BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN"

Transkript

1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet til slagtesvin. Ved foderoptimering skal kravene til alle essentielle aminosyrer derfor anvendes. Ved samme aminosyreniveau har 10 gram protein en værdi på ca. 3 kr. pr. 100 FEsv INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIELS MORTEN SLOTH PER TYBIRK OLE JESSEN UDGIVET: 26. JUNI 2013 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Normerne til slagtesvin for indhold af standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) råprotein er sænket ca. 8 % og normerne for de essentielle aminosyrer er hævet 4 %, dog er tryptofannormen hævet 10 %. Herved bliver normen for enhedsblandinger 7,7 g SIF lysin pr. FEsv og 1,54 g SIF tryptofan pr. FEsv. Tryptofan er justeret fra 19 til 20 % af lysin, og justeringen er baseret på en samlet vurdering af en ny fransk metaanalyse baseret på 13 dosis-responsforsøg - samt sikkerheden på analyse af tryptofan. 1

2 Justeringen af protein- og aminosyreniveau er baseret på modelberegninger ud fra de seneste forsøg med aminosyrer i kombination med de forventede priser på protein og aminosyrer. De nye normer er det økonomisk optimale niveau og medtager hensyn til gødningsværdi. Justeringerne betyder, at indholdet af SIF råprotein ofte vil være højere end minimumsanbefalingen, når man skal overholde alle aminosyrenormerne og minimumskravet for SIF råprotein fungerer derfor fremover mest som en sikkerhed mod fejl/mangler i foderoptimeringskravene vedr. aminosyrer. Ved foderoptimering skal kravene til alle essentielle aminosyrer anvendes, fordi det reducerede krav til minimum SIF råprotein betyder, at det ikke længere automatisk sikres, at der er nok af alle essentielle aminosyrer. Det skal bemærkes, at foder, der har stort set samme niveau af begrænsende fordøjelige essentielle aminosyrer, ikke giver samme produktionsresultater, hvis der er forskel på indholdet af fordøjeligt råprotein: Indenfor samme aminosyrekrav (f.eks. 7,7 g SIF lysin pr. FEsv) er foder med 10 gram lavere SIF råprotein pr. FEsv ca. 3 kr. mindre værd pr. 100 FEsv inkl. tabet i gødningsværdi, hvilket skal opvejes af lavere foderpris! Normen for råprotein er således ændret, fordi de forventede prisforhold mellem fodermidlerne det næste års tid gør, at det kan betale sig på trods af en lille forringelse af kødprocent og foderudnyttelse. Besætninger med lavt gennemsnitsniveau af kødprocent, der leverer til Tican eller UK-ordningen, kan med fordel anvende g SIF råprotein pr. FEsv. Det reviderede normsæt finder du her. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: samt journalnr.: U Baggrund Tryptofans indflydelse på produktionsresultater Der er gennemført en fransk metaanalyse af 13 dosis-responsforsøg med tryptofan (Trp) i forhold lysin (Lys), basis standardiseret ilealt fordøjeligt indhold (SIF) [1]. Forsøgene er udført på slagtesvin i vækstintervallet 25 til 120 kg. Undersøgelsens forfattere udledte sammenfattende matematiske funktioner for daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse (udtrykt som kg tilvækst pr. kg foder (Gain:Feed)), hvor de fandt maksimal respons ved henholdsvis 20,9; 19,9 og 21,0 % SIF Trp:Lys. Metaanalysen behandlede ikke eventuel effekt på kødprocent. Forfatterne fremlagde resultaterne på 2

3 Orffa-symposiet i Billund den 16. januar 2013, hvor de anbefalede, at slagtesvin fra 25 kg som minimum skal have 20 % SIF Trp:Lys. Et eksempel på forskelligheden i tilvækstresultaterne fra enkelte forsøg i metaanalysen ses i appendiks figur 1a. I appendiks figur 1b ses grafen for den udledte funktion for daglig tilvækst sammen med resultaterne fra to af behandlingerne fra en stor dansk undersøgelse [2], hvor bl.a. hvor 19 % SIF Trp:Lys blev sammenlignet med 22 % SIF Trp:Lys. Resultaterne derfra er vist i tabel 1. Der var en numerisk forskel på 12 gram daglig tilvækst op til 63 kg og 10 gram for hele perioden fra 31 til 109 kg. Det kan være tilfældigt, da mindste sikre forskel i tilvækst var 19 gram i undersøgelsen. Tabel 1. Produktionsresultater (uddrag fra [2]) Køn Alle Alle SIF råprotein, g pr. FEsv SIF tryptofan:lysin, procent Antal stier 1 ) Før mellemvejning, kg Foderoptagelse, FEsv/dag 2,09 2,13 Daglig tilvækst, gram Foderudn., FEsv/kg tilvækst 2,48 2,48 Hele perioden kg Foderoptagelse, FEsv/dag 2,71 2,76 Daglig tilvækst, gram Foderudn., FEsv/kg tilvækst 2,76 2,78 Kødprocent 59,1 59,0 ProduktionsVærdi (PV) pr. stiplads pr. år, indeks 2 ) 1 ) Der var ca. 10 grise pr. sti. 2 ) PV er indekseret i forhold til gruppe 6 i afprøvningen (ikke vist her), som fulgte normniveauet for SIF råprotein og aminosyrer. Mindste sikre forskelle, alle grise: 3 indekspoint PV, 19 gram daglig tilvækst, 0,03 FEsv pr. kg tilvækst og 0,3 enheder kødprocent. Denne undersøgelse antyder ligesom metaanalysen, at der muligvis kan hentes nogle få ekstra gram daglig tilvækst og ekstra foderoptagelse ved at hæve tryptofankoncentrationen fra det nuværende danske normniveau på 19 % SIF Trp:Lys. Metaanalysens funktion for daglig tilvækst forudsiger, at daglig tilvækst for hele perioden fra 31 til 109 kg skulle blive 15 gram højere, hvor forskellen i tabel 1 viser 10 gram højere daglig tilvækst ved ekstra tryptofankoncentration. I modsætning til metaanalysen er der i den danske afprøvning [2] ikke nogen gevinst på foderudnyttelsen, se appendiks, figur 2. Funktionen fra metaanalysen forudsiger, at foderudnyttelsen skulle forbedres 0,9 % svarende til 0,025 FEsv/kg tilvækst. Dermed skulle resultaterne i tabel 1 for gruppe 3 have været 2,73-2,74 i stedet for 2,78 FEsv pr. kg tilvækst, og det må afvises, da den 3

