Kvalitetsrapport Bilag med supplerende beskrivelse af det bornholmske skolevæsen. Styring og Koordinering Skole, Kultur og Fritid

Transkript

1 Kvalitetsrapport Bilag med supplerende beskrivelse af det bornholmske skolevæsen Styring og Koordinering Skole, Kultur og Fritid 1

2 Indhold Forord... 3 Folkeskolerne på Bornholm... 3 Rammer... 4 Skolerne i tal... 4 Timetal generelt Timer til opnåelse af minimumstimetal efter lockout i Elevernes valg til ungdomsuddannelse... 6 Modtagelsesundervisning og dansk som andetsprog... 7 Inklusion... 8 Fravær De enkelte skolers kvalitetsrapport Hans Rømer Skolen Paradisbakkeskolen Rønneskolen Skole Nord Heldagsskolen Kildebakken Ungdomsskolen

3 Forord Kvalitetsrapport 2.0 rummer en forenkling i forhold til tidligere krav om beskrivelse af skolevæsnet. I overgangen mellem tidligere krav til kvalitetsrapport og de nye krav er der blevet indsamlet en række oplysninger om det bornholmske skolevæsen der ikke længere er obligatoriske at bringe, men som kan være relevante nok at bringe videre, da de kan bidrage til kendskabet til den bornholmske folkeskole, både for den almindelige interesserede borger og for den nye kommunalbestyrelse. Disse beskrivelser bringes derfor i dette bilag. Folkeskolerne på Bornholm Det kommunale skolevæsen på Bornholm består aktuelt af fire skoledistrikter med hver sin folkeskole; Hans Rømer Skole i Midt, Paradisbakkeskolen i Øst, Rønneskolen i Vest og Skole Nord i Nord. Ud over det er der to skoler, der dækker hele Bornholm, og som optager elever efter særlig visitation efter folkeskolelovens 20 stk. 2; Heldagsskolen og Kildebakken. Endelig er der Ungdomsskolen der for folkeskoledelen rummer 10. klasseskolen og Dybdalsskolen, der har 10. klasse efter folkeskolelovens 19 og 24 stk. 2, og som dækker hele Bornholm. Specialklasser findes på Hans Rømer Skole, Rønneskolen og Skole Nord. Paradisbakkeskolen har et inkluderende specialtilbud. Modtagelsesklasser findes på Paradisbakkeskolen. Undervisning i dansk som andetsprog er udlagt til den enkelte skole. 3

4 Rammer Skolerne i tal 4

5 Timetal generelt. Det bornholmske skolevæsen har i skoleåret 13/14 fulgt det vejledende timetal, således som det er besluttet af kommunalbestyrelsen: Timer til opnåelse af minimumstimetal efter lockout i I skoleåret 13/14 er der ud over det vejledende timetal gennemført al den undervisning der manglede for at opnå minimumstimetallet for de elever der havde været ramt af konflikten i foråret

6 Elevernes valg til ungdomsuddannelse Folkeskolerne på Bornholm, inkl. 10. kl center Total Procent Elever til 10. klasse Elever til erhvervsudd Elever til gymnasiale udd Elever til STU Andet Folkeskolerne på Bornholm, excl. 10. kl. center Total Procent Elever til 10. klasse Elever til erhvervsudd Elever til gymnasiale udd Elever til STU 1 <1 1 1 Andet klasse center alene 10. kl. center Procent Elever til 10. klasse Elever til erhvervsudd Elever til gymnasiale udd Elever til STU 0 <1 0 1 Andet Vurdering: En stabil andel af Bornholms unge på omkring 19 % vælger en erhvervsuddannelse, med marginale svingninger. En stigende andel vælger en gymnasial uddannelse, fra 2009 er stigningen hele 15 % -point fra 32 % til 47 %. Alene fra 2013 til 2014 er der en markant stigning på hele 5 % -point. Restgruppen er samlet nedbragt fra ca. 10 % til 3 %. Helhedsbilledet er derfor klart positivt. Der har de seneste år været en indsats for at øge andelen af elever, der vælger erhvervsuddannelse. Andelen af elever der vælger erhvervsuddannelse er rimelig stabil, med en svag stigning i 2012 og et svagt fald i Samtidig er der en ubrudt stigning af andelen, der vælger gymnasium. Efter 2010 blev andelen andet reduceret væsentligt, og dette fald har vist sig stabilt. Da valget af ungdomsuddannelse er den enkelte elevs eget valg, er der mange faktorer der har betydning, og ikke kun skolens vejledning. Fra flere sider er der peget på, at f.eks. manglen på praktikpladser kan have afgørende betydning for at mange unge ikke vælger erhvervsuddannelser. 6

7 Modtagelsesundervisning og dansk som andetsprog Paradisbakkeskolens Nexøafdeling er vært for BRK s modtagelsesklasser. Her gives der basisundervisning i dansk, jf. Bek. 31 af 20. januar 2006 samt Vejledning i dansk som andetsprog. M-klasserne er til nyankommne elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. M-klasserne dækker klasse. Der er max. 12 elever i hver klasse fra skoleårets start. Det tilstræbes at lærerteamet har linjefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. Nye elever med behov for basisundervisning har ret til optagelse i M-klasse, og BRK kan henvise nye elever til klasserne. Man kan normalt være i M- klasse i max to år. M-klasserne arbejder tæt sammen med normalklasserne, således at eleverne mens de går i M-klasse tilknyttes en normalklasse, og så hurtigt som muligt følger enkelte fag i normalklassen. I skoleåret 13/14 var der to M-klasser. Elevtallet varierer som følge af den løbende ind- og udskrivning af klasserne. Dansk som andetsprog er udlagt til de enkelte skoler. 7

8 Inklusion Inklusion defineres i BRK som en proces, der øger mulighederne for tilstedeværelse, deltagelse og læring. Af kommunens inklusionspolitik fremgår, at det forventes at ske ved følgende overordnede mål: Færre børn ekskluderes. Resurserne anvendes effektivt. Ikke alene kvantitativ forøgelse af inklusion, men også forøgelse af kvaliteten. Udvikling af inkluderende pædagogik. 8

9 9

10 Vurdering: Det kan konstateres, at de midler der er udlagt til decentral specialundervisning anvendes til formålet, når man under et ser på specialundervisning og midler til forebyggende specialundervisning. Intentionen med inklusion er at forebygge for elevernes skyld, men det forventes også at det afspejler sig i at der også økonomisk sker en bevægelse fra den specialiserede indsats til en forebyggende indsats, selv om grænsen mellem forebyggende specialundervisning og egentlige S-klasser kan være svær at drage. Læseren af kvalitetsrapporten bør derfor have forståelse for, at samtidig med at inklusionsindsatsen skaber mere varierede og mindre stigmatiserende undervisningstilbud, forsvinder noget af den klare definition på et af inklusionens måltal: antallet af elever i S-klasser. Det må forventes, at en del elever fremadrettet ikke går i noget der benævnes S-klasser, men at skolerne har holddelings-forløb af hensyn til disse elever. Der må dog også forventes at en del elever i specialtilbud forbliver der, uanset øvrige inklusionstilbud. Man bør derfor være varsom med at drage absolutte konklusioner om den enkelte skoles inklusionsindsats. Anbefaling: Det anbefales, at skolerne arbejder målrettet med inklusion, og at indsatsen sigter mod at øge inklusionsprocenten, således at den stiger, og således at Bornholm kan opfylde den nationale målsætning om en inklusionsprocent på

