Skolebestyrelsens møde med kontaktforældre den 20. november 2014
|
|
- Maria Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolebestyrelsens møde med kontaktforældre den 20. november 2014 Opsamlingen fra mødet består af en &, der er svar på de spørgsmål, vi ikke nåede at besvare på mødet samt input til skolebestyrelsens videre arbejde med principperne for forældrenes ansvar i skole-hjemsamarbejdet. &: Reform Kan I være konkrete omkring de problemer, vi oplever i forbindelse med reformen. Vi oplever problemer med ressourcer? Det handler om en hensigtsmæssig fordeling af ressourcerne i form af, hvor den enkelte medarbejder har sin arbejdsopgave. Vi har ønsket at fordele ressourcerne på en sådan måde, at der er mulighed for at være fleksible i organiseringen internt i teamene. Dette princip kan vi dog ikke overholde helt, da vi naturligvis skal sikre, at alle fag kan dækkes i teamet af linjefagsuddannede lærere. Det medfører bindinger både i forhold til fleksibilitet og i forhold til teamenes normering. Vi er opmærksomme på udfordringen. Kan I kommunikere, hvilken vision I har for lektiecafé? Hvorfor øver i jer ikke allerede NU i at lave en konstruktiv og lærerig træningstid for udskolingen? Vi arbejder med udvikling af træningstiden (= den frivillige lektiehjælp og faglig fordybelse), så den giver mening for eleverne. Træningstiden skal være der, hvor den enkelte elev træner de elementer i fagene, han/hun har brug for, for at komme videre i sin læreproces. Vi ønsker, at vi taler om træning frem for at lave lektier. Det skal være teamets lærere (og pædagoger når det er relevant), der definerer, hvad der skal arbejdes med i træningstiden. Det betyder ikke, at den enkelte faglærer deltager i træningstiden, men der skal være en voksen, der kan facilitere barnets træningsarbejde. Det er et område, som vil udvikle sig i takt med, at børnene bliver mere bevidste om deres egen læring. Det er et af elementerne i Synlig Læring, at barnet skal blive mere og mere bevidst om sine egne læringsstrategier, og at læreren i højere grad bliver en facilitator for barnets læring. Eleven skal kunne se aktiviteterne i en sammenhæng og hvilke intentioner, læreren har med sit forløb. Vi er opmærksomme på, at træningstiden i udskolingen skal optimeres for eleverne. Det arbejder vi på fremadrettet! Vi er opmærksomme på, at hvis ikke eleverne oplever træningstiden som relevant, så fravælger de den, og vi er opmærksomme på, at det bliver svært at få dem til at anvende tiden og se meningen med at være der, når de tidligere ikke har kunnet profitere af det. Fra undervisningsministeriets hjemmeside: 1
2 Lektiehjælp og faglig fordybelse FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVLG: Skolerne skal tilbyde eleverne lektiehjælp og faglig fordybelse. Der er afsat to timer ugentligt til indskolingen. Der er afsat tre timer ugentligt til mellemtrinnet. Der er afsat to timer ugentligt til udskolingen. Forældrene bestemmer selv på daglig basis, om barnet skal benytte tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse. EFTER NÆSTE FOLKETINGSVLG: Kravene til organiseringen af lektiehjælp og fagligfordybelse ophæves. Der vil ikke være afsat et særligt antal ugentlige timer til faglig fordybelse og lektiehjælp. Det er op til den enkelte skole at vurdere behovet for antallet af timer til faglig fordybelse og lektiehjælp. Kører implementering af synlig Læring parallelt med skolereformen giver det ikke udfordringer? Synlig Læring er et væsentligt element i reformen! Synlig Læring er forudsætningen for, at alle børn bliver så dygtige som de kan (jf. målene i den nye folkeskolelov). Det er paraplyen, hvor elementerne i reformen indgår. For at komme i mål, skal både elever og de fagprofessionelle have indsigt i og arbejde med principperne i Synlig Læring. Understøttende undervisning, pauser. Hvordan afholdes pauserne? F.eks. indskolingshusene samtidigt? Hvis ikke, kan det ikke have en konsekvens for de sociale relationer på tværs? Fra undervisningsministeriets hjemmeside: Den understøttende undervisning Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. 2