4 mindste sikre forskel er 0,03 FEsv pr. kg tilvækst, hvorved 2,78 er statistisk sikkert højere, end det niveau, som metaanalysen foreslår. Der er ifølge den danske afprøvning [2] heller ikke nogen stor sandsynlighed for forbedring af kødprocenten ved at hæve tryptofankoncentrationen. Metaanalysen har ingen forudsigelser med hensyn til kødprocent. Årsagerne til forskellen mellem metaanalysens forudsigelse på foderudnyttelse og den danske undersøgelse kan være mange, men noget der specielt kan give problemer, er foderanalyserne, der anvendes til bestemmelse af, hvor foderets tryptofankoncentration reelt ligger i forhold til, hvor kurven for produktionsresultaterne bliver stejl : Analyse af tryptofankoncentrationen i foder Tryptofan er muligvis den aminosyre, der er sværest at analysere. Analysen kræver en speciel behandling på laboratorierne i forhold til de øvrige aminosyrer. Derfor skal denne analyse normalt bestilles separat og er oftest væsentlig dyrere end analyse af de øvrige aminosyrer. Når man ser i fodermiddeltabeller, hvor antal analyser er angivet, ses ofte, at gennemsnitsværdierne for tryptofan er baseret på færre bestemmelser end for de øvrige aminosyrer. I VSP s ringanalyser, hvor der med visse tidsintervaller bestilles analyse af korrekt neddelte delprøver af samme parti færdigfoder hos bl.a. AgroLabs, Eurofins og Fødevarestyrelsens laboratorier, kan vi se, at standardafvigelsen på tværs af laboratorier for de fleste aminosyrer ligger på ca. tre til fem % af middelværdien (variationskoefficienten), mens tryptofan og isoleucin hitter med en variationskoefficient på %. Det dækker over, at der på i alt 49 analyser er fundet niveauforskelle på ca. otte % af middelværdien mellem de nævnte laboratorier, henholdsvis 2,4 (AgroLab); 2,2 (Eurofins) og 2,4 g (Fødevarestyrelsen) tryptofan pr. kg i den pågældende prøve. Indenfor hvert af disse anerkendte laboratorier er der variationskoefficienter for tryptofan fra 4 til 20 %. Eksempel på konsekvenser: Hvis man har planlagt at ramme et niveau på 19 % SIF Trp:Lys på basis af råvareanalyser fra Eurofins, ville analyser af samme råvarer hos Fødevarestyrelsen, anvendt i samme blandingsforhold give et beregnet SIF Trp:Lys-forhold på 20,6 %. Omvendt kunne med planlægning af 19 % basis råvareanalyser fra Fødevarestyrelsen reelt lande på 17,6 % SIF Trp:Lys, målt hos Eurofins. Det er derfor vigtigt, at der er sammenhæng mellem analyseværdier på fodermidler og de foderanalyser, der ligger bag normsættet. Ved de årlige analyser af kornhøsten bestemmes råprotein-, fosfor- og energikoncentration, men aminosyrerne beregnes ud fra regressionsligninger, hvor den relative andel af aminosyrer i forhold til råprotein i korn ændres gradvist afhængigt af kornets proteinkoncentration [3, 4]. Ved fastlæggelsen af de nyeste regressionsligninger for aminosyreindholdet i procent af råprotein i byg og hvede blev der fundet statistisk sikre niveauforskelle i tryptofanbestemmelsen mellem tre laboratorier på henholdsvis 13 og 10 % mellem højeste og laveste tal for tryptofan i procent af råprotein [3, 4]. Regressionsligningerne blev dannet ud fra et gennemsnit af laboratoriernes fund. Dermed hviler vores vurdering af aminosyrekoncentrationen i hvede og byg på gennemsnit af tre laboratorier. Når vi har fastlagt tabelværdier for de øvrige råvarers indhold af næringsstoffer, så har det ikke konsekvent været et gennemsnit af resultater fra flere laboratorier [10, 11], men de senere år har VSP 4

5 sideløbende gennemført sammenligninger mellem det anvendte laboratorium og to til tre andre (VSP s ringanalyser). I princippet ved vi ikke, hvilket laboratorium der har ret. Oftest definerer man det sande niveau som gennemsnittet af mange laboratoriers fund. Af samme grund anvender vi også gennemsnittet af flere laboratoriers analyser af forsøgsfoderet i vores normafprøvninger. I den førnævnte afprøvning [2] var der ca. to procents afvigelse mellem forventet og analyseret tryptofankoncentration og ca. to procents afvigelse mellem laboratorier. På grund af systematiske forskelle mellem laboratoriers fund af tryptofan, aminosyrer generelt, råprotein, fosfor og andre centrale analyser skal man være yderst varsom med at medregne forsøg, hvor der ikke er gjort rede for foderanalyser, anvendte laboratorier og valgte principper for håndtering af resultaterne derfra! Denne baggrundsviden om analyseusikkerheden på tryptofan både ved tolkningen af forsøg og ved fastlæggelse af tabelværdier er vigtig at forholde sig til, når der skal fastlægges en norm. Aminosyreanalyser i internationalt publicerede forsøg Det er yderst sjældent, at der angives detaljer om antal aminosyreanalyser og, at der anvendes flere laboratorier i internationalt publicerede aminosyreforsøg i f.eks. Journal of Animal Science. Oftest er der enten angivet det beregnede indhold ud fra et kendt tabelværk, ellers er resultatet fra typisk én eller måske to enkelte aminosyrebestemmelser pr. behandling angivet. Set ud fra den normale standardafvigelse der hersker omkring foderanalyser og tryptofan i særdeleshed, vil de tabelbaserede beregnede værdier være at foretrække frem for én eller to aminosyrebestemmelser, men det fanger selv sagt ikke blandefejl og råvareafvigelser fra tabelværket! Der skal normalt ca dobbeltbestemmelser af aminosyreindhold pr. behandling til at sige noget om de relativt små forskelle (0,2 til 0,3 g tryptofan pr. kg), der er interessante i denne sammenhæng. En metaanalyse af mange forskellige forsøg, hvor flere forskellige laboratorier har leveret resultater, kan i nogen grad kompensere for dette. Ændret norm for tryptofan Der kan være usikkerhed med hensyn til de reelle tryptofanniveauer i metaanalysen [1]. Der er anvendt gennemsnit af flere laboratorier og mange foderanalyser i den danske undersøgelse [2]. Ud fra en samlet vurdering af forsøgsresultaterne og ikke mindst på grund af analyseusikkerheden med hensyn til tryptofan blev det i Normgruppen [12] besluttet, at normen for tryptofan til slagtesvin hæves fra 19 til 20 % SIF Trp:Lys, primært af den årsag, at justeringen gør, at normen ligger omtrent midt i et interval på responsskalaen, hvor små unøjagtigheder ikke forventes at skade økonomien i slagtesvineproduktionen. 5