11 Fravær Vurdering: Fravær var et af de områder der efter kvalitetsrapport 2013 skulle tages initiativ til at ændre på. Skolebestyrelserne blev bedt om at gøre rede for konkrete tiltag der blev besluttet skolen for at nedbringe fraværet, og det ulovlige fravær blev gjort til et tema på forårets dialogmøder med skolebestyrelse og ledelse. Dette er lykkedes. Fraværet er faldet fra 8,4 til 7,6 og det ulovlige fravær er mere end halveret idet dette er nedbragt fra 2,8 % til 1,0 %. Faldet i fravær gør sig gældende på sygdom og ulovligt fravær, medens det lovlige fravær er steget samlet er der dog tale om et fald. Faldet gør sig endvidere gældende på næsten alle skoler, eneste undtagelse er Skole Nord, der allerede i 12/13 lå lavt. 11

12 De enkelte skolers kvalitetsrapport Hans Rømer Skolen 12

13 Vurdering af Hans Rømer Skolen Hovedtendenser og udviklingsperspektiver En vurdering foretaget af Styring og Koordinering på grundlag af skolens rapport og skolebestyrelsens vurdering. Vurdering: Generelt er der tilfredshed med skolens resultater og med ledelsens og medarbejdernes arbejde. Eleverne på Hans Rømer Skolen præsterer ved afgangsprøven bedre resultater end den gennemsnitlige elev på landsplan med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund. Resultaterne i de nationale test på Bornholm svarer ikke til de mål der er fastlagt, derfor opfordres der til at der arbejdes fokuseret og målrettet med at forbedre elevernes resultater. I skoleåret 2013/2014 var der på Bornholm fokus på at få nedbragt fraværet, dette er lykkedes, også på Hans Rømer Skolen. Skolen arbejder systematisk med inklusion og har indført inklusionsklasser. LP anvendes systematisk. Der arbejdes med udvikling af en inkluderende pædagogik, med evaluering, erhvervsvejledning og skole-hjem-samarbejdet. Skolen har udviklet profildage til 7.-klasserne for skoleåret 2014/

14 Rammer 3 Skolen i tal 14

15 Skolechefens besøg på skolen. Kort beskrivelse af besøget og eventuelt vigtigste emner ved samtalen. Tilsynsbesøg: Tirsdag 29. april 2014 kl Tilstede: SEB, PA, MC, MFJ, JL, NF, Morten Enni Skolechef Steen Ebdrup tog udgangspunkt i de konkrete kommunale indsatsområder i indeværende år: Inklusion. Skolen har et inklusionsudvalg, der har gennemført studiebesøg på naboskolerne. På denne baggrund er der udarbejdet principper, hvorefter der ikke oprettes nye specialklasser og dermed ekskluderes færre elever. Støtteindsatsen søges udviklet mere fleksibelt og i højere grad rettet mod læringen og i mindre grad mod elevernes cpr-nummer. LP. LP anvendes systematisk, men ikke på samme måde som da det var projekt. Bla. uddanner vi ikke nye medarbejdere/tovholdere. Men vi anvender systematikken, der bl.a. er indarbejdet i vores retningslinjer for hvordan vi bruger PPR. Det er blevet et udbredt og accepteret tankesæt, at tale om børn i vanskeligheder frem for børn med vanskeligheder, og et problemfelt analyseres altid for dets opretholdende faktorer, således at en vurdering af disse kan indgå i de løsninger, der vælges. Læsning. Vi bruger læsevejleder, læsekonsulent og klassekonferencer. Vi har faste rutiner for at udstyre elever med kompenserende værktøjer (IT). Alle afdelinger har læsebånd. Samarbejde med erhvervsliv. Vi har ca. 50 aftaler i aktørbank i Mosaik. Der er påbegyndt samarbejde med Natur Bornholm. Vi bor midt i det gastronomiske Bornholm. Flere kende fødevarebrands har deres produktionsvirksomhed i distriktet, og nogle af øens allerbedste restauranter er beliggende her. Et samarbejde indenfor erhverv, skills, fødevarer er under overvejelse. First Lego League. Vi deltager Udvikling af profillinjer. Vi er med, og vi lægger vægt på at udvikle en anden tilgang til begrebet profillinje. I stedet for en traditionel valgprofil (når man vælger til, må man også vælge noget fra), vægter vi en faglig profilering, der kommer bredere ud til alle elever og som i højere grad retter sig mod skills og uddannelser. Vi laver det primært for vores elevers skyld, men vi lægger også vægt på, at give vores bidrag og påvirke udviklingen af overbygningen på hele Bornholm. Elevfravær. Vi har det laveste ulovlige fravær på Bornholm, et lidt højere planlagt tal for det planlagte fravær. Samlet set ligger vi gennemsnitligt. Vi vil fortsat arbejde for at minimere fravær- Elevernes resultater. Eleverne fra Hans Rømer fik sidste år det højeste karaktersnit i folkeskolen på Bornholm. Det er et resultat, vi er glade for, og som vi gerne fortæller om. Hvis resultaterne fortsætter over en årrække kan der være tale om et mønster, det er ikke muligt at sige på baggrund af enkelte resultater. Trivsel: Skolen har fremgang i trivselsmålinger. Generelt. Skolechefen er tilfreds med skolens resultater og med ledelses og medarbejdernes arbejde. Selv om eleverne præsterer pænt, så er både Hans Rømer Skolen og hele Bornholms resultater i de nationale tests generelt svagt (ikke-signifikant) venstreforskudte (dvs. dårligere end landsresultater) og desværre har den udviklet sig i negativ retning. Steen Ebdrup opfordrer derfor til at der arbejdes fokuseret og målrettet med at forbedre elevernes resultater også på skolen med de højeste karakterer. 15

