Ældre Sagens 14 krav til det gode plejehjem
|
|
- Frida Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ældre Sagens 14 krav til det gode plejehjem Ældre Sagen 2007 Cand. jur. Margrethe Kähler Cand. scient. antropolog Marie Lilja Jensen 1
2 Indhold: 1. Ældreplejen skal være et attraktivt arbejdsområde 2. Tilstrækkeligt personale og god organisering af arbejdet 3. Alle skal uddannes 4. Kulturen skal fremme omsorg, samvær og nærvær 5. Synlig og motiverende ledelse 6. Demokrati og åbenhed om forholdene 7. Tilsynet skal skærpes og være uafhængigt 8. Fejlmedicinering skal undgås 9. Træning, beskæftigelse og gåture skal der til 10. Flere boliger til demente 11. Plejeboliggarantien 12. Frit plejehjemsvalg 13. Pårørende skal inddrages 14. Frivillige kan og bør bruges 2
3 Gode vilkår for ældre på plejehjem hvad skal der til? Ældre Sagen har i det følgende samlet de synspunkter og holdninger, som er relevante i den nødvendige diskussion om, hvordan vi sikrer svage ældre på plejehjem 1 et så godt liv som muligt. Det er blevet sagt, at et velfærdssamfund skal kendes på den måde, det behandler sine svageste borgere på. Ældre Sagen finder det helt grundlæggende, at ældre, der har behov for det, gives pleje og omsorg på en værdig og betryggende måde. Ældre Sagen kæmper for bedre forhold i ældreplejen. Vi har i årevis krævet forbedringer i omsorgen for vores svageste ældre. Vores krav har bevirket, at regeringen de senere år har tilført flere penge til området, men de samlede midler er ikke tilstrækkelige, og ældre har langt fra mærket nok til forbedringer. Den seneste tids afsløringer af de rystende og uværdige forhold på nogle af landets plejehjem understreger dette. Det er som om politikerne kun lytter med det ene øre og ser med det ene øje, når vi peger på problemerne. Derfor fortsætter vi arbejdet og stopper ikke, før det klart går op for politikerne, at et velfærdsamfund måles på den måde, det behandler mennesker i en svag situation. Kort sagt er der brug for: Flere HÆNDER, HOVEDER og HJERTER. Flere HÆNDER, fordi bemandingen i ældreplejen simpelthen er alt for ringe. Der er behov for mere personale især i de sene eftermiddags- og aftentimer Flere HOVEDER, fordi medarbejdernes viden og uddannelse er altafgørende for en god og værdig pleje. I dag kommer mange medarbejdere lige ind fra gaden som vikarer uden uddannelse. Alle medarbejdere skal have en kvalificeret uddannelse Uden en dygtig ledelse, der kan motivere medarbejderne og skabe et godt miljø, går det galt. En god leder skal have et dybtgående kendskab til personaleledelse og de særlige behov, som svage ældre har Flere HJERTER altså et personale, som yder menneskelig omsorg og kan glæde sig over det menneskelige samvær. Det forudsætter, at man ikke konstant arbejder under stress. Men det handler også om at skabe den rette kultur i plejen, så det føles positivt og varmt både at være beboer og personale. 1 I det følgende bruges betegnelsen plejehjem både om de resterende gammeldags plejehjem (socialservicelovens 140) og de nye plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger eller ældreboligloven. 3
4 1. Ældrepleje skal være et attraktivt arbejdsområde Ældre Sagen mener, at den gode arbejdsplads i ældreplejen er præget af, at: Der er et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø Plejetyngden fordeles retfærdigt og arbejdsopgaverne er varierede Lønnen afspejler den store indsats og ansvar, personalet har Der lægges vægt på nærvær og samvær med beboerne, ikke kun på plejen Personalet ikke kun ser på ældre med plejefaglige øjne, men ser det hele menneske Beboerne ikke skæres over en kam, men behandles efter deres forskellighed Personalet er engageret og motiveret og er gode til at omgås mennesker Arbejdet med beboerne opleves som interessant og meningsfyldt - trods den uundgåelige sorg, sygdom og død, der følger med At pårørende føler sig velkomne og inddrages som en selvfølge 2. Tilstrækkeligt personale og god organisering af arbejdet Ældre Sagen mener, at der skal arbejdes aktivt for at