6 Justeringen af tryptofannormen har ikke den store konsekvens på optimeringen af foder med byg og hvede og sojaskrå, men kan betyde tilsætning af fri tryptofan eller anvendelse af højere råproteinniveau, når der anvendes stor andel majs eller solsikkeskrå. Smågrisenormen er også fastsat efter økonomiske principper til 20 % SIF Trp:Lys, hvor små afvigelser til hver side opvejes af henholdsvis sparet foderpris eller en lille produktivitetsforbedring. Resultater fra et stort forsøg med råprotein- og aminosyreniveau Med baggrund i resultaterne fra et dansk forsøg [2] kan sammenhængen mellem tildelt fordøjeligt aminosyre- og råproteinniveau i foderet og de opnåede produktionsresultater beskrives med funktioner for daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. De opnåede niveauer af råprotein, aminosyrer og produktionsværdi ses i tabel 2. Tabel 2. Råprotein-, aminosyreniveau og produktionsværdi (uddrag fra [2]) Gruppe SIF råprotein g/fesv Mest begrænsende aminosyre udtrykt ved SIF lysin g/fesv 5,8 6,3 6,3 6,3 6,3 7,1 7,7 SIF råprotein (ift. 130 g/fesv) 79% 80% 81% 81% 88% 97% 103% Mest begrænsende aminosyre i % af 7,4 g SIF lysin 78% 86% 86% 86% 86% 96% 104% Produktionsværdi, indeks 2 ) Som det ses i tabel 2, var der effekt af både aminosyre- og råproteinniveau hver for sig på produktionsværdien, som er en sammenvejning af daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Effekten af aminosyretilskud ses bl.a. i forskellen mellem gruppe 1 og grupperne 2, 3 og 4, hvor råproteinniveauet stort set var ens. Effekten af råproteinniveau ses mellem grupperne 2, 3 og 4 i forhold til gruppe 5, hvor den/de mest begrænsende aminosyreniveauer i forhold til norm lå på samme niveau. Dvs., at foderblandinger med samme aminosyreniveau og ni procent lavere proteinniveau gav en effekt på ca. fem procent dårligere produktivitet. Det viste sig, at de funktioner, der inddrog både aminosyreniveau og råproteinniveau i kombination, var bedst til at beskrive sammenhængen mellem foderets indhold og grisenes produktionsresultater. De statistiske analyser (principalkomponentanalyser) viste, at den bedste funktion for foderudnyttelse blev fundet ved at vægte aminosyreniveauet med 0,52 og råproteinniveauet med 0,48 i en sammenvejning. Regneeksempel for foderblandingen til gruppe 2: Mest begrænsende aminosyre, udtrykt ved gram SIF lysin pr. FEsv: 6,3 I forhold til hidtidig norm er det: 6,3 * 100 / 7,4 = 85,14 % 6

7 Råproteinniveau: 104 g SIF råprotein pr. FEsv I forhold til hidtidig norm er det: 104 * 100 / 130 = 80,00 % Sammenvejet jf. vægtningen fra statistikken svarer denne foderblanding til 6,1 g SIF lysin: (0,8514 * 0,52 + 0,8000 * 0,48) * 7,4 = 6,1 Figur 3 viser funktionen for foderudnyttelse grafisk, hvor gruppe 2, 3 og 4 ligger oveni hinanden (anden firkant fra venstre) med næsten samme værdi på y-aksen og med værdien ca. 6,1 på x-aksen, som repræsenterer den sammenvejede værdi for idealproteinniveau og råprotein, beregnet som ovenfor. FEsv/kg tilvækst 2,85 2,80 2,75 2,70 2,65 5,7 6,0 6,3 6,6 6,9 7,2 7,5 7,8 8,1 Målt værdi (LSmeans) Kurvelineær funktion (Top: 7,8 g SIF lysin pr. FEsv) Figur 3. Foderudnyttelse som funktion af sammenvejet aminosyre- og råproteinniveau repræsenteret ved SIF lysin pr. FEsv Resultater fra et andet forsøg med tre niveauer af råprotein Ovenstående undersøgelse er i overensstemmelse med resultaterne af et forsøg hos slagtesvin med tre råproteinniveauer under det daværende fodervurderingssystem (110, 120 og 130 gram fordøjeligt råprotein pr. FEs) [8]. Uddrag af resultaterne derfra er vist i appendiks tabel A10, hvor der er suppleret med omregning af de anvendte næringsstofniveauer til det nuværende fodervurderingssystem [9]. Den største ændring ved skift af fodervurderingssystem var et skifte fra en energivurdering baseret på omsættelig energi (med en korrektionskonstant på kj pr. kg tørstof, hvorefter det blev benævnt nettoenergi ) til fysiologisk energi. Fysiologisk energi rangerer fodermidlerne på samme måde som rigtig nettoenergi - i modsætning til omsættelig energi, der tildeler protein en større energiværdi relativt til stivelse og fedt i forhold til fysiologisk og nettoenergi. Når forsøgsfoderet [8] således omregnes til det nuværende fodervurderingssystem, vurderes det, at der er en højere energikoncentration i foder med lav råproteinkoncentration (gruppe 1), hvorved FEsv pr. kg tilvækst bliver højere end FEs pr. kg tilvækst (2,77 mod 2,66). Ved høj råproteinkoncentration er disse tal stort set ens. Dermed ændres konklusionen med hensyn til foderudnyttelse på dette forsøg til det omvendte: Nu forringes foderudnyttelsen ved at gå mod lavere proteinniveau, se tabel A10. 7