16 Skolebestyrelsens vurdering Kort vurdering af: Skolens arbejde med målsætningerne Skolens kvalitet i forhold til rapportens kvalitetsparametre. Skolebestyrelsen er løbende orienteret om arbejdet med inklusion, idet det er et fast punkt på dagsordenen. Det var derfor på et solidt grundlag, at skolebestyrelsen kunne beslutte en ny organisering af specialområdet. Der tilstræbes nu et inkluderende læringsmiljø for alle børn i klassen uanset om de har særlige behov eller ej, og der oprettes i udgangspunktet ikke nye specialklasser. I stedet søges børn med særligt behov understøttet i almenklassen. På denne måde tilstræbes en udvikling, hvor færre børn udskilles til specialklasse. Antallet af klagesager er ikke steget, der er nemlig slet ikke nogen. Skolebestyrelsen er også orienteret om arbejdet med Udvikle og anvende LP - modellen systematiks i skolerne Mål for højere præstationer i læsning ved folkeskolens afgangsprøve Samarbejde med erhvervslivet herunder First Lego League Udvikling af forslag til linjer i skolerne overbygning Skolebestyrelsen er tilfreds med skolens arbejde med disse målsætninger. Skolebestyrelsen er ikke tilfreds med skolens økonomiske rammer. Skolen har i årevis oparbejdet et strukturelt betinget underskud, som vi som bestyrelse ikke har haft mulighed for at gøre noget afgørende ved. Vi har i 2014 fået dækket underskuddet, og tilført resurser så skolens drift lige akkurat kan hænge sammen. Vi er glade for at BRK i den anstrengte økonomiske situation har støttet at vi kan arbejde med udviklingsprojektet rullende skolestart i Vestermarie. Og vi er glade for at vi har fået tilført resurser, der lige akkurat balancerer vores drift. Men det er ikke en optimal situation. Skolen har stadigvæk strukturelt betingede driftsproblemer, og vi kører generelt lavest mulige serviceniveau med mange samlæsningstimer og få valghold. Vi ser frem til, at der med den nye center-organisering i kommunen også kommer en økonomisk tildeling, der er realistisk og bæredygtig. Vi mener ikke at uddannelsen af lærere, eller udbuddet af valgfag, skal være afhængigt af hvor man bor. Især vil vi fremhæve vigtigheden af at kompetenceudvikle personalet til nutidens og fremtidens udfordringer. Der bør være en fælles standard for elever og forældre i hele det bornholmske skolevæsen. Dette gælder også når det drejer sig om at opgradere bygningsstandarden så klasselokaler, legepladser og andre udeområder så læringsmiljøet understøttes. Dele af vores skole trænger i den grad til en kærlig hånd, og en kantine er stærkt ønsket. Med hensyn til de generelle kvalitetsparametre er skolebestyrelsen tilfredse med skolens resultater. Samlet set er skolebestyrelsen tilfreds skolen, med personalets indsats og med elevernes resultater. 16

17 Elevernes valg af ungdomsuddannelse efter 9. klasse Indsæt antal elever (NB antal elever, ikke procent) Antal elever til 10. klasse Antal elever til Erhvervsuddannelse Antal elever til Gymnasiale Uddannelser Antal elever til STU Andet Andet: Skriv elevernes valg: 17

18 Fraværets omfang Fravær pga. sygdom Ulovligt fravær Fravær med Skolelederens tilladelse Fravær i alt Hans Rømer Skolen 3,5 % 1,1 % 2,1 % 6,7 % Skolevæsenet totalt 4,3 % 1,0 % 2,3 % 7,6 % Bemærkninger til vurdering af fravær og ledelsesmæssige dispositioner Her anføres den enkelte skoles egen vurdering af fraværet og en kort redegørelse for de ledelsesmæssige dispositioner Fraværet ligger på niveau med tidligere år. Skolens ledelse overvåger elevfraværet, og griber ind med elev/forældre samtaler, når fraværet overstiger 20 %. Skolens ledelse underretter de sociale myndigheder, når der er et stort fravær, der ikke har en åbenbar begrundelse. Elever, der på grund af sygdom eller anden gyldig grund, har fået faglige huller pga. fravær tilbydes fagligt, supplerende undervisning I tilfælde af ansøgning om lovligt fravær, tjekkes elevernes fraværshistorik inden lovligt fravær bevilges. 18

19 Pædagogiske processer Kommunale indsatsområder Her anføres den enkelte skoles specifikke bidrag til flg. punkter: Udvikle og anvende LP- modellen systematisk i skolerne LP er i skoleåret blevet frisket op som systematisk værktøj, og anvendelse af LPmodellen indgår nu i proceduren for PPR-indstillinger. Skolen er ikke længere en del af det nationale LP-samarbejde, og der uddannes ikke længere LPtovholdere eller LP-lærere. En del begreber har dog fæstnet sig, bl.a. betragter vi ikke længere børn som værende børn med problemer, men børn i problemer. Inklusion indsats i henhold til inklusionspolitikkens målsætninger (færre børn eksluderes, effektiv ressourceanvendelse, øget kvalitet i inklusionen, udvikling af inkluderende pædagogik) Skolens inklusionsudvalg har mødtes regelmæssigt og har bl.a. været på 3 studiebesøg og haft gæster inviteret. Udvalget lavede det oplæg, der dannede grundlag for skolebestyrelsens beslutning om inklusion. Skolen opretter i udgangspunktet ikke nye specialklasser fremover, men de eksisterende føres videre og ophører ved naturlig afgang. Elever med særlige behov støttes i udgangspunktet i almenklassen. Der er indført et udviklingsarbejde og en systematik omkring en gruppe elever i indskoling/mellemtrin (tidligere kaldet I-klassen ) der alle var visiteret til specialklasse, men som nu undervises i eller i tæt tilknytning til almenklassen. Den understøttende indsats gives dels gennem bevilget 20.2 tid til elever behov for vidtgående specialundervisning, dels gennem fleksibel anvendelse af skolens pædagogkorps. Skolen er udpeget som den eneste på Bornholm til at deltage i det nationale Inklusionspanelet der er etableret af SFI, Undervisningsministeriet og Aarhus Universitet.. I den forbindelse udspørges 5. og 7. klasser samt ADHD elever om deres oplevelser med inklusion. Skolen bakker op om projektet, bl.a. ved at deltage i projektets konferencer. Skolen har endvidere sendt lærere og ledere på konference på Københavns Universitet / hjerneskadecentret om inklusion af børn med særlige behov (diagnoser). For alle skolens ansatte har vi haft temadage, såkaldt Hans Rømer dage om class room management 19

20 mv. Vi har i år haft Jan Soelberg og Anne Linder som oplægsholdere. Formålet med denne indsats er at styrke det inkluderende læringsmiljø for alle børn gennem en styrket pædagogisk ledelse af hele almenklassen, f.eks. ved fælles regler for hvordan undervisningen startes op osv. Skolen har uddannede inklusionsvejledere, og inklusion er på dagsordenen ved første forældremøde i børnehaveklassen. Ved ansættelser efterspørger vi kompetencer inden for inklusion- Mål for højere præstationer i læsning ved folkeskolens afgangsprøve Vi anvender systematisk læsevejledere, læsekonsulent og klassekonferencer med fokus på læseindlæring. Vi tilbyder elever med læsevanskeligheder kompenserende IT-værktøjer, og vi har i flere tilfælde købt specielle programmer og licenser når behovet ikke har kunnet indfries med de eksisterende programmer. Fokus på talentudvikling Vi er aktivt med i talentprogrammerne science og engelsk. Vi deltager i First Lego League. Vi er ved at udvikle et profiltilbud til overbygningen med vægt på skills. 20

