Integrationsindsatsen for de nyankomne udlændinge

Transkript

1 Integrationsindsatsen for de nyankomne udlændinge Generelt - Integrationsloven Kommunerne skal tilbyde et treårigt introduktionsprogram til nyankomne flygtninge og familiesammenførte over 18 år. Alle får tilbudt gratis danskundervisning i op til tre år. Hvis udlændingen ikke er i arbejde, skal der også tilbydes vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Kommunen kan derudover yde støtte til en mentorfunktion for udlændingen. Kommunerne får resultattilskud, når nyankomne udlændinge kommer i arbejde ( kr.), og består en danskprøve ( kr.). Der ydes årligt via satspuljen godt 45 mio.kr. i støtte til idrætsorganisationer, Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors m.fl. til en række tilbud til nyankomne, herunder besøgsvenner, sportsaktiviteter, venskabsfamilier, rådgivning mv. Der er i 2008 omkring udlændinge, der er i gang med det treårige program De statslige udgifter til introduktionsprogram og danskundervisning er på 919 mio.kr. (2008) Regeringen har bl.a. taget disse initiativer Alle udlændinge skal nu underskrive en integrationskontrakt og en erklæring om aktivt medborgerskab. Danskundervisningen er gjort mere effektiv. Kommunerne har fået større frihed til at organisere og gennemføre danskundervisningen, der er indført centralt stillede afsluttende prøver på de tre danskuddannelser, og der er indført resultatstyring af skolerne (taxametermodel). Anerkendelse af udenlandske uddannelser og af realkompetencer er blevet styrket. Der er indført et opholdskrav som betingelse for kontanthjælp: Nyankomne udlændinge og danske statsborgere, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år, modtager starthjælp eller introduktionsydelse på starthjælpsniveau i stedet for kontanthjælp. Der er indført krav om en bestået integrationseksamen som betingelse for kontanthjælp og tidsubegrænset opholdstilladelse. Integrationseksamenen er bestået, når den enkelte har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 ½ år. Desuden kræves en bestået sprogprøve som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse. Integrationsindsatsen - status februar 2008

2 Arbejde og uddannelse - børn og unge Der er efterkommere i Danmark (børn af indvandrere). 8 ud af 10 efterkommere er under 20 år. Indsatsen i forhold til skole og uddannelse er derfor en af de vigtigste integrationsmæssige opgaver. Elever fra ikke-vestlige lande i 9. klasse har betydeligt svagere kompetencer end etnisk danske elever i læsning, matematik og naturfag. 53 pct. af eleverne fra ikke-vestlige lande læser ikke godt nok til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, hvor der stilles boglige krav. Blandt etnisk danske elever er den tilsvarende andel 17 pct. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed: PISA Etnisk 2005, De svage faglige og sproglige kompetencer er en af årsagerne til, at unge indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande har et betydeligt højere frafald på ungdomsuddannelserne end etniske danske unge. Frafaldet er højest på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor omkring 60 pct. af de unge indvandrere og efterkommere falder fra mod 32 pct. af de etnisk danske unge. Kilde: Tænketanken: Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, Tænketanken: Udlændinge på ungdomsuddannelserne, I 2004 var indvandrere og efterkommere i praktik på en virksomhed som led i en erhvervsuddannelse. I 2007 var det tilsvarende tal steget til Kilde: Undervisningsministeriets EUD-Praktikpladsdata, Regeringen har bl.a. taget disse målrettede initiativer Kampagnen Brug for alle unge skal få unge indvandrere og efterkommere til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. I kampagnen indgår rollemodeller, lektiehjælp, job- og uddannelsesbasarer samt Task Force indsatsen på erhvervsuddannelserne. Sprogstimulering til tosprogede børn med behov herfor er fremrykket til 3 års alderen (mod før 4 års alderen) og gjort obligatorisk. Der er udviklet sprogscreeningsmateriale til vurdering af tosprogede børns sproglige kompetencer. Dansk som andetsprog for tosprogede elever er styrket i folkeskolen, bl.a. ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til anden skole end distriktsskolen. Der er indført it-baserede test i dansk som andetsprog på 5. og 7. klassetrin. Testene stilles frivilligt til rådighed for kommunerne. Pædagog- og læreruddannelsen er ændret, så nyuddannede pædagoger og lærere har viden om sprogstimulering og undervisning af tosprogede elever. Der er etableret rollemodelkorps, lektiecafeer, mentorordninger og en målrettet indsats på erhvervsskolerne. Der er igangsat forsøg med heldagsskoler på skoler med mange tosprogede elever. Der ydes tilskud til lokale initiativer i udsatte boligområder, der skal skabe bedre fritidsmuligheder og forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Side 2 Integrationsindsatsen - status februar 2008