8 Foderblandingerne i forsøget blev sammensat så indholdet af aminosyrerne lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan var beregnet til at være 5 % over den aktuelle norm (Fokus på normer for næringsstoffer, 1998) for at sikre mod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Der blev ikke stillet krav til de øvrige essentielle aminosyrer isoleucin, leucin, histidin, fenylalanin og valin i foderoptimeringerne. Efterfølgende er normen for treonin hævet i Det ses i tabel A10, at treonin er stort set lige begrænsende i gruppe 2 (hvor der var 121 g SIF råprotein pr. FEsv) og gruppe 3 (hvor der var 134 g SIF råprotein pr. FEsv), mens foderudnyttelse og kødprocent blev numerisk ringere ved reduktion af råproteinkoncentrationen. Betydning af forskellige aminosyre- og proteinniveauer på produktivitet Ved indsættelse af forskellige kombinationer af aminosyre- og proteinniveauer i funktionerne, der er udledt af ovennævnte forsøg, fås de modelberegnede tal for daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent, der er vist i appendiks, tabel A1 til tabel A3. Beregningerne blev skaleret således, at de landsgennemsnitlige produktionsresultater for 2011 [7] blev opnået ved det hidtidige normniveau på 130 g SIF råprotein og 7,4 g SIF lysin pr. FEsv. Det fremgår af disse tre tabeller, at maksimal produktivitet opnås ved de højeste aminosyre- og proteinniveauer, men disse niveauer er ikke nødvendigvis optimale! Dette emne behandles senere i notatet. Niveauet af en besætnings kødprocent har betydning for, hvor følsom man er overfor afregningsmasker som leverandør under UK-kravene eller leverandør til Tican, hvor der i begge tilfælde straffes hårdere for kødprocent under en vis grænse i forhold til en almindelig Danish Crown afregningsmaske: Hvis en besætning har et landsgennemsnitligt kødprocentniveau på 60,4 vil der værre en mindre andel grise, der kommer under strafniveauet ved brug af lavproteinfoder i forhold til f.eks. Forsøgsstation Grønhøj [2], hvor den gennemsnitlige kødprocent ved normniveau af protein og aminosyrer var ca. 59,2. Derfor vil der i sidstnævnte tilfælde kunne betales mere for foder med højt aminosyre- og proteinindhold. Konklusionen herpå er, at landsgennemsnitlige normer for aminosyreog proteinindhold i slagtesvinefoder ikke kan sættes, så de er helt optimale for alle besætningstyper, men tabet ved ikke at ramme helt i plet er meget begrænset. Hvad skal foderblandinger, der afviger fra hidtidig norm for protein- og aminosyreniveau koste? Det kan på denne måde beregnes, hvad foderet må koste pr. 100 FEsv for med en vis sandsynlighed at give samme økonomiske resultat på bundlinjen, udtrykt som dækningsbidrag (eller faktisk produktionsværdi) pr. stiplads pr. år. Forudsætningerne for disse beregninger er vist i tabel 3. 8

9 Tabel 3. Forudsætninger for modelberegningerne Produktionsresultatniveau Landsgennemsnit [7] Gode resultater, men lav kødprocent [2] Forudsætninger Daglig tilvækst, gram Foderforbrug, FEsv pr. kg tilvækst 2,87 2,67 Kødprocent 60,4 59,2 Forventet notering, 2013, kr./kg inkl. efterbetaling [5] 12,70 Forventet hvedepris, 2013, kr./hkg [6] 172 Forventet bygpris, 2013, kr./hkg [6] 169 Forventet pris på afskallet sojaskrå, 2013, kr./hkg [6] 306 Gødningsværdi, kr. pr. gram råprotein pr. FEsv 0,076 1 ) 1 ) Gødningsværdi-beregning inkl. N-udnyttelse på 75 % i gylle. I formlen indsættes prisen pr. kg N i handelsgødning: 0,0127 kr./kg N * 6 kr./kg N for hvert gram råprotein pr. FEsv = 0,076 kr. pr. gram råprotein pr. FEsv Hos en besætning med landsgennemsnitlige produktionsresultater, som leverer under en almindelig Danish Crown afregningsmaske bør en foderblanding, der indeholder 120 g SIF råprotein og 7,4 g SIF lysin pr. FEsv, koste ca. 3 kr. mindre pr. 100 FEsv i forhold til en foderblanding, der indeholder 130 g SIF råprotein og 7,4 g SIF lysin pr. FEsv, se tabel A4. En foderblanding, der lige akkurat opfylder den nye norm, bør her være 1,70 kr. billigere pr. 100 FEsv i forhold til en foderblanding, der opfylder den hidtidige norm. Hvis besætningen leverer under en UK/Tican afregningsmaske for kødprocent i stedet, bør forskellen i stedet være 3,10 kr. pr. 100 FEsv større for lavproteinblandingen, som vist i tabel 4. En foderblanding, der lige akkurat opfylder den nye norm, bør også her være ca. 1,70 kr. billigere pr. 100 FEsv i forhold til en foderblanding, der opfylder den hidtidige norm. Tabel 4. Prisforskel inkl. gødningsværdi, der giver samme bundlinje som den gamle norm Kr. pr. 100 FEsv færdigblanding ,00-11,3-9,2-7,2-5,2-3,4-1,8-0,2 7,10-10,6-8,5-6,6-4,7-2,9-1,3 0,2 7,20-10,0-7,9-6,0-4,2-2,4-0,9 0,6 7,30-9,3-7,3-5,4-3,6-2,0-0,4 1,0 7,40-8,7-6,7-4,9-3,1-1,5 0,00 1,4 7,50-8,1-6,1-4,3-2,6-1,1 0,4 1,7 7,60-7,5-5,6-3,8-2,2-0,6 0,8 2,1 7,70-6,9-5,1-3,3-1,7-0,2 1,1 2,4 7,80-6,3-4,5-2,9-1,3 0,2 1,5 2,7 7,90-5,8-4,0-2,4-0,9 0,5 1,8 3,0 8,00-5,2-3,5-1,9-0,5 0,9 2,1 3,2 aminosyrer. Forskelspriserne er beregnet for besætninger med lav kødprocent-gns. og Tican/UK afregningsmasker. 9