21 Skolebestyrelsens principper Her redegør skolen for skolebestyrelsens principper og for tilrettelæggelsen af: den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, Skolebestyrelsens principper: Ved underretningen i klasse anvendes evaluering, elevsamtaler og forældresamtaler Ved underretningen i klasse anvendes desuden karakterer Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af nationale test. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse: Der anvendes forskellige metoder, f.eks. logbog, port folio, tests, klassesamtaler mv samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, Elevplan For hver elev udarbejdes en elevplan. Elevplanen følger en fælles standard og omfatter de fag og udviklingsområder, der fremgår af lovgivning, styrelsesvedtægt og dispensation. Elevplanen er et dynamisk redskab og et led i den løbende evaluering. De målsætninger, der sættes for den enkelte elevs udvikling skal derfor evalueres, hvilket kan give anledning til nye målsætninger. Elevplanen skal være udarbejdet, så den kan indgå i første skolehjemsamtale, og den mere eller mindre reviderede version af elevplanen skal være udarbejdet så den kan indgå i senere skole-hjem-samtale. For elever med særlige behov udarbejdes udvidede elevplaner. Årsplan For hvert fag i hver klasse udarbejdes en årsplan, der angiver de faglige målsætninger relateret til fagets fælles mål, faglige og tværfaglige undervisningsforløb samt en tidsplan, gerne ud fra teamets dokument. Teamene opfordres til at koordinere årsplanerne. Årsplanen præsenteres på første forældremøde og den gøres tilgængelig på Intranettet. Et eksemplar af årsplanerne sendes til ledelsen senest 15. september. 21

22 den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og Holddeling, specialundervisning, dansk-som-andetsprog m.v. Undervisningstilbuddet i holddelinger, dansk-som-andetsprog mv. dimensioneres efter konkret behov. Det konkrete tilbud udarbejdes af skoleledelsen efter råd fra Afdelingspædagogisk Råd og beskrives i arbejdsfordelingsplanen. Anvendelsen af resursen skal være fleksibel, således at tilbud også kan gives, når de opstår i skoleårets gang. Læsevejledning Hver afdeling har en læsevejlederfunktion. Indholdet fremgår af lovbekendtgørelsen og den enkelte afdelings funktionsbeskrivelse. Antallet af timer til funktionen forhandles mellem TR og skoleleder. Inklusionsvejledning Skolen råder over tre inklusionsvejledere. Indholdet af vejledningsfunktionen fremgår af funktionsbeskrivelse. Antallet af timer til funktionen forhandles mellem TR og skoleleder. AKT (adfærd, kontakt og trivsel) tilbydes som en del af indsatsen. Specialundervisning /støtteundervisning/støttekorps Definition: Specialundervisning er defineret som særlig undervisning i den overvejende del af undervisningen.. Støttecentret: Der oprettes et støttecenter på hver skoleafdeling. Støttecentret tilbyder for 0-6. klasse Særlig faglig undervisning på hold eller individuelt i klasse Korte specialtilbud kan tildeles i støttecentret på hold i tilknytning til undervisningen og i mindre omfang som undervisning på centret, eksempelvis læsekurser Støttecentret planlægges med flg. omtrentlige omfang: Aaker: 20 ugentlige lektioner Mosaik og Vestermarie: hver 12 ugentlige lektioner Omfanget af støttecentrets undervisning kan tilrettes efter de budgetmæssige muligheder. Tilbud <12 timer varetages af et fleksibelt pædagogkorps, skolelederen dimensionerer efter behov inden for budgettets rammer. Specialundervisning: Skolelederen har kompetencen til at tildele specialundervisning, jf. gældende visitationsprocedurer. Specialundervisning er i en overvejende del tildeles efter en PPR-vurdering. Specialundervisning til enkeltintegrerede elever tildeles efter den kommunale model for specialundervisning, enten som støtte i klassen, som specialtilbud på skolen eller som specialtilbud uden for skolen. Anvendelse af puljetimer i tilknytning til klassens normale undervisning tilstræbes. 22

23 Specialklasser: Eksisterende tilbud i specialklasser videreføres for de elever, der er visiteret til specialklasse. For nye elever, hvortil der ikke er eksisterende klasser, tilbydes inkluderende specialtilbud i klasserne. Undervisningen i dansk som andetsprog. Undervisningstilbuddet i holddelinger, dansk-som-andetsprog mv. dimensioneres efter konkret behov. Det konkrete tilbud udarbejdes af skoleledelsen efter råd fra Afdelingspædagogisk Råd og beskrives i arbejdsfordelingsplanen. Anvendelsen af resursen skal være fleksibel, således at tilbud også kan gives, når de opstår i skoleårets gang. 23

24 Kommunalpolitiske målsætninger 2012 Mål i 2012/13 Der udarbejdes mål for at øge kvaliteten i den inklusion der gennemføres. Skolerne skal prioritere tid til, at inklusionsvejlederne i alle skoledistrikter kan samarbejde med de to konsulenter for specialklasser og inklusion i Bornholms PPR og Sundhedspleje. Der sikres mere fleksible undervisningstilbud i folkeskolerne, så der skabes læringsrum for alle typer af elever. Implementering af politik for inkluderende læringsmiljøer fortsættes i samarbejde med dagtilbudsområdet, Bornholms Familiecenter og Børne- og undervisningsministeriets afdeling for inklusionsudvikling Indikatorer på inklusion 2012/13 Færre børn udskilles i skoleåret 2012/2013 til specialundervisning, i specialklasser og specialskoler end i skoleåret 2011/2012. o Antallet af elever i specialklasser i skoleåret 2012/2013 falder i forhold til skoleåret 2011/2012 o Antallet af pladser på Bornholms Heldagsskole reduceres fra 71 pladser til 69 pladser i skoleåret 2012/2013. Andelen af elever med henvisning til specialundervisning er lavere i skoleåret 2012/2013 end i skoleåret 2011/2012 (antal henvisninger/antal skoleelever) Den gennemsnitlige indskrivningstid for AKT-eleverne i Bornholms Heldagsskole nedbringes i forhold til skoleåret 2011/2012. Der er i skoleåret 2012/2013 et fald i det bekymrende og ulovlige fravær for skoleelever i forhold til niveauet i 2011/2012 (målt ved de samlede antal fraværsdage/antal skoledage) Antallet af forældreklager til det centrale klagenævn for specialundervisning, hvor der gives medhold, stiger ikke i forhold til skoleåret 2011/2012. Udgifterne til specialundervisningen holdes indenfor den økonomiske ramme (specialtaxameteret samt specialskolerne) Andelen af elever der har modtaget specialundervisning, (enkeltintegreret støtte, specialklasse eller specialskole), der går i gang med en ungdomsuddannelse er større end i skoleåret 2011/2012 2) Udvikle og anvende LP - modellen systematisk i skolerne 24