3 Understøttende undervisning lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning. Understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer. Understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne. Differencen mellem den fagopdelte undervisning og det obligatoriske timetal for årgangen udgør den understøttende undervisning. Dvs. at elevernes pauser også indgår i denne tid, i alt ca. 5 timer om ugen, der altså skal fratrækkes egentlig undervisning. Spisepauserne afholdes lige nu forskudt i afdelingerne dels af hensyn til organiseringen af undervisningen, dels af hensyn til en hensigtsmæssig fordeling af kantinens servicering af eleverne ved køb/afhentning af frokost. Pauser er som det ser ud nu lagt ind i skemaerne, og for indskolingens vegne ligger der ud over den fælles spisepause en 10-pause samtidig i alle tre huse, så børnene kan lege på tværs af husene. Har I kunnet tiltrække nye faste ressourcer til erstatning for dem, der har sagt op? rbejdsløsheden er heldigvis lav indenfor lærerområdet. Omvendt betyder det, at vi ikke har det antal ansøgere, som vi har været vant til. Særligt indenfor naturfagsområdet, men også indenfor de humanistiske fag. Vi får nogle fagligt kvalificerede ansøgere ved stillingsopslag, men vi er samtidigt meget bevidste om, at de nye medarbejdere, vi ansætter, ud over deres faglige kompetencer skal have stærke kompetencer i forhold til klasserumsledelse og kollegialt samarbejde. Det kan derfor betyde, at vi ved besættelsen af et vikariat vægter disse kompetencer, når de er suppleret med anden faglig kompetence, der kan sidestilles med en linjefagskompetence. Jeg er i øjeblikket tilknyttet en skole i en nabokommune. Der har man ud over at evaluere skolereform med lærerne, så har kontaktforældrene evalueret med forældrene og kunne justere ud fra dette. Overvejer man dette her på skolen? Vi har netop gennemført en evaluering med medarbejderne om vores udmøntning af de nye arbejdstidsregler for lærerne. Det har betydet en regulering af udmøntningen. Der er fortsat fuld tilstedeværelsespligt for at understøtte det kollegiale samarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Men vi har en større grad af fleksibilitet for placeringen af arbejdet i løbet af dagen. Mht. til evalueringen af reformens elementer, vil der løbende i takt med implementeringen af disse foregå en evaluering i samarbejde med de fagprofessionelle, som kan være med til at udvikle disse områder på baggrund af de indhøstede erfaringer. 3
4 Skoleområdet i Rudersdal Kommune planlægger at gennemføre en forældreundersøgelse på alle skoler. Hvad gør I for ikke at over-reformere? Der var vel også meget godt i den gamle skole, der stadig er værd at have med? Ja, der var meget godt i den gamle skole, og vi skal beholde det, der fungerer! Vi smider ikke det hele ud med badevandet. Skolen har de sidste år arbejdet med flere af reformens elementer også Synlig læring og det bygger vi naturligvis videre på. &: Synlig Læring Bemærkninger fra mødet, der alle understøtter tankerne bag Synlig Læring: Fælles sprog forældrene kan følge op, når man taler med barnet hjemme og understøtte den synlige læring Oversættelse af projektet til forældredialog på forældremøder Snak om feedback i stedet for at snakke om, hvad de har lavet. Snak om hvad der skal ske feedforward/forforståelse! Vi forældre skal lære om, hvordan børn skal lære fremover Vil progression sige, at man går fra f.eks. under middel til middel i Nationale Test, og fra over middel til noget over middel? Det kan man vel ikke hvert år? I de mindre klasser er der ikke karakterer for afleverede opgaver. Er der en anden måde at synliggøre deres progression overfor børnene? Teamene laver løbende vurderinger af elevernes udbytte og progression af undervisningen. Det har altid været en væsentlig del af lærernes arbejde. Vi skal som skole udvikle en mere systematisk brug af data, såvel kvantitative som kvalitative, der kan fortælle os om elevernes progression og udbytte. Det er et udviklingsarbejde, der ligger foran os og som er en del af projektet Synlig Læring. Det er desuden et udviklingsarbejde, der vil ske på tværs af skolerne. rbejdet med udvikling af data og taksonomier (vurderingsskalaer) sker indenfor hvert af fagene i arbejdet med implementeringen af de forenklede fælles mål. Det betyder, at elev, forældre og lærer hele tiden vil kunne følge progressionen og dermed arbejde med den enkelte elevs læringsmål. Det er også her de nye dynamiske elevplaner kommer til at spille en rolle. 4