10 Optimalt råprotein- og aminosyreniveau er, hvor dækningsbidraget er maksimalt Prisforholdene mellem frie aminosyrer, råprotein, korn og noteringen på svinekød er afgørende for, hvor det højeste dækningsbidrag opnås ved ændring af aminosyre- og proteinniveauet i foderet. Disse prisforhold har i de senere år ændret sig markant. De stigende priser på korn og proteinfodermidler har gjort det attraktivt at bruge en større andel frie aminosyrer, da priserne på frie aminosyrer stort set har været uændrede. På baggrund af prisforudsætningerne vist i tabel 3 er der gennemført beregninger af et tilnærmet dækningsbidrag, som vi kalder faktisk produktionsværdi. I appendiks tabel A5 til A9 ses de modelberegnede faktiske produktionsværdier. Tabel A5 viser hele det dosis-område for råprotein og aminosyrer (repræsenteret ved lysin), som dosisresponsfunktionerne dækker. I Tabel A6 til A9 er der fokuseret på det interessante område. Sammendraget derfra ses i tabel 5. Tabel 5. Sammendrag af beregningerne af faktisk produktionsværdi (dækningsbidrag) Appendiks tabel Produktionsniveau 1 ) Afregningsmaske Råproteinniveau 2 ), g SIF /FEsv Aminosyreniveau 2 ), g SIF lysin/fesv A6 Landsgennemsnit UK / Tican (126) 7,6-7,9 (7,9) A7 Lav kødprocentgns. UK / Tican (127) 7,8 8,0 (8,0) A8 Landsgennemsnit Alm. Danish Crown (124) 7,0 8,0 (7,7) A9 Lav kødprocentgns. Alm. Danish Crown (125) 7,6 8,0 (7,8) 1 ) Landsgennemsnitligt niveau for 2011 [7] og lav kødprocent men god foderudnyttelse som i meddelelse nr. xxx [2] 2 ) Råprotein- og aminosyreintervallet viser området, hvor dækningsbidraget stort set bliver ens. Tallet i parentes angiver det optimale niveau Modelberegningerne over produktivitet ved forskelige protein- og aminosyreniveauer viser, at den bedste økonomi for besætninger, der ikke leverer til Tican eller UK-ordningen, opnås ved det laveste niveau af råprotein, hvor alle normer kan overholdes uden tilskud af fri tryptofan, og ved et lidt højere lysinniveau end i den hidtidige norm. Besætninger med lavt gennemsnitsniveau af kødprocent, der leverer til Tican eller UK-ordningen, kan med fordel anvende g SIF råproteinindhold pr. FEsv, se appendiks tabel A7. Overholdelse af alle aminosyrenormer ved et niveau på 7,7 gram SIF lysin pr. FEsv vil afhængigt af råvarevalg - normalt kræve gram SIF råprotein pr. FEsv; jo mere byg, der tvinges ind i optimeringerne jo lavere råproteinniveau. Beregningerne i nærværende notat er gennemført ved minimum 10 % byg. Som det ses i tabel 5 kunne differentierede normer til forskellige effektivitetsniveauer og afregningsmodeller være en nærliggende tanke, men der kræves dog yderligere undersøgelser, før det kan gøres med sikkerhed. Derfor blev der på Normgruppens møde den 5. april 2013 [12] vedtaget en fælles norm på følgende niveau: Minimum 120 g SIF råprotein og et aminosyreniveau svarende til 7,7 g SIF lysin pr. foderenhed. 10

11 Det skal understreges, at der ikke er stor forskel i faktisk produktionsværdi i intervallet fra 120 til 130 g SIF råprotein i forskellige kombinationer med aminosyreniveauer fra 7,2 til 7,9 g SIF lysin pr. foderenhed, som det ses i tabel A5 til A9. Sammenligning af hidtidig mod ny norm I tabel 6 er der vist en sammenligning af modelberegnede produktionsresultater og foderpriser mellem hidtidig norm, en variation af hidtidig norm med kun 120 g SIF råprotein pr. FEsv i forhold til ny norm ved henholdsvis 120 og 124 g SIF råprotein pr. FEsv. Der blev gennemført almindelige foderblandingsoptimeringer ved dagsaktuelle foderpriser, hvor der bl.a. var mulighed for at anvende rapsskrå, rapskage, solsikkeskrå og med krav om minimum 35 % byg (hvorved optimeringerne landede på minimumkravet 120 g SIF råprotein pr. FEsv ved ny norm) Tabel 6. Sammenligning af hidtidig norm mod ny norm Hidtidig norm Ny norm Ny norm SIF råprotein pr. FEsv SIF lysin pr. FEsv 7,4 7,7 7,7 Daglig tilvækst 1 ) 898-1,5-0,1 FEsv pr. kg tilvækst 2,87 +0,004 +0,000 Kødprocent 60,4-0,05-0,00 Foderets værdi pr. 100 FEsv ift. hidtidig norm (tabel 4) -1,70-0,20 Foderpris, optimeret m. aktuelle priser, kr./100 FEsv 203,27 199,16 201,00 Foderprisforskel og (fortjeneste) ift. hidtidig norm -4,11 (2,41) -2,27 (2,07) 1 ) Udgangspunktet for produktionsresultaterne ved hidtidigt normniveau er sat til landsgennemsnitligt niveau for 2011 [7] Det ses i tabel 4, at foderet ved nyt normniveau skal være billigere end hidtidig norm afhængigt af råproteinkoncentrationen. Det ses ved de to eksempler med optimerede foderblandinger under nyt normniveau i tabel 6, at det krav også kan opfyldes endda med ca. to kroner i fortjeneste pr. 100 FEsv, svarende til ca. fire kroner pr. gris i de aktuelle eksempler. Konklusion Med det formål at ramme det økonomisk optimale næringsstofniveau bedst muligt, er der sket ændringer af normerne for slagtesvin: Normen for råprotein er sænket fra 130 til 120 gram SIF indhold pr. FEsv og normen for alle essentielle aminosyrer i et fast forhold til lysin er hævet fra 7,4 til 7,7 gram SIF lysin pr. FEsv. Samtidigt er normen for andelen af SIF tryptofan i forhold til lysin ændret fra 19 til 20 % begrundet i en samlet vurdering af en ny fransk metaanalyse baseret på 13 dosis-responsforsøg og sikkerheden på analyse af tryptofan. 11