fastholde og rekruttere velkvalificeret personale til Ældreplejen. Især i lyset af, at der er faldende tilslutning til at arbejde i det offentlige, herunder ældreområdet. Skiftende personale, mange afløsere og løst tilknyttet personale er typisk for mange plejehjem i de store byområder. Svage ældre på plejehjem har behov for fast personale, som de kan udvikle fortrolighed og tryghed til. Personalenormeringerne skal være gode nok til, at ældre kan få den omsorg, de har behov for og krav på. Der skal være fleksibel tid, så personalet kan give omsorg og støtte i udforudsete her-og-nusituationer og imødekomme de behov, den enkelte ældre har netop i dag. Ældre Sagen ønsker personalenormeringer og -bemandinger, så de ældre kan føle sig trygge hele døgnet og ikke kun i dagtimerne. Mange traditionelle plejehjem er præget af hospitalsrytmer med fire gange så mange på arbejde om formiddagen som om aftenen og dobbelt så mange om eftermiddagen som om aftenen. Mange steder er det meste af personalet væk, når klokken er 14 eller 15 om eftermiddagen. De lægger op til en stram struktur for, hvornår tidskrævende aktiviteter kan foregå 4
5 Mange nye plejehjem er organiseret som leve- og bomiljøer - en salgs bofællesskaber. Her er en jævnere fordeling af personalet i dagtimerne. I hvert fald indtil klokken 17, hvor der som regel kun er en enkelt vagt eller to, fordi lønnen stiger mærkbart efter dette tidspunkt.. 3. Alle skal uddannes Det personale, som yder personlig hjælp, skal være uddannet til det og have mulighed for at holde deres uddannelse ved lige. Vi mener i Ældre Sagen, at dette bedst løses bedst ved at gennemføre en autorisationsordning for de personalegrupper, der yder personlig pleje. Autorisationsordningen gennemføres ved relevant supplerende uddannelse med udgangspunkt i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og evt. andre uddannelsesgrundlag. Ældre Sagen ønsker, at også vikarer, der yder personlig pleje, har et mindstemål af uddannelse på området. De bør derfor gennemgå en teoretisk uddannelse på en uge og modtage en uges praktisk oplæring i arbejdet. 4. Kulturen skal fremme omsorg, samvær og nærvær Beboerne skal aktivt medinddrages i hverdagslivet på et plejehjem, hvad enten det er et leve- og bomiljø eller et mere traditionelt organiseret plejehjem. Det forøger livsglæden og stimulerer et godt socialt samvær. Nogle ældre er så svage, at de ikke magter at deltage aktivt. Alligevel kan de have stor glæde af at se på og deltage ved at give deres mening tilkende. Et godt miljø skabes ved at etablere nogle af de hverdagsaktiviteter, der skaber en hjemlig og hyggelig stemning, f. eks. madlavning. At få leveret mad udefra fra centralkøkkener er rationelt og besparende. Men det medfører en forringelse af livskvaliteten for de fleste beboere, fordi madlavning, duft af god mad og fælles måltider udgør en meget væsentlig del af deres hverdag. 5. Synlig og motiverende leder eller ledere Erfaringerne viser, at det er af afgørende betydning, hvilken leder - eller ledere -, der er på et plejehjem. De påvirker personalets holdninger til beboerne, hele plejehjemmets kultur og arbejdsmiljøet for de ansatte. En god plejehjemsleder: Er synlig for personalet og for beboere og pårørende Planlægger arbejdet, så der er tid til både pleje, omsorg og samvær med beboerne Har social- og sundhedsfaglig baggrund 5
6 Viser respekt og indlevelse, varme og interesse i forhold til beboerne og deres pårørende Ansporer personalet til at være sammen med beboerne og til at være fleksible over for beboernes behov, som de ser ud netop i dag Anerkender personalet indsats og støtter dem i, at de er værdifulde og udfører et ansvarsfuldt arbejde, der har afgørende betydning for ældre menneskers livsvilkår Tager personalets problemer alvorligt, og gør en indsats for at løse dem Udvikler personalet bl.a. via efteruddannelse og supervision af faguddannet personale - for eksempel gerontopsykologer Protesterer højlydt over for besparelser der forringer plejen, omsorgen og livskvaliteten for