5 Hvordan ved læreren, hvad der virker? Know thy impact, bliver det målt? Hvad gør lærerne i praksis for at få kendskab til deres impact? For at lærerne kan få kendskab til deres virkning, så kræver det, at de får en løbende feedback på deres undervisning/deres virkning. I New Zealand har man udviklet et program, der er meget udbredt på skolerne, E-asTTle, som kan give lærerne et svar på deres virkning på elevernes læring. Et tilsvarende program er endnu ikke udviklet i Danmark. Eleverne kan sammen med lærerne fortolke tilbagemeldingerne og på den baggrund formulere læringsmål for eleven, dvs. en bevidsthed om: Hvor skal vi hen herfra? Dette arbejde kræver også en tæt sparring mellem læreren og afdelingslederen. Lærerne kan på denne måde anvende denne evidens på deres virkning på eleverne til at udvikle deres undervisning. Skoledagen i New Zealand er kortere end i DK betydning for implementering. Flere lærerressourcer? Der er ikke stor forskel på skoler, elever og forældre, når man sammenligner de to lande. Skoledagen i NZ begynder kl. 9 og slutter kl. 15 for alle børn. Der er ikke en fritidsordning på skolerne. Der er som i DK en normering på ca. 25 børn pr. lærer i undervisningen. Derudover er der som her ressourcepersoner, der arbejder med faglig støtte for de elever, der har brug for det. &: ndet Kan man være bedre forberedt på, at barselsvikarer er på plads, når en lærer/pædagog går på planlagt barsel? Vi er normalt godt forberedte på besættelse af barselsvikariater, men der kan opstå situationer, hvor vi af flere årsager kan blive forsinkede i forhold til at ansætte den rigtige. Det har netop været tilfældet i et af vores indskolingshuse. Derudover kan vi blive forsinkede, hvis den, vi ansætter, har en måneds opsigelse fra andet job. Hvorfor får 7. klasse ikke de matematiktimer, de skal have? Har i hvert fald været i undertal indtil. (1 time) Hvorfor får 7. klasser ikke det antal timer reformen foreskriver? I 7.z har de fået en kortere skoledag end sidste år, og kun en dag er de der til kl. 15. Derfor bliver træningstid ikke brugt. 5
6 lle klasser får de fagopdelte undervisningstimer, de skal have. De udskolingsklasser, der indtil efterårsferien manglede en lektion i matematik får de manglende timer fordelt over resten af skoleåret bl.a. i projektugerne. Timerne opgøres i årsnormer. Der arbejdes i øjeblikket på at finde en holdbar løsning til dækningen af de sidste understøttende timer i 7. klasse. Kursus i synlig læring. Bliver det udenfor undervisningstiden? Det virker som om det går ud over undervisningen. Kan kurser ligge udenfor undervisningstiden, så der ikke er så stort behov for vikarer? Kurser vil også fremover kunne ligge i undervisningstiden. Kurser er planlagt fravær og ved planlagt fravær skal lærerne i samarbejde med teamet og evt. afdelingslederen sørge for enten at omlægge undervisningen eller sørge for, at klassen kan arbejde med støtte fra en vikar/arbejde alene. Var det ikke en ide at ansætte x-antal lærere, der kunne være vikarer i stedet for at det er lidt tilfældigt hvem, der er vikar? Synliggørelse af vikarbrug og politik for hvad vikaren skal lave, så eleverne ikke bare får fri eller laver andre lektier Skolebestyrelsen har igangsat et arbejde med udarbejdelse af nye principper for fraværsdækning. Dette princip tænkes at være med virkning fra august Princippet vil blive udarbejdet hen over foråret i samarbejde med personalet. Fremadrettet kommer princippet til at forholde sig til, at vi i højere grad vil kunne arbejde med planlægning og parallellagt undervisning på årgangene/i afdelingerne, som vil betyde, at det korterevarende fravær ikke i samme grad vil kunne mærkes som det kan med den organisering, vi har i dag. Understøttende undervisning = pauser*. Hvordan håndterer lærerne når de skal hen og undervise disse klasser? (*understøttende undervisning indeholder også elevernes pauser) Understøttende læring i pauser. Hvordan håndterer I omklædning og bad? Som nævnt ovenfor, er pauserne defineret som en del af den understøttende undervisning, 5 timer om ugen. Den resterende tid bruges til planlagt understøttende undervisning, som lærere og pædagoger har lagt ind i deres skema/undervisning. Det er idrætslærere/svømmelærere, der efter idræt og svømmetimer har tilsyn med eleverne under omklædning og bad før og efter undervisningen. 6
7 Hvorfor leder pædagoger ikke leg og bevægelse? Hvorfor får børnene ikke leg og bevægelse i det antal timer, reformen foreskriver? Hvordan tænker man konkret at implementere bevægelse og fritidsaktiviteter i den nye skoledag? Bevægelse 45 minutter i gns. om dagen omfatter både idræts-, svømmetimer og bevægelse integreret i den øvrige faglige undervisning. Bevægelsen er derfor ikke skemalagt ud over idræt og svømning. Der sker meget bevægelse i den øvrige fagfaglige undervisning: cooperative learning, hvor eleverne bevæger sig, walk & talk, læring ude og rundt på skolen. lle fag har fokus på bevægelse i fagene, og vi har løbende fokus på fremadrettet at udvikle området. Vi opfylder på denne måde - som anbefalet af ministeriet - lovens krav. Vi har hørt, at timerne med to i undervisningen i 0. klasse er halveret? Vi har den samme ressource som vi altid har haft, men da børnene er flere timer i undervisningen, er der færre timer, hvor der er to medarbejdere på i 0. klasse. De timer, hvor