25 Kommunalpolitiske målsætninger 2013 Fremadrettet for perioden 1/ til 31. juli 2014 vil der være fokus på: Inklusion indsats i henhold til målsætningerne i politikken for inkluderende læringsmiljøer (færre børn ekskluderes, effektiv ressourceanvendelse, øget kvalitet i inklusionen, udvikling af en inkluderende pædagogik) Udvikle og anvende LP - modellen systematiks i skolerne Mål for højere præstationer i læsning ved folkeskolens afgangsprøve Samarbejde med erhvervslivet herunder First Lego League Udvikling af forslag til linjer i skolerne overbygning LP er i skoleåret blevet frisket op som systematisk værktøj, og anvendelse af LPmodellen indgår nu i proceduren for PPR-indstillinger. Skolen er ikke længere en del af det nationale LP-samarbejde, og der uddannes ikke længere LPtovholdere eller LP-lærere. En del begreber har dog fæstnet sig, bl.a. betragter vi ikke længere børn som værende børn med problemer, men børn i problemer. Skolens inklusionsudvalg har mødtes regelmæssigt og har bl.a. været på 3 studiebesøg og haft gæster inviteret. Udvalget lavede det oplæg, der dannede grundlag for skolebestyrelsens beslutning om inklusion. Skolen opretter i udgangspunktet ikke nye specialklasser fremover, men de eksisterende føres videre og ophører ved naturlig afgang. Elever med særlige behov støttes i udgangspunktet i almenklassen. Der er indført et udviklingsarbejde og en systematik omkring en gruppe elever i indskoling/mellemtrin (tidligere kaldet I-klassen ) der alle var visiteret til specialklasse, men som nu undervises i eller i tæt tilknytning til almenklassen. Den understøttende indsats gives dels gennem bevilget 20.2 tid til elever behov for vidtgående specialundervisning, dels gennem fleksibel anvendelse af skolens pædagogkorps. Skolen er udpeget som den eneste på Bornholm til at deltage i det nationale Inklusionspanelet der er etableret af SFI, Undervisningsministeriet og Aarhus Universitet.. I den forbindelse udspørges 5. og 7. klasser samt ADHD elever om deres oplevelser med inklusion. Skolen bakker op om projektet, bl.a. ved at deltage i projektets konferencer. Skolen har endvidere sendt lærere og ledere på konference på Københavns Universitet / hjerneskadecentret om inklusion af børn med særlige behov (diagnoser). For alle skolens ansatte har vi haft temadage, såkaldt Hans Rømer dage om classroom management mv. Vi har i år haft Jan Soelberg og Anne Linder som oplægsholdere. Formålet med denne indsats er at styrke det inkluderende læringsmiljø for alle børn gennem en styrket pædagogisk ledelse af hele almenklassen, f.eks. ved fælles regler for hvordan undervisningen startes op osv. Skolen har uddannede inklusionsvejledere, og inklusion er på dagsordenen ved første forældremøde i 25

26 børnehaveklassen. Ved ansættelser efterspørger vi kompetencer inden for Vi anvender systematisk læsevejledere, læsekonsulent og klassekonferencer med fokus på læseindlæring. Vi tilbyder elever med læsevanskeligheder kompenserende IT-værktøjer, og vi har i flere tilfælde købt specielle programmer og licenser når behovet ikke har kunnet indfries med de eksisterende programmer. Vi er aktivt med i talentprogrammerne science og engelsk. Vi deltager i Forst Lego League. Vi er ved at udvikle et profiltilbud til overbygningen med vægt på skills. På Vestermarie afdelingen gennemfører vi med inspiration fra Århus Kommunale Skolevæsen et udviklingsprojekt Rullende Skolestart for klasse. Projektet slutevalueres, men de foreløbige resultater er overvejende positive. 26

27 Paradisbakkeskolen 27

28 Vurdering af Paradisbakkeskolen Hovedtendenser og udviklingsperspektiver En vurdering foretaget af Styring og Koordinering på grundlag af skolens rapport og skolebestyrelsens vurdering. Vurdering: Generelt er der tilfredshed med skolens resultater og med ledelsens og medarbejdernes arbejde. Eleverne på Paradisbakkeskolen præsterer ved afgangsprøven bedre resultater end den gennemsnitlige elev på landsplan med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund. Resultaterne i de nationale test på Bornholm svarer ikke til de mål der er fastlagt, derfor opfordres der til at der arbejdes fokuseret og målrettet med at forbedre elevernes resultater. I skoleåret 2013/2014 var der på Bornholm fokus på at få nedbragt fraværet, dette er lykkedes, også på Paradisbakkeskolen. Skolen arbejder systematisk med inklusion, bl.a. med det inkluderende specialtilbud E-klasser, et pædagogisk visitationsudvalg med inklusionsvejledere, LP, læsning, erhvervsvejledning og skole-hjemsamarbejdet. Skolen har et udviklingsprojekt med profillinjer i overbygningen, der vurderes positivt af elever, forældre og lærere. Skolen har i samarbejde med lokalsamfundet sørget for tablets til alle elever i overbygningen. Varetagelsen af Bornholms undervisning i modtageklasser vurderes på alle områder tilfredsstillende. 28

29 Rammer 3 Skolen i tal 29

30 Skolechefens besøg på skolen. Kort beskrivelse af besøget og eventuelt vigtigste emner ved samtalen. Ved skolechefens besøg talte vi bl.a. om: Inklusion Mål for højere præstationer i læsning og matematik Elevfravær Fremadrettet arbejde med skolereformen Fremadrettet samarbejde med erhvervslivet Fortsat udvikling af profillinjer 30

31 Skolebestyrelsens vurdering Kort vurdering af: Skolens arbejde med målsætningerne Skolens kvalitet i forhold til rapportens kvalitetsparametre. Skolebestyrelsen er tilfreds med skolens arbejde med målsætningerne. Vi har gennem flere år arbejdet med at have fokus på læsningen og vil fortsætte med dette, da resultaterne af indsatsen endnu ikke er slået igennem. Der vil derfor være øget fokus på, at læseresultaterne udvikler sig positivt. Vi skal nu i gang med tredje år af vores udviklingsprojekt med profillinjer i overbygningen. De to første år med profillinjer har vist os, at det er den rigtige vej at gå. Elever, forældre og lærere er positive. Skolebestyrelsen mener, at den nye tilgang til ansøgning om støtte til klasser (støttekorps) er den rigtige måde at anvende LP-metoden på. Denne tilgang til støtte, mener vi vil have en gavnlig effekt på inklusionen i skolen. Et nyt mål i er implementeringen af den nye skolereform samt udvidet samarbejde med partnerskaber (åben skole). Dette har skolen allerede været i gang med i dette skoleår, hvor der er kørt projekter med understøttende undervisning (undervisningsministeriets projekt) samt flere eksemplariske projekter med det lokale erhvervsliv. Der ud over er hele skolen gjort klar til den nye skolereform, der lægger op til anderledes læringsmiljøer og udeundervisning. Med hensyn til elevernes valg af ungdomsuddannelser efter 9. klasse er skolebestyrelsen bekymret over, at der mangler praktik, og at dette kan ligge til grund for den lave interesse for erhvervsuddannelser. Vi tror, at det øget samarbejde med erhvervslivet i lokalområdet, vil få en positiv afsmittende effekt på problematikken. Vi ville gerne have en procentfordeling i stedet for tal, da vi derved har bedre mulighed for at vurdere i forhold til tidligere år. Skolebestyrelsen ønsker at en opgørelse over, hvor mange procent af vores elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse bliver en del af kvalitetsrapporten. Vi Med hensyn til de generelle kvalitetsparametre er skolebestyrelsen tilfredse med skolens resultater. Samlet set er skolebestyrelsen meget tilfreds med skolen samt personalets indsats. 31