både beboere og personale 6. Demokrati og åbenhed om forholdene Der skal være åbenhed: Informationsmateriale, -møder, åbent hus, mulighed for at besøge plejehjemmet og selv danne sig et indtryk af de holdninger og den praksis, der præger stedet. Det giver mulighed for at vurdere, om det er et sted, der passer for én selv eller for ens pårørende. Der skal være et bruger-pårørenderåd med repræsentanter for beboere, pårørende, ledelse, personale, frivillige og kommunen. Rådet skal være en dialogpartner og fungere som en udviklende kraft for plejehjemmet. Det er vigtigt, at bruger-pårørenderådet beskæftiger sig med det daglige liv i og omkring boligen, kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter, beboernes muligheder for at komme ud og gå ture og personalets måde at optræde på. Det skal også høres i forbindelse med kommunens tilsynsrapporter. Men det skal stå helt klart, at det er kommunen, der har ansvaret økonomisk og politisk for plejehjemmet. 7. Tilsyn skal skærpes og være uafhængigt Tilsynet med plejehjem bør præciseres og skærpes. Tilsynet bør være uvildigt og uafhængigt af kommunen, fordi kommunen i de fleste tilfælde er udøvende og betalende myndighed - driftsherre - og derfor ikke bør føre tilsyn med sig selv. Tilsynet bør være fremadrettet, så det peger på områder, hvor plejehjemmet kan fungere bedre og mere tilfredsstillende. Plejehjem skal kunne hente støtte og vejledning til både det plejefaglige, det omsorgs- og ledelsesmæssige hos tilsynsmyndigheden. Ældre Sagen mener derfor, at: Tilsynsmyndigheden bør være en selvstændig, statslig tilsynsstyrelse, der fører tilsyn med hele ældreplejen. Det vil sige praktisk og personlig hjælp, omsorg og sundhedsmæssige forhold. 6
7 For eksempel madudbringning, optræning og kontakten mellem medarbejdere og sundhedsvæsen. Samt alle forhold der drejer sig om omsorg, trivsel, helbred og førlighed og forholdet til pårørende. Tilsynets grundlag skal være lovgivning, anvisninger fra de sociale myndigheder og sundhedsmyndighed samt de kommunale kvalitetsstandarder o De enkelte enheder i ældreplejen skal modtage et årligt uvarslet sundhedsmæssigt tilsynsbesøg af en embedslæge og et årligt uvarslet plejemæssigt tilsyn af to ugers varighed udført af en person med en autoriseret plejefaglig uddannelse Den tilsynsførende kan evt. indgå i plejen i denne periode. Under det plejemæssige tilsyn vurderes indsatsen på alle tider af døgnet. Klager og tilkendegivelser om ældreplejen fra brugere, pårørende og personale skal indberettes til tilsynsmyndigheden. Kommuner og personale i ældreplejen skal indberette utilsigtede hændelser - fejl - til tilsynsmyndigheden. Ledere i ældreplejen har pligt til at indberette såkaldt utilsigtede hændelser og forhold, som kan true ældres værdighed og helbred Tilsynet foretager en nærmere undersøgelse af særlig alvorlige eller hyppige fejl, beskriver problemerne og kommer med forslag til, hvordan de kan forebygges Tilsynet kan også selv tage forhold op til vurdering Tilsynsmyndigheden afgiver rapport over de enkelte tilsyn. 8. Fejlmedicinering skal undgås Personalet har generelt brug for medicinfaglig vejledning, så over- og fejlmedicinering undgås. Beboernes medicinforbrug bør løbende tages kritisk op til overvejelse, så man undgår automatmedicinering. En sådan kritisk genvurdering er ikke mindst vigtig et par måneder efter, at den ældre er flyttet ind. Mange plejehjem oplever vanskeligheder i samarbejdet medsundhedsvæsenet, herunder de praktiserende læger. Det er ofte vanskeligt at få telefonisk kontakt og at få de praktiserende læger til at komme til stede og tilse beboerne. Beboerne risikerer at blive behandlet alene på grundlag af plejepersonalets telefoniske oplysninger til lægen. Psykoselignende tilstande, angstanfald, hallucinationer hos en plejehjemsbeboer udløser ofte telefonisk ordination af antipsykotisk medicin. Medicinen tages heller ikke op til vurdering efter kort tids brug, men fortsætter - ofte med fatale følger for pågældende: fysisk og psykisk sløvhed, manglende mobilitet, faldtendens, blodpropper etc. 7
