De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

Transkript

1 Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De forskellige protein substitutter DLG s temaer og deraf blandings sammensætninger på smågrise søer og slagtesvin Økonomisk konsekvens beregning!! DC-notering 10,2 kr./kg u. efterb. Smågrise Slagtesvin Søer Noteringselastisk Foderudnyttelse (±0,1 FEsv/kg) Nej 5,3 14,0 - Kødprocent (±1 pct. point) Nej Foderpris (±0,1 kr. pr. FE) Nej 4,4 22,0 147 Daglig tilvækst (±100 g/dag)* Ja 54 (45) 0-9,1 (0-6,9) - Døde/kasserede (±1 pct. point) Ja 2,9 (2,7) 6,3 (6,0) - Fravænnede grise pr. årsso (±1 gris) Ja (201) Levendefødte pr. kuld (±1 gris) Ja (382) Spildfoderdage (±1 dag pr. kuld) Ja (11,5) Fravænningsvægt (±1 kg) Ja (266) Døde i diegivningsperioden (±5 pct. point) Ja (320) (tal basis 9,7 kr. pr. kg) *Kg regulering ifølge den beregnede notering De forskellige kornarter - Næringsværdier BESTMIX - Udskriv næringsværdier - /03/11 - DLG MAJS RUG HVEDE TAPIOCAMEL MILO FESVNY FEsv Stf Råpr Protein % FedtStol % Træstof % Lysin g/kg StFLys StFMet StFCys STFmetcy StFtre FP 100 % g/kg FP 200 % g/kg Værdi af kornsubstituter Hvad med Rug? Majs -1,6 - +7,2 kr. pr. 100 kg i forhold til hvede Højenergiblandinger > lavenergiblanding Milokorn 4,3 - +2,4 kr. pr. 100 kg i forhold til hvede Højenergiblandinger > lavenergiblanding Tapioka 54, ,9 kr. pr. 100 kg i forhold til hvede Lavenergiblanding > højenergiblanding Rug har en skyggepris på 3,4 kr./100 kg i forhold til hvede Prisforskellen i dag kr./100 kg i forhold til hvede Slagtesvinefoder 0 pct. 10 pct. 20 pct. 30 pct. 40 pct. -10 kr. ift. hvede 0-0,7-1,3-1,9-2,5-15 kr. ift. hvede 0-1,2-2,3-3,5-4,5 Hvad skal der være for det anbefales? Mængder?? tons foderrug ca. 1 pct. Af kornforbruget Rug kan fint indgå i svinefoder med op til 20 pct

2 Konklusion Alternative proteinkilder i svinefoder Mulighederne for import af alternative stivelseskilder er pt. begrænsede Der skal være en væsentlig prisforskel før det bliver relevant: Risiko ved import fra køb til fysisk vare er tilgængelig ca. 3 mdr. Varierende EU-afgifter Landbruget skal opnå en økonomisk fordel Min. Import vil være tons Importafgift kan ændres fra dag til dag Producenten vil forvente en prisreduktion ved anvendelse af alternativer Import ikke relevant på nuværende prisniveau Kornbærme opkoncentreret korn protein ringere aminosyresammensætning end raps og solsikke Rapsskrå og/eller solsikkeskrå skal overvejes som alternativ protein kilde op til 12 pct. Solsikkeskrå er pt billigere end rapsskrå/kage 7 8 Specielt raps og solsikkeskrå får skyld for meget Kvaliteten variere ikke så meget som den har gjort Færre store professionelle udbydere specielt på skrå Kager er typisk produceret på mindre og knap så tekniske anlæg Pt. Stor prisforskel mellem kager og skrå Stoffer der analyseres for: Glucosinolater (total 11 stofgrupper) Max. 2 µmol i fuldfoder Gennemsnit af 15 tilfældig fuldfoderprøver apr-maj (0,5 ± 0,3) Begge varer kan have et indhold af skadelige stoffer, men egne analyser bekræfter at vi ligger langt under de niveauer hvor grisene vil reagere. Der er ubesvarede spørgsmål omkring sundhedsniveau og vekselvirkningen imellem proteinkilderne. Proteinkilder - Næringsværdier BESTMIX - Udskriv næringsværdier - /03/11 - DLG SOYASKRÅ RAPSSKRÅ SOLSIKKESKRÅ SVESNSK DOBB. LAV AFSK.HP KORNBÆRME AFSKALLET FESVNY FEsv Stf Råpr Protein % FedtStol % Træstof % Lysin g/kg StFLys StFMet StFCys STFmetcy StFtre FP 100 % g/kg FP 200 % g/kg Proteinkilder Næringsværdier i % SOYASKRÅ RAPSSKRÅ SOLSIKKESKRÅ KORNBÆRME Lysin i % af Råprot 6,3 5,5 3,5 2,2 Metionin i % af Råprot 1,4 2,0 2,2 1,6 Treonin i % af Råprot 4,1 4,4 3,7 3,1 Tryptofan i % af Råprot 1,4 1,3 1,2 0,7 Opsummering protein 10 pct. Rapsskrå eller 10 pct. solsikkeskrå giver pt. Ca. 6,5 kr. pr. slagtesvin Dvs. ca. værdien af 1 pct. Døde eller ca. +0,05 Fesv pr. kg tilvækst Anbefaling fortsat brug af solsikke og rapsskrå i slagtesvinefoder og sofoder Bærme er en proteinkilde som skal sidestilles med raps og sol Optimeringsmæssigt ca. 10 kr. mindre værd Toksiner og for hård varmebehandling kan give svingende kvalitet 10 pct. Rapsskrå i smågrisefoder 2-3 kr. pr. 100 kg. Anbefales ikke. Solsikkeskrå pt. 2-3 kr. ved 3 pct. Rapsskrå bedre end sit rygte