32 Elevernes valg af ungdomsuddannelse efter 9. klasse Indsæt antal elever (NB antal elever, ikke procent) Antal elever til 10. klasse Antal elever til Erhvervsuddannelse Antal elever til Gymnasiale Uddannelser Antal elever til STU Andet Andet: Skriv elevernes valg: 4 elever skal på efterskole i kommende 9. klasse 32

33 Fraværets omfang Fravær pga. sygdom Ulovligt fravær Fravær med Skolelederens tilladelse Fravær i alt Paradisbakkeskolen 4,5 % 1,0 % 2,7 % 8,2 % Skolevæsenet totalt 4,3 % 1,0 % 2,3 % 7,6 % Bemærkninger til vurdering af fravær og ledelsesmæssige dispositioner Her anføres den enkelte skoles egen vurdering af fraværet og en kort redegørelse for de ledelsesmæssige dispositioner Vi har fortsat mange forældre, der tager deres børn ud af skolen for at tage på ferie uden for skoletiden. Der ud over har vi enkelte elever, der har meget højt fravær. Disse elever er vi meget obs. på. Der holdes løbende netværksmøder med familie, elev, klasselærere, ledelse og sagsbehandler. Og der tilbydes tilpasset undervisning til eleverne uden for klassen. Skolens lærere skal have etableret et udvidet samarbejde med forældrene, når eleven har 10 eller flere fraværsdage. Hvis eleven får over 15 fraværsdage tager klasselæreren kontakt til ledelsen, der så går ind i fraværsproblematikken. Lærerne giver undertegnede en tilbagemelding omkring fraværets årsag og hvad der er foretaget af tiltag. Hvis fraværet ikke bedres, indkaldes til netværksmøder. På netværksmøderne indkaldes relevante ressourcepersoner: sundhedsplejeske, lærere, støttepædagoger, ungdomsskoleleder, SSP-medarbejder, ledelse m.v. Vi har rigtig meget fokus på eleverne allerede fra 0. klasse, da vi kan se, at et for højt fravær i indskolingen ofte udvikler sig til et massivt fravær i overbygningen. Langt de fleste elever med bekymrende fravær har sociale problematikker. Det være sig psykisk syge forældre, svage netværk, arbejdsløshed, misbrugsproblemer og skilsmisseproblematikker ud over det sædvanlige. Skolebestyrelsen vil arbejde fokuseret på at nedbringe fraværet. Vi starter den nye bestyrelse med at sætte punktet på som et temapunkt, hvor vi bl.a. vil kigge på hvordan Køge kommune har arbejdet med problematikken. 33

34 Pædagogiske processer Kommunale indsatsområder Her anføres den enkelte skoles specifikke bidrag til flg. punkter: Udvikle og anvende LP- modellen systematisk i skolerne Efter ny lovgivning på vidtgående specialundervisningsområdet, hvor elever der er tildelt en ikkeovervejende-del ikke får tildelt enkeltintegreret støtte, har vi udviklet et nyt koncept for støttetildeling, da eleverne selvfølgelig stadigvæk har brug for hjælp. Vi har derfor sammensat et visitationsudvalg bestående af inklusionsvejlederne fra Svaneke, Nexø og SFO, ledelsen fra Nexø og Svaneke, læsevejlederne fra Svaneke og Nexø, og styrkecenterlederne fra Svaneke og Nexø. For at kunne ansøge om støttetimer, skal klasseteamet have afholdt et LP-møde som baggrund for ansøgningen. Der afholdes tre til fire faste visitationsudvalgsmøder om året. Første møde er primo juni (når fagfordelingen er på plads), medio oktober, medio februar og igen ultimo maj. Der kan indkaldes til ekstraordinære møder, hvis der flytter elever til udefra med støttebehov. Inklusion indsats i henhold til inklusionspolitikkens målsætninger (færre børn eksluderes, effektiv ressourceanvendelse, øget kvalitet i inklusionen, udvikling af inkluderende pædagogik) Vi er kommet rigtig langt med inklusionen i Paradisbakkeskolen. Vi har de sidste fire år haft E-klasser på afdeling Nexø. E-klasser er en elastisk tilknytning til normalklassen. I stedet for at sende elever til specialtilbud uden for skolen, går eleverne i en stamklasse, men får varieret timetal i vores E-klasse alt efter elevens behov. Undervisningen i E-klassen er tilpasset den enkelte elevs indlæringsbehov. Vi har i E-klasserne specialuddannet personale, og der udarbejdes her udvidede handleplaner for den enkelte elev. Ved denne konstruktion kommer der et udvidet lærersamarbejde, da eleven fysisk befinder sig i to klasser. Vi har to E-klasse hold med 6-8 elever i hver gruppe. Der har tidligere været forsøgt E- klasse i afdeling Svaneke, men afdelingen er for lille til at en sådan gruppe kunne fungere optimalt. I Svaneke afdeling fungerer inklusionen bedre ved at sætte støttepædagoger ud i stamklassen hos de elever, der har specialbehov for støtte. Der arbejdes på et udvidet lærersamarbejde, hvor lærerne overværer hinandens undervisning, for at være ekstra øjne på elevernes særlige behov. Vi har i hele Paradisbakkeskolen omlagt vores måde at arbejde på fra Styrkecentret. Stort set al undervisning foregår i klasserne, hvor klassens lærer bliver undervist sammen med eleverne, så læreren kan fortsætte arbejdsmetoderne, når styrkecenterlæreren har afsluttet sit undervisningsforløb. 34