8 Det er hverken realistisk eller ønskværdigt at undgå brug af medicin på plejehjem. Antidepressiv medicin kan for eksempel være gavnlig og nødvendig for ældre, der lider af angstanfald og depressioner. Men en undersøgelse foretaget af Institut for Rationel Farmakoterapi 2 har dokumenteret, at der i mange tilfælde sker overmedicinering og fejlmedicinering med antipsykotisk medicin af demente plejehjemsbeboere. Ældre Sagen foreslår derfor: at der etableres en videreuddannelse for speciallæger i almen medicin i ældres helbredsog sygdomsforhold, fx af et omfang som kursus for læger ansat i den kommunale sundhedstjeneste at der til alle plejehjem og plejeboliger tilknyttes en læge med særlig uddannelse i ældres sundhedsforhold en plejehjemslæge - med generelle opgaver som hygiejne, medicinhåndtering m.v. at beboerne kan vælge denne læge som deres sygesikringslæge 9. Træning, beskæftigelse og gåture skal der til Der er store kvalitetsforskelle mellem kommunerne, når det gælder træning, beskæftigelse og ledsagede gåture for plejehjemsbeboere, selvom det er afgørende vigtige forhold, når det gælder beboernes livskvalitet. Desværre er det mange steder ikke muligt at tage beboerne ud på gåture på grund af knappe personaleressourcer. Det er Ældre Sagens opfattelse, at beboere med relevante lidelser skal tilbydes vederlagsfri fysioterapi. Der skal også være de nødvendige træningsfaciliteter, transportmuligheder og en kvalificeret faglig visitation til træningsopgaven. Det kræver, at der er personale med faglige forudsætninger for at identificere beboernes lidelser og vurdere, hvilken behandling, der skal til. Ældre Sagen foreslår, at: Servicelovens krav om træningstilbud opfyldes Der udarbejdes skriftlige retningslinjer for træningstilbuddet Der udarbejdes handlingsplaner på træningsområdet for alle beboerne Beboerne får relevante og varierede beskæftigelsestilbud Beboerne får ledsagede gåture som et mindstetilbud om fysisk aktivitet 2 Se Sundhedsstyrelsens rapport fra juni 2005 om antipsykotisk medicin på www. sst.dk under arkiv samt 8
9 10. Flere boliger til demente Der er stor mangel på boliger til demente herunder adfærdsvanskelige demente. På landsplan er der kun ca plejeboliger, som er målrettet til mennesker med demenssygdomme, men der er godt , som har behov for en særlig indsats og særlige boliger tilpasset deres demenssygdom. Sundhedsstyrelsens forsigtige skøn fra 2001 lyder på, at der er ca mennesker med demenssygdomme, og at ca nye mennesker hvert år rammes af en demenssygdom. Demente mennesker har brug for demensindrettede boliger og faste plejere, der har den nødvendige tid, det menneskelige overskud samt uddannelse i omsorg og pleje af demente. Skærmede enheder, leve- og bomiljøer/bofællesskaber på mellem 6-12 beboere og med faste, godt uddannede plejere med social kompetence er så velfungerende i modsætning til store plejehjem at lægerne kan skære drastisk ned på medicinen til de ældre, demente beboere. Ældre Sagen mener derfor at: Der skal etableres flere leve- og bomiljøer/bofællesskaber for demente med en klar og enkel planløsning og en indretning, der tager højde for beboernes demenssygdomme De ansatte skal have solid viden om demenssygdomme, og de skal efteruddannes løbende De ansatte skal have mulighed for supervision af faguddannet personale, f.eks. gerontopsykologer Der bør være demenskonsulenter i alle de nye storkommuner 11. Plejeboliggarantien Ældre Sagen er særdeles tilfreds med, at ældre, der har særligt behov for en almen plejebolig eller en plads i et plejehjem, skal anvises en sådan bolig senest to måneder efter optagelse på venteliste. Ældre Sagen finder det afgørende vigtigt, at de kommuner, som har ventetider til plejeboliger eller plejehjemspladser hurtigst muligt sørger for en udbygning med plejeboliger, så de - uden at stramme visitationskriterierne - kan opfylde plejeboliggarantien, som gælder fuldt ud fra januar Frit plejehjemsvalg Mange ældre er ikke klare over deres ret til at flytte i en ældrebolig - herunder en plejebolig - i en anden kommune end den, de bor i. Det kræver dog, at de bliver visiteret - godkendt - hertil af både opholdskommunen og tilflytningskommunen (dobbeltvisitation). Årsagen til, at man- 9