3 Den generelle indsats i forhold til skole og uddannelse Regeringen har også taget en række generelle initiativer, som skal sikre, at flere unge fuldfører en ungdomsuddannelse, hvilket i høj grad vil gavne de tosprogede unge: Den tidlige vejledningsindsats styrkes fra 6. klasse og målrettes elever med de største behov. Unge, der ikke har tilstrækkelig voksenkontakt og derfor har brug for opfølgning i hverdagen, kan allerede i 9. klasse få bistand fra en mentor. Kommunerne skal udbygge den opsøgende vejledning til at omfatte alle unge under 25 år. 10. klasse målrettes unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Der indføres obligatorisk brobygning i to uger i et skoleår for alle 10. klasseelever uanset skoleform. Der vil endvidere ud over den obligatoriske brobygning på to uger være mulighed for frivillig brobygning i op til fire uger, hvormed uddannelsesvalget kan afklares yderligere. Styrkelse af erhvervsgrunduddannelsen (egu), så erhvervsgrunduddannelse og produktionsskoleforløb skal yde et væsentligt bidrag til, at flere unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Der er igangsat et modelkommuneforsøg, hvor 17 kommuner vil gøre en ekstra indsats for, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Kommunerne har fået adgang til at udstede et forældrepålæg. Kommunerne kan således pålægge forældrene, at de skal sørge for, at barnet eller den unge er hjemme på et bestemt tidspunkt, eller at forældrene skal deltage i et forældreprogram, som kommunen tilbyder. Fra 1. august 2006 er det muligt at begynde på en erhvervsuddannelse ad en ny praktisk adgangsvej - ny mesterlære. Uddannelsen afsluttes med den samme prøve eller eksamen som for de øvrige elever. Elever i den ny mesterlære får således de samme erhvervskompetencer og den samme titel som de øvrige elever Side 3 Integrationsindsatsen - status februar 2008

4 Demokrati og værdier Der bliver i 2008 oprettet et råd for unge danskere med indvandrerbaggrund. Dette skal være en demokratisk platform med inspiration for Rådet for Etniske Minoriteter. Integrationsministeriet er i færd med at opbygge en enhed, der skal arbejde med demokrati og forebyggelse af radikalisering. Enheden får blandt andet til opgave at udarbejde undervisningsmateriale og gennemføre informations- og oplysningskampagner blandt andet i socialt belastede områder samt fritidsklubber. Enheden skal endvidere bistå Undervisningsministeriet med at føre skærpet tilsyn med de privatskoler og andre undervisningsinstitutioner, som modvirker grundlaget for integration. Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en handlingsplan for at modvirke ekstremisme og radikalisering i det danske samfund. Handlingsplanen er klar i juni måned. Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe for bedre integration, der netop skal se på, hvad vi kan gøre for at integrere de marginaliserede børn og unge med indvandrerbaggrund. Der ydes via satspuljen støtte til en række dialogaktiviteter, fx SSP-samarbejde, dialogarrangementer, integration i foreningslivet, demokratiundervisning og indsats mod diskrimination. Regeringen vil udvikle tilbud om undervisning i medborgerskab til imamer og andre religiøse forkyndere og i folkeskolen fremme elevernes forståelse for og evne til at deltage som demokratiske samfundsborgere. Der skal der oprettes en hjemmeside og et debatforum om demokrati og radikalisering. Klagemulighederne i sager vedrørende overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på og udenfor arbejdsmarkedet bliver forbedret. Der er igangsat en række forskningsprojekter om radikalisering og terrorisme. Side 4 Integrationsindsatsen - status februar 2008

5 Arbejde Fra 2001 til 2006 er der kommet flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse og beskæftigelsesfrekvensen er nu på 50 pct. Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 1995 til 1. januar 2006 Beskæftigelses frekvensen Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken % % % % % % % % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd17 og Udd21. Regeringen har bl.a. taget disse initiativer: Der er indført nye og enkle aktive tilbud: Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Der kan gives støtte til mentorer på virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Indsatsen "Ny chance til alle" gennemføres fra den 1. juli 2006 til den 30. juni 2008: Kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år, skal have deres sag gennemgået på ny, hvorefter de skal i beskæftigelse eller have aktive tilbud, så de kan komme i beskæftigelse. Alle kontant- og starthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, får fra den 1. juli 2008 ret og pligt til gentagen aktivering hver gang, de har modtaget passiv forsørgelse i seks sammenhængende måneder. Der er indført en ny særlig ordning for ansættelse med løntilskud. Personer, der har været på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i mindst 90 pct. af tiden de seneste tre år, kan blive ansat med et forhøjet løntilskud i private virksomheder. Side 5 Integrationsindsatsen - status februar 2008