35 Hvert år danner vi et hold bestående af 6. klasseelever fra både Nexø og Svaneke, der har faglige udfordringer. Eleverne mødes tre timer om ugen på afdeling Nexø, hvor der undervises i danskfaglige teknikker. Eleverne testes inden og efter forløbet. Vores erfaring er, at alle elever rykker sig fagligt. Det viser sig også, at alle elever får en anden og mere positiv tilgang til undervisning efter forløbet. Der er også stor tilfredshed hos de involverede forældre, der når forløbet er slut indkaldes til evalueringsmøde hvor eleverne præsenterer deres arbejdet samt spiser og hygge sig. En ekstra gevinst ved dette forløb er, at vi får skabt sociale bånd mellem elever fra afdeling Nexø og afdeling Svaneke. Det kan være svært at skulle rykke fra den lille afdeling til den store, hvis man samtidig har faglige udfordringer. Derfor betyder vores Fnuggi-turbo-danskhold som det betegnes, at eleverne fra Svaneke er trygge ved skoleskiftet til Nexø. Vi har i indeværende skoleår ikke udskilt elever til specialskoler. Mål for højere præstationer i læsning ved folkeskolens afgangsprøve Vi har de seneste år fokuseret meget på læsning helt fra 0. klasse, da vi allerede der kan se, hvilke elever, der vil få læsevanskeligheder fremadrettet. Vi har besluttet, at alle elever benytter et danskmateriale, der anbefales af læseeksperter som værende optimalt til at forhindre læseproblemer. Vi tager bogstavtest to gang i 0.klasse, vi sprogbader de elever, der har behov for det og vi arbejder med håndfonemer, og dialogisk oplæsning. Der ud over tager vi fortsat KTI en gang om året. Vi har systematiske klassekonferencer med alle klassens lærere, da læsning er alles ansvar. Ved den årlige klassekonference deltager kommunens læsekonsulent, skolens styrkecenterleder, læsevejlederen, matematikvejlederen, en fra ledelsen samt klassens lærere. Vores læsepolitik er eksemplarisk og brugt som udgangspunkt for kommunens læsepolitik. Vores læsepolitik har dog flere dimissioner end kommunens. Vi er i øjeblikket ved at læse-kortlægge alle elever på skolen. Kortlægningen er en individuel samtale om elevens læselyst, læsevaner og læseevner. Kortlægningen foretages af vores styrkecenterleder og resultatet er en skriftlig afdækning af styrkesider og svagheder hos den enkelte elev. Derudover giver styrkecenterlederen flere anvisninger til arbejdsmetoder og materialer for at højne elevens læsekompetencer. Vi har i indeværende skoleår forsøgt at udvide vores kortlægning til at lave Chips på alle elever i 3. klasserne. Dette er for at screene for udviklingsstadie. Hele skolen starter med 15 minutters læsebånd. Som tidligere omtalt har vi Fnuggi-turbo-dansk, der giver læsesvage elever et ekstra skub. Hvert år laver 6. klasserne højlæsningskonkurrencer og i år deltog flere klasser i Bornholm læser for livet. Vi tilbyder it-rygsæk til elever, der har behov for læsehjælpemidler, og alle elever undervises en gang om året i anvendelsen af CD-ord. 35

36 Fokus på talentudvikling I 8. og 9. klasse tilbyder vi talentengelsk og talentscience i samarbejde med gymnasiet. Vores organisering af eleverne ændres fra kommende skoleår, hvor vi planlægger med basisteam fra 0. til 6. klasse og fra 7. til 9. klasse. Dette for at styrke de dygtigste elever, så man kan blive undervist på et højere fagligt niveau end klassekammeraterne. 36

37 Skolebestyrelsens principper Her redegør skolen for skolebestyrelsens principper og for tilrettelæggelsen af: den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen sker løbende, og der anvendes forskellige metoder til dette, bl.a. logbog, test, frivillige nationale test, klassetrivsel.dk, samtaleark mv. Der anvendes systematisk Sprogvurderingstest, KTI og bogstavtest i børnehaveklasserne Standardiserede læsetests i hele skoleforløbet efter læsevejledningens anvisning Matematiktest efter matematikpolitikkens anvisning Obligatoriske nationale tests Forældrene underrettes om resultatet af de nationale tests skriftligt, mens der underrettes om udbyttet af undervisningen i øvrigt ved skole-hjem-samtalerne og via elevplanerne. For elever i klasse sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i prøvefagene med karakter efter 7-trins-skalaen. I faget idræt gives en skriftlig udtalelse. samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, Forældremøder Der afholdes mindst ét forældremøde om året á 2 timers varighed i alle klasser. Ud over dette indkaldes forældremøder efter behov, f.eks. i forbindelse med planlægning af særlige aktiviteter eller med akut opståede problemer i klassen. Klasselæreren indkalder til forældremøderne. Faglærere deltager i henhold til dagsordenen. Forældremøde skal være indkaldt senest 1. november. Skole-hjemsamtaler Der afholdes mindst to skole-hjem-samtaler om året. Første skole-hjem-samtale skal være indkaldt senest 1. november og afholdt inden udgangen af december, Anden skole-hjem-samtale skal være indkaldt inden 1. marts og skal være afholdt inden 1. juni. Elevplan For hver elev udarbejdes en elevplan. Elevplanen omfatter de fag og udviklingsområder, der fremgår af lovgivning, styrelsesvedtægt og dispensation. Elevplanen er et dynamisk redskab og et led i den løbende evaluering. De målsætninger, der sættes for 37

38 den enkelte elevs udvikling skal derfor evalueres, hvilket kan give anledning til nye målsætninger. Elevplanen skal være udarbejdet så den kan indgå i første skolehjemsamtale, og den mere eller mindre reviderede version af elevplanen skal være udarbejdet så den kan indgå i anden skole-hjem-samtale. Elevplanen udarbejdes efter en fast skabelon i Nexø, hvor alle elevplaner bliver tilgængelige på samme tid via intra. I Svaneke er der ingen fast skabelon, men vi er fortsat i gang med et samarbejde omkring ens procedure i Nexø og Svaneke. den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og Styrkecenter. Der oprettes et styrkecenter på hver skoleafdeling. Styrkecentret tilbyder Specialundervisning på hold eller individuelt i klasse efter indstilling fra PPR Kortvarig specialundervisning af elever med akut opståede behov Rådgivning af lærerteam Klasseundervisning i f.eks. faglig læsning og læsehop. Styrkecentret planlægges med flg. omfang: Nexø: 40 ugentlige lektioner Svaneke: 10 ugentlige lektioner Styrkecenterlederen tildeles 180 klokketimer på årsbasis i Nexø og 60 klokketimer på årsbasis i Svaneke til samarbejde og møder. Der er to læsevejledere på afdeling Nexø (samlet timetal 160) og en læsevejleder på Svaneke (60 timer) Det tilstræbes at lærerne i styrkecentret har minimum 6 lektioner i centret. Omfanget af specialcentrets undervisning tilrettes efter de budgetmæssige muligheder. Specialundervisning: Enkeltintegrerede elever Skolelederen har kompetencen til at tildele specialundervisning, jf. de nyeste visitationsprocedurer- Specialundervisning kan tildeles i styrkecentret på hold i tilknytning til undervisningen, i klasserne hvor hele klassen undervises sammen med læreren. Specialundervisning af større omfang eller længere varighed kan tildeles efter en PPR-vurdering. Specialundervisning til enkeltintegrerede elever tildeles efter den kommunale model for specialundervisning, enten som støtte i klassen, som specialtilbud på skolen eller som specialtilbud uden for skolen Undervisningen i dansk som andetsprog. Dansk som andetsprog tilbydes efter en konkret vurdering af det enkelte barns behov. 38