10 ge ældre ikke kender det frie plejehjemsvalg, er, at de fleste kommuner ikke giver tilstrækkelig information herom. Det frie valg er en illusion, når informationsindsatsen er utilstrækkelig.derfor bør informationsindsatsen forbedres, når det gælder retten til at flytte i ældrebolig uden for opholdskommunen. Borgernes ret til en ældrebolig uden for deres opholdskommune bør heller ikke være afhængig af, om kommunen er underforsynet med ældreboliger og derfor giver afslag. Som følge af reglerne om dobbeltvisitation kan det forhindre, at borgeren får en ældrebolig i en anden kommune. Ældre Sagen forventer, at dette problem forsvinder i takt med en bedre dækning med ældreboliger i de nye storkommuner. 13. Pårørende skal inddrages Plejehjemmet skal indgå i et konstruktivt samarbejde med pårørende. Ældre Sagen anbefaler, at kommuner indfører en pårørendepolitik og bevidst tager stilling til, hvordan man vil kommunikere og samarbejde med de pårørende. En sådan pårørendepolitik skal indebære at : Pårørendes indsats anerkendes og at deres grænser respekteres Pårørende inddrages ved visitation, og ved udarbejdelse af handleplaner medmindre den ældre ikke ønsker det. Forventningerne til, hvad plejehjemmet kan udrette afklares Pårørende informeres om, hvilke økonomiske konsekvenser det har for den ældre at flytte på plejehjem Der gennemføres en god indflytningssamtale, hvor det kommer frem, hvad der er vigtigt for den enkelte ældres trivsel Der laves en aftale om at være særligt opmærksomme på den ældres trivsel i de første måneder Der sikres en aftale om, hvordan plejepersonale og pårørende kan samarbejde om det ældres trivsel Undgå at pårørende til svage ældre nedslides De pårørendes ressourcer inddrages, når det gælder samvær med de ældre Αt sikre, at pårørende informeres løbende med den ældres samtykke - om den ældres helbred og hvordan den ældre trives i hverdagen 10
11 14. Frivillige kan - og bør - bruges Det overordnede formål for det frivillige sociale arbejde er efter Ældre Sagens mening at skabe en meningsfuld og ligeværdig medmenneskelig kontakt, der kan bryde ensomme ældres sociale isolation. Det frivillige sociale tilbud har også til formål at opretholde de livsværdier, den ældre har haft, inden vedkommende blev afhængig af andres hjælp. Det kan være sociale, kulturelle eller naturoplevelser eller livsopgaver, som man er stolt af at have udført. Det frivillige sociale tilbud kan således give livskvaliteten for ældre i plejeboliger et værdifuldt løft. Det kan give flere varierede muligheder for ligeværdig medmenneskelig kontakt, oplevelser eller aktivitetstilbud for beboerne på plejehjem. Det er vigtigt, at den enkelte ældre beboer i mødet med en frivillig bliver anerkendt som et værdifuldt og ligeværdigt menneske. Det kan bl.a. ske ved, at beboeren får lejlighed til i enrum at dele sine livserfaringer, sorger og glæder med et andet menneske, og at den ældre får lejlighed til at høre nyt fra det lokalsamfund, som man stadig er en del af. Frivillige kan også i et vist omfang medvirke til, at den svage ældre genvinder noget af evnen og motivationen til at klare nogle af de små dagligdags funktioner, som f.eks. at spise selv, rede håret, lægge tøj sammen og meget andet. Endelig kan den ældre beboer, der ikke har pårørende, også få mulighed for efter behov at vælge sig en personlig bisidder, som pågældende føler sig tryg ved. Det er vigtigt at understrege, at de frivillige sociale tilbud til beboerne ikke skal bruges til at erstatte plejehjemmets ansvar for pleje og omsorg m.v., eventuelle pårørendes engagement eller behovet for en værge. Derimod er den frivillige indsats et supplerende tilbud om samvær, personlig kontakt, gåture, besøg til arrangementer efter eget valg uden for plejehjemmet eller et tilbud om