3 DLG svinefoder forskellige produktlinier Smågrisesortiment Basis Billige blandinger Årstidens råvarer Åbne råvaregrænser Classic Traditionel råvaresammensætning Traditionel næringsstofsammensætning VSP anbefalinger Konsulentblandinger Profil Snævre råvaregrænser Vitaminisering, aminosyrer og additiver Foder der skaber grundlag for topresultater Value nyhederne! Snævre råvaregrænser Fedtkilder, aminosyrer og vitaminisering DLG-branding DLG anbefaler Den allernyeste viden implementeret Skaber grundlag for at opnå topresultater DLG foder sænker antibiotikaforbrug samtidigt med at muligheden for produktiviteten forbedres Sofoder Sænker proteinindhold i alle blandinger Sænker sojaskråindhold i alle blandinger Overholder samtidigt norm for ford. protein eller alle 11 essentielle aminosyrer - det koster! Bruger syre med god effekt Bruger probiotika Fortsat blandinger med kokosolie 15 Temaer i sofoder sortimentet : 2012: Slagtesvinefoder 2011 Holdbarhed, sundhed og lavere dødelighed Poltefoder Struktur formalet korn Fibre fra Lucernepiller og havre Høj D-vitamin og super vitaminisering Organiske mikromineraler (Vit-Omic) Produktivitet, høj fødselsvægt, mælkeydelse Høj fiberindhold Kokosolie Toyocerin

4 Temaer i slagtesvin Slagtesvinefoder 2011/12 Overvejelser på billigere korn og protein råvarer Værdi i optimeringer Raps eller Bærme Struktur og fiber Energiindhold Lavere proteinindhold Ikke de store ændringer på blandingssetup Stadig være plads til pludseligt opståede blandinger Struktur blandinger til problemløsning Grisen er ekstrem følsom over for sundhedsstatus En pcv2 vaccineret gris kan pludseligt tåle alternative blandinger igen. Kunsten er at finde det bedste foder billigst muligt Deklaration af foderblandinger 2011/2012 Vi vil i det nye sortiment fortsat deklarere alle blandinger med pct. Angivelse ( åben deklaration ) Ved fælles hjælp finder vi de rigtige løsninger Argumenter for: Signalere åbenhed Bør give en præference hos Jer Kunden ved hvad han får Argumenter imod: Let for konkurrenter at kopiere Blandingerne vil være marginalt dyrere at sammensætte Tak for opmærksomheden Fesv og I-faktor fremgår af leveringssedlerne Besparelsen i åbne kontra lukkede blandinger ligger mellem 1,50 til 5,50 kr. pr. 100 kg i optimeringen Fordøjeligheden af fedt afhængigt af fedttype Cera et al. 89 Fedt fordøjelighed, % ,7 76,5 75,4 89,7 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uger efter fravænning 89,3 86,6 Fedtfordøjeligheden efter fravænning steg uge for uge for alle 3 fedtsyrekilder Kokos har i hele perioden den højeste fordøjelighed Især hos de mindste grise opnås betydeligt højere fedtfordøjelighed ved brug af kokosolie Svine fedt Majs olie Kokos olie 24 Hvilken fedttype er bedst til smågrise? Daglig tilvækst Svinefedt Rapsolie Palmeolie PFAD Palmeolie + PFAD Med.179 vsp Kokosolie 4

5 Fedttypers effekt på råmælken Dag 108 fravænning Energi i råmælk, MJ Animalsk fedt HMB Kokosolie Solsikkeolie Fiskeolie Peter K. Theil, Foulum,