børnene ville have været i SFO/SFK er pædagogerne nu ansat i undervisningen. Det gælder for klasse. Vi er opmærksomme på, at det i perioder kan være et problem, at børnehaveklassepersonalet ikke har det samme antal timer, hvor de er to i klassen som tidligere. Vi har fokus på det og arbejder med en model, der i højere grad kan kompensere for dette. Skema Udlevering af nyt skema bør være klar/færdig inden ugen går i gang Her menes ikke de tekniske problemer. Både klasse. Der har været tekniske udfordringer, der har betydet en sen udmelding. Det er ikke optimalt! Det burde ikke være et problem fremadrettet. IPad tastatur. Rabat kræver samlet køb. Hvorfor er 9. klasse ekskluderet fra at få ipads? Der er ikke budgetteret med ipad tastatur fra Skole-IT. Forældrene må gerne supplere deres barns ipad med et tastatur. Det er en politisk beslutning, at 9. klasse ikke får ipads, da der er evidens for, at eleverne selv medbringer deres enheder. Eleverne står ved tærsklen til at skulle begynde en ungdomsuddannelse, og her udleveres ikke ipads, idet undervisningen 7
8 er baseret på elevernes egne enheder. Hvis der er elever, som ikke har mulighed for selv at købe en ipad, kan skolen i særlige tilfælde stille en til rådighed. 8
9 Tilbagemelding vedrørende principper om forældrenes ansvar i skolehjemsamarbejdet, som vil indgå i det videre arbejde med udarbejdelse af princippet Jeg er selv ansvarlig for at holde mig orienteret og gå på intra 1 x dagligt Jeg tager aktivt del i mit barns udvikling - Deltager i møder - Bakker op om sociale/faglige aktiviteter - Bakker op og er loyal overfor lærere + ledelse - Bruger konstruktiv og respektfuld kommunikation Kommunikation via forældreintra må forventes Holde sig orienteret på intra Forældreintra 1-2 gange om ugen Undervisningsparathed: Mine børn møder - Veludhvilede - Velforberedte - Med en god madpakke - Til tiden Læringsparat: Opladt ipad Frilæsningsbog med Møde til tiden Udhvilet Bøger bundet ind Sørger for at børn forbereder sig Hjælper med lektier Børnene skal være udhvilede og mætte Børnene møder med en grundlæggende forståelse af, at man gør det, de voksne beder om Handle på konflikter og så tæt på kilden som muligt Sætte sig ind i børnenes hverdag lle har et ansvar for fællesskabet i klassen Brug kontaktforældre til at kommunikere videre til forældre Kan der laves en kommunikationspjece om reform m.v. til brug for kontaktforældrene, når de faciliterer møder på klasseniveau? Forældrene har brug for at kende spillereglerne for lektiecafé 9
10 Lærerne laver konsekvent ugeplan hver uge t forældre følger op på læseplaner hjemme Støtte op om hjemmearbejde Følge med i hvad børnene lærer i skolen Fortælle børn, at man skal udvise respekt for lærere og vikarer Forældre skal lære børn at tale pænt også på sociale medier Vi forældre skal som udgangspunkt bakke op om skolen og ikke udfordre den som autoritet i forhold til børnene Forældre skal være opmærksomme på, hvilke informationer, der gives til børn og hvilke, der skal holdes hos voksne Konstruktiv og positiv kommunikation om skolen Møde op til forældremøder (tilmeldinger) Deltage i forældremøder Opfordre stærkt til deltagelse på forældremøder hvis muligt Børnenes udstyr skal være i orden Tage medansvar for trafikforholdene omkring skolen rbejde aktivt for at forældrene fungerer godt sammen rbejde aktivt for at klassen fungerer godt socialt Undervis forældrene i jeres kommunikationsforum. Når nye medarbejdere starter i en virksomhed bliver de instrueret i fx intra, brevskabeloner osv. Den undervisning har jeg aldrig fået her. Brug forældremøderne. Kan nyhedsbreve vedhæftes i et format, som kan læses på telefonen? For at få forældre til at tage mest muligt ansvar, er jeg enig i det sagte om, at kommunikation er meget væsentligt. Synes at man skal se på skolens intrasides opbygning Forvent at forældrene deltager i konstruktiv kritik i stedet for brokkekultur Forvent at forældre tale med hinanden i stedet for om hinanden Forvent at forældrene lærer lærerne at kende Forvent at forældre reagerer hvis informationsniveauet ikke er tilfredsstillende Forvent at forældre holder sig orienteret på forældreintra Stil krav til os forældre! Hvis vi kan se meningen med kravet, er der ikke det, vi ikke vil gøre for vores børn 10