fællesaktiviteter, motion, dans, musik, litteratur og meget andet. Samarbejdet med frivillige på plejehjem er meget forskelligt rundt om i landet. Mange plejehjem har et godt samarbejde med frivillige og venneforeninger til glæde for beboerne. Andre plejehjem er enten lukkede over for frivillige eller bruger frivillige som erstatning for manglende personale, f.eks. i de personaletomme eftermiddagstimer. Ældre Sagen opfordrer derfor til, at kommunerne i samarbejde med de frivillige foreninger udarbejder en frivillighedspolitik, som også på plejehjemsområdet definerer værdien i samarbejdet med frivillige, den frivilliges rolle og begrænsninger. Litteratur: Livskvalitet hos de svageste ældre en undersøgelse af tre plejehjem, forskningsrapport af Jórun Christophersen, Ældre Sagen, september 1999 At bo er at leve debat- og inspirationsbog af Margrethe Kähler m.fl., udgivet af Høst & Søn i samarbejde med Ældre Sagen, oktober 1999 Dansk arkitektur, december 1999, temanummer om plejehjem 11
12 Arkitekten, marts 2006, tema: ældre- og seniorboliger, herunder plejeboliger og plejehjem Værd at vide 2006, Ældre Sagen 2006 At være pårørende til en plejehjemsbeboer, pjece fra Ældre Sagen, februar
Ældre Sagens 14 krav til det gode plejehjem
Ældre Sagens 14 krav til det gode plejehjem Udarbejdet af Margrethe Kähler 2011 Indhold: 1. Ældreplejen skal være et attraktivt arbejdsområde 2. Tilstrækkeligt personale og god organisering af arbejdet
Læs mereAnmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereVærdigheds-politik
Værdigheds-politik 2018-2021 for ældreområdet Forord Herlev Kommune kan her præsentere Værdighedspolitik 2018-2021. Med værdighedspolitikken fortsætter Herlev Kommune arbejdet med at udvikle og styrke
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde
Læs mereÅrsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010.
Lovgrundlag Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010. Lov om Social Service 151 Kommunen har pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Formålet
Læs mereVærdighedspolitik En værdig ældrepleje
Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne
Læs mereI Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.
Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.
Læs mereVærdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv
Værdighedspolitik 2016 Visionen i politik for seniorliv Et aktivt, værdigt, meningsfyldt og trygt seniorliv. Et værdigt liv er altså et af de fem pejlemærker i Varde Kommunes politik for seniorliv. Ny
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Læs mereVærdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler
Læs mereFOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK
FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK HØRINGSUDKAST VÆRDIGHEDSPOLITIK // 3 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV I KØBENHAVN I 2016 skal kommunalbestyrelsen i hver kommune vedtage en værdighedspolitik, der som minimum skal
Læs mereET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE
FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE VÆRDIGHEDSPOLITIKKEN 2019-2022 har fokus på syv områder Vi har haft en værdighedspolitik siden 2016. Den
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs merePlejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig
Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2012 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...
Læs mereÅrsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2009.
Lovgrundlag Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2009. Lov om Social Service 151 foreskriver, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem.
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereVærdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune
Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer
Læs mereÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv
ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!
Læs mereVi har den holdning, at vi skal omgås og leve med hinanden med respekt og ordentlighed.