6 Kommunerne bliver belønnet for at give aktive tilbud: Kommunerne får refunderet 65 pct. af udgifterne i de perioder, hvor kontant- og starthjælpsmodtageren er i aktive tilbud, og kun 35 pct. i øvrige perioder. Det skal kunne betale sig at arbejde: Der er indført et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan få udbetalt i kontanthjælp, boligstøtte og særlig hjælp, hvis den pågældende har modtaget kontanthjælp på voksensats i mere end seks sammenhængende måneder. Der er indført en 300-timers regel, som indebærer, at hvis et ægtepar har modtaget kontanthjælp i mindst 2 år, kræves det, at begge ægtefæller kan dokumentere, at de har haft mindst 300 timers ordinært ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder. Ellers mister den ene ægtefælle retten til kontanthjælp. Mangfoldighedsprogrammet skal opsamle, videreudvikle og formidle virksomheders gode erfaringer med ledelse af en mangfoldigt sammensat medarbejderskare. Kvindeinitiativet skal styrke etniske minoritetskvinders netværk, beskæftigelse, iværksætteri og muligheder for at fremme deres børns udvikling og integration. Integrationsministeriet har oprettet en konsulentenhed Integrationsservice, som skal bistå kommunerne med at styrke integrationsindsatsen på beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Side 6 Integrationsindsatsen - status februar 2008

7 Kvinder Der er i juni 2007 fremlagt en handlingsplan for kvinder med indvandrerbaggrund. Kvindeinitiativet skal styrke etniske minoritetskvinders netværk, beskæftigelse, iværksætteri og muligheder for at fremme deres børns udvikling og integration. Til 1. del af kvindeinitiativet er der afsat i alt 21,5 mio. kr. i 2007 og Til 2. del af kvindeinitiativerne er der afsat i alt 34 mio. kr. i perioden Kvindeinitiativet omfatter bl.a. følgende tiltag Integration af mødre og deres børn gennem Projekt Bydelsmødre Det vellykkede integrationsprojekt Stadtteilmütter fra Berlin overføres til Danmark. Projektet indebærer, at bydelsmødre, der har gennemført et særligt kursus, opsøger andre mødre i hjemmet. Bydelsmødrene giver råd og vejledning på modersmålet til, hvordan mødrene kan forbedre deres børns udvikling og integration. Forældreinformation Der skal gives forældreinformation til forældre med indvandrerbaggrund, hvis børn snart kommer i den skolepligtige alder. Forældreinformation kan omfatte emner som betydningen af uddannelse, opbygningen af uddannelsessystemet, udvalgte uddannelsers og jobfunktioners indhold samt forældrenes rolle i deres børns uddannelsesforløb. Kvalificering af flere iværksætterkvinder Der skal udvikles og afprøves målrettede aktiveringsforløb for ledige kvinder med indvandrerbaggrund, så de er kvalificerede til at blive iværksættere. Forløbene kan omfatte rådgivning om bl.a. køb eller nyetablering af en virksomhed samt ansættelse med løntilskud på en virksomhed inden for den branche, hvor kvinden ønsker at etablere sig som iværksætter. Styrkelse af beskæftigelsen efter Gribskov-modellen Gribskov Kommunes vellykkede projekt 44 point = arbejde skal udbredes til flere brancher, hvor virksomhederne har et stort behov for ufaglært arbejdskraft. Som led i Gribskovmodellen deltager ufaglærte kvinder med indvandrerbaggrund i et intensivt oplæringsforløb og er garanteret job, når de har opnået et bestemt antal point i et pointsystem. Værtprogram for kvinder og familier med indvandrerbaggrund Der bliver i udvalgte kommuner etableret et værtsprogram for nyankomne etniske minoritetskvinder og -familier. Værten kan f.eks. introducere de nyankomne til lokalsamfundet, give lektiehjælp og sprogtræning, vejlede om uddannelsesmuligheder og hjælpe med at finde et arbejde. Lokale integrationscentre i udsatte boligområder Der etableres lokale integrationscentre i udsatte boligområder. Centrene skal nå ud til kvinder, der er isolerede fra det danske samfund. Centrene skal bl.a. tilbyde vejledning om job og uddannelse, deltagelse i foreningsliv, familiens sundhed samt børns opdragelse og skolegang. Side 7 Integrationsindsatsen - status februar 2008