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12 Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Supervisionens hovedformål At supervisanden bliver bedre til at bidrage til behandlingen af patienten såvel den
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs merePerson Centered and Experiential Psychotherapy
Person Centered and Experiential Psychotherapy Videreuddannelse for psykologer til specialist i psykoterapi 2011-2012 Institut for Personcentreret og Oplevelsesorienteret Psykoterapi (IPCOPT) tilbyder
Læs mereDu arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt
Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi
Læs mereRORET. Med klienten ved
Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske
Læs mereogså med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse
COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen
Læs mereAfdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET
SAMTALETRÆNING I TRIADER I TERAPI, RÅDGIVINING OG VEJLEDNING København og Aarhus 2016 Copyright Anders Dræby The State and University Library Aarhus University Aarhus University Scholarly Publishing DOI:
Læs mereUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER
UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra april 2018 udbyder Mindwork & Cektos igen i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener
Læs mereAFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren. Studiebeskrivelse
AFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren Indledning Studiebeskrivelse Parterapi og sexologi er to forskellige videnskaber, som sjældent bliver forenet. I praksis er der ofte
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereRobert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle
En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv
Læs mereSUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL
Kompetencegivende SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL To sammenhængeden diplommoduler fra Den sociale diplomuddannelse: i alt 20 ECTS points svarende til 1/3 diplomuddannelse Modtag supervision - Træn supervisorrollen
Læs merePSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE
PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det
Læs mereSupervision af psykoterapi
Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereSupervision af andre faggrupper
Supervision af andre faggrupper Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer April 2011 Torben Schjødt 1 Supervision af andre faggrupper 1. Hvem og hvad 2. Supervisionens målm 3. Vilkårene 4. Supervisors opgave
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mereHØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:
HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København
Læs mereINSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet
Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk
Læs mereProfessionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål
C 4 U ny KAiO Professionsprogram Clinic Counseling Consultation Coaching Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål Disclaimer: Gamle KAiO (Konsulent Arbejde i Organisationer) er en tid lang under re-organisering
Læs mereHar den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en
Læs mereFREMTIDENS PPR I NYE PRAKSISFELTER. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet,
FREMTIDENS PPR I NYE PRAKSISFELTER Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, lenet@hum.aau.dk På kanten Usikkerhed og forandring har sat sig som grundvilkår i vores
Læs mereNYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE
1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereFIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018
FIT Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018 Om oplægsholder Faglig chef i TUBA - behandling og rådgivning til unge, der lider af senfølger
Læs mereHvad gør en god behandler god?
Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereår har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Læs mereKOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI
KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den
Læs mereSupervisoruddannelsen: 30 timers teori-kursus 20 timers supervision af supervision. Tilmelding efter først til mølle princippet
Ps Er du psykolog og varetager supervisionsopgaver eller har lyst til at supervisere, så er dette noget for dig. På denne 10-dages uddannelse, vil du få rig mulighed for at vitalisere og træne centrale
Læs mereHelle M. Christensen
Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /
Læs mereFormål med undervisningen
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereFeedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014
- Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi
Læs mereUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER
UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener
Læs mere- Hvad er familieterapiens
Systemisk og narrativ terapi i en forandret verden - Hvad er familieterapiens Psykolog fremtid? Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mereUddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut
Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-
Læs mere2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)
2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor
BILAG 1 DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereINSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015
INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (-KBH), er en
Læs mereVI MÅ IKKE TEKNOKRAT TERAPI
VI MÅ IKKE TEKNOKRAT TERAPI AF ANITA FRANK GOTH, JOURNALIST FOTO AF ASBØRN SAND Professor Carsten René Jørgensen gør i sin nye bog op med brug af specifikke teknikker og behandlingsmetoder, der kan fixe
Læs merePSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE
PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereModul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?
Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -
Læs mereTekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Læs mereSupervisor-roller og -aktiviteter. ( )
Supervisor-roller og -aktiviteter. ( ) Faglig supervision 2 Supervisors roller og arbejdsmåder i forhold til supervisanden Undervisende Konsultativ Supervisors arbejdsmåde Personligt faciliterende Evaluerende
Læs mereLederuddannelse i øjenhøjde
Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent
Læs mereTemadag for kliniske undervisere
Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mereSUPERVISION OG KVALITET
DISKUSSION AF MARIANNE KAAS SUPERVISION OG KVALITET Skal kvalitet kunne måles i psykologarbejde? Giver fx supervision de resultater, vi håber og tror den skal? Og forstår vi overhovedet det samme, når
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs merePsykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,
Læs mereÆstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen
Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel
Læs mereF FAMILIEPROJEKTET en del af Dansk Råstof
F FAMILIEPROJEKTET en del af Dansk Råstof - en - ethvert barn har ret til en familie 2 Baggrund Der er i højere grad blevet fokus på informationsdeling, individuel patientbehandling og involvering, hvilket
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER
UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereInstitut for Dynamisk Lederskab
Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mere3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP
3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Psykoterapeutisk efteruddannelse indenfor den eksistentielle/humanistiske referenceramme. Uddannelsen henvender sig primært
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs merePsykologers uddannelse og kompetencer. Årsmøde i DASAM, Nyborg, 2019 Merete Strømming, Næstformand i Dansk Psykolog Forening
Psykologers uddannelse og kompetencer Årsmøde i DASAM, Nyborg, 2019 Merete Strømming, Næstformand i Dansk Psykolog Forening Kandidat i psykologi Psykologtitlen er en beskyttet titel. 5 år inkl. 3 års bacheloruddannelse
Læs mereVELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs meresocialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen
Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereSUPERVISIONGRUPPE / G2 KR / EFTERÅR 2019
SUPERVISIONGRUPPE / G2 KR / EFTERÅR 2019 Sidst opdateret den 16.07.19 2. version (18. november flyttes til den 16. december) Sidst opdateret den 12.07.19 2. version (Overdraget til Claire Neger) Ved socialrådgiver
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereUndervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen
1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne
Læs mereUddannelse / efteruddannelse - overblik
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til
Læs mereTUBAs faglige profil. Paradigmet om det ændrede liv
TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereFeedback Informed Treatment
31/03/16 Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Scott D. Miller, Ph.D. Director, International Center for Clinical Excellence Susanne Bargmann, Psychologist ICCE Chief
Læs mereIndhold: Studieadm. koordinator. Uddannelsessekretær Anne-Christina Nielsen. Dato 29. juni 2015
Titel Modulbestyrer Studieadm. koordinator Studieguide for kandidatuddannelsen i psykologi K02: Færdighedstræning - Den professionelle samtale K02: Professional Communication Training Mette Elmose Dato
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereStudiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse
Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS
Læs mere3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP
3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Gestalt terapi er den psykoterapeutiske tilgang, der mest omfattende integrerer aspekter fra andre terapiformer. I gestalt
Læs mere