VÆRDIGHEDSPOLITIK Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat 1. oktober 2018 2018-004953-7 Høringsudkast til Værdighedspolitik 2018-2021 Forord Køge Kommune har det mål, at borgere, der har brug for hjælp, støtte
Læs mereSamværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune
Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereDet gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet
Det gode liv for ældre Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet 2 Forord At formulere en ny politik er en vigtig opgave, som hver gang kræver stor omhu og omtanke. Det er også tilfældet med
Læs mereDemenspolitik i Struer Kommune
Demenspolitik i Struer Kommune Struer Kommune Ældreområdet Revideret af demensteamet december 2007. Indholdsfortegnelse: 1. Overordnede mål side 3 2. Målsætninger for Hjemmeplejen side 4-5 3. Målsætninger
Læs mereUanmeldt tilsyn Ulleruphus, Fredericia Kommune. Søndag den 19. september 2010 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn Ulleruphus, Fredericia Kommune Søndag den 19. september 2010 fra kl. 16.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ulleruphus. Generelt er
Læs mereUanmeldt plejehjemstilsyn d. 1. november 2011 på Vibedal
Uanmeldt plejehjemstilsyn d.. november 20 på Vibedal I forhold til beboerne og pårørende vurderes disses oplevelse af: Boligforhold De fysiske rammer for hverdagen Personlig hjælp og pleje samt genoptræning
Læs mereEn værdig død Ikke at dø
Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget at stå
Læs merePolitik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016
Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.
Læs mereÆ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv
Æ L D R EPO LITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken Politikken tager udgangspunkt i følgende emner: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og
Læs mereVærdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016
Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal
Læs merePlejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig
Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2014 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal
Læs mereTilsyn plejecentrene 2015
Vinter Tilsyn plejecentrene Indhold 1. Indledning... 3 2. Overordnet tilfredshed... 4 3. Boligforhold og praktisk hjælp... 5 4. Personlig hjælp og pleje... 7 5. Genoptræning/vedligeholdelsestræning...
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs mereAnsøgningen skal være underskrevet af borgeren
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.2 VISITATION TIL PLEJEBOLIGER Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om plejebolig sker til visitationsenheden. På basis
Læs mereUanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt
Læs mereBallerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne
Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne o Daghjem o Samværsgrupper for borgere med demens o Aktivitetsklub for yngre med demens eller demenslignende symptomer 2017 Kvalitetsstandarden
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereÆldre- og Handicapudvalget
Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereTilsyn plejecentrene 2014
Vinter Tilsyn plejecentrene 1. Indledning I henhold til Servicelovens 151 har Myndighedsafdelingen gennemført uanmeldte tilsyn på samtlige 13 plejecentre i Kolding Kommune. Tilsynene har belyst en række
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 30. maj 2018 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 30. maj 208 godkendt Syddjurs Kommunes værdighedspolitik 2016-2020. Værdighed er en forudsætning
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereLivskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET
Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke
Læs mereLivskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET
Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke
Læs mereVærdighedspolitik. Halsnæs Kommune
Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK
S VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 6 Livskvalitet 8 Selvbestemmelse 10 Kvalitet, tværfaglighed
Læs mereVærdighedspolitik. Proces FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2 Værdighedspolitik FORORD Alle kommuner skal i 2016 vedtage en værdighedspolitik, som beskriver, hvordan kommunens ældrepleje i arbejdet med den enkelte ældre understøtter områderne:
Læs mereTilsynsenheden. Foreløbig. Afrapportering Uanmeldt/Anmeldt tilsyn d.d Heksekedlen Tussevej Bloksbjerg Leder: Heksmutter
Tilsynsenheden Foreløbig Afrapportering Uanmeldt/Anmeldt tilsyn d.d. 2011 Heksekedlen Tussevej 2 1313 Bloksbjerg Leder: Heksmutter Tilsynsførende Tilsynsførende Heksekedlen er et bofællesskab med 14 visiterede
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereHolmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.
HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen
Læs mereUanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet
Læs mereUanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Biersted Plejecenter.
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereDEMENS POLITIK
DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede
Læs mereForslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet
Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse
Læs merePlejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig
Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2013 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...
Læs mereDenne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.
Værdighedspolitik FORORD I 2016 skrev vi den første værdighedspolitik i Haderslev Kommune. Siden da har værdighed været i fokus gennem livshistorie, rehabilitering og samarbejde med frivillige. Et værdigt
Læs mereUanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Lørdag den 3. december 2011 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune Lørdag den 3. december 2011 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Vester
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereVærdighedspolitikken
Værdighedspolitikken //december 2018 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,
Læs mereBilag 2: interviewguides til det dialogbaserede tilsynsbesøg. Interviewguide til det dialogbaserede tilsynsbesøg beboere og pårørende.