12 I praksis vil råproteinindholdet ved overholdelse af alle aminosyrenormer ofte blive lidt højere end minimumsnormen, og minimumskravet for SIF råprotein fungerer derfor fremover mest som en sikkerhed mod fejl/mangler i foderoptimeringskravene vedr. aminosyrer. Det kan konkluderes på baggrund af de to danske forsøg, at foder, der har stort set samme niveau af begrænsende fordøjelige essentielle aminosyrer, ikke giver samme produktionsresultater, hvis der er forskel på indholdet af fordøjeligt råprotein: Indenfor samme aminosyrekrav (f.eks. 7,7 g SIF lysin pr. FEsv) er foder med 10 gram lavere SIF råprotein pr. FEsv ca. 3 kr. mindre værd pr. 100 FEsv inkl. tabet i gødningsværdi, hvilket skal opvejes af lavere foderpris! Normen for råprotein er således ændret, fordi de forventede prisforhold mellem fodermidlerne det næste års tid gør, at det kan betale sig på trods af en lille forringelse af kødprocent og foderudnyttelse. Besætninger med lavt gennemsnitsniveau af kødprocent, der leverer til Tican eller UK-ordningen, kan med fordel anvende g SIF råprotein pr. FEsv. Ved foderoptimering skal kravene til alle essentielle aminosyrer anvendes, fordi det reducerede krav til minimum SIF råprotein betyder, at det ikke længere automatisk sikres, at der er nok af alle essentielle aminosyrer. Referencer [1] Simongiovanni, A., Corrent E., Le Floch, N. & van Milgen, J., Le besoin en tryptophane pour les porcs charcutiers. og Orffa Symposium, 16. januar 2013, Billund [2] Sloth, N.M. og Tybirk P., Idealproteinniveau i foder til slagtesvin. Meddelelse nr. xxx (under publicering), Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. [3] Tybirk, P. og Sloth N.M., Nye ligninger til beregning af aminosyreindhold i byg. Notat nr Videncenter for Svineproduktion [4] Christensen, T.B., Tybirk P., Sloth N.M. og Vinther J., Nye ligninger til beregning af aminosyreindholdet i hvede. Erfaring nr Videncenter for Svineproduktion [5] Flemin, K., Prognose for notering for svin. arts_2013.aspx [6] Farmtal Online, Prognose, priser på foder. [7] Vinther, J., Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr Videncenter for Svineproduktion 12

13 [8] Pedersen, A.Ø., 2000, Reduceret proteinindhold i slagtesvinefoder. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion [9] Tybirk, P., Strathe A.B., Vils E., Sloth N.M. og Boisen S., Det danske fodervurderingssystem til svinefoder. Rapport nr. 30, Videncenter for Svineproduktion [10] Vils, E., Sloth N.M. og P. Tybirk, Ny fodermiddeltabel til svin - Forskellige foderstoffers kemiske indhold samt EFOS, EFOSi, EFNi, FEsv, FEdr, mineraler og visse aminosyrer. Notat nr. 0509, Videncenter for Svineproduktion [11] Christensen, T.B., Vils E. og Sloth N.M., Næringsstofindholdet i forskellige sojaproteinprodukter adskiller sig fra afskallet sojaskrå. Notat nr. 1130, Videncenter for Svineproduktion [12] Tybirk, P., Sloth N.M., Christensen T.B., Jørgensen L. og Sørensen G., Nye aminosyrenormer til søer og slagtesvin. Notat nr. 1308, Videncenter for Svineproduktion //NJK// 13

14 Appendiks Figur 1a. Plot af daglig tilvækst (ADG) af de enkelte forsøg, der indgik i den franske metaanalyse [2] 14

15 ADG RESPONSE TO SID TRP:LYS RATIO 1050 Plateau-værdien er tilpasset den danske afprøvning 1000 ADG MODEL 950 ADG Afp 839 ADG g/d SID Trp:Lys % Figur 1b. Plot af daglig tilvækst (ADG) fra dansk afprøvning [2] mod den udledte funktion fra metaanalysen [1] GAIN TO FEED RESPONSE TO SID TRP:LYS RATIO 0,420 0,415 Plateau-værdien er tilpasset den danske afprøvning 0,410 GAIN TO FEED MODEL 0,405 0,400 G:F Afp 839 0,395 Gain:Feed, kg 0,390 0,385 0,380 0,375 0,370 0,365 0,360 0, SID Trp:Lys, % Figur 2. Plot af kg tilvækst pr. kg foder (G:F) fra dansk afprøvning [2] mod den udledte funktion fra metaanalysen [1] 15

16 Tabel A1. Daglig tilvækst. Modelberegnet ud fra aminosyre- og proteinniveau *) , , , , , , , , , , , aminosyrer Maksimum: 901 *) Landsgennemsnitlige produktionsresultater Tabel A2. FEsv pr. kg tilvækst. Modelberegnet ud fra aminosyre- og proteinniveau *) ,00 3,00 2,98 2,97 2,95 2,94 2,92 6,20 2,98 2,97 2,96 2,94 2,93 2,91 2,90 6,40 2,96 2,96 2,94 2,93 2,92 2,91 2,90 6,60 2,94 2,94 2,93 2,92 2,91 2,90 2,89 2,88 6,80 2,92 2,92 2,92 2,91 2,90 2,89 2,88 2,88 7,00 2,91 2,91 2,90 2,89 2,88 2,88 2,87 7,20 2,89 2,89 2,89 2,88 2,87 2,87 7,40 2,88 2,88 2,87 2,87 2,86 7,60 2,87 2,87 2,87 2,86 7,80 2,87 2,86 2,86 8,00 2,86 2,86 aminosyrer Minimum: 2,86 *) Landsgennemsnitlige produktionsresultater 16