11 Man taler med sine børn om, hvad de laver Evt. lav et kort skriv/punktform indledningsvis til alle indbydelser til ex. Forældremøder hvor meget positivt det bidrager med at alle forældre deltager Inddrage de 5 T i hjemmet/opdragelsen hjemmefra Forældre skal forberede deres børn på at indgå i et fællesskab gerne individualiseret ikke egoisme Forældre bør - Deltage i forældremøder. Også efter sammensætning af nye klasser i udskolingen - Tage aktivt del i barnets læring (bruge viden givet i nationale test og skolehjemsamtaler til at hjælpe barnet videre) - Være medvirkende til, at dialogen på intra foregår ordentligt og sobert Forventning til skolen: Løbende elevplan med forslag til, hvor forældrene kan støtte Inddrage forældre tidligere vedr. konflikter Ingen uforberedte vikartimer 11
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereForældreguide til den nye folkeskolereform
Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereSkolereform på Herstedvester Skole
Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereSKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE
SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder
Læs mereStrukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014
Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereSå er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.
Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereInformationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014
Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen
Læs mereCase: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereSKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:
Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereKontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4
Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs merePOLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE
POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur
Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014 Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Indhold årsberetning 13/14 1. Folkeskolereformen på skolen og i kommunen 2. Skolebestyrelsens arbejde 2013/14
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mereArbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Læs mereI. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereFremtidens skole i Hørsholm år 2
Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de
Læs mereFolkeskolereformen. Indhold og udmøntning
Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereKære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.
Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereInformation til forældre Juni 2018
Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereKære forældre! 1 af 5. (fortsættes)
Kære forældre! Vi håber, I alle har nydt sommeren og nu er lige så klar som vi til et nyt skoleår. Nu er vi så blevet en ny skole, Østerhåbskolen. Vi ser frem til at se mange af jer til indvielsen heraf
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereVELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.
VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereSkolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereGensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem
Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en
Læs merePrincipper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.
Side 1 Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Hvad siger loven: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mere0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl
SKOLEBESTYRELSEN Princip nr: 11 Skoleår: 2016-17 Princip vedrørende: Undervisningens organisering Formål: At skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, trivsel og dannelse. På Vedbæk
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereSådan samarbejder vi
Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet på mellemtrinet på Sølvgades Skole 1 Velkommen til mellemtrinet på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole
Læs mereKære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!
Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereForældre. 6. august Kære alle forældre. Velkommen tilbage efter sommerferien.
6. august 2015 Kære alle forældre Velkommen tilbage efter sommerferien. Nu er sommerferien ved at være forbi og vi skal på Herstedøster skole snart have fornøjelsen af jeres børn igen, hvilket vi glæder
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereSyvstjerneskolen - principper
Princip for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder forældreansvar Formål: Ramme: Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereSkolehjemsamarbejdet skoleåret
Skolehjemsamarbejdet skoleåret 2014-2015 Indledning... 2 To former for områder vedr. samtaler/møder... 2 1. Det nære vedrørende jeres eget barns faglige udvikling og trivsel... 2 2. Det fælles vedrørende
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereNotat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mere