Bilag 2: interviewguides til det dialogbaserede tilsynsbesøg. Interviewguide til det dialogbaserede tilsynsbesøg beboere og pårørende. Det dialogbaserede tilsynsbesøg sker med udgangspunkt i følgende lovgivning:
Læs mere107 - midlertidige botilbud
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereÆldreområdet Årsrapport for kvalitetstilsyn Plejecentre
Ældreområdet Årsrapport for kvalitetstilsyn 2016 Plejecentre Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Sammenfatning af kvalitetstilsyn på plejecentre/plejeboliger i 2016...5 Plejecenter
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Skrives af formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A), når politikken er endelig godkendt. Indledning Alle kommuner har siden 2016 været forpligtet
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd
VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg
Læs mereÆldrepolitikken udkast
Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE FOR FRIPLEJEHJEMMET BEDSTED THY
PROJEKTBESKRIVELSE FOR FRIPLEJEHJEMMET BEDSTED THY 1. NAVN: Friplejehjemmet Bedsted Thy. 2. BELIGGENHED: Tværgade 7, 7755 Bedsted Thy. 3. FORMÅL: Friplejehjemmets formål er at fungere som plejehjem for
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig
Læs mereInspirationspapir. Vedrørende bruger- og pårørenderåd, tilsyn på plejehjem mv., forebyggende hjemmebesøg samt visitationsskema.
Inspirationspapir Vedrørende bruger- og pårørenderåd, tilsyn på plejehjem mv., forebyggende hjemmebesøg samt visitationsskema. Folketinget har ved lovbekendtgørelse nr. 629 af 11. juni 2010, ændret lov
Læs mereBilagØU_110221_pkt.15_01. Hvidovre Kommune. Sammenfatningsrapport
Hvidovre Kommune Sammenfatningsrapport Uanmeldte tilsyn i bofællesskaberne 2010 Indholdsfortegnelse 1. Tilrettelæggelse af de uanmeldte tilsynsbesøg i 2010 1 2. Hovedkonklusioner på de enkelte fokusområder
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereSOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn den 8. oktober 2009 Plejecenter Christians Have, Aleris
SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn den 8. oktober 2009 Plejecenter Christians Have, Aleris Solrød kommune aflagde den 8. oktober 2009, anmeldt tilsyn på Plejecenter
Læs mereSamarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Stevns Kommune Tilskud:4.632.000 Link til værdighedspolitik: http://stevns.dk/sites/default/files/om_kommunen/planer_poli
Læs mereÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK
ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:
Læs merePolitik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2018
Politik for en værdig ældrepleje i 2018 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet. Uanset hvilken vej
Læs mereaktiviteter og tilsyn/omsorg
Understregningerne betyder, at der er lavet ændringer i kvalitetsstandarden i forbindelse med beslutningen om at indføre klippekortsordning selvbestemmelse i hverdagens aktiviteter. Side 1 af 6 Kvalitetsstandard
Læs mereVærdighedspolitik. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:... 2 Visioner og hvordan de opnås... 4 Livskvalitet... 4 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereEn værdig død Ikke at dø
Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2016-2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget
Læs mereVi har brug for frivillige
Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej
Læs mereKvalitetsstandard for plejeboliger
Kvalitetsstandard for plejeboliger Hvis du har brug for en plejebolig Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandarder for plejeboliger. Kvalitetsstandarderne beskriver
Læs mereInformation om visitation til og anvisning af plejebolig
Information om visitation til og anvisning af plejebolig Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Målgruppe... 2 3. Frit valg af plejebolig... 3 4. Ansøgning om plejebolig... 4 5. Visitationen til plejebolig...
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn. Fuglsanggården
Uanmeldt kommunalt tilsyn Fuglsanggården 2. november 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE side 1. Indledning...3 1.1 Formål med det uanmeldte besøg 3 1.2 Fremgangsmåde generelt.3 2. Konklusion på samtale med 2 beboere...4
Læs mereUanmeldt tilsyn på Mastruplund, Rebild Kommune. Lørdag den 26. april 2014 fra kl Og Dialogmøde fredag den 9. maj kl.11.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Mastruplund, Rebild Kommune Lørdag den 26. april 2014 fra kl. 10.30 Og Dialogmøde fredag den 9. maj kl.11.00 Indledning Vi har på vegne af Rebild Kommune aflagt tilsynsbesøg
Læs mere