17 Tabel A3. Kødprocent. Modelberegnet ud fra aminosyre- og proteinniveau *) ,00 59,6 59,6 59,7 59,8 59,9 59,9 6,20 59,7 59,7 59,8 59,8 59,9 60,0 60,1 6,40 59,7 59,8 59,8 59,9 60,0 60,0 60,1 6,60 59,8 59,8 59,9 60,0 60,0 60,1 60,2 60,3 6,80 59,9 59,9 59,9 60,0 60,1 60,2 60,2 60,3 7,00 60,0 60,0 60,1 60,1 60,2 60,3 60,4 7,20 60,1 60,1 60,2 60,3 60,3 60,4 7,40 60,2 60,3 60,3 60,4 60,5 7,60 60,3 60,4 60,5 60,5 7,80 60,4 60,5 60,6 8,00 60,6 60,6 aminosyrer Maksimum: 60,6 *) Landsgennemsnitlige produktionsresultater Tabel A4. Prisforskel inkl. gødningsværdi, der giver samme bundlinje som den gamle norm 1 ) Kr. pr. 100 FEsv SIF råprotein pr. FEsv færdigblanding ,00-11,2-9,1-7,0-5,1-3,3-1,7-0,2 7,10-10,5-8,4-6,4-4,6-2,8-1,2 0,2 7,20-9,9-7,8-5,8-4,0-2,3-0,8 0,6 7,30-9,2-7,2-5,3-3,5-1,9-0,4 1,0 7,40-8,6-6,6-4,7-3,0-1,4-1,3 7,50-7,9-6,0-4,2-2,6-1,0 0,4 1,5 7,60-7,3-5,5-3,7-2,1-0,6 0,7 1,7 7,70-6,7-4,9-3,2-1,7-0,2 1,0 2,0 7,80-6,2-4,4-2,8-1,3 0,1 1,2 2,2 7,90-5,6-3,9-2,3-0,9 0,5 1,4 2,4 8,00-5,1-3,4-1,9-0,5 0,7 1,6 2,5 aminosyrer. 1 ) Besætninger med landsgennemsnitlige produktionsresultater og almindelig Danish Crown -afregningsmaske 17

18 Tabel A5. Faktisk PV pr. stiplads pr. år. UK/Tican, landsgennemsnitlige resultater, store intervaller 1 ) , , , , , , , , , , , aminosyrer Maksimum: 890 kr. pr. stiplads pr. år Celler, markeret med rød, er på 99,5% af maksimum faktisk PV pr. stiplads pr. år 1 ) Landsgennemsnitlige produktionsresultater. UK/Tican afregningsmaske. Maksimal faktisk produktionsværdi er markeret med grønt. Næsten samme resultat er markeret med rødt Tabel A6.1. Faktisk PV pr. stiplads pr. år. UK/Tican, landsgennemsnitlige resultater 1 ) , , , , , , , ,70 889,2 889,4 889,6 889,7 7,80 889,9 890,0 890,0 7,90 890,2 890,1 8,00 889,9 aminosyrer Maksimum: 890 kr. pr. stiplads pr. år Celler, markeret med rød, er på 99,5% af maksimum faktisk PV pr. stiplads pr. år 1 ) Landsgennemsnitlige produktionsresultater. UK/Tican afregningsmaske. Maksimal faktisk produktionsværdi er markeret med grønt. Næsten samme resultat er markeret med rødt 18

19 Tabel A6.2. Faktisk PV pr. GRIS. UK/Tican, landsgennemsnitlige resultater 1 ) ,00 218,3 218,4 218,5 218,6 218,6 218,7 7,10 218,6 218,6 218,7 218,7 218,8 218,8 218,9 7,20 218,8 218,8 218,9 218,9 218,9 219,0 219,0 219,0 7,30 219,0 219,0 219,0 219,1 219,1 219,1 219,1 7,40 219,1 219,1 219,1 219,1 219,1 219,1 7,50 219,2 219,2 219,2 219,2 219,2 219,1 7,60 219,3 219,2 219,2 219,2 219,1 7,70 219,3 219,2 219,2 219,2 219,1 7,80 219,2 219,2 219,1 219,0 7,90 219,0 219,0 219,0 8,00 218,8 218,8 218,8 aminosyrer Maksimum: 219,26 kr. pr. gris (Grøn markering) Celler, markeret med rød, er på 99,7% af maksimum faktisk PV pr. gris 1 ) Landsgennemsnitlige produktionsresultater. UK/Tican afregningsmaske. Maksimal faktisk produktionsværdi er markeret med grønt. Næsten samme resultat er markeret med rødt Tabel A7.1. Faktisk PV pr. stiplads pr. år. UK/Tican, gode besætninger, lav kødpct. 1 ) , , , , , , , , , , , aminosyrer Maksimum: 1039 kr. pr. stiplads pr. år Celler, markeret med rød, er på 99,5% af maksimum faktisk PV pr. stiplads pr. år 1 ) Gode produktionsresultater, men kun 59,2 % kød i gennemsnit. UK/Tican afregningsmaske. Maksimal faktisk produktionsværdi er markeret med grønt. Næsten samme resultat er markeret med rødt 19

20 Tabel A7.2. Faktisk PV pr. GRIS. UK/Tican, gode besætninger, lav kødpct. 1 ) ,00 225,9 226,0 226,2 226,3 226,4 226,6 7,10 226,2 226,4 226,5 226,6 226,7 226,8 226,9 7,20 226,5 226,7 226,8 226,9 227,0 227,1 227,2 227,3 7,30 226,9 227,0 227,1 227,2 227,3 227,4 227,5 7,40 227,3 227,4 227,4 227,5 227,6 227,6 7,50 227,5 227,6 227,6 227,7 227,7 227,8 7,60 227,7 227,8 227,8 227,9 227,9 7,70 227,9 228,0 228,0 228,0 7,80 228,1 228,1 228,1 7,90 228,1 228,1 8,00 228,1 aminosyrer Maksimum: 228,11 kr. pr. gris (Grøn markering) Celler, markeret med rød, er på 99,7% af maksimum faktisk PV pr. gris 1 ) Gode produktionsresultater, men kun 59,2 % kød i gennemsnit. UK/Tican afregningsmaske. Maksimal faktisk produktionsværdi er markeret med grønt. Næsten samme resultat er markeret med rødt Tabel A8.1. Faktisk PV pr. stiplads pr. år. Danish Crown, landsgennemsnitlige resultater 1 ) , , , , , , , , , , , aminosyrer Maksimum: 918 kr. pr. stiplads pr. år Celler, markeret med rød, er på 99,5% af maksimum faktisk PV pr. stiplads pr. år 1 ) Landsgennemsnitlige produktionsresultater. Danish Crown afregningsmaske. Maksimal faktisk produktionsværdi er markeret med grønt. Næsten samme resultat er markeret med rødt 20