39 Modtagelsesklasser Vi har i øjeblikket to velfungerende modtagelsesklasser på afdeling Nexø. 39

40 Rønneskolen 40

41 Vurdering af Rønneskolen Hovedtendenser og udviklingsperspektiver En vurdering foretaget af Styring og Koordinering på grundlag af skolens rapport og skolebestyrelsens vurdering. Vurdering: Generelt er der tilfredshed med skolens resultater og med ledelsens og medarbejdernes arbejde. Eleverne på Rønneskolen præsterer ved afgangsprøven bedre resultater end den gennemsnitlige elev på landsplan med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund. Resultaterne i de nationale test på Bornholm svarer ikke til de mål der er fastlagt, derfor opfordres der til at der arbejdes fokuseret og målrettet med at forbedre elevernes resultater. I skoleåret 2013/2014 var der på Bornholm fokus på at få nedbragt fraværet, dette er lykkedes, også på Rønneskolen. Skolen har en veludviklet og systematisk evalueringskultur, ligesom der arbejdes systematisk med LP, læsning, evaluering, erhvervsvejledning og skole-hjem-samarbejdet. Skolen gør en god indsats som tovholder for Bornholms talentudvikling. Bornholms talentudvikling rummer tilbud til de elever der har særligt gode forudsætninger i Engelsk, elever med særligt gode forudsætninger for Science, samt elever med en mere målrettet interesse i Erhvervsklassen. Skolen gør en god indsats i sit fortsatte arbejde med selvstyrende teams, som udvikles ved ledelsens opfølgning på teamsamarbejdet. 41

42 Rammer 3 Skolen i tal 42

43 Skolechefens besøg på skolen. Kort beskrivelse af besøget og eventuelt vigtigste emner ved samtalen. Inklusion Selvom Skolebestyrelsen ikke vurderer, at LP modellen er i fokus, er det ledelsens oplevelse, at LPmodellen mere er en integreret del af teamenes arbejde nu. Ved kursus for hele personalet med Malene Thune i starten af skoleåret blev LP modellens sprogbrug og den styrkebaserede tilgang anvendt og repeteret. De inddragende netværksmøder rykker i samme retning. Det har Rønneskolen gode erfaringer med. Der er gode erfaringer med Den gode historie. Rønneskolen roses for konkret handleplan for inklusion, der f.eks. indeholder opmærksomhed på hvordan man taler med og om hinanden. Evaluering af inklusionstiltagene drøftet. Udvikling og videreførelse i arbejdet i Ressourcecenter tager udgangspunkt i både elevernes styrker og bekymringer, hvilket styrker inklusionen. Teamsamarbejde Rønneskolen fortsætter arbejdet med selvstyrende teams, som udvikles ved ledelsens opfølgning på teamsamarbejdet. Læsning Der er gode projekter for indskoling og overbygning. Derudover har der i år været læseprojekt for 4. klasserne på Østre, som ikke er beskrevet i kvalitetsrapporten Nationale tests anvendes på de to af afdelinger som evalueringsredskab ved klassekonferencerne. Tendensen er at Søndermark scorer højere end de andre afdelinger i læsning. Partnerskaber Samarbejde med virksomheder er i gang. Ros for at være igangsættere i forhold til talentprojekterne. Udvikling af linjer Afventer den politiske beslutning vedr. strukturen. Elevfravær Rønneskolen har det mindste elevfravær på øen. Det er dog stadig højt. SFO Der er 97 % der går i SFO i Rønneskolen, hvilket er øens højeste. Skolereform og andet I øvrigt blev arbejdet med skolereformen og ledelsessituationen drøfte 43

44 Skolebestyrelsens vurdering Kort vurdering af: Skolens arbejde med målsætningerne Skolens kvalitet i forhold til rapportens kvalitetsparametre. Skolens arbejde med målsætningerne: Rønneskolen arbejder generelt efter de mål og principper, som Skolebestyrelsen har vedtaget. Efter sidste år at have udarbejdet principper for hvordan skolen skal arbejde med inklusion og specialundervisning, er indsatsen i år koncentreret om principper i relation til elementerne i folkeskolereformen. Generelt lægger skolen mere vægt på kvalitative parametre end på de kvantitative, som de kommunalpolitiske målsætninger om inklusion er rigeligt forsynet med. Alle disse tal kan ikke stå alene, og skolebestyrelsen vil fortsat have fokus på indhold og kvalitet i undervisningen. Det er dog et skridt i den rigtige retning, at den seneste afrapportering om inklusionsindsatsen anvender kvalitative parametre i form af interviews med berørte elever. Loven foreskriver at skolebestyrelsen fastlægger principper for skolens virksomhed inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen beslutter. I forhold til de enkelte elementer af skolereformen har skolebestyrelsen fastlagt principper for undervisningens organisering, samarbejdet med foreninger og forældrenes ansvar, arbejdets fordeling mellem lærerne og for samarbejdet med pædagoger fra skolefritidsordningen, som får en meget vigtig rolle i indskolingsforløbet fra 0. til 3. klasse. Skolebestyrelsen har valgt at tage et af disse emner ad gangen på dagsordenen for vores månedlige møder, således at vi har et sæt fungerende principper klar inden sommerferien. Skolens kvalitet i forhold til rapportens parametre: Skolebestyrelsen gjorde sidste år opmærksom på, at der ved vurderingen af skolens kvalitet i forhold til rapportens parametre er behov for kvalitative parametre, Den foreliggende opfølgning på inklusionsindsatsen er et godt eksempel på at dette kan lade sig gøre, men desværre kan vi ikke se at dette er medtaget i kvalitetsrapporten. Der er desværre stadig behov for en kritisk opfølgning på om de gode intentioner i inklusionspolitikken og de økonomiske rammer står mål med hinanden. I det sidstnævnte er der et misforhold, som Skolebestyrelsen ser på med stigende bekymring. Skolebestyrelsen ønsker stadig at bruge kvalitetsrapporten som et udgangspunkt for en løbende dialog med Børne- og Skoleudvalget om skolens målsætninger, og det er glædeligt at vi ved det sidste dialogmøde mødte en politisk forståelse for dette synspunkt. Der er dog stadig et stykke vej inden vi er så vidt. Kvalitetsrapporten er stadig for omfattende, med for meget fokus på kvantitet og detaljer, til at være brugbar som værktøj i en diskussion om udvikling af kvalitet i folkeskolen. Skolebestyrelsen ser frem til at den regelforenkling, der er varslet til ikrafttræden samtidig med folkeskolereformen, vil give sig udslag i en forenklet kvalitetsrapport med større brugsværdi som dialogværktøj. 44