21 Tabel A8.2. Faktisk PV pr. GRIS. Danish Crown, landsgennemsnitlige resultater 1 ) ,00 226,9 226,9 226,9 226,9 226,8 226,8 7,10 227,0 226,9 226,9 226,9 226,8 226,8 226,7 7,20 227,0 226,9 226,9 226,9 226,8 226,8 226,7 226,6 7,30 227,0 226,9 226,9 226,8 226,8 226,7 226,6 226,5 7,40 227,0 226,9 226,8 226,8 226,7 226,6 226,5 226,4 7,50 226,9 226,8 226,8 226,7 226,6 226,5 226,4 226,3 7,60 226,6 226,6 226,6 226,6 226,4 226,3 226,2 226,1 7,70 226,4 226,4 226,4 226,4 226,3 226,2 226,0 225,9 7,80 226,0 226,0 226,0 226,0 226,0 226,0 225,8 225,7 7,90 225,5 225,5 225,5 225,5 225,5 225,5 225,5 225,4 8,00 225,0 225,0 225,0 225,0 aminosyrer Maksimum: 226,98 kr. pr. gris (Grøn markering) Celler, markeret med rød, er på 99,7% af maksimum faktisk PV pr. gris 1 ) Landsgennemsnitlige produktionsresultater. Danish Crown afregningsmaske. Maksimal faktisk produktionsværdi er markeret med grønt. Næsten samme resultat er markeret med rødt Tabel A9.1. Faktisk PV pr. stiplads pr. år. Danish Crown, gode besætninger 1 ) , , , , , , , , , , , aminosyrer Maksimum: 1105 kr. pr. stiplads pr. år Celler, markeret med rød, er på 99,5% af maksimum faktisk PV pr. stiplads pr. år 1 ) Gode produktionsresultater, men kun 59,2 % kød i gennemsnit. Danish Crown afregningsmaske. Maksimal faktisk produktionsværdi er markeret med grønt. Næsten samme resultat er markeret med rødt 21

22 Tabel A9.2. Faktisk PV pr. GRIS. Danish Crown, gode besætninger 1 ) ,00 243,0 243,0 243,1 243,1 243,1 243,1 7,10 243,1 243,1 243,2 243,2 243,2 243,2 243,2 7,20 243,2 243,2 243,2 243,2 243,2 243,2 243,2 243,1 7,30 243,3 243,3 243,3 243,2 243,2 243,2 243,1 7,40 243,3 243,3 243,2 243,2 243,1 243,1 7,50 243,3 243,2 243,2 243,1 243,1 243,0 7,60 243,2 243,1 243,1 243,0 242,9 7,70 243,1 243,0 242,9 242,8 7,80 242,9 242,8 242,6 7,90 242,6 242,5 8,00 242,2 aminosyrer Maksimum: 243,30 kr. pr. gris (Grøn markering) Celler, markeret med rød, er på 99,7% af maksimum faktisk PV pr. gris 1 ) Gode produktionsresultater, men kun 59,2 % kød i gennemsnit. Danish Crown afregningsmaske. Maksimal faktisk produktionsværdi er markeret med grønt. Næsten samme resultat er markeret med rødt 22

23 Tabel A10. Uddrag fra meddelelse nr. 467 [8] inkl. genberegning i nuværende fodervurderingssystem Gruppe Råprotein totalt, procent af varen 14,9 16,1 17,2 Beregnet i tidligere fodervurderingssystemet (før august 2002) Fæces-fordøjeligt råprotein pr. FEs (beregnet på foderanalyser) Energikoncentration i forsøgsfoderet FEs pr. kg 1,08 1,09 1,10 (beregnet på foderanalyser) Produktionsresultater kg (tidligere fodervurderingssystem) Daglig foderoptagelse FEs/dag 2,41 2,44 2,42 Daglig tilvækst gram Foderudnyttelse FEs/kg tilvækst 2,66 2,71 2,69 Kødprocent 58,6 59,0 59,4 Beregnet i nuværende fodervurderingssystemet (fra august 2002) Standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) råprotein pr. FEsv Energikoncentration i forsøgsfoderet FEsv pr. kg 1,13 1,11 1,10 (beregnet på foderanalyser) Produktionsresultater kg (nuværende fodervurderingssystem) Daglig foderoptagelse FEsv/dag 2,51 2,49 2,43 Foderudnyttelse FEsv/kg tilvækst 2,77 2,76 2,70 SIF aminosyre i procent af hidtidig norm Lysin 104 % 105 % 109 % Methionin 123 % 115 % 116 % Methionin + cystin 118 % 116 % 121 % Treonin 94 % 101 % 102 % Tryptofan 104 % 105 % 120 % Isoleucin 93 % 106 % 121 % Leucin 98 % 110 % 125 % Histidin 96 % 109 % 123 % Fenylalanin 110 % 124 % 140 % Fenylalanin + tyrosin 97 % 109 % 125 % Valin 92 % 103 % 116 % Mest begrænsende aminosyre 92 % 101 % 102 % Farvekode ovenfor, Hvid: Fra 100 % til 130 % af hidtidig norm Grøn: Fra 95 % til 100 % af hidtidig norm Gul: Fra 90 % til 95 % af hidtidig norm 23

24 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 24

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

NORMÆNDRINGER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 2015

NORMÆNDRINGER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 2015 NORMÆNDRINGER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 2015 NOTAT NR. 1513 Ændring af aminosyreprofil i normsæt til smågrise og slagtesvin giver mulighed for lidt lavere proteinindhold og foderpris. Der er desuden indført

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Ændringer i normer for næringsstoffer

Ændringer i normer for næringsstoffer Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE

IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1095 Omvendt fasefodring af smågrise med start på lavt proteinniveau og slut på højere proteinniveau gav færre diarrébehandlinger og bedst totaløkonomi. INSTITUTION:

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015 FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere